PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2709 - RIA Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Dato:

Kontor:

J.nr.:

6. februar 2006

Internationalt kontor

2006/4050-767

Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i

det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz

den 21. februar 2006

Dagsordenspunkt 14): Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af parallelaftale

mellem Danmark og Fællesskabet om Dublinforordningen og Eurodacforordningen

(KOM(2004)594 endelig) ..........................................................................................................................3

Dagsordenspunkt 15): Kommissionens henstilling til Rådet om bemyndigelse af

Kommissionen til at indlede forhandlinger med Det Schweiziske Forbund og

Fyrstendømmet Liechtenstein om undertegnelse af en protokol om Liechtensteins

tilslutning til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om

kriterierne og procedurerne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for

behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz

(Liechtensteins tilknytning til Dublin/Eurodac-systemet) ..........................................................................7

Henstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til på

Fællesskabets vegne at forhandle med Det Schweiziske Forbund og Liechtenstein om

indgåelse af en protokol i henhold til artikel 11 i aftalen mellem Det Schweiziske Forbund

og Det Europæiske Fællesskab om kriterierne og procedurerne for afgørelse af, hvilken

stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller

Schweiz, som Liechtenstein vil tiltræde (Danmarks tilknytning til Liechtenstein-aftalen)* .......................7

Dagsordenspunkt 16): Forslag til Europaparlamentets og Rådets beslutning om

indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som bygger på,

at Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og

Slovakiet ensidigt anerkender visse dokumenter som ligestillede med deres nationale

visa i forbindelse med transit gennem deres område, og ......................................................................11

Forslag til Europaparlamentets og Rådets beslutning om indførelse af en forenklet

ordning for personkontrol ved de ydre grænser på grundlag af medlemsstaternes

ensidige anerkendelse af visse opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liechtenstein i

forbindelse med transit gennem deres område (KOM2005(381)endelig) ..............................................11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 17): Rapport fra Kommissionen til Rådet om visumreciprocitet i forhold

til visse tredjelande i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning nr. 851/2005 af

2. juni 2005, der ændrer Rådets forordning nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over

de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre

grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav

(Visumforordningen) (KOM(2006)3 endelig) ..........................................................................................16

Dagsordenspunkt 18): Kommissionens meddelelse om praktisk samarbejde på

asylområdet ............................................................................................................................................19

Dagsordenspunkt 19): Grønbog om Det Europæiske Migrationsnetværk (KOM(2005)606

endelig) ...................................................................................................................................................22

Dagsordenspunkt 20): Fælles liste over sikre oprindelseslande ............................................................25

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 14): Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af parallelaf-

tale mellem Danmark og Fællesskabet om Dublinforordningen og Eurodacforordning-

en (KOM(2004)594 endelig)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Forslaget til Rådets afgørelse om indgåelse af parallelaftalen mellem Danmark og Fælles-

skabet om Dublinforordningen og Eurodacforordningen forventes vedtaget som et a-punkt.

Danmark deltager ikke i vedtagelsen som følge af protokollen om Danmarks stilling. Ifølge

parallelaftalen vil bestemmelserne i forordningerne og de hidtil vedtagne gennemførelsesfor-

anstaltninger gælde på mellemstatsligt grundlag mellem Fællesskabet og Danmark. Afgørel-

sen vil ikke få lovgivningsmæssige konsekvenser. Afgørelsen vil få statsfinansielle konse-

kvenser. Danmark tager Rådets vedtagelse af forslaget til efterretning.

1. Baggrund

Den 8. maj 2003 vedtog Rådet en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede

forhandlinger med Danmark om dansk tilknytning til Dublinforordningen og Eurodacforord-

ningen på mellemstatsligt grundlag.

Kommissionen fremsendte den 20. september 2004 til Rådet et udkast til Rådets afgørelser

om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Fællesskabet og Danmark

om udvidelse af bestemmelserne i Dublinforordningen og Eurodacforordningen til også at

omfatte Danmark. Aftaleudkastet er resultatet af forhandlinger mellem Kommissionen og den

danske regering og blev godkendt af parterne den 8. juni 2004.

Aftalen mellem Fællesskabet og Danmark indgås med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, ar-

tikel 63, stk. 1, litra a, sammenholdt med EF-traktatens artikel 300. Rådets afgørelse om af-

talens undertegnelse og indgåelse skal træffes med kvalificeret flertal, og Rådet indgår afta-

lerne efter høring af Europa-Parlamentet.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

På rådsmødet

(konkurenceevne)

den

7. marts

2005

blev

forslaget om Rådets afgørelse om

undertegnelse af aftalen vedtaget.



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådets vedtagelse af afgørelsen om indgåelse af aftalen

kan først

finde sted, når der forelig-

ger en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Den 13. december 2005 godkendte Europa-

Parlamentet indgåelsen af aftalen uden bemærkninger.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006 eller et rådsmøde snarest

derefter forventes Rådet at vedtage en afgørelse om indgåelse af parallelaftalen mellem

Danmark og Fællesskabet om Dublinforordningen og Eurodacforordningen som et a-punkt.

2. Formål og indhold

Efter udkastet til parallelaftale mellem Fællesskabet og Danmark vil bestemmelserne i Dubl-

inforordningen og Eurodacforordningen og de hidtil vedtagne gennemførelsesforanstaltnin-

ger gælde på mellemstatsligt grundlag mellem Fællesskabet og Danmark (artikel 2). Formå-

let med parallelaftalen er at opnå en ensartet anvendelse og fortolkning af bestemmelserne i

forordningerne i alle EU-medlemsstaterne (artikel 1).

Dublinforordningen har til formål at fastsætte kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilket

medlemsland, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en

tredjelandsstatsborger i et af medlemslandene. Dublinforordningen skaber et fællesskabsret-

ligt instrument til afløsning af Dublinkonventionen fra 1990, og reviderer i den forbindelse til-

lige konventionens bestemmelser i lyset af medlemslandenes praktiske erfaringer med dette

instrument. Formålet med Eurodacforordningen er at fastlægge regler for sammenligning af

fingeraftryk med henblik på at sikre en effektiv anvendelse af Dublinforordningen.

