Europaudvalget 2005-06, Finansudvalget 2005-06
2716 - Økofin Bilag 3, FIU Alm.del Bilag 95
Offentligt
254787_0001.png
7. marts 2006
6.kt.
Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 14.
marts 2006
Dagsordenspunkt 2a:
Vurdering af opdaterede konvergens- og
stabilitetsprogrammer for Portugal, Irland,
Storbritannien, Litauen, Polen, Tyskland,
Nederlandene, Frankrig, Grækenland, Cypern, Malta
og Spanien og Italien
Supplerende bidrag vedrørende konvergensprogram for Polen og
stabilitetsprogram for Tyskland
Indhold
Konvergensprogram for Polen
Polens
underskud på den faktiske budgetsaldo
skønnes at udgøre 2,9 pct. af BNP i
2005 mod 3,8 pct. af BNP i 2004. På trods af lavere vækst i BNP end forventet er
underskuddet i 2005 faldet 1 procentpoint mere end skønnet i
stabilitetsprogrammet for 2004, bl.a. pga. højere skatteindtægter.
Den fremlagte konsolideringsplan, der reducerer underskuddet fra 2005 til 2008
med 1 procentpoint, baseres primært på en reduktion af de
offentlige udgifter
i 2007
og 2008. Reduktionen ventes at udgøre 2,5 pct. af BNP, hvoraf hovedparten sker i
sociale overførsler og subsidier. Selvom budgetunderskuddet skønnes lavere i
2005 og 2006 i det indeværende program sammenlignet med programmet for
2004, er konsolideringsstrategien mindre ambitiøs. Konvergensprogrammet for
2004 fremlagde en stramning på den faktiske budgetsaldo på 3,6 procentenheder
over perioden 2004-2007, medens stramningen i programmet for 2005 er
nedjusteret til 1,6 procentenheder. Skønnet for budgetunderskuddet for 2007 –
som er Polens deadline i forhold til korrektion af sit uforholdsmæssigt store
underskud, jf. Rådets henstilling af 5. juli 2004 – er anført til 2,2 pct., men udgør
4,1 pct. af BNP eksklusiv overskud i pensionsfonden.
Polens overgangsordning i forhold til Eurostats beslutning af marts 2004 (der
fastslår, at individuelle aktuariske fondsbaserede pensionsordninger ikke
medregnes i de offentlige finanser) ophører med indberetningerne vedr. offentlige
finanser fra 2007. Programmet indebærer, at budgetunderskuddet eksklusiv
overskud i pensionsfonden vil udgøre 4,1 pct. af BNP i 2007 og 3,7 pct. af BNP i
2008. De polske skøn for de offentlige finanser inkluderer imidlertid overskud i
pensionsfonden i 2007 og 2008, hvilket ikke er i overensstemmelse med Eurostats
beslutning, jf. tabel 5.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
254787_0002.png
2
Tabel 5
Makroøkonomiske nøgletal for Polen
2004
Offentlige finanser (pct. af BNP):
Offentlige indtægter
Offentlige udgifter (inkl. renter)
Faktisk budgetsaldo:
- inkl. overskud i pensionsfond
- ekskl. overskud i pensionsfond
Primær budgetsaldo
Offentlig gæld
Output gap
1
Konjunkturrenset
(Komm.)
1
Strukturel
(Komm.)
1,2
budgetsaldo
39,2
43
-3,8
-5,6
-1,3
41,9
0,4
-4,1
-4,1
2005
42,0
44,9
-2,9
-4,7
-0,2
42,5
0,1
-2,9
-2,9
2006
42,1
44,7
-2,6
-4,6
-0,1
45,0
0,3
-2,7
-2,7
2007
41,5
43,7
-2,2
-4,1
0,4
45,3
0,3
-2,3
-2,3
2008
40,5
42,4
-1,9
-3,7
0,6
45,4
0,6
-2,1
-2,1
2009
-
-
-
-
-
-
-
-
2010
-
-
-
-
-
-
-
-
budgetsaldo
Konjunkturrenset budgetsaldo
(Ungarn)
2
Øvrige nøgletal (pct.):
Real BNP-vækst
Inflation (HICP)
Beskæftigelsesvækst
Ledighed
(pct.
arbejdsstyrken)
af
-3,9
-2,8
-2,5
-2,1
-1,9
-
-
5,3
3,6
-0,3
18,8
3,3
2,2
1,6
17,8
4,3
1,5
1,0
16,7
4,6
2,2
1,1
15,7
5,0
2,5
1,0
14,7
-
-
-
-
-
-
-
-
Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.
