Europaudvalget 2005-06
2735 - Transport, tele og energi Bilag 3
Offentligt
Notat
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende rådsmøde
(transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2006 i
Luxembourg
Dagsordenen for Rådsmødet forventes at omfatte:
Tele-delen
4. Digital forvaltning
- KOM(2006) 173
- Præsentation ved Kommissionen
- Vedtagelse af rådskonklusioner
19. maj 2006
IT- og Telestyrelsen
Holsteinsgade 63
2100 København Ø
s. 2
Telefon
Telefax
3545 0000
3545 0010
[email protected]
www.itst.dk
2676 9388
5. Fremtidige udfordringer for reguleringen af området for elektronisk
kommunikation
- Politisk drøftelse
s. 9
6. Netværks- og informationssikkerhed
- Meddelelsen forventes at blive godkendt af Kommissionen
den 31. maj 2006
- Udveksling af synspunkter
7. i2010 - Kommissionens første årsrapport
- Præsentation ved Kommissionen
8. Opfølgning på Verdenstopmødet om informationssamfundet
KOM(2006) 181
- Information ved Kommissionen
E-post
Netsted
CVR-nr.
Sagsnr.
Dok-id
67039
448425
s. 16
Internationalt kontor
Lisbet Mark Ilve
s. 20
Telefon
Telefax
E-post
35450325
35450021
[email protected]
s. 24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ad dagsordenens punkt 4
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
Kommissionens meddelelse om i2010 eGovernment Action Plan:
Accelerating eGovernment in Europe for the Benefit of All
- KOM(2006) 173
- præsentation ved Kommissionen
- vedtagelse af rådskonklusioner
1. Resumé
Kommissionen har den 25. april godkendt en meddelelse om ”i2010
handlingsplan om digital forvaltning: Fremskyndelse af digital forvaltning i
Europa til fordel for alle”, der skal sikre, at digital forvaltning ikke fører til
nationale barrierer for fællesmarkedet grundet manglende interoperabilitet, samt
øge fordelene ved digital forvaltning på EU-niveau og skabe bedre samarbejde i
EU omkring udviklingen af digital forvaltning. Meddelelsen er en
operationalisering af i2010-initiativets fokusområde digital forvaltning.
2. Baggrund
Meddelelsen tager udgangspunkt i strategien ”i2010 - et europæisk
informationssamfund for vækst og beskæftigelse”, som fastlægger hovedlinjerne
for politikken vedrørende informationssamfund og medier. Initiativet er en del af
den reviderede Lissabon-strategi.
Kommissionen har foruden meddelelsen om handlingsplanen om digital
forvaltning tillige godkendt en meddelelse om interoperabilitet for
paneuropæiske eForvaltningstjenester (KOM(2006)45) den 13. februar 2006, som
drejer sig om digital forvaltning og identificerer, hvilke initiativer Kommissionen
mener, der bør tages for at etablere sikker og effektiv dataudveksling, såkaldt
interoperabilitet, mellem offentlige myndigheder i medlemsstaterne. I
meddelelsen redegøres der for, hvilke initiativer, der allerede er taget, og hvilke
det er nødvendigt at sætte i værk.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmål om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
IT- og Telestyrelsen
Side
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
283012_0003.png
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Meddelelsen
Kommissionen har den 25. april godkendt en meddelelse om ”i2010
handlingsplan om digital forvaltning: Fremskyndelse af digital forvaltning i
Europa til fordel for alle”, der skal sikre, at digital forvaltning ikke fører til
nationale barrierer for fællesmarkedet grundet manglende interoperabilitet, samt
øge fordelene ved digital forvaltning på EU-niveau og skabe bedre samarbejde i
EU omkring udviklingen af digital forvaltning. Kommissionen søger med
nærværende meddelelse at operationalisere i2010 – initiativets fokusområde
digital forvaltning. Kommissionen opstiller en række fokuspunkter for realisering
af potentialet ved udvikling af digital forvaltning i den europæiske offentlige
sektor.
Kommissionens forslag til handlingsplan peger på fem udviklingsområder:
1. Alle borgere skal have adgang til digitale services.
2. Konkrete effektiviseringer skal realiseres.
3. Alle offentlige udbud over tærskelværdierne skal være elektronisk
tilgængelige.
4. Etablering af fælles europæiske nøgleservices – eksempelvis digital signatur,
elektronisk autentificering af dokumenter og elektronisk arkivering.
5. Styrke borgernes deltagelse i demokratiske processer via elektroniske
værktøjer.
Inden for hvert indsatsområde opstiller Kommissionen målbare succeskriterier
for udviklingen frem mod 2010.
IT- og Telestyrelsen
Side
3
- Adgang til digitale services
I forhold til borgernes adgang til digitale services peger Kommissionen på et
behov for, at medlemsstaterne sikrer, at principperne for tilgængelighed og
udviklingen af digital forvaltning følges, og at den europæiske offentlige sektor
udvikler specifikationer for levering af offentlig service på flere elektroniske
platforme (digital tv, mobil- og fastnettelefoner og øvrige interaktive kanaler).
Herudover lægges der op til støtte til forsknings- og pilotprojekter i perioden fra
2006 til 2010.
- Effektivisering
Kommissionen vurderer, at det er væsentligt, at digital forvaltning giver konkrete
resultater via højere brugertilfredshed og lettelse af administrative byrder. Dette
gælder både i forhold til borgere og virksomheder, administration og
samfundsudviklingen generelt. Kommissionen anerkender, at det er på nationalt,
regionalt og lokalt niveau, at disse effektiviseringer skal vise sig, hvorfor
Kommissionen vil fokusere på målinger/benchmarking og opstilling af standarder
for måling af samme samt understøtte udbredelse af viden om digital forvaltning.
Kommissionen foreslår opstilling af fælles målepunkter for digital forvaltning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
283012_0004.png
samt for udvikling af mekanismer, der sikrer langsigtet finansiel og operationel
effekt.
- Elektronisk udbud
Kommissionen vurderer, at en øget brug af elektroniske udbudsværktøjer vil
medføre en større gennemsigtighed i markedet for leverancer til den offentlige
sektor i Europa, og en kraftig reduktion i transaktionsomkostningerne forbundet
med den offentlige sektors indkøbsprocesser.
Kommissionen lægger op til en fælles europæisk målsætning om, at 100% af de
offentlige udbud over tærskelværdierne skal udbydes elektronisk, og at 50% af
alle offentlige indkøb sker elektronisk i 2010.
Som et skridt på vejen skal der udvikles fælles specifikationer for
nøglekomponenter til elektroniske udbud og disse skal udbredes i
medlemsstaterne.
IT- og Telestyrelsen
Side
4
- Nøgleservices
Kommissionen ønsker, at der etableres sikre og brugervenlige
identifikationssystemer, der kan bruges på lokalt, nationalt og regionalt niveau og
på tværs af landegrænserne. Kommissionen vil i den forbindelse anlægge en
pragmatisk tilgang til løsningerne, således af eksisterende nationale løsninger
respekteres. Kommissionen anfører, at digitale signaturer leverer en teknologi,
der kan bidrage til brugerstyringsløsninger. Kommissionen vil inddrage disse
aspekter i en kommende opfølgning på direktivet om elektroniske signaturer.