Aftaleudkastet indeholder endvidere regler om proceduren for Danmarks gennemførelse af

fremtidige ændringer af forordningen eller fremtidige gennemførelsesforanstaltninger, om

forholdet til internationale aftaler (artikel 5), om præjudiciel forelæggelse af spørgsmål om

gyldigheden eller fortolkningen af parallelaftalen for EF-domstolen (artikel 6-7), om Dan-

marks bidrag til administrations- og driftsomkostningerne ved installeringen og driften af Eu-

rodacs centrale enhed, om aftalens opsigelse og ophør (artikel 9) samt om aftalens ikraft-

træden (artikel 10).

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ved lov nr. 323 af 18. maj 2005 blev udlændingeloven ændret med henblik på, at Danmark

kan indgå en parallelaftale med Fællesskabet om Dublinforordningen og Eurodacforordnin-

gen.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark vil tage Rådets afgørelse om

indgåelse

af aftalen mellem Fællesskabet og Dan-

mark om Eurodacforordningen og Dublinforordningen til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der forventes fra de øvrige medlemsstater fuld opbakning til beslutningen om

indgåelse

parallelaftalen med Danmark.

6. Høring

Sagen

vedrørende Rådets afgørelse om undertegnelse af parallelaftalen

har været drøftet i

Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 4. februar 2005.

Spørgsmålet om Rådets afgørelse om indgåelse af parallelaftalen har været udsendt i skrift-

lig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS). Institut

for Menneskerettigheder har i den forbindelse udtrykt støtte til indgåelsen af parallelaftalen

for derved at sikre konsistens i den fælleseuropæiske regulering af fastlæggelsen af den

stat, der er ansvarlig for asylsagsbehandlingen.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har i henhold til EF-traktatens artikel 300 været hørt om sagen. Den 14.

december 2005 godkendte Parlamentet indgåelsen af aftalen uden bemærkninger.

8. Nærhedsprincippet

Aftalen skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da spørgsmålet om,

hvilket land der har ansvaret for at behandle en asylansøgning, løses bedst i samarbejde

mellem medlemslandene.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget indebærer en statslig engangsudgift

på 3,5 mio. kr. til Rigspolitiets implementering

af Eurodac-systemet og DubliNet og 1 mio. kr. på Integrationsministeriets område i forbin-

delse med Udlændingestyrelsens tilslutning til DubliNet.

Dertil kommer

en udgift på 0,2 mio.

kr. årligt i

2006

og fremover for Datatilsynet.

Udgifterne finansieres inden for de allerede af-

satte bevillinger.

Herudover skønnes der ikke at være merudgifter af betydning.

For så vidt angår Danmarks bidrag til administrations- og driftsomkostningerne ved installe-

ringen og driften af Eurodacs centrale enhed følger det endvidere af artikel 8 a i aftaleudka-

stet, at Danmark vil bidrage til EU’s årsbudget med et årligt beløb, der beregnes på grundlag

af de budgetmæssige bevillinger, der er afsat hertil, og i overensstemmelse med procentde-

len af Danmarks bruttonationalprodukt i forhold til alle deltagerlandenes samlede bruttonati-

onalprodukt. Dette gælder fra det år, hvor Danmark tilkobles den centrale enhed og forven-

tes på baggrund af driftsomkostningerne for 2004 at svare til 150.000 kroner årligt. Dan-

marks bidrag til den oprindelige installering af den centrale enhed erlægges som et en-

gangsbeløb, der svarer til den del af Danmarks bidrag til Det Europæiske Fællesskabs al-

mindelige budget, der blev godtgjort, fordi Danmark ikke oprindelig deltog i Eurodacforord-

ningen som følge af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. En-

gangsbeløbet forventes at svare til omkring 300.000 kr.

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gennemførelsen i dansk ret af Dublinforordningen skønnes ikke at have statsfinansielle kon-

sekvenser.

Sagen skønnes endvidere hverken at få samfundsøkonomiske, miljømæssige eller beskyt-

telsesmæssige konsekvenser.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

løbende blevet orienteret om sagen, senest forud for rådsmødet (økonomi og finans) den 17.

februar 2005.

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 15): Kommissionens henstilling til Rådet om bemyndigelse af

Kommissionen til at indlede forhandlinger med Det Schweiziske Forbund og Fyrsten-

dømmet Liechtenstein om undertegnelse af en protokol om Liechtensteins tilslutning

til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriteri-

erne og procedurerne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for be-

handlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz (Liechten-

steins tilknytning til Dublin/Eurodac-systemet)

Henstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til på Fæl-

lesskabets vegne at forhandle med Det Schweiziske Forbund og Liechtenstein om

indgåelse af en protokol i henhold til artikel 11 i aftalen mellem Det Schweiziske For-

bund og Det Europæiske Fællesskab om kriterierne og procedurerne for afgørelse af,

hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en med-

lemsstat eller Schweiz, som Liechtenstein vil tiltræde (Danmarks tilknytning til Liech-

tenstein-aftalen)*

Nyt notat.

Resumé:

Med forslagene til forhandlingsmandater ønsker Kommissionen at kunne indlede forhandlin-

ger med Schweiz og Liechtenstein om Liechtensteins tilknytning til Dublin/Eurodac-regelsæt-

tet. Endvidere ønsker Kommissionen mandat til forhandling om en protokol vedrørende Dan-

mark, der på grund af forbeholdet ikke deltager i vedtagelsen af forslagene. Sagen har ikke

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen støtter, at der indledes

forhandlinger med Schweiz og Liechtenstein om Liechtensteins tilknytning til Dublin/Euro-

dac-regelsættet.

1. Baggrund

Den 26. oktober 2004 undertegnede Fællesskabet en aftale med Schweiz om kriterierne og

procedurerne for afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylan-

søgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz ("Dublin/Eurodac-associeringsaftalen").

