Europaudvalget 2005-06
2724 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer
7. april 2006
FVM 350
____________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006
____________________________________________________________________
1.
Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2771/75 og
(EØF) nr. 2777/75 for så vidt angår anvendelsen af undtagelsesforanstaltninger til støtte
for markedet.
KOM (2006) 153
Vedtagelse
Side 3
Kommissionens forslag til forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr.
1785/2003 for så vidt angår importordningen for ris
KOM (2006) 98
Vedtagelse (formentlig a-punkt)
Side 6
2.
3.
Anbefaling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at for-
handle garanterede priser for leveringsperioden 2006/2007 for rørsukker fra AVS-
landene omhandlet i Protokol 3 i bilag V til AVS-EF-partnerskabsaftalen og fra Indien
KOM-dokument foreligger ikke
Vedtagelse (formentlig a-punkt)
Side 9
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om forbedring af fiske-
rierhvervets økonomiske situation.
KOM (2006) 103
Drøftelse
Side 11
4.
5.
Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: 2006 – 2008 handlings-
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
plan om forenkling og forbedring af den fælles fiskeripolitik
KOM (2005) 647
Drøftelse
Side 13
6.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om en forvaltningsplan for fiskeriet efter
rødspætte og tunge i Nordsøen
KOM(2005) 714
Drøftelse
Side 16
Kommissionens forslag til Rådets forordning om EF-finansieringsforanstaltninger til
gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten
KOM (2005) 117
Politisk enighed
Side 21
Kommissionens forslag til Rådets forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaf-
tale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko
KOM (2005) 692
Generel indstilling
Side 24
Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.
51/2006 for så vidt angår blåhvilling og sild (TAC/kvoteforordningen)
KOM (2006) 144
Vedtagelse
Side 27
7.
8.
9.
10.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
267440_0003.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 25. april 2006
1.
Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EØF) nr.
2771/75 og (EØF) nr. 2777/75 for så vidt angår anvendelsen af undtagelsesforan-
staltninger til støtte for markedet.
KOM (2006) 153
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til en forordning om ændring af forordningerne om markeds-
ordningerne for æg og fjerkrækød, således at Kommissionen gives hjemmel til at imødekomme an-
modninger fra medlemsstater om markedsstøtteforanstaltninger i tilfælde, hvor markedet påvirkes
mærkbart af forbrugerreaktioner som følge af frygt for folkesundheden eller for dyresygdomme
Baggrund
Kommissionen har den 29. marts 2006 fremsat forslag til Rådets forordning om ændring af forord-
ning (EØF) nr. 2771/75 om den fælles markedsordning for æg samt af forordning (EØF) nr.
2777/75 om den fælles markedsordning for fjerkræ.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006 med
henblik på vedtagelse.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet anses for opfyldt.
Formål og indhold
Der er i den nuværende artikel 14 i Rådets forordning (EØF) nr. 2777/75 om den fælles markeds-
ordning for fjerkrækød samt i artikel 14 i Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75 om den fælles mar-
kedsordning for æg hjemmel til, at Kommissionen efter anmodning fra den berørte medlemsstat og
efter forelæggelse for forvaltningskomitéen, kan vedtage undtagelsesforanstaltninger til støtte for
markeder, der er ramt af veterinære forholdsregler, beregnet på at bekæmpe udbredelsen af dyre-
sygdomme. Dette vil typisk være gennem støtteopkøb til destruktion. Denne bestemmelse kan kun
anvendes i områder af EU, hvor der allerede er indført veterinære restriktioner i form af flytteforbud
o.lign.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den nuværende artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2777/75 kan således alene benyttes i tilfælde af
veterinære foranstaltninger. Eneste eksisterende markedsmæssige instrument i den nuværende situa-
tion, hvor der alene er konstateret ét udbrud af fugleinfluenza i en fransk besætning, er fastsættelse
af eksportrestitutioner, der er blevet kraftigt forhøjet ad flere omgange, hvilket imidlertid ikke har
haft den tilsigtede effekt pga. af en generelt vigende efterspørgsel fra forbrugernes side.
Formålet med forslaget er at etablere en hjemmel til at iværksætte markedsstøtteforanstaltninger i
situationer, som den, der for øjeblikket ses i relation til fugleinfluenza, hvor fjerkræmarkedet i flere
medlemsstater er kraftigt påvirket af et faldende forbrug.
Kommissionens forslag indebærer en udvidelse af anvendelsesområdet for artikel 14, idet det geo-
grafiske anvendelsesområde ikke alene relateres til de veterinære zoner, men dækker hele EU’s om-
råde, samtidig med, at støtteforanstaltninger kan iværksættes på baggrund af efterspørgselsreaktio-
ner, som følge af frygt for dyresygdomme eller folkesundhed.
I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1913/2005, som bl.a. ændrede artikel 14 i forordning (EØF)
nr. 2777/75 og artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2771/75, skal den berørte medlemsstat finansiere
50 % af de af medlemsstaten afholdte udgifter i forbindelse med iværksættelse af de hjemlede for-
anstaltninger. I forbindelse med vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1913/2005 blev det fastslået, at
den nationale medfinansiering kan udgøres af parafiskale midler, hvilket i Danmark udgøres af
landbrugets produktionsfonde.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har på plenarmødet den 6. april 2006 vedtaget en række ændringsforslag. Par-
lamentet foreslår navnlig, at det i forordningsteksterne udtrykkeligt angives, at støtteforanstaltnin-
gerne også kan omfatte oplysningskampagner med henblik på at genoprette forbrugernes tillid, og at
det i forordning (EØF) nr. 2777/75 om fjerkrækød sikres, dels at undtagelsesforanstaltningerne skal
begrænses til eksistenstruende tilfælde, dels at der skal tages hensyn til dyrevelfærd.
Kommissionen har den 6. april 2006 afvist de af Parlamentet foreslåede ændringer.
Konsekvenser
Forslaget har ikke i sig selv finansielle konsekvenser. Der vil dog potentielt kunne være væsentlige
statsfinansielle konsekvenser forbundet med 50 % national medfinansiering af en eventuel dansk
anmodning om iværksættelse af særlige markedsforanstaltninger i Danmark. Det skal dog bemær-
kes, at en national medfinansiering som tidligere nævnt vil kunne finansieres via parafiskale midler
(det vil i Danmark sige landbrugets fonde).
Der er med landbrugsreformen for 2003 vedtaget en mekanisme for finansiel disciplin, der skal sik-
re en overholdelse af budgetloftet for søjle I, herunder ved væsentlige uforudsete udgifter. Tilsva-
rende vil en national medfinansiering mindske udgiftsbehovet på landbrugsbudgettet.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
267440_0005.png
Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Udmøntningen af forslaget vil dog
have positive konsekvenser for fjerkræsektoren.
Beskyttelsesniveauet vurderes ikke at blive berørt af forslaget.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).
