Europaudvalget 2005-06
2703 - landbrug og fiskeri Bilag 7
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1. Kontoret for europapolitik og internationale anliggender / MLFN
Den 27. januar 2006
FVM 331
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2006 for så vidt angår de punk-
ter, der hører under Fødevareministeriets, Familie- og forbrugerministeriets og Justitsmini-
steriets ressort
1. Formandskabets arbejdsprogram
Formandskabet redegjorde kort for arbejdsprogrammet for Rådet i 1. halvår 2006. De centrale em-
ner forventes blandt andet at være konsolideringen af CAP-reformen, udviklingen i landdistrikterne,
økologi, GMO og sameksistens, fugleinfluenza, WTO-forhandlingerne efter Hong Kong samt Den
Europæiske Fiskerifond.
2. Handlingsplan for biomasse
Punktet hører under transport- og energiministeriets ressort. Der vil blive fremsendt særskilt referat
fra transport- og energiministeriet.
3a. Forslag til Rådets forordning om økologisk produktion og mærkning
Kommissæren redegjorde for historikken bag forslagene, og fastslog, at Aktionsplanen for økologi-
området gør en ændring af de juridiske rammer påkrævet. Kommissæren opregnede en række forde-
le ved forslagene, herunder styrkelsen af rammerne for den økologiske produktion, forbedrede im-
portregler og klarere bestemmelser vedr. GMO.
Der var ikke forudset debat om forslaget, og formandskabet afsluttede punktet med at henvise for-
slaget til behandling i arbejdsgruppe og Specialkomitéen for landbrug (CSA).
3b og 3c. Geografiske betegnelser og traditionelle specialiteter
Kommissæren præsenterede de to forslag. Siden 1992 er der godkendt 700 geografiske betegnelser,
og yderligere 300 er i behandling. Med de to forslag er det hensigten, at reglerne tilpasses WTO-
kravene, idet det i henhold til WTO-panelafgørelsen kræves, at ansøgninger fra 3. lande skal accep-
teres direkte. For ikke at overbebyrde det administrative system skal reglerne som følge af disse
ændringer strømlines og forenkles. Der var ingen bemærkninger fra medlemslandene.
4. Cyperns anmodning om statsstøtte
Cypern omtalte hovedlinjerne i anmodningen om godkendelse af ca. 39 mio. euro i statsstøtte til
landbruget. Danmark understregede, at man principielt er af den opfattelse, at statsstøtte bør be-
grænses mest muligt, og at det bør være Kommissionen, der vurderer medlemslandenes statsstøtte-
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ordninger, og disses forenelighed med Traktatens regler. Man undlod dog fra dansk side at stemme
med henvisning til, at der i den konkrete sag med Tyrkiets invasion i 1974 foreligger nogle ganske
særlige omstændigheder samt, med henvisning til at der er tale om opsparede beløb, der kunne være
ydet i tidligere år som statsstøtte, hvorved der ikke vil blive udbetalt mere statsstøtte end allerede
godkendt iht. Cyperns tiltrædelsestraktat. Med henvisning til Danmarks indlæg afstod Sverige også
fra at stemme. Derudover afstod UK og Holland fra at stemme.
5. Fællesskabshandlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd
Kommissionen præsenterede handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010). Idet
der alene var tale om en præsentation, var der ingen bemærkninger til substansen i handlingsplanen.
Under
eventuelt
drøftede Rådet blandt andet spørgsmålet om nødforanstaltninger til stabilisering af
sukkermarkedet, hvor det forventes, at Kommissionen som følge af det forventede overudbud af
sukker, vil foreslå en midlertidig nedskæring af kvoten for at lette presset på markedet. Endvidere
orienterede Kommissionen om status for aviær influenza.
2