Denne aftale blev undertegnet som et led i Schweiz' deltagelse i Schengen-samarbejdet, da

Schengen-reglerne og Dublin/Eurodac-reglerne vurderes at være uadskillelige. Aftalerne

med Schweiz åbner mulighed for, at Liechtenstein ligeledes kan tilslutte sig disse.

Kommissionen har den 4. november 2005 fremsat forslag om, at Rådet bemyndiger Kom-

missionen til at indlede forhandlinger med Schweiz og Liechtenstein om Liechtensteins del-

tagelse i Dublin/Eurodac-regelsættet. For så vidt angår mandat om Liechtensteins deltagelse

i Schengen-reglerne henvises til notat fra Justitsministeriet herom.



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyt-

tet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har den 8. december 2005 fremsat forslag om, at Rådet bemyndiger Kom-

missionen til på Fællesskabets vegne at forhandle med Schweiz og Liechtenstein om en pro-

tokol om rettigheder og forpligtelser mellem Danmark på den ene side og Schweiz og Liech-

tenstein på den anden side.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Da Rådets beslutning om forhandlingsmandater til Kommissionen vedrører en aftale med

tredjelande om konkrete retsakter, der er vedtaget med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV,

som Danmark ikke deltager i, deltager Danmark heller ikke i vedtagelsen af mandaterne.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006 eller på et rådsmøde sna-

rest derefter forventes Rådet at vedtage de to forhandlingsmandater som a-punkter.

2. Formål og indhold

Med henblik på Liechtensteins eventuelle associering i Dublin/Eurodac-regelsættet er der i

Dublin/Eurodac-assosieringsaftalen mellem Schweiz og Fællesskabet åbnet mulighed for, at

Liechtenstein bliver tilsluttet aftalen mellem Schweiz og Fællesskabet via en protokol (artikel

15 i aftalen mellem Schweiz og Fællesskabet).

Som begrundelse for Liechtensteins anmodning om associering i Schengen- og Dub-

lin/Eurodac-regelsættet har Liechtenstein henvist til landets geografiske position som transit-

land inden for Schengen-området uden grænser.

Der er i forhandlingsmandaterne lagt op til, at man ved forhandlingerne med Schweiz og

Liechtenstein om Liechtensteins tilknytning følger den samme model som ved forhandlinger-

ne med Schweiz.

Liechtenstein skal herefter acceptere og gennemføre alle regler i Dublinforordningen og Eu-

rodacforordningen og deltage i finansieringen heraf. Der skal desuden fastlægges bestem-

melser om konsekvenser ved misligholdelse og om opsigelse med videre.

Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Schweiz indeholder i artikel 11 en bestemmelse

om, at Danmark, der som følge af forbeholdet ikke deltog i Rådets vedtagelse, kan anmode

om at deltage i aftalen. Vilkårene for deltagelsen fastsættes af de kontraherende parter, dvs.

Fællesskabet og Schweiz, i en protokol til aftalen, med Danmarks samtykke. Ved brev af 8.

november 2004 meddelte Danmark Rådet, at Danmark ønsker at deltage i aftalen.

Da artikel 15 i aftalen med Schweiz åbner mulighed for Liechtensteins tiltrædelse af aftalen,

ønsker Kommissionen et forhandlingsmandat med henblik på, at Liechtenstein bliver kontra-

herende part også i forhold til protokollen om Danmark.

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forhandlingsmandatet giver således Kommissionen mandat til at forhandle med Schweiz og

Liechtenstein om vilkårene for Danmarks deltagelse i Dublin/Eurodac-associeringsaftalen

med Schweiz, som Liechtenstein til den tid vil have tiltrådt. Disse forhandlinger vil ikke blive

afsluttet, før Danmark har givet sit samtykke til de vilkår for Danmarks deltagelse, som

Kommissionen, Schweiz og Liechtenstein fastsætter.

Indholdet af protokollen forventes at blive udarbejdet efter samme model, som er anvendt i

forholdet mellem Danmark, Norge og Island om Dublin/Eurodac-regelsættet.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens forhandlingsmandater vedrørende forhandling med Schweiz og Liechten-

stein har i sig selv ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, da forslagene er omfattet af det

danske forbehold for retlige og indre anliggender og derfor ikke er bindende for eller finder

anvendelse i Danmark.

Ved lov nr. 323 af 18. maj 2005 blev udlændingelovens § 58 e ændret således, at integrati-

onsministeren kan fastsætte, at reglerne i udlændingeloven vedrørende Dublin- og Euro-

dacforordningen også skal anvendes over for tredjelande, der har indgået overenskomst

med EU om at tilknytte sig Dublin- eller Eurodacforordningen eller som på andet grundlag er

forpligtet til at anvende reglerne i Dublin- eller Eurodacforordningen.

Tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringen af udlændingelovens § 58 e fastsættes af inte-

grationsministeren.

Såfremt Danmark samtykker i protokollen om rettigheder og forpligtelser mellem Danmark

på den ene side og Schweiz og Liechtenstein på den anden side, vil det således ikke have

lovgivningsmæssige konsekvenser.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at der indledes forhandlinger med Liechtenstein om Liechtensteins til-

knytning til Dublin/Eurodac-regelsættet.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Indledende drøftelser har vist en generel positiv holdning til forslagene fra de øvrige lande.

6. Høring

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 2. februar 2006.

7. Europa-Parlamentet

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet skal ikke høres om forhandlingsmandaterne.

8. Nærhedsprincippet

Forslaget skønnes i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da der er tale om mandat til

at indlede forhandlinger med tredjelande om Dublin/Eurodac-regelsættet. Sådanne forhand-

linger kan alene finde sted på fællesskabsniveau.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Forhandlingsmandaterne har i sig selv ikke statsfinansielle konsekvenser, da forslagene er

omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender og derfor ikke er bindende

for eller finder anvendelse i Danmark.