Landbrugsraadet har meddelt, at man støtter forslaget. Raadet finder dog, at foranstaltningerne bør
finansieres 100% af EU, idet forslaget sigter på at løse markedsmæssige problemer, der er udløst af
forbrugerfrygt, og som berører hele EU-markedet. Landbrugsraadet understøtter det med, at en fæl-
les finansiering vil give større sikkerhed for, at der bliver gennemført foranstaltninger i tilstrække-
ligt omfang og til gavn for alle producenter i EU. Endelig finder Landbrugsraadet, at en tilsvarende
hjemmel bør indføres i de øvrige markedsordninger for animalske produkter.
Det Danske Fjerkræraad bakker fuldt og helt op omkring forslaget og har med tilfredshed noteret
sig at der er truffet de nødvendige forholdsregler til at forslaget behandles som en hastesag. Fjer-
kræraadet ser forslaget som en nødvendig forudsætning for at sikre branchens overlevelse. Det Dan-
ske Fjerkræraad har til sit høringssvar vedlagt kopi af den henvendelse som den europæiske fjer-
kræsektors organisation AVEC tilstillede landbrugskommissær Marianne Fischer Boel, og som Det
Danske Fjerkræraad fuldt ud tilslutter sig.
Fælles Fagligt Forbund har meddelt, at man kun kan støtte forslaget, hvis støtten også kommer til at
gælde de ansatte indenfor for fjerkrækød og æg. Hvis støtteordningen kun er beregnet til at dække
ejerens tab, finder forbundet det helt uacceptabelt, idet de jo har vidst i mange år, at der var risiko
forbundet med produktion af fjerkræ og æg pga. fugleinfluenza, og derfor i god tid har kunnet for-
sikre sig. Forbundet finder på den baggrund, at det skal tydeliggøres i tilbagemeldingen til Kom-
missionen, at støtte skal dække alles tab indenfor sektorerne, både ejere og ansatte.
Brancheudvalget for økologiske æg og fjerkræproducenter under Økologisk Landsforening har
meddelt deres opbakning til forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens hidtidige generelle holdning, at det i særlige tilfælde, under hensyntagen til mar-
kedssituationen og produktionen i en konkret sektor, eventuelt kan være nødvendigt midlertidigt at
indføre støtteforanstaltninger ved produktionstab indenfor veterinære zoner.
Regeringen finder, at eventuelle krisestyringsforanstaltninger bør gennemføres på EU-plan og ikke
efter nationale regler, idet man finder, at foranstaltningerne bør finansieres fuldt ud enten af EU for
at undgå en eventuel renationalisering af landbrugspolitikken eller erhvervet.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
267440_0006.png
Med henblik på at begrænse brugen af krisestyringsinstrumenter lægger regeringen endvidere vægt
på, at der er en klar sammenhæng mellem forbrugerreaktionen og det veterinære sygdomsudbrud,
samt at eventuelle foranstaltninger er midlertidige og målrettede.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Ved tidligere rådsmøder har flere lande som fx Italien, Polen, Grækenland og Frankrig ønsket for-
anstaltninger til støtte for fjerkræsektoren. Det forventes, at der vil være bred opbakning om det
nuværende forslag. Det kan dog også forventes, at visse medlemslande vil ønske en fuld EU-
finansiering af støtteforanstaltningerne.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det konkrete forslag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Markedssituatio-
nen i og foranstaltninger til støtte for fjerkræsektoren blev forelagt Folketingets Europaudvalg den
17. marts 2006 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2006, jf. samlenotat af 9.
marts 2006.
2.
Kommissionens forslag til forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr.
1785/2003 for så vidt angår importordningen for ris
KOM (2006) 98
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til en forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr.
1785/2003 om den fælles markedsordning for ris med henblik på at indarbejde de aftaler om bund-
ne toldsatser for ris, som i 2005 blev indgået med Indien, Pakistan, USA og Thailand.
Baggrund
Kommissionen har den 3. marts 2006 fremsat forslag til en forordning om ændring af Rådets for-
ordning (EF) nr. 1785/2003 for så vidt angår importordningen for ris.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25.
april 2006 med henblik på vedtagelse (formentlig som a-punkt).
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er
tilgodeset.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Formål og indhold
I henhold til den aftale, som blev indgået i WTO-regi ved Uruguay-runden, er der fastsat bundne
toldsatser for ris i den fælles toldtarif. I forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i
juni 2003 gav Rådet Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger indenfor WTO om en æn-
dring af de bundne toldsatser for ris. Kommissionen har i 2005 indgået aftaler med de lande, som
havde forhandlingsret: Indien, Pakistan, USA og Thailand.
Med forslaget ændres Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 om den fælles markedsordning for ris i
overensstemmelse med de indgåede aftaler. Forslaget indebærer, at toldsatsen for import af afskallet
ris af visse basmatiris-typer fastsættes til nul. Derudover fastsættes mekanismer for beregning og
fastsættelse af importtolden for afskallet ris af typen KN 1006 20 og for sleben og delvist sleben ris
af typen KN 1006 30. Endelig fastsættes der importtold for brudris af typen KN 1006 40 00. Vedta-
ges forslaget, vil der kunne gøres undtagelse fra kravet om importlicens i tilfælde, hvor licensen
ikke mere skønnes nødvendig for styringen af risimporten.
Udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Forslaget har konsekvenser for EU-budgettet i form af ændrede toldindtægter. De heraf afledte
statsfinansielle konsekvenser vil være yderst begrænsede.
Vedtagelsen af forslaget berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug), som ikke havde bemærkninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte forslaget, idet der er tale om en indarbejdning i Rådets forordning (EF) nr.
1785/2003 om den fælles markedsordning for ris af de allerede godkendte aftaler om ændring af
importordningen for ris.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget forventes vedtaget med kvalificeret flertal.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Risaftalerne er tidligere blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg, senest den 9. december 2005
i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. december 2005, jf.
samlenotat oversendt den 1. december 2005.
Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
267440_0009.png
3.
Anbefaling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at
forhandle garanterede priser for leveringsperioden 2006/2007 for rørsukker fra
AVS-landene omhandlet i Protokol 3 i bilag V til AVS-EF-partnerskabsaftalen
og fra Indien
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har fremsat anbefaling til Rådet om bemyndigelse til Kommissionen til at forhandle
garanterede priser for leveringsperioden 2006/2007 for rørsukker importeret fra AVS-landene og
Indien, i henhold til henholdsvis AVS-EF partnerskabsaftalen og aftalen mellem EØF og den indi-
ske republik om rørsukker.
Baggrund
Kommissionen har fremsat anbefaling til Rådet om bemyndigelse til Kommissionen til at forhandle
garanterede priser for leveringsperioden 2006/2007 for rørsukker importeret fra AVS-landene og
Indien, i henhold til henholdsvis AVS-EF partnerskabsaftalen og aftalen mellem EØF og den indi-
ske republik om rørsukker.
Anbefalingen om bemyndigelse af Kommissionen til forhandlinger på dette område er hjemlet i
TEF artikel 133.
Punktet forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006 med
henblik på vedtagelse (formentlig som a-punkt).
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles handelspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-
godeset.