Kommissionen peger herudover på behovet for fælles europæiske
dokumentformater og dokumentdefinitioner med henblik på at sikre lettere
borgeradgang til elektronisk lagrede dokumenter på tværs af landegrænser i den
europæiske offentlige forvaltning. Kommissionen opstiller ikke konkrete
målsætninger i forhold til dette element i handlingsplanen.
- Borgerdeltagelse
Kommissionen peger på et behov for en større borgerinddragelse i den offentlige
sektor på europæisk plan. Kommissionen hæfter sig ved lav valgdeltagelse på
bredt europæisk plan som en indikation på dette forhold. Kommissionen lægger
op til, at man skal teste mulige digitale løsninger til større borgerinddragelse i
den offentlige beslutningsproces i Europa. Målet er, at ”ingen borger efterlades”.
Udkast til Rådets konklusioner
Udkastet til Rådets konklusioner støtter initiativerne både i Kommissionens
meddelelse om handlingsplanen om digital forvaltning og i meddelelsen om
interoperabilitet for paneuropæiske eForvaltningstjenester.
I udkastet til konklusionerne byder Rådet initiativerne beskrevet i meddelelsen
velkomne og understreger vigtigheden af bedre udnyttelse af ressourcer til digital
forvaltning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
283012_0005.png
Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at intensivere samarbejdet
mellem offentlige administrationer på alle niveauer på tværs af medlemsstaterne
for at sikre brugercentrerede inkluderende tjenester (specielt
grænseoverskridende tjenester eller fælles adgang til nationale tjenester for alle
EU-borgere under hensynstagen til nærhedsprincippet) samt yderligere støtte til
dialogen med alle interessenter, der bidrager til digital forvaltning løsninger og
samarbejde om relevante digital forvaltningsprojekter.
Desuden opfordres der til undersøgelse af muligheden for gennemførelse af
”eGovernment Ressource Network (eGRN) til skabelse af bedre interoperabilitet
1
mellem nationale informationssystemer og administrationer og fremme af
implementeringen af digital forvaltning services for borgere og erhvervsliv i EU.
Endelig opfordres der til etableringen af sikre identifikationssystemer for adgang
til elektroniske offentlige tjenester, herunder at der skabes de nødvendige
forudsætninger for anerkendelse af autoriserede elektroniske dokumenter, samt
udvikling af en effektiv måleramme for digital forvaltning services, herunder for
reduktion af byrder for erhvervslivet, den offentlige administration og borgerne.
Rådet opfordrer Kommissionen til at fremme interoperabilitet og åbne standarder
for at imødekomme kravene til effektiv digital forvaltning. Der tilskyndes til
investering i IKT
2
- forskning og -udvikling ved at styrke synergien mellem EU
og den nationale forsknings- og innovationsindsats i digital forvaltning gennem
brug af eksisterende instrumenter for forskning og teknologisk udvikling.
Kommissionen opfordres ydermere til at fortsætte vurderingen af de sociale og
økonomiske effekter af grænseoverskridende digital forvaltning services og skabe
de nødvendige mekanismer for tilskyndelse til flere pilotprojekter, samt
rapportere årligt til Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den
årlige rapport om det europæiske informationssamfund om relevante fremskridt i
forhold til i2010.
Medlemsstaterne opfordres til at indtænke målene for i2010 i de Nationale
Lissabon Reform Programmer (NRP) i medlemsstaterne. At sikre en juridisk
hensigtsmæssig regulering og et organisationsmæssigt miljø for tilskyndelsen til
brug af elektroniske ydelser på tværs af EU samt fokusere på tiltag til sikring af
offentlige ansattes nødvendige kompetencer til at håndtere forandring. At yde
optimal service samt gøre elektronisk identifikation mere tilgængelig med
henblik på bedre adgang til elektroniske tjenester for brugerne. Desuden at
tilskynde til brugen af fælles udviklede nøglebemyndigelser inden for alle
niveauer i den offentlige administration til fremme af interoperabilitet og brugen
af åbne standarder og integrerede interaktive elektroniske offentlige ydelser.
Endelig opfordres der til at styrke rollen for offentlig – private partnerskaber som
støtte til digital forvaltningsløsninger og således bidrage til implementeringen af
digital forvaltning dagsordenen.
IT- og Telestyrelsen
Side
5
1
2
evnen til at software og hardware på forskellige maskiner og af forskellige leverandører kan dele data
informations- og kommunikationsteknologi
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
283012_0006.png
Ydermere opfordres interessenter til at deltage aktivt i implementeringen af
digital forvaltning politikken, ved at overveje offentlige – private partnerskaber
og aktivt at bidrage til udviklingen af en fælles ”Roadmap”. Desuden at støtte
leveringen af mere inkluderende ydelser, samt strukturere involveringen af
SMV’er
3
, som er væsentlige partnere i processen på lokalt niveau og i
civilsamfundet i forhold til digital deltagelse (eParticipation).
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
7. Gældende dansk ret og meddelelsens konsekvenser herfor
Der er i dansk ret en lang række love og bekendtgørelser, der har indflydelse på
digital forvaltning. Følgende love og bekendtgørelse på Videnskabsministeriets
område har implikationer for digital forvaltning: bekendtgørelse nr. 1075 af 11.
november 2004 om information i OIOXML elektronisk regning til brug for
elektronisk afregning med offentlige myndigheder, samt lov nr. 417 af 31. maj
2000 om elektroniske signaturer
4
. I medfør af lov nr. 417 er vedtaget
bekendtgørelse nr. 923 af 5. oktober 2000 om sikkerhedskrav m.v. til nøglecentre
og bekendtgørelse nr. 922 af 5. oktober 2000 om nøglecentres og
systemrevisionens indberetning af oplysninger til Telestyrelsen.
Den eksisterende lovgivning vurderes ikke at blive påvirket af handlingsplanen.
I det omfang der skal indføres regulering af brugerstyring ved brug af elektronisk
signatur, kan det eventuelt vise sig hensigtsmæssigt at justere dansk lovgivning
på området. Vedtagelse af en sådan regulering vil kræve selvstændig behandling
og vedtagelse.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet,
men senere konkrete initiativer, der bygger videre på overvejelserne i
meddelelsen vil kunne medføre positive administrative konsekvenser. Styrkelse
af digital forvaltning og digital signatur på nationalt og europæisk niveau vil øge
muligheden for digital indberetning af oplysningskrav, hvilket vil mindske
virksomhedernes administrative byrder.
Kommissionen lægger op til mulighed for kraftig effektivisering ved udbredelse
af digital forvaltning. Mest konkret træder dette frem i forhold til indførelse af
digital signatur og elektroniske udbudsprocesser.