Såfremt Danmark samtykker i protokollen om rettigheder og forpligtelser mellem Danmark

på den ene side og Schweiz og Liechtenstein på den anden, skønnes det ikke at have stats-

finansielle konsekvenser.

Vedtagelse af forhandlingsmandaterne har i øvrigt ikke samfundsøkonomiske, miljømæssige

eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 16): Forslag til Europaparlamentets og Rådets beslutning om indfø-

relse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som bygger på,

at Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slo-

vakiet ensidigt anerkender visse dokumenter som ligestillede med deres nationale vi-

sa i forbindelse med transit gennem deres område, og

Forslag til Europaparlamentets og Rådets beslutning om indførelse af en forenklet

ordning for personkontrol ved de ydre grænser på grundlag af medlemsstaternes en-

sidige anerkendelse af visse opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liechtenstein i

forbindelse med transit gennem deres område (KOM2005(381)endelig)

Nyt notat.

Resumé:

Formålet med forslagene er at indføre en forenklet procedure for personkontrol i forbindelse

med indrejse baseret på anerkendelse af visse dokumenter med henblik på transit. Hensig-

ten er at undgå et stort arbejdspres på ambassader og konsulater i forbindelse med udste-

delse af transitvisa især i sommerperioden. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i

vedtagelsen af forslagene. Det ene forslag retter sig alene til de nye medlemsstater, der

endnu ikke er fuldt ud med i Schengen-samarbejdet, mens det andet forslag retter sig til alle

Schengen-landene. Da det andet forslag udgør en udbygning af Schengen-reglerne, skal

Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gen-

nemføre beslutningen i dansk ret. En eventuel tilslutning på mellemstatsligt grundlag til den

sidstnævnte beslutning om anerkendelse af opholdstilladelser til transit for udlændinge med

opholdstilladelse i Schweiz eller Liechtenstein forventes at få lovgivningsmæssige konse-

kvenser, mens der ikke er statsfinansielle konsekvenser. Regeringen støtter vedtagelsen af

forslagene.

1. Baggrund

Kommissionen har den 23. august 2005 fremsat forslag til beslutning om indførelse af en

forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som bygger på, at Tjekkiet, Est-

land, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet ensidigt aner-

kender visse dokumenter som ligestillede med deres nationale visa i forbindelse med transit

gennem deres område. Forslaget retter sig alene til de nye medlemsstater, der endnu ikke er

fuldt ud medlem af Schengen-samarbejdet.

I sammenhæng hermed har Kommissionen samme dato fremsat forslag til beslutning om

indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser på grundlag af

medlemsstaternes ensidige anerkendelse af visse opholdstilladelser udstedt af Schweiz og



Forslagene er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Liechtenstein i forbindelse med transit gennem deres område. Forslaget retter sig til de med-

lemsstater, der fuldt ud deltager i Schengen-samarbejdet.

Kommissionens to forslag er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra a.

Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for

fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af

Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-

hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-

vidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter

sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-

lemsstater.

Det andet forslag om anerkendelse af visse opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liech-

tenstein i forbindelse med transit udgør et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.

Førstnævnte forslag retter sig alene til de nye medlemsstater, der endnu ikke er fuldt ud med

i Schengen-samarbejdet. Denne beslutning får således ikke betydning for Danmark.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006 eller et snarligt rådsmøde

derefter forventes forslagene vedtaget som a-punkter.

2. Formål og indhold

Formålet med forslagene er at indføre en forenklet procedure for personkontrol i forbindelse

med indrejse, hvorefter visa og opholdstilladelser udstedt til tredjelandsstatsborgere aner-

kendes som transitvisum blandt andet for at lette situationen for de rejsende.

Det førstnævnte forslag indfører en ordning, hvorefter de nye medlemsstater anerkender vi-

sa og opholdstilladelser udstedt af Schengen-landene til tredjelandsstatsborgere, således at

indehavere af disse dokumenter kan transitere de nye medlemsstater uden behov for at sø-

ge om separat transitvisum til hver enkelt af de nye medlemsstater, der skal transiteres. Det-

te betyder, at en russisk statsborger med en opholdstilladelse i Tyskland kan rejse igennem

Polen på en togrejse til Rusland uden først at ansøge om transitvisum.

Ordningen indføres, fordi de nye lande endnu ikke er fuldt ud med i Schengen-samarbejdet.

Beslutningen anvendes kun indtil det tidspunkt, som Rådet fastsætter i en kommende be-

slutning om de enkelte nye medlemsstaters fulde deltagelse i Schengen-samarbejdet (tidligst

i 2007), jf. artikel 3, stk. 2, i Tiltrædelsesakten fra 2003.

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes i den forbindelse, at Schengen-visa efter den gældende ordning ikke giver ret

til indrejse i de nye medlemsstater.

Forslaget indebærer ligeledes, at de nye medlemsstater kan vælge at anerkende hinandens

nationale visa og opholdstilladelser som ligestillede med eget udstedt nationalt transitvisum.

Efter den gældende ordning er de visa, der udstedes af de nye medlemsstater, nationale vi-

sa og derfor kun gyldige til indrejse i den udstedende stat.

Det andet forslag indfører en ordning, hvorefter de medlemsstater, der deltager fuldt ud i

Schengen-samarbejdet, ensidigt skal anerkende opholdstilladelser udstedt af Schweiz og

Liechtenstein til tredjelandes statsborgere, der har visumpligt i henhold til Visumforordningen

(nr. 539/2001), således at disse personer ikke skal indhente transitvisa, hvis de ønsker at

transitere et Schengen-land.

Efter den gældende ordning skal visumpligtige tredjelandsstatsborgere med opholdstilladel-

se i Schweiz have transitvisum for at kunne rejse igennem Schengen-landene på vej til

hjemlandet eller andre rejsemål.

Endvidere kan de nye medlemsstater vælge at anerkende opholdstilladelser, der er udstedt

til udlændinge af Schweiz og Liechtenstein, til transit igennem deres områder.