Formål og indhold
Som et led i aftalen om præferenceimport af sukker fra AVS-landene og Indien, jf. henholdsvis
AVS-EF partnerskabsaftalen, protokol 3 i bilag V, og aftalen mellem EØF og den indiske republik
om rørsukker skal Fællesskabet til garanterede priser importere visse mængder af sukker, som de
eksporterende lande er forpligtet til at udbyde. De garanterede priser skal fastlægges årligt under
hensyntagen til de priser, der kan opnås i EU. I henhold til Traktaten skal Kommissionen føre disse
forhandlinger på vegne af Fællesskabet.
Priserne har hidtil typisk været fastlagt på niveau med EU’s interventionspriser for sukker. Med
reformen af markedsordningen for sukker, der træder i kraft den 1. juli 2006, mister dette sin rele-
vans, idet det fremover vil være referenceprisen, der er den tilsigtede pris i Fællesskabet, og idet
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
267440_0010.png
interventionsprisen kun skal udgøre et sikkerhedsnet og derfor ligger 20 % under det efterfølgende
års referencepris.
Det foreslås, at Rådet godkender følgende forhandlingsdirektiver:
1. Kommissionen bemyndiges til at forhandle garanterede priser for leveringsperioden
2006/2007 for rørsukker fra AVS-landene omhandlet i Protokol 3 i bilag V til AVS-EF-
partnerskabsaftalen og fra Indien.
2. De garanterede priser skal svare til sukker af standardkvalitet, som det er defineret i EU-
lovgivningen, upakket, frit leveret i EU-havne.
3. De garanterede priser skal forhandles på en sådan måde, at de garanterede priser for hvidt
sukker og rørsukker ikke er højere end de referencepriser, som er fastsat for markedsfø-
ringsåret 2006/2007.
4. Kommissionen skal informere Rådet om resultatet af forhandlingerne og – når det skønnes
passende - hvis der opstår problemer under forhandlingerne.
Udtalelse
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Konsekvenser
Kommissionen anfører, at der vil være minimale udgifter forbundet med forhandlingerne og at ud-
gifter som følge af forhandlingerne vil kunne afholdes indenfor det nuværende budget. Det anføres,
at det i forbindelse med forordning (EF) Nr. 318/2006 om en reform af markedsordningen for suk-
ker er fastlagt, at der ikke længere kan ydes tilskud til forarbejdning. Det vurderes endvidere, at det
ikke vil være nødvendigt med ydelse af eksportstøtte til sukker importeret fra AVS-landene og Indi-
en.
Anbefalingen forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug), som ikke havde bemærkninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte, at Kommissionen gives bemyndigelse at føre forhandlinger med AVS-
landene og Indien under de forhandlingsdirektiver, som er anført ovenfor.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene forventes at støtte Kommissionens anbefaling.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
267440_0011.png
4.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om forbedring
af fiskerierhvervets økonomiske situation.
KOM (2006) 103
Nyt notat.
Resumé
Kommissionens meddelelse gennemgår mulighederne for at træffe både kortsigtede og langsigtede
foranstaltninger for at løse fiskerierhvervets aktuelle økonomiske vanskeligheder. På kort sigt kan
der gøres brug af disponible instrumenter og ressourcer til brændstofbesparende fiskeredskaber,
anskaffelse af udstyr til bedre brændstofeffektivitet, samt til udskiftning af brændstofbesparende
motorer. Som langsigtede foranstaltninger nævnes muligheder for en forbedret fiskeriforvaltning,
bedre overholdelse af reglerne for fiskeriforvaltning, bedre markedsføring og organisering af mar-
kederne, samt fremme af forskning i brændstofeffektive og mere miljøvenlige fangstmetoder.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2006) 103 fremsendt meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet
om forbedring af fiskerierhvervets økonomiske situation. Meddelelsen er oversendt til Rådet i dansk
sprogversion den 14. marts 2006.
Meddelelsen forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den
25. april 2006 med henblik på drøftelse.
Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse.
Formål og indhold
Kommissionen fremhæver, at fiskerierhvervet er i økonomiske vanskeligheder med faldende indtje-
ning og stigende omkostninger.
På den baggrund mener Kommissionen, at der må træffes både kort- og langsigtede foranstaltninger
for at løse fiskerierhvervets aktuelle økonomiske vanskeligheder.
På kort sigt må der gøres brug af de disponible instrumenter og ressourcer for at redde og omstruk-
turere den del af sektoren, der kan gøres rentabel gennem strukturændringer.
Kommissionen fremhæver, at der kan gives statsstøtte til visse former for modernisering og udrust-
ning af fartøjer, hvis det sker som et led i en rednings- og omstruktureringsplan, der er godkendt af
Kommissionen. Kommissionen foreslår følgende muligheder:
- førstegangsudskiftning af fiskeredskaber, der resulterer i mindre brændstofkrævende fangst-
metoder,
- anskaffelse af udstyr til forbedring af brændstofeffektiviteten såsom økonometre,
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
267440_0012.png
- én maskinudskiftning på følgende betingelser:
- den nye maskine må højst have samme effekt som den gamle for fartøjer under 12 m
med trukne redskaber,
- den nye maskine har mindst 20 pct. mindre effekt end den gamle for fartøjer på hø-
jest 24 m eller
- den nye maskine har mindst 20 pct. mindre effekt end den gamle og skal kombineres
med anvendelse af mindre brændstofkrævende fangstmetoder for trawlere over 24 m.
I tilfælde af at en ejer har flere fartøjer, vil kravet om reduktion af maskineffekt gælde for det sam-
lede antal fartøjer set under et. Oplægning af et fartøj uden offentlig støtte vil også blive modregnet
den krævede reduktion. Kommissionen mener, at der primært skal ydes omstruktureringsstøtte til
trawlere. Medlemslandene skal anmelde disse ordninger til Kommissionen senest to år efter offent-
liggørelsen af denne meddelelse.
Kommissionen afviser samtidig direkte kompensation for de stigende brændstofpriser, da der ellers
ville være tale om driftsstøtte. Kommissionen vurderer ligeledes, at en garantiordning mod pludse-
lige stigninger i driftsomkostningerne ikke er en farbar mulighed, da en sådan ordning ville kræve
tilbagebetaling af al offentlig støtte på markedsvilkår.
Det er også nødvendigt at undersøge mulighederne i mere langsigtede foranstaltninger og initiati-
ver.
I den forbindelse nævnes muligheder for en forbedret fiskeriforvaltning, bedre overholdelse af reg-
lerne for fiskeriforvaltning, bedre markedsføring og organisering af markederne, samt fremme af
forskning i brændstofeffektive og mere miljøvenlige fangstmetoder.
Udtalelser
Europa-Parlamentet er endnu ikke fremkommet med en udtalelse.
Konsekvenser
Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller administra-
tive konsekvenser.
Høring
I §5-udvalget (fiskeri) den 3. april 2006 fremførte Danmarks Fiskeriforening, at det var vigtigt at
have de samme regler for statsstøtte i hele EU.
Dansk Fisk understregede, at de langsigtede foranstaltninger er interessante, herunder især en vur-
dering af hvordan den nuværende markedsordning fungerer og behovet for etablering af et adfærds-
kodeks.
