PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2729 - Uddannelse m.v. Bilag 2
Offentligt

Den internationale enhed

Vester Voldgade 123

1552 København V.

Tlf. 3392 5600

Fax 3395 5411

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Samlenotat til møde i Rådet (Uddannelse, ungdom, kultur) den 19.

maj 2006

Uddannelse

10. Europa-Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og

Rådet: Den europæiske sprogindikator (side 2)

(KOM(2005) 356 endelig)

- vedtagelse af rådskonklusioner

11.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøgle-

kompetencer for livslang læring (side 9)

(KOM(2005) 548 endelig)

- generel indstilling

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om tværnati-

onal mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed:

Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet (side 15)

(KOM(2005) 450 endelig)

-generel

indstilling

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering

af et integreret program for livslang læring (side 18)

(KOM (2004) 474) endelig)

udveksling af synspunkter om de finansielle aspekter af programmet

Revision af EU’s bæredygtighedsstrategi (side 33)

(KOM (2005) 658 final)

politisk debat om uddannelsesområdets bidrag til bæredygtig udvikling

2. maj 2006

Sags nr.:

189.401.021

12.

13.

14.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Europa-Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet

og Rådet: Den europæiske sprogindikator

(KOM(2005) 356 endelig)

- vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

Formålet med meddelelsen er at foreslå, at der iværksættes en europæisk sprogindika-

tor, som kan give et bedre billede af sprogkundskaberne i EU som grundlag for en

mere målrettet indsats. Formandskabet har foreslået, at der vedtages et sæt rådskon-

klusioner, der principielt bakker op om forslaget om etablering af en europæisk sprog-

indikator, men samtidig nødvendiggør yderligere afklaring i forhold til de praktiske og

økonomiske konsekvenser for de enkelte medlemslande.

2. Baggrund

Kommissionens meddelelse følger op på Det Europæiske Råds (DER)

opfordring fra topmødet i Barcelona i marts 2002 om at fremme og for-

bedre beherskelsen af grundlæggende færdigheder og det særligt ved at

undervise i mindst to fremmedsprog fra en meget tidlig alder. Samtidig

opfordrede DER til, at der blev etableret en sprogkompetenceindikator i

2003.

3. Hjemmelsgrundlag

Ingen bemærkninger.

4. Nærhedsprincippet

Efter dansk opfattelse er meddelelsen i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

5. Formål og indhold

Der forefindes aktuelt kun data om fx hvilke sprog, der undervises i samt

meningsmålinger. Data viser blandt andet, at mens sprogundervisning på

folkeskoleniveau generelt udvides, er der en tendens til, at antallet af

sprog, der undervises i, bliver mindre. Eksisterende data indikerer, at der

findes en sprogkløft i den forstand, at fremmedsprogskompetencer er

spredt ujævnt over medlemslandene.

Kommissionen foreslår, at der introduceres en sprogindikator, som kan

danne grundlag for et mere produktivt sammenlignende arbejde om

sprogpolitikker og sprogundervisningsmetoder mellem medlemsstaterne

med henblik på at identificere og dele god praksis til gavn for politikere,

undervisere og studerende.

Indikatoren skal ses i sammenhæng med den række af indikatorer, som

medlemsstaterne har tilsluttet sig at ville udvikle i forbindelse med ar-

bejdsprogrammet ”Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010”.

For at man kan arbejde videre med indikatoren, er der behov for, at der

træffes en række valg, og Kommissionen foreslår derfor følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål:

hvert tredje år måles fremmedsprogskompetencerne i

hver medlemsstat.

Metode:

skal udvikles under hensyntagen til Barcelona-

topmødets anbefaling om mindst to fremmedsprog og med an-

vendelse af viden fra eksisterende Kommissionsfinansierede pro-

jekter.

Målgruppe:

elever ved afslutningstidspunktet for undervis-

ningspligten, og det foreslås, at elever på 15 år testes.

Skala:

de seks niveauer, som Europarådet har udviklet i ”Den

fælles europæiske referenceramme for sprog”.

Sprog

- i princippet testes i alle sprog, som læres som første og

andet fremmedsprog, men i første prøverunde dog kun engelsk,

fransk, tysk, spansk og italiensk.

Færdigheder:

fire færdigheder måles: læsning, lytning, tale og

skrivning. Af praktiske grunde er det muligvis hensigtsmæssigt, at

talefærdighed ikke testes i første prøverunde.

Andre data:

den konkrete undersøgelse bør af konteksthensyn

suppleres med spørgeskemaer, besvaret af undervisere og stude-

rende.

Arbejdets styring og økonomi:

Samarbejde:

indikatoren skal udvikles i tæt samarbejde mellem

Kommissionen og medlemsstaterne. Kommissionen foreslår

derfor nedsættelse af et rådgivende udvalg.

Ressourcer:

der vil være tale om dels centrale omkostninger,

som dækkes af Kommissionen, dels om lokale omkostninger,

som dækkes af medlemsstaterne selv.

Formandskabet har foreslået, at der vedtages et sæt rådskonklusioner,

der principielt bakker op om forslaget om etablering af en europæisk

sprogindikator, men samtidig nødvendiggør yderligere afklaring i forhold

til de praktiske og økonomiske konsekvenser for de enkelte medlemslan-

de.

6. Europa- Parlamentets udtalelser

Europa–Parlamentets Kulturudvalg har behandlet denne meddelelse

samt Kommissionens meddelelse om fremme af flersproglighed på sit

møde den 20. - 21. marts 2006 (dok. nr. 2005/2213(INI)). Parlamentet

hilser Kommissionens forslag til en europæisk sprogindikator velkom-

men, anmoder medlemslandene om at deltage aktivt i forbindelse med

udviklingen og implementeringen af indikatoren.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ingen bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Implementering af sprogindikatoren vil nødvendiggøre dansk medfinan-

siering, der i givet fald vil blive afholdt inden for Undervisningsministeri-

ets rammer. Størrelsen heraf vil afhænge af en række variabler, herunder

hvor omfattende datagrundlaget skal være og valg af metodik. Disse op-

lysninger skal afdækkes via arbejdet i det rådgivende udvalg, som Kom-

missionen vil nedsætte.

Forslaget udgør en udgift på EU-budgettet på ca. 5 mio. euro, hvoraf

Danmarks andel er ca. 2 pct. svarende til 750.000 kr.

9. Høring

Meddelelsen har været til høring i EU-specialudvalget. Undervisningsmi-

nisteriet har modtaget høringssvar fra:

Akademikernes Centralorganisation

Danske Lærerorganisationer International

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Rektorkollegiet

Københavns Universitet

Roskilde Universitetscenter

Copenhagen Business School

Akademikernes Centralorganisation (AC)

AC støtter meddelelsen. Større international mobilitet blandt underviser-

ne og de studerende kan være med til at løse de sproglige barrierer, der

kan være forbundet med anvendelse af et andetsprog. AC støtter derfor

initiativer med henblik på at fremme international mobilitet for såvel

undervisere som studerende.

Kommissionen forholder sig ikke til den problemstilling, som eksisterer i

mange EU-lande, hvor fx borgere i Danmark ikke har dansk som mo-

dersmål, men som fremmedsprog. Da det er centralt for borgere at kun-

ne kommunikere på landets officielle sprog, foreslår AC, at målsætningen

for Kommissionen må være at sigte mod modersmål, officielt sprog og

to fremmedsprog.

Danske Lærerorganisationer International (DLI)

DLI finder det formålsløst at indføre en ny indikator i EU regi, hvis ide-

en er, at dataindsamlingen skal anvendes til rangordning og sammenlig-

ning mellem størrelser, der i princippet er usammenlignelige. DLI finder,

at behovet for en fælles indikator bør genovervejes, og man finder det

vanskeligt at se formålet med at iværksætte et større arbejde på området

på det eksisterende grundlag. En fælles indikator vil i bedste fald være

ubrugelig. Derimod vil en fælles beskrivelsesramme for de kompetencer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sprogundervisningen bør bibringe elever og studerende, være nyttig; men

sprogundervisningen og elevernes forudsætninger varierer så meget med-

lemslandene imellem, at én fælles indikator vil fremstå som forsøg på

harmonisering. Det må være op til det enkelte medlemsland at beskrive

de nationale mål for sproglige kompetencer, hvorledes man arbejder for

at nå målene, og hvorledes man evaluerer. Kommissionen kan og bør på

et sådant grundlag stille sig i spidsen for en organiseret udveksling af

erfaringer og praksis.

Sprogfærdighed er en så sammensat kompetence, at adskillelige indikato-

rer må tages i anvendelse for at nå kompasset rundt.

DLI efterspørger derfor en nærmere, og mere præcis redegørelse for den

konkrete anvendelse af de indsamlede data samt en redegørelse for,

hvorledes indsamling af data vil finde sted. Kommissionen anfører, at

data skal indsamles på basis af ”objektive

sproglige færdighedsprøver”.

Imidler-

tid er undervisningsmål, læseplaner og undervisningsmetoder på sprog-

området så forskellige i medlemsstaterne, at en fælles ”objektiv færdig-

hedsprøve” må anses for at være uden for rækkevidde.

DLI kan ikke støtte Kommissionens hensigt om, at data skal lægges til

grund for

eventuelle nødvendige ændringer

i medlemsstaternes tilgang til

fremmedsprogsundervisning og indlæring. DLI mener, at det ligger langt

uden for Fællesskabets kompetence at udstikke retningslinier for med-

lemsstaternes mål for og organisering af sprogundervisningen.

Kommissionen vil i første runde af praktiske årsager ikke måle talefær-

digheder. Set fra et dansk synspunkt, er dette kritisabelt. Arbejdsmarke-

det efterspørger kommunikative færdigheder, og i det danske uddannel-

sessystem lægges der stor vægt på, at elever/studerende udvikler disse

kompetencer. Med Kommissionens prioriteringer kan man desuden fryg-

te, at den del af sprogundervisningen, der drejer sig om kultur- og sam-

fundsforhold vil blive nedprioriteret sammen med målet om den enkelte

elevs alsidige personlige udvikling som en integreret del af sprogunder-

visningen. Man kan derfor forudse, at Kommissionens indikator kan

udløse et systematisk ukorrekt billede af de danske elevers kompetencer,

set i relation til de danske mål for undervisningen.