Kilde: Konvergensprogram for Polen af januar 2006.
Den
offentlige gæld
ventes at stige ca. 3 procentpoint over perioden (fra 42,5 pct. af
BNP til 45,4 pct. af BNP), dvs. gælden ligger væsentligt under Stabilitets- og
vækstpagtens referenceværdi på 60 pct.
Inflationen
ventes at falde fra 2,2 pct. i 2005 til 1,5 pct. i 2006 for herefter at stige til
2,5 i 2008. Det primære mål for den polske pengepolitik er at sikre prisstabilitet.
Den pengepolitiske strategi er inflationsmålsætning på ca. 2,5 pct. med en margin
1. Programmet annoncerer ikke et mål for deltagelse i valutakurssamarbejdet
ERM II eller indtrædelsen i euro-området.
Konvergensprogrammets budgetskøn er baseret på en antagelse om, at
realvæksten
i BNP stiger fra 3 pct. i 2005 til 5 pct. i 2008. Det
konjunkturrensede
underskud -
som beregnet af Kommissionen på basis af informationer fra programmet -
skønnes at falde fra 2,9 pct. af BNP i 2005 til 2,1 pct. af BNP i 2008. Det
strukturelle underskud angives at være lig det konjunkturrensede underskud, idet
der ikke planlægges gennemførelse af betydelige engangstiltag. Programmet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
254787_0003.png
3
angiver som mellemfristet mål (MTO) et strukturelt underskud på 1 pct. af BNP,
som det forventer at opnå efter 2010, dvs. nogen tid efter programmets horisont.
Da Polens MTO er mere krævende end landets ”minimum benchmark” på -1,6
pct. af BNP, vil opfyldelsen af MTO indebære, at sikkerhedsmarginen for
overtrædelse af 3 pct.-grænsen for offentlige overskud bliver overholdt.
Kommissionen fremhæver, at risici forbundet med konvergensprogrammet kan
påvirke budgetsaldoen negativt. Der fremhæves risici i form af bl.a. optimistiske
skatteelasticiter i 2006, optimistiske vækstskøn for BNP i slutningen af perioden
samt forsinket og ukomplet implementering af ”Hausner-planen”.
Kommissionen anfører, at programmet ikke er konsistent med korrektion af
uforholdsmæssigt store underskud i 2007, og Polen lever dermed ikke op til
Rådets henstilling under Traktatens artikel 104(7) af juli 2004. Underskuddet på
den faktiske budgetsaldo skønnes at udgøre 4,1 pct. af BNP i 2007, dvs. væsentligt
over 3 pct.-grænsen. Kommissionen vurderer således, at en væsentlig yderligere
strukturel budgetforbedring vil være nødvendig for at korrigere det
uforholdsmæssigt store underskud inden for den fastsatte tidsfrist. På baggrund
heraf oplyser Kommissionen, at den vil foreslå yderligere skridt i proceduren for
uforholdsmæssigt store underskud i forhold til Polen.
Endelig vurderer Kommissionen, at der er lave risici forbundet med de offentlige
finansers langsigtede holdbarhed i Polen som følge af demografisk betingede
omkostninger. Gælden er under referenceværdien på 60 pct. af BNP, og udgifter
til pensioner og uddannelse ventes at falde 5,5 pct. af BNP over perioden 2008-
2050. Kommissionen vurderer dog, at fritagelse af bestemte grupper fra
pensionsreformen kan få negativ effekt på den langsigtede holdbarhed, især hvis
yderligere undtagelser gennemføres.