Det bemærkes, at de schweiziske myndigheder siden år 2000 har fritaget indehavere af op-

holdstilladelser udstedt af EU-medlemsstater for visumpligt.

Det bemærkes endvidere, at spørgsmålet om anerkendelse af de schweiziske opholdstilla-

delser vil blive løst via den aftale, der blev undertegnet den 25. oktober 2004 mellem

Schweiz og EU om Schweiz’ associering i Schengen-reglerne. Ratificeringen af aftalen og

Schweiz’ tilrettelæggelse af de praktiske og tekniske foranstaltninger til deltagelse i aftalen

vil dog endnu tage en del tid. Der er derfor behov for at finde en midlertidig løsning henset til,

at der udstedes et meget stort antal transitvisa i visse af medlemsstaterne til indehavere af

schweiziske opholdstilladelser.

Transit kan i forhold til begge retsakter vare op til fem dage.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Førstnævnte forslag er alene rettet til de nye medlemsstater. Forslaget har derfor ingen lov-

givningsmæssige konsekvenser for Danmark og de øvrige ”gamle” medlemsstater.

Spørgsmålet om dansk ret kan alene blive relevant for Danmark så vidt angår det andet for-

slag om anerkendelse af visse opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liechtenstein i for-

bindelse med transit.

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På grund af forbeholdet deltager Danmark ikke i vedtagelsen af forslaget. Henset til at for-

slaget udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, beslutter Danmark inden seks måne-

der efter vedtagelsen, om det vil gennemføre beslutningen i dansk ret.

Efter udlændingelovens § 2 b, stk. 4, har udlændinge, der har opholdstilladelse eller tilbage-

rejsetilladelse udstedt af et andet Schengenland, ret til uden ugrundet ophold at rejse igen-

nem Danmark i medfør af Schengenkonventionens artikel 5, stk. 3.

Da Schweiz endnu ikke er at anse som et andet Schengen-land, vil forslaget medføre behov

for en justering af udlændingeloven, hvis Danmark beslutter at gennemføre beslutningen i

dansk ret. Denne ændring vil alene gælde, indtil Schweiz bliver fuldt medlem af Schengen-

samarbejdet.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af forslagene til beslutning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

De øvrige lande forventes ligeledes at støtte forslagene.

6. Høring

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 2. februar 2006.

7. Europa-Parlamentet

Forslaget skal vedtages i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen

med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

Europa-Parlamentets udtalelse i sagen foreligger endnu ikke.

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført i relation til førstnævnte forslag, at formålet med indførelse af en

ensidig anerkendelsesordning, der skal anvendes af de nye medlemsstater, ikke kan opfyl-

des af medlemsstaterne og derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan.

I relation til sidstnævnte forslag anfører Kommissionen, at det direkte påvirker EU’s visum-

regler og derfor bedst gennemføres på fællesskabsplan.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens opfattelse.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedtagelsen af de to forslag til beslutning skønnes ikke at have statsfinansielle eller sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke

deltager i vedtagelsen, og beslutningerne ikke er bindende for eller finder anvendelse i

Danmark.

En tilslutning til sidstnævnte beslutning på mellemstatsligt grundlag medfører ingen statsfi-

nansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Sagen skønnes endvidere hverken at få miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige

konsekvenser.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 17): Rapport fra Kommissionen til Rådet om visumreciprocitet i for-

hold til visse tredjelande i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning nr.

851/2005 af 2. juni 2005, der ændrer Rådets forordning nr. 539/2001 om fastlæggelse

af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved

passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er frita-

get for dette krav (Visumforordningen) (KOM(2006)3 endelig)

Nyt notat.

Resumé:

Det forventes, at der på rådsmødet vil blive vedtaget rådskonklusioner som opfølgning på

Kommissionens rapport om visumreciprocitet. Rapporten er udarbejdet i overensstemmelse

med Visumforordningen som ændret ved Rådets forordning nr. 851/2005. Der er ingen lov-

givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen er enig i, at der bør søges

opnået reciprocitet i fritagelsen fra krav om visum i forhold til de lande, der ifølge Visumfor-

ordningen ikke er visumpligtige ved indrejse til Schengen-området.

1. Baggrund

Kommissionen har den 11. januar 2006 fremlagt en rapport om visumreciprocitet i forhold til

visse konkrete tredjelande, der i medfør af Visumforordningen er fritaget for krav om visum

ved indrejse i Schengen-området.

Kommissionens rapport er fremlagt i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning nr.

851/2005 af 2. juni 2005, der ændrer procedurerne vedrørende gennemførelse af visumreci-

procitet i Visumforordningen.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006 samt i det blandede ud-

valg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz på ministerniveau forven-

tes vedtaget rådskonklusioner om Kommissionens rapport.

2. Formål og indhold

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. juni 2005 vedtog medlemsstaterne at

ændre procedurerne i Visumforordningen for fællesskabets reaktionsmuligheder over for

tredjelande, der er fritaget fra krav om visum ved indrejse til Schengen-området, men som

opretholder eller indfører visumpligt over for en eller flere EU-medlemsstater. De nye proce-

durer udbygger blandt andet Kommissionens mulighed for på medlemsstaternes vegne at

forhandle med de pågældende tredjelande om eventuelle ændringer i disses visumpolitik.

I den forbindelse skal Kommissionen fremlægge en rapport om resultatet af forhandlingerne.

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har forhandlet med tredjelande på baggrund af medlemsstaternes indberet-

ning til Kommissionen om, hvilke tredjelande der har en ikke-reciprok visumpolitik over for de

enkelte medlemsstater.

I alt 18 medlemsstater samt Norge og Island meldte tilbage til Kommissionen om tilfælde af

ikke-reciprocitet i forhold til tredjelande. Danmark oplyste om manglende reciprocitet i forhold

til Australien.

Det fremgår af rapporten, at der nu er væsentligt færre tilfælde af ikke-reciprocitet i visumre-

lationerne end på tidspunktet for de nye medlemsstaters optagelse i EU.

