Europaudvalget 2005-06, Finansudvalget 2005-06
2716 - Økofin Bilag 4, FIU Alm.del Bilag 96
Offentligt
254793_0001.png
7. marts 2006
6.kt.
Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 14.
marts 2006
Dagsordenspunkt 2c (NYT):
(Evt.) Proceduren for
uforholdsmæssigt store underskud vedr. Tyskland
Resumé: Rådet ventes at tage stilling til Kommissionens henstilling af 1. marts 2006 om en
rådsbeslutning under Traktatens artikel 104.9, der retter pålæg til Tyskland om at korrigere
det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2007 og at gennemføre strukturelle
budgetforbedringer på mindst en procentenhed i forhold til BNP samlet i 2006-2007 for at nå
dette mål.
Baggrund
ECOFIN behandlede den 18. januar 2005 Kommissionens meddelelse af 14.
december 2004 om håndteringen af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt
store underskud for Tyskland (og Frankrig) i lyset af Domstolens dom, der
annullerede de konklusioner, som Rådet vedtog i stedet for Kommissionens
henstilling om pålæg på rådsmødet den 25. november 2003.
Kommissionens meddelelse tog til efterretning, at Tysklands handlinger fra
tidspunktet for Rådets konklusioner den 25. november 2003 til tidspunktet for
Domstolens dom den 13. juli 2004 var baseret på den forudsætning, at tidsfristen
for korrektion af de uforholdsmæssigt store underskud i realiteten var ændret fra
2004 til 2005 (jf. Rådets konklusioner og Kommissionens henstilling om pålæg).
I lyset af den særlige situation skabt af Domstolens dom fandt Kommissionen, at
en tilfredsstillende løsning på de budgetmæssige problemer i Tyskland krævede, at
vurderingen af landets tiltag for at bringe de uforholdsmæssigt store underskud til
ophør burde referere til 2005 som den relevante tidsfrist, idet Tyskland ikke kunne
ændre sin finanspolitik med tilbagevirkende kraft.
Kommissionens meddelelse vurderer herefter de offentlige finanser og
finanspolitiske tiltag i Tyskland og fandt, at Tysklands tiltag i det store hele synes
at være konsistente med korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i
2005, og konkluderede således, at det ikke på det givne tidspunkt var nødvendigt
med yderligere skridt i proceduren. Kommissionen vurderede imidlertid, at
budgetsituationen i Tyskland var sårbar og at korrektionen underskuddet i 2005
ville kræve realisering af de givne forudsætninger, herunder effektiv
gennemførelse af alle de planlagte tiltag.
Kommissionen anførte, at den - i tilfælde af manglende gennemførelse af
korrektionen - ville kunne henstille til Rådet at styrke budgetovervågningen og
tage de nødvendige skridt inden for rammerne af Traktaten og Pagten.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
En ophævelse af proceduren ville kræve en formel rådsbeslutning under artikel
104.12.
På grundlag af sagens behandling i ECOFIN den 18. januar 2005 offentliggjorde
formandskabet konklusioner, der støttede Kommissionens meddelelse og anførte,
at Rådet i samarbejde med Kommissionen var rede til at tage passende skridt
inden for rammerne af proceduren.
Indhold
ECOFIN ventes på rådsmødet den 14. marts 2006 at tage stilling til den videre
håndtering af EDP-proceduren i forhold til Tyskland, idet Kommissionen den 1.
marts 2006 har offentliggjort en henstilling om en rådsbeslutning under
Traktatens artikel 104.9, der retter pålæg til Tyskland om korrektion af det
uforholdsmæssigt store underskud.
Kommissionen noterer, at det tyske 2005-underskud ifølge foreløbige opgørelser
fra Tyskland og Eurostat udgjorde 3,3 pct. af BNP.
Kommissionens henstilling om et pålæg henviser til Pagtens forordning 1467/97,
artikel 10.3, som bestemmer, at ”hvis de faktiske data…viser, at en deltagende
medlemsstat ikke har korrigeret et uforholdsmæssigt stort underskud inden for de
frister, der er fastsat … i henstillingerne efter artikel 104.7 … træffer Rådet straks
en beslutning i henhold til … artikel 104.9 …”, dvs. retter et pålæg til det
pågældende land.
Kommissionen noterer, at den nye tyske forbundsregering har fremlagt en
økonomisk-politisk strategi, der som et centralt element er rettet mod korrektion
af det uforholdsmæssigt store underskud i 2007, og at regeringen er begyndt på
implementeringen af strategien, herunder med vedtagelsen af forslag til
forbundsbudgettet for 2006 og forhøjelse af den generelle momssats fra 16 til 19
pct. fra 1. januar 2007.
Kommissionen refererer til, at den har offentliggjort en prognose den 21. februar
2006, der blandt andet skønner, at Tysklands reale BNP-vækst vil udgøre ca. 1,5
pct. i 2006, en opjustering af det hidtidige vækstskøn på 1,2 pct. Kommissionen
vurderer på grundlag af den foreliggende information og den seneste prognose, at
det tyske underskud fortsat vil udgøre lidt over 3 pct. af BNP i 2006 og klart
under 3 pct. af BNP i 2007, og at det strukturelle underskud vil være uændret i
2006 og falde med mindst 1 procentenhed i 2007.
