Europaudvalget 2005-06
2722+2723 - almindelige anl. Bilag 5
Offentligt
270284_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
REFERAT
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 24. april 2006
Rådsmøde (almindelige anliggender
og eksterne forbindelser) den 10.-
11. april 2006.
1. Finansielle perspektiver - Ny inter-institutionel aftale (IIA)
Punktet blev taget af dagsordenen.
2. Iran
Rådet drøftede Iran med fokus på sagen om det iranske atomprogram. Der blev vedtaget kon-
klusioner, som bl.a. hilser Sikkerhedsrådets erklæring af 29. marts 2006 velkommen samt op-
fordrer Iran til at efterleve landets internationale forpligtelser, herunder genetablere fuld su-
spension af de iranske uranberigelsesaktiviteter. Herudover udtrykkes fortsat bekymring over
menneskerettighedssituationen i Iran.
3. Irak
Punktet blev taget af dagsordenen.
4. Mellemøsten
Rådet fortsatte drøftelserne om det fremtidige samarbejde med den palæstinensiske selvstyre-
myndighed. Der blev vedtaget nye rådskonklusioner, som bl.a. udtrykker alvorlig bekymring
over, at den nye palæstinensiske regering ikke har opfyldt Rådets og Kvartettens krav. Der var
enighed om midlertidigt at indstille den direkte bistand til den palæstinensiske regering samtidig
med fortsættelse af bistanden til dækning af den palæstinensiske befolknings basale behov, her-
under sundhed og uddannelse. Der var ligeledes enighed om generelt at undlade kontakt med
palæstinensiske regeringsmedlemmer og repræsentanter fra Hamas.
5. Det vestlige Balkan
Punktet blev taget af dagsordenen.
6. Ukraine
Der var en kort drøftelse uden konklusioner af situationen efter valget i Ukraine. HR/SG Sola-
na forudså mindst et par ugers yderligere forhandlinger om regeringsdannelse, og resultatet her-
af var fortsat ikke givet, herunder pga. spændinger mellem de centrale aktører i den orange koa-
lition. Kommissionen berørte kort indholdet af en opgraderet aftale til afløsning for PCA
(Partnership and Cooperation Agreement (Partnerskabs- og Samarbejdsaftale)). Enkelte delega-
tioner benyttede lejligheden til at tale for et europæisk perspektiv for Ukraine.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
270284_0002.png
2
7. Belarus
Rådet godkendte rådskonklusionerne samt en erklæring til mødeprotokollen om Kommissio-
nens fortsatte arbejde vedr. evt. yderligere sanktioner i form af indefrysning af aktiver. Det un-
derstregedes, at listen med personer omfattet af sanktioner er en åben liste, der kan udvides.
Under drøftelsen blev der navnlig peget på behovet for fortsat støtte til civilsamfundet med
fokus på medier og unge. Desuden særlig fokus på støtte til belarussiske studerende i form af
stipendier til studier i EU-lande. Formandskabet appellerede til medlemslandene om at frem-
komme med tilbud. Coreper (Scifa) anmodet om videre arbejde med spørgsmålet om visum-
gebyrer. Behovet for fælles fodslag mellem udenrigs- og indenrigsministre i sagen fremhævet.
Visse fortalere for invitation til Milinkevich til rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser).
8. Kommissionens forslag til en stabiliserings- og associeringsaftale mellem det
Europæiske Fællesskab og dets medlemslande og Albanien samt interimsaftale på det
handelsmæssige område
Punktet blev taget af dagsordenen.
9. WTO/DDA
Kommissær Mandelson redegjorde for status i forhandlingerne i lyset af den forestående dead-
line for enighed om modaliteter på landbrug og industritold den 30. april 2006. Han fremhæve-
de, at der blev gjort en engageret indsats fra alle parters side, herunder EU-siden, men en samlet
løsning tegner sig fortsat ikke. Velkendte positioner tilkendegivet fra en række medlemsstater.
