PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2716 - Økofin Bilag 2
Offentligt

3. marts 2006

6.kt.

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 14. marts 2006

Forberedelse af Det Europæiske Råd (23.-24. marts 2006)

a. “Key Issues” papiret vedr. de overordnede økonomisk-politiske

retningslinier (BEPG) og de nationale reformprogrammer

Vedtagelse

b. Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) bidrag til vækst- og

beskæftigelsesinitiativer

c. Bedre regulering – måling og reduktion af administrative byrder i EU

d. Fælles rapport mellem Rådet og Kommissionen om social beskyttelse og

social inklusion

Stabilitets- og Vækstpagten

a. Vurdering af opdaterede konvergens- og stabilitetsprogrammer for

Portugal, Irland, Storbritannien, Litauen, Polen, Tyskland, Nederlandene,

Frankrig, Grækenland, Cypern, Malta og Spanien og Italien

Rådsudtalelser

b. Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Italien

EU’s budget

a. Revisionsrettens årsberetning for 2004

Rådsanbefaling

b. Rådets prioriteter for EU’s budget for 2007

Rådskonklusioner

side 50

side 59

side 18

side 2

side 5

side 9

side 14

side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1a:

økonomisk-

“Key Issues” papiret vedr. de overordnede

politiske retningslinier (BEPG) og de nationale

reformprogrammer

Resumé: Som led i forberedelsen af ECOFIN’s bidrag til DER forårstopmødet har det

østrigske formandskab udarbejdet et udkast til Key Issues Paper. Udkastet identificerer en

række hovedpolitikområder i forhold til bestræbelserne på at øge vækst og beskæftigelse i EU.

Baggrund og indhold

Som oplæg til DER forårstopmødet udarbejder ECOFIN et Key Issues Paper

(KIP), der skitserer en række hovedemner til diskussion på DER. Et udkast til

KIP blev behandlet på ECOFIN den 14. februar. Et revideret udkast behandles

på ECOFIN den 14. marts.

I det nye udkast er der sket en komprimering og fokusering af teksten, og der er

tilknyttet et anneks med hovedkonklusionerne fra EPC’s landeeksamination den

13. februar. Det primære budskab er, at implementering af reformtiltagene angivet

i de nationale reformprogrammer er hovedprioriteten for medlemslandene i 2006.

Rådet (ECOFIN) er generelt enig i de hovedindsatsområder, som blev

identificeret på det uformelle DER-møde på Hampton Court sidste efterår, og

som er reflekteret i Kommissionens rapport om fremskridt med Lissabon-

strategien. Det fremhæves i den forbindelse, at nye målsætninger, særligt hvis de

har udgiftsimplikationer, risikerer at udvande prioriteterne og lede til manglende

reformimplementering. Fokus skal være på implementering af EU’s økonomisk-

politiske strategi som formuleret i de overordnede økonomisk-politiske

retningslinjer (BEPG) for 2005-08.

Medlemslandene anbefales at fokusere på at:



Udnytte det igangværende opsving til at konsolidere de offentlige finanser,

på linje med Stabilitets- og Vækstpagten.

Forbedre holdbarheden og kvaliteten af de offentlige finanser, herunder

gennem hurtigere gældsreduktion, højere beskæftigelsesfrekvenser og

produktivitet, samt reformer af pensions-, sundheds- og plejesystemer.

Forøge beskæftigelsen og det samlede antal arbejdstimer i økonomierne,

med særlig fokus på ældre, kvinder og unge. Reformer af skatte- og

understøttelsessystemer, forbedrede incitamenter til at arbejde,

investeringer i uddannelse og øget omstillingsevne på arbejdsmarkedet er

presserende indsatsområder for at udruste det enkelte individ til at begå

sig i en global økonomi.

Tilvejebringe de rigtige incitamenter for innovation, herunder særligt ved

at forbedre effektiviteten af offentlige udgifter til forskning og udvikling

(F&U) og skabe de rette rammebetingelser for privat F&U samt ved at

forbedre styringen af uddannelses- og forskningsinstitutioner gennem

fokus på udmærkelse og konkurrence.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Skabe et gunstigt erhvervsklima, herunder for små og mellemstore

virksomheder, gennem, i særdeleshed, fremme af konkurrence og

forbedring af det indre markeds funktionsmåde.

Sikre en sammenhængende EU energipolitik i forhold til klimaændringer

og forsyningssikkerhed, herunder ved reduceret energiintensitet, øget

andel af vedvarende energi samt skabelsen af et integreret,

konkurrencedygtigt og transparent europæiske energimarked.

I forhold til den videre proces konstaterer KIP-udkastet blandt andet, at 2005-08

BEPG’erne fortsat er gældende. Multilateral overvågning bør fortsat gennemføres

hvert år.

I det tilknyttede anneks er hovedkonklusionerne fra EPC’s landeeksamination i

februar angivet at være:



Givet omfanget af udfordringerne fra befolkningsaldringen er det i flere

medlemslande nødvendigt at øge ambitionerne i forhold til at sikre

holdbare offentlige finanser.

En række medlemslande bør yderligere reformere skatte- og

overførselssystemer, lægge mere vægt på aktive arbejdsmarkedspolitikker

samt øge lønfleksibiliteten og arbejdskraftmobiliteten.

Mange medlemslande bør forbedre offentlige F&U udgifters

løftestangsvirkning på privat F&U og fokusere på at fremme de rette

betingelser for F&U.

Medlemslandene bør gøre mere for at adressere uberettigede konkurrence-

begrænsninger.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne sag.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ingen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. februar i forbindelse

med behandlingen af det østrigske formandskabs første KIP-udkast på ECOFIN

den 14. februar 2006.

Holdning

Dansk holdning

Fra regeringens side kan udkastet til Key Issues Paper generelt støttes, herunder

især:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



fremhævelsen af, at fokus nu koncentreres på implementering af de

skitserede reformer i landenes nationale reformprogrammer, og at nye

kvantitative udgiftsmålsætninger ikke vil være gavnlige for reformprocessen.



at multilateral overvågning fortsat gennemføres hvert år.

Det ville være ønskeligt med en stærkere fokusering på behovet for tværgående

prioritering, herunder at igangværende skattereduktioner i mange EU-lande og nye

udgiftsløft på de forskelle hovedindsatsområder bør prioriteres inden for

rammerne af det overordnede hensyn til holdbarhed og konsolidering af de

offentlige finanser.

Andre landes holdninger

Der er generel støtte blandt landene til det reviderede KIP-udkast.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1b:

Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) bidrag til

vækst- og beskæftigelsesinitiativer

Resumé: I opfølgning på ECOFIN den 14. februar og som et led i forberedelsen af DER i

marts 2006 ventes ECOFIN den 14. marts 2006 at skulle drøfte EIB’s rolle i EU’s

bestræbelser på fremme af vækst og beskæftigelse.

Baggrund

Det østrigske formandskab ønsker at understøtte tiltag, der bidrager så effektivt

som muligt til fremme af økonomisk vækst og beskæftigelse. Den Europæiske

Investeringsbank (EIB) er aktiv i denne proces og forventningen er, at dens rolle

kan blive større, såfremt indsatsen effektiviseres og styrkes.

På opfordring af formandskabet orienterede EIB på ECOFIN den 14. februar

2006 om mulighederne for målretning af EIB’s lånepolitik mod forskning og

udvikling, små og mellemstore virksomheder samt infrastruktur.

Drøftelsen på ECOFIN den 14. marts 2006 ventes at tage udgangspunkt i udkast

til en kort note udarbejdet - på baggrund af information fra EIB - af EFC til brug

for DER den 23.-24. marts 2006.

Indhold

EIB har fremhævet potentialet for, at den på flere af EU’s fokusområder kan

udnytte sine kompetencer og ressourcer bedre. EIB har i et kort papir skitseret

bankens eksisterende tiltag og fremsætter forslag om nye investeringstiltag inden

for primært 3 hovedområder:

1) forskning og udvikling, herunder energieffektivitet

2) små og mellemstore virksomheder

3) infrastruktur

Ad 1: Forskning og udvikling, herunder energieffektivitet:



EIB’s bidrag til Lissabon-strategien er udmøntet i ”Innovation 2010

initiativet” (i2i), hvorigennem banken finansierer projekter vedr. forskning,

udvikling, uddannelse indenfor IT-sektoren mv. EIB foreslår at øge sin

finansieringsramme til i2i fra det nuværende niveau på 50 mia. euro til 65

mia. euro i 2010 og 100 mia. euro i 2013.

EIB har allerede oprettet ”Structured Finance Facility” (SFF) til støtte af

risikofyldte operationer inden for forskning og udvikling generelt. Desuden

godkendte Rådet (Konkurrenceevne) i november 2005 ”Risk Sharing

Finance Facility” (RSFF) til styrkelse af risikofyldte operationer med

tilhørende finansiering inden for det 7. rammeprogram for forskning og

udvikling. EIB foreslår at bidrage til denne facilitet med ca. 1 mia. euro

2007-2013, fionansieret via det forventede overskud. Man har her taget

udgangspunkt i Kommissionens oprindelige forslag om tilsvarende op til 1

mia. euro fra EU-budgettet – dette budgetbidrag indgår i forhandlingerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



om en interinstitutionel aftale i forbindelse med de finansielle perspektiver

2007-2013.

Desuden ønsker EIB at styrke og intensivere komplementariteten mellem

i2i (inkl. SFF og RSFF) og andre initiativer under det 7. rammeprogram for

forskning og udvikling.

Idet udviklingen af energieffektiviteten og nye energiressourcer er vigtigt i

den overordnede EU-strategi vedr. sikring af og variation i energiudbud

foreslår EIB at øge sit engagement på dette område, herunder finansiering

af ny energitransport og -infrastruktur samt et øget bidrag til forskning og

udvikling inden for bl.a. energiteknologi og produktudvikling.

Ad 2: Små og mellemstore virksomheder (SMV)



Initiativet fokuserer på støtte til europæisk venture kapital for innovative

SMV’er.

EIB foreslår en øget finansiering gennem EU-budgettet til

”Competitiveness and Innovation Programme” (CIP) dækkende perioden

2007-2013, der sigter på at støtte SMV’er.

Desuden fremhæves, at samarbejdet mellem EIB og Kommissionen

gennem JEREMIE

øger SMV’ers adgang til strukturfondene.

Ad 3: Infrastruktur



EIB foreslår at øge det eksisterende lånemandat til ”TEN

Finance Facility”

(TIF) fra 50 mia. euro til 75 mia. euro over perioden 2010-2013. Desuden

fremhæves Kommissionen og EIB’s fælles forslag om støtte til at

fremskynde udviklingen af TEN transport projekter gennem et nyt

”Community guarantee instrument”.

Endelig fremhæves den tekniske assistance via JASPERS

. EIB foreslår at

implementeringen og finansieringen af lignende projekter vil bidrage til

økonomisk og social samhørighed, specielt i de nye lande.

EIB ønsker gennem initiativet at fokusere på kvaliteten af sine operationer,

adressere markedsfejl og videreudvikle komparative fordele inden for de nævnte

områder og projekter. Banken argumenterer for, at merværdien opnås gennem en

øget risikoprofil forbundet med initiativet. Endelig pointeres vigtigheden af et tæt

samarbejde med EBRD

i forhold til initiativet, herunder primært vedr. de

tilbageværende udfordringer forbundet med transitionsprocessen i de nye

medlemslande, hvor det fortsat er vanskeligt at tilvejebringe private

investeringsmidler.

JEREMIE er et fælles initiativ mellem EIB og Kommissionen for at øge finansieringen til små og mellemstore

virksomheder.

Trans-European Networks

JASPERS ”Joint Assistance in Supporting Projects in European Regions” er et partnerskab mellem EIB, EBRD og

Kommissionen til fremme af succesfuld implementering af samhørighedspolitikken.

EBRD (European Bank for Reconstruction and Development) finansierer primært projekter til støtte for

transitionsprocessen i Central- og Østeuropa. EBRD’s primære formål er at lette overgangen til åbne markedsorienterede

økonomier samt fremme det private initiativ i operationslandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til den videre proces ventes ECOFIN at opfordre:

DER til at byde EIB’s initiativ til fremme af vækst og beskæftigelse

velkommen i lyset af vækstinitiativet fra 2003 under hensyntagen til den

fælles-besluttede ramme vedr. EIB’s kapitalforøgelse (dvs. ingen stigning før

2010).

EIB til at implementere de finansielle instrumenter og øge kvaliteten af sine

operationer på basis af egne ressourcer.

medlemsstaterne til at undersøge de specifikke dele af initiativet, som bliver

medfinansieret gennem EU-budgettet. Udmøntningen af initiativet er under

forbehold for de finansielle perspektiver 2007-2013 og den inter-

institutionelle aftale.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne sag.

Statsfinansielle konsekvenser

Det skal generelt bemærkes, at de budgetmæssige konsekvenser af de foreslåede

initiativer ikke er fuldt klarlagt. En vurdering af finansieringsbehovet og

implikationer heraf i forhold til EU’s budget vil derfor på nuværende tidspunkt

være forbundet med stor usikkerhed. Der lægges dog op til, at en del af initiativet

(ca. 1,2 mia. euro) baseres på EIB-finansiering, medens gennemførelsen af

størstedelen af forslagene imidlertid forudsætter, at der afsættes midler på EU-

budgettet inden for forskellige programmer, herunder til garantistillelse mv.

F.s.v.a. den del af initiativet, som finansieres af banken selv, er der tale om

omprioriteringer

inden for den eksisterende låneramme. I det omfang risikoen

forøges, forudsættes dette afspejlet i tilsvarende øgede henlæggelser i EIB.

F.s.v.a den mulige medfinansiering over EU-budgettet i perioden 2007-2013

indgår denne i de aktuelle forhandlinger mellem Rådet og Parlamentet om de

finansielle perspektiver 2007-2013 og den interinstitutionelle aftale herunder.

Kommissionen har foreslået op til 1 mia. euro inden for det 7. rammeprogram for

forskning og udvikling, 1 mia. euro inden for transeuropæiske net (TEN) og 1

mia. euro inden for rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP).

Danmark betaler ca. 2 pct. heraf, svarende til en forventet statslig udgift på op til

ca. 450 mio.kr. Da budgetmidlerne hensættes til at dække risici for langt større

udlån og garantier, vil der herudover være en tabsrisiko for medlemslandene –

denne risikoudsætning vil afhænge af instrumenternes nærmere udformning,

herunder garanti- og lånevolumen og afdækningskonstruktion.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med ECOFIN den

14. februar 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støtter man generelt EIB’s overvejelser om at styrke de prioriterede

områder gennem en målrettet lånepolitik inden for de eksisterende økonomiske

rammer.

Andre landes holdninger

Landene støtter generelt tanken bag EIB’s initiativ.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1c:

Bedre regulering – måling og reduktion af

administrative byrder i EU

Resumé: Rådet ventes at drøfte status for den fælles metode til måling af administrative byrder i

EU, som blev accepteret på rådsmødet (ECOFIN) den 8. november 2005. Rådet ventes

desuden at drøfte mulighederne for fastsættelse af kvantitative mål for reduktion af de

administrative byrder på udvalgte reguleringsområder i EU. Drøftelserne sker på baggrund af en

fremskridtsrapport fra Kommissionen.

Baggrund

I marts 2000 pålagde Det Europæiske Råd (DER) Kommissionen, Rådet og

medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering.

Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-strategien, hvis formål er at øge

vækst og beskæftigelse i EU. Kommissionen præsenterede i 2002 en

handlingsplan for bedre regulering og som led i gennemførelsen heraf vedtog

Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i 2003 en interinstitutionel aftale

om bedre regulering.

I januar 2004 udarbejdede det daværende samt det foregående og de to

kommende EU-formandskabslande (Irland, Nederlandene, Luxembourg og

Storbritannien) et ”fælles initiativpapir om reform af reguleringen”. Papiret, som

blev opdateret og udvidet med det nuværende østrigske og det kommende finske

formandskab

december

2004,

vedrører

bl.a.

regelforenkling,

konsekvensvurdering og måling af de administrative byrder i EU.

ECOFIN udtrykte i oktober 2004 støtte til udviklingen af en fælles metode til

måling af de administrative byrder, som EU-regulering pålægger erhvervslivet.

Metoden kan anvendes med henblik på mikroøkonomiske vurderinger af såvel

nye initiativer som eksisterende regulering i EU. Ministrene gav samtidig tilsagn

om at bistå Kommissionen med de nødvendige oplysninger, som anvendelsen af

målemetoden kræver. Rådet opfordrede desuden Kommissionen til at præsentere

og gennemføre den fælles metode så hurtigt som muligt i 2005. Endelig

opfordrede ECOFIN Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje, hvordan

der senere kan udvikles kvantitative mål for nedbringelse af den administrative

byrde på bestemte områder inden for erhvervslivet.

I november 2004 støttede DER ECOFIN-konklusionerne og gav især opbakning

til udviklingen af en fælles metode til måling af de administrative byrder. DER

opfordrede samtidig Kommissionen til at implementere metoden i sine

retningslinjer for konsekvensanalyser og arbejdsmetoder med henblik på

forenkling.

Kommissionen iværksatte i april 2005 en række pilotprojekter med henblik på at

teste anvendeligheden af en fælles målemetode. EPC drøftede den 27. september

2005 et non-paper, som beskrev resultaterne af pilotprojekterne samt udsigterne

til at anvende den fælles metode i EU.

Den 20. oktober 2005 præsenterede Kommissionen en meddelelse om en fælles

metode (baseret på den såkaldte Standard Cost Model) til måling af de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

administrative byrder i EU. Meddelelsen klarlægger visse faste forudsætninger for

den fælles metode, herunder definition af administrative byrder,

afrapporteringsformat mv. Meddelelsen beskriver herudover bl.a. status for

arbejdet med byrdemålinger i de respektive medlemsstater, hvoraf minimum 13 –

herunder Danmark – allerede anvender Standard Cost Modellen.

På rådsmødet den 8. november 2005 vedtog ECOFIN bl.a. følgende

konklusioner:

”Rådet … noterer sig med bekymring den byrde, som de administrative udgifter forbundet med

national lovgivning og EU lovgivning pålægger det europæiske erhvervsliv, og opfordrer til

hasteforanstaltninger på EU-plan og nationalt plan for at begrænse og mindske disse byrder

samtidig med, at de bredere målsætninger og fordele i forbindelse med lovgivning og regulering

overholdes.”

