Europaudvalget 2005-06
2716 - Økofin Bilag 1
Offentligt
Finansudvalget
Christiansborg, den 1. marts 2006
Til
Europaudvalget
Vedrørende rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 14. marts 2006 om
henstilling til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for
gennemførelse af budgettet for 2004.
Finansudvalget har behandlet den fra finansministeren den 24. februar 2006 fremsendte
besvarelse af udvalgets spørgsmål 13, jf. FIU § Alm. del - § 7 svar på spm. 13, om
Revisionsrettens årsberetning for 2004 og om meddelelse af decharge til Kommissionen.
Finansudvalget har i den forbindelse haft finansministeren i samråd, jf. FIU § Alm. del -
§ 7 samrådsspm. D.
Et
flertal
i udvalget (V, S, KF, RV og SF) kan tiltræde ministerens holdning.
Et
mindretal
i udvalget (DF og EL) kan ikke tiltræde ministerens holdning.
Dansk Folkepartis medlemmer af Finansudvalget konstaterer, at Revisionsretten heller
ikke i sin årsberetning for 2004 har set sig i stand til at afgive en positiv
revisionserklæring. Denne situation – som har bestået i alle de 11 år, hvor de nuværende
traktatbestemmelser om Rettens udarbejdelse af en revisionserklæring har været i kraft –
finder DF helt uacceptabel. Regeringen bør derfor lægge meget stor vægt på at rette op
på de åbenlyse fejl og mangler i såvel Kommissionens som medlemsstaternes
forvaltning af Fællesskabets midler.
Enhedslistens medlem af Finansudvalget kan ikke tiltræde ministerens holdning
vedrørende Revisionsrettens årsberetning for 2004, eftersom denne ikke har kunnet
afgive positiv revisionserklæring.
Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl
formand.