DLI’s synspunkter skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag

til en ”forordning til udarbejdelse og udvikling af statistikker over ud-

dannelse og livslang læring”. DLI beklager, at forslaget kun har været

sendt til høring i EU-specialudvalget for konkurrence og vækst, og ikke i

EU-specialudvalget for uddannelse. Ej heller er sidstnævnte udvalg ble-

vet orienteret om forslaget til forordningen eller høringen om samme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedrørende "En ny ramme strategi for flersprogethed":

LO kan tilslutte sig de overordnede målsætninger og retningslinier i

meddelelsen men finder, at der er flere områder, der bør inddrages mere

konkret i overvejelserne, når der skal implementeres - f.eks. de erhvervs-

rettede uddannelser og voksen- og efteruddannelserne.

LO har i sammenhæng hermed ingen kommentarer til sprogindikatoren

ud over, at det er væsentligt at få samlet og koordineret disse indsatser, så

der er maksimal effektivitet.

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Folkeoplysningens indsats for at fremme individuel flersprogethed øn-

skes inddraget i en national handlingsplan, hvor de folkeoplysende skole-

former udbyder en anvendelsesorienteret sprogundervisning i en række

hovedsprog, nemlig de 5 i forslaget prioriterede, samt i en række ellers

sjældent udbudte sprog. Folkeoplysningen har opbygget en særlig eksper-

tise og vilje til at fastholde et alment tilgængeligt tilbud i de sprog, der

sjældent figurerer i det formelle uddannelsessystems udbud.

Som en del af den udbudsmæssige infrastruktur udmærker folkeoplys-

ningen sig ved at være fleksibel og konkret med mulighed for at skræd-

dersy undervisningen til særlige målgrupper med særlige behov, det være

sig med hensyn til formål, baggrund, metoder, omfang og placering.

Sprogfærdigheder erhvervet i den ikke-formelle sektor vil ubesværet

kunne testes i et eksternt evt. institutionsuafhængigt regi.

Rektorkollegiet

Glæder sig helt overordnet over, at EU-Kommissionen agter at tage ini-

tiativer, der har til hensigt at fastholde og udbygge de sproglige kompe-

tencer i Europa. Den sproglige diversitet er sammen med evnen til at

bygge bro over forskelle i kultur og levevis en af hjørnestenene i opbyg-

ningen af et Europa, der får sin styrke gennem evnen til at forene og

nyttiggøre forskelle.

Københavns Universitet

Universitetet finder det nyttigt, at Kommissionen her har fremlagt en

konkret politik for at fremme sproglig mangfoldighed i samfundet. Den

foreslåede strategi, der bl.a. med sprogindikatorerne omfatter en sikring

og en testning af sprogkompetencer, en understøttelse af forskningen

inden for området på universiteterne samt en udbygning af støtten til

sprogteknologiske projekter i 7. rammeprogram, hilses velkommen.

Roskilde Universitetscenter

Det er opfattelsen, at Danmark desværre er ved at sakke agterud med

hensyn til sprogbeherskelse. Der er på universiteterne ved at ske en dra-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

matisk udvikling: Hvor man tidligere kunne regne med, at de studerende

kunne læse fremmedsprogede tekster på engelsk plus mindst et andet

sprog, er engelsk ved at blive dominerende på bekostning af de europæi-

ske videnskabssprog tysk og fransk. For at undgå en indskrænkning af

den sproglige diversitet og for at opnå en udvidelse, der også omfatter

ikke EU-sprog, er det nødvendigt med et særligt fokus på den sproglige

praksis på universiteter og videregående uddannelser.

Copenhagen Business School (CBS)

CBS understreger vigtigheden i, at hvis mål om særlige fremmedsprogs-

kompetencer skal nås, er det nødvendigt, at andet fremmedsprog i folke-

skolen ikke blot er et tilbudsfag. Ligeledes understreges det, at det er en

forudsætning, at der aktivt holdes liv i de små fremmedsprog.

CBS finder, at der bør indføres et obligatorisk modul i sprogpædagogik

på de videregående uddannelser. CBS støtter ideen om en liste på nettet

over anerkendte sprogcertificeringssystemer. CBS foreslår, at man også

tester voksnes sprogkompetencer.

---o0o---

Meddelelsen har været drøftet på møde i specialudvalget den 6. februar

2006. Der fremkom her følgende synspunkter:

Handelsskolernes Lærerforening (HL) syntes, at koblingen mellem det

her foreliggende og ”Europass” manglede: Hvis man som udgangspunkt

valgte at belyse de 15-åriges fremmedsprogskundskaber manglede man

hele sammenhængen til uddannelse og erhvervsuddannelserne. Endvide-

re burde det nævnes, at undervisningsmaterialer kan understøtte frem-

medsprogsindlæringen.

DLI mente, at vi på nationalt niveau også bør slå et slag for den mundtli-

ge sprogfærdighed. Måske skulle man på sigt ikke kun tale om fremmed-

sprogskompetence i de store EU sprog – andre ikke EU sprog kunne

også være relevante. Endvidere udtrykte DLI, at det var bekymrende,

hvis man på basis af en ”halv undersøgelse” ville lave en række reformer.

Rektorkollegiet og FTF støttede DLI’s bekymring.

Rektorkollegiet oplyste, at et udvalg - som led i et Sokrates projekt - hav-

de evalueret 9. klassers fremmedsprogskompetencer i engelsk i 8 europæ-

iske lande.

---o0o---

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen har været drøftet på møde i EU-specialudvalget vedrørende

uddannelse den 28. april 2006. Der fremkom her følgende synspunkter:

DLI: fandt det problematisk, at man i pilotfasen ikke tester mundtlige

færdigheder eftersom disse måske nok er de væsentligste.

DA: Fandt at der var tale om en fornuftig tilgang trods de tekniske van-

skeligheder. DA lægger vægt på, at det er et redskab, som kan anvendes

med henblik på at få løftet niveauet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens holdning er, at man ønsker at honorere det Europæiske

Råds opfordring fra Barcelona topmødet i marts 2002, men at det skal

kunne lade sig gøre indenfor rimelige praktiske og økonomiske rammer.

Man forventer derfor at kunne tilslutte sig konklusionerne, der principielt

støtter etableringen af en indikator, men samtidig ikke iværksætter arbej-

det med denne, før der via arbejdet i det kommende rådgivende udvalg

er skabt større klarhed.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle lande vil støtte formandskabets udkast til konklusi-

oner. Nogle lande har haft samme holdning som Danmark i forhold til

de praktiske og økonomiske forhold.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom og kultur) den 23. febru-

ar 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om

nøglekompetencer for livslang læring

(Kom(2005) 548 endelig)

- generel indstilling

1. Resumé

Som opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i marts 2002

har Kommissionen vedtaget en henstilling om nøglekompetencer for livslang læring.

Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag, der har karakter af et inspirati-

onskatalog for medlemslandene.

2. Baggrund

Kommissionen har vedtaget en henstilling med udgangspunkt i konklu-

sionerne fra Det Europæiske Råds møde i marts 2000. Heri blev det

fremhævet, at der bør udvikles en europæisk ramme, som fastlægger

hvilke nye grundlæggende færdigheder, der bør erhverves gennem livs-

lang læring, samt arbejdet iværksat i relation til arbejdsprogrammet for

2010 vedrørende udviklingen af de europæiske uddannelsessystemer.

Henstillingen indeholder både et forslag til et europæisk referenceværktøj

for nøglekompetencer og et forslag til, hvordan alle borgere skal sikres

adgang til disse kompetencer gennem livslang læring.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget forelægges i medfør af artikel 149 og 150. Ifølge artikel 149

bidrager Fællesskabet til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at

fremme samarbejde mellem medlemsstaterne - og om nødvendigt at

støtte og supplere disses indsats med fuld respekt for medlemsstaternes

ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessyste-

merne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed.

I henhold til artikel 150 støtter og supplerer Fællesskabets indsats med-

lemsstaternes aktioner, navnlig med det formål at forbedre den grund-

læggende erhvervsuddannelse, lette den erhvervsmæssige integration og

reintegration på arbejdsmarkedet og fremme udveklingen af oplysninger

og erfaringer om spørgsmål af fælles interesse.

Forslag stillet med hjemmel i artikel 149 og 150 vedtages efter frem-

gangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-

Parlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at det bidrager til de almene uddan-

nelsers og erhvervsuddannelsers kvalitet ved at lette det arbejde, som

medlemsstaterne har forpligtet sig til inden for Arbejdsprogrammet

”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010” samt vedtagelsen af de euro-

pæiske benchmarks i Rådet i maj 2003. Endvidere tilskynder det til og

understøtter nationale reformer og læring på grundlag af god praksis i

andre lande med det sigte at bistå medlemsstaterne med at skabe et

overordnet og konsekvent udbud af nøglekompetencer som led i deres

strategier for livslang læring. Kommissionen finder som følge heraf, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt.

5. Formål og indhold

Henstillingen har konkret til formål, at:

identificere og definere de nøglekompetencer, der er nødvendige

for personlig tilfredsstillelse, social samhørighed og beskæftigelses-

egnethed i et videnbaseret samfund;

støtte medlemsstaterne i deres arbejde med at sikre, at unge efter

grundlæggende almen- og erhvervsuddannelse har udviklet nøgle-

kompetencerne i et sådant omfang, at de er klar til voksenlivet, og

at voksne kan udvikle og opdatere kompetencerne hele livet igen-

nem;

opstille et europæisk referenceværktøj, jf. bilaget, til brug for politi-

kere, uddannelsesudbydere, arbejdsgivere og elever med henblik på

at lette nationale og europæiske bestræbelser på at nå et fælles mål;

skabe en ramme for yderligere tiltag på fællesskabsniveau, både

inden for arbejdsprogrammet for 2010 vedrørende uddannelsessy-

stemerne og EU-programmerne for almen og faglig uddannelse.

Det henstilles til medlemsstaterne, at de sikrer erhvervelse, opdatering og

udvikling af nøglekompetencerne gennem hele livet, herunder også for

grupper, der måtte have behov for særlig støtte. Det skal samtidig sikres,

at der tages relevante initiativer for lærere og undervisere; endvidere at

der bliver en tæt tilknytning til beskæftigelses- og socialpolitikken og

andre politikker for unge og samarbejde med arbejdsmarkedets parter

samt andre berørte parter.

Europa-Kommissionen vil støtte dette arbejde og vil 4 år efter henstillin-

gens vedtagelse aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de

indhøstede erfaringer og følgerne for fremtiden.