Det bemærkes i denne forbindelse, at Danmark allerede i vid udstrækning
benytter elektroniske udbud i den offentlige sektor, hvorfor den
IT- og Telestyrelsen
Side
6
3
4
små og mellemstore virksomheder
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af
13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer (EF-Tidende 2000 nr. L 13, s. 12).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
samfundsøkonomiske effekt af en udbredelse af dette på europæisk plan ikke kan
forventes at medføre særskilte yderligere effektiviseringspotentialer i Danmark.
Tilsvarende har Danmark opnået en i international sammenhæng meget høj
udbredelse af digitale signaturer, der er baseret på en åben infrastruktur. Godt
650.000 danskere har pr. 1. maj 2006 hentet en digital signatur. Det er muligt, at
europæiske initiativer på området kan få betydning for fremtidige løsninger for
digitale signaturer.
Opstilling af mål for digital tilgængelighed i forhold til offentlige digitale
services kan medføre omkostninger til udvikling, omstilling og justering af
eksisterende løsninger. Omfanget af disse omkostninger kan ikke opgøres på
nuværende tidspunkt, men det forventes, at eventuelle investeringer i et vist
omfang vil blive modsvaret af effektiviseringer.
De nævnte initiativer vil kræve selvstændig forhandling og vedtagelse.
9. Høring
Sagen blev forelagt på EU-specialudvalget for it- og telekommunikation på
udvalgets møde onsdag den 17. maj 2006.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig i, at effektive og innovative offentlige serviceløsninger er
væsentlige for udvikling af et EU, der er globalt konkurrencedygtig. Digital
forvaltning kan efter regeringens opfattelse medvirke til at frigøre ressourcer og
forbedre servicen i den offentlige sektor. Regeringen støtter på denne baggrund
en fokuseret indsats for og udvikling af digital forvaltning på EU-plan.
De opstillede fokusområder kan medvirke til en sådan udvikling. Men det bør
overvejes om de foreslåede konkretiseringsgrader i forhold til indførelse af
eksempelvis elektroniske udbudsprocesser er realistiske og vil medvirke til at nå
det ønskede mål, eller om en nationalt baseret målsætning i de enkelte
medlemsstater i højere omfang vil sikre fremdriften.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Meddelelsen blev præsenteret på et møde i Rådets arbejdsgruppe for
Telekommunikation og Informationssamfundet den 28. april 2006. Rådets
arbejdsgruppe tog meddelelsen til efterretning.
Det forventes, at alle medlemsstater vil støtte vedtagelsen af rådskonklusioner med
afsæt i kommissionens meddelelse.
IT- og Telestyrelsen
Side
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget grundnotat vedrørende
Kommissionens meddelelse om interoperabilitet KOM(2006) 45, som der
henvises til i udkastet til Rådets konklusioner. Dette grundnotat blev fremsendt til
Folketingets Europaudvalg ved Udenrigsministeriets brev af 4. april 2006.
IT- og Telestyrelsen
Side
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
283012_0009.png
Ad dagsordenens punkt 5
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
Fremtidige udfordringer for reguleringen af området for elektronisk
kommunikation
- Politisk drøftelse
1. Resumé
På rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 8. juni 2006 vil det
østrigske formandskab initiere en politisk drøftelse om de fremtidige
udfordringer for reguleringen af området for elektronisk kommunikation med
afsæt i den forestående revision af teledirektivpakken. Spørgsmålet om
frekvensallokering forventes behandlet som en del af denne drøftelse.
2. Baggrund
I EU’s strategiske ramme for udvikling af informationssamfundet frem mod
2010, i2010-initiativet
5
, understreges ikt-områdets rolle for opfyldelse af
målsætningerne om vækst og beskæftigelse i Lissabon-strategien.
I it- og teleministrenes konklusioner om bedre regulering på området for
elektronisk kommunikation fra rådsmødet (transport, telekommunikation og
energi) den 1.-5. december 2005 blev det fremhævet, at teledirektivpakken udgør
et vigtigt værktøj til at understøtte Lissabon-målsætningerne. Formålet med
teledirektivpakken er at skabe konkurrence på telemarkedet, at skabe favorable
rammebetingelser for investeringer og innovation og gennem disse, skabe frit
valg, kvalitet og lavere priser for forbrugerne. Rådet fastslog, at
teledirektivpakken generelt har medvirket til en styrket konkurrence, men at der
er behov for at revidere direktiverne navnlig i lyset af den teknologiske
udvikling, herunder konvergensen mellem it- og telekommunikationsområdet og
medieområdet.
På rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 8. juni 2006 vil det
østrigske formandskab initiere en politisk drøftelse om de fremtidige
udfordringer for reguleringen af området for elektronisk kommunikation med
IT- og Telestyrelsen
Side
9
5
”i2010 – Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse”, KOM (2005) 229, 1.
juni 2005
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
283012_0010.png
afsæt i den forestående revision af teledirektivpakken. Spørgsmålet om
frekvensallokering forventes behandlet som en del af denne drøftelse.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formandskabet har den 25. april 2006 udsendt et sæt retningslinier som grundlag
for den politiske drøftelse på rådsmødet. Dette udkast danner grundlag for
oplysningerne i nærværende rammenotat.
Formålet med drøftelsen er at diskutere behovet for revision af den europæiske
regulering af kommunikationsområdet i lyset af den teknologiske udvikling.
Kommissionen har gennemført en indledende åben høring, som havde frist den
31. januar 2006. I den forbindelse er der i nogle høringssvar påpeget konflikter
imellem teledirektivpakkens målsætninger. Disse konflikter foreslås adresseret,
herunder prioritering og præcisering af målsætningerne.
Det østrigske formandskab påpeger en række, konkrete problemstillinger, som
bør drøftes i relation til den kommende revision af teledirektivpakken: national
implementering af eksisterende regler, behovet for enkle procedurer,
forbrugertillid, balance imellem innovation og konkurrence, klage- og
konfliktløsningsmekanismer og modernisering af frekvenspolitikken.
Det østrigske formandskab eksemplificerer disse opfattede konflikter:
Artikel 7-proceduren
6
. På den ene side er der behov for et transparent
regelsæt, som er konsistent i europæisk henseende. På den anden side er der
behov for mere effektive og hurtigere procedurer. Der er også behov for en
balance imellem behovet for europæisk harmonisering og de nationale
regulatorers mulighed for fleksibilitet i forhold til karakteren af nationale
markeder.
Frekvenspolitik. Markedsbaserede mekanismer må afvejes i forhold til de
forskellige tekniske og fysiske begrænsninger ved brugen af frekvenser og
kan være i konflikt med målsætningen om harmonisering på EU-niveau eller
paneuropæisk niveau.
IT- og Telestyrelsen
Side
10
6
Artikel 7-proceduren følger af artikel 7 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) – Konsolidering af det indre
marked for elektronisk kommunikation. Heraf følger proceduren for den nationale tilsynsmyndighed i relation
til tilsynsmyndighedens opgaver i medfør af rammedirektivet og særdirektiverne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
283012_0011.png
Nye markeder. Hvordan kan man sikre de nødvendige investeringer i
udvikling af de europæiske markeder inden for kommunikationsområdet
samtidig med fremme af den nødvendige konkurrence med henblik på
innovation og sikring af at forbrugerne har flere valgmuligheder.
