Europaudvalget 2005-06
2708 - landbrug og fiskeri Bilag 3
Offentligt
245636_0001.png
Bidrag til samlenotat Rådsmødet (landbrug og
fiskeri) den 20. februar 2006.
Dagsordenspunkt 2.
2. februar 2006
J.nr.
Ref. ptr
Meddelelse fra Kommissionen – En EU strategi for biobrændstoffer til
transport (”biobrændstofstrategien”)
KOM-nr. foreligger ikke.
1. Resumé
Kommissionens forslag til en biobrændstofstrategi er endnu ikke fremsat, men den forventes
at ligge i direkte forlængelse af Kommissionens generelle handlingsplan for biomasse, som
udstikker det mål, at EU’s samlede anvendelse af biomasse til energiformål skal fordobles fra
2002 til 2010. Biobrændstofstrategien tager udgangspunkt i behovet for at mindske transport-
sektorens drivhusgasemissioner og olieafhængighed samt understøtte udviklingen i landdi-
strikterne. Kommissionen vil undersøge mulighederne for at iværksætte en bred vifte af initia-
tiver til stimulering af markedet for biobrændstoffer såvel på udbudssiden som på efterspørg-
selssiden. Strategien udstikker ikke nye konkrete målsætninger.
2. Baggrund
Biobrændstofstrategien forventes at ligge i direkte forlængelse af Kommissionens generelle
handlingsplan for anvendelse af biomasse til energiformål, KOM(2005) 628 af 7. december
2005. Strategien skal desuden ses i relation til sukkerreformen.
Den formelle behandling af biomassehandlingsplanen i rådsregi vil finde sted i energidelen af
rådsformationen Transport, Telekommunikation og Energi, som holder sit næste møde den 8.
– 9. juni 2006. Planen blev modtaget positivt af medlemsstaterne på landbrugsrådsmødet den
23. januar 2006 samt på mødet i energigruppen den 24. januar 2006.
Biobrændstofstrategien skal behandles på landbrugsrådsmødet den 20. februar 2006. For-
mandskabet har tilkendegivet, at man pt. ikke har planlagt nogen behandling i energirådsregi .
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant, da der ikke er tale om et konkret lovgiv-
ning.
4. Nærhedsprincippet
Da der ikke er tale om lovgivningsforslag, er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke rele-
vant. Kommissionen anfører ingen bemærkninger vedrørende overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
5. Formål og indhold
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
245636_0002.png
I biomassehandlingsplanen konkluderer Kommissionen, at en fordobling af biomasseanven-
delsen fra 2002 til 2010 er nødvendig, og det noteres, at dette vil indebære fordele for unionen
i form af øget forsyningssikkerhed blandt andet mht. olie, reduceret udledning af drivhusgas-
ser, jf. Kyoto-aftalen, samt øget beskæftigelse især i landdistrikterne.
Biobrændstofstrategien forventes at indeholde følgende:
I biobrændstofstrategien vurderer Kommissionen biobrændstoffernes mulige bidrag til opnå-
elsen af de fordele, der er opregnet i biomassehandlingsplanen. Biobrændstofstrategien genta-
ger mange af biomassehandlingsplanens anbefalinger vedrørende biobrændstoffer, om end
med lejlighedsvist mindre detaljerede overvejelser om de energipolitiske virkemidler. Til
gengæld rummer biobrændstofstrategien mere fyldige overvejelser om de landbrugspolitiske
virkemidler.
Biobrændstofstrategien sigter på at:
fremme biobrændstoffer yderligere i EU og udviklingslandene samt sikre, at produktion
og anvendelse er globalt miljøvenlig og bidrager til opfyldelsen af målene i Lissabon Stra-
tegien,
berede vejen for omfattende anvendelse af biobrændstoffer ved at forbedre omkostnings-
effektiviteten gennem optimeret dyrkning af dedikerede afgrøder og forskning i nye pro-
duktionsteknologier samt støtte til markedsindtrængen ved opskalering af demonstrations-
projekter og fjernelse af tekniske barrierer,
undersøge mulighederne for, at udviklingslande, herunder de, der påvirkes af EU’s suk-
kerreform, kan producere biobrændstof-afgrøder og biobrændstoffer, samt definere den
rolle EU kunne spille i at understøtte udviklingen af bæredygtig biobrændstofproduktion.