Stabilitetsprogram for Tyskland
Tyskland vurderer i sit stabilitetsprogram, at
underskuddet på de offentlige finanser
fra
2004 til 2005 blev nedbragt fra 3,7 til 3,3 pct. af BNP. Tyskland forventer, at
underskuddet fastholdes på 3,3 pct. af BNP i 2006, forudsat en økonomisk vækst
på ca. 1,5 pct., for herefter at blive bragt ned under Traktatens 3-procentsgrænse,
idet underskuddet planlægges reduceret med ca. 0,8 procentenheder til ca. 2,5 pct.
af BNP i 2007 for herefter at blive reduceret med omtrent 0,5 procentenheder om
året til ca. 1,5 pct. af BNP i 2009. Der planlægges en tilsvarende forbedring af den
primære saldo – givet omtrent konstante renteudgifter på ca. 3,0 pct. af BNP –
der fra 2006 til 2007 vendes fra et mindre underskud til et mindre overskud.
Tysklands
offentlige gæld
ventes fortsat at stige og at nå op på ca. 69,0 pct. af BNP i
2006 for herefter at falde gradvist til ca. 67 pct. af BNP i 2009.
Det tyske program anfører, at Tysklands overordnede mellemfristede
finanspolitiske mål nu er sikring af langsigtet finanspolitisk holdbarhed, og at dette
mål skal nås gennem budgetkonsolidering sammen med styrkelse af betingelserne
for vækst og beskæftigelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
254787_0004.png
4
Konsolideringsplanen, der i programperioden fra 2005 til 2009 således skal
forbedre saldoen med ca. 2,0 procentenheder (0,8 alene i 2007), baseres på en
løbende reduktion af den offentlige
udgiftskvote
på omtrent 3 ¼ pct. af BNP, der
mere end opvejer et ventet fald i de offentlige
indtægter
på omtrent 1 ¼ pct. af
BNP.
F.s.v.a. de offentlige udgifter planlægges en reduktion af udgifterne til især
overførsler, herunder i lyset af en ventet lavere ledighed og højere beskæftigelse.
F.s.v.a. de offentlige indtægter ventes en moderat reduktion af forholdet mellem
samlede skatter og BNP på ca. ¾ procentenheder, sammensat af på den ene side
lidt højere skatter som følge af en planlagt forhøjelse af den generelle momssats
fra 16 til 19 pct. fra 1. januar 2007 samt begrænsning af diverse skattefradrag, og
på den anden side lavere sociale bidrag som følge af en planlagt reduktion i
bidragene i 2007. I relation til Tysklands arbejde med en reform af det føderale
system nævner programmet muligheden for en tilføjelse til den tyske
forbundsforfatning, hvorefter potentielle økonomiske sanktioner over for
Tyskland inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten allokeres til de
forskellige regeringsniveauer (forbunds- og delstatsniveauer).
Programmets budgetplaner og -skøn er baseret på en antagelse om, at den årlige
realvækst
i BNP, efter at have udgjort knap 1 pct. i 2005, vil stige til ca. 1,4-1,5 pct.
i 2006 for herefter at falde til ca. 1 pct. i 2007 inden en ny vækstfremgang til ca.
1¾ pct. i de følgende år (et vækstgennemsnit på ca. 1,5 pct. årligt i
programperioden
2005-2009).
Produktionen
skønnes
samlet
over
programperioden at komme tættere på, men ikke op på, sit potentielle niveau, idet
output gap – ligesom væksten – efter en reduktion til -0,7 pct. af BNP i 2006
ventes udvidet til ca. -1,1 i 2007 for herefter at blive reduceret gradvist til -0,4 pct.
af BNP i 2009.
Tysklands
konjunkturrensede saldo
– opgjort efter den fælles EU-metode – vurderes
at blive forbedret stort set parallelt med den faktiske saldo, idet det
konjunkturrensede underskud ventes at ligge uændret på ca. 3 pct. af BNP i 2006
for herefter at blive forbedret med over 1 procentenhed til godt under 2 pct. i
2007og yderligere forbedret til godt 1 pct. af BNP i 2009.