”ECOFIN-Rådet:



opfordrer Kommissionen til at begynde at måle de administrative byrder, som valideret i

pilotfasen, på et konsekvent grundlag og ud fra gennemsigtige kriterier som led i de

integrerede konsekvensanalyser af nye forslag til EU-regulering fra januar 2006

gentager sit tilsagn fra oktober 2004 om at bistå Kommissionen med at implementere

metoden. Ministrene er i den forbindelse enige om, at de efter anmodning og afpasset efter

omstændighederne vil forelægge de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre analyser

af administrative byrder som følge af EU-lovgivning, og at Kommissionens foreslåede metode

giver et fælles grundlag for indsamling og udveksling af oplysninger

noterer sig, at målingen af de administrative byrder på EU-plan supplerer og underbygger de

interne initiativer i en række medlemsstater, der fortsat er frivillige

opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan målingen af de administrative byrder

bedst kan indarbejdes i arbejdsprogrammet vedrørende forenkling, og give Rådet oplysninger

om, hvordan dette arbejde skrider frem, i løbet af første halvår af 2006

gentager sin opfordring fra oktober 2004 til Kommissionen og medlemsstaterne om at

overveje at opstille kvantitative målsætninger for mindskelse af de administrative byrder, der

pålægges erhvervslivet, på visse udvalgte områder. ECOFIN-Rådet opfordrer i den

forbindelse Kommissionen til at undersøge, hvilke muligheder der er for at opstille målelige

mål for mindskelse af de administrative byrder som følge af EU-lovgivning i bestemte

sektorer, og at forelægge forslag herom inden foråret 2006”



Det Europæiske Råd hilste den 15.-16. december 2005 Kommissionens meddelelse

om målemetoden velkommen og opfordrede Kommissionen til at begynde at måle

de administrative byrder fra januar 2006. Samtidig understregede Rådet den vigtige

rolle, som målemetoden kan spille i forbindelse med udpegning af

regelforenklingsforslag. Rådet opfordrede desuden Kommissionen til at undersøge,

hvilke muligheder der er for på visse udvalgte områder at opstille målbare mål for

reduktion af de administrative byrder. Rådet anerkendte endelig vigtigheden af, at

medlemsstaterne tilvejebringer de nødvendige oplysninger, som målingerne vil

kræve.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen opfordrer i en meddelelse til mødet i Det Europæiske Råd i foråret

2006 alle medlemsstater til at måle de administrative byrder inden udgangen af 2007.

Kommissionen bekendtgør samtidig, at den vil påbegynde et større arbejde med at

måle de administrative byrder ved EU-regler som en del af regelforenklingsindsatsen,

og på den baggrund komme med forslag til reduktioner af byrderne.

Indhold

På ECOFIN den 14. marts 2006 ventes Rådet at drøfte status for arbejdet med den

fælles metode til måling af de administrative byrder samt fastsættelsen af kvantitative

reduktionsmål i EU. Drøftelsen vil ske på baggrund af en fremskridtsrapport fra

Kommissionen.

Kommissionen annoncerer i fremskridtsrapporten, at den er ved at igangsætte et

pilotprojekt, der skal identificere de administrative byrder ved en ’større’ EU retsakt.

Projektet skal baseres på 10 medlemsstater, og det skal danne baggrund for videre

undersøgelser af anvendelighed, forenelighed og sammenlignelighed mellem

metoderne anvendt i de forskellige medlemsstater. Pilotprojektet ventes afsluttet i

sommeren 2006, og på baggrund af erfaringerne fra projektet vil Kommissionen

efterfølgende anvende målemetoden på en række ’nøgle sektorer’ med henblik på at

identificere forslag til at reducere de administrative byrder.

Kommissionen konkluderer desuden i fremskridtsrapporten, at kvantitative

reduktionsmål hænger sammen med forenklingsarbejdet, og at reduktionsmål bør

fastsættes inden for enkelte sektorer.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Nærhedsprincippet

Metoden til måling af administrative byrder i EU udvikles mest hensigtsmæssigt

på fællesskabsniveau. Regeringen finder, at sagen er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret.

Høring

Kommissionens note af 17. september “Measuring Administrative Burden in the

European Union: A possible approach” har været sendt i interministeriel høring i

følgegruppen for bedre regulering (den 20. september 2004). Et notat

omhandlende dansk holdning vedr. metode til måling af de administrative byrder

på EU-niveau har ligeledes været sendt i høring i følgegruppen for bedre

regulering (den 20. september 2004). Kommissionens meddelelse om den fælles

metode til måling af administrative byrder i EU har været sendt i høring i

Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst med frist den 28. oktober 2005.

Der er endnu ikke modtaget noget materiale til brug for mødet i ECOFIN den 14.

marts 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Måling af de administrative byrder har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige og

statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Hvis der bliver tale om

medfinansiering fra medlemsstaterne til målinger på europæisk niveau, vil dette

kunne medføre begrænsede udgifter for Danmark. På sigt vil måling af

administrative byrder kunne føre til bedre regulering, hvilket igen vil kunne

medføre positive statsfinansielle virkninger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er hensigten at forbedre de lovgivningsmæssige rammevilkår i EU med

henblik på at fremme vækst og beskæftigelse i Europa. En reduktion af de

administrative byrder, som pålægges virksomhederne via EU-regulering, vil

medføre positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Bedre regulering har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 12.

marts 2001, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 26.

november 2001, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 21.

maj 2002, forud for rådsmøde (Generelle anliggender) den 17. juni 2002, forud for

rådsmødet (Konkurrenceevne) den 30. september 2002, forud for rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002, forud for rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 3. marts 2003, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne)

den 17. - 18. maj 2004, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 21. oktober 2004,

forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004, forud for

rådsmødet (Konkurrenceevne) og (ECOFIN) henholdsvis den 7. og 8. marts

2005, forud for rådsmødet (ECOFIN) og (Konkurrenceevne) henholdsvis den 12.

og 18. april 2005, forud for Konkurrenceevnerådsmødet d. 6.-7. juni 2005 samt

forud for rådsmødet (ECOFIN) den 8. november 2005. Folketingets

Europaudvalg har desuden modtaget tre grundnotater om Kommissionens

meddelelser (bedre regulerings-pakken) den 8. august 2002, et grundnotat vedr.

Kommissionens meddelelse om bedre regulering i marts 2005 samt listen med

danske EU forenklingsforslag i juni 2005.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU, herunder

Kommissionens meddelelse om målemetoden. Arbejdet i EU ligger i naturlig

forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark,

og den fælles målemetode er et godt udgangspunkt for systematisk regelforenkling

og reduktion af administrative byrder i EU.

Danmark lægger vægt på, at metoden anvendes til både konsekvensvurdering og

regelforenkling. Danmark foreslår, at Kommissionen i samarbejde med

medlemsstaterne udvælger nogle af de mest bebyrdede sektorer/regulerings-

områder, hvor den nye målemetode bringes i anvendelse. Danmark arbejder i den

forbindelse aktivt for, at der på de udvalgte reguleringsområder opstilles

kvantitative mål for reduktionen af de administrative byrder i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark lægger vægt på, at de tidligere trufne beslutninger om anvendelsen af

den fælles målemetode og fastsættelsen af kvantitative reduktionsmål på udvalgte

reguleringsområder implementeres, og at der skabes yderligere fremdrift i arbejdet.

Danmark arbejder især aktivt for, at der fastsættes ambitiøse, men realistiske

reduktionsmål snarest muligt og senest med udgangen af 2006.

Det noteres, at kvantitative reduktionsmål bl.a. kan fastsættes på baggrund af de

nationale målinger af administrative byrder. Det noteres endvidere, at kvantitative

reduktionsmål samt reduktion af de administrative byrder bør ses i sammenhæng

med arbejdet med anvendelsen af alternativer til traditionel regulering.

Danmark støtter, at arbejdet sker ud fra en balanceret og integreret tilgang, som ikke

sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugersikkerheden eller sundhedsstandarder.

Andre landes holdninger

Der er generel støtte til indsatsen for at måle og reducere de administrative byrder

i EU. Enkelte lande er imidlertid skeptiske i forhold til fastsættelsen af kvantitative

reduktionsmål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1d:

Fælles rapport mellem Rådet og Kommissionen om

social beskyttelse og social inklusion

Rådet (ECOFIN) ventes at blive orienteret om en fælles rapport mellem Rådet og

Kommissionen om social beskyttelse og social inklusion. Ifølge rapporten er der fortsat behov for

en indsats i forhold til at bekæmpe af fattigdom og social udstødelse samt til at imødegå de

økonomiske effekter af den aldrende befolkning.

Baggrund

Rapporten tager udgangspunkt i Det Europæiske Råds møde på Hampton Court i

oktober 2005, hvor Kommissionen fremhævede behovet for et forstærket samspil

mellem de integrerede retningslinier for vækst og beskæftigelse og koordinationen

på EU-plan vedrørende social beskyttelse.

Af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i marts 2005 fremgår det bl.a., at EU

og medlemsstaterne bør fortsætte en politik for social inklusion med en

flerdimensionel tilgang, idet de bør koncentrere sig om bestemte målgrupper, som

f.eks. børn, der lever i fattigdom.

Rapporten bygger på medlemsstaternes delrapporteringer i løbet af 2005

vedrørende social inklusion, pensioner samt sundheds- og ældrepleje.

Den fælles rapport ventes vedtaget på rådsmødet for beskæftigelse og sociale

anliggender den 10. marts 2006.

Indhold

Det fremgår af rapporten, at medlemsstaterne står over for en række

socialpolitiske udfordringer, herunder behovet for at tilpasse deres politikker i

lyset af bl.a. globaliseringen og den aldrende befolkning. I gennemsnit anvendte

medlemsstaterne i 2003 omkring 28 pct. af BNP på social beskyttelse.

Danmark

anvendte 30,9 pct. i samme periode.

Eksisterende politikker og reformtiltag

I rapporten er medlemsstaternes nuværende politik- og reformtiltag belyst. Det

nævnes bl.a., at:



For så vidt angår

overførsler

har medlemsstaternes reformer fokuseret på at

skabe tilskyndelser til at arbejde. Der er ligeledes rapporteret reformer

vedrørende langvarige sygedagpengeydelser med henblik på at fremme

tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

For så vidt angår

pensioner

har de fleste medlemsstater gennemført reformer

med henblik på dels at øge den effektive tilbagetrækningsalder bl.a. i lyset af

stigende levealder.



Social beskyttelse er i denne sammenhæng bredt defineret som offentlige udgifter (forbrug og overførsler) anvendt på

sociale og sundhedsmæssige formål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Offentlige pensioner

i de kommende årtier forventes fortsat at udgøre den

vigtigste kilde til forsørgelse, samtidig med at private pensioner forventes at

blive forøget i mange, men ikke alle medlemsstater. Solidaritetsprincippet vil

fortsat være gældende, således at alle arbejdstagere sikres en form for

minimumspension.

Med hensyn til

sundheds- og ældrepleje

lægger medlemsstaterne vægt på at sikre

adgang for alle til pleje af høj kvalitet, samtidig med at de tilpasser deres

systemer til højere efterspørgsel som følge af stigende levealder,

patienternes forventninger og den teknologiske udvikling.

Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

forventes at spille en øget rolle.

For at sikre, at uligheder vedrørende helbred ikke forstærkes af mangel på

adgang til behandling, er den voksende brug af gebyrer og medfinansiering

ledsaget af en bred vifte af

betalingsreduktioner for de svageste grupper.



Hovedbudskaber

I rapporten fra 2004 var defineret syv hovedindsatsområder: Det drejer sig om 1)

Øget deltagelse på arbejdsmarkedet 2) Modernisering af de sociale

sikringssystemer 3) At forhindre frafald i uddannelsessystemet 4) At eliminere

fattigdom blandt børn 5) At sikre anstændige boligforhold 6) At forbedre adgang

til sociale tjenesteydelser af kvalitet og 7) At bekæmpe diskrimination og forøge

integrationen af etniske minoriteter og immigranter. Disse gentages i indeværende

rapport.

Det konkluderes i rapporten, at der er et implementeringsgab. Der er således

forskel mellem de besluttede fælles målsætninger og medlemslandenes

efterfølgende bestræbelser på at imødekomme målsætningerne.

Rapportens hovedbudskaber kan opsummeres på følgende vis:



Behov for at medlemsstaterne ved udarbejdelsen af de nationale

handlingsplaner for inklusion i højere grad baserer sig på en samlet strategi.

Fortsatte reformer med henblik på tilskyndelse til at arbejde længere,

herunder fremskridt med hensyn til hvordan arbejdsgivere og

arbejdsmarkedet behandler ældre arbejdstagere.

Modernisering af pensionerne under hensyn til nye former for arbejde samt

pauser i karriereforløbet.

Sikre adgang til sundhedssystemerne og reducere ulighed samt tilpasse

systemerne til øgede behov og større valgfrihed for patienterne. Fremme

kvalitet og sikre finansieringen af effektive systemer. Fremme forebyggelse,

aktiv livsstil og en sund alderdom.

Den åbne koordinationsmetode på det sociale område og den reviderede

Lissabonstrategi skal gensidigt forstærke hinanden. Kommissionen og

medlemsstaterne bør opbygge rammer med henblik på at sikre dette

samspil.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Behov for en tværgående vedvarende helhedsorienteret tilgang med sigte på

økonomisk holdbarhed. Hertil kommer indikatorer til overvågning af

systemernes effektivitet.

Vurderingerne af medlemslandenes indsats vedr. social beskyttelse og social

inklusion baserer sig bl.a. på forskellige indikatorer og anvendte indkomstdata.

Danmark

Danmark har ifølge rapporten fortsat beskæftigelsesrater et godt stykke over EU’s

mål. Beskæftigelsesraten i Danmark var således på 75,7 pct. i 2004 (71,6 pct. for

kvinder og 60,3 pct. for ældre). Ledigheden var samme år faldet til 5,4 pct.

Langtidsledigheden (1,2 pct.) og ungdomsledigheden er blandt de laveste i EU.

Som fremadrettede udfordringer for Danmark nævner rapporten følgende:



At sikre det nuværende høje sociale beskyttelsesniveau samtidig med at

tilfredsstille den øgede efterspørgsel efter sundheds- og velfærdydelser i

lyset af den stigende levealder

at udvikle arbejdsmarkedsredskaber med henblik på at forbedre

integrationen af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet

at opmuntre flere mennesker med handicap samt ældre mennesker til at

blive længere på arbejdsmarkedet

at fortsætte den igangværende omstrukturering af sundhedssystemerne med

henblik på at forbedre effekten og effektiviteten

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne sag.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Høring

Rapporten har været sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og

sociale forhold og i Specialudvalget for Sundhedsspørgsmål. For høringssvar

henvises til samlenotat vedrørende rådsmødet for beskæftigelse og sociale

anliggender den 10. marts 2006 oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24.

februar 2006.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv statsfinansielle eller lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske, miljømæssige og beskyttelsesmæssige konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske, miljømæssige eller

beskyttelsesmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. marts 2006 forud for

rådsmødet for beskæftigelse og sociale anliggender den 10. marts 2006.

Holdning

Dansk holdning

Det er regeringens generelle holdning at støtte arbejdet inden for den åbne

koordinations metode med at modernisere den sociale beskyttelse og bekæmpe

fattigdom og social udstødelse. Regeringen kan generelt tilslutte sig rapportens

konklusioner og budskaber vedrørende tilpasning, modernisering og sikring af

økonomisk holdbarhed af den sociale beskyttelse i de kommende år.

Regeringen finder, at for så vidt angår indikatorer og anvendte data i forbindelse

med rapportering om social beskyttelse, herunder særligt ved indkomstopgørelser,

skal disse være både retvisende og sammenlignelige mellem landene. Regeringen

anerkender, at datagrundlaget er forbedret og ser frem til, at indkomstbegrebet fra

2007 harmoniseres fuldt ud i forhold til det anvendte i Danmark.

Andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater ventes at indtage en positiv holdning til rapporten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2a:

Vurdering af opdaterede konvergens- og

stabilitetsprogrammer for Portugal, Irland,

Storbritannien, Litauen, Polen, Tyskland,

Nederlandene, Frankrig, Grækenland, Cypern, Malta

og Spanien og Italien

Resumé: Som led i udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten skal Rådet (ECOFIN) den

14. marts 2006 behandle de opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for Portugal,

Irland, Storbritannien, Litauen, Polen, Tyskland, Nederlandene, Frankrig, Grækenland,

Cypern, Malta, Spanien og Italien.

Baggrund

Eurolandene og EU-landene uden for euroen skal årligt udarbejde henholdsvis

stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer til EU. Det enkelte land

fremlægger i sit program mål og økonomisk-politiske tiltag i relation til

udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål og tiltag i

relation til finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. EU-landene uden for euroen

redegør endvidere for deres penge- og valutakurspolitik.

ECOFIN vedtager og offentliggør en udtalelse om det enkelte lands program på

baggrund af vurderinger fra Kommissionen og drøftelse i Den Økonomiske og

Finansielle Komité (EFC).

Processen vedrørende stabilitets- og konvergensprogrammer er et led i

gennemførelsen af Stabilitets- og Vækstpagten i overensstemmelse med Rådets

forordninger nr. 1466/97 og 1467/97 som ændret ved Rådets forordninger

1055/2005 og 1056/2005 samt den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og

konvergensprogrammer, jf. reformen af Pagten.

Den

reformerede

Pagts centrale

ændring

mht.

stabilitets-

konvergensprogrammer

vedrører

reglerne

for

den

mellemfristede

budgetmålsætning (Medium-Term Objective, MTO). Den reformerede Pagt

fastholder den grundlæggende målsætning om budgetter ’tæt på balance eller i

overskud’, men som noget nyt differentieres målsætningen i lyset af det enkelte

lands udfordringer. Målsætningen for det enkelte lands strukturelle saldo (saldoen

renset for konjunktureffekter og engangstiltag) bør således være mere ambitiøs

desto højere gæld og desto lavere potentiel vækst (målsætningen skal evt. på et

senere tidspunkt efter vedtagelse i Rådet differentieres i lyset af den samlede

finanspolitiske holdbarhed på lang sigt).

Det enkelte lands målsætning bør opfylde tre generelle formål, 1) sikring af en

tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske

underskud, 2) sikring af hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed, og 3)

sikring af et budgetmæssigt råderum.

Det enkelte land bør gøre fremskridt i forhold til at opfylde sin mellemfristede

målsætning, idet indsatsen bør være større i gode tider, men kan være mere

begrænset i dårlige tider. Et land kan afvige fra sin mellemfristede målsætning eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilpasningen hertil, i det omfang landet gennemfører strukturreformer, der styrker

de offentlige finanser på lang sigt.

Når det gælder eurolande og ERMII-lande bør den mellemfristede målsætning

være et underskud på højst 1 pct. af BNP for lande med lav gæld / høj potentiel

vækst og sigte på ’balance eller overskud’ for lande med høj gæld / lav potentiel

vækst. De lande, der endnu ikke opfylder deres mellemfristede mål, bør sikre

årlige strukturelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP.

På ECOFIN-rådsmødet den 14. marts 2006 behandles de opdaterede stabilitets-

og konvergenssprogrammer for Portugal, Irland, Storbritannien, Litauen, Polen,

Tyskland, Nederlandene, Frankrig, Grækenland, Cypern, Malta, Spanien og

Italien.

Indhold

Stabilitetsprogram for Portugal

Portugals

faktiske budgetunderskud

skønnes ifølge stabilitetsprogrammet at være

blevet forværret fra 3,0 pct. af BNP i 2004 til 6,0 pct. af BNP i 2005.

Forværringen skyldes ophør med brug af engangstiltag, en forværring af den

økonomiske situation samt en oprevidering af væksten i de offentlige udgifter

Den portugisiske budgetstrategi er – som anbefalet i Rådets henstilling af 20.

september 2005 – fokuseret på at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud

i 2008, hvor programmet sigter på en saldo på -2,6 pct. af BNP efterfulgt af en

yderligere forbedring i 2009 til -1,5 pct. af BNP. Det planlægges at gennemføre

konsoliderende finanspolitiske tiltag i hele programperioden, dog er tiltaget i 2006

særligt stort med 1,4 pct. af BNP (’front-loading’).

