Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

Europaudvalget 2005-06, Det Udenrigspolitiske Nævn 2005-06, Forsvarsudvalget 2005-06, Udenrigsudvalget 2005-06
2736+2737 - almindelige anl. Bilag 1, UPN Alm.del Bilag 110, FOU Alm.del Bilag 160, URU Alm.del Bilag 193
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Nordgruppen

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 1. juni 2006

Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)

den 12.-13. juni 2006

Samlenotat

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006

- Konklusionsgennemgang

2. (Evt.) Udvidelsen

3. Migration

4. (Evt.) Det europæiske agentur for fundamentale rettigheder

5. EU-USA

6. Det vestlige Balkan

7. Cuba

8. Irak

9. Iran

10. Mellemøsten

11. (Evt.) WTO/DDA

12. EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP)

13. Partnerskabsaftale med Grønland

14. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse

1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de

gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (”Komitologi”)

15. Udkast til fælles aktion til støtte for Det Internationale Atomenergiagenturs

(IAEA’s) aktiviteter vedrørende nuklear sikkerhed og verifikation inden for

rammen af implementeringen af EU’s strategi mod spredning af

masseødelæggelsesvåben

(side 3)

(side 5)

(side 6)

(side 9)

(side 18)

(side 20)

(side 21)

(side 22)

(side 24)

(side 25)

(side 26)

(side 28)

(side 30)

(side 34)

(side 41)

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

16. Udkast til fælles aktion til støtte for gennemførelsen af

Sikkerhedsrådsresolution 1540 inden for rammen af implementeringen

af EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben

(side 43)

17. Nybeskikkelse af Det Økonomiske og Sociale Udvalg for perioden 2006-2010

(side 45)

18. Eventuelt

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006

- Konklusionsgennemgang

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet vil præsentere et revideret konklusionsudkast for mødet i Det Europæiske Råd den 15.-16.

juni 2006. Blandt hovedemnerne er tænkepausen om EU’s fremtid.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006 er et ordinært møde. I henhold til gæl-

dende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) Det Eu-

ropæiske Råds møder.

3. Hjemmelsgrundlag

Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formandskabet vil præsentere et revideret udkast til konklusioner for Det Europæiske Råd

den 15.-16. juni 2006. Blandt hovedemnerne er tænkepausen om EU’s fremtid.

Formandskabet har struktureret sit udkast til konklusioner over fire overordnede titler,

hvorunder blandt andet figurerer følgende emner:

I. ”Europe listens”: Tænkepausen, de nationale debatter, Kommissionens meddelelse ”A

citizen’s agenda – delivering results for Europe”, Kommissionens ”Plan D” m.v.

II. ”Europe at work”:

A. “Promoting freedom, security and justice”:

Det anføres, at Haag-programmet omfattende

bl.a. illegal immigration, menneskehandel, terrorisme og organiseret kriminalitet

skal vurderes til december 2006. Frem til da fremhæves behov for yderligere frem-

skridt i arbejdet vedrørende bl.a. implementering af Schengen i de nye medlemssta-

ter, grænsekontrol og politimæssigt samarbejde, Schengen- og visuminformations-

systemet, fælles visumansøgningscentre, visum faciltering og tilbagetagelsesaftaler,

fælles europæisk asylsystem, regional beskyttelse, det civil og strafretlige samarbejde

og Europol. Endvidere omtales eksterne relationer på RIA-området, migration sær-

ligt fra EUs naboregioner, EUs antiterrorisme strategi, Agenturet for grundlæggen-

de rettigheder og EUs evne til at reagere på kriser og katastrofer inden for og uden-

for EU.

B. ”Promoting the European way of life in a globalised world”:

Den reviderede Bæredygtig-

hedsstrategi; klimaforandringer; Servicedirektivet; revision af det Indre Marked;

konsekvensvurdering i socialt perspektiv af EU’s lovgivning; universiteter; et Euro-

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

pæisk Institut for Teknologi (EIT); eksterne aspekter af europæisk energipolitik

m.v.

C. ”Improving the effeciency and coherence of its external policies”:

En effektivisering af og stør-

re sammenhæng i EU’s Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP).