Biobrændstoffer til transport kan direkte erstatte fossile brændstoffer og kan forholdsvist nemt
indpasses i brændstofforsyningssystemet. Kommissionen vurderer, at de eksisterende første
generations teknologier, hvor biobrændstoffer produceres på fødevare- og foderemner, aktuelt
ikke er omkostningseffektive. Alligevel forventer Kommissionen, at fordelene ved at stimule-
re udviklingen vil overstige omkostningerne. Kommissionen ser udbygning af markedet for
de nuværende første generations teknologier som et nødvendigt mellemkommende skridt, der
dels vil effektivisere disse teknologier, dels stimulere udviklingen af anden generations tekno-
logierne, der bl.a. udnytter halm og andre organiske restprodukter samt græsser, træ osv.
Der foreslås en strategisk tilgang til de tværgående, komplekse og dynamiske problemstillin-
ger. Virkningerne skal omhyggeligt overvåges med henblik på løbende modifikationer.
Kommissionen vil tage politiske initiativer på 7 områder. Kommissionen vil således
A. Stimulere efterspørgslen efter biobrændstoffer
I henhold til biobrændstofdirektivet (2003/30/EF) skal Kommissionen i 2006 fremlægge
en rapport om direktivets implementering, herunder om behovet for eventuel revision af
direktivet. Kommissionen vil behandle spørgsmålene om
Nationale målsætninger for biobrændstoffer. Med vedtagelsen af det nuværende
biobrændstofdirektiv i 2002 afviste Rådet Kommissionens oprindelige forslag om
bindende mål. I stedet rummer direktivet referenceværdier for biobrændstoffernes
markedsandel på 2 pct. ultimo 2005 og 5¾ pct. ultimo 2010. Medlemsstaterne skal
selv fastsætte vejledende nationale mål, der kan afvige herfra i henhold til be-
stemmelser i direktivet. Kommissionen skønner, at hvis alle medlemsstater lever
Side 2/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
245636_0003.png
op til deres nationale vejledende mål, vil biobrændstofandelen i hele EU udgøre
1,4 pct. i 2005, hvilket i sig selv ville være en markant vækst fra 0,6 pct. i 2003.
Påbud til olieselskaberne om salg af biobrændstoffer som alternativ til at stimulere
efterspørgslen ved afgiftsfordele til biobrændstoffer. Afgiftsfordele er i praksis
vanskelige at håndtere på grund de stærkt fluktuerende brændstofpriser.
Krav om certificering af, at dyrkningen af energiafgrøderne til biobrændstofferne
lever op til minimumskrav om bæredygtighed. Ordningen udformes, så den ikke
diskriminerer mellem hjemlig produktion og import.
Anspore medlemsstaterne til at favorisere anden generations biobrændstoffer ved påbud
om salg af biobrændstoffer.
Opfordre til en hurtig behandling af direktivforslag KOM(2005) 634 af 21. december
2005, som skal fremme anskaffelsen af miljøvenlige køretøjer i den offentlige sektor og
kollektiv transport, hvilket kan indbefatte køretøjer, som bruger biobrændstoffer i høje
koncentrationer.
B. Sikre miljøfordele
Overveje hvordan biobrændstoffer kan indgå i CO
2
-reduktionsmålene for køretøjer, idet
der bygges videre på aftalerne med bilindustrien om CO
2
-udslip fra nye køretøjer.
Undersøge metoder til at sikre optimale drivhusgasreduktioner fra biobrændstoffer og
vurdere muligheden for en certificeringsordning til sikring af biobrændstof-afgrødernes
bæredygtige oprindelse i EU og tredje lande.
Lempe de nuværende begrænsninger på tilsætning af biobrændstoffer til benzin og diesel.
I 2006 vil Kommissionen foreslå en revision af brændstofkvalitetsdirektivet, hvorefter den
nuværende overgrænse for ethanolindholdet i benzin på 5 pct. (vol.) fjernes, og overgræn-
sen for damptrykket for benzin, der indeholder ethanol, sættes op til 10 kPa højere end for
benzin, der ikke indeholder ethanol. Desuden vil Kommissionen foreslå, at den nuværende
overgrænse for indholdet af biodiesel i diesel på 5 pct. (vol.) i dieselstandarden EN590
hæves til 10 pct. i 2010 og måske gradvist op til 25 pct. i 2020.
C. Udvikle produktion og distribution
Anspore medlemsstater og regioner til at tage højde for fordelene ved biobrændstoffer i
egnsudviklingspolitikken.