Markedsdefinitioner
7
: Behovet for fleksibilitet for de nationale regulatører
med henblik på behørig hensyntagen til variationerne i mellem nationale
markeder kan være i konflikt med så europæisk-baserede markedsdefinitioner
som muligt.
Formandskabet foreslår på den baggrund, at it- og teleministrene på rådsmødet
(transport, telekommunikation og energi) 8.-9- juni 2006 fokuserer på følgende
spørgsmål:
1.
Hvordan adressere bekymringerne om de i høringen påpegede konflikter
imellem eksisterende målsætninger ?
Vedr. frekvenser:
- Hvordan kan der skabes en balance imellem effektiv frekvensanvendelse
og relevante markedsbaserede mekanismer og de politiske målsætninger
og fysiske begrænsninger forbundet med brug af frekvenser ?
- I hvilken udstrækning er der behov for harmonisering af
frekvensanvendelse, i EU samt på paneuropæisk (Europa inklusiv de
tidligere sovjetstater, det vestlige Balkan, Schweiz, Norge, Tyrkiet
m.v.) og globalt niveau ?
Kommissionen har den 14. september 2005 i meddelelse om en markedsbaseret
tilgang i frekvensadministrationen i den Europæiske Union
8
redegjort for de
fremtidige udfordringer for frekvenspolitikken.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
7. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor
EU-teledirektivpakken ”99 review” består af følgende fem direktiver:
IT- og Telestyrelsen
Side
11
2.
7
Kommissionen har i sin henstilling om relevante markeder beskrevet 18 overordnede produkt- og
tjenestemarkeder, hvorpå konkurrenceforholdene i de enkelte lande som udgangspunkt bør analyseres. IT- og
Telestyrelsen definerer herudfra de relevante danske markeder med de ændringer, justeringer eller præciseringer,
der nødvendiggøres af danske forhold. Markedsafgrænsningerne foretages i tæt samarbejde med
Konkurrencestyrelsen. Der skal følges bestemte procedurer for høring, hvis IT- og Telestyrelsen udpeger
markeder, der afviger fra Kommissionens henstilling.
8
KOM (2005) 400, 14. september 2005.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem
elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet)
(EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 7).
Direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske
kommunikationsnet og –tjenester (tilladelsesdirektivet) (EF-Tidende 2002
nr. L108, s. 21).
Direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for
elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (rammedirektivet) (EF-
Tidende 2002 nr. L108, s. 33).
Direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og
brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –
tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 51).
Direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og
beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor
(direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EF-
Tidende 2002 nr. L201, s. 37).
Direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne
for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester.
IT- og Telestyrelsen
Side
12
Direktiverne vedrører primært forhold omfattet af lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet, jf. LBK nr. 784 af 28/07/2005, og lov om
radiofrekvenser, jf. LBK nr. 680 af 23/06/2004.
8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Den politiske drøftelse har ikke i sig konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Et konkret forslag til
ændring af direktiverne om elektronisk kommunikation vil imidlertid kunne have
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Et sådant forslag vil skulle underkastes selvstændig
behandling og vedtagelse.
9. Høring
Sagen blev forelagt EU-specialudvalget for it- og telekommunikation på
udvalgets møde den 17. maj 2006.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Der er tale om en både relevant og nødvendig drøftelse i forlængelse af den
indledende drøftelse, som foregik på rådsmødet (transport, telekommunikation og
energi) 1.-5. december 2005.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
283012_0013.png
Efterfølgende har Kommissionen gennemført en åben høring som grundlag for
Kommissionens meddelelse om revisionen, som forventes at komme i juni 2006.
Danmark finder således, at drøftelsen er et vigtigt bidrag til en fremadskuende
debat, som adresserer hele spektret af relevante temaer i lyset af den teknologiske
udvikling. Dette er nødvendigt for it-, tele- og mediemarkedernes udvikling som
bidrag til opfyldelsen af Lissabon-målsætningerne om vækst og
konkurrenceevne.
Fra dansk side lægges der særlig vægt på følgende:
Generelt:
Der er tale om regler, som må forventes implementeret nationalt i et 5-10-
årigt markedsmæssigt og teknologisk perspektiv. Derfor bør den teknologiske
udvikling være det styrende princip for afgørelsen af revisionsbehovet.
Konvergenstemaet, og navnlig fremkomsten af ip-baserede netværk netværk
(Next generation Network – NGN), er et vigtigt tværgående tema, som bør
analyseres som led i revisionen. Dette er særligt nødvendigt for at understøtte
innovation og konkurrence på fremtidens europæiske it-, tele- og
mediekommunikationsmarked. I forhold til konvergens er det også centralt, at
elektronisk indhold kan modtages på mange platforme. Styrende principper
bør således fortsat være teknologineutralitet og interoperabilitet, og i videst
mulige omfang tilpasset den nuværende og fremtidige markedsmæssige og
teknologiske udvikling.
IT- og Telestyrelsen
Side
13
Konkurrence:
Generelt er vurderingen, at direktivpakken på konkurrenceområdet fungerer
efter hensigten. De nuværende formål med teledirektivpakken er fortsat
valide i forhold til opfyldelse af Lissabon-målsætningerne.
Der bør sikres reel teknologineutralitet, regulatorisk forudsigelighed samt
fleksibilitet, navnlig for så vidt angår en effektiv og smidig artikel 7-
procedure.
Der vil være behov for at tilpasse teledirektivpakken i forhold til den
teknologiske og markedsmæssige udvikling. Markedsdefinitionerne skal
udvikles i takt med den forventede omfattende kommercielle og teknologiske
udvikling i de kommende år. Henstillingen om relevante markeder bør sikre
såvel fleksibilitet til tilsynsmyndighederne som regulatorisk forudsigelighed
for udbyderne.
Spørgsmål om interoperabilitet og frit tjenestevalg for slutbrugeren til ip-
baserede tjenester bør adresseres eksplicit, herunder evt. behov for ændrede
eller nye regler. Spørgsmålet er særligt relevant i forbindelse med den
forventede NGN-udvikling, og Kommissionen bør initiere dette
analysearbejde hurtigst muligt som en del af revisionsprocessen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
283012_0014.png
Forbrugerspørgsmål:
Danmark støtter opfattelsen af, at forbrugertillid er et væsentligt
omdrejningspunkt for udviklingen af it-, tele- og mediemarkederne.
Danmark kan støtte, at der med revisionen sikres en tilpasning af beskyttelsen
af forbrugerne under hensyntagen til den teknologiske udvikling.
Danmark kan desuden støtte, at der fortsat er fokus på at skabe
gennemsigtighed for forbrugerne med henblik på at sikre rationelle
forbrugervalg og dermed styrkelse af konkurrencen.
For så vidt angår forsyningspligtregler finder Danmark, at der er et særligt
behov for teknologisk opdatering, ligesom Danmark finder, at
sikkerhedsaspektet ved den teknologiske udvikling kræver særlig
opmærksomhed i forbindelse med den kommende revision af direktiverne.