Forbedringen af den offentlige saldo fra 2005 til 2009 er baseret på både stigende

offentlige indtægter

og faldende

offentlige udgifter.

På kort sigt, særligt i 2006, er

konsolideringen baseret på øgede offentlige indtægter genereret af højere

skatterater og forbedret skatteopkrævning. De offentlige udgifter forventes at

falde for alle primære udgiftskategorier, dog særligt for det kollektive forbrug og

sociale overførsler. En betydelig del af faldet er baseret på permanente tiltag,

herunder reformering af den offentlige administration samt ændringer i pensions-,

tilbagetræknings- og sundhedssystemerne.

Programmets budgetskøn er baseret på, at

realvæksten i BNP

vil udgøre 0,5 pct. i

2005, hvilket er lavere end i 2004, og accelerere med ca. 0,6 procentpoint om året

til 3,0 pct. i 2009.

Outputgabet

skønnes fra 2005 til 2009 at blive reduceret fra -2,3

til -0,7.

Kommissionen vurderer, at budgetsaldoen kan udvikle sig ringere end skønnet i

programmet. Vurderingen er, at vækstskønnene er noget optimistiske, særligt i

I forhold til stabilitetsprogrammet fra juni 2005 er den nominelle faktiske balance blevet ’mekanisk’ nedrevideret med ca.

0,2 procentpoint, hvilket alene skyldes en revision af BNP-serien, som blev implementeret i september 2005. Revisionen

øgede BNP-niveauet med knap 5 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

slutningen af programperioden, og tiltag til besparelser fra 2007 og frem mangler

stadig at blive defineret og implementeret.

Den

strukturelle saldo

forventes forbedret med 3,8 procentpoint over

programperioden. I 2005 forventes en strukturel saldo på -5,0 pct. af BNP og i

2009 -1,2 pct. af BNP.

Den

offentlige gæld

forventes at udgøre 65,5 pct. af BNP i 2005. Gælden forventes

at sige til 69,3 pct. af BNP i 2007 for derefter at aftage til 66,2 pct. af BNP i 2009.

Stigningen i gælden skyldes det primære underskud samt betydelige stock-flow-

tilpasninger.

Tabel 1

Makroøkonomiske nøgletal for Portugal

2004

Offentlige finanser (pct. af

BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo

(Komm.)

1,2

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Portugal)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af

arbejdsstyrken)

1,2

2,4

0,1

6,7

43,5

46,5

-3,0

-0,3

59,4

-1,5

-2,3

n.a.

-2,2

2005

2006

2007

2008

2009

2010

41,4

47,4

-6,0

-3,2

65,5

-2,3

-5,0

-4,8

42,3

47,0

-4,6

-1,7

68,7

-2,7

-3,4

-3,3

42,4

46,1

-3,7

-0,6

69,3

-2,5

-2,6

-2,5

42,5

45,1

-2,6

0,6

68,4

-1,8

42,4

43,9

-1,5

1,5

66,2

-0,7

-1,2

-1,4

0,5

2,3

0,1

7,4

1,1

2,3

0,6

7,7

1,8

2,2

0,9

7,7

2,4

2,2

1,2

7,4

3,0

2,1

1,5

7,0

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Konvergensprogram for Portugal af december 2005.

Programmet angiver et

mellemfristet mål (MTO)

for den strukturelle saldo på mindst

-0,5 pct. af BNP, som ikke forventes at blive opnået i programperioden. Da

Portugals MTO er mere krævende end landets ’minimum benchmark’ på ca. -1

pct. af BNP, vil opnåelsen af MTO indebære, at sikkerhedsmarginen bliver

overholdt. Tilpasningen mod programmets MTO er i overensstemmelse med

benchmark-tilpasningen på 0,5 pct. af BNP om året. Kommissionen vurderer

imidlertid, at programmets budgetstrategi ikke er tilstrækkelig til at opnå MTO

ved udgangen af programperioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til at sikre

de offentlige finansers holdbarhed

på lang sigt vurderer

Kommissionen, at risikoen for Portugal er høj. Den høje offentlige gæld og svage

budgetposition medfører et behov for strengt at implementere den planlagte

konsolidering. De igangværende reformer af pensions- og sundhedssystemerne

bidrager til at styrke holdbarheden, men der er behov for flere reformer for at

kunne klare udfordringerne ved en aldrende befolkning.

Stabilitetsprogram for Irland

Det opdaterede stabilitetsprogram for Irland dækker perioden 2005-2008. Den

økonomiske politik er baseret på en mellemfristet målsætning (MTO) om en

strukturel budgetsaldo

tæt på balance. Målsætningen skal, ifølge programmet, sikre

økonomisk vækst, fuld beskæftigelse, forbedring af levestandarden samt et mere

socialt inklusivt samfund. Parallelt skal den økonomiske politik give plads til, at de

automatiske stabilisatorer kan virke fuldt ud ved en konjunkturnedgang uden at

bryde Stabilitets- og Vækstpagtens 3 pct. krav om maksimale underskud på den

offentlige budgetsaldo.

Ifølge stabilitetsprogrammet skønnes den

faktiske budgetsaldo

reduceret fra 0,3 pct.

af BNP i 2005 til -0,6 pct. af BNP i 2006. I programperiodens sidste to år ventes

saldoen yderligere reduceret til -0,8 pct. af BNP. Reduktionen skyldes primært en

række tiltag introduceret i 2006-budgettet, herunder mere generøse sociale

velfærdsydelser, introduktion af en børnepasningspakke og lempelse af

personbeskatningen. Det bemærkes, at budgetsaldoen for 2005 er signifikant

bedre (1,1 pct. enheder) end den forventede budgetsaldo på -0,8 pct. der blev

angivet i stabilitetsprogrammet fra 2004. Opjusteringen skyldes primært øgede

offentlige indtægter.

Den

konjunkturrensede budgetsaldo

ventes at udgøre 0,8 pct. af BNP i 2005 faldende

til godt 0,1 pct. af BNP i 2006-2008.

offentlige indtægter

ventes reduceret fra 35,2 pct. af BNP i 2005 til 34,3 pct. af

BNP i 2008, mens de

offentlige udgifter

ventes at stige svagt fra 34,9 pct. af BNP i

2005 til 35,4 pct. i 2007. Herefter reduceres de til 35,0 af BNP i 2008. De

offentlige investeringer, som andel af BNP, ventes at stige med 0,5 pct. point i

perioden 2005 til 2008 til godt 4 pct. Niveauet ligger over EU-gennemsnittet,

hvilket Irland begrunder med et infrastrukturelt underskud.

Den

offentlige gæld

ventes stabiliseret omkring 28 pct. af BNP gennem hele

programperioden. Gælden holder sig dermed et pænt stykke under Stabilitets- og

Vækstpagtens krav om maksimal offentlig gæld på 60 pct. af BNP.

Stabilitetsprogrammets budgetskøn er baseret på en forventning om, at

realvæksten

i BNP

i programperioden vil udgøre mellem 4,5 og 5 pct.

Outputgabet,

der i 2005 er

opgjort til -1,3 pct. af BNP, ventes at stige til omkring -2 pct. i den resterende del

af perioden. Endelig skønnes

inflationen

at falde svagt fra 2,2 pct. i 2005 til 1,8 pct. i

2008. Inflationen vil dermed ligge på niveau med gennemsnittet i euro-området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vurderer, at de makroøkonomiske antagelser, der ligger til grund

for stabilitetsprogrammet, er plausible og på linje med Kommissionens

efterårsprognose indtil 2007. På mellemlangt sigt kan der opstå risici: Grundet

åbenheden af den irske økonomi kan ændringer i den globale økonomi, sammen

med nedgang i den omfattende byggeaktivitet i boligsektoren, påvirke irsk

økonomi negativt. Kommissionen vurderer endvidere, at inflationsforventningen

på lige under 2 pct. i slutningen af programperioden, er vel optimistisk.

Det er Kommissionens opfattelse, at det sunde økonomiske udgangspunkt, lavt

gældsniveau, akkumulering af aktiver i National Pension Reserve Fund og

pensionsreformer betyder, at den signifikante stigning i de aldersrelaterede

udgifter (9,2 pct. point mellem 2008 og 2050) delvist kan imødegås.

Udfordringens størrelse stiller imidlertid krav om supplerende tiltag.

Samlet vurderer Kommissionen, at den finansielle position er sund og at den irske

budgetstrategi repræsenterer et godt eksempel på finanspolitik ført i

overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten. Grundet den aldrende

befolkning bør der imidlertid iværksættes tiltag for at sikre langsigtet finanspolitisk

holdbarhed.

Tabel 2

Makroøkonomiske nøgletal for Irland

2004

Offentlige finanser (pct. af

BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo

(Komm.)

1,2

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Irland)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed

(pct. af arbejdsstyrken)

4,5

2,3

3,0

4,4

35,1

33,7

1,4

2,6

29,4

0,1

1,4

0,7

1,4

2005

2006

2007

2008

2009

2010

35,2

34,9

0,3

1,5

28,0

-1,3

0,8

1,1

0,8

34,5

35,1

-0,6

0,6

28,0

-1,9

0,2

0,1

0,2

34,5

35,4

-0,8

0,4

28,2

-2,2

0,1

34,3

35,0

-0,8

0,5

28,3

-2,1

0,1

0,2

4,6

2,2

4,7

4,3

4,8

2,0

3,1

4,3

5,0

2,0

2,2

4,4

4,8

1,8

1,9

4,5

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Opdateret stabilitetsprogram for Irland af december 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konvergensprogram for Storbritannien

UK’s opdaterede konvergensprogram for perioden 2005/06-2010/11 (budgetåret

går fra 1. april til 31. marts) indebærer en forbedring af den

faktiske budgetsaldo

fra

godt -3 pct. af BNP i budgetåret 2005/06 til godt -2¾ af BNP i 2006/07. Frem til

2010/11 angives i programmet en yderligere reduktion af det offentlige underskud

til 1�½ pct. af BNP,

jf. tabel 3.

På baggrund af Kommissionens vurdering af, at budgetunderskuddet i 2005/06

sandsynligvis – under hensyntagen til informationen i programmet – ville forblive

lidt over 3 pct. BNP, vedtog Rådet den 24. januar, at UK – i henhold til artikel

104.6 – havde et uforholdsmæssigt stort underskud. Samtidig vedtoges – i

henhold til artikel 104.7 – en henstilling til UK om at bringe underskuddet under

3 pct. af BNP i budgetåret 2006/07.

Den fremadrettede forbedring af den faktiske budgetsaldo skyldes primært en

stigning i de

offentlige indtægter

på knap 1�½ pct. af BNP. Heraf kan knap halvdelen

henføres til ”fiskalt efterslæb” (blandt andet i form af mindre regulering af

skatteprogressionsgrænser end lønudviklingen). Dertil kommer bidrag fra højere

provenu af beskatningen af olieselskaber og tiltag til at bekæmpe

skatteunddragelse. I 2006/07 bidrager særligt højere provenu af beskatningen af

finansielle selskaber (angiveligt under antagelse af høje profitrater knyttet til en

gunstig udvikling på aktiemarkedet) til at skattetrykket øges (0,6 pct.-enhed). De

offentlige udgifter

ventes at stige som andel af BNP frem til budgetåret 2007/08,

primært som følge af planlagte offentlige serviceforbedringer og øgede offentlige

investeringer. Herefter ventes udgiftskvoten at falde med �½ pct. af BNP.

Tabel 3

Makroøkonomiske nøgletal for Storbritannien

2004/

Offentlige

BNP):

finanser

(pct.

37,8

41,1

-3,3

-1,3

40,9

0,5

-3,5

2,9

39,0

42,2

-3,1

-1,0

43,3

-0,5

-2,9

2,2

39,8

42,6

-2,8

-0,7

44,4

-1,0

-2,3

1,7

40,1

42,5

-2,4

-0,3

44,8

-0,8

-2,1

1,7

40,2

42,1

-1,9

44,7

-0,5

-1,7

1,7

40,3

42,0

-1,7

44,6

-0,6

-1,5

1,6

40,4

41,9

-1,5

44,4

-0,6

-1,3

1,5

2005/

2006/

2007/

2008/

2009/

2010/

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Strukturel (=Konjunkturrenset)

budgetsaldo (Komm.)

1,2

Strukturel budgetsaldo (UK)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed

(pct.

arbejdsstyrken)

2¾

1�½

1¾

2¼

2¾

2¼

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Konvergensprogram for UK af 14. december 2005 samt Kommissionens vurdering af

programmet.

Den

offentlige bruttogæld

ventes i programmet øget fra 43¼ pct. af BNP i 2005/06 til

44¾ pct. af BNP i 2007/08 for efterfølgende at falde til 44�½ pct. af BNP i

2010/11. UK overholder således med god margin kravet i Stabilitets- og

Vækstpagten om en offentlig gæld på maksimalt 60 pct. af BNP.

Stabilitetsprogrammets fremskrivning af udviklingen i de offentlige finanser og

gæld er blandt andet baseret på en

realvækst

i BNP, som øges gradvist fra 1¾ pct. i

2005/06 til 3 pct. i 2007/08 for derefter at falde tilbage mod 2¼ i slutningen af

programperioden. Output-gabet udvides fra -�½ pct. i 2005/06 til -1 pct. året efter

for efterfølgende at indsnævres til godt -�½ pct. i 2010/11. Efter en markant –

olieprisdrevet – stigning i 2005/06 til et niveau lidt over det officielle inflationsmål

på 2 pct. ventes inflationstakten at falde tilbage og ligge på målet i resten af

programperioden (UK’s monetære politik er baseret på denne

inflationsmålsætning, selvstændig rentefastsættelse og et flydende pund).

Overordnet finder Kommissionen, at programmet i det store og hele er baseret på

plausible vækstantagelser, som i slutningen af perioden er på den forsigtige side.

Inflationsfremskrivningen anses for realistisk.

Den

strukturelle budgetsaldo

ventes ifølge Kommissionens beregningsmetode baseret

på informationerne i programmet at blive forbedret fra knap -3 pct. af BNP i

2005/06 til ca. -1¼ pct. af BNP i 2010/11. Kraftigst er forbedringen i 2006/07,

hvor det uforholdsmæssigt store underskud skal korrigeres, og det negative

output-gab er størst, mens forbedringerne er mindre i den efterfølgende periode,

hvor output-gabet indsnævres. Programmet angiver ikke en kvantitativ

mellemfristet målsætning (MTO) for den strukturelle balance men henviser til

indenlandske

finanspolitiske

målsætninger,

som

indebærer

konjunkturkorrigeret saldo på mellemlangt sigt, der er konsistent med en

stabilisering af gældskvoten på et lavt niveau og en faktisk saldo, som er i balance

eller overskud i gennemsnit over konjunkturcyklen.

Kommissionen vurderer, at budgetudviklingen kan blive værre end angivet i

programmet, særligt på det korte sigt. I særdeleshed vurderes stigningen i

selskabsskatter fra specielt den finansielle sektor at være usikker i det omfang den

bygger på en fortsat gunstig udvikling på de finansielle markeder, som er notorisk

volatile. Faldet i udgiftskvoten i årene efter 2007/08 vurderes at kunne være

”udfordrende” givet eksisterende politik-forpligtelser (fx halvering af

børnefattigdom og øget ulandsbistand). I slutningen af programperioden kan de

negative ricisi imidlertid opvejes af vækstantagelser på den forsigtige side.

I forhold til korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud for budgetåret

2006/07 bemærker Kommissionen, at den i forbindelse med Rådets henstilling i

januar 2006 vurderede, at der selv med de seneste tiltag annonceret af UK i

december 2005 budgetrapporten var udsigt til en mindre overskridelse af 3 pct.

kravet i 2006/07 – i modsætning til programmets fremskrivning. Kommissionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vurderer fremskridt i forhold til at korrigere det uforholdsmæssigt store

underskud ved udløbet af 6 måneders fristen den 24. juni i år. Kommissionen

bemærker endvidere, at budgetstrategien ikke synes at give en tilstrækkelig

sikkerhedsmargin i forhold til at bryde 3 pct. grænsen for offentlige underskud,

med mulig undtagelse af 2010/11, hvor det strukturelle underskud i programmet

kommer under minimum benchmark’en på knap 1�½ pct. af BNP. Endelig

bemærker Kommissionen, at tilpasningsprofilen for de offentlige finanser

muligvis ikke er fuldt på linje med Stabilitets- og Vækstpagten, i og med at de

strukturelle forbedringer mindskes samtidig med indsnævringen af output-gabet,

om end dette forbliver negativt.

Kommissionen vurderer endvidere, at risikoen for holdbarheden af de offentlige

finanser på langt sigt er medium. Ifølge Kommissionens beregninger har UK et

udestående stramningsbehov på knap 4�½ pct. af BNP i forhold til de offentlige

finansers stilling i 2005 og på godt 2¾ pct. af BNP, når den i programmet angivne

konsolidering indregnes. De offentlige pensionsudgifter udvikler sig forholdsvis

moderat, hvilket blandt andet skyldes prisindeksering af pensioner. En uafhængig

Pensions Kommission har i en analyse af offentlige og private pensionsordninger

konkluderet, at pensionsudbetalingerne generelt kan være utilstrækkelige for et

stigende antal personer over de kommende årtier, og har på den baggrund blandt

andet foreslået lønindeksering af pensionsrettigheder i det offentlige system koblet

med en levealderkorrektion af pensionsalderen. Samlet skulle det ikke give

anledning til væsentligt yderligere udgiftspres, da de to ændringer har stort set lige

store modgående effekter. Kommissionen bemærker, at utilstrækkelige

udbetalinger fra private pensionsordninger kan give anledning til øget pres på de

alders-relaterede offentlige udgifter. Desuden vurderes de underliggende vækst- og

ledighedsforudsætninger at være på den optimistiske side. Programmet inkluderer

et fald i de ikke-aldersbetingede udgifter på �½ af BNP frem til 2050 samt en

stigning i de offentlige indtægter på godt 2 pct. af BNP, sidstnævnte som følge af

at personskattebaserne for ældre øges relativt til BNP i takt med

befolkningsaldringen. Indarbejdes disse elementer reduceres de udestående

stramningsbehov med 1�½ - 2¼ pct. af BNP.

Konvergensprogram for Litauen

Litauens underskud på den

faktiske budgetsaldo

ventes at udgøre 1,5 pct. af BNP i

2005 og derefter forbedres løbende til 1,0 pct. af BNP i 2008. I forhold til

konvergensprogrammet fra januar 2005 er saldoen i 2005 forbedret med 1,0 pct.

af BNP, mens forbedringen i 2007 udgør 0,2 pct. af BNP.

offentlige udgifter

(inkl. renter) ventes at blive reduceret fra 35,1 pct. af BNP i

2005 til 34,0 pct. i 2008, mens de

offentlige indtægter

ventes at blive reduceret fra

henholdsvis 33,5 pct. af BNP til 33,0 pct. i samme periode. På trods af en

faldende profil i perioden, ligger både indtægter og udgifter i 2008 stadigvæk over

niveauet fra 2004.

