Europaudvalget 2005-06
2735 - Transport, tele og energi
Offentligt
1453534_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
DA
10042/06 (Presse 167)
(OR. en)
PRESSEMEDDELELSE
2735. samling i Rådet
Transport, telekommunikation og energi
Luxembourg, den 8.-9. juni 2006
Formand
Hubert GORBACH
Østrigs vicekansler og forbundsminister for transport,
innovation og teknologi
Martin BARTENSTEIN
Østrigs forbundsminister for økonomi og arbejde
PRESSE
Rue de la Loi 175
B – 1048 BRUXELLES
Tlf.: +32 (0)2 281 8239 / 6319
Fa x: +32 (0)2 281 8026
[email protected] http://www.consilium.europa.eu/Newsroom
10042/06 (Presse 167)
1
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0002.png
8.-9.VI.2006
Vigtigste resultater af Rådets samling
Rådet nåede:
–
til politisk enighed med henblik på en fælles holdning til et revideret forslag til forordning om
forsyningspligt
i forbindelse med personbefordring med jernbane og ad vej
–
frem til en generel indstilling vedrørende et forslag til direktiv om ændring af direktiv
2002/59/EF om et
trafikovervågnings-
og trafikinformationssystem
for skibsfarten
i
Fællesskabet
–
frem til en generel indstilling vedrørende et forslag til forordning om oprettelse af et
fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det
europæiske lufttrafikstyringssystem
(SESAR)
og vedtog konklusioner om:
–
det
indre marked
–
Kommissionens handlingsplan for
biomasse
–
e-forvaltning
for alle europæere
–
trafiksikkerhed
og
–
fremme af
transport ad indre vandveje
10042/06 (Presse 167)
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0003.png
8.-9.VI.2006
INDHOLD
1
DELTAGERE ............................................................................................................................... 5
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
ENERGI ......................................................................................................................................... 8
Internationale forbindelser .............................................................................................................. 8
Det indre energimarked
- Rådets konklusioner
................................................................................ 9
Bæredygtighed i forbindelse med energiproduktion og energiforbrug............................................ 13
–
–
Handlingsplan for biomasse - Rådets konklusioner .............................................................. 13
Energieffektivitet ................................................................................................................. 19
TELEKOMMUNIKATION .......................................................................................................... 20
e-forvaltning for alle europæere -
Rådets konklusioner..................................................................
20
Kommende udfordringer for regelsættet for elektronisk kommunikation ....................................... 27
Net- og informationssikkerhed ...................................................................................................... 28
LANDTRANSPORT .................................................................................................................... 29
Forsyningspligt ............................................................................................................................. 29
Handlingsprogram for trafiksikkerheden -
Rådets konklusioner.....................................................
31
Transport ad indre vandveje -
Rådets konklusioner........................................................................
34
Transportprotokol til Alpekonventionen........................................................................................ 41
INTERMODALE SPØRGSMÅL.................................................................................................. 42
Det globale satellitnavigationssystem............................................................................................ 42
SØTRANSPORT .......................................................................................................................... 43
Trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten .................................................. 43
1
Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for
det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted
http://www.consilium.europa.eu.
Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
protokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til
Pressetjenesten.
10042/06 (Presse 167)
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
Havnestatskontrol ......................................................................................................................... 45
LUFTFART .................................................................................................................................. 46
Europæisk lufttrafikstyringssystem (SESAR) ................................................................................ 46
Eksterne forbindelser .................................................................................................................... 47
–
–
Forhandlinger mellem EU og USA om en luftfartsaftale ...................................................... 47
EU-Rusland - Overflyvning af Sibirien ................................................................................ 48
EVENTUELT ............................................................................................................................... 49
Første årsrapport om det europæiske informationssamfund ........................................................... 49
Verdenstopmødet om informationssamfundet................................................................................ 49
Den første jernbanepakke.............................................................................................................. 49
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur .................................................................................. 49
Topmødet om europæisk luftfart ................................................................................................... 50
Ratificering af internationale søfartskonventioner ......................................................................... 50
Liste over usikre luftfartsselskaber ................................................................................................ 50
Ophævelse af forordning (EØF) nr. 4056/86 om søfartskonferencer .............................................. 50
Passagerliste.................................................................................................................................. 50
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
TRANSPORT
–
–
–
–
EU/Schweiz - Fælles center for trafikovervågning i Alperegionen ....................................................................51
Aftaler om lufttrafik med Ukraine og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ..................................51
Fælles europæisk luftfartsområde.....................................................................................................................51
Handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly .........................................52
10042/06 (Presse 167)
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0005.png
8.-9.VI.2006
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Marc VERWILGHEN
Renaat LANDUYT
Den Tjekkiske Republik:
Jiří BIS
Daniela KOVALČÍKOVÁ
Danmark:
Flemming HANSEN
Tyskland:
Wolfgang TIEFENSEE
Georg-Wilhelm ADAMOWITSCH
Bernd PFAFFENBACH
Estland:
Tiit NABER
Grækenland:
Dimitrios SIOUFAS
Mihail-Georgios LIAPIS
Spanien:
José MONTILLA AGUILERA
Magdalena ÁLVAREZ ARZA
Frankrig:
Francois LOOS
Dominique PERBEN
Irland:
John BROWNE
Martin CULLEN
Italien:
Pierluigi BERSANI
Paolo GENTILONI
Alessandro BIANCHI
Cypern:
Haris THRASSOU
Letland:
Aigars ŠTOKENBERGS
Ina GUDELE
Krišjānis PETERS
Litauen:
Nerijus EIDUKEVIČIUS
Alminas MAČIULIS
Økonomiminister og minister for energi, udenrigshandel
og videnskabspolitik
Minister for mobilitet
Viceminister, Industri- og Handelsministeriet
Vicetrafikminister, Kontoret for Lovgivning, Strategi og
EU-spørgsmål
Trafik- og energiminister
Forbundsminister for transport, anlægsarbejder og
byplanlægning
Statssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi og
Arbejde
Statssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi og
Teknologi
Fast repræsentant
Minister for udviklingsspørgsmål
Trafik- og kommunikationsminister
Minister for industri, turisme og handel
Minister for infrastruktur og transport
Viceminister med ansvar for industrispørgsmål
Minister for transport, infrastruktur, turisme og
havspørgsmål
Viceminister, Landbrugs- og Fødevareministeriet, med
særligt ansvar for skovbrug
Trafikminister
Minister for økonomisk udvikling
Kommunikationsminister
Trafikminister
Minister for kommunikation og offentlige arbejder
Økonomiminister
Minister med særligt ansvar for e-forvaltning
Transport- og kommunikationsminister
Viceøkonomiminister
Statssekretær, Transport- og Kommunikationsministeriet
10042/06 (Presse 167)
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0006.png
8.-9.VI.2006
Luxembourg:
Jeannot KRECKÉ
Lucien LUX
Ungarn:
György HATVANI
Zsolt Csaba HORVÁTH
Malta:
Ninu ZAMMIT
Censu GALEA
Jesmond MUGLIETT
Nederlandene:
Laurens Jan BRINKHORST
Karla PEIJS
Østrig:
Hubert GORBACH
Martin BARTENSTEIN
Helmut KUKACKA
Polen:
Piotr NAIMSKI
Boguslaw KOWALSKI
Portugal:
Mário LINO
António CASTRO GUERRA
Slovenien:
Janez BO�½IČ
Slovakiet:
Eva SIMKOVÁ
Finland:
Mauri PEKKARINEN
Susanna HUOVINEN
Sverige:
Mona SAHLIN
Ulrica MESSING
Det Forenede Kongerige:
Margaret HODGE
Stephen LADYMAN
Minister for økonomi og udenrigshandel samt
sportsminister
Miljøminister og trafikminister
Vicestatssekretær, Økonomi- og Trafikministeriet
Vicestatssekretær, Økonomi- og Trafikministeriet
Minister for ressourcer og infrastruktur
Minister for konkurrenceevne og kommunikation
Minister for byudvikling og veje
Økonomiminister
Minister for transport, offentlige arbejder og
vandforvaltning
Vicekansler og forbundsminister for transport, innovation
og teknologi
Forbundsminister for økonomi og arbejde
Statssekretær, Forbundsministeriet for Transport, Innova-
tion og Teknologi
Viceøkonomiminister, statssekretær, Økonomiministeriet
Statssekretær, Trafikministeriet
Minister for offentlige arbejder, transport og
kommunikation
Statssekretær under ministeren, med ansvar for industri og
innovation
Trafikminister
Statssekretær, Økonomiministeriet
Handels- og industriminister
Trafik- og kommunikationsminister
Minister for samfundsudvikling
Minister for kommunikation og regional politik
Viceminister for industri og regionerne
Vicetrafikminister
Kommissionen:
Jacques BARROT
Viviane REDING
Andris PIEBALGS
Næstformand
Medlem
Medlem
10042/06 (Presse 167)
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0007.png
8.-9.VI.2006
De tiltrædende staters regeringer var repræsenteret således:
Bulgarien:
Rumen OVCHAROV
Peter MUTAFCHIEV
Rumænien:
Zsolt NAGY
Zsolt BOGOS
Septimiu BUZASU
Økonomi- og energiminister
Trafikminister
Minister for kommunikation og informationsteknologi
Statssekretær, Økonomi- og Handelsministeriet
Statssekretær, Ministeriet for Transport, Anlægsarbejder
og Turisme
10042/06 (Presse 167)
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0008.png
8.-9.VI.2006
PUNKTER FORHANDLET VED DEBAT
ENERGI
Internationale forbindelser
Rådet noterede sig formandskabets og kommissær Andris Piebalgs' orientering om udviklingen
vedrørende forskellige emner under de eksterne forbindelser på energiområdet.
Kommissær Andris Piebalgs indledte denne del af dagsordenen med at skitsere det fælles dokument
fra Kommissionen/den højtstående repræsentant "En ekstern politik, der skal tjene Europas
energiinteresser" (9971/06), der er udarbejdet til Det Europæiske Råd i juni.
Rådet blev også af kommissæren orienteret om de kontraherende parters ratifikation af traktaten om
energifællesskabet
1
og om dennes sandsynlige ikrafttræden den 1. juli. Han orienterede også om
spørgsmål, som skal drøftes på et møde i ministerrådet under Athen-processen (forgængeren for
traktaten om energifællesskabet), som finder sted den 8. juni (eftermiddag).
Rådet noterede sig formandskabets og kommissær Andris Piebalgs' orientering om tredje
2
ministermøde mellem EU og OPEC, der blev afholdt den 7. juni i Bruxelles. (se
pressemeddelelsen
på
http://www.consilium.europa.eu/ueDocs/cms_Data/docs/pressData/en/misc/89925.pdf)
Med hensyn til forbindelserne mellem EU og Rusland orienterede kommissæren Rådet om:
•
nøglebudskaberne om energispørgsmål til G8-topmødet (den 15.-17. juli 2006 i Skt. Petersborg)
og
•
situationen for så vidt angår dialogen mellem EU og Rusland, især fremskridtene med de fire
temagrupper (infrastruktur, investering, energieffektivitet og handel) og de igangværende
forhandlinger med Den Russiske Føderation om transitprotokollen i forbindelse med
energichartertraktaten.
1
2
Traktaten er baseret på Athen-processen og Athen-aftalememorandaene fra 2002 og 2003, og
dens formål er at oprette et integreret marked for naturgas og elektricitet i Sydøsteuropa
mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Albanien, Republikken Bulgarien,
Bosnien-Hercegovina, Republikken Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik
Makedonien, Republikken Montenegro, Rumænien, Republikken Serbien og De Forenede
Nationers midlertidige administrative mission i Kosovo (i henhold til De Forenede Nationers
Sikkerhedsråds resolution 1244).
