Forsvarsudvalget 2006-07
KOM (2006) 0787
Offentligt
1446929_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 12.12.2006
KOM(2006) 787 endelig
2006/0276 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om indkredsning og klassificering af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af
behovet for at beskytte den
(forelagt af Kommissionen)
{SEK(2006) 1648}
{SEC(2006) 1654}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446929_0002.png
BEGRUNDELSE
1)
BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET
•
Begrundelse og formål
På Det Europæiske Råds møde i juni 2004 blev Kommissionen anmodet om at udforme en
overordnet strategi for beskyttelse af kritisk infrastruktur. Kommissionen vedtog den
20. oktober 2004 en meddelelse vedrørende beskyttelse af kritisk infrastruktur i forbindelse
med bekæmpelse af terrorisme, der indeholder klare forslag til, hvordan EU kan forbedre
forebyggelsen af, beredskabet i forbindelse med og reaktionen på terrorangreb, der påvirker
kritisk infrastruktur.
Det Europæiske Råd gav i sine konklusioner af december 2004 vedrørende forebyggelse,
beredskab og reaktion i forbindelse med terrorangreb og i EU's solidaritetsprogram om
følgerne af terrortrusler og –angreb sin støtte til Kommissionens hensigt om at fremsætte et
forslag til et europæisk program for beskyttelse af kritisk infrastruktur (EPCIP) og var enigt i,
at Kommissionen skal oprette et informations- og varslingsnetværk vedrørende kritisk
infrastruktur (CIWIN).
I november 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om et europæisk program for beskyttelse
af kritisk infrastruktur, hvori der redegøres for de politiske muligheder for Kommissionen for
at fastlægge, hvad der udgør kritisk infrastruktur, og hvordan der kan oprettes et informations-
og varslingsnetværk vedrørende kritisk infrastruktur.
I december 2005 opfordrede Rådet (retlige og indre anliggender) Kommissionen til inden juni
2006 at fremsætte et forslag vedrørende beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur.
I dette forslag til direktiv fremlægges de foranstaltninger, Kommissionen foreslår med hensyn
til at indkredse og klassificere europæisk kritisk infrastruktur, og en vurdering af behovet for
at beskytte det.
•
Generel baggrund
Der findes en række kritiske infrastrukturer i EU, hvis afbrydelse eller ødelæggelse ville
påvirke to eller flere medlemsstater. Det kan også ske, at afbrydelse af kritisk infrastruktur i
en medlemsstat får konsekvenser i en anden medlemsstat. Disse former for kritisk
infrastruktur med en tværnational dimension bør indkredses og klassificeres som europæisk
kritisk infrastruktur. Det kan kun ske ved hjælp af en fælles procedure for indkredsning og
vurdering af behovet for beskyttelse.
I lyset af den tværnationale dimension vil en integreret EU-strategi, når der ses nærmere på
svagheder og sårbarhed i forbindelse med kritisk infrastruktur, og hullerne i de forebyggende
foranstaltninger indkredses, på nyttig vis supplere og øge værdien af de nationale programmer
for beskyttelse af kritisk infrastruktur, der allerede findes i medlemsstaterne. En sådan strategi
vil desuden i høj grad være med til at sikre det indre markeds fortsatte levedygtighed og evne
til at skabe velstand.
Da de forskellige sektorer har særlig erfaring og ekspertise og særlige krav for så vidt angår
beskyttelse af kritisk infrastruktur, bør der udvikles en fællesskabsstrategi for beskyttelse af
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kritisk infrastruktur, der skal gennemføres under hensyntagen til sektorernes karakteristika og
eksisterende sektorbaserede foranstaltninger. Der er behov for at udarbejde en fælles liste over
sektorer med kritisk infrastruktur for derved at lette gennemførelsen af en sektorbaseret
strategi for beskyttelse af kritisk infrastruktur.
•
Behov for fælles rammer
Kun fælles rammer kan danne det nødvendige grundlag for en sammenhængende og ensartet
gennemførelse af foranstaltninger til forbedring af beskyttelsen af europæisk kritisk
infrastruktur og for en klar definition af alle relevante berørte parters respektive ansvar. Ikke-
bindende, frivillige foranstaltninger vil være fleksible, men ikke danne det nødvendige stabile
grundlag, da de ikke med tilstrækkelig tydelighed vil angive, hvem der gør hvad, og de vil
heller ikke tydeliggøre, hvilke rettigheder og forpligtelser de involverede aktører i europæisk
kritisk infrastruktur har.
Det er kun muligt at fastsætte en procedure for indkredsning og klassificering af europæisk
kritisk infrastruktur og en fælles fremgangsmåde til vurdering af behovet for at forbedre
beskyttelsen af sådan infrastruktur ved hjælp af et direktiv for derved at sikre:
•
at der findes passende beskyttelsesniveauer for europæisk kritisk infrastruktur
•
at alle berørte parter i forbindelse med europæisk kritisk infrastruktur har de
samme rettigheder og forpligtelser
•
at det indre markeds stabilitet bevares.
Beskadigelse eller tab af et stykke infrastruktur i en medlemsstat kan have negative
konsekvenser for mange andre medlemsstater og for europæisk økonomi som helhed. Dette
bliver i stadig højere grad sandsynligt i takt med, at ny teknologi (f.eks. Internettet) og
liberaliseringen af markedet (f.eks. el- og gasforsyningen) medfører, at meget infrastruktur
indgår som en del af et større net. I en sådan situation er beskyttelsesforanstaltningerne kun så
stærke som det svageste led. Det betyder, at det er nødvendigt med et fælles
beskyttelsesniveau.
•
En sektorbaseret dialog med de berørte parter
En effektiv beskyttelse af kritisk infrastruktur kræver kommunikation, koordinering og
samarbejde på nationalt plan og EU-plan mellem alle berørte parter.
Det er vigtigt, at den private sektor fuldt og helt involveres, da størstedelen af den kritiske
infrastruktur er privat ejet og drevet. Hver operatør har brug for at kontrollere risikostyringen,
da det normalt alene er operatørens beslutning, hvilke beskyttelsesforanstaltninger og planer
for fortsættelsen af driften der skal gennemføres. Planlægningen af den fortsatte drift bør
respektere de normale erhvervsprocesser og være logiske, og når det er muligt, bør mulige
løsninger være baseret på kommercielle standardordninger.
Sektorerne har særlig erfaring og ekspertise og særlige krav for så vidt angår beskyttelse af
kritisk infrastruktur.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I overensstemmelse med reaktionerne på grønbogen om EPCIP-programmet bør EU's strategi
således fuldt og helt involvere den private sektor under hensyntagen til sektorernes
karakteristika og eksisterende sektorbaserede foranstaltninger.
•
Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører
Der findes på nuværende tidspunkt på EU-plan ingen generelle bestemmelser om beskyttelse
af kritisk infrastruktur. I dette direktiv fastsættes en procedure for indkredsning og
klassificering af europæisk kritisk infrastruktur og en fælles fremgangsmåde til vurdering af
behovet for at beskytte denne type infrastruktur.