Litauens

offentlige gæld

ventes at ligge på et forholdsvist stabilt niveau omkring 19

pct. af BNP i 2005-2008, hvilket er betydeligt under grænsen på 60 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konvergensprogrammets budgetskøn er baseret på, at

realvæksten

i BNP løbende

vil aftage fra 7,0 pct. af BNP i 2005 til 5,3 pct. af BNP i 2007 for derefter at tiltage

til 6,8 pct. af BNP i 2008, hvilket ifølge Kommissionen er plausibelt. Det

forholdsvist store, positive

outputgab

ventes at blive reduceret fra 2,9 pct. af BNP

til 0,6 pct. i perioden 2005-2008.

Inflationen

øgedes til 2,7 pct. i 2005, og den skønnes at ligge stabilt på dette niveau i

resten af programperioden. Kommissionen vurderer, at programmets skøn er

lettere optimistisk, blandet andet set i lyset af de stigende priser for importeret gas

fra Litauens eneste gasleverandør, Gazprom.

Tabel 4

Makroøkonomiske nøgletal for Litauen

2004

Offentlige finanser (pct. af

BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo

(Komm.)

1,2

Strukturel budgetsaldo

(Litauen)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af

arbejdsstyrken)

7.0

1.1

-0.1

11.4

31.8

33.2

-1.4

-0.4

19.5

2.5

-2.1

-1.9

2005

2006

2007

2008

2009

2010

33.5

35.1

-1.5

-0.6

19.2

2.9

-2.3

-2.0

33.8

35.2

-1.4

-0.6

19.9

2.1

-2.0

-1.6

33.3

34.6

-1.3

-0.6

19.8

0.5

-1.4

-1.2

33.0

34.0

-1.0

-0.2

18.9

0.6

-1.2

-0.9

7.0

2.7

1.7

9.6

6.0

2.7

2.0

8.6

5.3

2.7

1.3

7.9

6.8

2.5

1.0

7.5

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

3) Reviderede data fra Litauens finansministerium viser et underskud på -1,0 pct. af BNP.

4) Reviderede data fra Litauens finansministerium viser et underskud på -1,5 pct. af BNP.

5) Reviderede data fra Litauens finansministerium viser en vækst på 7,3 pct. af BNP.

Kilde: Konvergensprogram for Litauen af december 2005.

Litauens mellemfristede målsætning (MTO) angives at være et strukturelt

underskud på 1,0 pct. af BNP, som forventes at blive opnået i 2008. Dette er i

overensstemmelse med kravene til lande, der er medlemmer af ERM II.

Underskuddet på den

strukturelle (og konjunkturrensede) budgetsaldo

ventes imidlertid

ifølge Kommissionens beregningsmetode baseret på informationerne i

programmet kun at blive forbedret til 1,2 pct. af BNP i 2008. Litauens MTO er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mere krævende end landets ’minimum benchmark’ på -1,8 pct. af BNP, hvorfor

en overtrædelse af sikkerhedsmarginen ikke anses som en risiko i 2007 og 2008.

Konvergensprogrammets budgetstrategi er en årlig forbedring på 0,4 pct. af BNP

frem til 2008, hvilket ikke er i fuld overensstemmelse med Stabilitets- og

Vækstpagten, der foreskriver et ’benchmark’ på 0,5 pct. af BNP.

Litauen argumenterer for denne afvigelse med henvisning til de strukturelle

reformer, der netop er indført. Reformer kan ifølge den reviderede Stabilitets- og

Vækstpagt og den nye ’Code of Conduct’ under specifikke omstændigheder

forsvare en afvigelse fra den ovennævnte tilpasning. Kommissionen vurderer, at

pensionsreformen opfylder kravene til at indgå i bedømmelsen af en mulig

afvigelse, samt at tilpasningen i så fald hvert år minimum vil udgøre en årlig

forbedring på 0,5 pct. af BNP bortset fra 2008. I gennemsnit over hele perioden

vil kravet være opfyldt. Overordnet set afhænger den mulige afvigelse af, hvorvidt

Litauen overholder sit ’minimum benchmark’ i 2006.

Kommissionen vurderer, at risikoen for holdbarheden af de offentlige finanser på

langt sigt i Litauen er lav. Dette skyldes blandet andet den lave offentlige gæld

samt en nylig indført pensionsreform, der bidrager væsentligt til at begrænse de

offentligt aldersrelaterede udgifter i fremtiden. Den Litauiske regering planlægger

desuden yderligere stramninger på pensionsområdet.

Kommissionen lægger op til, at Litauen i lyset af de stærke vækstudsigter bør

tilsigte en hurtigere overholdelse af landets MTO, især gennem en mere ambitiøs

målsætning om underskuddet på den faktiske budgetsaldo.

Konvergensprogram for Polen

Bidrag følger hurtigst muligt.

Stabilitetsprogram for Tyskland

Bidrag følger hurtigst muligt.

Stabilitetsprogram for Nederlandene

Det opdaterede stabilitetsprogram for Nederlandene dækker perioden 2005-2008.

Den økonomiske politik er baseret på en

mellemfristet målsætning

(MTO) på -0,5 pct.

til -1 pct. af BNP. Målsætningen skal sikre, at Nederlandene kan håndtere de

betydelige udgifter pga. befolkningens aldring og sikre bæredygtig vækst. Parallelt

skal den økonomiske politik give plads til, at de automatiske stabilisatorer kan

virke fuldt ud ved en konjunkturnedgang uden at bryde Stabilitets- og

Vækstpagtens 3 pct. krav om maksimale underskud på den offentlige budgetsaldo.

Ifølge stabilitetsprogrammet skønnes en mindre forværring af den

faktiske

budgetsaldo

fra -1,2 pct. af BNP i 2005 til -1,5 pct. af BNP i 2006. Herefter ventes

saldoen stabiliseret på godt -1,1 pct. af BNP i den resterende del af

programperioden. Den

konjunkturrensede budgetsaldo

(lig den strukturelle saldo i

Nederlandene) ventes at udgøre 0,0 af BNP i 2005 faldende til -0,75 pct. af BNP i

2006. Saldoen ventes herefter stabiliseret på godt -0,6 pct. af BNP i resten af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

perioden. Godt halvdelen af faldet fra 2005 til 2006 kan henføres til, at

erhvervslivet i 2005 fremskyndte skatteindbetalingerne, hvilket afspejles i saldoen

for 2006.

offentlige udgifter

ventes at stige fra 47,2 pct. af BNP i 2005 til 48,8 pct. i 2006.

Herefter stabiliseres udgiftsniveauet på godt 48,1 pct. af BNP i 2007 og 2008. De

offentlige indtægter

ventes at stige fra 46,0 pct. af BNP i 2005 til 47,0 pct. af BNP i

2008. Det opdaterede stabilitetsprogram angiver ikke årsagerne til de anførte

stigninger, mens de skyldes formentligt en sundhedsreform med virkning fra

2006. Med reformen bliver dele af de private forsikringsordninger omdannet til

offentlige ordninger, hvilket medfører, at både offentlige overførsler og indtægter

i form af forsikringsbidrag stiger.

Den

offentlige gæld

ventes reduceret fra 54,4 pct. i 2005 til godt 53 pct. i 2008.

Gælden holder sig dermed under 60 pct. kravet i Stabilitets- og Vækstpagten

vedrørende maksimal offentlig gæld.

Inflationen

ventes i programperioden at vedblive moderat. I 2005 ventes en

inflationsrate på 1,5 pct. hvorefter ventes inflationen reduceret til godt 1 pct. i

2007.

Stabilitetsprogrammets budgetskøn er baseret på, at

realvæksten i BNP

udgør 0,75

pct. af BNP i 2005 stigende til 2,5 pct. i 2006 og 2007, hvorefter væksten

reduceres svagt til 2,25 pct. af BNP i 2008. Outputgabet estimeres til -2,3 pct. i

2005, faldende til -0,9 pct. af potentiel BNP i 2008. Det er Kommissionens

vurdering, at vækstskønnet, der ligger til grund for konvergensprogrammet, er

plausibelt og på linje med Kommissionens egen efterårsprognose fra 2005.

Stabilitetsprogrammet beskriver kort en række

strukturreformer

iværksat af den

hollandske regering i de senere år, herunder i sundhedssektoren, af det sociale

sikringssystem og på pensionsområdet. Udover at sikre langsigtet finanspolitisk

holdbarhed, skal reformerne øge beskæftigelsesraten og reducere incitamenterne

til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Selskabsskatterne reduceres desuden

i 2006 og 2007. Tiltaget vurderes at blive nogenlunde budgetneutralt, da

skattelettelserne får følge af en tilsvarende reduktion i skattefradragene.

Nederlandene oplevede i 2002 og 2003 et økonomisk tilbageslag, der medførte et

budgetunderskud i 2003 på 3,2 pct. af BNP. I juni 2004 vedtog Rådet en

henstilling til Holland om, at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud

inden udgangen af 2005. I forbindelse med den seneste opdatering af det

nederlandske stabilitetsprogram (2004-2007) i januar 2005, inviterede Rådet atter

Nederlandene til at sikre en korrektion inden udgangen af 2005.

I 2004 fandt der en betydelig budgetkonsolidering sted, idet underskuddet blev

reduceret til 2,1 pct. af BNP. I juni 2005 vurderede Rådet derfor (med afsæt i

opdaterede budgettal), at underskuddet var korrigeret i 2004. Beslutningen om et

uforholdsmæssigt stort underskud blev således ophævet. I 2005 blev

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

budgetunderskuddet yderligere reduceret, idet det blev bragt ned på 1,2 pct. af

BNP.

Samlet vurderer Kommissionen, at Nederlandene befinder sig i en rimelig

position i forhold til langsigtet finanspolitisk holdbarhed: Gælden opfylder

Stabilitets- og Vækstpagtens 60 pct. krav, og siden 2003 er der sket en forbedring

af de offentlige finanser. Imidlertid synes der behov for yderligere tiltag, for at

imødegå de stigende aldersrelaterede udgifter, der mellem 2008 og 2050 ventes at

stige med 6,3 pct. af BNP.

Tabel 7

Makroøkonomiske nøgletal for Nederlandene

2004

Offentlige finanser (pct. af

BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Output gap

Konjunkturrenset/strukturel

budgetsaldo (Komm.)

1,2

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Holland)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed

(pct. af arbejdsstyrken)

1,7

1,4

-1,4

4,6

45,0

47,1

-2,1

0,6

53,1

-1,5

-1,3

-1,2

2005

2006

2007

2008

2009

2010

46,0

47,2

-1,2

1,4

54,4

-2,3

0,0

47,3

48,8

-1,5

1,1

54,5

-1,5

-0,7

46,9

48,1

-1,2

1,4

53,9

-1,1

-0,6

-0,7

47,0

48,1

-1,1

1,5

53,1

-0,9

-0,6

-0,7

0,75

1,5

-0,25

4,7

2,5

1,5

4,2

2,5

1,1

1,75

3,8

2,25

n.a.

1,75

3,4

1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Da der ikke er engangstiltag i det hollandske program, er den konjunkturrensede og strukturelle

saldo identiske.

Kilde: Opdateret stabilitetsprogram for Nederlandene 2003-2008 af december 2005.

Stabilitetsprogram for Frankrig

Frankrig vurderer i sit stabilitetsprogram, at

underskuddet på de offentlige finanser

blev

nedbragt til 3,0 pct. af BNP i 2005, og planlægger, at underskuddet skal reduceres

til 2,9 pct. af BNP i 2006 for herefter at blive reduceret med stigende hastighed

frem mod 2009, hvor der planlægges et underskud på ca. 1 pct. af BNP. Der

planlægges en tilsvarende forbedring af den primære saldo – givet omtrent

konstante renteudgifter på ca. 2,6 pct. af BNP – der bringes i balance i 2007.

Frankrigs

offentlige gæld

ventes fortsat at stige og at nå op på ca. 66,0 pct. af BNP i

2006 for herefter at falde gradvist til knap 63 pct. af BNP i 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det franske program nævner som sine overordnede finanspolitiske mål, at de

offentlige finanser skal bringes i balance og at gælden skal bringes ned under EF-

Traktatens referenceværdi på 60 pct. af BNP i 2010 (året efter programperioden).

Konsolideringsplanen, der i programperioden fra 2005 til 2009 således skal

forbedre saldoen med ca. 2,0 pct. af BNP, baseres på en planlagt løbende

reduktion af de offentlige

udgifter

på i alt ca. 2,7 pct. af BNP, der mere end opvejer

et ventet fald i de offentlige

indtægter

på ca. 0,7 pct. af BNP.

Frankrigs planlagte kontrol med de offentlige

udgifter

baseres på flerårige lofter for

realvæksten i det samlede offentlige forbrug (1,6 pct. i 2006 og 0,6 pct. årligt i

2007-2009), som indebærer et fald i udgifterne målt i forhold til BNP.

Udgiftslofterne planlægges styrket i forhold til tidligere og omfatter nu for første

gang udgiftsregler for alle offentlige delsektorer (stat, lokale myndigheder og

fonde for social sikring). For så vidt angår staten bliver reglen gradvist fra 2007 til

2010 strammet fra en regel om nul realvækst til en regel om nul nominel vækst.

Faldet i de offentlige

indtægter

skyldes skattenedsættelser (primært personlige

indkomstskatter), der reducerer skatteindtægterne med i alt ca. 0,6 pct. af BNP i

perioden 2006-2009, herunder ca. 0,1 og ca. 0,4 procentenhed i henholdsvis 2006

og 2007. Reduktionen af underskuddet afhænger fortsat af engangsindtægter, der

dog skønnes at falde fra ca. 0,6 pct. af BNP i 2005 til ca. 0,2 pct. af BNP i 2006.

Programmets budgetskøn er baseret på en antagelse om, at den årlige

realvækst

BNP, efter at have udgjort 1,5-2,0 pct. i 2005, vil stige til 2,0-2,5 pct. i 2006 og

stabilisere sig på ca. 2¼ pct. i gennemsnit fra 2007. Produktionen skønnes fortsat

at ligge under sit potentielle niveau, således at outputgab forringes fra ca. -0,5 pct.

af BNP i 2005 til ca. -0,9 pct. i 2009.

Frankrigs

konjunkturrensede saldo

– opgjort efter den fælles EU-metode – vurderes

at blive forbedret fra et underskud på ca. 2,8 pct. af BNP i 2005 til et underskud

på ca. 0,6 pct. af BNP i 2009. Den

strukturelle saldo

– hvor der korrigeres for

effekten af engangstiltag – vurderes at blive forbedret fra et underskud på ca. 3,3

pct. af BNP i 2005 til et underskud på ca. 0,6 pct. af BNP i 2009. Frankrigs

mellemfristede målsætning (MTO)

antages – givet det annoncerede mål om

balancerede offentlige finanser i 2010 – at være en strukturel offentlig saldo på 0,0

pct. af BNP.

Tabel 8

Makroøkonomiske nøgletal for Frankrig

2004

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo:

Primær budgetsaldo

50,1

53,8

-3,7

-0,8

2005

50,8

53,8

-3,0

-0,3

2006

50,7

53,6

-2,9

-0,3

2007

50,3

53,0

-2,6

0,0

2008

50,2

52,1

-1,9

0,6

2009

50,1

51,1

-1,0

1,6

2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo

(Komm.)

1,2

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Frankrig)

Øvrige nøgletal (pct.):

65,1

-0,3

-3,5

65,8

-0,5

-2,8

-3,3

-2,4

66,0

-0,4

-2,7

-2,9

-2,3

65,6

-0,6

-2,3

-2,1

64,6

-0,8

-1,5

62,8

-0,9

-0,6

-0,7

2,3

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af

arbejdsstyrken)

2,3

1,5-

2,0

1,9

0,3

2,0-

2,5

1,8

0,9

2¼

1¾

0,6

2¼

1¾

0,6

2¼

1¾

0,6

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og

engangstiltag.

Kilde: Konvergensprogram for Frankrig af december 2005.

Kommissionen anfører i sin vurdering af det franske program, at underskuddet på

de offentlige finanser sandsynligvis blev reduceret til omkring 3 pct. af BNP i

2005 (en endelig opgørelse vil først foreligge i forbindelse med Eurostats

verifikation af de franske notifikationer i april 2006). Det noteres, at

Kommissionen og Rådet i januar 2005 – i lyset af EF-Domstolens afgørelse i

sagen om proceduren vedr. uforholdsmæssigt store underskud i Tyskland og

Frankrig – resolverede, at 2005 er den relevante tidsfrist for korrektionen af de

uforholdsmæssigt store underskud.

Kommissionen finder, at Frankrigs mellemfristede mål (MTO) – en balanceret

strukturel saldo – passende afspejler Frankrigs aktuelle bruttogæld og estimerede

potentielle vækst på lang sigt. Den planlagte strukturelle budgetforbedring er i

2006 mindre 0,5 pct. af BNP – hovedreglen for lande, der er i EDP-procedure

og/eller endnu ikke har nået deres MTO – men er i årene fra 2007 til 2009 større

end 0,5 pct. af BNP. Den strukturelle tilpasning – gennemsnitligt 0,6 pct. af BNP i

årene fra 2006 til 2009 – gennemføres således primært i slutningen af

programperioden, hvor konjunktursituationen (målt på outputgab) forringes.

Udskydelsen af tilpasningen (’back-loading’) hænger sammen med, at

skattenedsættelserne

ligger

starten

programperioden,

mens

udgiftsreduktionerne primært ligger i slutningen.

Kommissionen finder, at der er en række risici knyttet til programmet, herunder i

relation til det makroøkonomiske scenario og planerne for udgiftskontrol, som

hilses velkommen, men som vil indebære en drastisk forbedring af

udgiftsstyringen og formentlig kræve reformer, som endnu ikke er specificeret.

Kommissionen finder i lyset af risikovurderingen, at en holdbar reduktion af

underskuddet til under 3 pct. af BNP efter 2005 vil kunne kræve yderligere

konsolideringstiltag i 2006. Kommissionen vurderer endvidere, at finanspolitikken

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og de strukturelle budgetforbedringer muligvis ikke vil være tilstrækkelige til at

sikre, at det mellemfristede mål om et balanceret strukturelt budget vil blive

opfyldt i 2010, men at finanspolitikken dog synes at give en sikkerhedsmargin i

forhold til 3-procentsgrænsen i slutningen af programperioden, dvs. 2009.

Kommissionen finder, at Frankrig med hensyn til sikring af den finanspolitiske

holdbarhed på lang sigt står i en delvist risikabel position. Det vurderes på

grundlag af antagelser og fremskrivninger af aldersrelaterede udgifter i det franske

program – der dækker pensions- og sundhedsudgifter (men ikke øvrige

aldersrelaterede udgifter) – at stillingen på de offentlige finanser i 2005 indebar et

behov for en permanent strukturel budgetforbedring på omkring knap 5 pct. af

BNP for at være konsistent med holdbarhed på lang sigt. Det vurderes endvidere,

at stramningsbehovet vil blive reduceret til godt 2 pct. af BNP, hvis programmets

økonomisk-politiske planer bliver realiseret. De senere års reformer af pensions-

og sundhedssystemerne har bidraget til en afdæmpning af det fremadrettede

udgiftspres, men der vurderes i fravær af yderligere reformer at være behov for en

væsentlig budgetkonsolidering.