Undersøge de tekniske begrundelser eventuelle barrierer for introduktionen af biobrænd-
stoffer, og overvåge at der ikke diskrimineres mod biobrændstoffer.
D. Forøge udbuddet er biobrændstof-afgrøder
Sukkerroer kan efter de gældende regler ikke godkendes som non-food afgrøder på udtag-
ne (braklagte) arealer med støtte, og sukkerroerne er heller ikke berettiget til det særlige
arealtilskud, som kan ydes til energiafgrøder på øvrige arealer. Kommissionen forventes at
arbejde for, at sukkerroer bliver ligeberettiget med andre afgrøder ved dyrkning som non-
food og energiafgrøder. Kommissionen vurderer, at produktion af ethanol baseret på suk-
kerroer kun i begrænset omfang vil være konkurrencedygtig med produktion af ethanol
baseret på korn..
Vurdere mulighederne for udvinding af bioethanol af korn fra de eksisterende interventi-
onslagre.
Vurdere energiafgrødeordningen ved udgangen af 2006.
Overvåge virkningen af biobrændstof-efterspørgslen på forsyning og priser på afgrøder,
biprodukter og fødevarer i EU og udviklingslandene.
Side 3/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
245636_0004.png
Lette udnyttelsen af træ og organisk affald, herunder animalsk affald, til produktion af
biobrændstoffer.
E. Forøge handelsmulighederne
Undersøge fordele og ulemper ved særlige toldkoder for biobrændstoffer.
Sikre at markedsadgangen for importeret bioethanol ikke forringes.
Sikre en balanceret hensyntagen til såvel EU's producenter som fremmede producenter
under de løbende internationale handelsforhandlinger.
Foreslå at biodieselstandarden EN 14214 udvides til at omfatte biodiesel produceret på
flere vegetabilske olier og tillade, at ethanol kan erstatte methanol ved produktion af bio-
diesel.
F. Understøtte udviklingslandene
Sikre at støtteforanstaltninger til de u-lande, der er omfattet af Sukker Protokollen og på-
virkes af EU’s sukker reform, kan benyttes til udvikling af bioethanolproduktion.
Udvikle en sammenhængende bistandspolitik med hensyn til udvikling af u-landes poten-
tiale for at producere biobrændstoffer samt undersøge, hvordan EU bedst kan medvirke til
udvikle bæredygtig produktion af biobrændstoffer.
G. Støtte forskning og udvikling
Fortsat støtte udviklingen af en brancheledet biobrændstof teknologi platform
Prioritere forskning i bioraffinaderier, der udnytter hele biomassen, og i anden generations
produktionsteknologier. Forslagene til det 7. Rammeprogram (2007-2013) prioriterer bio-
brændstoffer.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der ikke foreligger forslag til konkrete retsakter, er det ikke muligt at opstille konsekven-
ser for dansk lovgivning.
I sin nuværende udgave rummer biobrændstofdirektivet (2003/30/EF) ikke bindende mål for
den enkelte medlemsstats anvendelse af biobrændstoffer. Der er ikke noget dansk påbud om
salg af biobrændstoffer, men biobrændstoffer er i Danmark fritaget for de CO
2
-afgifter, der
påhviler benzin og diesel. EU-medholdeligheden af denne afgiftsfordel er hjemlet i energibe-
skatningsdirektivet 2003/96/EF. I henhold til direktivets artikel 16 stk. 6 bortfalder medlems-
staternes muligheder for at give afgiftsfordele til biobrændstoffer (uden enstemmig beslutning
i Rådet), såfremt der i EF-lovgivningen indføres retligt bindende forpligtelser til, at medlems-
staterne markedsfører en minimumsmængde biobrændstoffer.
Leverandørerne til det danske brændstofmarked skal overholde Miljøstyrelsens brændstofbe-
kendtgørelse nr. 884 af 3. november 2003, som udmønter kravene i brændstofkvalitetsdirekti-
vet.
Såfremt der senere foreslås og vedtages konkrete ændringer af biobrændstofdirektivet og
brændstofkvalitetsdirektivet skal disse implementeres i dansk lov.
Side 4/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-
skyttelseniveauet
Biobrændstofstrategien er ikke så konkret, at det er muligt at lave andet end meget generelle
konsekvensvurderinger. Mere detaljerede vurderinger kan først gennemføres, når der som
opfølgning på strategien ligger konkrete forslag til retsakter på bordet.