Tysklands
strukturelle saldo
– hvor der også korrigeres for effekten af engangstiltag
– udvikler sig næsten helt tilsvarende, idet der dog skønnes en marginal strukturel
stramning på 0,1 pct. af BNP i 2006 (som følge af bortfald af engangstiltag med
en mindre indtægt på 0,1 pct. af BNP i 2005). Tysklands
mellemfristede målsætning
(MTO)
angives at være balance på den strukturelle saldo, et mål der ikke ventes
realiseret inden for programperioden, idet det strukturelle underskud skønnes
nedbragt til godt 1 pct. af BNP i periodens slutår, 2009.
Tabel 6
Makroøkonomiske nøgletal for Tyskland
2004
Offentlige finanser (pct. af BNP):
2005
2006
2007
2008
2009
2010
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
254787_0005.png
5
Offentlige indtægter
Offentlige udgifter (inkl. renter)
Faktisk budgetsaldo:
Primær budgetsaldo
Offentlig gæld
Outputgab
1
Konjunkturrenset budgetsaldo
(Komm.)
1
Strukturel budgetsaldo
(Komm.)
1,2
Konjunkturrenset budgetsaldo
(Tyskland)
Øvrige nøgletal (pct.):
Real BNP-vækst
Inflation (HICP)
3
43,8
3
47,5
3
43,4
46,7
-3,3
-0,5
67�½
-0,9
-2,9
-3,0
-3,1
43
46¼
-3,3
-�½
69
-0,7
-2,9
-2,9
-3
43
45
-2�½
�½
68�½
-1,1
-1,8
-1,8
-2
42�½
44¼
-2
68
-0,7
-1,5
-1,5
-1�½
42¼
43�½
-1�½
1�½
67
-0,4
-1,1
-1,1
-1
-3,7
-0,8
65,5
-0,6
-3,4
-3,4
1,6
1,8
-0,3
0,9
2,0
0,0
9,5
1�½
1,6
¼
9,3
1
1,1
�½
9,1
Beskæftigelsesvækst
Ledighed (pct. af
arbejdsstyrken)
3
9,1
�½
Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og
engangstiltag.
3) Kommissionens prognose af november 2005.
Kilde: Konvergensprogram for Tyskland af december 2005.
Kommissionen noterer, at det tyske 2005-underskud ifølge foreløbige opgørelser
fra Tyskland og Eurostat udgjorde 3,3 pct. af BNP. Det noteres endvidere, at
Kommissionen og Rådet i januar 2005 – i lyset af EF-Domstolens afgørelse i
sagen om proceduren vedr. uforholdsmæssigt store underskud for Tyskland og
Frankrig – resolverede, at 2005 er den relevante tidsfrist for korrektionen af de
uforholdsmæssigt store underskud. Kommissionen har derfor den 1. marts 2006
fremlagt en henstilling om en rådsbeslutning under Traktatens artikel 104.9, der
retter pålæg til Tyskland om korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud
senest i 2007.
Kommissionen noterer, at Tyskland i sit program planlægger at bringe
underskuddet ned på 2�½ pct. af BNP i 2007 og at en sådan korrektion af det
uforholdsmæssigt store underskud vil indebære en forbedring af den strukturelle
saldo på over en procentenhed samlet i 2006 og 2007.
Kommissionen finder, at Tysklands mellemfristede mål (MTO) – en balanceret
strukturel saldo – er en anelse mere krævende end hvad Tysklands aktuelle
bruttogæld og estimerede potentielle vækst på lang sigt tilsiger. Den
gennemsnitlige årlige strukturelle budgetforbedring i programperioden udgør lige
under 0,5 pct. af BNP – hovedreglen for lande, der er i EDP-procedure og/eller
endnu ikke har nået deres MTO – idet den er lidt større i 2006-2007, hvor det
uforholdsmæssigt store underskud planlægges korrigeret, og lidt mindre i 2008-
2009.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
254787_0006.png
6
Kommissionen finder, at der er visse risici knyttet til programmet. Det vurderes,
at vækstskønnene er plausible og at risiciene er balancerede i 2006, men at
budgetresultaterne kan blive mindre gunstige end skønnet i programmet fra 2007.