D. ”Improving the functioning of the Union”:

Større åbenhed for offentligheden; subsidiari-

tetsprincippet (nærhedsprincippet); bedre involvering af nationale parlamenter; ko-

mitologi; Bedre Regulering; konsekvensvurdering af EU’s lovgivning og politikker.

III. ”Looking ahead to future challenges”: Forfatningstraktat; EU’s udvidelsesproces, herun-

der Bulgarien og Rumænien, Tyrkiet, Kroatien samt Vestbalkan.

IV. ”External relations”: EU’s eksterne relationer.

Som bilag til konklusionsudkastet er vedhæftet Annex I, ”An overall policy on transparen-

cy”, vedr. større åbenhed for offentligheden, endvidere vil et Annex II, ”EU Sustainable De-

velopment Strategy (EU SDS)”, EU’s reviderede Bæredygtighedsstrategi, formentligt blive

tilknyttet konklusionerne.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse, men Europa-Parlamentet forventes at drøfte dagsor-

densemnerne for Det Europæiske Råd på sin plenarsamling den 12.-15. juni 2006.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt tilslutte sig det foreliggende udkast til konklusioner.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel tilslutning til formandskabets reviderede udkast til konklusioner.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Formandskabets reviderede udkast til konklusioner har ikke tidligere været forelagt Euro-

paudvalget, men blev oversendt til orientering forud for mødet den 9. juni 2006.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

2. (Evt.) Udvidelsen

Følger.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

3. Migration

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Drøftelsen vil tage udgangspunkt i forberedelsen af FN’s højniveaudialog om sammenhængen mellem migrati-

on og udvikling den 14.- 15. september i NY samt i forberedelsen af et ministermøde den 10. -11. juli i

Marokko mellem EU og en række central- og vestafrikanske land, hvor fokus vil være på migrationshånd-

tering. Regeringen er positiv over for en samtænkning af migrations- og udviklingspolitikken, hvor det over-

ordnede formål er at maksimere de positive aspekter og minimere de negative virkninger af migration.

2. Baggrund

I 2006 vil sammenhængen mellem international migration og udvikling blive behandlet på en

række højniveau-møder.

I efteråret 2005 udkom en rapport fra den kommission, som FN’s Generalsekretær nedsatte

om emnet ”The Global Commission on International Migration”. Rapporten forventes at

blive omdrejningspunkt for diskussionen på FN’s ”High Level Dialogue on International

Migration and Development” (HLD), der finder sted den 14. – 15- September 2006 i New

York. Såvel udviklingsministeren som integrationsministeren forventes at deltage i HLD til

september

Sammenhængen mellem migration og udvikling vil ligeledes blive drøftet på en konference i

Marokko den 10.-11. juli 2006. Konferencen er et spansk, fransk og marokkansk initiativ, der

sigter på at nå til enighed om et grundlag for et effektivt samarbejde mellem oprindelses-,

transit- og destinationslande om håndtering af migrationsstrømme fra Central- og Vestafrika.

Den 5. – 7. juni finder et forberedende møde sted i Dakar, hvor et udkast til konceptnote og

handlingsplan for mødet i juli vil blive drøftet.

En stor del af den ulovlige indvandring til EU sker fra Afrika via de nordafrikanske lande. I

de første 4 måneder af 2006 har Spanien oplevet en stor stigning i antallet af ulovlige ind-

vandrere, der ankommer til De Kanariske Øer via Mauretanien. Spanien og Malta har gen-

nem EU’s grænseagentur Frontex anmodet om bistand i forbindelse med det stærkt forøge-

de antal ulovlige indvandrere fra Afrika.

Udenrigsministeriet og Integrationsministeriet forbereder den danske deltagelse i møderne i

fællesskab, ligesom begge ministerier planlægger at deltage i mødet i Marokko.

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

Formålet med HLD er at diskutere sammenhængen mellem migration og udvikling med

henblik på at finde passende redskaber/måder til at øge de udviklingsmæssige fordele og

mindske den negative indflydelse af migration. Slutdokumentet fra mødet vil være et referat

fra formanden. På mødet forventes der blandt andet at være fokus på den internationale mi-

grations positive bidrag til udviklingen, herunder gennem pengeoverførsler (remitter) og di-

asporainvolvering i oprindelseslandets udvikling. Der forventes ligeledes at være fokus på

behovet for bekæmpelse af ulovlig indvandring, menneskesmugling/menneskehandel samt

beskyttelse af migranters rettigheder

Ministerkonferencen i Marokko forventes at munde ud i en handlingsplan, der blandt andet

vil indeholde forslag til tiltag, der styrker indsatsen mod ulovlig indvandring fra området,

øger kapacitetsopbygning af de lokale myndigheder samt støtter den økonomiske og uddan-

nelsesmæssige udvikling i området.