I formandskabets kompromisforslag understreges det, at henstilling har

karakter af et referenceredskab, som medlemskaberne kan bruge i deres

arbejde med at sikre, at alle borgere både har de nødvendige forudsæt-

ninger for kontinuerligt at tilegne sig ny viden og begå sig på arbejdsmar-

kedet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til Traktat for De europæiske Fælles-

skaber, art. 251 høres. Der foreligger endnu ikke en udtalelse, men i ud-

kast til betænkning (dok nr. 2005/0221) anføres 9 ændringsforslag. Det

forventes, at der vil blive stemt om udkastet i udvalg den 29. april 2006

samt i plenum den 15. juni 2006.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU's budget.

9. Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget. Undervisningsministe-

riet har modtaget høringssvar fra:

CVU-Rektorkollegiet

Akademikernes Centralorganisation

Forbundet Kommunikation og Sprog

Dansk Folkeoplysnings Samråd

LO finder, at det i bilaget opstillede forslag til en referenceramme for

nøglekompetencer er et interessant bud på en sådan reference, og LO

kan tilslutte sig, at der arbejdes videre med at finde ud af, hvorledes den

mere praktisk kan finde anvendelse. LO finder dog samtidig, at rammen

netop er meget abstrakt og må henvise til, at det for tiden er vigtigere at

få udfoldet arbejdet med EQF – som derefter kan få sammenhæng til

den her foreslåede referenceramme af generel karakter i forhold til livs-

lang læring.

DA finder, at forslaget er for detaljeret og urealistisk, da det i princippet

skal gælde alle borgere. På denne baggrund understreger DA, at der er

tale om en målsætning og ikke et sæt kompetencer, der skal implemente-

res i alle sine enkeltheder.

CVU-Rektorkollegiet

CVU-Rektorkollegiet bakker op om forslaget, men har også enkelte kon-

krete bemærkninger.

Da demokratisk deltagelse nævnes flere steder, bør det også indgå i for-

målsbeskrivelsen. Social samhørighed er ikke dækkende for demokratisk

deltagelse.

Vedrørende henstillingerne til medlemsstaterne kunne det med fordel

indskærpes, at der bør uddannes flere voksenundervisere, ligesom der

bør tilføres midler til uddannelse af voksenundervisere og til oprettelse af

fx frit tilgængelige læringscentre. Ligeledes kunne fremme af voksenvej-

ledningsinitiativer og uddannelsen af voksenvejledere med fordel frem-

hæves som et vigtigt indsatsområde på nationalt niveau. Livslang læring

retter sig mod alle grupper på arbejdsmarkedet, og tiltag på voksenområ-

det er særligt vigtigt i forhold til ”uddannelsesfremmede” voksne. Euro-

pa står overfor en demokratisk udvikling, der nødvendiggør initiativer

for dem, der allerede er på arbejdsmarkedet, men som måske ikke på

længere sigt har de kvalifikationer og kompetencer, der modsvarer ar-

bejdsmarkedets behov i et moderne videnssamfund.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nøglekompetencerne i bilaget er beskrevet på et sådant niveau hvad an-

går viden, færdigheder og holdninger, at det i stor udstrækning kun er

mennesker med længerevarende uddannelser, der kan siges at besidde

dem. Desuden ville det være hensigtsmæssigt, hvis der indledningsvist i

selve henstillingsteksten fandtes en definition på nøglekompetencer, så

hele grundforståelsen af formålet med henstillingen ikke alene skal findes

i et bilag.

Endelig kunne modtagerperspektivet med fordel skærpes i form af en

understregning af vigtigheden af initiativer rettet mod at identificere folks

behov, der hvor de er.

Civiløkonomerne

Civiløkonomerne tilslutter sig betydningen af, at iværksætterforholdene

knyttes til udviklingen inden for livslang læring, herunder også i relation

til de videregående uddannelser og efteruddannelser.

Der gøres hermed opmærksom på, at finansieringsforholdene på indivi-

duelt og på institutionelt plan bør medtages i det videre arbejde. Her

tænkes især på at tage nødvendige hensyn til udviklingen under GATS/

WTO regimet, som eksplicit omfatter serviceområdet ”Adult Educati-

on”. Ligeledes bør også medtages mulige incitamentsstrukturer med ud-

gangspunkt i beskatningsfradragsforhold.

Akademikernes Centralorganisation (AC)

AC understreger behovet for at medtage en afklaring af finansieringsfor-

holdene på individuelt og institutionelt niveau i det videre arbejde.

AC kan tilslutte sig betoningen af det væsentlige i en tæt sammenknyt-

ning af iværksætterforhold med udviklingen af livslang læring, herunder

også i relation til de videregående uddannelser og efteruddannelser.

Endvidere tilslutter AC sig, at der arbejdes med at identificere nøgle-

kompetencer. I den forbindelse skal AC foreslå, at begrebet ’kulturel

udtryksevne’ erstattes med det bredere favnende begreb ’kulturel kompe-

tence’.

Forbundet Kommunikation og Sprog

Forbundet tilslutter sig, at der arbejdes med at identificere og definere

sådanne nøglekompetencer. Forbundet er som udgangspunkt enig i de

her listede nøglekompetencer og kan i forbindelse med kulturbegrebet

foreslå en ændring fra ’kulturel udtryksevne’ til ’kulturel kompetence’, der

sigter på kompetent adfærd i forbindelse med kontakt med personer fra

andre kulturer. Begrebet er endvidere sprogligt parallelt med begrebet

’kommunikativ kompetence’.

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)

Som paraplyorganisation for en række udbydere af ikke-formel og ufor-

mel læring støtter DFS initiativer, der kan fremme livslang læring. Folke-

oplysningen udgør – som et konkret element i den danske infrastruktur

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for livslang læring – et eksempel på en organisationsform og et undervis-

ningsudbud, der netop fremmer såvel social samhørighed og konkurren-

ceevne med henblik på vækst.

I international sammenhæng kan folkeoplysningens erfaringer bidrage til

en hensigtsmæssig udvikling, ikke mindst i forhold til svage og marginali-

seringstruede grupper.

I forbindelse med voksne peger DFS på, at Forberedende Voksen Un-

dervisning (FVU’en) og daghøjskolerne er uddannelsesmotiverende. I

forhold til de yngre målgrupper har både produktionsskolerne og efter-

skolerne endog meget gode erfaringer med at fremme netop den brede

kompetenceudvikling ved ”at give alle unge mulighed for at udvikle nøg-

lekompetencer i et omfang, der ruster dem til yderligere uddannelse og

voksenlivet”.

Endelig nævnes, at folkeoplysningen, som et supplement og alternativ til

det formelle uddannelsessystem, kan være med til at sikre muligheder for

at samtlige nøglekompetencer kan udvikles, bevares og ajourføres.

---o0o---

Forslaget har været behandlet på møde i EU-specialudvalget den 6. fe-

bruar 2006, hvor der fremkom følgende synspunkter:

Rektorkollegiet nævnte, at Rektorkollegiet opererer med en kvalifikati-

onsnøgle, men at det ikke er nemt at definere ”nøgle-kompetencer”.

Tingene skal sammentænkes med de andre foreliggende udspil.

Danske Lærerorganisationer International (DLI) oplyste, at det oprinde-

lige udgangspunkt for arbejdet i det nedsatte udvalg var ”basic skills”,

som ved Europa-Kommissionens mellemkomst senere blev til ”key-

competences”, hvilket også er nærmere det nationale kompetence kata-

log.

---o0o---

Endvidere har forslaget været behandlet på møde i EU-specialudvalget

vedrørende uddannelse den 28. april 2006, hvor der fremkom følgende

synspunkter:

DA: udtrykte sin tilfredshed med, at det klart fremgår, at retningslinjerne

ikke er bindende, da det ville være meget dyrt.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side forventes man at kunne støtte, at der vedtages et sæt nøg-

lekompetencer for livslang læring, da disse får en generel karakter samt

får funktion af et inspirationskatalog og tjekliste for nationale myndighe-

der i forbindelse med udvikling af uddannelsespolitiske initiativer.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Drøftelser har vist, at der generelt er bred opbakning til forslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom og kultur) den 23. febru-

ar 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om

tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddan-

nelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet.

(KOM(2005) 450 endelig)

-generel

indstilling

1. Resumé

Som opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i marts 2002

har Kommissionen vedtaget et forslag til et europæisk kvalitetscharter for mobilitet.

Der er bred opbakning til forslaget..

2. Baggrund

Kommissionen har vedtaget en henstilling om etablering af et europæisk

kvalitetscharter for mobilitet. Forslaget er en opfølgning på eksisterende

initiativer i forhold til mobilitet.

Det drejer sig bl.a. om handlingsplanen for mobilitet, som Det Europæi-

ske Råd i Nice i december 2000 tilsluttede sig. Handlingsplanen indehol-

der en ”værktøjskasse” med mobilitetsrelaterede foranstaltninger vedrø-

rende bl.a. fremme af mobilitet, støtte, mobilitetsformer og endelig råd

om, hvordan man får det bedste udbytte af mobilitetsperioden og råd om

anerkendelse af erfaringer.

Handlingsplanen blev i juli 2001 fulgt op af Europa-Parlamentets og

Rådets henstilling 2001/613/EF om mobilitet i Det Europæiske Fælles-

skab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, volontører,

undervisere og erhvervslærere. Med henstillingen fulgte en ramme til

fremme af politisk samarbejde med henblik på øget mobilitet inden for

uddannelsesområdet. Målet med denne ramme var at fjerne hindringer

for mobilitet, sikre bedre forberedelse og mere effektiv modtagelse ved

ankomsten og at tage fat på problemet med anerkendelse af erfaringer

fra udlandet.

Som led i opfølgningsarbejdet under arbejdsprogrammet ”Uddannelse

og erhvervsuddannelse 2010” udarbejdede den ekspertgruppe, som blev

nedsat i henhold til førnævnte henstilling et udkast til et ”kvalitetscharter

for mobilitet i uddannelsesøjemed” .Udkastet blev diskuteret på et ufor-

melt undervisningsministermøde i Rotterdam under det nederlandske

formandskab, der konkluderede, at der var enighed om principperne, og

at de kunne danne grundlag for de kvalitative aspekter af mobilitet i for-

bindelse med den nye generation af uddannelsesprogrammer.

Det nuværende forslag bygger derfor i vid udstrækning på dette arbejde..

