Europaudvalget 2005-06, Finansudvalget 2005-06
2707 - Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 81
Offentligt
245606_0001.png
7. januar 2006
6. kontor
Supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 14. februar 2006
Dagsordenspunkt 2b:
misk-
“Key Issues” papiret vedr. de overordnede økono-
politiske retningslinier (BEPG) og de nationale
reformprogrammer
Resumé: Som led i forberedelsen af ECOFIN’s bidrag til DER forårstopmødet har det østrig-
ske formandskab udarbejdet et udkast til Key Issues Paper. Udkastet identificerer en række
hovedpolitikområder i forhold til bestræbelserne på at øge vækst og beskæftigelse i EU.
Baggrund og indhold
Som oplæg til DER forårstopmødet udarbejder ECOFIN et Key Issues Paper
(KIP), der skitserer en række hovedemner til diskussion på DER. Det østrigske
formandskab har udarbejdet et udkast til KIP, som første gang behandles på
ECOFIN den 14. februar.
Det foreliggende udkast udpeger nøgleudfordringer for Fællesskabet og medlems-
staterne, med udgangspunkt i Kommissionens første årlige statusrapport om
fremskridt med Lissabon-strategien, landeeksaminationer foretaget under UK-
formandskabet, samt arbejdet i den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) og den
Økonomiske og Finansielle Komité (EFC).
KIP-udkastet identificerer fire hovedpolitikområder i forhold til at øge vækst og
beskæftigelse.
For det
første
er det nødvendigt med sunde makroøkonomiske politikker. Holdba-
re og sunde offentlige finanser, som er på linje med den reformerede Stabilitets-
og Vækstpagt, bør udgøre kernen i en bred, vækststimulerende mellemfristet stra-
tegi. Der er imidlertid behov for forbedringer i en række medlemsstater, for at de
mellemfristede målsætninger kan opnås og uforholdsmæssigt store underskud på
de offentlige finanser undgås. De fleste medlemsstater har også behov for yderli-
gere pensions- og sundhedsreformer og hurtigere gældsreduktion for at bringe
finanspolitikken på et holdbart spor i lyset af de fremtidige demografiske ændrin-
ger. Der er også behov for en mere fremadskuende finanspolitik på europæisk
plan, herunder en styrkelse af medlemsstaternes mellemfristede budgetanalyser og
planlægningsmetoder, samt mere effektiv anvendelse af offentlige ressourcer,
blandt andet ved reallokeringer mod aktiviteter som understøtter vækst og beskæf-
tigelse. Endelig er der behov for en mere effektiv koordinering af den økonomi-
ske politik i EU.
C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\EB716A2E-2F59-4E0C-9F0E-
8C4FB74F2DC6\x245606.doc
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
For det
andet
er der behov for beskæftigelsesfremmende moderniseringer af de
europæiske sociale modeller. De fleste lande har opstillet kvantitative beskæftigel-
sesmål i deres nationale reformprogrammer, men der er behov for yderligere re-
formtiltag, for at disse kan opnås. Politikken bør indrettes mod at gøre det nem-
mere at finde arbejde (bl.a. ved længere prøveperioder, kombination af midlertidi-
ge og permanente job og nemmere adgang for nye virksomheder til markederne).
Evnen til hurtig omstilling af job og produktion fra sektorer i tilbagegang til ek-
spanderende sektorer er også essentiel for at høste de fulde gevinster af globalise-
ringen, og her er uddannelses- og opkvalificeringssystemer af høj kvalitet af stor
betydning. Det er et hovedmål at øge erhvervsdeltagelsen blandt kvinder og grup-
per i periferien af arbejdsmarkedet og samtidig øge de samlede arbejdstimer pr.
person over livsløbet.
For det
tredje
må væksten i produktiviteten øges. Bedre regulering af produktmar-
kederne, bedre adgang til risikovillig kapital, reduktion af barrierer for markedsad-
gang, øget handel og investeringer, samt mindre statskontrol er vigtige indsatsom-
råder. Det skal også være nemmere at oprette og drive virksomhed, særligt små og
mellemstore virksomheder som er særligt besværede af skatteregler mv. i forbin-
delse med grænseoverskridende aktiviteter. Endelig er der behov for øgede inve-
steringer i uddannelse samt forskning og udvikling (F&U), særligt i privat F&U,
og for fremme af alle typer innovationer samt spredning af informations- og
kommunikationsteknologi.
For det
fjerde
er der behov for reduktioner i energiforbruget og for større anven-
delse af alternative energikilder. Mere effektiv energianvendelse og bæredygtige
energipolitikker kan gøre EU mere modstandsdygtig over for eksterne chok og vil
hjælpe i bekæmpelsen af global opvarmning på linje med målsætningerne i Kyoto-
protokollen. Prismekanismerne skal virke så frit som muligt, og brede skattelettel-
ser som svar på energiprisstigninger bør anvendes så lidt som muligt. Gennemsig-
tigheden og integrationen af energimarkederne bør øges, og medlemsstaterne bør
øge andelen af energiudbuddet fra vedvarende energikilder.
I forhold til de særlige udfordringer for euroområdet peges der i KIP-udkastet
specielt på behovet for strammere finanspolitik og øget reformmomentum på
vare-, service, arbejds- og ejendomsmarkederne, og på lønninger som understøtter
ikke-inflationsdrivende vækst og opretholder den eksterne konkurrencekraft.