Visse af de tredjelande, Kommissionen har været i kontakt med, har allerede tilkendegivet at

ville ophæve visumpligten for de berørte medlemsstater, og andre har tilkendegivet intentio-

ner om at gennemføre en ophævelse af visumpligten i de kommende måneder.

Med tre lande, Australien, USA og Canada, ses der dog ikke umiddelbart at være mulighed

for indgåelse af aftaler om ophævelse af visumpligten eller om indførelse af visse lempelser i

kravene. Australien har dog vist sig åben over for at drøfte mulighederne for en ensartet be-

handling af alle medlemsstaterne i relation til udstedelse af elektroniske visa, og USA og

Canada vil fortsætte dialogen og være mere præcise og klare om kravene til medlemsstater-

ne med henblik på en ophævelse af visumpligten på længere sigt.

Kommissionen vil på ny i juli 2006 fremlægge en rapport, der følger op på tredjelandenes løf-

ter.

Formandskabet har fremlagt et forslag til rådskonklusioner, der samler resultatet af Kommis-

sionens forhandlinger med de relevante lande og opfordrer Kommissionen til bl.a. at fortsæt-

te bestræbelserne på at opnå visum-reciprocitet i forhold til særligt USA, Canada og Austra-

lien for alle EU-landene.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rapporten og rådskonklusionerne har ikke i sig selv betydning for gældende dansk ret.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig i, at der bør søges opnået reciprocitet i fritagelsen fra krav om visum i

forhold til de lande, der ifølge Visumforordningen ikke er visumpligtige ved indrejse til

Schengen-området.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemsstaterne forventes at tage rapporten til efterretning og tilslutte sig rådskonklusioner-

ne, der er udarbejdet i overensstemmelse med de ændrede procedureregler i Visumforord-

ningen.

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Høring

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 2. februar 2006.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en rapport og rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for

sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, da der er tale om

rådskonklusioner om Kommissionens rapport vedrørende drøftelser med visse tredjelande

vedrørende visumreciprocitet.

Sagen skønnes endvidere hverken at have miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssi-

ge konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 18): Kommissionens meddelelse om praktisk samarbejde på asyl-

området

Nyt notat.

Resumé:

Kommissionens meddelelse foreligger endnu ikke. Meddelelsen ventes at indeholde forslag

til forbedring af det praktiske samarbejde mellem medlemsstaternes asylmyndigheder. Der

ventes at være forslag om bistand til etableringen af en ensartet procedure til vurdering af

ansøgning om international beskyttelse, udveksling af oplysninger om oprindelseslande, og

etableringen af en udrykningsstyrke til at imødegå særligt pres på asylsystemerne i de enkel-

te medlemsstater og om finansiel støtte i sådanne tilfælde. Meddelelsen har ikke lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark er positiv over for et forbedret

samarbejde mellem medlemslandenes asylmyndigheder, idet der bør fokuseres på tiltag, der

er operationelle, effektive og tilføjer en merværdi til myndighedernes arbejde.

1. Baggrund

Det fremgår af Haag-programmet, som godkendt af Det Europæiske Råd 5. november 2004,

at Rådet og Kommissionen opfordres til at oprette passende strukturer, der inddrager med-

lemsstaternes nationale asylmyndigheder, med henblik på at fremme det praktiske samar-

bejde, hvor parterne bistår hinanden. Ifølge Haag-programmet vil medlemsstaterne således

bl.a. få bistand i forbindelse med indførelse af en ensartet procedure til vurderinger om inter-

national beskyttelse og fælles indsamling, vurdering og anvendelse af oplysninger om hjem-

lande, samt i forbindelse med håndtering af særlige pres på asylsystemer og modtagekapa-

citeterne, som bl.a. skyldes deres geografiske beliggenhed. Når den fælles asylprocedure er

indført, bør disse strukturer på grundlag af en evaluering omdannes til et europæisk støtte-

kontor for alle former for samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med det fælles

europæiske asylsystem.

På denne baggrund ventes Kommissionen i februar 2006 at fremlægge en meddelelse med

forslag om forbedring af det praktiske samarbejde på asylområdet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006 forventes Kommissionen

at præsentere meddelelsen og eventuelt lægge op til en indledende debat.

2. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse foreligger endnu ikke.

På det uformelle ministermøde i Wien den 12. – 14. januar 2006 oplyste Kommissionen, at

meddelelsen vil angå etableringen af en enstrenget procedure, hvor ansøgning om status

som flygtning og spørgsmål om subsidiær beskyttelse (beskyttelsesstatus) behandles i én

samlet procedure. Danmark er blandt de lande, der allerede har en sådan samlet procedure.

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere vil meddelelsen omhandle udveksling af oplysninger om oprindelseslande, hvor

der vil blive foreslået en fælles europæisk database indeholdende disse oplysninger. Endelig

vil meddelelsen indeholde forslag om etablering af en slags udrykningsstyrke bestående af

kvalificerede medarbejdere til at imødegå særligt pres på asylsystemerne i de enkelte med-

lemsstater og om finansiel støtte i sådanne tilfælde.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.

Såfremt Kommissionens meddelelse måtte blive fulgt op af konkrete forslag til retsakter fra

Kommissionens side, ventes disse fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for et forbedret samarbejde mellem medlemslandenes asylmyn-

digheder, idet der bør fokuseres på tiltag, der er operationelle, effektive og tilføjer en mer-

værdi til myndighedernes arbejde.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Generelt forventes alle lande at være positivt stemt for at forbedre det praktiske samarbejde

mellem medlemslandenes asylmyndigheder.

6. Høring

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 2. februar 2006.

7. Europa-Parlamentet

Kommissionens meddelelse forventes ligeledes sendt til Europa-Parlamentet.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en meddelelse, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Da der er tale om en meddelelse, er der ikke statsfinansielle og samfundsøkonomiske kon-

sekvenser for Danmark.