Det første ministermøde mellem EU og OPEC fandt sted den 9. juni 2005 i Bruxelles. Det
andet blev holdt den 2. december 2005 i Wien.
8
10042/06 (Presse 167)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0009.png
8.-9.VI.2006
Det indre energimarked
- Rådets konklusioner
På grundlag af spørgsmålene i 9667/06 havde Rådet en orienterende debat om det indre
energimarked og vedtog følgende konklusioner:
"Rådet,
der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds forårsmøde 2006, især punkt 46, litra b),
og punkt 12-18 i bilag III,
der henviser til Kommissionens rapport om udviklingen med hensyn til realisering af det indre
marked for gas og elektricitet (dok. 14800/05),
der noterer sig, at Kommissionens foreløbige rapport om undersøgelsen af energisektoren
fremhæver områder, hvor der skal gøres en ekstra indsats for at få et fuldt ud funktionsdygtigt indre
energimarked,
der henviser til de spørgsmål vedrørende det indre energimarked, der tages op i Kommissionens
grønbog om en europæisk strategi for en sikker, konkurrencedygtig og bæredygtig energi,
UNDERSTREGER følgende:
1.
Sikre forsyninger af elektricitet og gas til konkurrencedygtige priser på åbne,
gennemsigtige og konkurrenceorienterede indbyrdes forbundne markeder med
tilstrækkelig beskyttelse af de endelige forbrugere er afgørende for Europas
konkurrenceevne, og der må gøres fremskridt med andet sæt af el- og gasdirektiver, som
skal føre til helt åbne markeder i juli 2007, samtidig med at de særlige forhold i visse små
og isolerede medlemsstater accepteres.
Der bør findes den rette ligevægt mellem de tre målsætninger konkurrenceorienterede mar-
keder, forsyningssikkerhed og bæredygtighed under hensyntagen til forholdene i de enkelte
lande. Et effektivt og velfungerende indre marked spiller en central rolle i så henseende.
Der skal ske en fuldstændig, effektiv og gennemsigtig gennemførelse og konsekvent
anvendelse af gældende lovgivning i overensstemmelse med såvel dens bogstav som dens
ånd. Denne gennemførelse skal være fordelagtig for både privatkunder og erhvervskunder
og respektere forpligtelserne til offentlig tjeneste, herunder adgang til økonomisk
overkommelig energi for de medlemsstater, som vælger at indføre særbestemmelser på
dette område.
2.
3.
10042/06 (Presse 167)
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
4.
Der bør gennem regler og de regulerende myndigheders og konkurrencemyndighedernes
kontrol skabes en sammenhængende og integreret tilgang i retning af en
konkurrenceorienteret energipolitik og konkurrencedygtige energimarkeder, der sikrer
energi til rimelige priser. I den forbindelse bør udveksling af bedste praksis mellem alle
markedsaktørerne, herunder netoperatørerne og regeludstederne, fremmes. Kommissionen
bør overvåge udviklingen og aflægge rapport om de fremskridt, der gøres, idet den gør
brug af sine håndhævelsesbeføjelser, hvis det er nødvendigt.
Der skal sikres øget samarbejde og koordinering, navnlig mellem regeludstederne,
systemoperatørerne, handelen med energi og regeringerne; der kan f.eks. i højere grad
gøres brug af ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, f.eks. udveksling af bedste
praksis. Med henblik herpå bør værdifulde eksisterende fora såsom Madrid og Firenze,
Rådet af Europæiske Energiregulatorer (CEER), Gruppen af Europæiske
Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas (ERGEG) og de europæiske
transmissionssystemoperatører (ETSO, GTE) fortsat spille en aktiv rolle. I den forbindelse
bør initiativer såsom det regionale el-initiativ, der for nylig blev taget af Gruppen af
Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas, støttes.
De nationale regulerende myndigheder, relevante statsadministrationsorganer og
konkurrencemyndighederne vil skulle spille en stadig vigtigere rolle med hensyn til at
skabe liberaliserede energimarkeder i hele EU. På baggrund af koncentrationsindikatorerne
for mange gas- og el-markeder er en regelret anvendelse af konkurrencereglerne, herunder
kontrol med fusioner, nødvendig både på nationalt plan og EU-plan. De relevante
myndigheder bør kunne udføre deres opgaver effektivt og på en klart defineret måde og
samarbejde og koordinere med hinanden, navnlig om spørgsmål som regulering og
overvågning af netadgang og handel på tværs af grænserne, for at opnå en passende
overensstemmelse mellem medlemsstaternes regler, så disse ikke overlapper hinanden og
medfører unødvendige ekstraudgifter.
Fair og ikke-diskriminerende netadgang for alle systembrugere er af afgørende betydning,
hvis konkurrencen skal udvikle sig. Dette kræver en effektiv adskillelse af
netvirksomhederne.
Der skal sikres gennemsigtighed på energimarkederne, både for operatørerne og de
endelige forbrugere. Markedsaktørerne skal have lige adgang til præcise, rettidige og
omfattende informationer, navnlig vedrørende prisdannelse og disponibel netkapacitet,
herunder kapacitet inden for grænseoverskridende infrastrukturer. Der vil kunne gives flere
informationer til markedet i henhold til eksisterende lovgivning og under de regulerende
myndigheders effektive overvågning og tilsyn, og myndighederne bør overveje, om der
stadig findes hindringer for adgangen til tilstrækkelige informationer.
5.
6.
7.
8.
10042/06 (Presse 167)
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
9.
Den grænseoverskridende energiudveksling bør forbedres, og den koordinerede udbygning
af det regionale energisamarbejde bør fremskyndes, samtidig med at integrationen af de
regionale energimarkeder i EU's indre marked og videreudviklingen af dette marked lettes,
navnlig gennem hensigtsmæssige og sammenhængende sammenkoblinger og adgang til
sammenkoblingskapacitet, idet indsatsen navnlig koncentreres om de lande og regioner
med energinet, der i vid udstrækning er isoleret fra EU's energinet. Med henblik herpå
opfordres Kommissionen til at forelægge en plan for prioriterede sammenkoblinger inden
udgangen af 2006, som indkredser de foranstaltninger, der skal træffes af medlemsstaterne
og på fællesskabsplan.
Regelmæssige møder på regionalt plan som dem, der benyttes på de nordiske og
nordvesteuropæiske markeder, vil kunne yde et nyttigt bidrag ved at sætte fokus på de
praktiske hindringer for handel på tværs af grænserne og fremme samarbejde.
Den grænseoverskridende udveksling med tredjelande bør styrkes, og en tilgang i
nabolande, der svarer til tilgangen i det indre energimarked, bør fremmes, når det er
muligt. Samtidig skal der tages behørigt hensyn til risikoen for, at afhængigheden af en
enkelt leverandør resulterer i misbrug af markedspositionen, og til betydningen af
gensidighed med henblik på at sikre lige vilkår for adgang til markeder og infrastruktur,
miljøstandarder og sikkerhed. I den forbindelse skal der udarbejdes en klar ramme af
handelsregler, og en omgående gennemførelse af energifællesskabstraktaten og
energidialogen mellem EU og Rusland spiller en nyttig rolle, også med henblik på Den
Russiske Føderations ratificering af traktaten om det europæiske energicharter.
Hindringer for investeringer i grænseoverskridende infrastrukturer, oplagringskapacitet og
LNG-terminaler må tages op, og der bør tages skridt til at øge likviditeten på
engrosmarkederne (elektricitetsudvekslinger og gashandelspladser).
Investeringerne bør fremmes inden for Fællesskabet ved stabile og gennemsigtige
lovgivningsrammer, der indeholder klare investeringsincitamenter. I samme retning bør de
administrative godkendelsesprocedurer gøres væsentligt hurtigere samtidig med, at miljø-
og sundhedsstandarderne opretholdes, bl.a. ved at overveje tidsfrister for procedurerne,
hvis det er hensigtsmæssigt.
Investeringsplanlægningsprocedurerne og investeringssamordningen på mellemlang og
lang sigt bør forbedres, herunder med den private sektor og europæiske finansielle
institutioner, især med hensyn til grænseoverskridende sammenkoblinger,
gasinfrastrukturer, herunder underjordisk oplagring og LNG-faciliteter samt
produktionskapacitet. Der skal skabes et erhvervsklima, der i højere grad bidrager til
langsigtede investeringer gennem øget gennemsigtighed og informationsudveksling, og
som bl.a. er baseret på medlemsstaternes egen overvågning.
10.
11.
12.
13.
14.
10042/06 (Presse 167)
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
15.
Der skal indføres en afbalanceret ordning for langtidskontrakter, der vil øge konkurrencen
på det indre marked, tackle spørgsmålene om gennemsigtighed og samtidig sikre
investeringsincitamenter og forsyningssikkerhed.
TSO'erne bør samarbejde med hinanden for at fastlægge fuldstændige og
sammenhængende tekniske regler, som er nødvendige for at lette den grænseoverskridende
handel med energi, især med hensyn til tackling af overbelastning på el-markedet, så
nettene kan fungere som ét net set fra slutbrugerens synspunkt. Disse regler er vigtige, og
der skal opnås enighed om dem hurtigt. For at øge nettets sikkerhed og optimere den
grænseoverskridende udveksling, bør TSO'erne samarbejde og samordne på regionalt plan
og udveksle oplysninger regelmæssigt.
For at hjælpe gasmarkedet med hurtigere at komme op på det nødvendige niveau og med at
komme til at fungere gnidningsløst, er der en række specifikke spørgsmål, der vil skulle
løses på teknisk og lovgivningsmæssigt plan - under hensyn til de nationale forhold - f.eks.
interoperabilitetsspørgsmål i forbindelse med gaskvalitet og adgang til
omlægningsfaciliteter; gasmarkedets fleksibilitetsinstrumenter skal fungere bedre, bl.a.
skal adgangen til lagerkapacitet og net forbedres, og der skal skabes konkurrence mellem
eksterne leverandører.
Inden der overvejes yderligere lovgivning, bør virkningen af nugældende lovgivning
vurderes, samtidig med at der måske bør ses nærmere på følgende faktorer: den rolle, som
langfristede gaskontrakter og eksterne leverandører spiller, virkningen af ordningen for
handel med emissioner og af priserne på primærenergi - især for energiintensive industrier
- energiintensive industriers særlige behov, afhængighed af eksterne leverandører, metoder
til vurdering af markedskoncentrationen og behovet for at sikre tilstrækkelige
kapacitetsmargener og ikke-diskriminerende markedsadgang. Desuden bør
videreudviklingen af det indre marked for el og gas drøftes igen med deltagelse af alle
interesserede parter.
El- og gasforsyningssikkerheden skal fremmes. Med henblik herpå spiller diversificeringen
af kilder og ruter for primære energikilder en væsentlig rolle, og der bør indføres passende
overvågning af udbud og efterspørgsel på europæisk plan. Der bør endvidere tages hensyn
til vedvarende energikilders bidrag til diversificering af forsyningerne.
16.
17.
18.
19.
SER FREM til Kommissionens 2006-rapport i henhold til direktiv 2003/54 og 2003/55 og resultatet
af dens undersøgelse af ovennævnte faktorer samt til Kommissionens endelige rapport om
undersøgelsen af energisektoren."