Stabilitetsprogram for Grækenland

Det opdaterede græske stabilitetsprogram for perioden 2005-08 sigter på at

nedbringe det offentlige budgetunderskud til under 3 pct. af BNP i 2006 – på linje

med Rådets pålæg om at korrigere landets uforholdsmæssigt store underskud – og

at foretage yderligere konsolidering i retning af et balanceret budget.

I henhold til artikel 104.9 gav Rådet 17. februar 2005 Grækenland pålæg om at

gennemføre permanente tiltag til at korrigere det uforholdsmæssigt store

underskud i 2006, reducere det konjunkturrensede underskud med mindst 0,5 pct.

af BNP fra 2007 og frem, sikre en hurtigere gældsreduktion, implementere de

vedtagne pensionsreformer, og yderligere forbedre indsamlingen og behandlingen

af data for den offentlige sektor. I april 2005 vedtog Rådet – som opfølgning til

pålægget under artikel 104.9 og med baggrund i det opdaterede stabilitetsprogram

fra marts 2005 – at Grækenlands budgetstrategi var i overensstemmelse med

pålæggets anbefalinger, og at det aktuelt ikke var nødvendigt med yderligere

skridt i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

I forlængelse af en markant forbedring af den

faktiske budgetsaldo

fra -6,6 pct. af

BNP i 2004 til -4,3 pct. af BNP 2005, primært som følge af lavere offentlige

investeringer, ventes en gradvis yderligere nedbringelse af underskuddet til 1,7 pct.

af BNP i 2008. Hovedparten af denne tilpasning ventes at finde sted i 2006, hvor

underskuddet ventes at blive 2,6 pct. af BNP,

jf. tabel 9.

Denne tidsprofil genfindes

i styrkelsen af overskuddet på den primære saldo.

Forbedringen af den faktiske budgetsaldo fremadrettet afspejler fortrinsvis en

reduktion i de

offentlige udgifter

fra 45,4 pct. af BNP i 2005 til 43,7 pct. af BNP i

2008. Omkring en tredjedel heraf kan henføres til lavere renteudgifter i takt med

refinansiering af forfalden gæld til lavere renteomkostninger, mens resten skyldes

en reduktion af det offentlige forbrugs og ”andre udgifters” andel af BNP.

Omvendt ventes offentlige overførsler, primært pensionsudgifter, at stige med ca.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

¾ pct. af BNP. De

offentlige indtægter

øges i programmet fra 41,1 til 41,9 pct. af

BNP fra 2005 til 2008, hvilket primært kommer fra øgede skatter på olieprodukter

og tiltag til at reducere skatteunddragelse. I 2006 er indtægtskvoten oppe på 42,1

pct. af BNP, hvilket skyldes et bidrag på 0,6 pct. af BNP fra engangseffekter.

Eurostat har endnu ikke besluttet, om de dertil knyttede tiltag kan klassificeres

som underskudsreducerende – hvis ikke, vil Grækenland i henhold til programmet

og i fravær af yderligere tiltag ikke have korrigeret sit uforholdsmæssigt store

underskud i 2006. Under alle omstændigheder indebærer programmet ikke en

permanent nedbringelse af underskuddet til under 3 pct. af BNP i 2006, som

pålagt af Rådet.

Den

offentlige gæld

ventes i programmet reduceret fra knap 108 pct. af BNP i 2005

til knap 97 pct. af BNP i 2008. Grækenland vil således gennem hele

programperioden befinde sig væsentligt over kravet i Stabilitets- og Vækstpagten

om en offentlig gæld på maksimalt 60 pct. af BNP. Høj nominel BNP-vækst og

stigende primære overskud udgør de primære faktorer bag gældsreduktionen.

Stabilitetsprogrammets fremskrivning af udviklingen i de offentlige finanser og

gæld er blandt andet baseret på en

realvækst

i BNP, som skønnes gradvist øget fra

godt 3�½ pct. i 2005 til 4 pct. i 2008. Det er lidt kraftigere end den skønnede

potentielle vækstrate, hvorfor det positive outputgab udvides fra godt 1 pct. af

BNP i 2005 til 1�½ pct. i 2008. I samme periode ventes inflationstakten imidlertid

reduceret fra 3�½ til 2¾ pct. Overordnet finder Kommissionen, at programmet er

baseret på noget optimistiske vækstantagelser. Særligt vurderes forventningen om

årlige stigninger i beskæftigelsen på ca. 1�½ pct. i gennemsnit at være noget

optimistisk.

Tabel 9

Makroøkonomiske nøgletal for Grækenland

2004

Offentlige

BNP):

finanser

(pct.

41,6

48,2

-6,6

-0,9

109,3

1,4

budgetsaldo

-7,2

-7,8

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset

(Komm.)

Strukturel

(Komm.)

1,2

Strukturel

(Grækenl)

41,1

45,4

-4,3

0,9

107,9

1,1

-4,8

-5,5

42,1

44,7

-2,6

2,3

104,8

1,1

-3,1

-3,7

-4,4

42,0

44,3

-2,3

2,4

101,1

1,1

-2,8

-3,5

41,9

43,7

-1,7

2,8

96,8

1,5

-2,4

-3,0

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

4,7

3,0

2,9

3,6

3,5

1,4

3,8

3,2

1,3

3,8

3,0

1,6

4,0

2,7

1,7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ledighed

(pct.

arbejdsstyrken)

11,0

10,4

9,8

8,9

8,0

1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Stabilitetsprogram for Grækenland af 21. december 2005 samt Kommissionens vurdering af

programmet.

Den

strukturelle budgetsaldo

ventes ifølge Kommissionens beregningsmetode baseret

på informationerne i programmet at blive forbedret fra -4¾ pct. af BNP i 2005 til

-2�½ pct. af BNP i 2008. Dermed vil den strukturelle saldo ikke i programperioden

opfylde den angivne mellemfristede målsætning (MTO) om balance. Programmets

MTO er mere krævende end Grækenlands ”minimum benchmark” på -1¼ pct. af

BNP, og opnåelse af MTO’en ville have tilvejebragt en tilstrækkelig

sikkerhedsmargin mod uforholdsmæssigt store underskud. Fremskrivningen i

programmet opfylder heller ikke minimum benchmark’en.

Kommissionen vurderer, at budgetudviklingen kan blive værre end angivet i

programmet. Det skyldes særligt risici forbundet med det favorable vækstscenarie

og manglende information om budgetforbedrende tiltag i slutningen af

programperioden. Der er desuden fortsat udestående statistikspørgsmål i forhold

til Eurostat (mulig overvurdering af overskud i sociale fonde og lokale

myndigheder) som kan lede til en opjustering af underskuddene frem til 2005 og

have tilsvarende effekter i den fremadrettede periode. Dertil kommer spørgsmålet

om, hvorvidt engangseffekterne i 2006 kan klassificeres som

underskudsreducerende. Kommissionen betegner endvidere gældsudviklingen i

programmet som noget optimistisk, om end gældskvoten i givet fald synes at falde

tilstrækkeligt.

Kommissionen vurderer, at programmet er konsistent med en korrektion af det

uforholdsmæssigt store underskud i 2006 under forudsætning af fuld

implementering af de angivne budgetforbedringer og med forbehold for

virkningen af mulige yderligere statistiske revisioner af data for de offentlige

finanser. Selv om det uforholdsmæssigt store underskud ikke korrigeres på

permanent basis i 2006, overstiger den strukturelle forbedring dette år Rådets

minimumskrav på 0,6 pct. af BNP, jf. pålægget til Grækenland om korrektion af

det uforholdsmæssigt store underskud. Kommissionens noterer imidlertid også, at

den strukturelle forbedring i 2008 er mindre end de 0,5 pct. af BNP, som bør

foretages i ”gode økonomiske tider”.

Kommissionen vurderer endvidere, at risikoen for holdbarheden af de offentlige

finanser på langt sigt er høj. Gældskvoten er den højeste i EU, og fremskrivninger

af de offentlige udgifter indikerer en stigning i omegnen af 11�½ pct. af BNP frem

til 2050, hvoraf langt hovedparten kan henføres til øgede pensionsudbetalinger. I

henhold til Kommissionens beregninger medfører det et udestående

stramningsbehov på knap 9 pct. af BNP i forhold til de offentlige finansers stilling

i 2005 (7¼ pct. af BNP under forudsætning af den i programmet anførte

mellemfristede konsolidering). Det er derfor nødvendigt med en stram

implementering af den planlagte konsolidering på mellemlangt sigt og yderligere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

budgetforbedringer samt strukturreformer, herunder særligt af pensionssystemet,

for at reducere risikoen for den finanspolitiske holdbarhed.

Kommissionen lægger op til, at Rådet opfordrer Grækenland til at forbedre de

offentlige finanser, herunder blandt andet gennem styrkelse af datagrundlaget og

reformer af pensionssystemet.

Konvergensprogram for Cypern

Cyperns

faktiske budgetsaldo

skønnes ifølge konvergensprogrammet at være blevet

forbedret fra -4,1 pct. af BNP i 2004 til -2,5 pct. af BNP i 2005. Cypern

fremlægger en konsolideringsplan, hvor underskuddet gradvist nedbringes til 0,6

pct. af BNP i 2009,

jf. tabel 10.

Rådets henstilling til Cypern af 5. juli 2004 indebærer en anbefaling om korrektion

af det uforholdsmæssigt store underskud i 2005. I Rådets udtalelse af 8. marts

2005 i forbindelse med behandlingen af det opdaterede konvergensprogram for

2004 blev Cypern opfordret til at fastholde implementeringen af de planlagte tiltag

samt til at sikre en faldende gældsrate og gennemførelsen af reformer på pensions-

og sundhedsområdet.

Konsolideringsplanen, der fra 2005 til 2009 skal reducere underskuddet med 1,9

pct. af BNP, er baseret på et relativt større fald i de offentlige udgifter (4 pct.-

enheder) end i de

offentlige indtægter

(2 pct.-enheder). Faldet i de offentlige udgifter

er primært baseret på en reduktion i de løbende primære udgifter og på faldende

renteudgifter. Indtægtsfaldet skyldes bl.a. den aftagende effekt af den såkaldte ”tax

amnesty” lov og ophøret af midlertidige kompenserende tilskud – relateret til

Cyperns optagelse i EU – fra EU-budgettet i 2007.

Den

offentlige bruttogæld

udgjorde 70,5 pct. af BNP i 2005 og skønnes at falde

markant med 17 pct.-enheder til 53,5 pct. af BNP i 2009. Den faldende gæld skal

bl.a. ses i lyset af udviklingen i budgetsaldoen og den relativt høje nominelle BNP-

vækst.

Programmets budgetskøn baseres på, at

realvæksten i BNP

vil udgøre godt 4 pct. i

gennem hele programperioden. Kommissionen vurderer, at vækstskønnet er

plausibelt indtil 2007, men på den optimistiske side i 2008 og 2009. Ifølge

Kommissionen ventes det negative outputgab (-0,8 pct. af BNP i 2005) omtrent

lukket frem mod 2009.

Tabel 10

Makroøkonomiske nøgletal for Cypern

2004

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo:

Primær budgetsaldo

39,5

43,6

-4,1

-0,9

2005

41,2

43,8

-2,5

0,7

2006

40,0

41,9

-1,9

1,2

2007

40,0

41,8

-1,8

1,2

2008

39,6

40,8

-1,2

1,4

2009

39,1

39,7

-0,6

1,7

2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo

(Komm.)

1,2

Strukturel budgetsaldo (Cypern)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af

arbejdsstyrken)

71,3

-1,3

-3,6

-4,6

-4,3

3,8

1,9

4,7

70,5

-0,8

-2,2

-3,1

-2,6

4,1

2,1

1,9

5,3

67,0

-0,3

-1,8

-2,1

-1,5

4,2

2,0

1,5

5,2

64,0

-0,1

-1,8

-2,1

-1,4

4,2

2,0

1,4

5,0

56,9

0,0

-1,2

-1,5

-0,9

4,2

2,0

1,5

4,9

53,5

0,1

-0,6

-0,2

4,3

2,0

1,5

4,7

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Konvergensprogram for Cypern af december 2005.

Inflationen

der blev 2,1 pct. i 2005 skønnes stort set fastholdt på dette niveau i

gennem hele programperioden. Cypern trådte ind i ERM II den 2. maj 2005 og

deltager med et standard udsvingsbånd på

15

pct. omkring centralkursen.

Programmet bekræfter Cyperns mål om at indtræde i euroområdet den 1. januar

2008.

Den

strukturelle saldo

forventes gradvis at blive forbedret fra -3,1 pct. af BNP i

2005 til -0,6 pct. af BNP i 2009 svarende til en gennemsnitlig konsolidering på 0,6

pct.-enheder pr. år.

Programmet angiver et

mellemfristet mål (MTO)

for den strukturelle saldo på -0,5

pct. af BNP, som forventes at blive opnået i 2009. Dette mål for den strukturelle

saldo ligger således inden for MTO-intervallet fra -1 pct. af BNP til ” balance eller

overskud”, som kræves af euro- og ERM II-landene. Da Cyperns MTO er mere

krævende end landets ’minimum benchmark’ på ca. -2 pct. af BNP, vil opnåelsen

af MTO indebære, at sikkerhedsmarginen bliver overholdt. Kommissionen

vurderer således, at programmets MTO er passende og i tilstrækkelig grad

afspejler gældskvoten og potentiel vækst på lang sigt.

Kommissionen finder, at risiciene forbundet med konvergensprogrammets

budgetmæssige prognoser er balancerede. Underskuddet i 2005 skønnes på

baggrund af de seneste data lavere end forventet, hvilket primært skyldes højere

økonomisk vækst, en ændret efterspørgselssammensætning og en stærkere

konsolidering. Cypern har således indtil videre opnået en større reduktion af

underskuddet end forventet.

Kommissionen vurderer på den baggrund, at den budgetmæssige stilling er i

overensstemmelse med målet om en korrektion af det uforholdsmæssige store

underskud i 2005 på linie med rådsanbefalingen under EF-traktatens artikel

104(7), så den mellemfristede budgetmålsætning næsten realiseres i 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til at sikre de offentlige finansers holdbarhed på langt sigt vurderer

Kommissionen, at risikoen for Cypern er høj. Den offentlige gæld er på

nuværende tidspunkt over grænseværdien på 60 pct. af BNP og det ventes at

stigende pensionsudgifter frem mod 2050 vil komme til at veje tungt i de

offentlige budgetter. Kommissionen påpeger derfor nødvendigheden af dels

stramt at fortsætte den planlagte konsolidering af de offentlige finanser dels at

gennemføre væsentlige reformtiltag på pensions- og sundhedsområdet.

Konvergensprogram for Malta

Maltas

underskud på den faktiske budgetsaldo

skønnes at udgøre 3,9 pct. af BNP i

2005 mod 5,1 pct. af BNP i 2004. Ifølge programplanen er den maltesiske

budgetstrategi baseret på at nedbringe underskuddet til under 3 pct. af BNP i 2006

i overensstemmelse med ECOFIN’s henstilling under Traktatens artikel 104(7) fra

juli 2004 samt tilstræbe et underskud på 1,2 pct. af BNP i 2008. Sammenlignet

med konvergensprogrammet fra 2004 er planen mindre ambitiøs bl.a. pga. et

mindre favorabelt makroøkonomisk scenarium.

Konsolideringsplanen, der fra 2005-2008 skal reducere underskuddet med 2,7

procentenheder, er primært baseret på en reduktion af de

offentlige udgifter.

Reduktionen skønnes at blive 7,5 pct. af BNP, hvoraf et fald i bruttoinvesteringer

udgør ca. halvdelen som følge af færdiggørelse af store infrastrukturprojekter i

2006. Desuden ventes det offentlige forbrug og overførsler at falde. Reduktionen i

offentlige udgifter er delvist opvejet af et fald i

offentlige indtægter

på 4,8 pct. af BNP

– primært som følge af lavere tilførsler fra Italien (The Italian Financial Protocol)

samt EU-fonde.

Den

offentlige gæld

ventes at udgøre 76,7 pct. af BNP i 2005, dvs. væsentligt over

Stabilitets- og Vækstpagtens referenceværdi på 60 pct. af BNP. Skønnet for

gælden viser dog et fald på 9,4 procentenheder over perioden - fra 76,7 pct. af

BNP i 2006 til 67,3 pct. af BNP i 2008. Den største forbedring af gælden ventes at

finde sted i 2006 som følge af privatiseringsindtægter. I slutningen af perioden

baseres faldet på det primære budgetoverskud.

Tabel 11

Makroøkonomiske nøgletal for Malta

2004

Offentlige

BNP):

finanser

(pct.

43,6

48,8

-5,1

-1,0

76,7

-1,8

budgetsaldo

-4,4

-5,1

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset

(Komm.)

Strukturel

(Komm.)

1,2

45,7

49,6

-3,9

0,3

76,7

-2,9

-2,8

-3,8

45,9

48,6

-2,7

1,4

70,8

-3,7

-1,3

-2,3

42,7

44,9

-2,3

1,5

68,9

-4,2

-0,7

-1,4

40,9

42,1

-1,2

2,4

67,3

-4,4

0,4

0,3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Malta)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed

(pct.

arbejdsstyrken)

-4,3

-2,6

-1,0

-0,3

0,6

0,2

2,8

0,3

5,6

0,9

2,8

0,3

5,1

1,1

3,1

0,9

4,9

1,2

2,5

1,0

4,7

2,0

1,9

1,1

4,7

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Konvergensprogram for Malta af januar 2006.

Konvergensprogrammets budgetskøn er baseret på, at

realvæksten

i BNP stiger fra

0,9 pct. i 2005 til 2 pct. i 2008. Eksportsektoren fremhæves som den primære

vækstaccelerator. Outputgabet skønnes at blive forøget yderligere i perioden

jf.

tabel 11.

Kommissionen vurderer at vækstforløbet, der ligger til grund for

budgetskønnene i det maltesiske program, er plausibelt dog med tendens til

optimisme for 2006.

Det forventes, at

inflationen

falder til under 2 pct. i slutningen af perioden, hvilket

stemmer overens med Kommissionens skøn. Det primære mål for den maltesiske

pengepolitik

er at sikre prisstabilitet gennem et fastkursregime overfor euroen.

Programmet gentager målet om maltesisk indtræden i euro-området primo 2008.

Den

strukturelle saldo

- beregnet af Kommissionen på basis af informationer i

programmet - vurderes at blive forbedret fra et underskud på 3,8 pct. af BNP i

2005 til et overskud på 0,3 pct. af BNP i 2008. Konvergensprogrammet angiver

som mellemfristet mål (MTO) en strukturel saldo i balance i 2008. Da Maltas

MTO er mere krævende end landets ”minimum benchmark” på -1,8 pct. af BNP,

vil opnåelsen af MTO indebære, at sikkerhedsmarginen for overtrædelse af 3 pct.

grænsen for offentlige overskud bliver overholdt.

Af risici forbundet med konvergensprogrammet nævner Kommissionen – udover

et muligt optimistisk vækstskøn i 2006 (jf. ovenstående) – at

konsolideringstiltagene ikke er specificeret for 2007-2008. Kommissionen anser

dog, at såfremt 2006-budgettet implementeres fuldt ud og de makroøkonomiske

risici adresseres, er strategien forenelig med målet om at korrigere det

uforholdsmæssige store underskud på de offentlige finanser i 2006.