Der findes en række sektorbaserede foranstaltninger, bl.a. følgende:
•
I it-sektoren:
(a)
(b)
(c)
Forsyningspligtdirektivet (2002/22/EF), der bl.a. vedrører
offentlige elektroniske kommunikationsnetværkers integritet
de
Tilladelsesdirektivet (2002/20/EF), der bl.a. vedrører de offentlige
elektroniske kommunikationsnetværkers integritet
Direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation
(2002/58/EF), der bl.a. vedrører de offentlige elektroniske
kommunikationsnetværkers sikkerhed
Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA af 24. februar 2005 om angreb
på informationssystemer
Forordning (EF) nr. 460/2004 af 10. marts 2004 om oprettelse af et
europæisk agentur for net- og informationssikkerhed
(d)
(e)
•
I sundhedssektoren:
(a)
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF af
24. september 1998 om oprettelse af et net til epidemiologisk
overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet
Kommissionens direktiv 2003/94/EF af 8. oktober 2003 om principper
og retningslinjer for god fremstillingspraksis for humanmedicinske
lægemidler og testpræparater til human brug
(b)
•
I finanssektoren:
(a)
(b)
(c)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004
om markeder for finansielle instrumenter
Normer for tilsynet med eurodetailbetalingssystemer, som Den
Europæiske Centralbanks Styrelsesråd vedtog i juni 2003
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006
om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(d)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006
om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters
kapitalgrundlag
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv
97/7/EF, 2000/12/EF og 2002/65/EF (KOM(2005) 603)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september
2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af
elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om
endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklings-
systemer
(e)
(f)
(g)
•
I transportsektoren:
(a)
(b)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 af
31. marts 2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter
Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2005 af 10. juni 2005 om
fastlæggelse af procedurer for Kommissionens inspektioner inden for
maritim sikring
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/65/EF af 26. oktober
2005 om bedre havnesikring
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2320/2002 af
16. december 2002 om fastsættelse af fælles bestemmelser om
sikkerhed inden for civil luftfart
Kommissionens forordning (EF) nr. 622/2003 af 4. april 2003 om
foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for
luftfartssikkerhed
Kommissionens forordning (EF) nr. 1217/2003 af 4. juli 2003 om
specifikationer for nationale kvalitetskontrolprogrammer vedrørende
sikkerhed inden for civil luftfart
Kommissionens forordning (EF) nr. 1486/2003 af 22. august 2003 om
fastlæggelse af procedurer for Kommissionens inspektioner af
sikkerheden inden for civil luftfart
Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2004 af 15. januar 2004 om
ændring af forordning (EF) nr. 622/2003 om foranstaltninger til
gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 849/2004 af
29. april 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 2320/2002 om
fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil
luftfart
(c)
(d)
(e)
(f)
(g)
(h)
(i)
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(j)
Kommissionens forordning (EF) nr. 1138/2004 af 21. juni 2004 om en
fælles definition af kritiske zoner i security-beskyttede områder i
lufthavne
Kommissionens forordning (EF) nr. 781/2005 af 24. maj 2005 om
ændring af forordning (EF) nr. 622/2003 om foranstaltninger til
gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed
Kommissionens forordning (EF) nr. 857/2005 af 6. juni 2005 om
ændring af forordning (EF) nr. 622/2003 om foranstaltninger til
gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar
2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af
afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering
Transport af farligt gods er omfattet af direktiv 96/49/EF (ændret ved
direktiv 2004/110/EF, hvorved RID 2005 blev vedtaget)
Konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare
(undertegnet i 1980, tiltrådt i 1981 og trådt i kraft i 1987)
materialer
(k)
(l)
(m)
(n)
(o)
•
I den kemiske sektor:
(a)
Farlige installationer under Seveso II-direktivet (Rådets direktiv
96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større
uheld med farlige stoffer (Seveso II-direktivet), ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv af 16. december 2003.
•
I den nukleare sektor:
(a)
Rådets direktiv 89/618/Euratom af 27. november 1989 om oplysning af
befolkningen om, hvorledes den skal forholde sig, samt om sundhedsmæssige
foranstaltninger i tilfælde af strålingsfare
Rådets beslutning 87/600/Euratom af 14. december 1987 om en
fællesskabsordning for hurtig udveksling af information i tilfælde af
strålingsfare.
(b)
•
Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
Dette forslag er fuldt ud i overensstemmelse med EU's mål, særlig med hensyn til "at bevare
og udbygge Unionen som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri
bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved
de ydre grænser, asyl, indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet".
Forslaget er i overensstemmelse med andre politikker, da det ikke sigter mod at erstatte
eksisterende foranstaltninger, men at supplere dem for at forbedre beskyttelsen af europæisk
kritisk infrastruktur.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2)
HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE
•
Høring af interesserede parter
Alle relevante berørte parter er blevet hørt i forbindelse med udformningen af EPCIP-
programmet. Det er sket ved hjælp af følgende:
•
Grønbogen om beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur blev vedtaget den
17. november 2005, idet høringsperioden udløb den 15. januar 2006. 22
medlemsstater har officielt svaret på høringen. Ca. 100 private
sektorrepræsentanter fremkom også med bemærkninger til grønbogen. I svarene
blev der generelt givet støtte til idéen om EPCIP-programmet.
•
Kommissionen afholdt tre seminarer om beskyttelse af kritisk infrastruktur (i juni
2005, september 2005 og marts 2006). Alle tre seminarer havde deltagelse af
repræsentanter for medlemsstaterne. Den private sektor blev inviteret til
seminarer, der blev afholdt i september 2005 og marts 2006.
•
Der blev afholdt uformelle møder med kontaktpunkter for beskyttelse af kritisk
infrastruktur. Kommissionen var vært for to møder for medlemsstaternes
kontaktpunkter for beskyttelse af kritisk infrastruktur (december 2005 og februar
2006).
•
Der blev afholdt uformelle møder med repræsentanter for den private sektor. Der
blev afholdt adskillige uformelle møder med repræsentanter for særlige private
virksomheder og erhvervsorganisationer.
•
Internt i Kommissionen blev der i forbindelse med arbejdet med udviklingen af
EPCIP-programmet afholdt regelmæssige møder i undergrupper vedrørende
beskyttelse af kritisk infrastruktur under den tværtjenstlige gruppe vedrørende de
interne aspekter af terrorisme.
•
Ekspertbistand
Den foreliggende ekspertise blev indsamlet gennem adskillige møder og seminarer i 2004,
2005 og 2006 samt gennem høringsproceduren vedrørende grønbogen om EPCIP-
programmet. Der blev indsamlet oplysninger fra alle relevante aktører.
•
Konsekvensanalyse
Der er vedlagt en kopi af konsekvensanalysen vedrørende EPCIP-programmet.
3)
FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER
•
Resumé af forslaget
Den foreslåede foranstaltning fastlægger generelle rammer for indkredsning og klassificering
af europæisk kritisk infrastruktur og for vurdering af behovet for at forbedre beskyttelsen
heraf.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Retsgrundlag
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 308 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab.
•
Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet er respekteret, da de foranstaltninger, der træffes via dette forslag,
ikke kan gennemføres af nogen enkelt medlemsstat og derfor bedre kan træffes på EU-plan.
Selv om det er den enkelte medlemsstats ansvar at beskytte kritisk infrastruktur inden for dens
jurisdiktion, er det vigtigt for EU's sikkerhed at sikre, at infrastruktur, hvis afbrydelse eller
ødelæggelse kan have konsekvenser i to eller flere medlemsstater eller i en enkelt
medlemsstat, hvis den kritiske infrastruktur er beliggende i en anden medlemsstat, er
tilstrækkeligt beskyttet, og at en eller flere medlemsstater ikke gøres sårbare som følge af
svagheder eller lave sikkerhedsstandarder i andre medlemsstater. Lignende regler vedrørende
sikkerhed ville også være med til at sikre, at konkurrencereglerne på det indre marked ikke
forvrides.