Såfremt det senere foreslås og vedtages, at den enkelte medlemsstat skal anvende en bestemt
mængde biobrændstoffer, vil det få negative samfundsøkonomiske konsekvenser, så længe
biobrændstoffer som nu er væsentligt dyrere end benzin og olie. Hertil kommer eventuelle
negative statsfinansielle konsekvenser afhængigt af hvilke instrumenter, der tages i anvendel-
se. Den fortsatte teknologiske udvikling især vedrørende anden generationsteknologierne og
fortsat høje eller stigende oliepriser kan imidlertid ændre billedet. Den tværministerielle ar-
bejdsgruppe om alternative drivmidler i transportsektoren skal inden udgangen af 2006 bl.a.
fremlægge forslag til styrkelse af teknologiudviklingen og undersøge perspektiverne for om-
kostningseffektiv anvendelse af alternative drivmidler.
Som et eksempel på meromkostningerne ved biobrændstoffer med de nuværende teknologier
blev det regeringens
Redegørelse om implementering af EU’s biobrændstofdirektiv,
juni 2004,
angivet, at 5¾ pct. biobrændstoffer, som blev opnået gennem afgiftsfordele for biobrændstof-
fer, ville påføre den danske stat et direkte tab af afgiftsprovenu på ca. 800 mio. kr. årligt. Al-
ternativt ville påbud til leverandørerne, som resulterede i iblanding af 5¾ pct. biobrændstof i
benzin og diesel, skønsmæssigt hæve literprisen for forbrugerne med omkring 16 øre eksklu-
sive moms i fravær af afgiftsfordele til biobrændstoffer. Dette skøn er meget usikkert. For det
første varierer tallet med de stærkt fluktuerende markedspriser. For det andet vil der ifølge
Oliebranchens Fællesrepræsentation på kortere sigt være mærkbare engangsomkostninger ved
at indpasse biobrændstofferne i det danske brændstofforsyningssystem, hvilket kan indebære
en større forhøjelse af literprisen på kortere sigt, men næppe på lang sigt. Der foreligger dog
endnu ikke nærmere vurderinger heraf.
Udbygningen af et biobrændstofmarked i EU må forventes at medføre positive erhvervsøko-
nomiske konsekvenser i lyset af de eksportmuligheder, der kan opstå for danske virksomhe-
der, som producerer biobrændstoffer eller materialer til fremstilling af biobrændstoffer. Her-
udover kan der forventes positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbrugserhvervet i
kraft af forbedrede indtjeningsmuligheder for landmændene, ligesom der vil være positive
konsekvenser af de afledte muligheder for merbeskæftigelse i landdistrikterne. I det omfang
indsatsen medfører generelt højere priser på vegetabilske landbrugsprodukter, vil der dog væ-
re et tab for forbrugerne. Substitution af benzin og diesel med biobrændstoffer i større måle-
stok vil samtidig lægge et nedadgående pres på den internationale råoliepris.
Udmøntningen af strategien vil kunne få en positiv virkning i forhold til miljøbeskyttelsesni-
veauet gennem et formindsket CO
2
-udslip i forhold til en situation med mindre brug af bio-
brændstoffer. I det omfang braklagt jord inddrages i produktionen med de aktuelle biobrænd-
stof (første generations) teknologier, kan der dog ske øget udvaskning af nitrater og pesticider
samt en forringelse af biodiversitet og andre naturværdier, som afhænger af den konkrete are-
alanvendelse og placering. Strategiens forslag om miljøcertificering kan dog føre til, at bio-
brændstofferne og biobrændstof-afgrøderne produceres på en miljømæssigt bedre måde.
Side 5/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Såfremt de nuværende overgrænser for indholdet ethanol i benzin og biodiesel i diesel hæves,
kan det skabe tekniske problemer for nogle køretøjer.
Vedtagelse af Kommissionens direktivforslag KOM(2005) 634 af 21. december 2005 om
fremme af mere miljøvenlige køretøjer i vejtransporten ville indebære, at en vis andel tunge
offentlige køretøjer (herunder privat opererede busser til kollektiv transport) skal være mere
miljøvenlige køretøjer som defineret i den europæiske standard EEV. Med indførelse af Euro
4 normen for nye lastbiler og busser, der indregistreres fra og med oktober 2006, vil der ikke
være nogen miljømæssig forskel til EEV standarden. Betydningen af direktivforslaget ligger
således formentlig i, at EEV-standarden senere ville kunne strammes, herunder på en måde
som direkte eller indirekte indebar anvendelse af biobrændstoffer i de nævnte køretøjer.