10042/06 (Presse 167)
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0013.png
8.-9.VI.2006
Bæredygtighed i forbindelse med energiproduktion og energiforbrug
–
Handlingsplan for biomasse - Rådets konklusioner
Efter en kort forelæggelse ved kommissær Andris Piebalg's vedtog Rådet følgende konklusioner om
Kommissionens handlingsplan for biomasse:
"Rådet,
som REAGERER på opfordringen fra Det Europæiske Råd vedrørende gennemførelse af
handlingsplanen for biomasse og udvikling af en langsigtet strategi for bioenergi efter 2010,
som HILSER Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for biomasse (15741/05) og
Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for biobrændstoffer (6153/06) VELKOMMEN,
som UNDERSTREGER, at anvendelsen af biomasse som energikilde bør øges,
som ER OVERBEVIST OM, at øget anvendelse af biomasse kan bidrage til de tre
hovedmålsætninger for energipolitikken ved:
•
at forbedre forsyningssikkerheden gennem diversificering af energiforsyningskilderne og
begrænsning af afhængigheden af eksterne energikilder
•
at forbedre konkurrenceevnen gennem udvikling af nye og effektive teknologier og
tilvejebringelse af økonomisk udvikling og beskæftigelsesmuligheder i landdistrikterne
•
at fremme miljømæssig bæredygtighed, bl.a. ved at reducere af drivhusgasemissionerne og øge
andelen af vedvarende energikilder og samtidig respektere andre miljøpolitiske målsætninger
som ERINDRER OM:
•
Rådets konklusioner om vedvarende energi fra november 2004, især kapitlet om en
energihandlingsplan for biomasse (14314/04)
10042/06 (Presse 167)
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
•
betydningen af følgende direktiver for anvendelsen af biomasse som energikilde: direktiv
2003/30/EF om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til
transport
–
direktiv 2001/77/EF om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende
energikilder inden for det indre marked for elektricitet
direktiv 2004/8/EF om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en
efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked
direktiv 2002/91/EF om bygningers energimæssige ydeevne
direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
Fællesskabet,
–
–
–
UNDERSTREGER følgende generelle principper i forbindelse med fastlæggelsen af en
biomassepolitik:
1.
der bør følges en integreret tilgang, som tager hensyn til bæredygtigheden, indvirkningen
på vækst og beskæftigelse samt miljøspørgsmål, herunder så vidt muligt bevarelse af
biodiversitet og livscyklusanalyse, idet der bør foregå et tæt samarbejde med alle relevante
sektorer, herunder landbrug, skovbrug og affaldshåndtering, og socioøkonomiske, fiskale,
handelsmæssige og industripolitiske spørgsmål bør tages op.
subsidiaritetsprincippet bør respekteres, så medlemsstaterne får fleksibilitet til:
•
at udvikle deres egen specifikke politiktilgang og fastsætte individuelle mål
•
at vælge biomassetypen eller -typerne og energiafgrøderne og de sektorer, hvor der skal
anvendes biomasse
•
at træffe afgørelse om, hvilke instrumenter der skal bruges til henholdsvis fremme af
bioenergi og opnåelse af omkostningseffektivitet
•
at vælge, hvilke redskaber der skal bruges til at nå målene i direktivet om elektricitet fra
vedvarende energikilder
3.
omkostningseffektivitet bør være et vigtigt vejledende princip på nationalt plan og på EU-
plan med henblik på økologisk rationel fremme af bioenergi, der bygger på et økonomisk
holdbart, langsigtet finansielt grundlag, samtidig med at miljøfordelene maksimeres
2.
10042/06 (Presse 167)
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
4.
der bør tilstræbes balance mellem anvendelse af biomasse til energiformål, anvendelse af
biomasse til andre formål og naturbevarelse, idet der også bør tages hensyn til nationale
økonomiske forhold
der bør findes en afbalanceret tilgang til indenlandsk produktion og import af biomasse
under hensyn til aspekter som konkurrenceevne, forsyningssikkerhed og udviklingen i
landdistrikterne
virkningen af relevant eksisterende lovgivning i energisektoren bør vurderes, før sådan
lovgivning ændres; dette krav må ikke ses som en hindring for nye lovgivningsforslag;
5.
6.
ER AF DEN OPFATTELSE, AT FØLGENDE SKAL PRIORITERES:
7.
forskning, udvikling og demonstration vedrørende biomasse med hensyn til nye og
effektive teknologier til produktion og anvendelse af fornyelige brændstoffer, herunder
råmaterialer. Dette vedrører især andengenerationsbiobrændstoffer, bioraffinaderier,
effektive kedelteknologier, biomassebrændstofemissionernes indvirkning på
luftforureningen og markedsføringsaspekterne
fremme af skabelsen af velfungerende, gennemsigtige og åbne markeder for biomasse på
regionalt plan, EU-plan og globalt plan, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, idet der
tages hensyn til den miljømæssige bæredygtighed
fjernelse af tekniske og ikke-tekniske hindringer (herunder administrative hindringer) på
EU-plan og nationalt plan
informationskampagner rettet mod landbrugere, skovejere, lokale myndigheder,
energisektoren og forbrugerne
øget anvendelse af biomasse, herunder affald, til varme og køling og især til
kraftvarmeproduktion og fjernvarme
Vedtagelse af tekniske standarder for biobrændstoffer samt en revision af direktivet om
brændstofkvalitet for at tillade et større indhold af biobrændstoffer i benzin og diesel.
8.
9.
10.
11.
12.
10042/06 (Presse 167)
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
UNDERSTREGER:
13.
betydningen af at fremme en omkostningseffektiv og bæredygtig anvendelse af biomasse
på de tre områder varme og køling, elproduktion og transport og af at træffe
foranstaltninger i den forbindelse
den rolle, som offentlige indkøb kan spille i forbindelse med fremme af biomasse og øget
anvendelse heraf, bl.a. gennem fremme af rene og energieffektive køretøjer og produktion
af vedvarende energi i bygninger
den rolle, som frivillige aftaler spiller, idet de er et værdifuldt alternativ, når det gælder
fremme af anvendelse af biomasse
betydningen af træbiomasse i betragtning af markedets størrelse og understreger, at det
derfor ville være nyttigt at undersøge udviklingen af europæiske markeder for bl.a.
træpiller og spåner, herunder spotmarkeder, idet det set ud fra et nationalt synspunkt med
hensyn til energikildediversificering vil kunne være vigtigt, at der er biomasse til rådighed
til indenlandsk brug
i overensstemmelse med de forpligtelser, der blev indgået på verdenstopmødet om
bæredygtig udvikling, de fordele, som en bæredygtig produktion og anvendelse af
biomasse kan have for udviklingslandene, og betydningen af at overføre energiteknologier,
der er forenelige med en bæredygtig udvikling, til disse lande;
14.
15.
16.
17.
HILSER VELKOMMEN, AT KOMMISSIONEN AGTER:
18.
19.
at forelægge en handlingsplan for skovene
at vurdere ordningen for energiafgrøder og muligheden for at udvide den til de nye
medlemsstater, som ikke kan komme i betragtning til den for øjeblikket
at undersøge, hvordan den samlede livscyklus for biobrændstofanvendelse kan bidrage til
at nå målene for CO2-emissionsreduktionen set i et globalt perspektiv
yderligere at fremme udviklingen af en industriledet platform for biobrændstofteknologi
at revidere den nuværende EN 14214-norm, bl.a. med henblik på dels at medtage andre
former for biomasse, idet der tages behørigt hensyn til relevansen af klimaforhold, dels at
lade ethanol erstatte methanol
20.
21.
22.
10042/06 (Presse 167)
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
23.
at tilskynde til udvikling af tekniske normer for faste, flydende og gasformige biobrænd-
stoffer og for dertil knyttet udstyr;
ANMODER INDTRÆNGENDE MEDLEMSSTATERNE OM:
24.
at lade støtte være afhængig af høje energieffektivitetsniveauer og håndgribelige,
omkostningseffektive fordele for miljøet og forsyningssikkerheden
at nå de allerede fastsatte vejledende nationale mål for biobrændstoffer
at skabe gunstige lovgivningsmæssige rammer for investeringer i biomasseproduktion og
passende udstyr og sørge for stabilitet og gennemsigtighed for investorerne på mellemlang
til lang sigt, også med hensyn til passende støtteordninger, hvis en medlemsstat vælger at
have en sådan ordning;
25.
26.
OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:
27.
28.
at tage hensyn til ovennævnte prioriteter
snarest at indlede en drøftelse om biomasses bæredygtighed - bl.a. ved en sammenligning
af forskellige typer af biomasse - og tilvejebringe oplysninger om foreneligheden mellem
minimumsstandarder for bæredygtighed for bioenergi og gældende fællesskabsret på de
relevante politikområder
at tilvejebringe oplysninger om alle omkostninger og fordele ved fremme af
biomasseproduktionen i EU
at forelægge forslag om tilskyndelse til omkostningseffektiv og bæredygtig anvendelse af
biomasse til varme og køling
at opstille effektivitets- og emissionskriterier for biomasseanlæg, bl.a. ved hjælp af
direktivet om miljøvenligt design, især for biomassekedler i husholdninger
som led i den løbende revision af rammelovgivningen om affald at lette og yderligere
tilskynde til anvendelse af biomasse og rent affald som brændstof; at revidere lovgivningen
om animalske biprodukter for at tilskynde til anvendelse af biprodukter fra landbrug og
fødevareproduktion som vedvarende energikilder. En sådan tilskyndelse bør dog tage
hensyn til andre nyttige anvendelser af affald og animalske biprodukter, herunder
traditionelle anvendelser
29.
30.
31.
32.
10042/06 (Presse 167)
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
33.
at revidere proceduren for emissionsprøvning af køretøjer for at tage hensyn til
anvendelsen af biobrændstoffer som referencebrændstoffer for prøvning af
biobrændstofdrevne køretøjer
at forenkle de administrative procedurer for produktion og anvendelse af bioenergi i
forbindelse med den fælles landbrugspolitik og vurdere, hvordan ordningen for
energiafgrøder kan udvides til at omfatte alle medlemsstaterne
at undersøge spørgsmålet om enkle og omkostningseffektive foranstaltninger for at sikre,
at biobrændstoffer produceres på en bæredygtig måde, bl.a. certificering ud fra
miljømæssige, sociale og tekniske standarder og gældende for både intern produktion og
importerede biobrændstoffer; i den forbindelse må der ikke skabes nogen tekniske
handelshindringer
34.
35.
OPFORDRER
36.
medlemsstaterne til at udvikle nationale handlingsplaner for biomasse eller ajourføre
allerede eksisterende planer på baggrund af disse konklusioner.
Kommissionen til at foretage en vurdering af gennemførelsen af den relevante
fællesskabslovgivning i medlemsstaterne og af de foranstaltninger, der træffes til
opfølgning af disse konklusioner, især punkt 27-35, bl.a. i lyset af deres bidrag til
gennemførelsen af de tre hovedmålsætninger for den europæiske energipolitik, samt til at
aflægge rapport til Rådet inden udgangen af 2008."
37.
10042/06 (Presse 167)
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0019.png
8.-9.VI.2006
–
Energieffektivitet
Rådet noterede sig kommissær Andris Piebalgs' orientering om følgende to spørgsmål:
–
resultatet af den høring, der blev indledt sidste år om Kommissionens grønbog om
energieffektivitet
1
, og
afslutningen af forhandlingerne mellem USA og Det Europæiske Fællesskab om
koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr (Energy Star
II). Kommissionen vil i løbet af de kommende måneder forelægge de tilsvarende retlige
instrumenter først for den formelle indgåelse af aftalen om Energy Star og derefter for
gennemførelsen heraf i EU.
–
1
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med en rapport om analysen af debatten
om grønbogen om energieffektivitet (10368/05 ADD 1)
19
10042/06 (Presse 167)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0020.png
8.-9.VI.2006
TELEKOMMUNIKATION
e-forvaltning for alle europæere -
Rådets konklusioner
Rådet fik præsenteret Kommissionens meddelelse "i2010-handlingsplan
for e-forvaltning:
fremskyndelse af e-forvaltning i Europa til gavn for alle"
og havde en kort offentlig debat.