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget forelægges i medfør af artikel 149 og 150. Ifølge artikel 149

bidrager Fællesskabet til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at

fremme samarbejde mellem medlemsstaterne - og om nødvendigt at

støtte og supplere disses indsats med fuld respekt for medlemsstaternes

ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessyste-

merne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I henhold til artikel 150 støtter og supplerer Fællesskabets indsats med-

lemsstaternes aktioner, navnlig med det formål at forbedre den grund-

læggende erhvervsuddannelse, lette den erhvervsmæssige integration og

reintegration på arbejdsmarkedet og fremme udvekslingen af oplysninger

og erfaringer om spørgsmål af fælles interesse.

Støtte af mobilitet fremhæves specifikt i begge artikler (art. 149, stk. 2,

andet led, art. 150, stk. 2, tredje led).

Forslag stillet med hjemmel i artikel 149 og 150 vedtages efter frem-

gangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-

Parlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at målene med forslaget ikke på til-

fredsstillende vis kan opfyldes af medlemsstaterne alene. Mobilitetens

tværnationale karakter gør den vanskelig at gennemføre for medlemssta-

terne hver for sig. Teksten er desuden begrænset til de elementer, derpå

relevant vis kan vedtages på EU-niveau. Kommissionen finder som følge

heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Det er regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt.

5. Formål og indhold

Henstillingen har konkret til formål, at:



fastlægge en fælles principerklæring, som vil føre til større effek-

tivitet i alle former for organiseret mobilitet i uddannelsesøjemed,



skabe et referencepunkt for alle aktører inden for det kommende

program for livslang læring for perioden 2007 – 2013.

I chartret udstikkes en række retningslinier for mobilitet, der gennemfø-

res af unge eller voksne enkeltpersoner med henblik på formel eller

uformel uddannelse og med henblik på deres personlige og faglige udvik-

ling. Chartret er udformet som et grundlæggende referencedokument;

indholdet kan tilpasses mobilitetsperiodens varighed og de særlige for-

hold, der gælder for uddannelses-, erhvervsuddannelses- og ungdomsak-

tiviteter. Desuden kan det tilpasses deltagernes særlige behov. Selvom

chartret i første omgang vedrører mobilitet i uddannelsesøjemed skønner

Kommissionen, at disse kvalitetsretningslinier også kan være nyttige for

andre former for mobilitet, f.eks. mobilitet i arbejdssammenhæng.

Chartret indeholder følgende punkter:

1. Vejledning og information

2. Læringsplan – særligt rettet mod længerevarende mobilitet

3. Tilpasning til den enkeltes behov, ønsker og muligheder

4. Generel forberedelse

5. Sproglige aspekter

6. Logistisk støtte

7. Mentor ordning

8. Anerkendelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Hjemkomst og evaluering

10. Forpligtigelser og ansvar

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEF, art. 251 høres. Der foreligger

endnu ikke en udtalelse. Beskæftigelsesudvalget forventes at ville be-

handle sagen den 27. juni 2006 og Kulturudvalget forventes at behandle

sagen i løbet af juli måned 2006. Afstemning i plenum vil derfor tidligst

kunne forventes i september 2006.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU's budget.

9. Høring

Punktet er blevet behandlet på møde i specialudvalget den 28. april 2006.

Der fremkom følgende synspunkter på mødet:

DA og DI: bemærkede, at man fandt det nyttigt ved alle opholde uanset

længde at overveje en vis form for læringsplan/konkret formål med op-

holdet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side er man positiv i forhold til initiativer, der yderligere bidra-

ger til at sikre kvalitet i forbindelse med mobilitet. Da mobiliteten i for-

bindelse med det kommende program for livslang læring forventes at

stige i perioden 2007 – 2013, vil det være passende med yderligere præci-

seringer i forhold til kvalitetssikring, hvilket vil kunne fastholde det sigte,

at mobilitetsopholdet skal være et integreret led i det normerede uddan-

nelsesforløb.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der er bred opbakning til formandskabets kompromis-

forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om

etablering af et integreret program for livslang læring

(KOM (2004) 474) endelig

udveksling af synspunkter om de finansielle aspekter af programmet i lyset af

resultatet af forhandlingerne om de finansielle perspektiver 2007 - 2013

1. Resumé

Kommissionen har den 14. juli 2004 ved KOM (2004) 474 endelig vedtaget forslag

til Rådets og Parlamentets beslutning om vedtagelsen af et nyt integreret program for

livslang læring. På rådsmødet den 14. november 2005 blev der opnået en delvis poli-

tisk enighed om forslagets indholdsmæssige dimensioner. Budgetrelaterede spørgsmål

afventede enighed om fællesskabets samlede finansielle rammer for perioden 2007-

2013. Med udgangspunkt i budgetforliget mellem Rådet og Parlamentet ønsker for-

mandskabet, at Rådet drøfter konsekvenserne heraf for det kommende program.

2. Baggrund

Kommissionen vedtog på sit møde den 14. juli 2004 bl.a. ovennævnte

nye programforslag på uddannelsesområdet for perioden 2007 - 2013.

Forslaget afløser størstedelen af den eksisterende vifte af programmer på

uddannelsesområdet.

3. Hjemmelsgrundlag

Kommissionen foreslår, at beslutningen baseres på artikel 149 og 150 i

EF traktaten. Det fremgår af disse artikler, at uddannelse og erhvervsud-

dannelse er national kompetence, og at Fællesskabet kan støtte og sup-

plere medlemsstaternes egen indsats. Afgørelser baseret på artikel 149 og

150 skal træffes med hjemmel i artikel 251 om fælles beslutningstagen

med Parlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, da formålene med den foreslåede foranstaltning i

forbindelse med det europæiske samarbejdes bidrag til uddannelse af høj

kvalitet ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på

grund af behovet for multilaterale partnerskaber, tværnational mobilitet

samt udvekslinger af oplysninger mellem medlemslandene.

Fra dansk side er man enig i Kommissionens betragtninger og finder, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Det overordnede mål for programmet er gennem livslang læring at bi-

drage til at udvikle Fællesskabet til et avanceret vidensamfund med en

bæredygtig økonomisk udvikling, flere og bedre job og større social sam-

hørighed, samtidig med at der sikres en god beskyttelse af miljøet af hen-

syn til de kommende generationer. Det er især hensigten at fremme vek-

selvirkningerne, samarbejdet og mobiliteten mellem uddannelsessyste-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

merne i Fællesskabet, således at de bliver en kvalitetsreference på ver-

densplan.

Et integreret program for livslang læring skal bygge på de nuværende

Sokrates og Leonardo da Vinci programmer, eLearning programmet,

Europass initiativet samt de aktiviteter, der finansieres via handlingspro-

grammet for organisationer, der er aktive på europæisk niveau. Endvide-

re vil Erasmus Mundus programmet blive indarbejdet som et ekstra pro-

gram i det integrerede program fra 2009.

Med forslaget vil fællesskabet imødekomme udfordringer:



fra den opmærksomhed, der i stigende grad er på livslang læring,

som et svar på udfordringer knyttet til videnssamfundet samt de

demografiske forandringer,



der er knyttet til den rolle, som uddannelse og erhvervsuddannel-

se har i forhold til Lissabon strategien, samt Bologna og Køben-

havner processerne,



der er knyttet til behovet for at imødekomme den mangel på sy-

nergi, der er i forhold til den eksisterende programstruktur,



der er knyttet til behovet for at simplificere og rationalisere Fæl-

lesskabs lovgivningen ved at skabe en integreret ramme for fi-

nansiering af en bred vifte af aktiviteter.

Overordnede målsætninger for det nye program:



at bidrage til udvikling af kvalitet i forhold til livslang læring og

fremme af innovationer og en europæisk dimension i systemer og

praksis på området,



at hjælpe til at forbedre kvalitet, attraktivitet og adgang til livslang

læring i medlemsstaterne,



at styrke bidraget fra livslang læring til den personlige tilfredsstil-

lelse, samfundsmæssig samhørighed, aktivt medborgerskab, lige-

stilling mellem kønnene og deltagelse af personer med særlige

behov,



at bidrage til at fremme kreativitet, konkurrencedygtighed, be-

skæftigelsesegnethed og iværksætterånd,



at fremme fremmedsprogsindlæring og sproglig diversitet,



at forstærke den rolle, som livslang læring kan spille for dannelse

af fornemmelsen af et europæisk statsborgerskab samt opfordre

til tolerance og respekt for andre mennesker og kulturer,



at fremme samarbejde om kvalitetssikring i alle uddannelses- og

erhvervsuddannelsessektorer i Europa,



at udnytte resultater, innovative produkter og processer og ud-

veksle god praksis inden for de områder, der dækkes af pro-

grammet.

Programmet foreslås at omfatte følgende aktiviteter:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Comenius programmet (skole- og gymnasieområdet),

som skal dække

samme områder som for nærværende samt ”school-twinnings”

aktiviteter fra det nuværende eLearning program,



Erasmus programmet (området for de videregående uddannelser),

som dels

skal dække de samme områder som for nærværende og dels mo-

bilitet fra videregående uddannelser til virksomheder (p.t. del af

Leonardo da Vinci-programmet),



Leonardo da Vinci programmet (området for erhvervsuddannelser),

som

skal dække de samme områder som for nærværende, minus mo-

bilitet fra videregående uddannelser til virksomheder, og udvikle

nye partnerskabs aktioner bestående af mindre projekter, der til-

lader erhvervsuddannelsesinstitutioner at samarbejde om temaer

af fælles interesser,



Grundtvig programmet (området for almen voksenuddannelse),

som skal

dække de samme områder som for nærværende, samt styrke mo-

biliteten på området,



Et tværgående program,

der skal bestå af fire nøgleaktiviteter, herun-

der Arion og Cedefop-studiebesøg samt aktiviteter knyttet til po-

licy-udvikling, tværgående sprogaktioner, nye innovative (eLear-

ning) baserede tilgange til at undervise og lære, udnytte og over-

føre gode projektresultater til institutioner på europæisk, national,

regionalt og lokalt niveau,



Jean Monnet programmet (støtte til undersøgelser og studier),

der skal

dække samme områder som for nærværende samt støtte til insti-

tutioner og organisationer, der er aktive inden for uddannelse og

erhvervsuddannelse på europæisk niveau.

Det foreslås desuden, at programmet administrativt gøres mere simpelt

ved bl.a. at indføre en proportionalitet mellem administrative og regn-

skabsmæssige krav og tilskuddets størrelse. Til gennemførelse heraf vil

Kommissionen på et passende tidspunkt præsentere ændringer i det fi-

nansielle regulativ.