Kommissionen vurderer endvidere, at programmets konsolideringsstrategi er

tilstrækkelig til, at Malta - om end ikke helt så næsten - opnår sit MTO i 2008.

Endelig vurderer Kommissionen, at risikoen for holdbarheden af de offentlige

finanser i Malta er middelstor som følge af demografisk betingede omkostninger.

Gælden er over referenceværdien på 60 pct. af BNP, og det nuværende høje

strukturelle budgetunderskud vil - såfremt det ikke nedbringes - forhindre den

nødvendige reduktion af gælden. Trods maltesisk erkendelse af nødvendigheden

af ændringer i det offentlige pensionssystem, annoncerer programmet ikke

konkrete tiltag til adressering af problemet vedr. den langsigtede holdbarhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen påpeger derfor nødvendigheden af yderligere tiltag i form af

pensions- og sundhedsreformer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stabilitetsprogram for Spanien

Spaniens overskud på den

faktiske budgetsaldo

ventes at udgøre 1,0 pct. af BNP i

2005 mod et underskud på 0,1 pct. af BNP i 2004. På grund af højere indtægter

end forventet steg overskuddet i 2005 med 0,9 pct. af BNP i forhold til

forventningen i stabilitetsprogrammet fra december 2004. Overskuddet på

saldoen ventes at falde til 0,6 pct. af BNP frem mod 2008.

Der ventes en reduktion i de

offentlige indtægter

på 0,5 pct. af BNP i perioden 2005

til 2008, mens de

offentlige udgifter

tilsvarende kun ventes at falde med 0,1 pct. af

BNP. Faldet i indtægterne skyldes effekterne af en annonceret skattereform, der

blandt andet sænker den personlige indkomstskat. De offentlige udgifter ville stige

med 0,3 pct. af BNP i perioden 2005-2008, hvis ikke renteudgifterne samtidig

skønnedes at falde med 0,4 pct. af BNP.

Spaniens

offentlige gæld,

der er opgjort til 43,1 pct. af BNP i 2005, ventes at falde til

36,0 pct. af BNP i 2008. Det er 4 pct.-enheder mindre end i det forrige program.

Programmets budgetskøn baseres på, at

realvæksten i BNP

vil udgøre cirka 3,3 pct. i

gennemsnit i programperioden.

Outputgabet

ventes forøget fra -0,5 pct. af BNP i

2005 til -1,1 pct. af BNP i 2007 og derefter reduceret til -0,7 pct. af BNP i 2008.

Kommissionen vurder, at programmet er baseret på plausible forudsætninger.

Inflationen

– baseret på den private forbrugsdeflator - skønnes at falde fra 3,4 pct. i

2005 til 2,2 pct. i 2008. Programmets inflationsskøn er mellem 0,3 og 0,6 pct.-

enheder lavere end Kommissionens skøn.

Spaniens

konjunkturrensede saldo

– beregnet af Kommissionen på basis af

informationer i programmet – vurderes at vise et årligt overskud på 1,2 pct. af

BNP i perioden 2005-2007 og derefter falde til 0,9 pct. af BNP i 2008

Programmet definerer en mellemfristet budgetmålsætning for den strukturelle

saldo (MTO) på 0,0 pct. af BNP i hele programperioden.

Tabel 12

Makroøkonomiske nøgletal for Spanien

2004

Offentlige finanser (pct. af

BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

38,7

38,8

-0,1

1,9

46,6

0,0

-0,1

2005

2006

2007

2008

2009

2010

39,4

38,4

1,0

2,8

43,1

-0,5

1,2

39,3

38,4

0,9

2,6

40,3

-0,8

1,2

39,1

38,4

0,7

2,2

38,0

-1,1

1,2

38,9

38,3

0,6

2,0

36,0

-0,7

0,9

I det programmet ikke angiver engangstiltag i 2005 til 2008, er den

strukturelle saldo

lig den konjunkturrensede i denne

periode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strukturel budgetsaldo

(Komm.)

1,2

Strukturel budgetsaldo

(Spanien)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af

arbejdsstyrken)

0,7

-0,2

1,2

1,0

1,2

0,9

1,2

0,7

0,9

0,6

3,1

3,4

2,6

3,4

3,1

9,0

3,3

2,8

2,9

8,4

3,2

2,5

2,6

8,1

3,2

2,2

2,3

7,8

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Stabilitetsprogram for Spanien af december 2005.

Kommissionen vurderer, at Spaniens finanspolitiske strategi er tilstrækkelig til at

sikre overholdelse af programmets mellemfristede budgetmålsætning i

programperioden. Kommissionen bemærker, at Spaniens MTO om et balanceret

strukturelt budget er mere ambitiøst end minimum benchmark på -1,2 pct. af

BNP, hvorfor MTO-målet giver en tilstrækkelig sikkerhedsmargin under normale

konjunkturforhold i forhold til overskridelse af underskudsreferenceværdien på 3

pct. af BNP.

Samlet vurderer Kommissionen, at den spanske budgetstrategi repræsenterer et

godt eksempel på finanspolitik ført i overensstemmelse med Stabilitets- og

Vækstpagten.

Kommissionen vurderer, at risikoen for holdbarheden af de offentlige finanser i

Spanien er middelstor som følge af omkostninger i forbindelse med befolkningens

aldring. Kommissionen noterer, at programmet kun indregner pensionsudgifter,

hvilket undervurderer de budgetmæssige effekter af en aldrende befolkning.

Kommissionen vurderer, at implementeringen af de tiltag, der lægges op til i den

annoncerede sociale velfærdsreform, kan blive et vigtigt element i at reducere

risiciene forbundet med den finanspolitiske holdbarhed.

Stabilitetsprogram for Italien

Italiens

faktiske budgetunderskud

skønnes ifølge stabilitetsprogrammet at være blevet

forværret fra 3,2 pct. af BNP i 2004 til 4,3 pct. af BNP i 2005. Forværringen

skyldes en lavere BNP-vækst, større offentlige udgifter samt statistiske revisioner.

Den italienske budgetstrategi er – som anbefalet i Rådets anbefaling af 28. juli

2005 – fokuseret på at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2007,

hvor programmet sigter på en offentlig saldo på -2,8 pct. af BNP. Den offentlige

saldo forventes yderligere forbedret i 2008 og 2009 til henholdsvis -2,1 pct. af

BNP og -1,5 pct. af BNP.

Italien planlægger at gennemføre konsoliderende finanspolitiske tiltag i hele

programperioden, men programmet angiver kun detaljer for de finanspolitiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tiltag for 2006. Forbedringen af den offentlige saldo i 2006 er primært baseret på

faldende

offentlige udgifter,

herunder et fald i det offentlige forbrug (ekskl.

lønninger). De

offentlige indtægter

forventes at stige svagt.

Kommissionen vurderer, at der er negative risici i forhold til at opnå den

skønnede budgetudvikling. Der er betydelig usikkerhed om implementeringen af

budgettet for 2006, og for 2007 og frem er de planlagte tiltag uspecificeret.

Programmets budgetskøn er baseret på, at

realvæksten i BNP

vil udgøre 0,0 pct. i

2005, hvilket er lavere end i 2004, og stige til 1,5 pct. i 2006. Fra 2006 og til

udgangen af programperioden forventes realvæksten at stige svagt til 1,8 pct.

Outputgabet

skønnes fra 2005 til 2009 at blive reduceret fra -1,5 til -0,6.

Den

strukturelle saldo

forventes forbedret med 2,9 procentpoint over

programperioden – i 2005 forventes en strukturel saldo på -4,1 pct. af BNP og i

2009 -1,2 pct. af BNP. De planlagte korrektioner i 2006 og 2007 er i

overensstemmelse med Rådets anbefalinger.

Den

offentlige gæld

forventes i 2005 at stige for første gang siden 1994 – gælden

forventes at stige fra 106,5 pct. af BNP i 2004 til at udgøre 108,5 pct. af BNP i

2005. Gælden forventes dog at falde efterfølgende og skønnes i 2009 at udgøre

101,7 pct. af BNP. Udviklingen i gælden kan blive værre end forventet på grund af

de negative risici forbundet den skønnede budgetudvikling. Det er nødvendigt at

styrke budgetpositionen yderligere for at opnå, at gælden aftager tilstrækkeligt

mod referenceværdien på 60 pct. af BNP.

Tabel 13

Makroøkonomiske nøgletal for Italien

2004

Offentlige finanser (pct. af

BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo

(Komm.)

1,2

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Italien)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

1,2

2,3

0,8

45,3

48,6

-3,2

1,8

106,5

-0,4

-3,0

-4,4

-3,0

2005

2006

2007

2008

2009

2010

44,9

49,2

-4,3

0,6

108,5

-1,5

-3,5

-4,1

-3,5

45,0

48,4

-3,5

1,3

108,0

-1,2

-2,9

-3,2

-2,8

44,3

47,6

-2,8

1,9

106,1

-1,0

-2,3

-2,2

44,2

47,5

-2,1

2,6

104,4

-0,8

-1,7

-1,6

43,9

47,0

-1,5

3,2

101,7

-0,6

-1,2

-1,1

0,0

2,3

0,4

1,5

2,3

0,6

1,5

2,2

0,7

1,7

2,0

0,8

1,8

2,0

0,7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ledighed (pct. af

arbejdsstyrken)

8,0

7,7

7,6

7,5

7,4

7,3

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

3) Fuldtidspersoner i stedet for personer.

Kilde: Konvergensprogram for Italien af december 2005.

Programmet angiver, at det

mellemfristede mål (MTO)

for den strukturelle saldo er et

balanceret budget, som ikke forventes at blive opnået i programperioden. Da

Italiens MTO er mere krævende end landets ’minimum benchmark’ på -1,5 pct. af

BNP, vil opnåelsen af MTO indebære, at sikkerhedsmarginen bliver overholdt.

’Minimum benchmark’ vil dog kun blive opnået i 2009. Den manglende

information om de korrigerende tiltag for 2007 og frem gør det ikke muligt at

vurdere programmets tilpasning mod MTO.

Med hensyn til at sikre

de offentlige finansers holdbarhed

på lang sigt vurderer

Kommissionen, at risikoen for Italien er medium. Den høje gæld og svage

budgetposition indikerer behov for konsolidering på mellemfristet sigt. Den

forventede stigning i aldersrelaterede udgifter frem til 2050 er moderat, men

udviklingen afhænger af en fuld implementering af pensionsreformerne.

Rådsudtalelser

Rådet ventes at vedtage udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne for

Portugal, Irland, Storbritannien, Litauen, Polen, Tyskland, Nederlandene,

Frankrig, Grækenland, Cypern, Malta, Spanien og Italien, der bl.a. anbefaler, at:





Portugal

vedtager og strengt implementerer de planlagte strukturelle tiltag for at sikre

korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2008 på en

troværdig og holdbar måde; sikrer en fortsat tilpasning mod MTO, når

underskuddet er blevet korrigeret; og skaber marginer for at kunne klare de

budgetmæssige virkninger af en mulig lavere end skønnet økonomisk vækst,

beslutsomt gennemfører de planlagte tiltag til at kontrollere udgifterne samt

forbedrer budgetprocessen på alle niveauer i den offentlige sektor, eventuelt

via mere udbredt brug af bindende udgiftslofter og styrkede mekanismer til

overvågning og kontrol af udgifter og indtægter

forbedrer den langsigtede holdbarhed for de offentlige finanser, herunder

gennemfører de planlagte tiltag samt gennemfører flere pensions- og

sundhedsreformer,

nedbringer den offentlige gæld ved at sikre, at gældudviklingen afspejler

udviklingen

reduktionen

underskuddet

skønnede

privatiseringsudbytter, samt omhyggeligt overvejer store offentlige

investeringsprojekters indflydelse på gælden.

Irland

fortsat gennemfører tiltag, der adresserer de langsigtede økonomiske

implikationer af den aldrende befolkning.

sikrer en troværdig og holdbar nedbringelse af underskuddet til under 3

pct. af BNP i budgetåret 2006/07 og tilstræber yderligere

budgetkonsolidering derefter gennem, i særdeleshed, implementering af den





PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

planlagte reduktion af udgiftsvæksten efter 2007/08. UK opfordres desuden

til at fastsætte og opnå et mellemfristet mål (MTO) for den offentlige saldo,

som sikrer hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed og en forsigtig

udvikling i gældskvoten på det lange sigt samt indebærer en tilstrækkelig

margin til referenceværdien for det offentlige underskud, som UK er

forpligtet til at tilstræbe ikke at overskride, og tillader budgetmæssige

manøvremuligheder, herunder i forhold til behovet for offentlige

investeringer.



Litauen

styrker tilpasningen på den strukturelle budgetsaldo for hurtigere at

kunne opfylde landets MTO. Desuden opfordres Litauen til at tilstræbe en

mere ambitiøs målsætning for den faktiske budgetsaldo i 2006, der kan

videreføres de efterfølgende år.



Rådet ventes at anerkende den nederlandske regerings vellykkede

bestræbelser på, at korrigere det uforholdsmæssigt store budgetunderskud

fra 2003. Rådet ventes at invitere

Nederlandene

til fortsat at sikre en stærk

budgetposition i 2006 og fremadrettet.



Frankrig



gennemfører de nødvendige strukturelle budgettiltag for at sikre et

underskud på under 3 pct. af BNP i 2006;



gennemfører de nødvendige tiltag for at sikre den planlagte finanspolitiske

konsolidering i retning af det mellemfristede mål om strukturel

budgetbalance og forbedrer den langsigtede finanspolitiske holdbarhed;



styrker overvågningen og håndhævelsen af udgiftsreglerne for de forskellige

delsektorer i den offentlige sektor for at overholde de ambitiøse flerårige

udgiftslofter.



Grækenland

implementerer de nødvendige permanente tiltag til at korrigere

sit uforholdsmæssigt store underskud senest i 2006 og stræber efter en

yderligere strukturel reduktion af underskuddet i retning af det i

programmet angivne mellemfristede mål. For at sikre en tilfredsstillende

bevægelse i retning af referenceværdien for gældskvoten opfordres

Grækenland desuden til at øge indsatsen for at identificere og kontrollere

faktorer udover nettolåntagning, som påvirker gældsniveauet. I forhold til at

sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed opfordres Grækenland

til at kontrollere de offentlige pensionsudgifter og hurtigt implementere de

vedtagne pensionsreformer. Endelig opfordres Grækenland til at forbedre

indsamlingen og behandlingen af data for den offentlige sektor, herunder

særligt gennem mekanismer til hurtig og korrekt tilvejebringelse af

budgetdata.



Cypern –

i overensstemmelse med programmet – ved tiltag af permanent

karakter sikrer, at den budgetmæssige konsolidering mod den

mellemfristede budgetmålsætning fastholdes efter korrektionen af det

uforholdsmæssigt store underskud. Desuden opfordres Cypern til at

iværksætte yderligere reformer på pensions- og sundhedsområdet med

henblik på at styrke holdbarheden af de offentlige finanser.



Malta

fuldt ud implementerer strategiens budgettiltag for 2006 og sikrer

korrektionen af det uforholdsmæssige store budgetunderskud. Desuden

opfordres Malta til at sikre, at gældsraten falder mod Stabilitets- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files





Vækstpagtens referenceværdi på 60 pct. af BNP fra 2006 og frem. Endelig

bør Malta styrke holdbarheden af de offentlige finanser ved at gøre

yderligere fremskridt i design og implementering af reformer på pensions-

og sundhedsområdet.

Spanien

fastholder en stærk budgetmæssig position, især set i lyset af det

store underskud på betalingsbalancen. Desuden opfordres Spanien til at

implementere de annoncerede tiltag, der kan modvirke de negative effekter

af en aldrende befolkning.

Italien

gennemfører de planlagte strukturelle tiltag i 2006 og 2007 for at sikre

korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2007 på en

troværdig og vedvarende måde,

specificerer de underliggende tiltag for 2007 og de sidste år af program-

perioden og sikrer, at tilpasningen mod MTO forbliver i overensstemmelse

med Stabilitets- og vækstpagtens krav,

sikrer, at den offentlige gæld aftager hurtigere mod 60 pct. af BNP,

herunder er opmærksom på andre faktorer end nettolåntagningen, som

bidrager til et stigende gældsniveau,

forbedrer budgetprocessen ved at øge gennemsigtigheden og effektivt

implementere mekanismer til overvågning og kontrol af udgiftsudviklingen.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Danmarks eget konvergensprogram blev behandlet på rådsmødet den 24. januar

2006.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om de opdaterede

konvergens- og stabilitetsprogrammer fra 2005 for Portugal, Irland,

Storbritannien, Litauen, Polen, Tyskland, Nederlandene, Frankrig, Grækenland,

Cypern, Malta, Spanien og Italien. Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets-

og konvergensprogrammer blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN den 11. oktober 2005.

Holdning

Dansk holdning

Fra regeringens side vil man generelt kunne støtte Rådets udtalelser i den form,

der kan opnås enighed om.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte udkast til rådsudtalelser om stabilitets- og

konvergensprogrammerne for Portugal, Irland, Storbritannien, Litauen, Polen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tyskland, Nederlandene, Frankrig, Grækenland, Cypern, Malta, Spanien og

Italien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2b:

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

vedr. Italien

Resumé: Rådet ventes at vurdere, at Italiens tiltag i opfølgning på henstillingen af 28. juli 2005

– der anbefaler Italien at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør

senest i 2007 – synes at sikre tilstrækkelige fremskridt i 2006 i forhold til en endelig

korrektion af underskuddet i 2007, men at korrektionen kritisk afhænger af gennemførelsen af

2006-budgettet samt specificering og implementering af væsentlige nye tiltag i 2007.

Baggrund

Italiens offentlige budgetsaldo vurderedes at have overholdt Traktatens

referenceværdi for underskuddet på 3 pct. af BNP, indtil Eurostat i maj 2005

offentliggjorde reviderede budgettal for Italien, der pegede på budgetunderskud

på 3,1 pct. af BNP i 2003 og 2004. Italiens statistikinstitut offentliggjorde kort

efter i maj 2005 nye opgørelser, der pegede på underskud på 3,2 pct. af BNP i

2001, 2003 og 2004.

I lyset af Italiens offentlige finanser iværksatte Kommissionen proceduren vedr.

uforholdsmæssigt store underskud (EDP) for Italien i kraft af vedtagelsen af en

rapport under Traktatens artikel 104.3 i juni 2005.

F.s.v.a.

Traktatens underskudskriterium

konstaterede Kommissionen, at Italiens

overskridelse af 3-procentsgrænsen ikke skyldes et

exceptionelt

økonomisk

tilbageslag (negativ vækst eller et akkumuleret produktionstab i en længere periode

med meget lav vækst i forhold til potentialet). Italiens BNP-vækst var lav, men

positiv, og væksten havde først fra 2002 ligget under sit lave potentielle niveau på

ca. 1,5 pct. af BNP, mens produktionen havde ligget lidt under sit potentielle

niveau i 2003 og 2004.

Kommissionen konstaterede endvidere, at underskuddets overskridelse af 3-

procentskriteriet ikke var

midlertidigt.

Underskuddet udgjorde således mere end 3

pct. af BNP i både 2003 og 2004. Underskuddet vil ifølge Kommissionens

prognose endvidere stige i 2005 og 2006.