IT- og Telestyrelsen
Side
14
Frekvensområdet/tilladelser:
Indtil nu har der været tilfredshed med den regulatoriske ramme på frekvens-
og tilladelsesområdet, men i lyset af den fremtidige teknologiske udvikling
kan det være relevant at evaluere området i et fremadrettet perspektiv.
Danmark er enig i, at der bør findes en balance mellem effektiv anvendelse af
frekvenser, introduktion af markedsmekanismer, politiske målsætninger og de
fysiske begrænsninger ved brugen af frekvenser.
Effektiv frekvensanvendelse bør som princip veje tungt, idet frekvenser er en
knap, samfundsmæssigt relevant ressource, som efterspørges til mange typer
tjenester med betydning for vækst og innovation. Dette princip må forventes
at få endnu større betydning med den tiltagende udbredelse af trådløse
tjenester og teknologier. Ændringer af den nuværende regulatoriske ramme
bør således være styret af markedsmæssige og teknologiske behov.
Danmark lægger vægt på, at fordele og ulemper ved henholdsvis øget
harmonisering og anvendelse af markedsbaserede mekanismer analyseres og
drøftes nationalt og på EU-plan, før der træffes politiske beslutninger.
Aspekter af almen, politisk interesse bør inddrages i analysearbejdet, f.eks.
hensynet til national sikkerhed, kulturpolitik mv. Kommissionen bør initiere
dette analysearbejde hurtigst muligt som en del af revisionsprocessen.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det østrigske formandskab præsenterede retningslinierne på et møde i Rådets
arbejdsgruppe for telekommunikation og informationssamfundet den 3. april
2006. Der har ikke været gennemført egentlige forhandlinger vedrørende
revisionen af teledirektivpakken.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. november 2005 i
forbindelse med forberedelsen af rådsmødet (transport, telekommunikation og
energi) 1.-5- december 2005.
Folketingets Europaudvalg har den 17. oktober 2005 modtaget et grundnotat og
den 24. november 2005 modtaget et supplerende grundnotat vedrørende
Kommissionens meddelelse om en markedsbaseret tilgang i
frekvensadministrationen.
IT- og Telestyrelsen
Side
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
283012_0016.png
Ad dagsordenens punkt 6
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
Netværks- og informationssikkerhed
- Udveksling af synspunkter
1. Resume
På rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) 8.-9. juni 2006 er
dagsordenssat en politisk drøftelse vedrørende netværks- og
informationssikkerhed på baggrund af de enkelte medlemsstaters prioriteringer
på dette område.
2. Baggrund
I EU’s strategiske ramme for udvikling af informationssamfundet frem mod
2010, i2010-initiativet
9
, indgår, at der i 2006 skal udarbejdes en strategi for et
sikkert informationssamfund. Kommissionens meddelelse vedrørende en strategi
for et sikkert informationssamfund forventes offentliggjort 16. eller 31. maj 2006.
Det forventes, at det egentlige arbejde med Kommissionens meddelelse vil blive
varetaget af det kommende finske formandskab. På rådsmødet (transport,
telekommunikation og energi) 8.-9. juni 2006 lægges der op til en indledende
drøftelse om medlemsstaternes prioriteringer.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
IT- og Telestyrelsen
Side
16
9
”i2010 – Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse”, KOM (2005) 229, 1.
juni 2005
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Formål og indhold
Det østrigske formandskab lægger op til, at it- og teleministrene skal drøfte
netværks- og informationssikkerhed på Rådets (transport, telekommunikation og
energi) 8.-9. juni 2006. Det forventes, at drøftelsen vil finde sted på baggrund af
et konkret spørgsmål til ministrene om, hvad den enkelte medlemsstat prioriteter
på området.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Spørgsmålet er ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Drøftelsen har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen blev forelagt EU-specialudvalget for it- og telekommunikation på
udvalgets møde den 17. maj 2006.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er en af regeringens centrale målsætninger for vidensamfundet, at Danmark
skal være blandt de førende nationer både for så vidt angår en hurtig udrulning af
ny ikt-infrastruktur og til udnyttelse af informations- og
kommunikationsteknologien. I forbindelse med øget anvendelse og udbredelse af
ikt, bliver ikt-sikkerheden central. For at fremmeanvendelsen af ikt skal der
skabes tillid til ikt-anvendelsen i samfundet. Borgere og virksomheder skal være
trygge ved og have tillid til anvendelsen af ikt.
For at nedbringe samfundets sårbarhed i forhold til ikt-anvendelse og fremme, at
borgerne kan opnå berettiget tillid til det digitale samfund og i særdeleshed den
digitale forvaltning, er der i Danmark iværksat en række tiltag, der skal opfylde
en eller flere af disse målsætninger:
Medvirke til udvikling af en dansk ikt-sikkerhedskultur
Sikre at den offentligt tilgængelige ikt-infrastruktur er robust
Begrænse nuværende og fremtidige ikt-sikkerhedsrisici
Minimere konsekvenser af ikt-sikkerhedshændelser
Digitaliseringen af den offentlige forvaltning er en af de mest omfattende og
fremadrettede it-politiske aktiviteter. It-sikkerhedsområdet skal understøtte
udbredelsen af digital forvaltning. Dette kræver ikke bare et særligt fokus på den
IT- og Telestyrelsen
Side
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
283012_0018.png
offentlige sektors anvendelse af it, men også at den underliggende nationale it- og
teleinfrastruktur er robust og kontinuerligt kan anvendes af den offentlige sektor,
erhvervslivet og alle borgere, således at de nødvendige tjenester er til rådighed og
kommunikationsbehovene kan opfyldes.
It-sikkerhedsområdet skal generelt være med til at sikre, at den fælles nationale
infrastruktur er tilgængelig, og at det er muligt at kommunikere fortroligt og
troværdigt.
I foråret 2003 blev der etableret et nationalt PKI (Public Key Infrastructure)
baseret på den fælles offentlige standard OCES i samarbejde mellem udbyderen
og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. For at det nationale PKI
kan anvendes optimalt til formidling af fortrolig og troværdig digital
kommunikation, skal der opnås en kritisk masse af digitale signaturer og internet-
tjenester til brugere af digitale signaturer.
Der arbejdes derfor på at
understøtte udbredelsen af digitale signaturer
i samarbejde med offentlige og private aktører at understøtte udviklingen af
digitale services
vedligeholde det nationale PKI.
En forudsætning for et videnbaseret samfund i vækst er en robust it- og
teleinfrastruktur - ikke mindst hvad angår internettet og de offentligt udbudte
tjenester til elektronisk kommunikation. Et sådan samfund må forholde sig til
behovet for et beredskab med henblik på at kunne opretholde samfundsvigtige
funktioner i en beredskabssituation - herunder større ulykker og katastrofer i
samfundet. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling arbejder på at
skabe rammerne for etablering af et effektivt og tidssvarende it- og teleberedskab
i it- og telesektoren og hos beredskabsmyndighederne.