Kommissionen påpeger, at budgetforbedringerne afhænger af implementering af
planerne for udgiftsstyring baseret på bedre kontrol med udgifter til overførsler.
Endvidere planlægger Tyskland en omlægning af blandt andet
selskabsbeskatningen i 2008.
Kommissionens vurdering i lyset af risiciene er, at finanspolitikken og de
strukturelle budgetforbedringer synes at være konsistente med en korrektion af
det uforholdsmæssigt store underskud i 2007. Det vurderes endvidere, at
budgetstillingen først i næstsidste programår, d.v.s. 2008, synes at kunne sikre en
tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til at undgå nye overskridelser af 3-
procentsgrænsen under en normal lavkonjunktur.
Kommissionen finder, at Tyskland med hensyn til sikring af den finanspolitiske
holdbarhed på lang sigt står i en delvist risikabel position. Det vurderes på
grundlag af antagelser og fremskrivninger af aldersrelaterede udgifter i det tyske
program – der dækker udgifter til pensioner, sundhed, uddannelse og visse
overførsler – at stillingen på de offentlige finanser i 2005 indebar et behov for en
permanent strukturel budgetforbedring på 3-3�½ pct. af BNP for at være
konsistent med holdbarhed på lang sigt. Det vurderes endvidere, at
stramningsbehovet vil blive reduceret med omkring 2 procentenheder, hvis
programmets økonomisk-politiske planer bliver realiseret.
De senere års reformer af pensions- og sundhedssystemerne, særligt
pensionsreformen, har bidraget til en afdæmpning af det fremadrettede
udgiftspres. Regeringen har endvidere plan om at hæve den almindelige
pensionsalder med to år fra 65 til 67 i kraft af en gradvis indfasning fra 2012 til
2029 og har intention om at foretage udgiftsdæmpende justeringer i metoden til
beregning af pensioner og endvidere nævnt muligheden for reformer af sundhed
og ældrepleje. Kommissionen vurderer uagtet reformplanerne, at der er behov for
en væsentlig budgetkonsolidering i de kommende år for at styrke den langsigtede
holdbarhed.
Rådsudtalelser
Rådet ventes at vedtage udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne for
Portugal, Irland, Storbritannien, Litauen, Polen, Tyskland, Nederlandene,
Frankrig, Grækenland, Cypern, Malta, Spanien og Italien, der bl.a. anbefaler, at:
Polen
1) styrker tilpasningen i primært 2006 ved at allokere offentlige
indtægter, der viser sig højere end budgetteret, eller offentlige udgifter, der
viser sig lavere end budgetteret, til underskudsreduktion; 2) sikrer den
langsigtede holdbarhed gennem pensionsreformen; og 3) øger den
institutionelle ramme for offentlige finanser ved at introducere en regel
vedr. mellemfristede udgiftslofter.
Tyskland
1) sikrer den planlagte strukturelle budgetforbedring på samlet
mindst en procentenhed i 2006 og 2007 med henblik på at bringe det
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
offentlige budgetunderskud ned under 3 pct. af BNP så hurtigt som muligt
og senest i 2007 på en troværdig og holdbar måde; 2) hurtigt opnår den
mellemfristede målsætning om strukturel balance i kraft af strukturelle
budgetforbedringer på mindst 0,5 procentenheder om året efter
korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, særligt ved at
implementere den planlagte udgiftsstyring og sikre, at den annoncerede
reform af selskabsbeskatningen ikke bringer konsolideringen i fare; 3)
implementerer planerne om en reform af det føderale system for at styrke
de budgetmæssige rammer og således bidrage til at sikring af at
budgetmålene overholdes på alle niveauer i den offentlige sektor.