Det foreslås ydermere, at programmet får en mere decentral struktur,

hvor flere aktiviteter skal styres på nationalt niveau af de nationale agen-

turer. Disse skal administrere mobilitets aktiviteter, mindre partnerskaber

mellem institutioner, overførsel af innovative projekter inden for er-

hvervsmæssig uddannelse samt opgaver vedrørende spredning og udnyt-

telse af resultater.

Ifølge budgetforliget vil programmet udgøre en udgift på EU-budgettet

på 6.752 mio. euro svarende til ca. 50,6 mia. kr. for perioden 2007 –

2013.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 25. oktober 2005 vedtaget 71 ændringsfor-

slag, hvoraf 34 er helt eller delvist indarbejdet i formandskabets kom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

promisforslag. Ændringsforslag knyttet til forslagets finansielle forhold er

endnu ikke behandlet.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

I forbindelse med implementeringen af forslaget vil der skulle afholdes

udgifter til national administration mv. Merudgifter hertil vil som ud-

gangspunkt afholdes inden for Undervisningsministeriets rammer. Stør-

relsen heraf vil afhænge af flere faktorer, herunder programmets samlede

finansielle størrelse, graden af decentralisering, og hvilke opgaver de na-

tionale agenturer skal varetage.

Eventuelle merudgifter til national medfinansiering af forslaget finansie-

res som hidtil inden for det relevante ressortministeriums rammer.

I følge budgetforliget vil programmet udgøre en udgift på EU-budgettet

på 6.752 mio. euro (2004-priser), hvoraf Danmarks andel er ca. 2 pct.

svarende til ca. 1 mia. kr. i perioden fra 2007-2013.

9. Høring

Forslaget har været til høring i EU-specialudvalget.

Undervisningsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Dansk Arbejdsgiverforening

Danmarks Farmaceutiske Universitet

Danmarks Pædagogiske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Danske Studerendes Fællesråd

Danske Lærerorganisationer International (ingen bemærkninger

– henholder sig til FTF’s svar)

Frie Grundskolers Fællesråd (ingen bemærkninger)

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Kommunernes Landsforening (ingen bemærkninger)

Københavns Universitet

Landsorganisationen i Danmark

Roskilde Universitetscenter

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Dansk Arbejdsgiverforening

DA finder det afgørende, at de nye programmer fungerer i sammenhæng

med Lissabon-strategien og de processer, der er vedtaget på uddannel-

sesområdet. Programmerne skal gennem innovative projekter både akti-

vere og initiere disse politikker. De skal således medvirke til at skabe

sammenhæng mellem de overordnede mål og de eksisterende politikker

– både nationalt og europæisk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DA mener, at prioriteterne for programmerne bør være i overensstem-

melse med de fastlagte mål for bl.a. processen om de konkrete fremtidige

mål og Københavner-processen.

DA finder, at Kommissionens forslag til uddannelsesprogrammer er et

væsentligt skridt i den ønskede retning. På den anden side synes pro-

grammernes mål ikke at være i fuld overensstemmelse med Lissabon-

strategien og processernes mål, idet der lægges stor vægt på mobilitet og

samarbejde over grænserne og mindre på understøttelse af de fælles mål,

som er fastlagt i de 5 europæiske benchmarks.

Det medfører ifølge DA samtidig, at der ikke er tilstrækkeligt fokus på

virksomhedernes behov – og dermed manglende understøttelse af mål-

sætningen om virksomhedernes konkurrenceevne og uddannelsespolitik-

kens medvirken hertil. Det understreges af, at arbejdsmarkedets parter

ikke synes tilstrækkeligt indtænkt i programmernes design.

Et integreret program

DA er tilfreds med, at programmerne samles under en fælles overskrift,

og at der nedsættes en overordnet programkomite, der skal fastlægge

fælles aktioner og procedurer.

Til gengæld er det ifølge DA ikke tilfredsstillende, at den overordnede

programkomite ikke får til opgave at fastlægge en fælles strategi. Da pro-

grammerne skal fungere fra 2007 til 2013 er det vigtigt, at der ud fra de

overordnede prioriteter gives mulighed for at udvikle programmernes

mål i løbet af perioden, så der er synergi mellem de løbende europæiske

udfordringer og programmernes aktioner.

DA mener, at det tilsvarende må være naturligt, at arbejdsmarkedets par-

ter er repræsenteret i en sådan overordnet programkomite.

DA er tilfreds med, at de hidtidige enkeltprogrammer fastholdes men

udformes med en bedre afgrænsning (flytningen af en del af Leonardo til

Erasmus), så indsatsen bliver sammenhængende på de enkelte uddannel-

sesområder.

Et styrket program

DA er tilfreds med, at programmerne får en bred virkning men sætter

spørgsmålstegn ved forudsætningen om, at mobiliteten har effekt på

både individer og institutioner. Det er ifølge DA langt vigtigere, at ud-

dannelsesområdernes internationale og globale erfaring bringes i over-

ensstemmelse med virksomhedernes behov f.eks. inden for Leonardo da

Vinci programmet. Hvis ikke det sker, mener DA, at programmerne ikke

vil kunne leve op til Lissabon-strategien.

Samtidig mener DA ikke, at målene for mobilitet alene er kvantitative og

påpeger, at der ikke opstilles mål for hvilket sigte, der skal være med

henholdsvis mobiliteten og samarbejdet. Desuden afspejler de kvantitati-

ve mål ikke programmernes overordnede sigte, så der er risiko for, at

aktiviteten ikke er relevant i forhold til de overordnede målsætninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et enklere program

DA er enig i, at forenklinger i administrationen er nødvendige, hvis pro-

grammerne skal have en effekt. Mange ansøgere på virksomheder har

undladt at søge Leonardo da Vinci programmet, fordi administrationen

langt har oversteget det udbytte, der måtte komme af ansøgningen.

DA ser derfor frem til Kommissionens forslag på dette punkt og kan

kun understøtte synspunktet om, at det er en forudsætning for pro-

grammernes succes.

Samtidig mener DA at midlerne har været så små, at sandsynligheden for

at opnå støtte har været ringe. DA håber derfor på, at Leonardo da Vinci

programmet vægtes højt, så det reelt er muligt at understøtte udviklingen

af erhvervsuddannelser.

Et mere decentralt program

DA er enig i, at flere aktioner skal gennemføres nationalt frem for gen-

nem fælles europæiske programkomiteer. Dels er den nationale viden om

projekternes relevans afgørende, og sammenhængen til øvrige nationale

projektaktiviteter er vigtig for projekternes effekt.

DA forstår ikke formuleringen om, at disse aktioner skal rettes mod in-

divider eller være i lille skala. Det er klart, at aktionerne skal være af rele-

vans for medlemslandene. Men det er ifølge DA en uheldig formulering,

at der gives eksempler som mindre partnerskaber mellem institutioner,

overførsel af innovative projekter og udbredelse af viden om projekter.

DA påpeger, at hverken virksomheder eller arbejdsmarkedets parter

nævnes. Derfor er der ifølge DA ikke tale om en reel decentralisering

eller en imødekommelse af de overordnede målsætninger om, at uddan-

nelsespolitikken skal understøtte vækst og konkurrenceevne. Det giver

ifølge DA ikke den ønskede sammenhæng til beskæftigelsesstrategien.

DA mener, at disse formuleringer ikke i tilstrækkelig grad vil gøre det

muligt nationalt at imødekomme hverken Lissabon-strategien eller un-

derstøtte processerne på uddannelsesområdet. DA mener, at indsatsen

vil være begrænset og ikke have sammenhæng med de nationale frem-

gangsmåder for at opfylde de 5 benchmarks og de mere overordnede

mål i Lissabon-strategien.

Danmarks Farmaceutiske Universitet

DFU noterer sig med glæde, at det planlægges at inkorporere Erasmus

Mundus i det integrerede program fra 2009. DFU mener, at Erasmus

Mundus åbner for interessante samarbejdsmuligheder for universiteterne

rundt i og udenfor EU.

DFU ser frem til den nye mulighed for at udveksle studerende til er-

hvervsvirksomheder på praktikophold under Erasmus programmet.

Denne mulighed tror DFU vil virke fremmende for udvekslingsaktivite-

ten hos deres studerende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DFU mener, at det nye tværgående program - specielt med hensyn til

muligheden for udvikling af ’policy’ og tværgående sprogaktioner - er

meget interessant og velkomment.

Endelig ser DFU med stor glæde på forslaget om at gøre administratio-

nen af programmerne mere decentralt samt på forslaget om at indføre en

proportionalitet mellem administrative/regnskabsmæssige krav og til-

skuddets størrelse.

Danmarks Pædagogiske Universitet

DPU er positiv over for Kommissionens udspil, idet fællesskabspro-

grammerne inden for mobilitet og samarbejde på uddannelses- og ung-

domsområdet yder værdifuld støtte til institutionernes internationale

samarbejde.

DPU mener, at på et område præget af varierende begrebsbrug er forslagets

artikel 3 med definitioner af centrale begreber på området et værdifuldt bi-

drag til de nationale afklaringsprocesser.

Den foreslåede harmonisering og forenkling af procedurerne for de centrale

aktioner i de forskellige programmer vurderer DPU som særdeles hensigts-

mæssig, idet der er behov for større synergieffekt mellem programmer og

aktioner mhp. at fremme et attraktivt og sammenhængende europæisk områ-

de for videregående uddannelse (EHEA).

DPU støtter oprettelsen af et tværgående program med fokus på politisk

udvikling som del af det integrerede program for livslang læring, idet der er

behov for øget fokus på de igangværende reformprocesser og tilpasning af

national lovgivning.

DPU er positiv over for det signal, som en øget budgetramme repræsenterer,

og den foreslåede forøgelse af mobilitetsstipendiers størrelse udgør et vigtigt

incitament for realiseringen af den betragtelige stigning i antallet af mobili-

tetsaktioner. Samtidig anfører DPU, at de meget ambitiøse mål for mobilitet

kræver fuld implementering af Lissabon konventionens målsætning om gen-

sidig anerkendelse af kvalifikationer.

DPU ser ligeledes positivt på udsigten til en lettelse af institutionernes admi-

nistrative byrde. DPU er enig i, at institutionernes finansielle og administrati-

ve forpligtelser bør stå i rimeligt forhold til tilskuddenes størrelse, idet en

højere grad af fleksibilitet vil forbedre institutionernes vilkår for at leve op til

Bologna processens målsætninger.