•
Proportionalitetsprincippet
Forslaget går ikke længere end, hvad der er nødvendigt for at nå de underliggende mål om at
forbedre beskyttelsen af europæisk kritisk infrastruktur. Hovedidéerne i forslaget omfatter
oprettelse af en basiskoordineringsmekanisme på EU-plan, pligt for medlemsstaterne til at
indkredse deres kritiske infrastruktur, gennemførelse af et sæt grundlæggende
sikkerhedsforanstaltninger for kritisk infrastruktur og indkredsning og klassificering af
væsentlig europæisk kritisk infrastruktur. Forslaget indeholder derfor det mindste antal krav,
der er nødvendige for at begynde at forbedre beskyttelsen af kritisk infrastruktur. Det er ikke
muligt i tilstrækkelig grad at nå dette mål ved hjælp af andre foranstaltninger, f.eks.
vedtagelse af retningslinjer for EPCIP-programmet, da dette slutteligt ikke vil sikre et bedre
beskyttelsesniveau i hele EU og fuld deltagelse af alle de berørte parter.
•
Reguleringsmiddel/-form
Medlemsstaterne anvender forskellige fremgangsmåder for så vidt angår beskyttelse af kritisk
infrastruktur og har forskellige retssystemer. Et direktiv er derfor bedst egnet til at etablere en
fælles procedure for indkredsning og klassificering af europæisk kritisk infrastruktur og en
fælles fremgangsmåde for vurdering af behovet for at forbedre beskyttelsen heraf.
4)
BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER
De budgetmæssige følger vurderes i den ledsagende finansieringsoversigt.
Programmet om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme
og andre sikkerhedsrelaterede risici for perioden 2007-2013 vil som en del af det generelle
program vedrørende sikkerhed og sikring af friheder bidrage til gennemførelsen af dette
direktiv for så vidt angår beskyttelse af mennesker mod sikkerhedsrisici og beskyttelse af de
fysiske ressourcer, tjenester og informationsteknologifaciliteter, netværker og
infrastrukturaktiver, hvis afbrydelse eller ødelæggelse vil have alvorlige virkninger for de
kritiske samfundsmæssige funktioner.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dette program finder ikke anvendelse på forhold, der er omfattet af andre finansielle
instrumenter, særlig instrumentet for hurtig indsats i katastrofesituationer, og EU's
solidaritetsfond.
5)
YDERLIGERE OPLYSNINGER
•
Ophævelse af gældende retsforskrifter
Ingen gældende retsforskrifter skal ophæves.
•
Nærmere redegørelse for forslaget
Artikel 1 -
Emnet for direktivet præsenteres. I direktivet fastsættes en fælles procedure for
indkredsning og klassificering af europæisk kritisk infrastruktur, dvs. de former for
infrastruktur, hvis ødelæggelse eller afbrydelse vil påvirke to eller flere medlemsstater eller en
enkelt medlemsstat, hvis den kritiske infrastruktur befinder sig i en anden medlemsstat. I
direktivet indføres også en fælles fremgangsmåde til vurdering af behovet for at forbedre
beskyttelsen af europæisk kritisk infrastruktur. Vurderingen vil hjælpe med til at forberede
særlige beskyttelsesforanstaltninger i de enkelte sektorer med kritisk infrastruktur.
Artikel 2
– Indeholder en liste over de relevante grundlæggende definitioner i direktivet.
Artikel 3
– Vedrører proceduren for indkredsning af europæisk kritisk infrastruktur. Ved
europæisk kritisk infrastruktur forstås kritisk infrastruktur, hvis afbrydelse eller ødelæggelse i
væsentlig grad vil påvirke to eller flere medlemsstater, eller en enkelt medlemsstat, hvis den
kritiske infrastruktur befinder sig i en anden medlemsstat. Proceduren består af tre trin. Først
udvikler Kommissionen sammen med medlemsstaterne og de relevante berørte parter
overordnede og sektorbaserede kriterier, der skal anvendes til at indkredse europæisk kritisk
infrastruktur, og som derefter vedtages ved hjælp af komitologiproceduren. De overordnede
kriterier udvikles på grundlag af, hvor alvorlige følgerne af afbrydelsen eller ødelæggelsen af
den kritiske infrastruktur vil være. Følgende bør om muligt vurderes i forbindelse med den
enkelte infrastruktur:
•
offentlig virkning (antal mennesker i befolkningen, der påvirkes)
•
økonomisk virkning (størrelsen af det økonomiske tab og/eller forringelse af varer
og tjenester)
•
miljømæssig virkning
•
politiske virkninger
•
psykologiske virkninger
•
følger for folkesundheden.
Hver medlemsstat indkredser derefter den infrastruktur, der opfylder kriterierne. Derefter
giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om den pågældende infrastruktur. Det
relevante arbejde iværksættes i prioriterede sektorer med kritisk infrastruktur, som
Kommissionen hvert år udvælger blandt dem, der er anført i bilag I. Listen over sektorer med
kritisk infrastruktur i bilag I kan ændres ved komitologiproceduren, for så vidt som det ikke
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udvider direktivets anvendelsesområde. Dette indebærer, at formålet med at ændre listen især
vil være at præcisere indholdet. Kommissionen finder, at transport- og energisektoren er
blandt de umiddelbart prioriterede sektorer, hvor der skal træffes foranstaltninger.
Artikel 4
– Proceduren for klassificering af europæisk kritisk infrastruktur fastsættes. Efter at
indkredsningen er afsluttet i medfør af artikel 3, udarbejder Kommissionen et udkast til en
liste over europæisk kritisk infrastruktur. Udkastet er baseret på meddelelserne fra
medlemsstaterne og andre relevante oplysninger fra Kommissionen. Listen vedtages derefter
via udvalgsmetoden.
Artikel 5
– Sikkerhedsplaner for operatører. I medfør af artikel 5 kræves det, at alle
ejere/operatører af kritisk infrastruktur, der er indkredset som europæisk kritisk infrastruktur,
udformer en sikkerhedsplan for operatører, hvor de aktiver, som ejerne og operatørerne af den
kritiske infrastruktur har, identificeres, og der findes relevante sikkerhedsløsninger med
henblik på at beskytte dem. I bilag II fastsættes det, hvad sådanne sikkerhedsplaner for
operatører mindst skal indeholde:
•
identifikation af vigtige aktiver
•
gennemførelse af en risikoanalyse på grundlag af alvorlige trusselsscenarier, hver aktivs
sårbarhed og potentielle konsekvenser
•
indkredsning, udvælgelse og prioritering af modforholdsregler og procedurer med en
sondring mellem:
•
permanente sikkerhedsforanstaltninger
med præcisering af, hvilke
investeringer og midler der er nødvendige for sikkerheden, men som
ejeren/operatøren ikke kan træffe med kort varsel; dette omfatter oplysninger om
generelle foranstaltninger, tekniske foranstaltninger (herunder installering af
detektorer, adgangskontrol samt beskyttelses- og forebyggelsesmidler),
organisatoriske foranstaltninger (herunder varslingsprocedurer og krisestyring),
kontrolforanstaltninger, kommunikation, bevidstgørelse og uddannelse samt
sikring af informationssystemer
•
graduerede sikkerhedsforanstaltninger,
der aktiveres afhængig af risiko- og
trusselsniveauet.
Hver sektor med kritisk infrastruktur kan udvikle sektorspecifikke sikkerhedsplaner for
operatører, der er baseret på minimumskravene i bilag II. Sådanne sektorspecifikke
sikkerhedsplaner kan vedtages ved hjælp af komitologiproceduren.
I de sektorer, hvor der allerede findes lignende forpligtelser, fastsættes det i artikel 5, stk. 2, at
der er mulighed for at blive fritaget for forpligtelserne i forbindelse med sikkerhedsplanen;
dette kan ske ved en beslutning truffet ved hjælp af komitologiproceduren. Det erkendes, at
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/65/EF af 26. oktober 2006 om bedre
havnesikring allerede opfylder kravet om at udforme en sikkerhedsplan for operatører.