I lyset af den aktuelle situation omkring De Kanariske Øer samt i Middelhavet kan en mere

konkret drøftelse dog ikke afvises.

GAERC Rådsmødet godkendte den 21. november konklusioner om migration og eksterne

anliggender. Konklusionerne beskriver sammenhængen mellem de forskellige politikområder

i store træk. I lyset af den interne EU-debat i forbindelse med højniveaumøderne vil der

eventuelt i efteråret 2006 blive udarbejdet forslag til nye rådskonklusioner på området.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en samtænkning af migrations- og udviklingspolitikken, hvor det over-

ordnede formål er at maksimere de positive aspekter og minimere de negative virkninger af

migration.

Det er afgørende for regeringen at sikre en balanceret tilgang til adgangen til lovlig indvan-

dring på den ene side og behovet for at bekæmpe ulovlig indvandring på den anden side.

Regeringen støtter et øget internationalt samarbejde mellem oprindelses-, transit- og destina-

tionslandene om migrationshåndtering, herunder gennem tiltag der styrker indsatser i nær-

områderne.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

Det er vigtigt, at ulovlig indvandring ses i et globalt perspektiv, hvor destinations-, transit- og

oprindelseslandene samarbejder tæt, så umiddelbare foranstaltninger for at imødegå ulovlig

indvandring, suppleres af mere langsigtede tiltag for at forhindre dette.

For regeringen er det afgørende, at de internationale udfordringer på migrationsområdet

håndteres på den mest effektive og pragmatiske måde ved brug af allerede eksisterende or-

ganer.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Spanien, Frankrig, Portugal, Italien, Malta og Grækenland har vist stærk interesse i drøftel-

serne, herunder særligt i forberedelsen af ministermødet i Marokko, men også Sverige, UK,

Holland, Belgien og Tyskland har haft en høj profil i de internationale drøftelser.

EU-kommissionen forventes at udsende en meddelelse forud for HLD i NY. Der er stor

opbakning blandt medlemslandene til at arbejde for fælles holdninger til brug for møderne,

også for at sikre at det positive bidrag, som EU leverer til udviklingen af området, kommer

klart frem.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

4. (Evt.) Det europæiske agentur for fundamentale rettigheder

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur

for Grundlæggende Rettigheder. Agenturet vil skulle assistere EU´s institutioner og medlemsstaterne, når de

gennemfører EU-retten, i arbejdet med at sikre respekt for de grundlæggende rettigheder. Til det formål vil

Agenturet navnlig skulle indsamle og analysere data om grundlæggende rettigheder. Agenturet skal desuden

videreføre de opgaver, som Det Europæiske Center for Overvågning af Racisme og Fremmedhad (EUMC)

har udført indtil nu. Kommissionen har samtidig fremlagt forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Den

Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at udføre opgaver på de områder, der er

nævnt i Afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union – dvs. området for politisamarbejde og retligt

samarbejde i kriminalsager. Forslagene forventes forelagt Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbin-

delser) på rådsmødet den 12.- 13. juni 2006 med henblik på politisk enighed. Sagen henhører under

Justitsministeriets ressort.

2. Baggrund

Med det formål at styrke respekten i EU for de grundlæggende rettigheder blev det på Det

Europæiske Råds møde den 13. december 2003 i Bruxelles besluttet at oprette et agentur for

menneskerettigheder på grundlag af Det Europæiske Center for Overvågning af Racisme og

Fremmedhad (EUMC). Agenturet skal navnlig indsamle og analysere data om grundlæggen-

de rettigheder samt rådgive EU-institutionerne – efter anmodning eller på eget initiativ –

inden for området for grundlæggende rettigheder. Derudover skal Agenturet videreføre

EUMC´s opgaver med at bekæmpe racisme og fremmedhad.

Agenturet er omfattet af Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed

i EU, vedtaget den 4.-5. november 2004.