WWF fremførte, at overfiskeri er det grundlæggende problem, og derfor udtrykte man principiel
modstand mod modernisering af fartøjer og udskiftning af motorer.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
267440_0013.png
Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side hilser man meddelelsen velkommen, idet den udgør et godt initiativ til at identificere
muligheder for at afhjælpe fiskeriets vanskelige økonomiske situation.
Danmark lægger vægt på, at eventuelle hjælpeforanstaltninger til fiskere kan anvendes ensartet og
ikke forrykker konkurrenceevnen internt i EU. Danmark støtter en målrettet indsats mod mere
brændstofbesparende fiskerier, samt udvikling af selektive fisketeknikker. En fortsat reduktion af
fartøjskapaciteten skønnes også nødvendig for at komme overkapaciteten i sektoren til livs. Dan-
mark planlægger for tiden en ophugningsrunde i konsumfiskeriet på op imod 10 pct. af kapaciteten
for at gøre flåden mere rentabel.
Generelle forventninger til andre landes holdning
Generelt forventes det, at medlemslandene vil være positive over for meddelelsen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens meddelelse har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5.
Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: 2006 – 2008
handlingsplan om forenkling og forbedring af den fælles fiskeripolitik
KOM (2005) 647
Nyt notat.
Resumé
Kommissionens meddelelse vedrører forslag til konkrete tiltag til forenkling af Den Fælles Fiskeri-
politik for perioden 2006-2008 og er en opfølgning på rådskonklusionerne af 26. april 2005, hvor
Rådet tilsluttede sig behovet for at udarbejde en flerårig handlingsplan for forenkling.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2005) 647 fremsendt meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Eu-
ropa-Parlamentet: 2006-2008 handlingsplan om forenkling og forbedring af Den Fælles Fiskeripoli-
tik. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 9. december 2005.
Meddelelsen forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den
25. april 2006 med henblik på drøftelse.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissio-
nen.
Formål og indhold
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen har fremsendt en meddelelse vedrørende en handlingsplan 2006-2008, hvori der
redegøres for mulighederne for forenkling og bedre regulering af den fælles fiskeripolitik. Medde-
lelsen skal ses som et led i den del af Lissabon-processen, der vedrører bedre regulering til gavn for
vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union. Initiativer til bedre regulering må fremmes på alle
administrative niveauer, og medlemsstaterne har et stort ansvar for at fremme bedre regulering på
områder, hvor EU’s konkurrenceevne står på spil.
Forenklingen af Den Fælles Fiskeripolitik skal først og fremmest gavne fiskere og de offentlige
myndigheder med ansvar for fiskeri, både i medlemsstaterne og på EU-niveau.
Det anføres, at der er tre kategorier af retsakter, som skal forenkles:
- retsakter, der allerede er under revision og for hvilke der anvendes visse forenklingsprincipper,
- nye retsakter, som skal udarbejdes i de kommende år, og for hvilke de fastsatte forenklingsmål
systematisk skal overholdes,
- visse gældende retsakter, der skal forenkles allerførst – dvs. de retsakter, som forenklingsarbejdet
ifølge Kommissionen skal koncentreres om hurtigst muligt.
Med hensyn til det sidstnævnte punkt er det Kommissionens opfattelse, at indsatsen bør koncentre-
res om visse emner inden for forvaltning og kontrol af fiskeri. Med henblik herpå finder Kommissi-
onen, at det i hvert enkelt tilfælde – under overholdelse af proportionalitetsprincippet – vil være
væsentligt:
- at revidere den gældende EU-lovgivning på grundlag af den metode, som er indeholdt i Kom-
missionens meddelelse (KOM (2005) 518) om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-
program: En strategi til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer,
- at forbedre retsakternes læselighed og adgang til informationer ved at udvikle instrumenter, der
er afpasset efter fiskernes og de berørte administratorers behov og
- at mindske byrderne og begrænsningerne både for fiskerne og for alle de berørte myndigheder,
herunder også de i lovgivningen fastsatte omkostninger.
Kommissionen foreslår syv specifikke emner inden for kategorien af gældende lovgivning, der bør
gives særlig prioritet, og i bilaget til meddelelsen beskrives de enkelte emner og forenklingstiltage-
ne inden for disse i detaljer, herunder bl.a. tidsplan, involverede parter, den af forenklingsinitiativet
omfattede lovgivning og de specifikke foreslåede initiativer inden for det pågældende område. Det
drejer sig om følgende syv emner:
1. TAC/kvoter og fiskeriindsats
2. Tekniske bevaringsforanstaltninger med henblik på beskyttelse af ungfisk
3. Indsamling og forvaltning af data vedrørende Den Fælles Fiskeripolitik
4. Overvågning – lovgivning vedrørende kontrol
5. Overvågning – elektronisering
6. Afrapporteringsforpligtelser
7. Bemyndigelse til at fiske uden for EU-farvande
Udtalelser
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
267440_0015.png
Europa-Parlamentet er endnu ikke fremkommet med en udtalelse.
Konsekvenser
Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. En udmøntning af
meddelelsen forventes at forenkle lovgivningen, herunder lette de samfundsøkonomiske, admini-
strative og statsfinansielle byrder.
Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt om meddelelsen og har ikke haft bemærkninger til denne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side hilser man initiativet velkommen og kan tilslutte sig det videre arbejde med henblik
på en forenkling af EU’s regelsæt på fiskeriområdet.
Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og Kommissionens seneste meddelelse
om bedre regulering. Arbejdet i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og
administrative lettelser i Danmark.
Danmark lægger vægt på, at regelforenklingsarbejdet og konsekvensvurderingerne styrkes, samt at
der fastholdes en central koordinering i tråd med det hidtidige arbejde. Danmark støtter, at regelfor-
enkling sker ud fra en balanceret og integreret tilgang, som ikke bør sænke miljøbeskyttelsen, for-
brugersikkerheden eller sundhedsstandarder.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Generelt er medlemslandene positive over for initiativet.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det forventede indhold af Kommissionens handlingsplan for 2006-2008 om forenkling og forbed-
ring af Den Fælles Fiskeripolitik blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 16. december
2005 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-22. december
2005, jf. samlenotat af 1. december 2005.
Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om forenkling af den fælles fiskeripolitik
ved forelæggelse af udkast til rådskonklusionerne herom den 21. april 2005 i forbindelse med fore-
læggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. april 2005, jf. samlenotat af 15. april 2005,
samt ved forelæggelse af Kommissionens meddelelse om perspektiverne for forenkling af den fæl-
les fiskeripolitik den 17. december 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og
fiskeri) den 21. – 22. december 2004, jf. aktuelt notat af 9. december 2004.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
267440_0016.png
6.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om en forvaltningsplan for
fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nordsøen
KOM (2005) 714
Revideret genoptryk af grundnotat af 15. februar 2006. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Forslaget indebærer en forvaltningsplan for at sikre et langsigtet, bæredygtigt fiskeri efter tunge og
rødspætte i Nordsøen. Dette skal ske ved en årlig reduktion i fiskeridødeligheden med 10 pct., gen-
nem reduktion af fiskeriindsatsen for de fiskerier, der fisker på de to bestande og en regulering af
fangstmulighederne. Bestemmelserne suppleres med en række kontrolbestemmelser. Forvaltnings-
planen skal løbende evalueres.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2005) 714 af 10. januar 2006 fremsat et forslag til Rådets forordning
om en forvaltningsplan for fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nordsøen. Forslaget er fremsendt til
Rådet den 11. januar 2006. Forslaget er modtaget fra Rådssekretariatet i dansk sprogversion den 17.
januar 2006.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006 med
henblik på drøftelse.
Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles
fiskeripolitik.
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at sikre et bæredygtigt fiskeri efter rødspætte og tunge i Nordsøen inden
for sikre biologiske grænser.
Baggrunden er, at fiskeriet efter tunge og særligt rødspætte i Nordsøen igennem flere årtier har re-
sulteret i en så høj fiskeridødelighed, at de to bestande er gået tilbage. Landingerne er i de senere år
faldet til samme niveau som i slutningen af 1960’erne.
Det Internationale Havforskningsråd (ICES) har i efteråret 2005 vurderet, at den aktuelle fiskeridø-
delighed (den andel af bestanden, som fiskeriet årligt fjerner fra bestanden = F) for rødspætte er
F=0,58 og for tunge F=0,35. Både ICES og Kommissionens Videnskabelige, Tekniske og Økono-
miske Komite for Fiskeri (STECF) vurderer, at begge bestande overfiskes i forhold til det maksi-
mum-udbytte, der vil kunne opnås på lang sigt. Særligt for rødspætte, der bl.a. fanges som følge af
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tungefiskeriet i den sydlige del af Nordsøen, er discardniveauet meget højt og der er risiko for, at
gydebestandens reproduktionskapacitet reduceres.
Forvaltningsplanens mål
Målet for forvaltningsplanen er at sikre en bæredygtig udnyttelse af rødspætte- og tungebestanden i
Nordsøen. Kommissionen foreslår, at det for rødspætte indebærer et mål for fiskeridødeligheden på
F=0,3 og for tunge et mål for fiskeridødeligheden på F=0,2. Det vil reducere risikoen for forringet
reproduktionskapacitet betydeligt og på langt sigt give et højt udbytte.
Metode til fastsættelse af årlige fiskerimuligheder
Der fastsættes som nu TAC’er (TAC= Total Allowable Catch : årlige tilladte fangstmængde) for
tunge og rødspætte i Nordsøen, idet der tilsigtes en årlig reduktion i fiskeridødeligheden med 10
pct. fra år til år. Når målet for fiskeridødeligheden er nået, fastsættes TAC’en, så fiskeridødelighe-
den fastholdes.
Som det kendes fra andre forvaltnings- og genopretningsplaner, foreslås det, at udsvinget i TAC’en
højst må være 15 pct. i forhold til året før.
Reduktion af fiskeriindsatsen
Metoden til fastsættelse af TAC for de to bestande suppleres med en begrænsning af fiskeriindsat-
sen for bomtrawlfiskeriet på grundlag af havdageordningen i bilag IIa til TAC/kvoteforordningen.
Antallet af havdage skal justeres i overensstemmelse med den årlige justering af fiskeridødelighe-
den. Såfremt det af hensyn til forvaltning og genopretning af andre akvatiske ressourcer end rød-
spætte og tunge, fx torskebestandene, kan Rådet fastsætte et lavere antal havdage, end hvad der føl-
ger af denne forvaltningsplan.
Særlige omstændigheder
Såfremt reproduktionskapaciteten er faldende for den ene eller begge bestande, kan Rådet træffe
afgørelse om en større reduktion i TAC’en og antallet af havdage, end hvad der følger af den fore-
slåede metode til fastsættelse af TAC og havdage.
Kontrolregler
Kommissionen stiller forslag om en række kontrolbestemmelser som tolerancemargin på 8 pct. af
tallet for skøn af vægt i logbøger, pligt til autoriseret vejning af landinger af mere end 500 kg rød-
spætte og 300 kg tunge, forudanmeldelse til de nationale kontrolmyndigheder af landinger af mere
end 500 kg rødspætte og 300 kg tunge, separat opbevaring af rødspætte og tunge ombord på fartøjet
samt krav om fangst- og landingsoplysninger i transportdokumenter.
Evaluering
Forvaltningsplanen skal løbende evalueres.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
267440_0018.png
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.
Der er identificeret følgende statsfinansielle udgifter:
- Overværelse af vejning
- Tilpasning af Fiskeridirektoratets forudanmeldesystem for meldinger i henhold til artikel 7
og om forudanmeldelse af landinger
Ved en ”worst case” analyse skønnes de samlede statsfinansielle udgifter at kunne udgøre ca. 82
mio. kr. Den helt overvejende del af udgiften vedrører udgift til fiskerikontrollører, jf. nedenfor om
overværelse af vejning. Skønnet tager ikke højde for konsekvenserne af en eventuel efterfølgende
forhandling med erhvervet om indskrænkning af mulighederne for at lande hele døgnet rundt i lyset
af den endelige udformning af forslaget. Beregningen tager heller ikke hensyn til, at fiskerikontrol-
len allerede er til stede i et vist omfang i de havne, hvor der landes rødspætter og for mulighederne
for synergieffekter. Udgifterne er i øvrigt beregnet ud fra følgende forudsætninger:
Overværelse af vejning
Der er taget udgangspunkt i, at fiskerikontrollen skal overvære vejningen af alle landinger over 500
kg af rødspætte eller over 300 kg tunge i danske havne alene taget i Nordsøen. Beregningerne er
foretaget ud fra en forudsætning om, at der skal kunne ske landinger i 9 havne døgnet rundt året
igennem. For at dække en havn døgnet rundt året igennem kræves der 18 årsværk, dvs. 162 årsværk
for 9 havne. Det svarer til en årlig udgift på 72,9 mio. kr. til fiskerikontrollører. Dertil kommer ud-
gifter til investering i køretøjer – 5 mio. kr. og ca. 3,95 mio. kr. til drift af køretøjer.
Tilpasning af Fiskeridirektoratets forudanmeldesystemer
Såfremt tilpasningen sker gennem en udbygning af det eksisterende forudanmeldesystem skønnes
udgiften at beløbe sig i 0,2 mio. kr. (Udvikling af et nyt system vil beløbe sig til ca. 1 mio. kr.)
Som nævnt tager ovenstående beregning ikke højde for, at de steder, hvor permanent tilstedeværelse
af kontrollører oprettes, vil man naturligvis også kunne gennemføre anden kontrol og dermed høste
en vis synergieffekt. Størrelsen heraf er vanskelig at skønne. Selv ved et overordentligt optimistisk
skøn på 75 pct. af udgifterne ville de nye statsfinansielle udgifter fortsat udgøre 20 mio. kr.
Hvis der foretages væsentlige ændringer i forslaget, således at forvaltningsplanen kan gennemføres
på basis af en statistisk model sammen med den øvrige kontrol, kan ekstraomkostningerne skøns-
mæssigt reduceres til i alt ca. 3 mio. kr.