Når der er udformet en sikkerhedsplan for operatører, bør hver ejer/operatør af europæisk
kritisk infrastruktur forelægge den for medlemsstatens relevante myndigheder. Hver
medlemsstat vil etablere et overvågningssystem vedrørende sikkerhedsplaner for operatører,
der skal sikre, at der gives tilstrækkelig feedback til ejere/operatører af europæisk kritisk
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
infrastruktur vedrørende kvaliteten af sikkerhedsplanen, særlig hvor hensigtsmæssig den er
for så vidt angår risiko- og trusselsvurderingen.
Artikel 6
– Sikkerhedsforbindelsesofficerer. I artikel 6 kræves det, at alle ejere/operatører af
kritisk infrastruktur, der er indkredset som europæisk kritisk infrastruktur, udpeger en
sikkerhedsforbindelsesofficer.
Sikkerhedsforbindelsesofficeren
skal
fungere
som
kontaktpunkt i forbindelse med sikkerhedsspørgsmål mellem de ansvarlige for europæisk
kritisk infrastruktur og de relevante myndigheder for beskyttelse af kritisk infrastruktur i
medlemsstaterne. Sikkerhedsforbindelsesofficeren skal derfor have tilsendt alle relevante
oplysninger om beskyttelse af kritisk infrastruktur fra medlemsstaternes myndigheder og er
ansvarlig for at videresende relevante oplysninger fra de ansvarlige for europæisk kritisk
infrastruktur til medlemsstaten.
Artikel 7
– Indberetning. I artikel 7 indføres en række indberetningsforanstaltninger. Hver
medlemsstat skal gennemføre en risiko- og trusselsvurdering for europæisk kritisk
infrastruktur. Oplysningerne skal danne grundlag for medlemsstaternes dialog om
sikkerhedsspørgsmål (tilsyn) med de ansvarlige for den europæiske kritiske infrastruktur som
anført i artikel 5. Da det i artikel 5 kræves, at ejere/operatører af europæisk kritisk
infrastruktur udformer sikkerhedsplaner for operatører og sender dem til medlemsstaternes
myndigheder, anmodes hver medlemsstat om at udarbejde en generel oversigt over de former
for sårbarhed, trusler og risici, de har fundet i hver sektor med kritisk infrastruktur, og sende
oplysningerne til Kommissionen. Oplysningerne vil danne grundlag for Kommissionens
vurdering af, om der kræves yderligere beskyttelsesforanstaltninger. Oplysningerne kan
senere anvendes til at udvikle konsekvensvurderinger, der kan ledsage fremtidige forslag på
området.
Det fastsættes desuden i artiklen, at der skal udvikles fælles metoder til gennemførelse af
risiko-, trussels- og sårbarhedsvurderinger af europæisk kritisk infrastruktur. Sådanne fælles
metoder skal vedtages ved anvendelse af udvalgsmetoden.
Artikel 8
– Kommissionens støtte til europæisk kritisk infrastruktur. Kommissionen vil støtte
ejere/operatører af europæisk kritisk infrastruktur ved at give adgang til bedste praksis og de
bedste metoder i forbindelse med beskyttelse af kritisk infrastruktur. Kommissionen vil
påtage sig at indsamle disse oplysninger fra forskellige kilder (f.eks. medlemsstaterne og egne
optegnelser) og stille dem til rådighed for de berørte.
Artikel 9
– Kontaktpunkter for beskyttelse af kritisk infrastruktur. For at sikre samarbejdet og
koordineringen af spørgsmål vedrørende beskyttelse af kritisk infrastruktur kræves det, at
hver medlemsstat udpeger et kontaktpunkt for beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Kontaktpunktet skal koordinere spørgsmål vedrørende beskyttelse af kritisk infrastruktur
internt i medlemsstaten, med andre medlemsstater og med Kommissionen.
Artikel 10
- Fortrolighed og udveksling af oplysninger om beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Fortrolighed og udveksling af oplysninger om beskyttelse af kritisk infrastruktur udgør vigtige
og følsomme elementer af arbejdet med beskyttelsen. Som følge heraf kræves det i direktivet,
at Kommissionen og medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at beskytte
oplysningerne. Alle personer, der behandler klassificerede oplysninger om beskyttelse af
kritisk infrastruktur, skal sikkerhedsgodkendes af medlemsstaternes myndigheder.
Artikel 11
– Udvalg. Visse af direktivets elementer vil blive gennemført ved anvendelse af
komitologiproceduren. Udvalget vil bestå af kontaktpunkterne for beskyttelse af kritisk
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
infrastruktur. Rådgivningsproceduren vil blive anvendt med henblik på artikel 5, stk. 2, når
bestemte sektorer skal fritages fra pligten til at udforme en sikkerhedsplan for operatører.
Forskriftsproceduren vil blive anvendt i forbindelse med følgende spørgsmål:
•
Artikel 3, stk. 1 – vedtagelse af overordnede og sektorspecifikke kriterier for
indkredsning af europæisk kritisk infrastruktur.
•
Artikel 3, stk. 2 - ændring af listen over sektorer med kritisk infrastruktur i bilag I.
•
Artikel 4, stk. 2 - vedtagelse af udkastet til en liste over europæisk kritisk
infrastruktur.
•
Artikel 5, stk. 2 – fastsættelse
sikkerhedsplaner for operatører.
af
sektorspecifikke
krav
vedrørende
•
Artikel 7, stk. 2 - udformning af en fælles model for overordnede rapporter om
risici, trusler og sårbarhed.
•
Artikel 7, stk. 4 – fastsættelse af fælles metoder til gennemførelse af risiko-
trussels- og sårbarhedsvurderinger.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446929_0013.png
2006/0276 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om indkredsning og klassificering af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af
behovet for at beskytte den
(EØS-relevant tekst)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig
artikel 203,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
2
,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank
3
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I juni 2004 anmodede Det Europæiske Råd om, at der blev udarbejdet en overordnet
strategi for beskyttelse af kritisk infrastruktur
4
. Som reaktion herpå vedtog
Kommissionen den 20. oktober 2004 en meddelelse vedrørende beskyttelse af kritisk
infrastruktur i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme
5
, der indeholder forslag til,
hvordan EU kan forbedre forebyggelsen af, beredskabet i forbindelse med og
reaktionen på terrorangreb, der påvirker kritisk infrastruktur.
Den 17. november 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om et europæisk program
for beskyttelse af kritisk infrastruktur
6
, hvori der redegøres for de politiske muligheder
for at fastlægge programmet og oprette et informations- og varslingsnetværk
vedrørende kritisk infrastruktur (CIWIN). Reaktionerne på grønbogen viste tydeligt, at
der er behov for på fællesskabsplan at etablere rammer for beskyttelse af kritisk
infrastruktur. Det blev erkendt, at der er behov for at øge mulighederne for at beskytte
kritisk infrastruktur i EU og mindske kritisk infrastrukturs sårbarhed. Betydningen af
subsidiaritetsprincippet og dialog med de berørte blev fremhævet.
(2)
1
2
3
4
5
6
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
Rådets dokument nr. 10679/2/04 REV 2.
KOM(2004) 702.
KOM(2005) 576.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(3)
I december 2005 opfordrede Rådet (retlige og indre anliggender) Kommissionen til at
fremsætte forslag til et europæisk program for beskyttelse af kritisk infrastruktur
(EPCIP-programmet) og besluttede, at det skulle omfatte alle former for farer, idet der
dog skulle lægges særlig vægt på trusler som følge af terrorisme. Der skulle tages
hensyn til menneskeskabte teknologiske katastrofer og naturkatastrofer i forbindelse
med beskyttelsen af kritisk infrastruktur, men terrortruslen skulle have førsteprioritet.