Side 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såfremt der som opfølgning på meddelelsen måtte blive fremsat konkrete forslag til retsakter

fra Kommissionens side, forventes disse omfattet af det danske forbehold for retlige og indre

anliggender.

Meddelelsen har endvidere ikke miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konse-

kvenser.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 19): Grønbog om Det Europæiske Migrationsnetværk

(KOM(2005)606 endelig)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Kommissionens grønbog om Det Europæiske Migrationsnetværk er et debatoplæg, der ud-

over en kort beskrivelse af det eksisterende netværks historie, hidtidige opgaver og vigtigste

resultater indeholder en række spørgsmål om netværkets fremtid. Disse spørgsmål vedrører

generelle målsætninger, konkrete opgaver, koordinering med andre aktører på området og

endelig den fremtidige form og struktur, herunder om der bør etableres et agentur. Sagen

har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen støtter gene-

relt, at der indsamles information på asyl- og indvandringsområdet med henblik på at sikre

tilgængelig, sammenlignelig og troværdig viden på området. Det findes dog vigtigt at sikre, at

eventuelle nye strukturer er effektive og indeholder en reel merværdi.

1. Baggrund

På grundlag af en undersøgelse om en mekanisme til overvågning af migrationsstrømme i

1996 og konklusionerne fra det Det Europæiske Råds møde i december 2001 i Laeken blev

det i 2002 besluttet at oprette Det Europæisk Migrationsnetværk (EMN), som et pilotprojekt.

Formålet med projektet var at udvikle et system til udveksling af oplysninger om asyl og mi-

gration på EU plan. På sit møde i Thessaloniki i juni 2003 udtrykte Det Europæiske Råd til-

fredshed med oprettelsen af ENM og opfordrede til en undersøgelse af muligheden for at

etablere ENM som en permanent struktur.

Grønbogen om ENM’s fremtid, der blev vedtaget af Kommissionen den 28. november 2005,

må anses som værende et første led i denne proces. Grønbogen udgør et oplæg til debat,

der skal drøftes med alle relevante aktører, hvorefter Kommissionen i løbet af 2006 forven-

tes at forelægge et forslag til en beslutning om ENM’s fremtid.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006 forventes alene en ud-

veksling af synspunkter.

2. Formål og indhold

Grønbogen om ENM’s fremtid indeholder tre overordnede afsnit om aktuelle mangler i den

nuværende informationsindsamling, en kort beskrivelse af det eksisterende netværk, dets

hidtidige arbejde og resultater og spørgsmål til besvarelse om fremtidens netværk.

Om de aktuelle mangler anføres det, at det er vanskeligt at få adgang til den meget store

mængde information, der findes om migration, da den ikke er samlet på et centralt sted.

Desuden findes mængden af relevante og sammenlignelige oplysninger og analyser at være

Side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

utilstrækkelige på både nationalt og EU-plan, ligesom EU og medlemsstaterne har behov for

hurtige svar på specifikke spørgsmål om migration og asyl.

For så vidt angår det eksisterende netværk oplyser Kommissionen blandt andet, at det eksi-

sterende netværk består af 14 nationale kontaktpunkter, og at de nye medlemslande endnu

alene deltager som observatører. Det bemærkes, at Danmark alene deltager som observa-

tør i netværket. De nationale kontaktpunkter udpeges af hvert medlemsland fra forskellige

institutioner, institutter eller NGO’er, og de udskiftes hyppigt, hvilket medfører, at de befinder

sig på meget forskellige trin. Det anføres, at en effektiv funktion af de nationale kontaktpunk-

ter er ressourcekrævende. Det eksisterende netværk har indsamlet en række oplysninger,

dokumentation og analyser, og det vurderes, at der er gjort fremskridt med opfyldelse af for-

målet med ENM. Fremtidige strukturændringer findes dog at burde sikre, at der kan gøres

større og hurtigere fremskridt med at indsamle oplysninger og sikre analyser heraf.

For så vidt angår fremtidens netværk stiller grønbogen spørgsmål om blandt andet, hvilke

generelle målsætninger netværket bør have, herunder om netværkets oplysninger bør være

offentligt tilgængelige. Endvidere skitseres mulige fremtidige opgaver, og der rejses et

spørgsmål om, hvorvidt netværket skal kunne afgive udtalelser og henstillinger. ENM’s muli-

ge samarbejde med andre netværk og organisationer berøres. For så vidt angår den fremti-

dige form og struktur lægges der op til et valg mellem, at ENM fortsætter og videreudvikles

som et netværk knyttet til Kommissionen, eller at der – på længere sigt – oprettes et egent-

ligt agentur. Endelig berøres også de nationale kontaktpunkters rolle og status, herunder

spørgsmålet om kontaktpunkterne bør være uafhængige af medlemslandenes regeringer, og

hvordan de i givet fald skal udvælges.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der findes ikke dansk lovgivning, der regulerer informationsudveksling med andre medlems-

lande i EU på dette område.

En eventuel senere vedtagelse af forslag fremlagt på baggrund af drøftelser af grønbogen

forventes at blive fremlagt med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV. Efter Protokollen om Dan-

marks Stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af sådanne forslag og er ikke bundet

heraf.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt, at der indsamles information på asyl- og indvandringsområdet

med henblik på at sikre tilgængelig, sammenlignelig og troværdig viden på området. Det fin-

des dog vigtigt at sikre, at eventuelle nye strukturer er effektive og indeholder en reel mer-

værdi, samt at der ikke bliver tale om afgivelse af udtalelser og henstillinger.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Grønbogen har endnu ikke været drøftet, og andre landes holdninger kendes endnu ikke.

Side 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Høring

Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Institut for

Menneskerettigheder og Rådet for Etniske Minoriteter har været hørt over grønbogen. Der er

ikke fremkommet bemærkninger.

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 2. februar 2006. Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors, Asylafdelingen

påpegede i den forbindelse, at der er behov for et videnscenter i EU om migration.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen, men kan som alle andre afgive bemærknin-

ger under debatten af grønbogen.