Uklarhed om det videre forløb, herunder om der bliver et WTO-ministermøde ultimo april. I
givet fald holder formandskabet muligheden åben for møder i Rådet og art. 133-komiteen i
marginen af WTO-mødet i Genève.
10. Forlængelse af EU’s Fælles Holdning over for Burma
Punktet blev taget af dagsordenen.
11. ESDP – styrkebidrag til Den Demokratiske Republik Congo (DRC)
Punktet blev taget af dagsordenen.
12. ESDP – Udsendelse af planlægningsmission (EUPT) til Kosovo mhp. forberedelse
af en evt. ESDP-mission
På rådsmødet blev der uden debat truffet beslutning om udsendelse af en planlægningsmission
(EUPT) til forberedelse af en eventuel fremtidig civil ESDP-mission i Kosovo.
13. Bistandseffektivitet
Rådet vedtog konklusioner om den fremlagte bistandseffektivitetspakke. Den efterfølgende
debat afspejlede ikke de skillelinjer, der havde været i forberedelsen af rådskonklusionerne. Fle-
re medlemslande - herunder Danmark - fastholdt de grundlæggende bistandsprincipper, der
bl.a. tager udgangspunkt i modtagerlandets egne behov og i modtagerlandets ledelse af samar-
bejdet.
Fra dansk side blev det slået fast, at de enkle internationale grundprincipper for bistandseffekti-
vitet også skal gælde for EU: nemlig at modtageren og ikke donoren skal være i centrum, og at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
270284_0003.png
3
bistandssamarbejdet skal være åbent for alle donorer og at modtagerlandet har ansvaret. Det
blev afvist at Kommissionens Donor Atlas kunne anvendes til beslutninger om landevalg og
arbejdsdeling på landeniveau.
14. Kommissionens udkast til arbejdsprogram til sikring af en udviklingspositiv
sammenhæng mellem EU’s forskellige politikker
Rådet vedtog konklusioner om de skridt EU kan tage med henblik på at sikre en positiv sam-
menhæng mellem EU’s politikker og udviklingsmålene. Formanden glædede sig over at det
havde været muligt at blive enige herom og understregede at formandskabet, som angivet i
rådskonklusionerne, ville prioritere at færdiggøre et arbejdsprogram til beslutning på rådsmødet
(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i juni.
Der var kun få indlæg i drøftelsen i Rådet. Fra dansk side blev det foreslået at se på mulighe-
derne for at styrke sammenhængen i EU-politikkerne - ”kohærensen” - ved at udnævne en sær-
lig kohærens-rådgiver for Rådet. Rådgiverens rolle kunne være at skabe opmærksomhed og op-
bakning til kohærens-dagsordenen. Han eller hun kunne råde over en central oversigts- og ko-
ordinationsenhed og mekanismer, der tidligt i processen kunne forudse og forsøge at løse po-
tentielle kohærens-konflikter i Rådet. Forslaget fik betydelig støtte fra Europa-Kommissionen.
15. EU og reform af det internationale humanitære system
Rådet drøftede generelle humanitære spørgsmål uden konklusioner. Drøftelserne var sat på
dagsorden på rådsmødet for at fastholde opmærksomheden om behovet for en effektiv og vel-
koordineret humanitær bistand. Fra dansk side blev opfølgning på drøftelsen i Rådet i novem-
ber 2005 om EU’s humanitære indsatser fremhævet, herunder vigtigheden af tæt koordinering
med FN i forhold til tredjelande. Der blev ligeledes lagt vægt på behovet for at bidrag til en
netop oprettet central humanitærfond under FN. Endelig støttede Danmark ideerne til bedre
orientering af Rådet om humanitære anliggender. Formanden nævnte desuden, at der vil blive
holdt et møde i Salzburg i maj hvor der ville være mulighed for at drøfte FN-systemet og mere
effektiv humanitær bistand.