Budgetudviklingen bekræftede, at Italiens budgetstilling ikke har givet en

tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen i tilfælde af normale

konjunkturudsving, som påpeget i gentagne rådsudtalelser om de italienske

stabilitetsprogrammer. Kommissionen konkluderede således, at Traktatens

underskudskriterium ikke var opfyldt.

F.s.v.a.

Traktatens gældskriterium

konstaterede Kommissionen, at den offentlige

gæld var langt over 60 pct. af BNP, samt at gælden kun er faldet med lav

hastighed gennem en årrække og har ligget stort set uændret på ca. 106-107 pct. af

BNP siden 2003 og fortsat ventes at ligge på dette niveau i 2005-2006. De senere

års langsommere eller manglende gældsreduktion skyldes især et markant fald i de

primære budgetoverskud fra ca. 5 pct. af BNP i 1999-2000 til ca. 2 pct. af BNP i

2004 samt operationer, der teknisk ikke øger underskuddet, men øger gælden

(stock-flow justeringer). Kommissionen konkluderede således, at Traktatens

gældskriterium ikke var opfyldt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens rapport tog – udover Traktatens underskuds- og gældskriterier –

ligeledes hensyn til, om det offentlige underskud oversteg de offentlige

investeringsudgifter, samt til alle andre relevante faktorer, herunder landets

økonomiske og budgetmæssige situation på mellemlang sigt. Kommissionen

vurderede således faktorer vedrørende konjunkturforhold og potentiel vækst,

strukturreformer, offentlige investeringer, de strukturelle underskud, Italiens

indsats for finanspolitisk konsolidering i gode tider, udgifter til uddannelse samt

forskning og udvikling, engangstiltag i relation til budgettet, finanspolitikkens

langsigtede holdbarhed, og andre relevante faktorer, herunder erfaringerne med

Italiens makroøkonomiske skøn, udgiftskontrol og statistisk styring.

Kommissionens overordnede vurdering var, at de relevante faktorer understøttede

den konklusion, at Italien samlet set ikke opfyldte Traktatens krav vedrørende

offentlige finanser.

I lyset af udtalelser fra den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) og

Kommissionen vedtog Rådet i juli 2005 en beslutning om eksistensen af et

uforholdsmæssigt stort underskud i Italien, jf. Traktatens artikel 104.6, samt en

henstilling til Italien om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort

underskud til ophør, jf. Traktatens artikel 104.7. Rådshenstillingen til Italien

anbefalede flg.:



de italienske myndigheder bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt

stort budgetunderskud til ophør hurtigst muligt og senest i 2007; Rådet

fastlægger en frist til den 12. januar 2006 for den italienske regerings

iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger;

de italienske myndigheder bør sikre en troværdig og holdbar reduktion af

underskuddet under 3 pct. af BNP og med henblik herpå:



sikre en streng implementering af 2005-budgettet,



gennemføre de nødvendige tiltag for at sikre en samlet reduktion af det

strukturelle underskud på mindst 1,6 pct. af BNP i løbet af 2006-2007,

idet mindst halvdelen af korrektionen bør gennemføres i 2006;

de italienske myndigheder bør sikre, at den offentlige bruttogæld mindskes

tilstrækkeligt og nærmer sig referenceværdien med tilfredsstillende

hastighed.



Indhold

Kommissionen har den 22. februar 2006 offentliggjort en meddelelse, der

vurderer Italiens tiltag i opfølgning på Rådets henstilling om gennemførelse af

strukturelle budgetforbedringer på 1,6 pct. af BNP samlet i 2006-2007, herunder

mindst halvdelen i 2006, med henblik på at sikre korrektion af det

uforholdsmæssigt store underskud i 2007.

Italiens budget for 2006, vedtaget af Parlamentet den 22. december 2005,

indeholder budgetforbedrende tiltag svarende til ca. 2 pct. af BNP og

budgetforringende tiltag svarende til ca. 0,5 pct. af BNP, hvilket med

udgangspunkt i det estimerede 2005-underskud på ca. 4,3 pct. af BNP vurderes at

kunne sikre et underskud på ca. 3,5 pct. af BNP i 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Italien har endvidere i december 2005 fremlagt et stabilitetsprogram, der sigter på

at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2007 gennem strukturelle

budgetforbedringer på 0,9 pct. af BNP i både 2006 og 2007 (ca. 1,8 pct. af BNP

samlet i 2006-2007, d.v.s. mere end den anbefalede stramning på 1,6 pct. af BNP)

for herefter at sikre yderligere fremskridt i retning af et mellemfristet balanceret

budget, jf. tabel 1. Programmet indeholder imidlertid ikke for 2007 konkret

information om de budgettiltag, der skal sikre at budgetmålene realiseres.

Tabel 1: Italiens offentlige finanser: budgetudvikling og strukturelle

budgetforbedringer i rådshenstillingen til Italien og i Italiens stabilitetsprogram

2004

Anbefalet offentlig saldo

(henstilling af 28. juli 2005)

Stabilitetsprogrammets mål for

offentlig saldo

Anbefalet strukturel

budgetforbedring

(henstilling af 28. juli 2005)

Stabilitetsprogrammets mål for

strukturelle budgetforbedringer

I) Improvement in the CAB

net of one-offs.

2005

-4,3

-3,2

-4,3

2006

> -4,0

-3,5

≥0,8+

0,3

0,9

2007

> -3,0

-2,8

0,8

0,9

-2,1

≥1,6

total

0,6

2008

Kommissionen vurderer, at en fuld implementering af 2006-budgettet vil være

konsistent med den anbefalede strukturelle budgetforbedring på 0,8 pct. af BNP i

2006 givet realistiske vækstforudsætninger, men at realiseringen af dette

budgetmål er forbundet med usikkerhed knyttet til især den planlagte

udgiftskontrol. Kommissionen påpeger endvidere, at Italien ikke har fremlagt

konkrete oplysninger om tiltagene rettet mod målene for 2007. Det italienske

program kan undervurdere de nødvendige budgetforbedringer, herunder fordi

budgetplanerne ikke tager tilstrækkelig højde for udgifter til lønstigninger for

offentligt ansatte.

Kommissionen vurderer samlet, at



Italiens 2006-budget vil sikre passende fremskridt mod korrektionen af

underskuddet i 2007, hvis det gennemføres fuldt ud og væksten udvikler sig

som forudsat

Italien for 2007 har som mål at sikre strukturelle budgetforbedringer og et

korrigeret underskud i overensstemmelse med henstillingen, men at

Korrektionen af underskuddet i 2007 er forbundet med væsentlig

usikkerhed og afhænger af en effektiv implementering af 2006-budgettet

samt specificering og implementering af væsentlige yderligere

budgetforbedrende tiltag for 2007

Kommissionen slutter at det ikke er aktuelt med yderligere skridt i proceduren

vedrørende uforholdsmæssigt store underskud.

På rådsmødet den 14. marts ventes ECOFIN i lyset af Kommissionens analyse at

vurdere – evt. i form af rådskonklusioner – at Italiens tiltag i opfølgning på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henstillingen af 28. juli 2005 synes at sikre tilstrækkelige fremskridt i 2006 i

forhold til en endelig korrektion af underskuddet i 2007, men at korrektionen

kritisk afhænger af gennemførelsen af 2006-budgettet og af specificering og

implementering af væsentlige nye tiltag i 2007.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedrørende opfølgning på Rådets henstilling til Italien har ikke tidligere

været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen vedrørende Rådets henstilling til

Italien blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 12. juli

2005 (mhp. forhandlingsoplæg).

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side deles den vurdering, at Italien f.s.v.a. 2006 har planlagt tiltag i

overensstemmelse med henstillingen, og at tiltagene foreløbigt synes at ville sikre

tilstrækkelige fremskridt i 2006, hvis de gennemføres fuldt ud og de

makroøkonomiske antagelser holder, og at Italien f.s.v.a. 2007 har behov for at

specificere og gennemføre væsentlige yderligere tiltag for at sikre korrektionen af

underskuddet i 2007.

Fra dansk side finder man, at det vil være i Italiens egen interesse at sikre en

effektiv korrektion af underskuddet som led i en samlet konsoliderings- og

reformstrategi – rettet mod strukturel balance eller overskud på de offentlige

finanser og finanspolitisk holdbarhed på lang sigt – der er vigtig for at sikre den

samlet set bedst mulige udvikling i den italienske økonomi, herunder en højere

strukturel vækst og beskæftigelse.

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at støtte en vurdering – evt. i form af

rådskonklusioner – der finder, at Italiens tiltag i opfølgning på henstillingen af 28.

juli 2005 synes at sikre tilstrækkelige fremskridt i 2006 i forhold til en endelig

korrektion af underskuddet i 2007, men at korrektionen kritisk afhænger af

gennemførelsen af 2006-budgettet og af specificering og implementering af

væsentlige nye tiltag i 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3a:

Revisionsrettens årsberetning for 2004

Resumé: På mødet i ECOFIN den 14. marts 2006 forventes Rådets henstilling til Europa-

Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for

2004 vedtaget.

I revisionserklæringen for 2004 anfører Revisionsretten, at regnskabet - med visse reservationer

grundet svagheder ved Kommissionens regnskabsførelse - generelt giver et retvisende billede af

Fællesskabernes indtægter og udgifter samt dets finansielle stilling. Revisionsretten ser sig fortsat

ikke i stand til at afgive en revisionserklæring uden forbehold for, om de transaktioner, der ligger

til grund for regnskabets betalinger, er lovlige og formelt rigtige.

Efter dansk opfattelse er det utilfredsstillende, at Revisionsretten atter må afgive en

revisionserklæring med væsentlige forbehold for gennemførelsen af EU’s budget. Når det har vist

sig så vanskeligt at gennemføre EU-budgettet på en fuldt tilfredsstillende måde, kan dette efter

regeringens opfattelse ikke ses uafhængigt af EU-budgettets størrelse og kompleksitet. Endvidere

bemærkes, at Retten i de seneste år og særligt i revisionserklæringen for 2004 kan notere en

række fremskridt i den finansielle forvaltning og interne kontrol af EU-budgettet hos såvel

Kommissionen som medlemsstaterne. Dertil kan føjes, at Kommissionens køreplan hen imod en

”positiv DAS” giver grund til forsigtig optimisme.

Fra dansk side har man siden Rådets decharge 2002-behandling fremlagt og fået tilslutning til

en række forslag, der kan medvirke til at forbedre gennemførelsen af EU’s budget og informatio-

nen herom. Forslagene har alle haft til formål at få styrket det tværgående samarbejde - og

dermed fremme en mere kvalificeret dialog - om den finansielle styring og kontrol af

Fællesskabets betalinger mellem Kommissionen, medlemsstaterne og Revisionsretten. I forlængelse

heraf har man fra dansk side fremlagt en række forslag til elementer, der bør indgå i Rådets

decharge 2004-henstilling til Parlamentet. De danske initiativer er i tilfredsstillende omfang

indarbejdet i det foreliggende udkast til rådshenstilling.

På denne baggrund forventes, at man fra dansk side kan tilslutte sig Rådets henstilling til

Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet

for 2004.

Baggrund og indhold

På mødet i ECOFIN den 24. november 2005 præsenterede Revisionsretten sin

årsberetning for regnskabsåret 2004 med tilhørende revisionserklæring. Herefter

er beretningen blevet behandlet i Rådets budgetudvalg med henblik på

udarbejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-Parlamentet om meddelelse af

decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276, stk. 1 i

EF-traktaten. Henstillingen forventes vedtaget i ECOFIN den 14. marts 2006.

Det bemærkes, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen

for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276, stk. 2 i EF-traktaten. Rådets

henstilling, der indeholder en række anbefalinger og synspunkter, indgår som en

del af Parlamentets beslutningsgrundlag.

Kommissionen skal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at

efterkomme bemærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets

henstilling om decharge, jf. artikel 276, stk. 3 i EF-traktaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelt om årsberetningen og revisionserklæringen

Revisionsrettens årsberetning, der omhandler samtlige indtægter og udgifter i

Fællesskabet, offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Beretningen har

forinden været oversendt til Fællesskabets øvrige institutioner med henblik på

indhentning af besvarelser til Revisionsrettens bemærkninger, jf. artikel 248, stk. 4

i EF-traktaten.

Som en vigtig del af beretningsarbejdet har Revisionsretten siden 1995 afgivet en

revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for disse institutioners

behandling af EF’s regnskab og dermed Kommissionens gennemførelse af

budgettet, jf. også EF-traktatens artikel 248, stk. 1. Revisionserklæringen omtales

typisk som DAS’en, der er en forkortelse for ”la déclaration d’assurance”, som

direkte oversat betyder forsikrings- eller sikkerhedserklæringen. Erklæringen hviler

på Revisionsrettens kontrol af regnskabernes rigtighed og de underliggende

transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Regnskabernes rigtighed

Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører for at kunne afgive en

erklæring om regnskabernes rigtighed, er at få rimelig sikkerhed for, at alle

Fællesskabets indtægter og udgifter og hele dets formue er registrerede, og at

regnskaberne giver et retvisende billede af den finansielle stilling ved

regnskabsårets udgang. I den forbindelse efterprøves følgende aspekter ved

regnskaberne: Fuldstændighed, faktisk forekomst (herunder tilstedeværelse og

ejendomsret), målbarhed (herunder værdiansættelse), regnskabsopstilling samt

offentliggørelse.

revisionserklæringen for 2004

anfører Revisionsretten, at regnskabet - med visse

reservationer grundet svagheder ved Kommissionens regnskabsførelse - generelt

giver et retvisende billede af Fællesskabernes indtægter og udgifter samt dets

finansielle stilling ved regnskabsårets udgang. Revisionsretten påpeger særligt, at

Kommissionen mangler effektive procedurer for intern kontrol af diverse

indtægter og forskud, og Retten kan derfor ikke være sikker på, at transaktionerne

vedrørende diverse debitorer er opført korrekt og med det fulde beløb.

De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører for at kunne afgive en

erklæring om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, er

at tilvejebringe tilstrækkeligt mange direkte og indirekte revisionsbeviser som

dokumentation for, at de transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne, er i

overensstemmelse med de gældende regler og kontrakter, og at beløbet for disse

transaktioner er beregnet korrekt. I den forbindelse efterprøves, om de enkelte

transaktioner er gennemført i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og

om der på det givne tidspunkt var bevillinger på budgettet til at dække

transaktionen.

revisionserklæringen for 2004

noterer Revisionsretten sig de fremskridt,

Kommissionen har gjort for at reformere sit interne kontrolsystem og den

positive effekt heraf på lovligheden og den formelle rigtighed af Kommissionens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

interne udgiftsforvaltning. Der skal imidlertid stadig gøres en indsats for at få

reformen til at fungere effektivt.

Endvidere fastslår Retten, at Kommissionens og medlemsstaternes

implementering af Det Integrerede Forvaltnings- og Kontrolsystem (IFKS) - som

dækker knap 60 pct. af udgifterne under den fælles landbrugspolitik - har givet

positive resultater. Rettens revision viste, at IFKS, når det anvendes korrekt, er et

effektivt system til begrænsning af risikoen for uretmæssige udgifter.

På grundlag af resultaterne af revisionen anfører Retten i sin erklæring om de

enkelte dele af budgettet, at de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet

for 2004, som helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige, for så vidt angår hele

indtægtssiden, alle indgåede forpligtelser samt betalingerne inden for det

administrative område og - med visse forbehold - førtiltrædelsesstrategien.

Hvad angår de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed på de

øvrige områder af budgettet konstaterer Revisionsretten, at der stadig er fejl, som

indvirker væsentligt på udbetalingerne. Revisionsretten definerer fejl som

transaktioner, som er bogført ukorrekt, eller som ikke er i overensstemmelse med

gældende love og forskrifter. Der sondres i øvrigt mellem to typer af fejl:

Substansfejl, der indvirker på beløbene for de transaktioner, som ligger til grund

for betalingerne, og formelle fejl uden kvantificerbar beløbsmæssig effekt på de

underliggende transaktioner.

Retten har tidligere understreget, at konstaterede fejl ikke kan anvendes som indi-

kator for omfanget af formodet eller konstateret svig (forsætlig handling eller

undladelse) mod fællesskabsbudgettet, idet svig er en kriminel adfærd, der først

kan kvalificeres som sådan efter en retlig procedure. I de tilfælde, hvor der fore-

tages fejludbetalinger, er der derfor primært tale om, at den økonomiske forvalt-

ning og kontrollen hermed ikke fungerer effektivt nok.

Retten tager forbehold for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed på følgende områder:

a) De udgifter til den fælles landbrugspolitik, som ikke er omfattet af Det

Integrerede Forvaltnings- og Kontrolsystem (IFKS), eller hvor IFKS ikke

anvendes rigtigt, er forbundet med større risiko, fordi kontrolsystemerne er

mindre effektive. Kontrol af landbrugsstøtte, som ikke er omfattet af IFKS,

og som foretages efter, at udbetalingen har fundet sted, giver ikke rimelig

sikkerhed for, at fællesskabslovgivningen er overholdt. Retten konkluderer, at

der stadig er fejl, som indvirker væsentligt på landbrugsudgifterne taget under

ét.

b) For strukturforanstaltningerne gælder det, at der fortsat er svagheder i

medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer. Disse systemer bør i

større eller mindre grad forbedres for fuldt ud at kunne overholde de fastsatte

krav til forvaltningen om effektiv daglig kontrol og/eller kravet om uafhængig

stikprøvekontrol af operationerne. Både i den nuværende (2000-2006) og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foregående (1994-1999) programmeringsperiode blev der fundet mange fejl i

de anmeldelser af udgifterne, som er grundlaget for Kommissionens

betalinger.

c) For de interne politikkers vedkommende giver Rettens revision af

overvågnings- og kontrolsystemerne og de underliggende transaktioner ikke

tilstrækkelig sikkerhed for, at betalingerne er lovlige og formelt rigtige på trods

af de forbedringer, der er sket på nogle områder. Risikoen for fejl vil

formentlig fortsat bestå, medmindre retsgrundlaget ændres, ordningerne for

godtgørelse af omkostninger forenkles og procedurer/instrukser på de

forskellige programmer præciseres.

d) Hvad angår foranstaltningerne udadtil, har forbedringerne af Kommissionens

overvågnings- og kontrolsystemer endnu ikke haft nogen effekt i de

organisationer - NGO’er, modtagerregeringer og internationale organisationer

- der gennemfører aktionerne. Retten konstaterede relativt mange fejl i

betalingerne, der skyldes, at de interne kontrolsystemer i

modtagerorganisationerne fungerer dårligt. Kommissionen bør anlægge en

samlet strategi for overvågning, kontrol og revision af disse organisationer.

bilaget

nedenfor er der redegjort nærmere for Revisionsrettens kritikpunkter.

Rettens årsberetning indeholder ingen kritiske bemærkninger om Danmark, der

dog er nævnt enkelte steder i forbindelse med Rettens undersøgelser og i en række

tabeller og figurer. Retten har i forbindelse med revisionen af regnskabet for 2004

besøgt Danmark 2 gange.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets decharge-henstilling

som indledningsvist nævnt indgår som en del af Parlamentets beslutningsgrundlag.