Beredskabsarbejdet koordineres løbende med den internationale indsats på
området - herunder i regi af det såkaldte EPCIP-program (European Programme
for Critical Infrastructure Protection). Stats- og regeringscheferne har på Det
Europæiske Råds møde 16.-17. juni 2005 anmodet Kommissionen om at
udarbejde en strategi for beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur - herunder
den elektroniske infrastruktur. EU Kommissionen har på den baggrund udsendt
en grønbog ultimo 2005
10
. EPCIP-programmet forventes vedtaget i Rådet medio
2006
11
.
It-sikkerhedsområdet skal være med til at sikre, at borgere og virksomheder trygt
kan overlade alle relevante informationer til det offentlige. Dette betyder, at den
enkelte borger må kunne forvente, at oplysninger ikke går tabt, ikke forvanskes,
og ikke videregives til uvedkommende. Hverken bevidst eller ved uheld.
Derfor prioriteres en standard for it-sikkerhed i staten højt. Der foretages desuden
løbende analyser for at undersøge, om andre initiativer enten kan højne it-
IT- og Telestyrelsen
Side
18
10
11
KOM (2005) 576
Sagen behandles i EU-specialudvalget på civilbeskyttelsesområdet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sikkerheden eller effektivisere it-driften, herunder en vurdering af en mulig
varslings- og sårbarhedsrådgivningsfunktion for statslige myndigheder.
I januar 2004 besluttede regeringen, at alle statslige myndigheder skal efterleve
en standard for it-sikkerhedsprocesser i staten fra 2007. Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling skal understøtte implementeringen af
standarden og skal
udvikle vejledninger og hjælpeprogrammer
udvikle ”best practice” på en række områder
koordinere udviklingen af it-sikkerhedsinitiativer i staten via et forum under
Statens IT-råd (Statens it-sikkerhedsarbejdsgruppe).
Det er vigtigt, at borgerne er kvalificerede til at håndtere it-sikkerhedsproblemer
på arbejdet og i hjemmet. Danmark støtter og anvender derfor EU’s og OECD’s
anbefalinger om opbygning af en it-sikkerhedskultur. Der er imidlertid allerede
mange aktører, der kan og vil informere og oplyse om it-sikkerhed og opgaven
består derfor i at
levere bred rådgivning i form af pjecer og web-publikationer
søge samarbejde med andre offentlige aktører og private om brede og smalle
kampagner.
It-sikkerhedskulturen er i høj grad et spørgsmål om information, uddannelse og
bevidsthed, som skal understøtte den sikre anvendelse af de teknologiske
muligheder, der løbende udvikles.
De angivne principper for nedbringelse af samfundets sårbarhed i forhold til it-
anvendelse og fremme af borgernes berettigede tillid til det digitale samfund er
gældende også på europæisk plan, og Danmark prioriterer derfor deltagelse i
internationale fora og videnudveksling på tværs af medlemsstaterne højt.
Danmark prioriterer og støtter arbejdet i Det Europæiske agentur for net- og
informationssikkerhed (ENISA), hvor Danmark også har spillet ind med input til
ENISAs arbejdsprogram for 2005 og 2006.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Punktet har ikke været genstand for egentlige drøftelser i EU-regi forud for
rådsmødet. Det forventes, at alle medlemsstater finder det relevant med en
politisk drøftelse om netværks- og informationssikkerhed.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
IT- og Telestyrelsen
Side
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
283012_0020.png
Ad dagsordenens punkt 7
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
Kommissionens i2010 første årlige rapport om det europæiske
informationssamfund
- præsentation ved Kommissionen
1. Resumé
Kommissionen vil i løbet af maj 2006 vedtage den årlige i2010-rapport. Et
foreløbigt udkast til rapportens bilag indikerer, at Kommissionen vil rapportere
om markedsudviklingen og de politiske initiativer siden lanceringen af i2010-
strategien i juni 2005 og om gennemførelsen af initiativer identificeret i de
Nationale Lissabon Reform Programmer (NRP) i medlemsstaterne.
Det forventes desuden, at Kommissionen i rapporten vil skitsere forslag til
initiativer for de næste 18 måneder.
Rapporten forventes ligeledes at forholde sig til ikt’s
12
forankring i de nationale
reformprogrammer som led i Lissabon-processen og effekten heraf samt i øvrigt
evaluere de tre hovedmål i i2010-strategien: – ét europæisk samarbejdsområde
for information – innovation og investering i forskning og – ét
informationssamfund for alle.
2. Baggrund
Kommissionen opfordres i Rådets konklusioner om initiativet i2010 – Et
europæisk informationssamfund for vækst og beskæftigelse vedtaget på
Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 1. december 2005 til at
afgive en årlig rapportering om i2010-prioriteternes status og give anbefaling om
eventuelle nødvendige politiske ændringer med henblik på at sikre en fortsat
relevant og fremadskuende ikt strategi.
Der forventes at være en orienteringen om den første årlige i2010-rapport på
Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2006.
IT- og Telestyrelsen
Side
20
12
Informations- og kommunikationsteknologi
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Kommissionen vil i løbet af maj 2006 vedtage den årlige i2010-rapport. Et
foreløbigt udkast til rapportens bilag indikerer, at Kommissionen vil rapportere
om markedsudviklingen og de politiske initiativer siden lanceringen af i2010-
strategien i juni 2005 og om gennemførelsen af initiativer identificeret i de
Nationale Lissabon Reform Programmer (NRP) i medlemsstaterne.
Det forventes desuden, at Kommissionen i rapporten vil skitsere forslag til
initiativer for de næste 18 måneder.
Rapportens opbygning vil følge de tre hovedmål i i2010-strategien:
At
skabe et europæisk samarbejdsområde for information,
styrke innovation og investering i forskning på ikt-området,
skabe et informationssamfund for alle – integration, bedre offentlige
serviceydelser og livskvalitet,
hvor rapporten sandsynligvis inden for ”et europæisk samarbejdeområde for
information” vil have konvergens som hovedtema, da konvergens ses som
hoveddrivkraften i udviklingen på ikt-området de næste fem år bl.a. som følge af
den hurtige udvikling og anvendelse af bredbånd, som fører til hurtigere
infrastruktur og nye tjenester.
I det konvergerende informationssamfund identificerer i2010-strategien fire
udfordringer nemlig:
hastighed,
rigt indhold,
interoperabilitet og
sikkerhed
IT- og Telestyrelsen
Side
21
som kræver et sammenhængende system af regler for informationssamfundet og
medierne for at fremme investering og konkurrence.
I dette sammenhængende system af regler ses den kommende revision af
telepakken(den elektroniske kommunikations regulatoriske ramme, herunder
fastlæggelsen af en effektiv spektrumforvaltning) som et afgørende led i denne
udfordring.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
283012_0022.png
Den igangværende ændring af direktivet om tv uden grænser er ligeledes et
væsentligt led i håndteringen af disse udfordringer.