16. Finansprotokol/interne aftale for den 10. EUF
Der kunne ikke opnås enighed om størrelsen af en finansprotokol til den reviderede Cotonou-
aftale om udviklingssamarbejdet mellem AVS-landene (udviklingslande i Afrika, Karibien og
Stillehavet) og EU. Der kunne heller ikke opnås enighed om størrelsen af en 10. Europæisk
Udviklingsfond. Udestående spørgsmål var spørgsmålet om finansiering af bistanden til de
oversøiske lande og territorier og om størrelsen og finansieringen af administrationsomkostnin-
ger til Europakommissionen. Formandskabet konkluderede, at Rådet anmodede De Faste Re-
præsentanters Komite (Coreper) om at se på mulige løsninger inden mødet i Rådet (almindelige
anliggender og eksterne forbindelser) den 15.-16. maj 2006.
17. Forslag om ændring af den interne aftale om foranstaltninger og procedurer
ved gennemførelsen af Cotonou-aftalen
Punktet blev vedtaget uden debat.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
270284_0004.png
4
18. Økonomiske partnerskabsaftaler (EPA’er) mellem EU og AVS-landene
Punktet blev vedtaget uden debat.
19. Præsentation af Kommissionens meddelelse om Partnerskab om Vækst,
Stabilitet og Udvikling mellem EU og Caribien
Punktet blev vedtaget uden debat.
20. Energi og udvikling
Punktet blev vedtaget uden debat.
21. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 1999/468/EF
om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der
tillægges Kommissionen (”Komitologi”)
Punktet blev ikke behandlet på rådsmødet.
22. Fremtidig finansiering af EU’s fredsfacilitet for Afrika
Punktet blev vedtaget uden debat.
23. Revision af EU’s bæredygtighedsstrategi
Rådet havde en kort drøftelse af revisionen af EU’s bæredygtighedsstrategi. Såvel vigtigheden af
generelt at indtænke eksterne politikker i revisionen, som vigtigheden af at indarbejde bæredyg-
tighed i EU's eksterne politikker, herunder energi- og sikkerhedspolitikken, blev understreget.
Som vigtige elementer heri blev bl.a. peget på god regeringsførelse som et vigtigt bidrag til at
konsolidere bæredygtig udvikling, på sammenhængen mellem EU’s indsats og de internationale
strategier for opnåelse af 2015 Målene, på betydningen af en succesfuld afslutning af Doha-
handelsrunden og af EU’s efterlevelse af sine kollektive mål for forøgelse af udviklingsbistan-
den, og på behovet for at integrere miljø i EU’s eksterne politikker, herunder handelspolitikken.
24. Rådsbeslutning om indgåelse af samarbejdsaftale mellem EU og Den Internationa-
le Straffedomstol (ICC)
Punktet blev vedtaget uden debat.
25. Eventuelt
Topmødet i Central European Free Trade Agreement (CEFTA)
Rumænien orienterede om topmødet i Central European Free Trade Agreement (CEFTA) den
6. april 2006 i Bukarest. Formålet var igangsættelse af arbejdet med at skabe et regio-
nalt frihandelsområde i Sydøsteuropa (en udvidet og moderniseret CEFTA, med inddragelse af
Vestbalkan-landene). De formelle forhandlinger ville blive påbegyndt ultimo maj under auspi-
cierne af Stabilitetspagten for Sydøsteuropa.
EU-Japan
Italien var fortsat imod ordlyden i udkastet til pressemeddelelse fra EU-Japan topmødet sidst i
april om FN reform (specielt Sikkerhedsrådsreform). Efter en række konsultationer opnåedes
der enighed om en kompromistekst med følgende ordlyd:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
”Summit leaders underlined the importance of implementing the on-going reform process
agreed at the UN summit, including the reform of main UN bodies as referred to in the Out-
come Document in order to address various challenges that the UN face”.
Italien ville afgive en separat erklæring.