Meddelelsen (8688/06) (vedtaget den 25. april 2006) indeholder en handlingsplan for e-forvaltning,
som er en integrerende del af Kommissionens "i2010-initiativ til fremme af beskæftigelse og vækst
i informationssamfundet", der tager sigte på at yde et bidrag til Lissabon-dagsordenen for
beskæftigelse og vækst og andre fællesskabspolitikker. Handlingsplanen bygger navnlig på den
ministererklæring, der blev vedtaget på den tredje ministerkonference om e-forvaltning, som fandt
sted i november 2005 i Manchester (Det Forenede Kongerige). Handlingsplanen beskriver vejen
frem for e-forvaltning i Europa, idet den fokuserer på fem væsentlige mål for 2010 og opstiller
køreplaner for særlige aktioner på prioriterede områder.
Rådet noterede sig den portugisiske delegations oplysning om, at Portugal under sit formandskab i
andet halvår af 2007 agter at afholde den fjerde ministerkonference om e-forvaltning, hvor der
forventes at blive gjort status over gennemførelsen af i2010-handlingsplanen for e-forvaltning.
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
1.
UDTRYKKER SIN TILFREDSHED MED
–
Kommissionens meddelelse "i2010-handlingsplan for e-forvaltning: fremskyndelse
af e-forvaltning i Europa til gavn for alle"
1
,
Kommissionens meddelelse "Interoperabilitet for paneuropæiske e-forvaltnings-
tjenester"
2
.
–
2.
MINDER OM
–
Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2005 om et nyt afsæt for Lissabon-
strategien,
1
2
KOM (2006) 173 endelig.
KOM (2006) 45 endelig.
20
10042/06 (Presse 167)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
–
Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2006, hvori Kommissionen og
medlemsstaterne opfordres til aktivt at gennemføre den nye i2010-strategi,
de overordnede mål i i2010-strategien som godkendt i Rådets konklusioner fra
december 2005,
Rådets konklusioner om e-forvaltning fra november 2003,
målene i ministererklæringen fra den europæiske konference om e-forvaltning i
november 2005 i Manchester,
resultatet af seminaret på højt plan i februar 2006 i Wien i om e-forvaltning for alle
europæere.
–
–
–
–
3.
ANERKENDER
–
behovet for at trække på samme hammel for at opnå en større indvirkning og fremme
gennemførelsen af de politiske prioriteter og mål, der er fastsat i ministererklæringen
fra Manchester og i2010-handlingsplanen for e-forvaltning, på områderne:
a. e-forvaltning for alle
b. Effektiv e-forvaltning
c. Tjenester med stor indvirkning
d. Nøglekatalysatorer, herunder forvaltning af elektronisk identifikation
–
den stigende interesse for e-deltagelse og ikt's indvirkning på aktiviteter på det
politiske område og ser med tilfredshed på medtagelsen heraf i i2010-
handlingsplanen for e-forvaltning,
betydningen af innovation som en afgørende del af e-forvaltning og et væsentligt
bidrag til den offentlige sektor i forbindelse med gennemførelse af de overordnede
Lissabon-mål,
den vigtige rolle, som effektive og sammenhængende e-forvaltningstjenester spiller i
forbedringen af den europæiske økonomis konkurrenceevne,
behovet for at formulere krav og indkredse muligheder for at stimulere innovation og
ledende markeder gennem e-forvaltningsløsninger,
–
–
–
10042/06 (Presse 167)
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
–
behovet for konstant at forbedre den offentlige administrations effektivitet ved at
fremme innovative tjenester og processer, der sigter mod at mindske borgeres og
virksomheders administrative byrder,
at e-forvaltningstjenester med stor indvirkning har potentialet til at lette udøvelsen af
de fire friheder i forbindelse med det indre marked, sikre en bedre livskvalitet og
inddragelse samt sætte Europas borgere i stand til i højere grad at deltage i
beslutningsprocessen på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan,
behovet for gennem fremme af åbne standarder, åbne specifikationer, åbne
grænseflader og interoperable løsninger at sørge for, at e-forvaltningsløsninger på
nationalt plan ikke fører til nye hindringer på det indre marked.
–
–
4.
UNDERSTREGER
–
at gennemførelsen af i2010-handlingsplanen for e-forvaltning bør ske under
hensyntagen til nøgleprincipper som bæredygtighed, interoperabilitet, inddragelse,
gennemsigtighed, gensidig anerkendelse af nøglekatalysatorer, databeskyttelse,
sikkerhed baseret på privatlivsfremmende teknologier og politikker samt
multiplatformtjenester,
behovet for at etablere en kultur med aktivt samarbejde og koordinering mellem
samtlige interessenter i forbindelse med udformning og gennemførelse af e-
forvaltning og sammenhængende politiktilgange,
betydningen af og potentialet i regionale pilotmodeller for samarbejde om
identificering af e-forvaltningsløsninger, som kan fremmes yderligere på EU-plan,
at politikforanstaltninger bør tage hensyn til de regionale og lokale dimensioner i
elektroniske tjenesteydelser samt til nationale administrative systemer og
retskulturer,
behovet for en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer til e-forvaltning, som
for øjeblikket udvikles og forvaltes af medlemsstaterne og Kommissionen.
–
–
–
–
10042/06 (Presse 167)
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
5.
OPFORDRER KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE TIL
–
at udfolde alle nødvendige bestræbelser for at gennemføre de specifikke mål,
aktioner og køreplaner, der er beskrevet i handlingsplanen, navnlig for:
at styrke samarbejdet mellem offentlige administrationer på alle niveauer i alle
medlemsstater med henblik på at sørge for skabelse, udvikling og gennemførelse af
brugercentrerede og inddragende tjenester, især grænseoverskridende tjenester eller
fælles adgang til relevante nationale tjenester for alle EU-borgere under hensyntagen
til nærhedsprincippet,
at udvikle og vedtage en effektiv og afpasset evalueringsramme til e-forvaltnings-
tjenester, der omfatter mindskelse af byrden for virksomheder, borgere og den
offentlige administration samt vurdering af tilfredsheden med offentlige tjenester,
med henblik på at måle fremskridtene og skabe et grundlag for en vurdering i forhold
til handlingsplanen,
yderligere at støtte en struktureret og regelmæssig dialog, hvor alle interessenter
navnlig bidrager til udveksling af e-forvaltningsløsninger,
at dele e-forvaltningsressourcer i alle relevante projekter fra og med 2006 og finde
frem til mekanismer, der kan sikre økonomisk og operationel bæredygtighed på langt
sigt, således at de eksisterende oplysninger og mekanismer for udveksling af bedste
praksis optimeres, herunder byggeklodser og tekniske løsninger, der sigter mod
interoperabilitet mellem nationale informationssystemer og forbedring af det
administrative samarbejde
at fremme gennemførelsen af e-forvaltningstjenester med stor indvirkning for
borgere og virksomheder i hele EU, herunder e-indkøb og andre tjenester, der har en
direkte indvirkning på det indre marked gennem hensigtsmæssige
efterspørgselsstyrkende politikker og initiativer
på grundlag af eksisterende tjenester og igangværende arbejde på nationalt og
europæisk plan at få etableret nøglekatalysatorer såsom interoperabel elektronisk
identifikation med henblik på sikker adgang til elektroniske offentlige tjenester, der
eventuelt baseres på anerkendte internationale standarder, fælles strategier,
retningslinjer, terminologi og sammenhængende strukturer, samtidig med at reglerne
om databeskyttelse overholdes fuldt ud,
–
–
–
–
–
–
10042/06 (Presse 167)
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
–
at skabe hensigtsmæssige vilkår ved i løbet af 2006 at vedtage en køreplan for
anerkendelsen af bekræftede elektroniske dokumenter og styrke bestræbelserne på at
udvikle en langsigtet arkivmodel for EU
at eksperimentere med innovative e-deltagelsesordninger, der sigter mod at øge
deltagelsen i de demokratiske processer, der fokuserer på redskaber, og hvor
borgernes ønsker behandles.
–
6.
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL
–
at udfolde alle nødvendige bestræbelser for at fremme de politiske prioriteter og nå
de mål, der knytter sig til i2010-handlingsplanen for e-forvaltning, når de nationale
reformprogrammer udformes,
at sørge for et hensigtsmæssigt juridisk og organisatorisk miljø, der stimulerer
etableringen af tilgængelige, inddragende, brugercentrerede og sammenhængende
elektroniske tjenester i offentlige administrationer i hele Den Europæiske Union samt
en bredere ibrugtagning af ikt i offentlige og private sektorer,
at fokusere på en bæredygtig tilgang, der giver offentligt ansatte de nødvendige
færdigheder og kompetencer til at klare ændringerne, og give borgere, virksomheder
og administrationer de brugercentrerede tjenester, der medfører mærkbare fordele og
forbedrer livskvaliteten,
at gøre sikre metoder til elektronisk identifikation tilgængelige med henblik på
adgang til elektroniske tjenester, idet der tages hensyn til brugervenlighed og
princippet om gensidig anerkendelse i EU
at tilskynde til brugen af nøglekatalysatorer, der er udviklet i fællesskab, på alle
niveauer i de offentlige administrationer, idet man således fremmer interoperabilitet
og anvendelsen af åbne standarder samt interaktive og integrerede elektroniske
offentlige tjenester,
yderligere at styrke de offentlig-private partnerskabers rolle i forbindelse med
fremme af udviklingen af e-forvaltningsløsninger for derigennem at bidrage til
gennemførelsen af den politiske dagsorden for e-forvaltning,
–
–
–
–
–
10042/06 (Presse 167)
24
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
7.
OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL
–
at overvåge gennemførelsen af målene i i2010-handlingsplanen for e-forvaltning i
tæt samarbejde med medlemsstaterne og styrke koordineringsprocesserne,
at fremskynde og støtte gennemførelsen af disse mål, navnlig ved:
•
at fremme interoperabilitet og åbne standarder ved at sikre, at den europæiske
standardiseringspolitik i nødvendigt omfang tager hensyn til det særlige behov for
en effektiv e-forvaltning.
at sikre sammenhængende og effektiv anvendelse af de EU-programmer, der har
forbindelse til e-forvaltning, for derved at skabe større synergi,
at tilskynde til investering i forskning i og udvikling af ikt, idet man derved i det
relevante omfang støtter udviklingen af synergier mellem national forskning og
fællessskabsforskning samt innovationsbestræbelserne inden for e-forvaltning ved at
gøre brug af de eksisterende instrumenter inden for forskning og teknologisk
udvikling,
at tilskynde til formidling af læring og god praksis via Gruppen på Højt Niveau om
i2010, ministerkonferencer hvert andet år og priser for god praksis,
at fortsætte vurderingen af den økonomiske og sociale indvirkning af
grænseoverskridende e-forvaltningstjenester.
at etablere de nødvendige mekanismer til at stimulere pilotprojekter og andre
nødvendige støtteaktiviteter i overensstemmelse med nuværende og fremtidige
fællesskabsprogrammer
som led i den årlige rapport om det europæiske informationssamfund årligt at
aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de relevante fremskridt med at
gennemføre de politiske prioriteter for i2010 og eventuelt fremsætte henstillinger om
politiske tilpasninger.
–
•
•
•
•
–
–
8.