Det understreges i KIP-udkastet, at håndteringen af udfordringerne fra globalise-
ring må være offensiv. Defensive strategier er kortsigtede, og erfaringerne viser, at
beskyttelse af sektorer ikke fremmer brugen af det ekstra tidsrum til tilpasninger
men derimod snarere forværrer vækst og beskæftigelse på længere sigt. Globalise-
ringen er en vigtig bidragsyder til øgede levestandarder, og generelt overstiger
mulighederne ved globaliseringen de dertil knyttede udfordringer. Fordelene øges,
når de rette politikker er på plads. At modarbejde globaliseringen er snæversynet
og til ugunst for fremtidige generationer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
KIP-udkastet fremhæver imidlertid også, at det er vigtigt at være opmærksom på
mulige problemer for det enkelte individ – politikken skal her fokusere på at assi-
stere og beskytte den enkelte person, ikke det individuelle job. Der foreslås i den
forbindelse analyser af, hvordan den internationale arbejdsdeling kan forventes at
se ud om 10 år.
Udarbejdelsen af nationale reformprogrammer har involveret et bredt spektrum af
interessenter i de enkelte medlemsstater. Men der er behov for bedre kommunika-
tion til befolkningerne i Europa for at øge viden om og forståelse af mulighederne
og udfordringerne i et ændret verdensbillede. I forhold til verdenen uden for EU
inviteres Kommissionen og Rådet til mere aktivt at promovere europæiske positi-
oner og løsninger i internationale fora.
I forhold til det konkrete økonomiske samarbejde i EU konstaterer KIP-udkastet,
at der ikke er behov for revisioner af de overordnede økonomisk-politiske ret-
ningslinjer (BEPG) i år. Rådet deler Kommissionens vurdering – som fremført i
den første årlige statusrapport om fremskridt med Lissabon-strategien – af, at
udsigten til videre reformer er lovende. Det er centralt nu at koncentrere sig om
implementering af de skitserede reformer i landenes nationale reformprogrammer
og fokusere den næste runde af multilateral overvågning på udfordringerne (som
identificeres af EPC og EFC for ECOFIN i marts). Multilateral overvågning bør
fortsat gennemføres hvert år. Rådet vil komme tilbage til de nationale reformpro-
grammer og deres implementering i efteråret 2006 med det formål at komplemen-
tere BEPG’erne med landespecifikke anbefalinger i 2007. I den forbindelse bør
landene lære af ”best practices” for så vidt angår strukturreformer i andre lande.
Kommissionen opfordres til at indarbejde en analyse af ”best practices” i sin næ-
ste statusrapport om fremskridt i Lissabon-strategien, som kan danne grundlag for
Rådets anbefaling af specifikke politikker.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ingen.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om det østrigske
formandskabs udkast til Key Issues Paper.
Holdning
Dansk holdning
Fra regeringens side kan udkastet til Key Issues Paper generelt støttes, herunder
især:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
fremhævelsen af at fokus nu koncentreres på implementering af de skitsere-
de reformer i landenes nationale reformprogrammer og af vigtigheden af
sammenhængende mellemfristede budgetstrategier
understregningen af, at globaliseringen overordnet er en væsentlig bidrags-
yder til øgede levestandarder, om end der kan være omstillingsvanskelighe-
der som skal håndteres ved at øge det enkelte individs omstillingsevne og
ikke ved at beskytte det enkelte job.
at multilateral overvågning fortsat gennemføres hvert år, og at Rådet vil
komme tilbage til de nationale reformprogrammer og deres implementering
i efteråret 2006 med det formål at komplementere BEPG’erne med lande-
specifikke anbefalinger i 2007, på linje med den generelle holdning i med-
lemslandene, jf. nedenfor.
Det vil være ønskeligt med fremhævelse af behovet for tværgående prioritering.
Der er behov for en samlet vurdering af sammenhængen mellem landenes finans-
politiske mål, herunder hensynet til at sikre holdbare offentlige finanser, de tilsva-
rende mål for offentlige udgifter på udvalgte indsatsområder samt besluttede og
planlagte reduktioner af beskatningen. I forbindelse med fremhævelsen af øgede
investeringer i uddannelse, forskning og udvikling som indsatsområder af høj pri-
oritet ville det således også være ønskeligt med større fokus på konkrete initiativer
til at øge kvalitet og effekt af de offentlige midler. Endvidere er der behov for
fremhævelse af vigtigheden af styrket implementering af målsætninger vedrørende
beskæftigelse og gennemførelse af det indre marked.
Andre landes holdninger
Landene har på EPC og EFC generelt udtrykt opbakning til udkastet, men flere
delegationer nævnte, at papiret med fordel kunne komprimeres, gøres skarpere, og
sætte målene for den økonomiske politik i EU i forhold til landenes faktiske poli-
tikker. Der er også udtrykt bred opbakning til KIP-udkastets formuleringer om, at
Rådet vil komme tilbage til de nationale reformprogrammer og deres implemente-
ring i efteråret 2006 med det formål at komplementere BEPG’erne med landespe-
cifikke anbefalinger i 2007.