Desuden vil rapporten vedrøre den fortsatte støtte til skabelsen og udbredelsen af
europæisk indhold og identifikationen af initiativer med henblik på at fremme
interoperabilitet, i særdeleshed digital rights management (DRM).
Endelig vil rapporten omhandle definitionen og implementeringen af en strategi
for et sikkert europæisk informationssamfund.
Inden for hovedmålet ”Forskning og innovation” forventes rapporten at vedrøre
de økonomiske virkninger af ikt på baggrund af sammenligninger mellem
udviklingen i EU og USA. Desuden vil 7. rammeprogram og CIP-programmet
13
blive fremhævet som instrumenter, der komplementerer hinanden til at ”gøre
viden til merværdi” og positionere Europa i en førerposition på ikt-nøgleområder
og sikre, at ikt transformeres til socio-økonomiske fordele for Europas borgere,
erhvervslivet og offentlige myndigheder.
Inden for det tredje hovedmål ”Integration, bedre offentlige serviceydelser og
livskvalitet” forventes det, at der i rapporten vil være fokus på, hvorledes
anvendelsen af ikt kan inkludere de grupper af mennesker, som risikerer
udelukkelse samt bidrage til at undgå nye kløfter som nuværende og fremtidig
innovation kan skabe. i2010-strategien identificerer en eInklusions-politik, der
har fem temaer:
den geografiske digitale kløft,
eTilgængelighed,
digital analfabetisme og færdigheder,
aldring og
kultur.
IT- og Telestyrelsen
Side
22
Det kommende eInklusion-initiativ vil søge at blive bredere og dække nye
områder såsom digital deltagelse (eParticipation) og livskvalitet. Kommissionen
vil sammen med medlemsstaterne forberede initiativet 2008 eInklusion over de
næste to år. Desuden vil der i rapporten være fokus på bedre offentlige
serviceydelser, hvor digital forvaltning- og eSundheds-politikker har en
fremtrædende plads. Endelig vil der være omtale af området ”livskvalitet”, hvor
i2010-initiativerne ”digitale biblioteker” og ”intelligente biler” bidrager til
synlighed og en bæredygtig udvikling på det sociale område og miljøområdet. Et
tredje initiativ ”uafhængighed i det aldrende samfund” (Independent Living in an
Ageing Society) forventes iværksat i 2006. Endelig forventes Kommissionen at
anføre, at bæredygtig udvikling er vigtig for europæisk livskvalitet og bør være
en væsentlig komponent i det europæiske informationssamfund og derfor kunne
blive en del af i2010-initiativerne som det fjerde flagskib i 2007.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
13
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et rammeprogram for konkurrenceevne og
innovation (2007-2013) KOM(2005) 121 endelig
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Gældende dansk ret og meddelelsens konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Rapporten har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative
konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.
9. Høring
Sagen blev forelagt på EU-Specialudvalget for it og telekommunikation på
udvalgets møde onsdag den 17. maj 2006 forud for Rådsmøde (transport,
telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2006.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen tager Kommissionens første årlige i2010-rapport til efterretning, idet
regeringen støtter Kommissionens intentioner om særligt fokus på konvergens
(herunder tillid og sikkerhed), forskning og innovation (herunder 7.
rammeprogram og CIP) samt eInklusion-flagskibsinitiativerne.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionens rapport har endnu ikke været genstand for forhandling og andre
landes holdninger er ikke kendt.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
IT- og Telestyrelsen
Side
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
283012_0024.png
Ad dagsordenens punkt 8
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
Opfølgning på Verdenstopmødet om Informationssamfundet
- KOM (2006) 181
-
information ved Kommissionen
1. Resumé
Kommissionens meddelelse om opfølgning på anden del af Verdenstopmødet om
Informationssamfundet redegør for de positive resultater, som blev opnået på
topmødet i Tunis og EU’s rolle i forløbet. Der peges endvidere på EU’s
prioriteringer i forhold til opfølgningsprocessen, herunder i forhold til den
internationale forvaltning af internettet.
2. Baggrund
Kommissionen har den 27. april 2006 offentliggjort en meddelelse om
opfølgning på anden del af Verdenstopmødet om Informationssamfundet (WSIS),
som fandt sted i Tunis 16.-18. november 2005
14
.
Meddelelsen forventes præsenteret på rådsmøde (transport, telekommunikation
og energi) 8.-9. juni 2006.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
I meddelelsen redegør Kommissionen for de resultater, der blev opnået på
topmødet i Tunis og opfølgningen på WSIS-processen samt EUs rolle i
forbindelse hermed.
IT- og Telestyrelsen
Side
24
14
Towards a Global Partnership in the Information Society: Follow-up to the Tunis Phase of the World Summit
on the Information Society (WSIS) – COM (2006) 181.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
283012_0025.png
På topmødet blev der vedtaget to dokumenter:
The Tunis Commitment: Et politisk dokument som med henvisning til de to
dokumenter, der blev vedtaget på Verdenstopmødets første del i Geneve 10.-
12. december 2005, bekræfter de grundlæggende principper for
informationssamfundet, herunder respekt for menneskerettighederne og de
grundlæggende frihedsrettigheder.
The Tunis Agenda for the Information Society: Et handlingsorienteret
dokument, som blandt andet sætter fokus på reduktion af den digitale kløft
samt på den videre proces vedrørende den internationale forvaltning af
internettet (Internet Governance).
IT- og Telestyrelsen
Side
25
Kommissionen peger på, at topmødet i Tunis har bekræftet den fundamentale
betydning af demokrati, af politiske målsætninger – så som bæredygtig udvikling
og kulturel mangfoldighed – samt af respekten for menneskerettigheder og
grundlæggende friheder som forudsætning for, at informations- og
kommunikationsteknologi (ikt) kan bidrage til økonomiske og sociale fremskridt.
På baggrund heraf vil Kommissionen arbejde målrettet for at forebygge og
modvirke de trusler, risici og begrænsninger for menneskerettighederne, som
misbrug af ikt kan afstedkomme, herunder krænkelse af privatlivets fred.
Kommissionen peger tillige på, at man fik indgået en afbalanceret aftale om
reduktion af den digitale kløft og støtte til sårbare befolkningsgrupper, så som
ældre og mennesker med særlige behov. Man vil blandt andet fremme
programmer, som skal bistå udviklingslandene med at drage fordel af ikt i
bestræbelserne på at opfylde målsætningerne i FN’s Millenium-erklæring. Og der
peges på behovet for juridiske rammebetingelser, som både kan fremme
konkurrence og investeringer i infrastruktur samt udvikling af nye applikationer
og tjenester.
Kommissionen bakker op om en ”Digital Solidarity Agenda” vedrørende
udviklingslandenes interesser i at få afgang til finansiering gennem programmer
og projekter med deltagelse af donorlande samt partnerskaber med den private
sektor og civilsamfundet. Fra EU’s side vil man adressere denne dagsorden
gennem allerede eksisterende mekanismer og i dialog med beslutningstagere i
udviklingslandene. Kommissionen noterer sig tillige initiativet vedrørende
”Digital Solidarity Fund”, som er et privat initiativ med deltagelse af mange
forskellige interessenter.