Hvis det i en sektor med kritisk infrastruktur konstateres, at beskyttelsesniveauet i
forbindelse med en særlig stor trussel er tilstrækkeligt, bør de berørte parter
koncentrere sig om andre trusler, som de stadig er sårbare over for.
Hovedansvaret for at beskytte kritisk infrastruktur påhviler på nuværende tidspunkt
medlemsstaterne og ejerne/operatørerne af kritisk infrastruktur. Dette bør ikke ændres.
Der findes et vist antal kritiske infrastrukturer i Fællesskabet, hvis afbrydelse eller
ødelæggelse i væsentlig grad ville påvirke to eller flere medlemsstater, eller en anden
medlemsstat end den, hvori den kritiske infrastruktur befinder sig. Det kan have
konsekvenser på tværs af grænser og sektorer som følge af den gensidige afhængighed
af indbyrdes forbundet infrastruktur. Disse former for europæisk kritisk infrastruktur
bør indkredses og klassificeres ved hjælp af en fælles procedure. Det bør inden for
fælles rammer vurderes, om der er behov for at forbedre beskyttelsen heraf. Bilaterale
samarbejdsordninger mellem medlemsstaterne på området beskyttelse af kritisk
infrastruktur udgør et veletableret og effektivt middel til at tage fat på problemer med
kritisk infrastruktur, der går på tværs af grænserne. EPCIP-programmet bør bygge på
et sådant samarbejde.
Da de forskellige sektorer har særlig erfaring og ekspertise og særlige krav for så vidt
angår beskyttelse af kritisk infrastruktur, bør der udvikles en fællesskabsstrategi for
beskyttelse af kritisk infrastruktur, der skal gennemføres under hensyntagen til
sektorernes karakteristika og eksisterende sektorbaserede foranstaltninger, herunder de
allerede eksisterende på EU-plan, nationalt og regionalt plan, og når der allerede er
indgået relevante aftaler mellem ejere/operatører af kritisk infrastruktur om gensidig
bistand på tværs af grænserne. Da den private sektor spiller en meget betydelig rolle i
forbindelse med tilsyn og risikostyring, planer for fortsættelse af driften og
genetablering efter en katastrofe, er det nødvendigt, at Fællesskabets strategi er med til
at fremme fuld inddragelse af den private sektor. Der er brug for at udarbejde en fælles
liste over sektorer med kritisk infrastruktur for derved at lette gennemførelsen af den
sektorbaserede strategi for beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Den enkelte ejer/operatør af europæisk kritisk infrastruktur bør udforme en
sikkerhedsplan for operatører, hvori de kritiske aktiver indkredses, og de relevante
sikkerhedsløsninger fastsættes. Der bør i sikkerhedsplanen for operatører tages hensyn
til sårbarheds-, trussels- og risikovurderinger samt andre relevante oplysninger fra
medlemsstaternes myndigheder.
Hver ejer/operatør af europæisk kritisk infrastruktur bør udpege en
sikkerhedsforbindelsesofficer for derved at lette samarbejdet og kommunikationen
med de relevante nationale myndigheder for beskyttelse af kritisk infrastruktur.
En effektiv indkredsning af risici, trusler og sårbarhed i de særlige sektorer kræver
kommunikation mellem både ejere/operatører af europæisk kritisk infrastruktur og
medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Hver medlemsstat
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bør indsamle oplysninger vedrørende europæisk kritisk infrastruktur, der er beliggende
på dens område. Kommissionen bør modtage generelle oplysninger fra
medlemsstaterne om sårbarhed, trusler og risici, herunder relevante oplysninger om
mulige mangler og afhængighed på tværs af sektorer, som bør udgøre grundlaget for
udformningen af specifikke forslag til forbedring af beskyttelsen af europæisk kritisk
infrastruktur, når det er nødvendigt.
(10)
For at gøre det lettere at forbedre beskyttelsen af europæisk kritisk infrastruktur bør
der udvikles fælles metoder til indkredsning og klassificering af sårbarhed, trusler og
risici i forbindelse med infrastrukturen.
Kun fælles rammer kan skabe det nødvendige grundlag for en sammenhængende
gennemførelse af foranstaltninger til beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur og
klart fastslå alle relevante berørte parters ansvar. Ejere/operatører af europæisk kritisk
infrastruktur bør have adgang til bedste praksis og de bedste metoder for så vidt angår
beskyttelse af kritisk infrastruktur.
En effektiv beskyttelse af kritisk infrastruktur kræver kommunikation, koordinering og
samarbejde på nationalt plan og fællesskabsplan. Det opnås bedst gennem udnævnelse
af kontaktpunkter for beskyttelse af kritisk infrastruktur i hver medlemsstat, som bør
koordinere spørgsmål i forbindelse med denne beskyttelse internt, samt med andre
medlemsstater og Kommissionen.
For at udvikle aktiviteter i forbindelse med beskyttelse af kritisk infrastruktur på
områder, der kræver en vis grad af fortrolighed, er det hensigtsmæssigt at sikre en
sammenhængende og sikker udveksling af oplysninger inden for rammerne af dette
direktiv. Visse oplysninger om beskyttelse af kritisk infrastruktur er af en sådan art, at
offentliggørelsen af dem ville underminere beskyttelsen af offentlighedens interesser
for så vidt angår den offentlige sikkerhed. Særlige data om kritisk infrastruktur, som
kan anvendes til at planlægge og handle med henblik på at forårsage uacceptable
følger for infrastrukturen, bør klassificeres, og der bør på både fællesskabs- og
medlemsstatsplan kun gives adgang hertil, når der behov herfor.
Informationsdeling for så vidt angår kritisk infrastruktur bør ske i en atmosfære af
tillid og sikkerhed. Informationsdeling kræver relationer, der bygger på tillid, således
at virksomheder og organisationer ved, at deres følsomme oplysninger i tilstrækkelig
grad beskyttes. For at fremme informationsdeling bør det være klart for erhvervslivet,
at fordelene ved at fremlægge oplysninger vedrørende kritisk infrastruktur
overskygger udgifterne for erhvervslivet og samfundet generelt. Informationsdeling
om beskyttelse af kritisk infrastruktur bør derfor fremmes.
Dette direktiv supplerer de eksisterende sektorbaserede foranstaltninger på
fællesskabsplan og i medlemsstaterne. De steder, hvor der allerede findes EU-
mekanismer, bør disse fortsat anvendes og hjælpe med til at sikre en generel
gennemførelse af dette direktiv.
(11)
(12)
(13)
(14)
(15)
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446929_0016.png
(16)
Foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse
med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere
vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
7
.
Målet for dette direktiv, dvs. indførelsen af en procedure for indkredsning og
klassificering af europæisk kritisk infrastruktur og en fælles fremgangsmåde til
vurdering af behovene for at forbedre beskyttelsen af denne infrastruktur, kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af
foranstaltningernes omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan
derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf.
traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
Dette direktiv er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og de
principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder -
(17)
(18)
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Genstand
I dette direktiv fastsættes en procedure for indkredsning og klassificering af europæisk kritisk
infrastruktur og en fælles fremgangsmåde til vurdering af behovet for at beskytte denne type
infrastruktur.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a)
"kritisk infrastruktur": aktiver eller dele deraf, der er væsentlige for opretholdelsen af
kritiske samfundsmæssige funktioner, herunder forsyningskæden og menneskers
sundhed, sikkerhed og økonomiske eller sociale velfærd
"europæisk kritisk infrastruktur": kritisk infrastruktur, hvis afbrydelse eller
ødelæggelse i væsentlig grad ville påvirke to eller flere medlemsstater, eller en enkelt
medlemsstat, hvis den kritiske infrastruktur befinder sig i en anden medlemsstat;
dette omfatter også virkningerne som følge af afhængighed på tværs af sektorerne af
andre typer infrastruktur
"truslens alvor": hvor alvorlige konsekvenserne af, at en bestemt infrastruktur
afbrydes eller ødelægges, er med hensyn til:
•
offentlig virkning (antal mennesker i befolkningen, der
påvirkes)
b)
c)
7
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
•
•
•
•
d)
økonomisk virkning (størrelsen af det økonomiske tab
og/eller forringelse af varer og tjenester)
miljømæssig virkning
politiske virkninger
psykologiske virkninger
følger for folkesundheden
"sårbarhed": et kendetegn ved en del af den kritiske infrastrukturs udformning,
anvendelse eller drift, der gør, at den kan trues af afbrydelse eller ødelæggelse, og
som omfatter afhængighed af andre typer infrastruktur
"trussel": ethvert tegn eller enhver omstændighed eller begivenhed, der eventuelt vil
kunne afbryde eller ødelægge kritisk infrastruktur eller en del deraf
"risiko": muligheden for tab, skade eller personskade under hensyn til den værdi,
ejeren/operatøren tillægger aktivet, og virkningen af tab eller ændring af aktivet og
sandsynligheden for, at det ved hjælp af en særlig trussel vil blive udnyttet, at aktivet
har specifik sårbarhed
"oplysninger om beskyttelse af kritisk infrastruktur": særlige data om kritisk
infrastruktur, som, hvis de blev offentliggjort, kunne anvendes til at planlægge og
handle med henblik på at sikre, at infrastrukturen svigter, eller at forårsage
uacceptable følge for den.
Artikel 3
Indkredsning af europæisk kritisk infrastruktur
e)
f)
g)
1.
De generelle og sektorbaserede kriterier, der skal anvendes til at indkredse europæisk
kritisk infrastruktur, vedtages efter proceduren i artikel 11, stk. 3. De kan ændres
efter proceduren i artikel 11, stk. 3.
De overordnede kriterier, der anvendes generelt på alle sektorer med kritisk
infrastruktur, udvikles under hensyntagen til, hvor alvorlige følgerne af, at særlig
infrastruktur afbrydes eller ødelægges, er. De vedtages senest [et
år efter dette
direktivs ikrafttræden].
De sektorbaserede kriterier fastsættes for prioriterede sektorer, men der tages hensyn
til de særlige kendetegn for de enkelte sektorer med kritisk infrastruktur, og de
relevante berørte parter inddrages, når det er hensigtsmæssigt. De vedtages for hver
prioriteret sektor senest ét år efter klassificeringen som prioriteret sektor.
2.
Kommissionen indkredser hvert år blandt de sektorer, der er nævnt i bilag I, de
prioriterede sektorer, der skal anvendes med henblik på at fastsætte de i stk. 1
omhandlede kriterier.
Bilag I kan ændres efter proceduren i artikel 11, stk. 3, for så vidt som det ikke
udvider direktivets anvendelsesområde.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Hver medlemsstat indkredser den kritiske infrastruktur, der er beliggende på dens
område, og den kritiske infrastruktur uden for dens område, som kan påvirke den, og
som opfylder de kriterier, der vedtaget i medfør af stk. 1 og 2.
Hver medlemsstat giver Kommissionen meddelelse om den således indkredsede
infrastruktur senest ét år efter vedtagelsen af de relevante kriterier og derefter
løbende.
Artikel 4
Klassificering af europæisk kritisk infrastruktur
1.
På grundlag af meddelelserne i medfør af artikel 3, stk. 3, andet afsnit, og alle andre
oplysninger, Kommissionen råder over, foreslår den en liste over kritisk
infrastruktur, der skal klassificeres som europæisk kritisk infrastruktur.
Listen over kritisk infrastruktur, der er klassificeret som europæisk kritisk
infrastruktur, vedtages efter proceduren i artikel
11, stk. 3.
Listen kan ændres efter proceduren i artikel 11, stk. 3.
Artikel 5
Sikkerhedsplan for operatører
2.
1.
Hver medlemsstat kræver, at ejerne/operatørerne af hver enkelt europæisk
infrastruktur, der er beliggende på dens område, udformer og ajourfører en
sikkerhedsplan for operatører og mindst hvert andet år gennemgår den.
I sikkerhedsplanen for operatører indkredses den kritiske infrastrukturs aktiver, og
der fastsættes relevante sikkerhedsmæssige løsninger med henblik på beskyttelsen
heraf i overensstemmelse med bilag II. Der kan efter proceduren i artikel 11, stk. 3,
vedtages sektorspecifikke krav vedrørende sikkerhedsplanen for operatører, der tager
hensyn til eksisterende fællesskabsforanstaltninger.
Kommissionen, der handler i overensstemmelse med proceduren i artikel 11, stk. 2,
kan anse kravet om at udforme og ajourføre en sikkerhedsplan for operatører for at
være opfyldt, hvis de foranstaltninger, der finder anvendelse på de specifikke
sektorer, der er nævnt i bilag I, er truffet.
2.
3.
Ejeren/operatøren af europæisk kritisk infrastruktur forelægger en sikkerhedsplan for
operatører for den relevante medlemsstats myndigheder inden ét år at regne fra
klassificeringen af den kritiske infrastruktur som europæisk kritisk infrastruktur.
Hvis der på grundlag af stk. 2 vedtages sektorspecifikke krav vedrørende
sikkerhedsplanen for operatører, forelægges den ændrede sikkerhedsplan for den
relevante medlemsstats myndigheder inden ét år at regne fra vedtagelsen af de
sektorspecifikke krav.
4.
Hver medlemsstat etablerer et system, der sikrer en hensigtsmæssig og regelmæssig
kontrol med sikkerhedsplanerne for operatører og gennemførelsen heraf på grundlag
af de risiko- og trusselsvurderinger, der gennemføres i medfør af artikel 7, stk. 1.
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
Kravet om at udforme en sikkerhedsplan for operatører anses for opfyldt, hvis
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/65/EF af 26. oktober 2006 om bedre
havnesikring overholdes.
Artikel 6
Sikkerhedsforbindelsesofficerer
1.
Hver medlemsstat kræver, at ejere/operatører af europæisk kritisk infrastruktur på
deres område skal udpege en sikkerhedsforbindelsesofficer som kontaktpunkt i
forbindelse med sikkerhedsmæssige spørgsmål mellem ejeren/operatøren af
infrastrukturen og medlemsstatens relevante myndigheder for beskyttelse af kritisk
infrastruktur. Sikkerhedsforbindelsesofficeren udpeges inden ét år efter
klassificeringen af kritisk infrastruktur som europæisk kritisk infrastruktur.
Hver medlemsstat fremsender oplysninger om de indkredsede risici og trusler til
deres sikkerhedsforbindelsesofficer for den pågældende europæiske kritiske
infrastruktur.
Artikel 7
Indberetning
2.
1.
Hver medlemsstat foretager en risiko- og trusselsvurdering i forbindelse med den
europæiske kritiske infrastruktur, der er beliggende på deres område inden ét år fra
klassificeringen af den kritiske infrastruktur som europæisk kritisk infrastruktur.
Hver medlemsstat rapporterer kortfattet til Kommissionen om de former for
sårbarhed, trusler og risici, der er fundet i hver af de sektorer, der henvises til i
bilag I, inden 18 måneder efter vedtagelsen af den liste, der er omhandlet i artikel 4,
stk. 2, og derefter løbende hvert andet år.
Der udformes en fælles model for disse rapporter efter proceduren i artikel 11, stk. 3.
2.
3.
4.