Med hensyn til udslippet til luften af andre skadelige stoffer end CO
2
, er anvendelsen af bio-
brændstoffer i stedet for fossile brændstoffer samlet set neutral. Hvis der foreslås og vedtages
en højere overgrænse for damptryk i benzin, der indeholder ethanol, vil det isoleret medføre et
større udslip af flygtige organiske forbindelser (VOC).
9. Høring
Forslaget sendes i høring, så snart den danske oversættelse foreligger. Høringssvar og hø-
ringsnotat, der kort sammenfatter høringssvarene, vil blive eftersendt.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side værdsætter man Kommissionens aktive indsats for at øge udbuddet af mere
bæredygtige, miljøvenlige og omkostningseffektive biobrændstoffer, herunder også fra lande
uden for EU. Ligeledes kan man fra dansk side tilslutte sig bestræbelserne for at lette med-
lemsstaternes mulighed for frivillig anvendelse af biobrændstoffer ved at lempe eller helt fjer-
ne bestående hindringer herfor, som ikke er tilstrækkeligt begrundet i hensyn til miljøbeskyt-
telse, sundhed, forbrugerbeskyttelse samt tekniske og økonomiske forhold.
Strategiens prioritering af anden generations biobrændstofteknologier i det 7. rammeprogram
er helt i tråd med prioriteringen af udvalgte sådanne teknologier i Energistyrelsens
Strategi for
forskning og udvikling vedr. fremstilling af flydende biobrændstoffer,
juni 2005. Danske for-
skere og virksomheder er med helt fremme i udviklingen af anden generations teknologier, og
danske virksomheder har generelt betydelige kompetencer og erhvervsmæssige aktiviteter
inden for produktion af biobrændstoffer.
I forhold til det konkrete forslag til biobrændstofstrategi finder man det fra dansk side meget
vigtigt, at principperne om medlemsstaternes metodefrihed og prioritering af mest-miljø-for-
pengene indarbejdes og tydeliggøres. Således vil bindende kvantitative mål for anvendelsen af
biobændstoffer eller andre reguleringer, der i realiteten påtvinger de enkelte medlemsstater at
anvende en bestemt mængde biobrændstoffer eventuelt på en nærmere foreskrevet måde, væ-
re uforenelige med kravet om omkostningseffektivitet i energi- og klimapolitikken.
Mere end ¾ af den i biomassehandlingsplanen forudsatte udbygning skal ske indenfor el- og
varmeproduktion, og denne form for biomasseanvendelse er i dag både billigere og mere ef-
fektiv mht. CO
2
-fortrængning pr. forbrugt enhed biomasse end anvendelse af biobrændstoffer
i transportsektoren. EU kunne nå længere for færre penge og med mindre biomasseressource-
forbrug, hvis indsatsen indenfor el- og varmeproduktion blev vægtet højere.
Side 6/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
245636_0007.png
I den forbindelse skal det understreges, at Danmark allerede har opfyldt EU’s indikative mål-
sætninger om øget anvendelse af vedvarende energi samt de mål for den samlede anvendelse
af biomasse til energiformål, som EU’s biomassehandlingsplan udstikker.
Mere konkret rejser flere af de foreslåede fremgangsmåder til fremme af biobrændstoffer en
række spørgsmål af energipolitisk samt handels- og landbrugspolitisk karakter som må under-
søges nærmere.
Energipolitisk gælder det fx tankerne om, at biobrændstoffer skal kunne indregnes i CO
2
-
reduktionsmålene for nye køretøjer, hvilket kan få den uheldige virkning, at biobrændstoffer i
et eller andet omfang vil kunne erstatte forbedret brændstofeffektivitet som middel til at opnå
givne CO
2
-mål for køretøjerne. I regeringens langsigtede
Energistrategi 2025,
juni 2005,
fremhæves (side 11), at regeringen vil gøre ”En ambitiøs indsats i EU-regi for en langsigtet
effektivisering af transportsektorens energiforbrug gennem udvikling og markedsføring af
mere energieffektive biler.” En øget anvendelse af biobrændstoffer bør ikke føre til, at EU gør
en mindre aktiv indsats for at forbedre bilernes energieffektivitet.
Handels- og landbrugspolitisk kan der fx være grund til betænkelighed vedrørende overvejel-
serne om særlige vilkår for import af bioethanol, selvom der også kan være fordele for energi-
forsyningssikkerheden og det globale miljø herved.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 7/7