OPFORDRER INTERESSENTERNE TIL
–
at deltage aktivt i processen med gennemførelse af den politiske dagsorden for e-
forvaltning ved at overveje at anvende offentlig-private partnerskaber i forbindelse
med fremme af udviklingen af e-forvaltningsløsninger, så e-forvaltningsløsninger
ikke nødvendigvis begrænses til offentlige organer,
10042/06 (Presse 167)
25
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
–
–
aktivt at bidrage til udviklingen af fælles køreplaner og etablere byggeklodser,
at støtte ydelsen af mere inddragende tjenester gennem innovativ politikudformning
og mere effektiv ydelse i alle sektorer,
at etablere strukturer for SMV'ers deltagelse, da de er væsentlige partnere i
forbindelse med indsatsen på lokalt plan, og for civilsamfundet, især med hensyn til
e-deltagelse,
at aflægge rapport om de væsentlige fremskridt, som industrien har gjort med hensyn
til realiseringen af målene i i2010-handlingsplanen for e-forvaltning."
–
–
10042/06 (Presse 167)
26
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0027.png
8.-9.VI.2006
Kommende udfordringer for regelsættet for elektronisk kommunikation
Rådet havde en orienterende debat på grundlag af en række spørgsmål
1
fra formandskabet om de
kommende udfordringer for regelsættet for elektronisk kommunikation.
i2010-initiativet understreger den vigtige rolle, som informations- og kommunikationsteknologi
spiller for opfyldelse af Lissabon-strategiens vækst- og beskæftigelsesmål. Disse mål understøttes af
EU's regelsæt for elektronisk kommunikation, der tager sigte på at sikre konkurrencen på markedet
og skabe et gunstigt klima for investering og innovation og derigennem give forbrugerne flere
valgmuligheder, bedre kvalitet og lavere priser.
Siden regelsættet blev vedtaget, har medlemsstaterne været optaget af at foretage de nødvendige
ændringer af national lovgivning og praksis, og størstedelen er nu gennemført. Ifølge
Kommissionens 11. gennemførelsesrapport (6700/06) er der fortsat en række mangler i
gennemførelsen.
Regelsættet skal nu revideres, og Kommissionen forventes at forelægge et forslag ved udgangen af
dette år.
Rådet fremhævede en række spørgsmål, der skal tages op som led i revisionsprocessen:
•
de vejledende principper i regelsættet fra 2002 for elektronisk kommunikation bør bibeholdes
•
de nye reviderede regler bør fokusere på specifikke områder, hvor der er behov for forbedringer,
formuleres således, at de ikke skal ændres i fremtiden, og tage sigte på at øge konkurrencen og
omfanget af nye investeringer og innovation, samtidig med at forbrugernes interesser styrkes
•
fleksibiliteten i forbindelse med frekvensallokering og effektiviteten i forbindelse med
frekvensudnyttelsen bør forbedres yderligere, så der sikres en optimal udnyttelse, når der er
konkurrerende behov; frekvensforvaltningen bør tage hensyn til nationale/lokale forhold og lette
udbredelsen af innovative og efterspørgselsstyrede tjenesteydelser; harmonisering på EU- og
internationalt plan skal drøftes yderligere
•
procedurerne for anmeldelse og bilæggelse af tvister vil kunne forenkles, så de bliver mere
effektive og strømlinede og mindre ressourcekrævende
•
det er en forudsætning for regelsættets effektivitet, at det gennemføres hurtigt.
1
7828/06.
27
10042/06 (Presse 167)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0028.png
8.-9.VI.2006
Net- og informationssikkerhed
Rådet havde en udveksling af synspunkter på grundlag af en række spørgsmål
1
fra formandskabet
om de vigtigste politiske prioriteter for net- og informationssikkerheden som bidrag til den aktuelle
debat i Den Europæiske Union.
Kommissionen forelagde sine fremtidsplaner vedrørende dette emne i sin meddelelse "En
strategi
for et sikkert informationssamfund"
(10248/06
+ ADD 1),
der blev vedtaget den 31. maj.
Dokumentet beskriver sikkerhedsproblemer i forbindelse med informationssystemer og netværk i
EU og skitserer en samlet og dynamisk politisk ramme, der bygger på en holistisk fremgangsmåde,
som inddrager alle de berørte parter, repræsenteret ved dialog, partnerskab og øget indflydelse.
Ministrene udpegede følgende politiske prioriteter for net- og informationssikkerheden som de
vigtigste i de kommende år:
•
tillid gennem øget bevidsthed blandt virksomheder og forbrugere
•
elektronisk identifikation
•
datasikkerhed og databeskyttelse
•
øget samarbejde, navnlig med hensyn til fælles sikkerhedsstandarder.
Ministrene anerkendte, at Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed spiller en
vigtig rolle ved at bidrage til en EU-kultur for net- og informationssikkerhed.
Rådet noterede sig med tilfredshed, at det kommende finske formandskab i september 2006 agter at
afholde den årlige europæiske konference om informationssamfundet. Den vil komme til at
omhandle tillid og sikkerhed i et tekniske miljø i hurtig forandring.
I december 2006 skal der at vedtages en rådsresolution om net- og informationssikkerhed, hvori de
fremtidige politiske linjer, prioriteter og redskaber til tackling af sikkerhedsudfordringerne i
informationssamfundet godkendes.
1
9713/06.
28
10042/06 (Presse 167)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0029.png
8.-9.VI.2006
LANDTRANSPORT
Forsyningspligt
Rådet nåede til politisk enighed om det reviderede forslag til en forordning om forsyningspligten
vedrørende offentlig personbefordring med jernbane og ad vej. Den tjekkiske, græske,
luxembourgske og maltesiske delegation meddelte, at de ville undlade at stemme.
Den godkendte tekst vil blive vedtaget som en fælles holdning på en kommende samling i Rådet og
sendt til andenbehandling i Europa-Parlamentet.
Formålet med forsyningspligtforslaget er at skabe en ny lovgivningsmæssig ramme for det stadigt
mere åbne og konkurrenceprægede fællesskabsmarked for offentlig personbefordring. De gældende
regler stammer fra 1969 (forordning (EØF) nr. 1191/69) og blev sidst ændret i 1991 (forordning
(EØF) nr. 1893/91). Disse regler var fyldestgørende for en offentlig transportsektor, hvor
operatørerne udelukkende var nationale, regionale eller lokale. Nu har EU-markedet for offentlige
transportydelser imidlertid brug for regler, der øger gennemsigtigheden og retssikkerheden for både
operatørerne og myndighederne. Rammen giver endvidere de lokale myndigheder stor frihed til at
tilrettelægge deres offentlige transport.
Den politiske enighed omfatter ordninger for de indgreb fra de kompetente myndigheders side, som
med størst sandsynlighed påvirker konkurrencen og handelen mellem medlemsstaterne: ydelse af
kompensation og tildeling af eneret til gengæld for opfyldelsen af forsyningspligt. De kompetente
myndigheder er forpligtet til at indgå kontrakter om offentlig trafikbetjening med operatører, der
udfører offentlig personbefordring. I henhold til forordningen kan der kun tildeles kontrakter om
offentlig trafikbetjening på to måder, nemlig ved udbud og ved underhåndsaftale. I forbindelse med
maksimumstakster kan de kompetente myndigheder også vælge at fastsætte generelle regler.
Rådet nåede til politisk enighed efter et sidste kompromisforslag fra formandskabet bestående af
følgende elementer:
•
de kompetente myndigheder kan beslutte at indgå underhåndsaftaler for al jernbanetrafik,
herunder nærbaner; medlemsstaterne kan desuden anvende forordningen på offentlig
personbefordring ad indre vandveje
•
myndighederne kan vælge at indgå underhåndaftaler med små og mellemstore virksomheder
under en vis tærskel, enten hvis den gennemsnitlige årlige værdi anslås til højst 1,7 mio. EUR,
eller hvis det årlige transportarbejde udgør højst 500.000 vognkilometer.
10042/06 (Presse 167)
29
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
•
foranstaltninger, der forpligter myndighederne til at orientere om og begrunde deres beslutninger
om indgåelse af underhåndsaftaler, hvorved gennemsigtigheden øges
•
en kontraktlængde på 10 år, hvis der indgås underhåndsaftaler for jernbanetrafik
•
de kompetente myndigheder skal have mulighed for på visse betingelser at udelukke operatører
fra at deltage i de udbud, de afholder, hvis mere end halvdelen af de kontrakter, som disse
operatører har undertegnet, ikke er tildelt i henhold til forordningen
•
en ikrafttrædelsesdato, der ligger tre år efter offentliggørelsen i EU-Tidende, og en
overgangsperiode på 12 år, hvilket giver sektoren for offentlig personbefordring i alt 15 år til at
tilpasse sig den nye ordning.
Kommissionen forelagde forslaget i juli 2005 (11508/05). Det foreliggende forslag er en revideret
udgave af to tidligere forslag fra Kommissionen om samme emne, et første forslag fra 2000 og et
ændret forslag fra 2002.
10042/06 (Presse 167)
30
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0031.png
8.-9.VI.2006
Handlingsprogram for trafiksikkerheden -
Rådets konklusioner
I lyset af den gennemførte midtvejsstatus over Kommissionens handlingsprogram for
trafiksikkerheden (6793/06), resultaterne af transportministrenes uformelle møde om
grænseoverskridende trafiksikkerhed, der fandt sted den 2. og 3. marts 2006 i Bregenz, og
drøftelserne på samlingen i Rådet (transport, telekommunikation og energi) den 27. marts 2006,
vedtog Rådet følgende konklusioner:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
SOM HENVISER TIL
•
Europa-Kommissionens meddelelse: "Europæisk handlingsprogram for trafiksikkerheden -
Midtvejsstatus"
•
resultaterne af de europæiske transportministres uformelle møde om grænseoverskridende
trafiksikkerhed, der fandt sted den 2. og 3. marts 2006 i Bregenz
•
drøftelserne på samlingen i Rådet (transport, telekommunikation og energi) den 27. marts 2006,
SOM KONSTATERER følgende:
•
midtvejsrevisionen af handlingsprogrammet for trafiksikkerhed udgør en samlet oversigt og en
statusrapport over Fællesskabets og medlemsstaternes aktiviteter og programmer på dette
område
•
antallet af trafikdræbte på de europæiske veje er faldet med 17,5% mell0em 2001 og 2005, og
især påpeges følgende:
–
antallet af trafikdræbte motorcyklister i forhold til det samlede antal trafikdræbte er
steget betydeligt mellem 2001 og 2003
unge mellem 18 og 25 år er en højrisikogruppe, der tegnede sig for 21% af alle
trafikdræbte i 2003
–
•
det årlige fald i antallet af trafikdræbte voksede fra 2% om året mellem 1994 og 2000 til 5% fra
2001 til 2005
10042/06 (Presse 167)
31
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
•
antallet af ulykker, der var stigende indtil 2000, faldt med gennemsnitligt 4% om året mellem
2001 og 2005 og 5% mellem 2003 og 2004, hvilket viser, at de ekstra foranstaltninger allerede
giver de første resultater
•
selv om denne nedgang er betydelig, er den endnu ikke tilfredsstillende, eftersom den ikke vil
gøre det muligt for Fællesskabet at nå målet om en halvering af antallet af trafikofre inden 2010
•
disse resultater bekræfter, at medlemsstaterne er på rette spor, men at det stadig går for langsomt,
SER MED TILFREDSHED PÅ de forskellige bidrag og den indsats, som alle europæiske
institutioner og nationale berørte parter allerede har ydet ved at træffe passende
lovgivningsmæssige, tekniske og politiske foranstaltninger;
TILKENDEGIVER SIN TILFREDSHED MED de positive virkninger af medlemsstaternes
nationale kampagner om individuelle trafiksikkerhedsaspekter som en mulighed for at tilvejebringe
adfærdsændringer hos trafikanterne;
ERKENDER vigtigheden af fællesskabslovgivningen om trafiksikkerhedsspørgsmål, hvor
harmoniserede standarder er en fordel, f.eks. vedrørende tunnelsikkerhed, digitale fartskrivere,
fartbegrænsere og sikkerhedsseler og GLÆDER SIG især over den nyligt vedtagne
fællesskabslovgivning om køre- og hviletidsbestemmelser for lastbil- og buschauffører og de
fremskridt, der er gjort med hensyn til forslaget om et direktiv om kørekort;
ER ENIGT OM, at det er nødvendigt at styrke trafiksikkerhedsforanstaltningerne og -initiativerne
på fællesskabsplan eller på nationalt plan på navnlig følgende områder:
1)
der bør udarbejdes praktiske og konkrete foranstaltninger med henblik på ulykker, hvor
især bilisternes alder og erfaring har relevans
yderligere opmærksomhed og beskyttelsesforanstaltninger bør rettes mod motorcyklister
og meget svage trafikanter, især fodgængere og cyklister
foranstaltningerne vedrørende vejinfrastruktursikkerhed bør forbedres yderligere under
hensyn til bedste praksis og nødvendigheden af at tilgodese de specifikke forhold i hver
enkelt situation.