Danmarks Tekniske Universitet

DTU mener, at de overordnede målsætninger for det nye program er

velvalgte, men antallet er så stort, at programmet virker uafgrænset. DTU

mener, at for mange aktiviteter vil kunne påberåbe sig at høre til inden

for programmets målsætninger. DTU foreslår derfor, at Kommissionen

fokuserer yderligere på målet om at øge konkurrencekraften gennem

innovation, kvalitet, kreativitet, konkurrencedygtighed og kvalitetssikring,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

så hovedmålet bliver livslang læring i forhold til oparbejdelse af er-

hvervskompetencer.

Derudover mener DTU, at det er væsentligt at sikre:



at relevante parter – herunder særligt universiteterne – har ad-

gang til programmerne, idet det er afgørende, at det bliver forsk-

ningsbaserede kompetencer, der udvikles og tilbydes som efter-

og videreuddannelse.



at mulighederne og rammerne for programmet bliver meget kla-

re. DTU vil gerne bistå med rådgivning omkring, hvorledes pro-

grammerne bedst udformes, så de matcher den danske erhvervs-,

forsknings-, og uddannelsesstruktur.

Ifølge DTU indeholder det integrerede program for livslang læring man-

ge elementer, der er hensigtsmæssige for DTU i arbejdet med at fremme

internationaliseringen. DTU hæfter sig særligt ved:



En mere decentral struktur, der vil lette sagsbehandlingen bety-

deligt. Dog kræver det en koordinering de nationale agenturer

imellem for eksempel i form af et netværk, og at netværket plejes.

Det er vigtigt, at der er konsensus mellem de nationale agenturers

praksis, da en decentralisering kan resultere i udsving i ansøg-

ningsvilkårene i medlemslandene. Det bliver afgørende, hvordan

programmets aktiviteter operationaliseres, og hvilke krav der op-

stilles for deltagende parter. Så snart mere konkrete dokumenter

foreligger omkring dette, vil DTU meget gerne deltage i en hø-

ring/arbejdsproces herom.



Simplificeringen af programmerne. En øget gennemskuelighed

for både institutionen og den enkelte ansøger vil på sigt kunne

føre til flere brugere af programmerne. Den lettere administrati-

on og større ensretning af stipendierne er særdeles positivt for in-

stitutionerne, da programmerne på nuværende tidspunkt er ad-

ministrativt tunge, og der bruges meget tid på behandling af de

studerendes ansøgninger uanset stipendiets størrelse.



Flytningen af mobilitet i forbindelse med praktik for studerende

fra videregående uddannelser fra Leonardo til Erasmus, hvilket er

særdeles relevant for DTU’s studerende, da det giver større flek-

sibilitet i valg af udrejsetidspunkt i uddannelsesforløbet samt gi-

ver mulighed for den studerende for at deltage i projektoriente-

rede forløb i tilknytning til en virksomhed. Øget fokus på samar-

bejdet mellem de højere læreanstalter og virksomheder giver bed-

re muligheder for tilpasning af uddannelsen i forhold til efter-

spørgslen på arbejdsmarkedet.



Udvidelsen af det nuværende Erasmus lærermobilitetsprogram

med undervisningsperioder på minimum et semester og maksi-

mum et år (Erasmus orlov). Underviserne er afgørende for, at

uddannelsen får en international orientering, så lærerudveksling

vil i høj grad være en måde at promovere udlandsophold overfor

de studerende. Lærermobilitet vil også fremme den sproglige di-

mension, da det resulterer i en øgning i antallet af engelsksproge-

de kurser på institutionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Samarbejde, organiseret i tematiske netværk og joint degrees vil

udvikle den europæiske dimension i programmet og fremme

samarbejdet om kvalitetssikring i uddannelsessystemet. Det er

vigtigt, at mulighederne bliver gode for, at nye koncepter kan af-

prøves i samarbejde mellem parter fra flere forskellige medlems-

stater.

Danske Studerendes Fællesråd

DSF er generelt glad for, at der nu bliver ryddet op i programfamilien og

tilført flere midler. DSF mener, at mobilitet er en vigtig brik i spillet om

at forbedre de europæiske uddannelsessystemer – under hensyntagen til

nationale forskelligheder.

DSF mener, at mobilitetsprogrammerne hidtil har været noget af et vild-

nis at finde rundt i og håber derfor, at den nye generation vil fremme

overskueligheden og dermed tilgængeligheden.

DSF understreger, at det også er et meget positivt træk, at administratio-

nen af programmerne bliver yderligere decentraliseret til nationale enhe-

der.

Transparens vs. konvergens

Den eneste virkelig store problematik i forslaget er ifølge DSF sprogbru-

gen omkring, hvorvidt det nye integrerede program støtter op om "kom-

petence-konvergens" eller "kompetence-transparens".

Det er ifølge DSF helt afgørende, at holde fast i, at der på uddannelses-

området skal være transparens via kompetencebeskrivelser, men at EU

ikke arbejder mod ensretning/harmonisering/ konvergens af indhold og

uddannelsesmetoder/-systemer. Generelt kan DSF ikke finde en entydig

definition af begrebet konvergens ift. uddannelse, og er derfor skeptiske

over for brugen af det.

Ifølge DSF slås det indledningsvis i det medfølgende memorandum fast,

at der ikke arbejdes på at regulere indhold af uddannelser eller uddannel-

sessystemer: p. 8: Afsnit 4.

"[&] the new programme continues, as with the past

generations of Community action, to focus on promoting and optimising cooperation

between Member States in all the fields of lifelong learning. It does not attempt to

intervene in the structure and content of education and training systems, but focuses on

areas where European added value can be engendered."

DSF peger på, at der på side 17 i det integrerede Transversal Programs

specifikke målsætninger, hvor der i Artikel 2.4,(e) (i) på side 17 står, at

det integrerede program har som specifik målsætning at arbejde for: p.

17:

”to promote the convergence of Member States' education and training systems”

Problemet optræder ifølge DSF igen i papiret på side 31 i Artikel 23(c),

hvor der opremses yderligere specifikke målsætninger for HE-delen af

det integrerede program, nemlig ERASMUS. ERASMUS-programmet

skal:

”… increase the degree of convergence of higher education and advanced vocatio-

nal education qualifications gained in Europe”.

Her bruges ordet "konvergens",

som klinger helt forkert i DFSs ører.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DSF spørger, om der virkelig menes "kompetence-konvergens" jf. over-

sættelsen af Qualifications Framework som en dansk kvalifikationsnøgle?

Hvis det er tilfældet, så står der ifølge DSF, at EU’s programmer arbejder

for ensretning af slutkompetencer i uddannelser. Dette er ifølge DSF i

strid med indledningens kommentar om programmets tilsigtede målsæt-

ninger, der ikke skulle pille ved indhold og uddannelsessystemer.

På side 41 i Artikel 38,(e) er der ifølge DSF igen overensstemmelse med

memorandummets indledende bemærkninger, idet det her specificeres, at

det integrerede program (transversal programme) skal arbejde for: p. 41:

(e)

”action to support transparency and recognition of qualifications and competences

including those acquired through non formal and informal learning”.

Sammenholdes dette med Artikel 2, afsnit 4, punkt (e), romertal (i) på

side 17, står der så vidt DSF læser teksten, at det integrerede transversal

programme både går ind for konvergens i EU's uddannelses- og træ-

ningssystemer og arbejder for at fremme gensidig anerkendelse af kvali-

fikationer og dermed gennemskuelighed i de (højere) uddannelsessyste-

mer i medlemslandene. Der er ifølge DSF enten tale om et paradoks eller

om en problematisk formulering, der gør meningen uklar.

Side 14, artikel 1.2:

DSF mener at EU-programmernes vigtigste formål er at fremme Bolog-

na-processen. Derfor mener DSF, at det er forkert at skrive Lissabon-

målsætningerne (for EU) ind i programdokumentet.

Side 19, artikel 3(23):

DSF mener, at de falder ind under betegnelsen social partners. Derfor

mener DSF at studenterorganisationer på nationalt og europæisk niveau

bør indskrives i definitionen af social partners. I artikel 11) står, at social

partners har adgang til den hemmelige EU-komité som observatører. I

artikel 38 nævnes det endvidere, at social partners kan opnå støtte til

study visits. DSF mener, at studenterorganisationerne bør have adgang

her.

Erasmus

DSF er meget glad for, at der i det nye program bliver indført stipendier

til international praktik.

DSF bider endvidere mærke i, at det fra europæisk hold forventes, at

man kan være mobil allerede efter ét års studier. Dette er DSF glad for,

men påpeger, at nogle institutioner satser meget ensidigt på, at mobilitet

er noget, der fx kun foregår på kandidatdelen af en universitetsuddannel-

se. Det bør efter DSFs mening også være muligt på bachelorniveau eller

tidligt på andre videregående uddannelser, således at fleksibilitet i syste-

met bliver sikret.

DSF påpeger, at der blandt danske studerende er en stigende interesse

for at bevæge sig uden for Europa, hvilket sikkert også er tilfældet i man-

ge andre lande. Derfor så DSF gerne, at der fx i tilknytning til Erasmus

Mundus var bedre muligheder for, at europæiske studerende kan rejse ud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af Europa, så der bliver tale om reel udveksling ind og ud af Europa og

ikke et systematiseret brain gain-program.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

FTF ser forslaget som udtryk for en klar forbedring set i forhold til de

nuværende uddannelsesprogrammer. Kommissionens forslag skaber

ifølge FTF en større overskuelighed og mindsker bureaukratiet i ansøg-

ningsprocedurerne. Udvidelsen af samarbejdsmulighederne i Ungdoms-

programmet er ligeledes positivt. Også den øgede økonomiske priorite-

ring af programmer bør støttes i den danske holdning.

FTF er derimod kritisk overfor omtalen af målet om skabelsen af et

europæisk statsborgerskab. Uddannelsesprogrammernes målsætninger

skal efter FTFs opfattelse ligge indenfor de generelle mål om gensidig

inspiration, fremme af mobilitet mm.

FTF opfordrer til, at der i forbindelse med implementeringen af de

vedtagne programmer tilrettelægges en bred informationskampagne, der

involverer alle programmernes interessenter.

Københavns Universitet

KU støtter, at de nuværende selvstændige programpakker kendt som

Sokrates og Leonardo samles i et integreret program for livslang læring.