Reformen af Pagten i 2005 styrker kravene til budgetforbedringer i forbindelse
med blandt andet pålæg, idet Pagten nu bestemmer at ”I pålægget opfordrer Rådet
medlemsstaten til at opnå en årlig mindsteforbedring på som benchmark mindst
0,5 pct. af BNP af den konjunkturkorrigerede saldo eksklusive engangsforan-
staltninger og midlertidige foranstaltninger (den strukturelle saldo) for at sikre, at
det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres inden for fristen i pålægget.”
Kommissionen vurderer, at en strukturel budgetforbedring på mindst 1
procentenhed samlet i 2006-2007, som planlagt af forbundsregeringen, må anses
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
254793_0003.png
3
at være konsistent med Pagtens bestemmelser, herunder nævnte benchmark-regel
om årlige forbedringer på 0,5 pct. af BNP, og at en sådan konsolidering vil være
tilstrækkelig til at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store
underskud senest i 2007. Kommissionen anfører endvidere, at den tyske
konsolideringsproces er i gang, men at de positive budgeteffekter i 2006 må
ventes at være begrænsede, idet nogle af tiltagene først vil have effekt efter noget
tid. Kommissionen konkluderer således, at tidsfristen for korrektion bør være
2007. Kommissionen lægger vægt på at specificering, vedtagelse og
implementering af den tyske konsolidering er i gang.
Rådet vil i tilfælde af vedtagelse af henstilling om en rådsbeslutning, der retter
pålæg til Tyskland under artikel 104.9, i givet fald beslutte flg.:
-
Tyskland skal bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud
til ophør hurtigst muligt og senest i 2007.
-
Tyskland skal sikre en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 1
procentenhed i forhold til BNP samlet i 2006 og 2007.
-
Tyskland skal fremlægge en rapport, der angiver tiltagene rettet mod
efterlevelse af denne beslutning om pålæg. Kommissionen vurderer
fremskridtene mod korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud.
-
Tyskland skal løbende fremlægge yderligere rapporter vedrørende
fremskridtene mod efterlevelse af denne beslutning om pålæg.
-
Tyskland skal gennemføre de nødvendige tiltag for at sikre fastholdelse af
budgetkonsolideringen i retning af den mellemfristede målsætning om
strukturel budgetbalance gennem strukturelle budgetforbedringer på mindst
0,5 pct. af BNP årligt efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store
underskud.
Anbefalinger til Tyskland (gældende anbefalinger og udkast til pålæg) vedrørende den offentlige saldo og
strukturelle budgetforbedringer, sammenlignet med den tyske regerings planer for saldo og budgetforbedringer
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Offentlig budgetsaldo:
Anbefalet saldo (jf. ECOFIN 18. jan. 2005)
Anbefalet saldo (udkast
til pålæg)
Tyske planer for saldoen*
Strukturelle budgetforbedringer:
Anbefalede budgetforbedringer (jf. ECOFIN 18. jan. 2005)
Anbefalede budgetforbedringer (udkast
til pålæg)
Tyske planer for forbedring af konjunkturrenset saldo *
Tyske planer for forbedring af strukturel saldo *
*: Tysklands stabilitetsprogram af 22. februar 2006.
-3.9
-2.9
>-3.0
-3.7
-3.3
-3.3
-2�½
-2
-1�½
-0.4
1.0
≥1.0
i alt i 06-07
0.1
0.1
0.5
0.4
0.0
0.1
1.1
1.1
0.3
0.3
0.4
0.4
Rådet træffer afgørelse med to tredjedeles flertal blandt eurolandenes vægtede
stemmer, idet dog Tyskland ikke stemmer.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen vedrørende Kommissionens henstilling af 1. marts 2006 om et pålæg til
Tyskland har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sager i relation
til proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for Tyskland har
tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, herunder forud for ECOFIN den
21. januar 2003, ECOFIN den 25. november 2003 samt ECOFIN den 18. januar
2005.
Holdning
Dansk holdning
Danmark er omfattet af de fælles EU-regler for finanspolitik i Traktaten og Pagten,
bortset fra bestemmelserne vedrørende pålæg (art. 104.9) og sanktioner (art. 104.11),
hvor lande uden for euroen ikke er omfattet og derfor heller ikke har stemmeret.
Afgørelsen i sagen om Tyskland, som således træffes af eurolandene (på nær
Tyskland), vil derfor blive taget til efterretning fra dansk side.
Fra dansk side er man enig i, at Tyskland ikke har efterlevet anbefalingerne udstedt af
Rådet (med deltagelse af Danmark) og finder det således berettiget med et pålæg fra
Rådet til Tyskland. Fra dansk side ser man positivt på, at den tyske regering nu synes
fast besluttet på at få korrigeret det uforholdsmæssigt store underskud senest i
2007, og at specificering, vedtagelse og implementering af konsolideringen er i
gang, for herefter at arbejde frem mod strukturel balance på de offentlige finanser
og i øvrigt nu har langsigtet finanspolitisk holdbarhed som sit overordnede
mellemfristede mål, idet disse forhold er vigtige for at sikre den samlet set bedst
mulige udvikling i tysk økonomi.
Andre landes holdninger
Rådet ventes i enighed at følge Kommissionens henstilling af 1. marts 2006 og
vedtage en beslutning under Traktatens artikel 104.9, der retter pålæg til Tyskland
om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2007 og at
gennemføre strukturelle budgetforbedringer på mindst en procentenhed i forhold til
BNP samlet i 2006-2007 for at nå dette mål.