Kommissionen vurderer på sektorbasis, om der kræves
beskyttelsesforanstaltninger for europæisk kritisk infrastruktur.
specifikke
Der kan udformes fælles metoder til gennemførelse af en sårbarheds-, trussels- og
risikovurdering af europæisk kritisk infrastruktur på sektorbasis efter proceduren i
artikel 11, stk. 3.
Artikel 8
Kommissionens støtte til europæisk kritisk infrastruktur
Kommissionen støtter ejere/operatører af klassificeret europæisk kritisk infrastruktur ved at
give dem adgang til bedste praksis og metoder i tilknytning til beskyttelse af kritisk
infrastruktur.
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 9
Kontaktpunkter for beskyttelse af kritisk infrastruktur
1.
2.
Hver medlemsstat udpeger et kontaktpunkt for beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Kontaktpunktet koordinerer spørgsmål vedrørende beskyttelse af kritisk infrastruktur
internt i medlemsstaten, med andre medlemsstater og med Kommissionen.
Artikel 10
Fortrolighed og udveksling af oplysninger om beskyttelse af kritisk infrastruktur
1.
Ved anvendelsen af dette direktiv sikrer Kommissionen ved passende
foranstaltninger i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2001/844/EF,
EKSF, Euratom, at fortrolige oplysninger, som den har adgang til, eller som
meddeles den af medlemsstaterne, beskyttes. Medlemsstaterne træffer tilsvarende
foranstaltninger i overensstemmelse med relevant national lovgivning. Der tages
behørigt hensyn til, hvor alvorlig en eventuel skade vil være for Fællesskabets eller
en eller flere af dets medlemsstaters væsentlige interesser.
En medlemsstat sikkerhedsgodkender på et passende niveau enhver person, der på
dens vegne behandler fortrolige oplysninger i medfør af dette direktiv.
Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om beskyttelse af kritisk infrastruktur, der
gives til medlemsstaterne eller Kommissionen, ikke anvendes til andre formål end
beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Artikel 11
Udvalg
1.
2.
3.
Kommissionen bistås af et udvalg bestående af en repræsentant for hvert
kontaktpunkt for beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i Rådets afgørelse
1999/468/EF, jf. dens artikel 8.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf.
dens artikel 8.
Det i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede tidsrum fastsættes til en
måned.
4.
Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 12
Gennemførelse
1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2007. De tilsender straks
2.
3.
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser
sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller
skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for
henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som
de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 13
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 14
Adressater
Dette direktiv er rettet til alle medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446929_0022.png
BILAG I
L
ISTE OVER SEKTORER MED KRITISK INFRASTRUKTUR
Sektor
I.
Energi
1
2
II.
III.
Atomindustri
Information,
kommunikationsteknologi (IKT)
3
4
5
6
7
8
9
10
11
IV.
Vand
12
13
14
V.
VI.
Fødevarer
Sundhed
15
16
17
18
VII.
Finanssektoren
19
20
VIII.
Transport
21
22
23
24
25
IX.
X.
XI.
Kemisk industri
Rumfart
Forskningsfaciliteter
26
27
28
29
Undersektor
Olie- og gasproduktion, raffinering, behandling og lagring,
inklusive pipelines
Elfremstilling og -transmission
Fremstilling og lagring/behandling af nukleare stoffer
Informationssystemer og netværksbeskyttelse
Instrumentering, automatisering og kontrolsystemer (SCADA
osv.)
Internettet
Fast telenet
Mobiltelefoni
Radiokommunikation og -navigation
Satellitbaseret kommunikation
Radio- og tv-virksomhed
Drikkevandsforsyning
Kontrol med vandkvaliteten
Tilsyn og kontrol med vandmængden
Fødevareforsyning og fødevaresikkerhed
Læge- og hospitalsbehandling
Medicin, sera, vacciner og lægemidler
Biolaboratorier og bioagenser
Clearing- og afregningsinfrastrukturer og -netværker på
betalings- og værdipapirområdet
Regulerede markeder
Vejtransport
Jernbanetransport
Lufttransport
Transport ad indre vandveje
Søtransport over lange og korte afstande
Fremstilling og lagring/behandling af kemiske stoffer
Pipelines til farlige stoffer (kemiske stoffer)
Rumfart
Forskningsfaciliteter
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446929_0023.png
BILAG II
S
IKKERHEDSPLAN FOR OPERATØRER
I sikkerhedsplanen for operatører identificeres de aktiver, som ejerne og operatørerne af den
kritiske infrastruktur har, og der findes relevante sikkerhedsløsninger med henblik på at
beskytte dem. Sikkerhedsplanen skal mindst dække følgende:
– identifikation af vigtige aktiver
– gennemførelse af en risikoanalyse på grundlag af alvorlige trusselsscenarier, hvert aktivs
sårbarhed og potentielle konsekvenser
– indkredsning, udvælgelse og prioritering af modforholdsregler og procedurer med en
sondring mellem:
•
permanente sikkerhedsforanstaltninger
med præcisering af, hvilke
investeringer og midler der er nødvendige for sikkerheden, men som
ejeren/operatøren ikke kan foretage eller anskaffe med kort varsel; det omfatter
oplysninger om generelle foranstaltninger, tekniske foranstaltninger (herunder
installering
af
detektorer,
adgangskontrol
samt
beskyttelses-
og
forebyggelsesmidler),
organisatoriske
foranstaltninger
(herunder
varslingsprocedurer og krisestyring), kontrolforanstaltninger, kommunikation,
bevidstgørelse og uddannelse samt sikring af informationssystemer
•
graduerede sikkerhedsforanstaltninger,
der aktiveres afhængig af risiko- og
trusselsniveauet.
DA
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446929_0024.png
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET
Politikområde:
Retlige og indre anliggender
Aktivitet : Beskyttelse af kritisk infrastruktur
T
ITEL
:
Rådets direktiv om indkredsning og klassificering af europæisk kritisk infrastruktur og
vurdering af behovet for at beskytte den
1.
BUDGETPOST (
NUMMER OG BETEGNELSE
)
Ikke relevant
2.
2.1.
SAMLEDE TAL
Samlet rammebevilling (del B): mio. EUR som forpligtelsesbevilling
Ikke relevant
2.2.
Gennemførelsesperiode:
Fra 2006
2.3.
a)
Samlet flerårigt skøn over udgifterne:
Forfaldsplan for
(jf. punkt 6.1.1)
forpligtelses-
og
betalingsbevillinger
(finansieringstilskud)
Mio. EUR
(3 decimaler)
[2006]
[2007]
[2008]
[2009]
[2010]
[2011]
I alt
Forpligtelser
Betalinger
b)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter
(jf. punkt 6.1.2)
Forpligtelser
Betalinger
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
a+b i alt
Forpligtelser
Betalinger
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
DA
24
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446929_0025.png
c)
Personale- og andre driftsudgifters samlede budgetvirkninger
(jf. punkt 7.2 og 7.3)
Forpligtelser/
betalinger
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
a+b+c i alt
Forpligtelser
Betalinger
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
1 280 000
2.4.
Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag
Dette direktiv er foreneligt med programmet om forebyggelse, beredskab og
konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede risici for
perioden 2007-2013.
2.5.
Virkninger for budgettets indtægtsside
Det nyligt vedtagne program om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse
med terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede risici for perioden 2007-2013 (137,5 mio. EUR)
vil som en del af det generelle program vedrørende sikkerhed og sikring af friheder bidrage til
gennemførelsen af EPCIP-programmet til bekæmpelse af sikkerhedsrisici og beskyttelse af de
fysiske ressourcer, tjenester og informationsteknologifaciliteter, netværker og
infrastrukturaktiver, hvis afbrydelse eller ødelæggelse vil have alvorlige konsekvenser for de
kritiske funktioner i samfundet. Programmets anvendelsesområde er begrænset, da det ikke
omfatter investeringer i relation til hardware og udstyr. Dette program finder ikke anvendelse
på forhold, der er omfattet af andre finansielle instrumenter, særlig instrumentet for hurtig
indsats i katastrofesituationer.