Intelligente infrastrukturelementer, såsom variabel hastighedsskiltning knyttet til aktive
trafikovervågningssystemer, bør anvendes, når det er hensigtsmæssigt
2)
3)
10042/06 (Presse 167)
32
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
4)
foranstaltninger vedrørende grænseoverskridende retsforfølgning af overtrædelser, der
begås af ikke-hjemmehørende bilister, bør drøftes i de relevante fora for at forbedre
trafiksikkerheden i et stadig mere integreret og stadig større EU. Foranstaltninger til
bekæmpelse af spiritus- eller narkotikakørsel og overdreven hastighed og foranstaltninger
til fremme af brug af sikkerhedsseler er særligt relevante
der bør som omhandlet i rapporten "CARS 21" vises nye initiativer med hensyn til
køretøjssikkerhed særlig opmærksomhed, såsom elektronisk stabilitetskontrol,
sikkerhedsselealarmer, bremseassistancesystemer, tunge erhvervskøretøjers udsyn bagud
og synlighed samt kørelys. Desuden vil avancerede teknologier såsom systemer til hindring
af sammenstød, indførelse af fartbegrænsere og hastighedsstyringssystemer ligesom
alkolåse til bekæmpelse af spirituskørsel kunne tages op til yderligere politisk og
videnskabelig evaluering
en fælles europæisk opmærksomhedskampagne for at bekæmpe ulykkesrisici, såsom
træthed hos føreren eller spirituskørsel, kunne tilvejebringe synergieffekter og vise sig
mere effektiv
den positive virkning af at inddrage ikke-statslige berørte parter i yderligere
trafiksikkerheds-foranstaltninger, forstået som et delt ansvar for bekæmpelse af lidelserne
på de europæisk veje, bør støttes yderligere, især gennem det europæiske charter om
trafiksikkerhed
trafikanterne bør gøres mere opmærksomme på mulige risici via Europa-Kommissionens
initiativ til en europæisk trafiksikkerhedsdag, helst i samarbejde med andre lignende
initiativer under De Forenede Nationer;
5)
6)
7)
8)
OPFORDRER Europa-Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder i givet
fald forslag til lovgivning, da der forsat må arbejdes intensivt med trafiksikkerhed."
Rådet noterede sig oplysningerne fra den italienske delegation om, at den sammen med det
kommende finske formandskab agter at arrangere den fjerde uformelle ministerkonference om
trafiksikkerhed, der vil finde sted i Verona i november 2006.
10042/06 (Presse 167)
33
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0034.png
8.-9.VI.2006
Transport ad indre vandveje -
Rådets konklusioner
I lyset af Kommissionens meddelelse om fremme af transport ad indre vandveje "NAIADES"
(5583/06) og under hensyn til resultaterne fra det møde på højt niveau om samme emne, som
formandskabet arrangerede den 14.-15. februar 2006 i Wien, vedtog Rådet følgende konklusioner:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
1.
som henviser til hvidbogen "Den europæiske transportpolitik frem til 2010 - De svære
valg",
som tager hensyn til transportens betydning for udviklingen af Europas økonomi og
behovet for at gøre det europæiske transportsystem mere bæredygtigt,
som erkender de mange formål, som indre vandveje kan anvendes til, og det potentielle bi-
drag, som transport ad indre vandveje kan yde for at mindske de uønskede eksterne
virkninger af transport, f.eks. ved en mere effektiv energiudnyttelse og færre emissioner af
forurenende stoffer i atmosfæren samt ved mere sikker godstransport og mindre trængsel
på vejene,
som erkender, at der er ledig kapacitet på de indre vandveje, at transport ad indre vandveje
spiller en vigtig rolle i de transeuropæiske net, både selvstændigt og som led i multimodale
kæder, og at transporten ad indre vandveje kan øges med forholdsvis lave infrastruktur-
omkostninger,
som erkender, at hvis transport af indre vandveje skal have fremgang, skal fremskridtet
være kommercielt styret, og at ikke kun infrastrukturen, men også virksomhederne har det
primære ansvar for at investere i og udvikle denne sektor,
HILSER Kommissionens meddelelse om fremme af transport ad indre vandveje
"NAIADES" - Et integreret EU-handlingsprogram for transport ad indre vandveje -
VELKOMMEN.
MENER, at fremgangsmåden i dette EU-handlingsprogram danner en overordnet ramme
for effektive politikker for transport ad indre vandveje på både europæisk og nationalt plan.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
10042/06 (Presse 167)
34
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
8.
UNDERSTREGER, at der for at udnytte det fulde potentiale i transport ad indre vandveje
skal gøres en fælles indsats af både private interessenter - bl.a. indlandsskibsfarten,
arbejdsmarkedets parter og speditørerne - og offentlige interessenter på alle relevante
niveauer - internationalt, i Det Europæiske Fællesskab, i flodkommissioner og på nationalt
og regionalt plan - hver på deres kompetenceområde.
TILSLUTTER SIG de strategiske indsatsområder, som er fremhævet i Kommissionens
meddelelse, nemlig
•
at skabe gunstige betingelser for tjenesteydelser ved at fremme iværksættervirksomhed
og ved at forbedre administration og regulering for at udnytte nye markedsmuligheder
•
at fremme flådemodernisering og -innovation og dermed forbedre den logistiske effek-
tivitet samt miljø- og sikkerhedspræstationerne i transport ad indre vandveje
•
at fremme jobskabelse og fagkundskaber ved at tiltrække arbejdskraft og investere i
humankapital
•
at forbedre image og samarbejde ved at fremme transport ad indre vandveje som en
succesrig forretningspartner, ved at etablere og udvide det europæiske netværk til
fremme og udvikling af transport ad indre vandveje og ved at overvåge tendenserne og
udviklingen inden for markedet for transport ad indre vandveje
•
at sikre en tilstrækkelig infrastruktur ved at forbedre det multimodale net og ved at ind-
føre flodinformationstjenester om de indre vandveje, der er omfattet af direktiv
2005/44/EF.
10.
NOTERER SIG Kommissionens bidrag til drøftelsen om den institutionelle ramme for
transport ad indre vandveje og UNDERSTREGER betydningen af, at alle interessenter
inddrages i kommende overvejelser. De ledende principper for sådanne institutionelle
overvejelser vil være at påvise den ekstra fordel ved de foreslåede institutionelle
ændringer, at arbejde på grundlag af alle relevante interessenters nuværende kompetencer,
at udnytte mellemstatslige organisationers ekspertise, at sørge for at inddrage tredjelande,
der har bredder ved EU's indre vandveje, at sikre den størst mulige effektivitet i
ressourceudnyttelsen og at undgå øget bureaukrati. UNDERSTREGER med forbehold af
en eventuel fremtidig afgørelse om den institutionelle ramme de positive virkninger af et
øget samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og flodkommissionerne inden for den
bestående institutionelle ramme.
9.
10042/06 (Presse 167)
35
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
11.
OPFORDRER KOMMISSIONEN til på grundlag af konsultationer med alle relevante
interessenter og af passende konsekvensanalyser og under overholdelse af
nærhedsprincippet at udarbejde detaljerede forslag vedrørende henstillingerne i
Kommissionens meddelelse og bl.a.
•
at oprette en kilde til finansieringsinformation, såsom en håndbog om finansiering, der
indeholder en oversigt over europæiske, nationale og regionale støtteinstrumenter af
relevans for transport ad indre vandveje
•
at fremsætte et forslag til en europæisk innovationsfond for transport ad indre vandveje.
Denne fond bør tage sigte på koncepter og teknologier, der øger den logistiske effekti-
vitet, samt miljø- og sikkerhedspræstationer og koordineres med medlemsstaternes nati-
onale programmer.
•
i samråd med medlemsstaterne og indlandsskibsfarten at udarbejde retningslinjer for
statsstøtte til transport ad indre vandveje, som ville lette vedtagelsen af nationale ord-
ninger til fremme af adgangen til finansiering for transportvirksomheder; disse nationale
ordninger kan især give nye virksomheder, nye iværksættere og andre nytilkomne i
sektoren mulighed for at gå ind i transport ad indre vandveje og fremme investeringerne
i flådemodernisering og -innovation, i sikkerhed og i åbning af nye markedssegmenter;
Kommissionen bør eventuelt vedtage de minimums-regler, der tager behørigt hensyn til
behovene i indlandsskibsfarten
•
at screene hindringer for udviklingen af den europæiske indlandsskibsfart og dermed
tage hensyn til sektorens erfaringer og det arbejde, som UNECE allerede har gjort, især
med hensyn til gældende og ny europæisk og national lovgivning samt administrative
formaliteter og dokumentation, og se på mulige løsninger og den bedste praksis
•
at fortsætte en passende lovgivningsharmonisering som fastsat i EU-handlingsprogram-
met, især inden for tekniske krav til fartøjer på indre vandveje, transport af farligt gods,
krav til bemanding og skibsførercertifikater, og samtidig tage hensyn til de forskellige
karakteristika ved medlemsstaternes vandveje og til, om disse vandveje har forbindelse
til andre medlemsstaters vandveje
•
i samarbejde med nationale uddannelsesinstitutioner at skabe en fælles ramme for ud-
dannelsesstandarder og støtte specifikke uddannelsesprogrammer inden for transport ad
indre vandveje og inden for logistik med vægt på at integrere indlandsskibsfart i multi-
modale forsyningskæder
10042/06 (Presse 167)
36
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
•
at fastsætte strategisk forskning og udvikling inden for transport ad indre vandveje i
syvende rammeprogram for forskning og udvikling, især med henblik på at tage højde
for informations- og kommunikationsteknologier, skibskonstruktion og miljøpræstatio-
ner og miljøudstyr, omladninger samt den menneskelige faktor
•
at lette adgangen for transportvirksomhederne til Fællesskabets støtteprogrammer især
for at tiltrække nye virksomheder, idet der i gennemførelsen og planlægningen af disse
programmer tages fuldt hensyn til, at der hovedsagelig er tale om SMV'er
•
at støtte bestående og nye centre, eventuelt i et samarbejde mellem den offentlige og
den private sektor, for at fremme anvendelsen af transport ad indre vandveje blandt
potentielle brugere
•
at følge markedsudviklingen inden for transport ad indre vandveje og indsamle og for-
midle data og information om indlandsskibsfart og dens potentiale
•
at lægge passende vægt på projekter vedrørende indre vandveje som led i TEN-T og
efter evaluering af erfaringerne med de eksisterende koordinatorer at overveje at udpege
en europæisk koordinator, der skal lette gennemførelsen af de prioriterede vandvejs-
projekter nr. 18 og 30
•
at lade RIS indgå i det flerårige vejledende program for TEN-T
•
at sikre indlandsskibsfartens relative fordel for så vidt angår miljøpåvirkning og trans-
portsikkerhed også i fremtiden. Dette kan bl.a. opnås gennem forbedringer af miljø- og
sikkerhedslovgivningen, navnlig vedrørende brændstofkvalitet og motoremissioner.
