Europaudvalget 2005-06
2726 - Økofin
Offentligt
278963_0001.png
15. maj 2006
Besvarelse af spørgsmål 2726 – delspørgsmål 3 – stillet af Folke-
tingets Europaudvalg den 28. april 2006 vedr. ECOFIN den 5. maj
2006
Spørgsmål
Finansministeren bedes – som lovet på Europaudvalgsmødet den 28. april 2006 –
uddybe formuleringerne i samlenotatet s. 16 (første afsnit) om, at Kommissionen i
samarbejde med medlemslandene vil overvåge fremskridt med den korrekte im-
plementering af vedtaget lovgivning og undgå ”goldplating”. Uddybningen går
især på en redegørelse for eventuelle konsekvenser i forhold til national straffe-
lovgivning og forbrugerbeskyttelse, herunder om undgåelse af ”goldplating” bety-
der, at landene ikke kan sætte højere niveauer for forbrugerbeskyttelse og straf
end angivet i direktiver mv.
Svar
Som det fremgår af samlenotatet vedr. ECOFIN-mødet den 5. maj 2006, pointe-
rer Kommissionen i hvidbogen, at de overordnede formål med dens fremtidige
politik på det finansielle område primært skal være, at:
skabe et integreret, åbent, konkurrencedygtigt og økonomisk velfungerende
finansielt marked i EU,
fjerne resterende barrierer og dermed sikre finansiel stabilitet, et højt niveau
for forbrugerbeskyttelse og at finansielle tjenesteydelser og kapital frit kan
passere landegrænserne,
implementere, styrke og evaluere de gældende regler med henblik på at for-
bedre lovkvaliteten,
øge konvergensen og dermed sikre ensartede metoder i tilsynsarbejdet samt
øge den europæiske indflydelse på den globale udvikling bl.a. gennem styr-
ket dialog med 3. lande.
Disse mål ligger i naturlig forlængelse af den finansielle handlingsplan for perio-
den 1999-2004, og der er bred støtte hertil blandt medlemslandene. Som ét blandt
mange midler til at opnå disse mål nævner Kommissionen hensynet til at undgå
”goldplating” i forbindelse med medlemslandenes implementering af finansielle
direktiver.
Kommissionen benytter formuleringen ”undgå goldplating” som et udtryk for, at
medlemslandene ikke
bør
fastsætte strengere krav, end hvad der følger af EU-
reglerne, eller i øvrigt supplere med egne regler på områder, hvor dette er muligt,
fordi det f.eks. kan føre til markedsbarrierer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Kommissionens opfordring til at undgå ”goldplating” er ikke udtryk for en bin-
dende forpligtelse for medlemslandene.
Kommissionens formål med at sætte fokus på at undgå overimplementering af
direktiverne er først og fremmest, at det skal være nemmere for virksomhederne
at få overblik over, hvilke regler der gælder i de enkelte medlemslande, således at
mere transparente og konkurrenceprægede markeder fremmes gennem grænse-
overskridende aktiviteter. Det er en målsætning regeringen støtter.
Udgangspunktet i Danmark er og har været, at der på området bør være så ens
regler i EU-landene som muligt for at opnå den fulde effekt af det indre marked.
Dette er særligt vigtigt for små lande i forhold til dels at lette virksomhedernes
markedsføring af tjenesteydelser i andre EU-lande, og dels at tiltrække udenland-
ske virksomheder, da et lille marked i sig selv udgør en barriere for grænseover-
skridende virksomhed.
Folketinget tager stilling til, om der ved gennemførelsen af de enkelte EU-regler
bør gælde strengere regler i Danmark. Der kan være grund til at overimplementere
i de tilfælde, hvor strengere krav kan forbedre beskyttelsen af forbrugerne eller
styrke tilliden i markedet. Danmark kan i den nationale lovgivning altså stille
strengere krav f.eks. i forhold til forbrugerbeskyttelse. Erfaringsmæssigt er der
generelt
tale om et højt niveau
af forbrugerbeskyttelse i direktiver, der regulerer
finansielle tjenesteydelser.
Den danske implementering af et direktiv sker på baggrund af en nøje afvejning af
fordelene ved afvigende/strengere nationale regler, herunder om overimplemente-
ringen står mål med den ønskede gevinst, omkostningerne ved at indføre eller
opretholde sådanne regler samt hensynet til virkeliggørelsen af det indre marked.
Direktiver på det finansielle område indeholder en generel bestemmelse for med-
lemsstaterne om at fastsætte sanktioner for overtrædelse af den lovgivning, der
udmønter direktivet. Direktiverne indeholder ikke nærmere retningslinjer for ud-
møntningen af den nationale straffelovgivning. De nationale myndigheder i med-
lemsstaten fastsætter således hvilke sanktioner, der kan finde anvendelse ved over-
trædelse af de nationale love og bekendtgørelser.