Danske fiskere i Nordsøen har en betydelig del af deres indtægter fra navnlig rødspætte-fiskeriet i
den nordlige del af Nordsøen. Forslaget kan på kort sigt have erhvervsøkonomiske konsekvenser
ved yderligere restriktioner i antallet af havdage for bomtrawl, og eventuelle reduktioner i TAC’en.
På langt sigt forventes forslaget at sikre et større udbytte i tunge- og rødspætte-fiskeriet og derved
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
267440_0019.png
sikre større lønsomhed i erhvervet. Det bemærkes, at en reduktion i antallet af havne, der kan landes
i, eller begrænsning af tidspunkterne for landing med henblik på at begrænse de statsfinansielle ud-
gifter, vil kunne få negative erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget.
Høring
Forslaget har været udsendt i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri) og er blevet behandlet på mø-
det i udvalget den 3. april. 2006.
Ved den skriftlige høring har 3F fremført, at organisationen som udgangspunkt kan acceptere, at der
laves en forvaltningsplan for de to bestande, men man er betænkelig ved, at der allerede fastsættes
de procenter, som den samlede kvote skal sættes op eller ned med. Organisationen udtrykker også
betænkelighed ved de mekanismer, hvorefter man justerer de enkelte fartøjers havdage, idet disse
havdage ifølge 3F ikke er lige velegnet til begrænsninger af fiskeritrykket alt afhængig af, hvilke
fiskeriredskaber man anvender. Endelig understreges det kraftigt, at det alt afgørende, som mangler
i planen, såfremt den skal blive en succes for både bestanden og fiskerne, er, at der tages initiativ til
ændring af de tekniske bevaringsforanstaltninger, således at maskestørrelsen i nettene øges væsent-
ligt i alle fiskerier.
På mødet i §5-udvalget den 3. april 2006 blev der fremført følgende:
Danmarks Fiskeriforening bemærkede, at man allerede har reduceret fiskeriindsatsen og flådekapa-
citeten i forbindelse med genopretningsplanen for torsk, og at der ikke er taget tilstrækkelig højde
herfor i forslaget. En fiskeridødelighed på 0,3 anses som et meget ambitiøst mål for rødspætte. De i
forslaget nævnte datagrundlag er ikke dækkende for hele det omfattede område. Man fandt det en-
deligt væsentligt at indarbejde tekniske regler for bl.a. maskestørrelse i forslaget med henblik på at
reducere niveauet for discard, særligt i den sydlige del af Nordsøen.
WWF fandt, at forslaget mangler en række centrale elementer, herunder definition af fiskeridøde-
lighed og mål for fiskeriindsatsen. Herudover fandt man, at der fokuseres for ensidigt på fiskeridø-
deligheden, og at man bør se forvaltningsplanen i sammenhæng med andre arter.
Dansk Fisk fandt det væsentligt at fokusere på en reduktion af discard af rødspætter og tunge i den
sydlige del af Nordsøen.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark hilser forslaget om en forvaltningsplan til at sikre et bæredygtigt fiskeri efter fladfisk i
Nordsøen velkommen.
Fra dansk side finder man dog, at en forvaltningsplan også bør indeholde en revision af de tekniske
bestemmelser, der forbedrer fiskerimønstret i fiskerierne i den sydlige del af Nordsøen og dermed
reducerer fangsterne af små rødspætter, så discard af særligt rødspætte kan reduceres.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
267440_0020.png
Generelt er Danmark kritisk over for havdageordningen og finder, at der er behov for en generel
vurdering af mekanismer til regulering af fiskeriindsatsen.
Danmark har desuden den grundlæggende holdning, at der ikke er behov for at begrænse en mulig
årlig TAC-forøgelse til højst 15 pct. i forhold til året før, når målet for
planen
er opnået.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemsstaterne vil være positivt indstillede over for at sikre et bæredygtigt fiske-
ri på rødspætte og tunge i Nordsøen. Flere stiller dog spørgsmål ved Kommissionens forslag til et
langsigtet mål for fiskeridødeligheden, idet Rådet endnu ikke har haft en principiel diskussion om
maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY = Maximum Sustainable Yield), til opfølgning på Johannes-
burg-topmødet i 2002 om bæredygtig udvikling.
De lande, der har store økonomiske interesser i bomtrawlfiskeriet, har en række forbehold overfor
forslaget som det foreligger, og flere lande ønsker, at også andre redskabskategorier end bomtrawle-
re skal omfattes af fiskeriindsatsbegrænsning.
Alle de berørte medlemsstater, herunder Danmark, finder, at der mangler proportionalitet mellem
kontrolindsatsen og forslagets formål.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt notat om nærhedsprincippet den 26. januar 2006. Grundnotat er oversendt den 15.
februar 2006.
Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
267440_0021.png
7.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om EF-
finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og
havretten
KOM (2005) 117
Revideret genoptryk af grundnotat af 1. juni 2005. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
For perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013 skal der fastlægges flerårige finansielle rammer
for EU’s politikker, herunder den fælles fiskeripolitik. Dette forslag vedrører de dele af den fælles
fiskeripolitik, der ikke er omfattet af forslaget om oprettelsen af den Europæiske Fiskerifond, det vil
sige inden for områderne kontrol og håndhævelse, dataindsamling og bedre videnskabelig rådgiv-
ning, foranstaltninger med henblik på god forvaltning samt internationale forbindelser og havret.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2005) 117 af 6. april 2005 fremsendt forslag til Rådets forordning
om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten.
Forslaget er oversendt til Rådet den 14. april 2005. Forslaget er modtaget fra Rådssekretariatet den
4. maj 2005 i dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006 med
henblik på politisk enighed.
Nærhedsprincippet
Forslaget skal ses som et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprin-
cippet er tilgodeset.
Formål og indhold
For perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013 er den flerårige finansielle rammer for EU’s poli-
tikker fastlagt, herunder den fælles fiskeripolitik. Dette forslag vedrører de dele af den fælles fiske-
ripolitik, der ikke er omfattet af forslaget om oprettelsen af den Europæiske Fiskerifond, det vil sige
inden for områderne:
- Kontrol og håndhævelse
- Dataindsamling og bedre videnskabelig rådgivning
- Foranstaltninger med henblik på god forvaltning
- Internationale forbindelser og havret
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
267440_0022.png
Med hensyn til kontrol og håndhævelse er målet at forbedre fiskerikontrollen. Der ydes støtte til
investeringer i kontrol, analyse og vurdering af håndhævelsesudgifter og initiativer, der skal forbed-
re kommunikationen med de forskellige interessenter i fiskeriet og den brede offentlighed.
Kommissionens medfinansieringssats er maksimalt 50 pct. af de støtteberettigede udgifter. Dog kan
denne sats være højere for så vidt angår medlemslandenes investeringer i kontrolressourcer (dog
ikke skibe og fly), indførelse af inspektions- og observatørordninger på forsøgsbasis samt initiativer
til seminarer og medieværktøjer rettet mod en bred kreds af aktører for at øge forståelsen af kontrol
og overholdelse af reglerne. Ansøgninger om EU-støtte indgives hvert år senest den 31. januar
sammen med et årligt fiskerikontrolprogram, der bl.a. angiver opstillede mål, disponible menneske-
lige, finansielle og materielle ressourcer og en tidsplan for hvert projekt. På basis af fiskerikontrol-
programmerne besluttes EU’s finansielle bidrag i henhold til forvaltningskomitéprocedure.