For så vidt angår forebyggelse og beredskab tager programmet sigte på at:
a)
stimulere, fremme og støtte risiko- og trusselsvurderinger vedrørende kritisk
infrastruktur, herunder vurderinger på stedet, for at indkredse trusler og
sårbarhed og behov for at forbedre deres sikkerhed
fremme og støtte fælles driftsforanstaltninger for at forbedre sikkerheden i
forbindelse med forsyningskæder på tværs af grænserne, forudsat at
konkurrencereglerne på det indre marked ikke forvrides
fremme og støtte udviklingen af minimumssikkerhedsstandarder, udveksling af
bedste praksis, risikovurderingsredskaber, metoder til at sammenligne og
prioritere infrastruktur i forskellige sektorer, sårbarhedsanalyse og indbyrdes
afhængighed af beskyttelse af kritisk infrastruktur.
fremme og støtte koordineringen af og samarbejdet om beskyttelse af kritisk
infrastruktur på fællesskabsplan; når det er relevant, udformning af forslag til
minimumsbeskyttelsesforanstaltninger og fælles retningslinjer.
b)
c)
d)
DA
25
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446929_0026.png
For så vidt angår konsekvensstyring tager programmet sigte på at:
a)
b)
c)
stimulere, fremme og støtte udvekslingen af knowhow, erfaring og teknologi
stimulere, fremme
beredskabsplaner
og
støtte
udviklingen
af
relevante
metoder
og
sikre realtidsinput af særlig ekspertise vedrørende terrorisme inden for
rammerne af systemerne for den overordnede krisestyring, hurtig alarmering og
civilbeskyttelse.
Forslaget har derfor ingen indflydelse på indtægterne
3.
BUDGETSPECIFIKATIONER
Udgifternes art
Nye
EFTA-
bidrag
Kandidat-
landenes
deltagelse
Ikke relevant
Udgifts-
område i de
finansielle
overslag
Ikke relevant
IOU
IOB
Ikke
relevant
Ikke relevant
4.
RETSGRUNDLAG
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 308 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab.
5.
5.1.
5.1.1.
BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE
Behov for EU-foranstaltninger
Mål
Et direktiv er det bedst egnede instrument til at skabe fælles rammer for beskyttelsen af
europæisk kritisk infrastruktur, da medlemsstaterne anvender forskellige fremgangsmåder for
så vidt angår beskyttelse af kritisk infrastruktur og har forskellige retstraditioner. Ved at
fremkomme med en række nøgleidéer og give medlemsstaterne mulighed for at anvende de
fremgangsmåder, der passer bedst til deres behov, kan programmet fuldt ud gennemføres og
samtidig bygge videre på de allerede opnåede resultater.
5.1.2.
Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen
Alle relevante berørte parter er blevet hørt i forbindelse med udformningen af EPCIP-
programmet. Det er sket ved hjælp af følgende:
•
Grønbogen om beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur blev vedtaget den
17. november 2005, idet høringsperioden udløb den 15. januar 2006. 22
medlemsstater har officielt svaret på høringen. Ca. 100 private
DA
26
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sektorrepræsentanter fremkom også med bemærkninger til grønbogen. I svarene
blev der generelt givet støtte til idéen om EPCIP-programmet.
•
Kommissionen afholdt tre seminarer om beskyttelse af kritisk infrastruktur (i juni
2005, september 2005 og marts 2006). Alle tre seminarer havde deltagelse af
repræsentanter for medlemsstaterne. Den private sektor blev inviteret til
seminarer, der blev afholdt i september 2005 og marts 2006.
•
Der blev afholdt uformelle møder med kontaktpunkter for beskyttelse af kritisk
infrastruktur. Kommissionen var vært for to møder for medlemsstaternes
kontaktpunkter for beskyttelse af kritisk infrastruktur (december 2005 og februar
2006).
•
Der blev afholdt uformelle møder med repræsentanter for den private sektor. Der
blev afholdt adskillige uformelle møder med repræsentanter for særlige private
virksomheder og erhvervsorganisationer.
•
Internt i Kommissionen blev der i forbindelse med arbejdet med udviklingen af
EPCIP-programmet afholdt regelmæssige møder i undergrupper vedrørende
beskyttelse af kritisk infrastruktur under den tværtjenstlige gruppe vedrørende de
interne aspekter af terrorisme.
5.2.
Indsatsområder og nærmere bestemmelser for støtten
De budgetmæssige følger vurderes i den ledsagende finansieringsoversigt.
5.3.
Gennemførelsesmetoder
Der er tale om et direktiv, og der er derfor ikke behov for en metode til
gennemførelse af budgettet.
6.
6.1.
6.1.1.
FINANSIELLE VIRKNINGER
Samlede finansielle virkninger for budgettets del B (hele programperioden)
Finansieringsstøtte
Ikke relevant
6.1.2.
Teknisk
og
administrativ
(forpligtelsesbevillinger)
Ikke relevant
6.2.
Beregning af omkostningerne pr. foranstaltning i budgettets del B (hele
programperioden)
Ikke relevant
bistand,
støtteudgifter
og
it-udgifter
DA
27
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446929_0028.png
7.
7.1.
VIRKNINGER FOR PERSONALERESSOURCER OG
ADMINISTRATIONSUDGIFTER
Personalemæssige virkninger
Eksisterende personale til forvaltning af
foranstaltningen
Opgavebeskrivelse
I alt
Faste stillinger
Midlertidige
stillinger
1C
10
Indsamling
og
behandling
oplysninger,
forberedelse
udvalgsmøder
af
af
Stillingstyper
Tjenestemænd
eller midlertidigt
ansatte
Andre
personaleressourcer
I alt
A
B
C
8A
1B
9
1
10
Behovene for menneskelige og administrative ressourcer vil blive dækket inden for rammerne
af bevillingerne til det generaldirektorat, der varetager forvaltningen, ved den årlige
ressourcetildeling.
7.2.
Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget
Arten af personaleressourcer
Tjenestemænd
Midlertidigt ansatte
Andre personaleressourcer
(oplys budgetpost)
I alt
1 128 000
Beløb i EUR
1 080.000
48 000
Beregningsmetode*
(108 000 x10= 1 080 000
4 000 x 12 = 48 000
Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.
DA
28
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446929_0029.png
7.3.
Andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen
Beløb i EUR
Beregningsmetode
Budgetpost
(nummer og betegnelse)
Samlet bevilling (Afsnit A7)
A-0701 - Tjenesterejser
A-07030 - Møder
A07031 – Udvalg, der skal høres
A-07032 - Udvalg, som det ikke er obligatorisk at høre
A-07040 - Konferencer
A0705 - Undersøgelser og konsultationer
Andre udgifter (specificeres)
Informationssystemer (A-5001/A-4300)
Andre udgifter - del A
(specificeres)
I alt
-
24 000
-
128 000
-
-
-
2000 x 12 måneder = 24 000
-
32 000 x 4 møder/år = 128 000
-
-
-
-
152 000
Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.
Oplys, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken gruppe det tilhører.
I.
II.
III.
8.
8.1.
Samlet årligt beløb (7.2 + 7.3)
Foranstaltningens varighed
Foranstaltningens samlede omkostninger (I x II)
RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING
Resultatopfølgningssystem
Ikke relevant
8.2.
Hvordan og hvor ofte skal der evalueres?
Ikke relevant
9.
FORHOLDSREGLER MOD SVIG
Ikke relevant
1 280 000
Igangsat
DA
29
DA