Hvis indlandsskibsfarten skal bevare sin relative fordel, er det også vigtigt at inddrage
alle relevante interessenter i udformningen af procedurer for projekter vedrørende indre
vandveje, især nationale vandvejsmyndigheder, flodkommissioner og mellemstatslige
organisationer til beskyttelse af floderne
•
hele tiden at tage hensyn til indlandstransportens behov, både i gennemførelsen og plan-
lægningen af fællesskabsforanstaltninger og i det regionale samarbejde med relevante
tredjelande.
10042/06 (Presse 167)
37
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
12.
NOTERER SIG, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne vil indføre en ikke-
bindende europæisk udviklingsplan til forbedring og vedligeholdelse af de indre vandvejes
infrastruktur, herunder adgang til multimodale omladningsfaciliteter.
OPFORDRER KOMMISSIONEN til at aflægge situationsrapporter - bl.a. på grundlag af
data fra medlemsstaterne og sektoren - hvert andet år med en evaluering af resultaterne af
de foranstaltninger, der er truffet for at fremme transport ad indre vandveje.
13.
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE
14.
til på grundlag af EU-handlingsprogrammet og under overholdelse af nærhedsprincippet
•
at videreudvikle nationale politikker til fremme af transport ad indre vandveje under
hensyntagen til EU-handlingsprogrammet og tilskynde regionale og lokale myndig-
heder, havnemyndigheder og erhvervslivet til at gøre det samme
•
at tilstræbe at sikre tilstrækkelige økonomiske midler og incitamenter til en målrettet
gennemførelse af de foreslåede foranstaltninger, især ved hjælp af omkostningseffektive
nationale ordninger for støtte til indlandsskibsfart
•
at oprette centre til fremme af transport ad indre vandveje og sikre en passende politisk,
praktisk og økonomisk støtte fra myndighederne og indlandsskibsfarten for at sikre per-
manente støttetjenester
•
at udpege nationale kontaktpunkter i overensstemmelse med EU-handlingsprogrammets
mål med henblik på at tilbyde rådgivning vedrørende retsregler og administrative pro-
cedurer
•
at bidrage til at skabe en fælles ramme for uddannelsesstandarder, både for besætninger
- især viden om ledelse og kendskab til teknologi, sprog og søfart - og vedrørende den
logistiske kæde ved at integrere viden om indlandsskibsfart i logistiske uddannelsespro-
grammer
•
at screene national og regional lovgivning for administrative regler og procedureregler,
der kan udgøre en unødvendig og uhensigtsmæssig byrde i udviklingen af transport ad
indre vandveje
10042/06 (Presse 167)
38
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
•
at udvikle fysisk planlægning og økonomiske politikker på føderalt, regionalt og lokalt
plan for at tilskynde til, at arealer langs vandvejene anvendes til logistikformål
•
aktivt at gennemføre projekter inden for transport ad indre vandveje og infrastruktur,
der fremmer levedygtig transport ad indre vandveje, herunder projekter, der forbinder
medlemsstaterne med hinanden, og som støttes af fællesskabsprogrammer som TEN-T
•
at overveje, hvordan nationale programmer og projekter kan bidrage til den europæiske
udviklingsplan til forbedring og vedligeholdelse af de indre vandvejes infrastruktur,
som Kommissionen agter at udarbejde
•
at bidrage til udformningen af procedurer for en struktureret dialog med alle berørte
interessenter om miljøspørgsmål i forbindelse infrastrukturprojekter vedrørende indre
vandveje
•
at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der træffes til gennemførelse af
EU-handlingsprogrammet.
OPFORDRER INDLANDSSKIBSFARTSSEKTOREN
15.
til at optrappe bestræbelserne for at udvikle transporten ad indre vandveje yderligere på
grundlag af sektorens iværksætterånd.
til aktivt at gennemføre og bidrage til de relevante foranstaltninger i EU-handlingspro-
grammet, især
•
ved at modernisere indlandsflåden
•
ved at undersøge nye markedsmuligheder
•
ved at forbedre den logistiske effektivitet og miljø- og sikkerhedspræstationerne i trans-
port ad indre vandveje
•
ved at investere i menneskelig kapital og forbedre arbejdsvilkårene og de sociale vilkår,
og
•
ved at fremme indlandsskibsfart som en værdifuld erhvervspartner.
16.
10042/06 (Presse 167)
39
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
OPFORDRER ALLE ANDRE INTERESSENTER
17.
til aktivt at bidrage til foranstaltningerne til fremme af transport ad indre vandveje inden
for deres respektive kompetenceområder."
Rådet noterede sig Kommissionens erklæring om at undersøge forskellige måder, hvorpå en
europæisk innovationsfond for transport ad indre vandveje kan finansieres.
Rådet noterede sig oplysninger fra den nederlandske og den rumænske delegation om, at de agter at
arrangere en konference på højt plan om indre vandveje i september 2006 i Bukarest.
10042/06 (Presse 167)
40
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0041.png
8.-9.VI.2006
Transportprotokol til Alpekonventionen
Rådet drøftede Kommissionen forslag til en afgørelse om undertegnelse på Fællesskabets vegne af
transportprotokollen til Alpekonventionen og besluttede at udsætte vedtagelsen til et senere
tidspunkt.
Alpekonventionen
1
er en rammeaftale om beskyttelse og bæredygtig udvikling af Alpeområdet og
tager sigte på at bevare og beskytte Alperne ved at anvende principperne om forebyggelse, om, at
forureneren betaler, og om samarbejde mellem medlemmerne. De kontraherende parter i
konventionen er Østrig, Frankrig, Tyskland, Italien, Liechtenstein, Monaco, Slovenien, Schweiz og
Det Europæiske Fællesskab.
For at nå disse mål handler konventionens parter på områderne regionalplanlægning, natur- og
landskabsbevarelse, landbrug i bjergområder, bjergskove, beskyttelse af jorden, turisme og fritid,
energi, transport, forebyggelse af luftforurening, vandforvaltning, befolkning og kultur og
affaldshåndtering. Konventionen omhandler udarbejdelse og vedtagelse af anvendelsesprotokoller
for hvert af disse områder samt tvistbilæggelse mellem parterne.
De kontraherende parter i Alpekonventionen vedtog transportprotokollen ved konsensus i 2000.
Dens formål er bl.a.:
•
at reducere den belastning og de risici, som transport i og på tværs af Alpeområdet indebærer,
bl.a. ved at trafikken, især godstransporten, i højere grad omlægges til jernbanetransport, navnlig
på grundlag af passende infrastrukturer og gennem incitamenter, der er i overensstemmelse med
markedsprincipperne
•
at sikre trafikken i og på tværs af Alpeområdet til økonomisk bæredygtige omkostninger ved at
øge transportsystemernes effektivitet og fremme de for naturressourcerne mest miljøskånsomme
transportformer og at sikre lige konkurrencevilkår mellem transportformerne.
1
EFT L 61 af 12.3.1996, s. 32-36.
41
10042/06 (Presse 167)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0042.png
8.-9.VI.2006
INTERMODALE SPØRGSMÅL
Det globale satellitnavigationssystem
Rådet noterede sig oplysningerne fra Kommissionen om, hvilke fremskridt der er gjort i de
igangværende forhandlinger om Galileo-koncessionsaftalen.
Kommissionen vil i 2007 forelægge et sammenfatning, hvori der gøres rede for risikodelingen i hele
koncessionsperioden på 20 år. Kommissionen forelægger et forslag til de finansielle instrumenter,
der er nødvendige for udviklingen af Galileo.
10042/06 (Presse 167)
42
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0043.png
8.-9.VI.2006
SØTRANSPORT
Trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten
I afventen af Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse nåede Rådet frem til en generel
indstilling vedrørende et forslag til direktiv om ændring af direktiv 2002/59/EF
1
om oprettelse af et
trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet. Det skal dog
bemærkes, at en delegation ikke kunne forholde sig til den generelle indstilling, når Europa-
Parlamentet ikke havde afgivet udtalelse.
Kommissionen forelagde dette forslag i december 2005 som led i tredje pakke vedrørende
sikkerhed til søs
2
.
Direktivudkastet tager især sigte på at indføre supplerende foranstaltninger med henblik på øget
sikkerhed for søfarten og bedre miljøbeskyttelse og på at harmonisere udarbejdelsen af
nødområdeplanerne for at sikre, at de anvendes ensartet i medlemsstaterne.
Direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002, der oprettede et trafikovervågnings- og
trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet, kræver en ordentlig organisering og
koordinering af alle de værktøjer til skibsovervågning, der står til rådighed. Det indførte også et
system for indsættelse af ressourcer og samordning mellem de nationale myndigheder for at sætte
medlemsstaterne bedre i stand til at forebygge og reagere på farlige situationer. Disse
foranstaltninger skal være på højde med den operationelle og tekniske udvikling inden for
søfartsindustrien, ikke mindst inden for identifikationssystemer og skibsovervågning samt
satellitbaseret teknologi.
Den generelle indstilling, Rådet vedtog på grundlag af et kompromisforslag fra formandskabet,
vedrører især nedenstående spørgsmål:
•
indførelse af automatiske identifikationssystemer (AIS) i fiskerfartøjer med en længde overalt på
over 15 meter, idet det sikres, at der kan ydes tilskud til installationen om bord inden for
rammerne af Den Europæiske Fiskerifond
1
2
EFT L 208 af 5.8.2002, s. 10.
Den 23. november 2005 vedtog Kommissionen en pakke med syv lovgivningsforslag, der skal
styrke søtransportsikkerheden i Europa ved hjælp af bedre forebyggelse af ulykker og
efterforskning og udvidet kontrol af fartøjernes kvalitet. Det er Kommissionen formål at
supplere de europæiske bestemmelser vedrørende sikkerhed til søs og forbedre effektiviteten
af nuværende foranstaltninger.
43
10042/06 (Presse 167)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
•
følgende tidsplan for gennemførelsen for de forskellige kategorier fiskerfartøjer afhængig af
deres længde overalt:
– fiskerfartøjer med en længde overalt på eller over 24 meter, men under 45 meter: senest
3 år efter direktivets ikrafttræden
– fiskerfartøjer med en længde overalt på eller over 18 meter, men under 24 meter: senest
4 år efter direktivets ikrafttræden
– fiskerfartøjer med en længde overalt på eller over 15 meter, men under 18 meter: senest
5 år efter direktivets ikrafttræden
– nybyggede fiskerfartøjer med en længde overalt på over 15 meter: senest 18 måneder
efter direktivets ikrafttræden
•
hvorvidt et nødstedt skib modtages i eller nægtes adgang til et nødområde afhænger af den
kompetente myndigheds afgørelse.
10042/06 (Presse 167)
44
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0045.png
8.-9.VI.2006
Havnestatskontrol
I afventen af Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse noterede Rådet sig en statusrapport
om et forslag til direktiv om havnestatskontrol. Statusrapporten tager hensyn til de fremskridt, der er
gjort i Rådets instanser og inden for rammerne af Paris-aftalememorandummet.