Hermed mener KU, at der kan skabes større synergi og sammenhæng

mellem forskellige dele af uddannelse i en livslang kontekst samt at knyt-

te uddannelse tættere op på de overordnede målsætninger i EU, specielt

Lissabon strategien.

KU støtter, at det nye uddannelsesprogram med dets smidigere og mere

decentrale struktur forsøger at ændre den hidtidige til tider alt for bu-

reaukratiske og centralistisk måde at organisere programmerne på. KU er

tilfreds med, at dets kommentarer fra evalueringen er medtaget i bilagene

til Kommissionens forslag.

KU støtter således fuldt intentionerne og de fastlagte mål. KU er dog

bekymret for, om de kommende forhandlinger vil udvande forslaget,

f.eks. forslaget om mere end en fordobling af budgettet for programmet.

KU støtter de specifikke tiltag i specielt Erasmus programmet, ligesom

indførslen af væsentlige mindre (og derved proportionale) omkostnings-

krævende administrative rutiner og en øget decentralisering støttes. Dette

vil ifølge KU sandsynligvis kunne medføre øget synergi, sammenhæng og

fleksibilitet, hvilket er påkrævet.

KU gør specielt opmærksom på nødvendigheden af at gennemføre for-

enklinger i programmet, hvis det fortsat skal være attraktivt for lærere og

studerende. Desuden gør KU opmærksom på behovet for at tilføre pro-

grammet instrumenter til sikring af kvaliteten. KU havde gerne set dette

formål højere prioriteret og mere direkte tematiseret i det ellers udmær-

kede forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erasmus programmet

KU støtter fuldt ud forslaget og specielt de nye muligheder (praktikop-

hold, udveksling af administrativt personel og stigning i budget), men

finder ikke, at man alene herigennem sikrer en forbedring af kvaliteten

og en højere grad af konvergens af uddannelsesmæssige kvalifikationer,

som også er eksplicitte mål i forslaget.

Det tværgående program

KU støtter, at det tværgående program skal være med til at sikre og un-

derstøtte bedre dataindsamling samt statistik bl.a. i regi af Eurydice.

Jean Monnet programmet

KU finder det positivt, at Jean Monnet programmet påtænkes videreført.

Landsorganisationen i Danmark

LO kan generelt tilslutte sig intentionerne om at samle og gøre uddan-

nelsesprogrammerne mere overskuelige gennem det integrerede program

for livslang læring.

LO hilser især velkomment



at programmet gøres mere simpelt ved bl.a. at indføre en propor-

tionalitet mellem de administrative krav og tilskuddets størrelse,



at programmet får en mere decentral struktur, hvor flere aktivite-

ter skal styres af de nationale agenturer.

Roskilde Universitetscenter

Artikel 24, s.32:

RUC påpeger, at teksten placerer OM-midlerne mellem punkterne (a) og

(b). Det fremgår ifølge RUC ikke klart, om OM-midlerne hører under

mobilitet eller ej. Dette punkt er ifølge RUC vigtigt at få afklaret, da der i

artikel 25 fastsættes en grænse for, hvor stor en del af den samlede bevil-

ling, der skal gå til mobilitet (85 %).

RUC mener, at det er vigtigt, at de danske universiteter får mulighed for

at bruge en del midler på OM, da det ikke først og fremmest er stipendi-

ernes størrelse, der begrænser danske studerendes muligheder for at rejse

ud i Europa, men derimod manglende seriøs promovering af udveks-

lingsprogrammerne og usikkerhed vedrørende kvaliteten på partneruni-

versiteterne.

RUC hilser velkommen, at der overordnet lægges op til store forenklin-

ger vedrørende administrationen af programmerne, samt flere penge.

Legislative Financial Statement, 5.2.1, s.65-67:

RUC hilser større stipendier til studerende og lærere på udveksling vel-

kommen. RUC mener dog ikke, det vil have den helt store effekt på dan-

ske studerendes rejselyst – jævnfør kommentar til artikel 24. Til gengæld

mener RUC, at det vil betyde, at færre studerende kommer til Danmark,

da de høje priser (især på bolig) afholder eller besværliggør ophold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RUC savner, at forslaget eksplicit giver det enkelte universitet mulighed

for at afstemme de individuelle stipendier efter værtslandets leveomkost-

ninger.

5.2.1, s.66:

Teksten foreslår, at praktikanter modtager dobbelt så stort stipendium

som studerende på udveksling. Begrundelse er, at studerende skulle bo

billigt og i det hele taget, gennem madordninger og lignende have lavere

leveomkostninger end andre. Ifølge RUC holder denne begrundelse ikke

stik i Danmark, hvor studenterboliger ikke er specielt billige, og hvor

studerende ikke har adgang til billigere kost og lignende end andre unge.

RUC mener derfor, at et dobbelt så stort stipendium til praktikanter i

unødig grad favoriserer praktik frem for universitetsstudier.

5.2.1, s.68:

Teksten opremser udgifter, der kan dækkes af OM-midlerne. Det nævner

ifølge RUC ikke muligheden for at bruge OM-midlerne på de udrejsende

studerende. RUC mener, at den mulighed er vigtig, da en del midler med

fordel kunne bruges til at promovere og kvalitetssikre programmerne og

tilbyde de danske studerende flere services i forbindelse med udrejse, end

tilfældet er nu f.eks. i form af støtte til sprogkurser (i DK og udlandet) og

lignende.

Syddansk Universitet

SU mener, at det vil være hensigtsmæssigt, at programmet administrativt

gøres mere simpelt i form af enklere ansøgningsskemaer og kontrakter,

samt ved at indføre en proportionalitet mellem administrati-

ve/regnskabsmæssige krav og tilskuddets størrelse.

Det er SUs opfattelse generelt set, at ethvert tiltag, der øger graden af

fleksibilitet og minimerer graden af unødig administrativ kontrol (igen

bevillingens størrelse taget i betragtning), vil være ønskeligt. Ifølge SU

lægges der efter alt at dømme op til forbedringer på dette område.

SU påpeger, at den annoncerede stigning i både stipendie- og bevillings-

størrelser med sikkerhed vil blive godt modtaget. Blot skal man være

opmærksom på, at den bevilling, der tildeles institutionerne via

EU/CIRIUS i forbindelse med "organising of mobility" (s. 67-68 ø.) ikke

kun beregnes ud fra antallet af udgående studerende (hvilket sker i dag),

men også på basis af antallet af indkommende studerende.

Aalborg Universitet

Generelt finder AAU forslaget positivt. AAU understreger, at det er en

god ide med et integreret program, som er mere enkelt, og med ansøg-

ningsprocedurer, kontrakter mm., som også er forenklede. Det kan dog

undre AAU, at andre EU programmer ikke er integreret mere tydeligt –

herunder EU-Kina, EU-Canada, EU-USA, EU-Japan, mm.

AAU bifalder en decentralisering af programhåndteringen. AAUs erfa-

ringer med CIRIUS er, at en national håndtering gør programmerne me-

re forståelige og mere nærværende for de involverede institutioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AAU bifalder endvidere en stigning i legater til studerende og lærere,

herunder, at Erasmus-delen vil komme til at inkludere praktikophold.

Det undrer AAU, at OM bliver udbetalt i henhold til det antal studeren-

de, lærere m.m., der sendes ud. AAU spørger til, om OM ikke også burde

udbetales i henhold til det antal, der modtages, da arbejdsbyrden er lige

stor, hvad enten der er tale om udgående eller indkommende studerende.

---o0o---

Forslaget har endvidere været drøftet på møde den 3. november 2004 i

EU-specialudvalget vedrørende uddannelse. Følgende bemærkninger

fremkom på mødet:

Dansk Arbejdsgiverforening fandt, at arbejdsmarkedsparternes ekspertise

også kunne bruges i komité sammenhængen.

---o0o---

Forslaget har ydermere været drøftet på mødet i specialudvalget den 1.

november 2005. Følgende bemærkninger fremkom på mødet:

Danske Lærerorganisationer International ville vide, hvornår program-

met tidligst kunne vedtages. Undervisningsministeriet oplyste som svar

herpå, at dette formodentligt tidligst kunne ske i november 2006.

---o0o---

Forslaget har senest været drøftet på mødet i specialudvalget den 28.

april 2006. Følgende bemærkninger fremkom på mødet:

Danske Studerendes Fællesråd: kommenterede, at man eksempelvis på

Århus Universitet havde oplevet et fald på en tredjedel i søgning til

Erasmus ophold pga. en uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af, hvornår i

ens studieforløb man kan opnå hvilke studiepoints.

Handelsskolernes Lærerforening: spurgt om handelsgymnasierne i frem-

tiden vil kunne bruge Comeniusprogrammet, da man havde hørt rygter

om, at man ikke kunne.

– Undervisningsministeriet havde ikke hørt noget i den retning, men

lovede at undersøge det nærmere.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positiv overfor såvel forslagets målsæt-

ninger som dets struktur, herunder etableringen af en horisontal aktion.

Man er desuden positiv over for forslagets intentioner vedrørende:



en styrket decentralisering af aktiviteterne,



en øget forenkling af administrationen af programmet,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



etableringen af én programkomité, der mødes i forskellige forma-

tioner.

Forslaget vil desuden efter dansk opfattelse understøtte dele af det arbej-

de med fælles europæiske målsætninger, der på uddannelsesområdet er

iværksat med henblik på gennemførelsen af Lissabon-strategien, herun-

der gennemførelsen af aktiviteter inden for Bologna-processen og Kø-

benhavner-processen.

Fra dansk side har man arbejdet aktivt for at få medtaget ”The European

Agency for Special Needs Education” i Middelfart på listen over europæ-

iske institutioner, der a priori vil modtage støtte til sine aktiviteter. Dette

er ikke lykkedes. Europa-Parlamentet har i sit ændringsforslag foreslået,

at yderligere 5 institutioner opføres på listen. The European Agency for

Special Needs Education er blandt de fem. Fra dansk side forventes det

derfor, at spørgsmålet vil blive taget op under 2. læsning, hvor vi fortsat

vil arbejde aktivt på dette område.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle lande vil kunne støtte forslaget, herunder den sam-

lede finansielle ramme. Der er mangler endnu endelig afklaring over lan-

denes holdning til budgettets fordeling på aktivitetsområder.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat af 21. september

2004. Sagen har været forelagt til orientering forud for rådsmødet (ud-

dannelse, ungdom og kultur) den 15. november 2004 samt til forhand-

lingsoplæg forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom og kultur) den 15.

november 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14.