Med hensyn til dataindsamling og videnskabelig rådgivning ydes der støtte til medlemslandenes
etablering af flerårige aggregerede og videnskabeligt baserede serier omfattende biologiske, miljø-
mæssige og økonomiske oplysninger med henblik på at bedømme fiskeressourcernes tilstand og
fiskeriet i og uden for EU-farvande. Der kan også ydes støtte til partnerskabskontrakter med natio-
nale forskningsinstitutioner, bidrag til relevante internationale organer samt aftaler med EU’s rådgi-
vende organer om varetagelse af arbejdet i STECF (Scientific, Technical and Economic Committee
for Fisheries).
Der skelnes mellem grunddata og supplerende data. Vedrørende grunddata er Kommissionens med-
finansieringssats maksimalt 50 pct. af de støtteberettigede offentlige udgifter.
I forbindelse med indsamling af supplerende data er medfinansieringssatsen maksimalt 50 pct. af de
støtteberettigede udgifter, idet der dog gælder særlige regler for universiteter og offentlige forsk-
ningsorganer. Den samlede finansiering af supplerende data må maksimalt udgøre 15 pct. af de årli-
ge bevillinger til både grunddata og supplerende data.
Hvert medlemsland opstiller et nationalt program for indsamling og forvaltning af data.
Med hensyn til god forvaltning af den fælles fiskeripolitik skal de berørte parter inddrages i alle
stadier af den fælles fiskeripolitik. Derfor ydes der støtte til udgifter i forbindelse med Den Rådgi-
vende Komité for Fiskeri og Akvakultur (ACFA) og de regionale rådgivende råd. Der gælder særli-
ge regler for dækning af rejse- og opholdsudgifter for medlemmer af ACFA. Der kan ligeledes ydes
støtte til information om den fælles fiskeripolitiks mål og midler.
Med hensyn til internationale forbindelser ydes der støtte til indgåelse af fiskeriaftaler med tredje-
lande, herunder partnerskabsaftaler, og deltagelse i internationale fiskeri- og havretsorganisationer
med henblik på at bidrage til en mere bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i tredjelandes far-
vande og på åbent hav.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
267440_0023.png
Endelig kan der ydes støtte til teknisk bistand i form af undersøgelser, møder, ekspertbistand, in-
formation, ”awareness-raising”, uddannelse og publikation, IT, herunder computernetværk til in-
formationsudveksling, midlertidigt personale og andre udgifter til administrativ eller teknisk bi-
stand, som Kommissionen skal afholde.
Foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, kan ikke modtage tilskud fra andre
EU-instrumenter.
Der skal ske en regelmæssig uvildig ekstern evaluering af de relevante foranstaltninger, og Europa-
Parlamentet og Rådet skal forelægges midtvejsevalueringsrapporter og efterfølgende evaluerings-
rapporter.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse forelå den 15. december 2005. Europa-Parlamentet har stillet en
række ændringsforslag, der blandt andet er af teknisk karakter.
Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Med hensyn til statsfinansielle konsekvenser vil den nationale ramme til medfinansiering blive fast-
sat på finansloven.
Forslagets samlede udgifter på EU-budgettet for hele perioden 2007-2013 forventes at beløbe sig til
2.300 mio. Euro (mod tidligere 2.580 mio. Euro). Støtte til EU-fiskerikontrolagenturets administra-
tions- og driftsudgifter finansieres selvstændigt.
Høring
§5-udvalget er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark er principielt positivt indstillet over for Kommissionens forslag, idet det er vigtigt at få
fastlagt de finansielle rammer for de foranstaltninger under den fælles fiskeripolitik, der ikke er
omfattet af forslaget om Den Europæiske Fiskerifond.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være kvalificeret flertal for vedtagelsen af forslaget hvori Danmark indgår.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er den 18. maj 2005 oversendt notat om nærhedsprincippet til Folketingets Europaudvalg til
orientering. Der er den 1. juni 2005 oversendt grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
267440_0024.png
8.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om indgåelse af en fiskeripartner-
skabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko
KOM (2005) 692
Revideret genoptryk af grundnotat af 2. februar 2006. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
EU og Marokko har i juli 2005 forhandlet om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale, som giver
EU’s fiskere visse fiskerimuligheder i marokkanske fiskerizoner, defineret som farvande henhøren-
de under Marokkos højhedsområde eller jurisdiktion, og som også giver adgang til visse fiskerimu-
ligheder ud for Vestsahara. Teksten til en aftale blev sammen med en tilhørende protokol og bilag
paraferet den 28. juli 2005.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2005) 692 af 23. december 2005 fremsendt forslag til Rådets forord-
ning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeri-
get Marokko. Forslaget er oversendt til Rådet den 9. januar 2006. Forslaget er modtaget fra Rådsse-
kretariatet i dansk sprogversion den 27. januar 2006.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, og artikel
300, stk. 3, første afsnit og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-
Parlamentet.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006 med
henblik på generel indstilling.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-
deset.
Formål og indhold
EU og Marokko har i juli 2005 forhandlet om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale, som giver
EU’s fiskere visse fiskerimuligheder i marokkanske fiskerizoner, defineret som farvande henhøren-
de under Marokkos højhedsområde eller jurisdiktion, og som også giver adgang til visse fiskerimu-
ligheder ud for Vestsahara. Teksten til en aftale blev sammen med en protokol og bilag paraferet
den 28. juli 2005.
Aftalen gælder for en fireårig periode og fornyes for fireårige perioder, medmindre der gives med-
delelse om ophør fra en af parterne i henhold til specifikke regler. Den tilhørende protokol dækker
en fireårig periode.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
267440_0025.png
Det anføres i forslaget, at hovedformålet med den nye fiskeripartnerskabsaftale er at styrke samar-
bejdet mellem EU og Marokko, hvorved der skabes en ramme for et partnerskab, hvor der kan ud-
vikles en bæredygtig fiskeripolitik og fornuftig udnyttelse af fiskeriressourcerne i marokkanske
fiskerizoner i begge parters interesse.
De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen fordeles mellem medlemsstaterne således:
1) Fiskeri af mindre omfang:
Tunfiskeri:
Stangfiskerfartøjer:
Nord, pelagiske arter:
Notfartøjer:
Nord, langlinefartøjer:
Langlinefartøjer med bundline,
<40 bruttotonannage:
Langlinefartøjer med bundline,
>40 bruttotonnage<150 bruttotonnage:
Syd:
2) Demersalt fiskeri:
Langlinefartøjer med bundline:
Trawlere:
3) Pelagisk fiskeri
1
:
Tyskland, Litauen, Letland og Holland:
Irland, Polen og Storbritannien:
Spanien, Portugal og Frankrig:
Spanien – 17 fartøjer
Frankrig – 10 fartøjer
Spanien – 20 fartøjer
Spanien – 20 fartøjer
Portugal – 7 fartøjer
Portugal –
3 fartøjer
Spanien – 20 fartøjer
Spanien – 7 fartøjer
Portugal – 4 fartøjer
Spanien – 11 fartøjer
i alt 50.000 tons
i alt 6.000 tons
i alt 4.000 tons
Kommissionen kan dog tage licensansøgninger fra andre medlemsstater i betragtning, hvis de fiske-
rimuligheder, som protokollen giver, ikke opbruges med licensansøgninger fra ovennævnte med-
lemsstater.