1
Direktivudkastet, der er et ud af syv forslag i Kommissionens tredje pakke om sikkerhed til søs, har
til formål at omarbejde successive ændringer til direktiv 95/21/EF om havnestatskontrol i en
konsolideret tekst, ændre visse bestemmelser med henblik på at forenkle eller styrke dem samt
tilføje nye bestemmelser, navnlig med hensyn til sikkerhed til søs. Det tager sigte på at styrke og
forbedre havnestatskontrollens effektivitet, bl.a. ved at indføre en ny inspektionsordning.
1
Paris-aftalememorandummet består af 25 deltagende søfartsmyndigheder og omfatter de
europæiske kyststaters farvande og det nordøstlige Atlanterhav fra Nordamerika til Europa.
Det sigter mod at eliminere anvendelsen af substandard-skibe ved hjælp af et harmoniseret
havnestatskontrolsystem. Der foretages inspektioner om bord på udenlandske fartøjer i havne,
der er omfattet af memorandummet, så det sikres, at fartøjerne opfylder internationale
sikkerheds- og miljøstandarder, og at besætningsmedlemmerne har passende leve- og
arbejdsvilkår. Canada, Kroatien, Island, Norge og Den Russiske Føderation er medlemmer af
aftalememorandummet, medens Fællesskabets indlandsstater ikke er medlemmer. Cypern,
Litauen og Malta blev fuldgyldige medlemmer af aftalememorandummet den 9. maj 2006.
45
10042/06 (Presse 167)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0046.png
8.-9.VI.2006
LUFTFART
Europæisk lufttrafikstyringssystem (SESAR)
Rådet nåede frem til en generel indstilling vedrørende et forslag til forordning om oprettelse af et
fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem
(SESAR = Single European Sky Air Traffic Management Research) (lufttrafikstyringsforskning
vedrørende det fælles europæiske luftrum).
SESAR-projektet, der har til formål at modernisere lufttrafikstyringen i Europa, består af tre faser
(en definitionsfase, en udviklingsfase og en implementeringsfase) og udgør de teknologiske
aspekter af initiativet vedrørende et fælles europæisk luftrum.
Den første fase blev indledt i oktober 2005 og gennemføres under Eurocontrols ansvar af et
virksomhedskonsortium, der er udvalgt efter afholdelsen af et offentligt udbud.
Forordningsudkastet har til formål at føre tilsyn med udviklingsfasen, der varer indtil 2013.
Industrien får ansvaret for den endelige implementeringsfase (2014-2020).
Formålet med projektet er inden 2020 at forsyne Fællesskabet med en effektiv kontrolinfrastruktur,
der vil gøre det muligt at udvikle en sikker og miljøvenlig lufttrafik. Fællesforetagendets
hovedopgave er at forvalte forsknings-, udviklings- og valideringsaktiviterne i SESAR-projektet
ved at samle offentlige og private midler, der stilles til rådighed af medlemmerne, idet man udnytter
eksterne tekniske ressourcer og navnlig trækker på Eurocontrols erfaringer.
EU og Eurocontrol skal være stiftende medlemmer af fællesforetagendet, men medlemskab vil
desuden være åbent for Den Europæiske Investeringsbank og offentlige og private selskaber,
herunder selskaber i tredjelande, som bidrager til finansieringen af projektet.
10042/06 (Presse 167)
46
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0047.png
8.-9.VI.2006
Eksterne forbindelser
–
Forhandlinger mellem EU og USA om en luftfartsaftale
Rådet noterede sig oplysningerne fra Kommissionen og indlæg fra flere ministre om de seneste
resultater af forhandlingerne mellem EU og USA om en luftfartsaftale.
Det understregede, at det lægger stor vægt på at indgå den første fase af en historisk luftfartsaftale
mellem EU og USA, der vil etablere et åbent marked baseret på principperne om fair konkurrence.
Rådet bekræftede med enstemmighed sin tilfredshed med udkastet til luftfartsaftale mellem EU og
USA, som det foreligger efter forhandlingerne i november 2005, men bemærkede samtidig, at det
vil afvente resultatet af regelfastsættelsesprocessen i USA vedrørende udenlandske statsborgeres
kontrol med amerikanske luftfartsselskaber, inden det tager stilling til, om arbejdet med aftalen skal
fortsætte. Det understregede, at klare, meningsfyldte og konkrete ændringer af politikken på
området er af afgørende betydning. Rådet noterede sig, at processen i USA er blevet forlænget, og
ser frem til at kunne afslutte sagen i anden halvdel af 2006 efter en evaluering af de amerikanske
regler.
10042/06 (Presse 167)
47
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.-9.VI.2006
–
EU-Rusland - Overflyvning af Sibirien
Rådet noterede sig oplysningerne fra Kommissionen om de seneste resultater af forhandlingerne
mellem EU og Rusland om betalinger for overflyvning af Sibirien. Det noterede sig den
konstruktive atmosfære, der hersker i de igangværende forhandlinger med Den Russiske Føderation
for at løse spørgsmålet om overflyvning af Sibirien. Rådet erindrede om sine konklusioner af 27.
marts 2006 og understregede vigtigheden af, at der snarest muligt opnås enighed og under alle
omstændigheder inden Ruslands tiltrædelse af WTO.
10042/06 (Presse 167)
48
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0049.png
8.-9.VI.2006
EVENTUELT
Første årsrapport om det europæiske informationssamfund
Kommissionen forelagde Rådet en meddelelse med titlen "i2010 - Første årsrapport om det
europæiske informationssamfund" (9707/06), der er en ajourføring af foranstaltningerne i
politikkerne for informationssamfundet og medier for perioden 2006-2007. I meddelelsen opfordres
der til konvergens mellem politikkerne i sektoren for informations- og kommunikationsteknologi
for at kombinere lovgivningsinstrumenter og fremme af forskning i hele EU til fordel for vækst og
beskæftigelse i Europa.
Verdenstopmødet om informationssamfundet
Kommissionen forelagde Rådet sin meddelelse om opfølgning af anden fase af verdenstopmødet
om informationssamfundet (WSIS), der fandt sted den 16.-18. november 2005 i Tunis (8841/06).
Meddelelsen indeholder en vurdering af de vigtigste topmøderesultater, angiver EU's prioriteter og
stiller forslag til, hvordan EU kan være med til at følge op på topmødeprocessen.
Den første jernbanepakke
Kommissionen forelagde Rådet en rapport om gennemførelsen af den første jernbanepakke, der
blev vedtaget den 3. maj (8834/06).
Denne lovgivningspakke, der blev vedtaget i 2001, var det første skridt i retning af en
modernisering af de europæiske jernbaner ved en gradvis udvikling af et jernbanesystem og især
ved en liberalisering af markederne for godstransport og en nærmere angivelse af betingelserne for,
at jernbanevirksomheder kan få adgang til jernbaneinfrastrukturen.
Den rapport fra Kommissionen, der nu er forelagt for Rådet, bygger på drøftelser med
medlemsstaterne i forskellige specialiserede udvalg og grupper og på en række undersøgelser, der
kan findes på Kommissionens websted. Den bygger også på bemærkninger fra berørte interessenter
og deres repræsentative organisationer.
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur
Rådet noterede sig en statusrapport fra formandskabet om et forslag til forordning om ændring af
forordning (EF) nr. 1592/2002 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk
luftfartssikkerhedsagentur (9499/06). Forslaget tager navnlig sigte på at udvide agenturets
beføjelser.
10042/06 (Presse 167)
49
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0050.png
8.-9.VI.2006
Topmødet om europæisk luftfart
Formandskabet orienterede Rådet om det topmøde om europæisk luftfart, der fandt sted den 3.-5.
maj 2006 i Salzburg (10101/06).
Ratificering af internationale søfartskonventioner
Kommissionen orienterede Rådet om status over medlemsstaternes ratificering af internationale
søfartskonventioner.
Liste over usikre luftfartsselskaber
Rådet noterede sig Kommissionens orientering om spørgsmålet om fællesskabslisten over
luftfartsselskaber, der har driftsforbud i EU.
Ophævelse af forordning (EØF) nr. 4056/86 om søfartskonferencer
Rådet noterede sig den franske delegations holdning, som flere delegationer tilsluttede sig,
vedrørende Kommissionens forslag om at ophæve Rådets forordning (EØF) nr. 4056/86 om
søfartskonferencer (9953/06).
Passagerliste
I fortsættelse af formandskabets debriefing om den politiske status for aftalen om passagerlister
mellem EU og USA efter De Europæiske Fællesskabers Domstols dom i sag C-317/04 og C-318/04
fremhævede Rådet (transport) betydningen af og det påtrængende behov for en hurtig indgåelse af
aftalen, idet det erindrede om den betydelige indvirkning, som den retlige usikkerhed vil kunne
have på lufttrafikken til USA, samtidig med at den udgør en yderligere komplikation af de
langvarige bestræbelser på at indføre en ny "open sky"-luftfartsordning mellem EU og USA.
Ministrene gav udtryk for deres samlede vilje til fortsat at gøre deres yderste for at opnå en hurtig
indgåelse af den nye aftale og således sikre retssikkerhed for alle de berørte luftfartsselskaber.
10042/06 (Presse 167)
50
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0051.png
8.-9.VI.2006
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
TRANSPORT
EU/Schweiz - Fælles center for trafikovervågning i Alperegionen
Rådet vedtog en afgørelse om fastlæggelse EU's holdning vedrørende en afgørelse truffet af
Landtransportudvalget EU/Schweiz om oprettelse af et fælles center for trafikovervågning i
Alperegionen (11832/05)
Overvågningscentret skal samle statistikker fra EU samt internationale og nationale organisationer
om vej- og jernbanetrafikken samt kombineret transport i Alperegionen. Det skal samle oplysninger
om overbelastning af infrastrukturerne og om miljøet samt andre statistikker, som der anmodes om.
Aftaler om lufttrafik med Ukraine og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
Rådet vedtog en afgørelse om godkendelse af indgåelsen af aftalen om lufttrafik mellem EU og
Ukraine. Aftalen blev undertegnet i december 2005.
Rådet vedtog også en afgørelse om godkendelse af undertegnelsen og den midlertidige anvendelse
af en aftale om lufttrafik mellem EU og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.
Aftalerne er resultatet af forhandlinger i henhold til et mandat, der giver Kommissionen mulighed
for at forhandle med et hvilket som helst tredjeland med henblik på at bringe medlemsstaternes
eksisterende bilaterale luftfartsaftaler i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.
Fælles europæisk luftfartsområde
Rådet vedtog en afgørelse om godkendelse af undertegnelsen og den midlertidige anvendelse af en
multilateral aftale om oprettelse af et fælles europæisk luftfartsområde mellem EU og dets
medlemsstater, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske
Republik Makedonien, Island, Norge, Rumænien, Serbien og Montenegro og De Forenede
Nationers midlertidige administrative mission i Kosovo.
Det fælles europæiske luftfartsområde vil være baseret på fri markedsadgang, fri etableringsret, lige
konkurrencevilkår og fælles regler for flyvesikkerhed, sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten,
lufttrafikstyring, arbejdsmarkedsforhold og miljø.
Se også pressemeddelelse 10290/06.
10042/06 (Presse 167)
51
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453534_0052.png
8.-9.VI.2006
Handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly
Rådet vedtog en forordning om styrkelse af handicappede og bevægelseshæmmede personers
rettigheder, når de rejser med fly (PE-CONS
3681/05, 8510/06 ADD1).
Forordningen fastlægger regler for at beskytte handicappede og bevægelseshæmmede personer mod
forskelsbehandling og for at sikre, at de modtager passende bistand.
Der er nærmere oplysninger i pressemeddelelse 10262/06.
10042/06 (Presse 167)
52
DA