Revision af EU’s bæredygtighedsstrategi

(KOM (2005) 658 final)

politisk debat om uddannelsesområdets bidrag til bæredygtig udvikling

1. Resumé

Som led i revisionen af EU’s bæredygtighedsstrategi vil rådsformationerne skulle

drøfte en række spørgsmål fra formandskabets ”vennegruppe”, bl.a. om EU’s eksiste-

rende mål og politikker er passende og tilstrækkelige til effektivt at imødegå ikke-

bæredygtige udviklingstendenser på deres respektive områder. Formandskabet og ven-

negruppen vil på baggrund af drøftelserne i rådsformationerne udarbejde oplæg om den

reviderede strategi til det Europæiske Råd den 16. juni 2006.

EU’s strategi for bæredygtig udvikling har fokus på at skabe sammenhæng mellem et

bredt spektrum af miljømæssige, sociale og økonomiske emner i en intern og en ekstern

sammenhæng. Det fremgår af Kommissionens meddelelse, at den reviderede strategi

ikke vil erstatte EU’s eksisterende strategi for bæredygtig udvikling (fra 2001og

suppleret med en ekstern dimension i 2002), men at revisionen har til formål at vide-

reudvikle og øge hastigheden af den hidtidige indsats på en måde, som er nødvendig i

forhold til at standse ikke-bæredygtige udviklingstendenser. Udfordringerne må løses i

et samarbejde mellem myndigheder og civilsamfund, og EU må samarbejde internatio-

nalt.

2. Baggrund

EU’s strategi for bæredygtig udvikling blev vedtaget på topmødet i Gö-

teborg i juni 2001. Dermed tilføjede Det Europæiske Råd en miljømæs-

sig dimension til EU's Lissabon-strategi. Rådet besluttede samtidig, at

EU’s bæredygtighedsstrategi skal revideres i forbindelse med tiltrædelse

af hver ny EU-Kommission. I 2002 blev bæredygtighedsstrategien tilføjet

en ekstern dimension i form af en række globale politikker og forpligtel-

ser, som indgik i EU’s bidrag til Verdenstopmødet for Bæredygtig Ud-

vikling i Johannesburg.

En offentlig høring om strategien, de opnåede resultater og fremtidige

behov, iværksat af Kommissionen i 2004, pegede på, at strategien mang-

ler tydeligt fokus, klar ansvarsfordeling og arbejdsdeling, ejerskab og

bredere støtte, internationalt perspektiv, konkret opfølgning samt speci-

fikke målsætninger og tidsfrister.

I juni 2005 vedtog Det Europæiske Råd en erklæring med vejledende

principper for bæredygtig udvikling til støtte for arbejdet med revisionen

af strategien. Erklæringen gengiver den brede og langsigtede vision for

bæredygtig udvikling, identificerer de vigtigste målsætninger for EU's

politik og initiativer og beskriver, hvordan EU vil opnå disse mål. Erklæ-

ringen indgår i bilaget til Kommissionens meddelelse.

På sit møde d. 16.-17. december 2005 tog Det Europæiske Råd præsen-

tationen af Kommissionens meddelelse om den reviderede strategi til

efterretning. Det Europæiske Råd ser frem til i juni 2006 at kunne vedta-

ge en ambitiøs og sammenfattende strategi, som omfatter mål, indikato-

rer og en effektiv opfølgningsmekanisme, der integrerer den interne og

eksterne dimension samt bygger på en positiv, langsigtet vision med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henblik på at samle EU’s prioriteringer og mål for bæredygtig udvikling i

en klar, sammenhængende strategi, der er let at kommunikere til borger-

ne.

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen i Rådet for Uddannelse, ungdom og kultur er at

bidrage til forberedelsen af den endelige revision af bæredygtighedsstra-

tegien med en politisk drøftelse af tre spørgsmål, belyst fra en uddannel-

sespolitisk vinkel.

Kommissionens meddelelse om den reviderede strategi identificerer seks

nøgle-indsatsområder (klimaforandringer og renere energiformer, offent-

lig sundhed, social eksklusion, demografi og migrationer, forvaltning af

naturressourcer, bæredygtig transport, global fattigdom og udvikling),

som kræver styrket prioritering og handling på højeste politiske fælles-

skabsniveau for at imødegå de største udfordringer, der er knyttet til at

opnå bæredygtig udvikling.

Disse målsætninger vil Kommissionen forfølge gennem fremskridtsrap-

porter og debatter mellem Det Europæiske Råd og Parlamentet mindst

hvert andet år og en ny revision af bæredygtighedsstrategien i 2009. Her-

udover foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne reviderer deres nati-

onale bæredygtighedsstrategier inden udgangen af 2006 i lyset af EU's

strategi. I forlængelse heraf foreslår Kommissionen også, at medlemslan-

dene gennemfører et peer review af de nationale strategier med henblik

på erfaringsudveksling mellem medlemslandene om politik, der virker, og

som vil være mulig at implementere på tværs af nationalstaterne.

Formandskabet har etableret en Friends-of-the-Presidency-group med en

repræsentant for hver medlemsstat. Gruppens opgave er at strømline

Rådets arbejde og drøftelserne af bæredygtig udvikling og har til det

formål udarbejdet tre spørgsmål, som skal drøftes i de enkelte rådsfor-

mationer i løbet af foråret. Formandskabet og vennegruppen vil på bag-

grund af drøftelserne i rådsformationerne udarbejde oplæg om den revi-

derede strategi til det Europæiske Råd den 16. juni 2006.

Kommissionen påpeger bl.a., at uddannelse spiller en nøglerolle med

henblik på at frembringe forandringer, der bygger på bæredygtig udvik-

ling. Uddannelse bidrager til, at borgerne kan håndtere globale foran-

dringer og understøtte vidensspredning. Tilsvarende er uddannelse et

instrument, der skal anvendes i forhold til de demografiske forandringer

og forhindre social udstødelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet skal bl.a. drøfte, om de mål og politikker, der indgår i Kommissio-

nens meddelelse, er passende og tilstrækkelige til effektivt at imødegå

ikke-bæredygtige udviklingstendenser på det udenrigspolitiske område..

Rådet skal også drøfte, hvordan det inden for sit eget ansvarsområde

bedst kan bidrage til at levere synlige resultater og målbare fremskridt i

implementeringen af EU’s bæredygtighedsstrategi, og hvad der bør gøres

for at fremme synergier og kohærens på tværs af politikker og processer,

herunder Lissabon-processen.

Endelig forventes Rådet at drøfte, hvordan en ambitiøs EU-

bæredygtighedsstrategi på det udenrigspolitiske område kan sikre kohæ-

rens mellem EU’s interne politikker og internationale forpligtelser og

bidrage til bæredygtig udvikling både på EU- og globalt niveau.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Kommissionens meddelelse forventes ikke at medføre direkte ekstra

statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, idet meddelel-

sen er en ramme, som bygger på eksisterende mål og tiltag. Hvis medde-

lelsen fører til nye forslag til direktiver el. lign., vil de eventuelle økono-

miske konsekvenser skulle undersøges.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Den

endelige reviderede strategi kan få positive konsekvenser for beskyttel-

sesniveauet, hvis det lykkes at skabe konsensus på højeste politiske fæl-

lesskabsniveau om de identificerede nøgleindsatsområder – og hvis den

politiske konsensus udmønter sig i beslutninger og handlinger, så der

sker en reel implementering af de eksisterende mål og indsatser.

9. Høring

Meddelelsen har været behandlet på møde i specialudvalget den 28. april

2006. Der fremkom her følgende synspunkter:

Gymnasieskolernes Lærerforening: nævnte, at man som forening havde

henvendt sig en række myndigheder, da man gerne så en mere aktiv im-

plementering af UNESCO’s handlingsplan ”10-året for uddannelse for

bæredygtig udvikling”.

DLI: Fra dansk side bør nævnes, at der bør gøres en særlig indsats for

gruppen af børn, som ikke kommer i skole.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens foreløbige generelle holdning



Danmark anerkender, at EU allerede i dag har mange ambitiøse mål-

sætninger, som fortsat savner implementering. Derfor bakker Dan-

mark op om strategiens ambition om at levere resultater og at styrke

opfølgningen frem for at opstille en række nye mål.



Danmark støtter Kommissionens positive og mobiliserende vision

og vil aktivt deltage i arbejdet for at styrke bæredygtig udvikling in-

denfor rammerne af Lissabon-strategien, herunder også på uddannel-

sesområdet, og bæredygtighedsstrategien.

Danmark ser en stor værdi i at skabe nye samarbejdsflader med bor-

gere, organisationer, virksomhedsledere, regionale og lokale interes-

seorganisationer, NGO’er samt uddannelsesinstitutioner og vidensin-

stitutioner – som er engagerede, nytænkende og forpligtede i forhold

til at skabe ændringer.

Danmark deler Kommissionens synspunkt om, at bæredygtig udvik-

ling er afgørende for europæernes livskvalitet og at uddannelse har

en nøglerolle i denne forbindelse.



11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste lande støtter generelt Kommissionens udspil til revision af bæ-

redygtighedsstrategien. De fleste lande støtter også de udvalgte kerneind-

satsområder. Visse lande peger på, at meddelelsen ikke i tilstrækkelig grad

afspejler alle tre dimensioner af bæredygtig udvikling, og nogle lande

finder ikke, at EU’s eksterne relationer og forpligtelser er tilstrækkeligt

dækket.

Visse lande mener, at strategien i højere grad bør indeholde operative og

kvantitative målsætninger og tidsfrister. Flere lande har givet udtryk for,

at målsætningerne i bilaget til Kommissionens meddelelse bør indarbej-

des i selve strategien. Mange lande peger på, at det er vigtigt at udnytte

synergi mellem de forskellige indsatsområder og i forhold til andre pro-

cesser. Alle lande peger på relationerne til Lissabon-processen og til Car-

diff processen om miljøintegration.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er oversendt til Folketinget den 3. februar 2006. Sagen har

været forelagt Folketinget i forbindelse med forberedelse af rådsmøde

(miljø) den 9. marts 2006, i forbindelse med forberedelse af rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 20. marts 2006, i forbindelse med rådsmøde

(transport) den 27. marts 2006, i forbindelse med rådsmøde (generelle

anliggender) den 10.-11. april 2006 og i forbindelse med rådsmøde

(ECOFIN) den 5. maj 2006.