Parlamentet forventes at træffe sin decharge-beslutning i slutningen af april 2006.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for

Revisionsretten, jf. EF-traktatens artikel 248, stk. 3. Dette indebærer bl.a., at

Rigsrevisionen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al

korrespondance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen. Rigsrevisor har på

denne baggrund udarbejdet et faktuelt notat af 9. januar 2006 til statsrevisorerne

om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning, revisionserklæring og

særberetninger for regnskabsåret 2004. Hovedformålet med dette notat er at

orientere statsrevisorerne om Rettens revisionserklæring for regnskabsåret 2004

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samt resultaterne af de undersøgelser, som Retten har gennemført på de enkelte

forvaltningsområder.

Regeringens holdning

Fortsat ”negativ DAS” - men også fremskridt

Revisionsretten har nu 11 år i træk afgivet en revisionserklæring med

væsentlige

forbehold for budgetgennemførelsen,

hvilket regeringen finder utilfredsstillende. Det

drejer sig hovedsageligt om de dele af udgiftsbudgettet, hvor forvaltningen er delt

mellem Kommissionen og medlemsstaterne (med den fælles landbrugspolitik og

strukturforanstaltningerne som hovedområder). Når det gennem årene har vist sig

så vanskeligt at gennemføre EU-budgettet på en fuldt tilfredsstillende måde i

praksis, kan dette efter regeringens opfattelse ikke ses uafhængigt af EU-budget-

tets størrelse og kompleksitet. Her kan peges på følgende

særlige aspekter ved EU-

budgetgennemførelsen:



EU’s budget er gennem årene vokset særligt som følge af Unionens

udvidelse, senest med de 10 nye medlemslande den 1. maj 2004.

Såvel forvaltningen som kontrollen af EU’s budget er en kompliceret

opgave, idet budgettet er fordelt på mange forskelligartede og geografisk

spredte organer, der rækker fra Kommissionens centrale forvaltning over

national, regional og lokal forvaltning til det meget store antal lokale

støttemodtagere (institutioner, enkeltpersoner m.m.) på de forskellige

politikområder.

De nævnte træk ved budgetgennemførelsen forstærkes af den store

variation i medlemsstaternes administrations- og regnskabskulturer,

traditioner og praksis, hvilket vanskeliggør reguleringen af den samlede

budgetgennemførelse og dermed brugen af relativt ensartede forvaltnings-,

kontrol- og sanktionsmekanismer.



Der er dog ikke tale om nogen fastlåst og dermed statisk situation, idet

Revisionsretten - trods de gennem årene gentagne forbehold i

revisionserklæringen - anerkender de

fremskridt i den finansielle forvaltning og interne

kontrol af EU’s budget,

der har fundet sted i de seneste år og som også kan aflæses i

Rettens revisionserklæring for 2004. Det drejer sig i hovedsagen om følgende

fremskridt:



Revisionsretten har i sine seneste årsberetninger anerkendt Kommissionens

gennemgribende modernisering af sin forvaltning og kontrol af

Fællesskabets midler som led i den interne reformproces, der blev

påbegyndt i år 2000. Et vigtigt element i reformprocessen er den endnu ikke

helt afsluttede modernisering af Kommissionens regnskabssystemer og

regnskabsaflæggelse.

Revisionsretten har ligeledes i de seneste år udtalt sig positivt om de

stedfundne forbedringer i Kommissionens årlige aktivitetsrapportering, der



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indgår som et vigtigt element i Kommissionens interne finansielle kon-

trolsystem. Det gælder også generaldirektørernes årlige ledelseserklæringer

om budgetgennemførelsens kvalitet, selvom erklæringerne endnu ikke i

tilstrækkeligt omfang kan indgå i Revisionsrettens arbejde.



I revisionserklæringen for 2004 noterer Revisionsretten sig de fremskridt,

Kommissionen har gjort for at reformere sit interne kontrolsystem og den

positive effekt heraf på lovligheden og den formelle rigtighed af

Kommissionens interne udgiftsforvaltning. Der skal imidlertid efter Rettens

opfattelse stadig gøres en yderligere indsats for at få reformen til at fungere

effektivt.

Retten kan i sin revisionserklæring for 2004 endvidere for første gang

fastslå, at Kommissionens og medlemsstaternes arbejde med at få

gennemført Det Integrerede Forvaltnings- og Kontrolsystem (IFKS) har

givet positive resultater. IFSK er det vigtigste redskab til forvaltning og

kontrol af arealstøtten og dyrepræmieordningerne og dækker knap 60 % af

udgifterne under den fælles landbrugspolitik. Rettens revision viste, at

IFKS, når det anvendes korrekt, er et effektivt system til begrænsning af

risikoen for uretmæssige udgifter.

Endelig anføres det i revisionserklæringen for 2004 - til forskel fra sidste år -

at de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet for 2004, som helhed

betragtet er lovlige og formelt rigtige, for så vidt angår

førtiltrædelsesstrategien. Retten understreger dog i den forbindelse, at der

for alle programmers og instrumenters vedkommende stadig består en

risiko

relateret

til

organisationer,

der

gennemfører

førtiltrædelsesstrategien i kandidatlandene.



Det er opmuntrende, at Revisionsretten - ihukommende EU-budgettets størrelse

og kompleksitet - trods alt har kunnet konstatere fremskridt i EU-budgetgennem-

førelsens kvalitet. Efter dansk opfattelse er det imidlertid helt nødvendigt, at der

fortsat leveres et langt og sejt træk fra alle involverede parter, førend man kan se

en tydelig bevægelse hen imod en revisionserklæring med færre eller ingen

forbehold (en ”positiv DAS”). Baseret på Rettens gentagne kritikpunkter - særligt

af fejl i betalingerne på støttemodtagerniveau - synes der især at være

behov for

yderligere fremskridt i medlemsstaternes forvaltning og kontrol af fællesskabsbetalingerne.

væsentligt bidrag til fortsatte fremskridt vil her være gennemførelsen af en mere

ensartet intern kontrol og revision af Fællesskabets bevillinger på alle

forvaltningsniveauer, således som det er foreslået i Revisionsrettens udtalelse om

etableringen af ”én enkelt revisionsmodel” - den såkaldte ”single audit”.

På denne baggrund har man

fra dansk side

siden Rådets decharge 2002-behandling

fremlagt og fået tilslutning til en række forslag, der kan medvirke til at forbedre

gennemførelsen af EU’s budget og informationen herom. Forslagene har alle haft

til formål at få styrket det tværgående samarbejde - og dermed fremme en mere

kvalificeret dialog - om den finansielle styring og kontrol af Fællesskabets

betalinger mellem Kommissionen, medlemsstaterne og Revisionsretten. De

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

danske initiativer er derfor overvejende blevet udformet med henblik på at opnå

større gennemsigtighed i Kommissionens og Rettens afrapportering af kontrol- og

revisionsresultaterne og de bagvedliggende forudsætninger herfor.

Kommissionens køreplan hen imod en ”positiv DAS” giver grund til forsigtig op-

timisme

Kommissionen fremlagde den 15. juni 2005 en køreplan for indførelse af en inte-

greret struktur for intern kontrol. Køreplanen indeholder forslag til en række

foranstaltninger på fællesskabsniveau og nationalt niveau til en styrket intern

kontrol med EU-budgettet. Fuldt gennemført skulle køreplanen gerne sætte Revi-

sionsretten i stand til med tiden at afgive en revisionserklæring med færre eller in-

gen forbehold for lovligheden og rigtigheden af Fællesskabets betalinger - helt ned

til den enkelte støttemodtagers niveau - med andre ord en (mere) ”positiv DAS”.

Fra dansk side har vi forholdt os positivt til Kommissionens køreplan som helhed,

idet planen stiller en række fornuftige krav til Kommissionen selv og

medlemsstaterne, der sammenlagt kan forbedre budgetgennemførelsen og

rapporteringen herom. Det gælder for medlemsstaternes vedkommende bl.a.

forslag om afgivelse af ledelses- og revisionserklæringer på højt nationalt niveau

samt større inddragelse af de overordnede, nationale revisionsorganer (i Danmark

Rigsrevisionen) i den eksterne kontrol med og rapportering om

fællesskabsbetalingerne. Dertil kommer, at køreplanens mange forslag lægger op

til, at Rådet styrker sin egen indsats i spørgsmål om kontrol og revision af EU’s

budgetforvaltning, hvilket vi fra dansk side længe har arbejdet for.

Væsentlige dele af Kommissionens køreplan er stødt på modstand fra et flertal af

medlemsstater, og herunder særligt forslaget om supplerende erklæringsafgivelse

på højt nationalt niveau. Der er dog grund til forsigtig optimisme for så vidt angår

køreplanens fortsatte fremdrift. Således vedtog Rådet på sit møde den 8.

november 2005 en række nyttige konklusioner, der delvist støtter op om Kommis-

sionens køreplan, ligesom Rådet vil arbejde videre med køreplanens enkelte dele

med henblik på at afhjælpe mangler i den nuværende interne kontrolstruktur.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Revisionsrettens årsberetning for 2004 har tidligere været forelagt

Folketingets Europaudvalg til orientering den 18. november 2005 forud for mødet

i ECOFIN den 24. november 2005.

BILAG

Revisionsrettens kritikpunkter

Revisionsretten har også i sin årsberetning for 2004 måttet afgive en

revisionserklæring med forbehold for de underliggende transaktioners lovlighed

og formelle rigtighed på hovedparten af Fællesskabets udgiftsområder.

Forbeholdet dækker størsteparten af Fællesskabets politikområder svarende til ca.

89 % eller ca. 93 mia. euro af det samlede udgiftsbudget. Dette må imidlertid ikke

forveksles med, at en tilsvarende andel af de underliggende betalinger på de

”forbeholdsbelagte” udgiftsområder, er fejlbehæftede. Retten offentliggør ganske

vist ikke længere fejlprocenter for beløbene i de underliggende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betalingstransaktioner, men Rettens tidligere offentliggjorte bedste skøn over det

samlede omfang af de fejlbehæftede beløb indicerer, at kun en lille procentdel af

fællesskabsbetalingerne må antages at være fejlbehæftet.

Rettens forbehold for fællesskabsbetalingernes lovlighed og formelle rigtighed

hænger sammen med en række delvist tilbagevendende kritikpunkter af såvel

Kommissionens som medlemsstaternes finansielle forvaltning og kontrol af

Fællesskabets politikker. I det følgende vil der blive redegjort for de væsentligste

kritikpunkter på de politikområder, hvor Retten har taget forbehold, jf. også

omtalen heraf i revisionserklæringen for 2004 (se siderne 3-4 ovenfor):

Vedrørende den fælles landbrugspolitik - der forvaltes i partnerskab mellem

Kommissionen og medlemsstaterne (delt forvaltning) og som beløb sig til godt 42

% af de endelige betalingsbevillinger i 2004 - bemærker Revisionsretten bl.a.:



Der er alvorlige mangler ved Det Integrerede Forvaltnings- og

Kontrolsystems (IFKS) funktion i Grækenland.

Medlemsstaternes kontrol af den landbrugsstøtte, som ikke er omfattet af

IFKS, giver ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at transaktionerne er i

overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

Kommissionens ledelseserklæring afgivet af Generaldirektøren for

Landbrug giver Retten begrænset sikkerhed, idet erklæringen vedrører

udgifter, der eventuelt senere kan give anledning til finansielle korrektioner.

Vedrørende strukturforanstaltninger - der ligeledes forvaltes i partnerskab mellem

Kommissionen og medlemsstaterne (delt forvaltning) og som beløb sig til 33 % af

de endelige betalingsbevillinger i 2004 - bemærker Revisionsretten bl.a.:



Rettens revision af medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer viste

bl.a., at støtteberettigelseskriterierne ikke blev ordentligt efterprøvet og at

kontrollen af, om medfinansierede ydelser faktisk blev leveret, var

utilstrækkelig. Dermed kunne der konstateres mange fejl i medlemsstaternes

udgiftsanmeldelser til Kommissionen vedrørende såvel den foregående som

den nuværende programperiode.

Kommissionens årlige aktivitetsrapporter og ledelseserklæringer på de

forskellige strukturfondsområder er blevet bedre, men rækkevidden og

virkningen af de forbehold eller reservationer, generaldirektørerne tager i

ledelseserklæringerne, bør præciseres yderligere.



Vedrørende interne politikker, inklusive forskning - der forvaltes af Kommis-

sionen uden at det nødvendigvis kræver inddragelse af medlemsstaternes

administrationer (direkte forvaltning) og som beløb sig til knapt 9 % af de

endelige betalingsbevillinger i 2004 - bemærker Revisionsretten bl.a.:

For en uddybning heraf henvises til finansministerens besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 2. marts 2005 (FIU

§ alm. del - § 7).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Rettens evaluering af Kommissionens overvågnings- og kontrolsystemer

viste bl.a., at IT-systemet vedrørende det 6. rammeprogram for forskning og

teknologisk udvikling ikke var fuldt operationelt og at Kommissionens

revisionsindsats var af for begrænset omfang.

Under Rettens substansrevision af enkelttransaktioner blev der atter fundet

for mange fejl på støttemodtagerniveau - først og fremmest i form af for

høje og/eller udokumenterede udgiftsanmeldelser.

I to af Kommissionens ledelseserklæringer vedrørende de interne politikker

(på områderne uddannelse og kultur samt sundhed og forbrugerbeskyttelse)

burde der være taget forbehold for budgetgennemførelsens kvalitet.

Vedrørende foranstaltninger udadtil (eksterne politikker) - der ligeledes forvaltes

af Kommissionen uden at det nødvendigvis kræver inddragelse af

medlemsstaternes administrationer (direkte forvaltning) og som beløb sig til knapt

5 % af de endelige betalingsbevillinger i 2004 - bemærker Revisionsretten bl.a.:



Der blev kun konstateret få fejl i Kommissionens forvaltnings- og

kontrolsystemer på delegationsniveau.

Derimod fandt Retten svagheder ved de interne kontrolsystemer og en

relativt høj fejlfrekvens hos de organisationer, der gennemfører projekterne.

De hyppigste fejl var, at de gældende procedurer for indgåelse af offentlige

aftaler ikke var overholdt, at der ikke var tilstrækkelig underliggende

dokumentation, og at der var anmeldt ikke-støtteberettigede udgifter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3b:

Rådets prioriteter for EU’s budget for 2007

Resumé: Rådet vil have en drøftelse af Rådets prioriteter for næste års budget, således at disse

kan fremføres i god tid, før Kommissionen fremlægger sit budgetforslag for 2007 i maj måned.

Konklusionerne har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Baggrund og indhold

Rådet vil have en drøftelse af Rådets prioriteter for næste års budget, således at

disse kan fremføres i god tid, før Kommissionen fremlægger sit budgetforslag for

2007 i maj måned.

2007-budgettet er det første under de nye finansielle perspektiver for 2007-2013,

som er en del af den nye inter-institutionelle aftale (IIA’en), der pt. forhandles

mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Forhandlingerne sker på

baggrund af den aftale om udgiftsrammerne, som blev indgået på Det Europæiske

Råd den 15.-16- december 2005.

Rådet forudsætter, at der opnås en sådan samlet aftale om en ny IIA og dermed

også om de samlede finansielle udgiftsrammer for 2007-13.

Det forventes, at der i Rådets konklusioner vil blive lagt betydelig vægt på at

komme godt fra start med udmøntningen af de finansielles perspektiver og den

forudsatte optagelse af Rumænien og Bulgarien.

En væsentlig prioritet vil være at sikre budgetdisciplin, som det også sker i

medlemslandene. Således skal de finansielle perspektiver overholdes med

tilstrækkelig margen i hver udgiftskategori til uforudsete udgifter, ligesom der skal

ske en retvisende og realistisk budgettering. Da det er første år i den nye

finansielle periode, forventes lagt særligt vægt på tilstrækkelige marginer til

uforudsete udgifter, hvilket ses som udtryk for god finansforvaltning.

Omprioritering forventes også understreget som et væsentligt instrument til at

sikre opfyldelsen af fremtidige behov.

Vedr. forpligtelsesbevillingerne forventes understreget, at disse skal afspejle reelle

og veldefinerede behov med inddragelse af absorptionskapacitet og inden for

rammerne af de finansielle perspektiver.

Vedr. betalingsbevillingerne (der er bestemmende for medlemslandenes faktiske

EU-bidrag) forventes Rådet at opfordre til, at budgetteringen baseres på realistiske

og veldefinerede behov. Det gælder ikke mindst budgetteringen af

strukturfondsbetalinger, idet Kommissionens ansvar for den realistiske

budgettering heraf forventes understreget.

Rådet forventes at gentage støtten til den aktivitetsbaserede budgettering, særligt

implementeringen af konkrete, målbare, opnåelige og relevante mål, passende

indikatorer og dækkende evalueringsprocedurer for alle fællesskabsprogrammer

med betydning for EU-budgettet – det gælder ikke mindst de programmer, hvor

der sker forlængelse og fastlæggelse af nye finansielle rammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig forventes Rådet, at drage specifikke konklusioner på en række konkrete

områder på 2007-budgettet:

Landbrug:

Som i tidligere år lægges der vægt på, at Kommissionen foretager et

realistisk skøn for udgifterne til EU’s landbrugsordninger, herunder særligt at der

sker en retvisende budgettering af betalingsbevillinger til landdistriktsstøtte.

Strukturfonde:

Der skal ske en retvisende budgettering af betalingsbevillingerne, og

Kommissionen opfordres til i rette tid at fremlægge opdaterede skøn herfor ikke

mindst set i lyset af optagelsen af de 10 nye medlemslande.

Eksterne politikker:

Rådet forventes at understrege, at alle programmer og aktioner

skal finansieres inden for det fastlagte udgiftsloft i de finansielle perspektiver.

Givet tidligere års erfaringer ventes behovet for tilstrækkelige marginer til

uforudsete udgifter særligt understreget for denne udgiftskategori. Der forventes

endvidere erindret om, at der skal sikres tilstrækkelige bevillinger til FUSP (den

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik).

Administration:

Rådet forventes at understrege behovet for, at der løbende sker

besparelser og rationaliseringer som følge af produktivitetsforbedringer, nye IT-

løsninger og reform af de administrative strukturer m.v. Dette skal ses i lyset af, at

effektivitet vurderes af stigende vigtighed som grundlag for fordeling af de

administrative ressourcer. Rådet forventes også i forlængelse heraf at opfordre alle

institutionerne til at fremlægge konkrete planer for opgørelse og realisering af

effektivitetsgevinster for 2007-13.

Pilot projekter:

Rådet forventes at opfordre Kommissionen til at sikre en

koordinering af pilotprojekter, så de følger EU’s prioriteringer og det samtidig

sikres, at kun realistiske og gennemførlige projekter igangsættes.

Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Høring

Sagen har været sendt i høring i Specialudvalget for Økonomisk politik.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige

konsekvenser. De statsfinansielle konsekvenser af EU’s budget for 2007 afhænger

af det endelige budget, som forventes vedtaget i december 2006.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

De forventede konklusioner kan støttes, idet der fra dansk side lægges stor vægt

på budgetdisciplin, herunder overholdelse af udgiftslofterne i de finansielle

perspektiver og sikring af en tilstrækkelig margen til uforudsete udgifter.

Andre landes holdninger

Det forventes, at alle lande kan støtte konklusionerne.