8. Nærhedsprincippet

Grønbogen er et oplæg til debat, og nærhedsprincippet har derfor ikke relevans.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens grønbog har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige

eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om et debat-

oplæg.

En eventuel senere vedtagelse af forslag fremlagt på baggrund af drøftelser af grønbogen

forventes at blive fremlagt med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV. Efter Protokollen om Dan-

marks Stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af sådanne forslag og er ikke bundet

heraf.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Et grundnotat om sagen er den 16. januar 2006 oversendt til Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 20): Fælles liste over sikre oprindelseslande

Nyt notat

Resumé:

I medfør af asylproceduredirektivet skal der vedtages en fælles minimumsliste over sikre op-

rindelseslande. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af et eventuelt

forslag til fælles liste, der således hverken vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. Danmark støtter, at der udarbejdes en liste over sikre oprindel-

seslande.

1. Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1. – 2. december 2005 blev direktivet om

minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtnin-

gestatus (asylproceduredirektivet) endeligt vedtaget. Under forhandlingerne af direktivet be-

sluttede Rådet at fortsætte arbejdet med at udarbejde den i direktivet påkrævede fælles liste

over sikre oprindelseslande med henblik på vedtagelse heraf efter vedtagelsen af direktivet.

Da Danmark på grund af forbeholdet for retlige og indre anliggender ikke deltog i vedtagel-

sen af direktivet, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af en fælles liste over sikre oprindel-

seslande.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006 forventes en drøftelse af

eventuelle videre skridt i forberedelsen af forslag til en fælles liste over sikre oprindelseslan-

de.

2. Formål og indhold

I medfør af asylproceduredirektivet vedtager Rådet med kvalificeret flertal, på forslag af

Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, en fælles minimumsliste over tredje-

lande, som medlemsstaterne skal betragte som sikre oprindelseslande. En forudsætning for

at anse et land som sikkert oprindelsesland på den fælles liste er, at landet opfylder en ræk-

ke kriterier i direktivforslagets anneks II. Der må herefter ikke generelt finde forfølgelse eller

omstændigheder, der kan begrunde subsidiær beskyttelse, sted i det pågældende land.

Et forslag til en fælles liste over sikre oprindelseslande til udmøntning af direktivets bestem-

melse foreligger endnu ikke. Kommissionen ventes senere at fremlægge sit forslag. Drøftel-

sen på rådsmødet ventes at indeholde overvejelser om indsamling af oplysninger vedrøren-

de oprindelseslande og procedurer for vurdering heraf.

Når Rådet har vedtaget en liste over sikre oprindelseslande, følger det af direktivet, at landet

kan betragtes som sikkert for asylansøgere fra dette land, medmindre der er anført væsent-

Side 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lige grunde, der giver anledning til at antage, at det ikke er et sikkert oprindelsesland (artikel

31 i asylproceduredirektivet).

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

I dansk asyllovgivning opereres ikke med begrebet sikre oprindelseslande. I Danmark be-

handles ansøgere fra lande, hvor der er en formodning mod, at forfølgelse finder sted, i en

åbenbart grundløs-procedure. En forudsætning herfor er blandt andet, at der foreligger en

fast praksis fra Flygtningenævnet med afslag som altovervejende hovedregel, og at der ikke

er generelle udsendelseshindringer til det pågældende land.

Kriterierne indebærer, at forholdene i de pågældende lande generelt skal være stabile og

sikre, hvilket til stadighed kontrolleres via de foreliggende baggrundsoplysninger eller via

indhentelse af nye baggrundsoplysninger. Det vil sige, at nye nationaliteter løbende vil kunne

optages på listen, ligesom allerede optagede nationaliteter vil kunne blive slettet, såfremt be-

tingelserne ikke længere er opfyldt.

Såfremt der vedtages en liste over sikre oprindelseslande, vil Danmark ikke være bundet

heraf, jf. Protokollen om Danmarks Stilling, og der vil ikke være lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at der udarbejdes en liste over sikre oprindelseslande i medfør af asyl-

proceduredirektivet, da der herved sikres en ensartet tilgang til dette spørgsmål fra EU’s

side.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der forventes tilslutning til, at man fortsætter arbejdet med at udarbejde en fælles liste over

sikre oprindelseslande i medfør af direktivet.

6. Høring

Sagen har været udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-

dringssamarbejdet (SPAIS). Institut for Menneskerettigheder har i den forbindelse anført, at

afgørelsen af grundløse sager i en hurtig og smidig procedure må anses for hensigtsmæssig

både af procesøkonomiske grunde og af hensyn til ansøgernes interesse i at få en snarlig

afklaring af sin situation. Forhåndsformodningen om ansøgerens ringe asylretlige substans

bør imidlertid ikke føre til, at ansøgningen underkastes en mindre grundig og seriøs behand-

ling. Det forhold, at en ansøgning behandles som grundløs udelukker ikke, at ansøgeren kan

have et beskyttelsesbehov.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ifølge asylproceduredirektivet høres, når Kommissionens forslag

foreligger.

Side 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Nærhedsprincippet

Der foreligger endnu ikke et forslag til en fælles liste over sikre oprindelseslande. I forbindel-

se med fremlæggelse af forslag til direktivet om fælles asylprocedurer anførte Kommissio-

nen, at spørgsmål vedrørende asylsagsbehandlingen varierede betydeligt fra medlemsstat til

medlemsstat. Fastsættelsen af minimumsstandarder på fællesskabsplan ville være medvir-

kende til at begrænse asylansøgeres sekundære bevægelser som følge af forskellige proce-

durer i medlemsstaterne.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Såfremt der vedtages en liste over sikre oprindelseslande, vil Danmark ikke være bundet

heraf, jf. Protokollen om Danmarks Stilling. Listen vil således hverken have statsfinansielle,

samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for

Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen om asylproceduredirektivet har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg

og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 1. – 2. december 2005.

Side 27