I forhold til Internet Governance peger Kommissionen på, at EU har haft en
væsentlig rolle i forhold til det kompromis, som blev opnået i Tunis. EU’s
konkrete tekstforslag har bidraget til at finde de nødvendige kompromisser. Dette
gælder ikke mindst i forhold til, at topmødet pegede på behovet for at få
introduceret en udvidet samarbejdsmodel for regeringernes varetagelse af deres
ansvar på lige vilkår i forhold til spørgsmål af offentlig interesse, samt i forhold
til oprettelsen af et nyt Internet Governance Forum for politisk dialog mellem alle
interessenter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
283012_0026.png
Kommissionen fremhæver, at WSIS-resultaterne er en succes set med EU’s øjne
og henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2005
15
om EU’s position
forud for topmødet i Tunis, til Europa-Parlamentets resolution af 23. juni 2006
16
vedrørende informationssamfundet samt til Rådets (transport, telekommunikation
og energi) konklusioner af 27. juni 2005 vedrørende forberedelserne til anden del
af Verdenstopmødet om Informationssamfundet. Der peges endvidere på, at
prioriteringerne i EU’s interne politikker, ikke mindst i i2010-initiativet
17
, har
været og er et godt redskab, når man skal adressere principperne for udviklingen
af informationssamfundet i bredere fora.
I meddelelsen konkluderes det derfor, det nu bør tilstræbes at få udnyttet
resultaterne fra WSIS bedst muligt. Dette kan gøres ved hjælp af EU-
programmer, som bidrager til at reducere den digitale kløft, ved at fremme F&U-
samarbejde med tredjelande samt ved at oprette nye partnerskaber inden for ikt.
Det konkluderes tillige, at politikker vedrørende informationssamfundet bør
integreres i den bredere kontekst for økonomisk samarbejde og
udviklingssamarbejde.
Der peges desuden på, at EU bør fastholde sin fremdriften i forhold til dialog
med andre institutioner og organisationer. Dette gælder ikke mindst i forhold til
deltagelsen i Internet Governance Forum og i de videre drøftelser om en udvidet
samarbejdsmodel vedrørende Internet Governance for regeringernes varetagelse
af deres ansvar for sager med interesse for det offentlige.
6. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen, men vedtog den 23.juni
2005 en beslutning om informationssamfundet
18
som optakt til topmødet i Tunis.
I denne beslutning blev EU og dets medlemsstater blandt andet opfordret til
at betragte WSIS som en drivkraft for samarbejde,
at tage hensyn til de mindst udviklede landes behov for infrastruktur og
uddannelse,
at respektere lokal og regional viden og know-how,
at medvirke til at sikre ligevægt mellem økonomisk vækst, konkurrenceevne
og beskæftigelse på den ene side samt social og økonomisk bæredygtighed på
den anden side,
at anvende fleksible former for åbne offentlig-private partnerskaber, samt
IT- og Telestyrelsen
Side
26
15
Towards a Global Partnership in the Information Society: the EU Contribution to the second phase of the
World Summit on the Information Society (WSIS, COM (2005) 234.
16
P6_TA (2005) 0260.
17
”i2010 – Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse”, KOM (2005) 229, 1.
P6_TA (2005) 0260.
juni 2005
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at tage højde for nødvendigheden af at værne om kulturel mangfoldighed ved
etableringen af forvaltningsstrukturer.
Samtidig blev der i beslutningen peget på, at udviklingen af forvaltningen af
internettet er en nøgle til succes for WSIS, idet det samtidig blev anført, at et
internationalt og uafhængigt system til styring af internettet bør bibeholdes.
7. Gældende dansk ret og meddelelsens konsekvenser herfor
Spørgsmålet er ikke relevant.
8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Kommissionens meddelelse har ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen blev forelagt EU-specialudvalget for it og telekommunikation på udvalgets
møde den 17. maj 2006.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side kan man generelt støtte EUs fælles position, i forhold til WSIS.
Danmark støtter i særdeleshed, at der er tæt EU-koordinering i forhold til WSIS-
opfølgningsprocessen, da det dermed sikres, at den ekstensive EU-politik på
området opretholdes effektivt.
Det er herudover dansk holdning, at fælles EU-input vedrørende den
internationale regulering af internettet kun kan bygge på drøftelser og vedtagelser
dels i rådsregi dels i regi af den til formålet nedsatte embedsmandsgruppe på højt
niveau.
Danmark arbejder generelt for, at udviklingen af informationssamfundet skal ske
ud fra grundlæggende principper om et konkurrencedrevet marked, hvor
investeringerne i infrastruktur primært foretages af den private sektor. Direkte
statsstøtte og subsidier bør ikke være midler til opbygning af en national
elektronisk infrastruktur. Statens primære rolle er at sikre de fornødne
regulatoriske rammer for at stimulere konkurrence og innovationsfremme samt
tildeling af knappe ressourcer baseret på transparens, objektivitet og ikke-
diskriminerende vilkår.
Danmark lægger vægt på, at det civile samfund og erhvervslivet bliver inddraget
aktivt i opfølgningen, og at der sikres de bedst mulige vilkår for deltagelse i
opfølgningsprocessen.
Danmark er meget positivt stemt for, at forvaltningen af internettet bør
internationaliseres i en proces, hvor det sikres, at alle interessenter - herunder
IT- og Telestyrelsen
Side
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
såvel erhvervslivet som det civile samfund - får medindflydelse på
beslutningsprocessen.
Danmark er ikke afvisende over for, at der kan indledes en proces for at få
vedtaget en mellemstatslig traktat med henblik på at få en sikre en juridisk
ramme for rettigheder og forpligtelser forbundet med regeringernes involvering i
forvaltningen af internettet.
Danmark finder det væsentlig at EUs deltagelse i Internet Governance Forum og
andre fora, som måtte blive nedsat som opfølgning på WSIS, afspejler EUs store
interesser på området.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionens meddelelse har ikke været genstand for egentlige drøftelser, men
der forventes bred opbakning til meddelelsen på rådsmødet (transport,
telekommunikation og energi) 8.-9. juni 2006.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
EU’s opfølgning på anden del af Verdenstopmødet om Informationssamfundet
har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. november 2005
forud for rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) 1.-5. december
2005.
EU’s forberedelser til anden del af Verdenstopmødet om Informationssamfundet
har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg på følgende tidspunkter:
24. juni 2005 forud for rådsmøde (transport, telekommunikation og energi)
27.-28. juni 2005.
17. februar 2005 forud for rådsmøde (ØKOFIN) 17. februar 2005.
3. december 2004 forud for rådsmøde (transport, telekommunikation og
energi) 9.-10. december 2004.
4. juni 2004 forud for rådsmøde (transport, telekommunikation og energi)
10.-11. juni 2004.
23. april 2004 forud for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) 26.-27. april 2004.
3. marts 2004 forud for rådsmøde (transport, telekommunikation og energi)
8.-9. marts 2004.
IT- og Telestyrelsen
Side
28