Den finansielle modydelse for fiskerimulighederne vil blandt andet skulle anvendes til at definere
og implementere en sektorfiskeripolitik i Marokko med henblik på at sikre et ansvarligt og bære-
dygtigt fiskeri, herunder til modernisering og opgradering af kystfiskeriet og udvikling af et pro-
1
I forslaget benævnt som industrielt pelagisk fiskeri, hvilket skal ses som modsætning til kystfiskeri og langlinefiskeri.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
267440_0026.png
gram for eliminering af drivgarn. En resterende del skal anvendes til andre elementer i den marok-
kanske fiskeripolitik, herunder videnskabelig forskning, omstrukturering af fiskeri af mindre om-
fang, opgradering af distributionsnet og fremme af konsumanvendelse af fisk i Marokko, mekanise-
ring af losning og håndtering, uddannelse og støtte til erhvervsorganisationer.
Der etableres et videnskabeligt samarbejde med henblik på overvågning af fiskeriressourcernes til-
stand i den marokkanske fiskerizone, og der vil blive afholdt et årligt videnskabeligt møde. Fiske-
rimulighederne kan justeres på grundlag af konklusioner på det årlige videnskabelige møde. Tilsva-
rende kan den finansielle modydelse også justeres som følge af ændringer i fiskerimulighederne.
Redernes bidrag er fastsat hver for sig for hver kategori af fiskerimuligheder og vil kunne bidrage til
en supplerende årlig indkomst på ca. 3,4 mio. EUR (ca. 25,77 mio. DKK.) for Marokko.
Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag med en justeret intern fordeling af fiskerimulig-
hederne efter små pelagiske arter.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Europa-Parlamentet forventes at stemme om
en udtalelse i løbet af mødeperioden 15. – 18. maj 2006.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konse-
kvenser udover indvirkningen på EU-budgettet. Forslaget lægger op til, at aftalen forventes at med-
føre en udgift på EU’s budget på 144,4 mio. EUR over 4 år i finansiel modydelse.
Den finansielle modydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne
inden for aftalens ramme. Fællesskabets samlede finansielle modydelse kan dog højst udgøre det
dobbelte af nævnte beløb.
Danmark betaler ca. 2 procent af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 2,888
mio. EUR (21,9 mio. DKK) over 4 år ved en budgetudgift for EU på 144,4 mio. EUR.
Høring
§5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark og andre lande har efterlyst en bekræftelse på, at EU og Marokko fiskeripartnerskabsafta-
len er forenelig med folkeretten, henset til Vestsaharas uafklarede status. Kommissionen og Rådets
Juridiske Tjeneste har redegjort for aftalens overensstemmelse med folkeretten. I lyset heraf og idet
indgåelsen af aftalen på ingen måde foregriber Vestsaharas fremtidige tilhørsforhold, vil Danmark
kunne tilslutte sig forslaget eller et kompromisforslag, der kan opnå kvalificeret flertal.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
267440_0027.png
Forslaget forventes at kunne opnå kvalificeret flertal.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. februar 2006.
Beslutningsforslag B 25, som vedrører denne sag, var til 1. behandling i Folketinget den 3. februar
og blev derefter henvist til videre behandling i Folketingets Europaudvalg.
Fødevareministeren var i samråd den 16. september 2005 i Folketingets Europaudvalg vedrørende
indgåelsen af fiskeriaftalen mellem EU og Marokko.
Udkast til forhandlingsdirektiver til en fiskeriaftale mellem EU og Marokko blev forelagt Folketin-
gets Europaudvalg den 15. juli 2005 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fi-
skeri) den 18. juli 2005, jf. samlenotat af 7. juli 2005.
Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
9.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF)
nr. 51/2006 for så vidt angår blåhvilling og sild (TAC/kvoteforordningen)
KOM (2006) 144
Nyt notat.
Resumé
Forslaget til 1. ændring af TAC/kvoteforordningen vedrører implementeringen af en aftale, som EU
og Færøerne har indgået, der tillader begge parter at fiske en andel af deres kvote for henholdsvis
blåhvilling og atlanto-skandisk sild i den anden parts farvand i 2006.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2006) 144 af 27. marts 2006 fremsendt ovennævnte forslag. Forsla-
get er oversendt til Rådet den 28. marts 2006.
Forslaget er fremsat med hjemmel i art. 20, stk. 1 og stk. 4 i Rådets forordning nr. 2371/2002 om
bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik og kan
vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse for-
mentlig som a-punkt.
Nærhedsprincippet
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
267440_0028.png
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-
deset.
Formål og indhold
Forslaget implementerer den aftale om gensidig adgang til at fiske blåhvilling og atlanto-skandisk
sild i hinandens farvande, som Fællesskabet og Færøerne indgik på baggrund af bilaterale konsulta-
tioner i Bruxelles den 23. februar 2006. Aftalen kan ses som en udløber af den kyststatsaftale om
forvaltningen af blåhvilling, som EU, Norge, Island og Færøerne indgik i december 2005.
Forslaget indebærer, at Fællesskabet i 2006 kan fiske 10.000 tons af EU’s kvote for blåhvilling i
færøsk farvand, og at Færøerne i 2006 kan fiske 10.000 tons blåhvilling af den færøske kvote i EU-
farvand.
Forslaget indebærer endvidere, at Fællesskabet i 2006 kan fiske 6.196 tons af EU’s kvote for atlan-
to-skandisk sild i færøsk farvand nord for 62 grader Nord, og at Færøerne kan fiske 6.196 tons at-
lanto-skandisk sild i EU-farvand nord for 62 grader Nord.
Adgangen til færøsk farvand fordeles på baggrund af EU’s interne fordelingsnøgle for atlanto-
skandisk sild, hvilket betyder, at Danmark får adgang til at fiske 2.117 tons sild i færøsk farvand i
2006.
Det forventes endelig, at den aftale, som EU og Norge indgik i december 2005 om udstedelse af
licencer til at fiske atlanto-skandisk sild i hinandens farvande også vil være indeholdt i et endeligt
formandskabskompromis.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konse-
kvenser.
Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt den 3. april 2006. Danmarks Pelagiske Producentorganisation
støttede det fremsatte forslag til 1. ændring af TAC/kvote-forordningen. I en fremtidig aftale med
Færøerne ser man dog gerne adgangen til at fiske blåhvilling og atlanto-skandisk udvidet til at om-
fatte hele den færøske zone.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side kan man tilslutte sig forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget forventes at kunne vedtages med kvalificeret flertal.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
29