Kommissionen afholdt den 25. januar 2005 en offentlig høring om oprettelsen af det nye

Agentur.

Samtidig med fremsættelsen af forslaget til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæ-

iske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder har Kommissionen fremsat et forslag

til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggen-

de Rettigheder til at udføre opgaver på de områder, der er nævnt i Afsnit VI i traktaten om

Den Europæiske Union. Begge forslag er indeholdt i dokument nr. KOM(2005) 280 endelig.

Forslagene forventes forelagt Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) på

rådsmødet den 12.-13. juni 2006 med henblik på politisk enighed.

3. Hjemmelsgrundlag

Efter EU-traktatens artikel 6, stk. 1, bygger Unionen på principperne om frihed, demokrati

og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt rets-

statsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles. Det følger videre

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

af EU-traktatens artikel 6, stk. 2, at Unionen respekterer de grundlæggende rettigheder, såle-

des som de garanteres ved Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og således som

de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, som generelle principper

for fællesskabsretten.

Grundlæggende rettigheder er således generelle principper i fællesskabsretten. Endvidere

indeholder EU´s Charter om grundlæggende rettigheder, der blev vedtaget som en politisk

bindende erklæring i december 2000, de rettigheder, friheder og principper, som anerkendes

i EU.

Retsgrundlaget for forslaget til forordning er EF-traktatens artikel 308. Det følger af denne

artikel, at såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet for at virkeliggøre et

af Fællesskabets mål inden for fællesmarkedets rammer, og traktaten ikke indeholder fornø-

den hjemmel hertil, kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udta-

lelse fra Europa-Parlamentet med enstemmighed udfærdige passende forskrifter herom.

Retsgrundlaget for forslaget til rådsafgørelse er EU-traktatens artikel 30 om fælles handling

vedrørende politisamarbejde, artikel 31 om fælles handling vedrørende retligt samarbejde i

kriminalsager og artikel 34, stk. 2, litra c, hvorefter Rådet efter at have indhentet udtalelse fra

Europa-Parlamentet med enstemmighed kan vedtage afgørelser til at fremme dette samar-

bejde.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver i sin begrundelse for forslagene, at Agenturets opgaver primært vil

være at indsamle og analysere oplysninger fra alle stater i EU, herunder ved at sikre sammen-

lignelige data og foretage komparative analyser af situationen i EU, for derved at hjælpe EU

med at respektere de grundlæggende rettigheder fuldt ud. Som følge af den særlige europæi-

ske dimension af disse opgaver vil medlemsstaterne ifølge Kommissionen ikke kunne opnå

Agenturets mål selv.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

5. Formål og indhold

5.1. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur

for Grundlæggende Rettigheder

Formålet med forslaget er at styrke respekten i EU for de grundlæggende rettigheder, og der

peges i forslaget bl.a. på, at øget kendskab til og bevidsthed om grundlæggende rettigheder i

Unionen bidrager til at sikre fuld respekt for disse rettigheder, og at dette formål kan frem-

mes ved at oprette et EU-agentur til at fremskaffe information og data om grundlæggende

rettigheder.

Det er hensigten, at Agenturet skal yde assistance og stille sin ekspertise om grundlæggende

rettigheder til rådighed for EU´s institutioner, kontorer, agenturer mv. og for medlemssta-

terne, når disse gennemfører Fællesskabsretten. Hvis det samtidigt fremsatte forslag til Rå-

dets afgørelse om bemyndigelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Rettigheder til at udføre opgaver på de områder, der er nævnt i Afsnit VI i traktaten om Den

Europæiske Union, vedtages, vil Agenturet også skulle udføre sine opgaver inden for det

politimæssige og strafferetlige samarbejde.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

Efter det seneste udkast til forslag skal Agenturet være åbent for deltagelse af kandidatlande

samt de lande, som Fællesskabet har indgået en stabiliserings- og associeringsaftale med, hvis

de relevante associeringsråd træffer beslutning om en sådan deltagelse. En sådan beslutning

skal fastslå, at det deltagende land kan udpege en uafhængig person med de rette kvalifikati-

oner, som observatør uden stemmeret til Agenturets bestyrelse.

Agenturet vil bl.a. skulle

indsamle og analysere objektive, pålidelige og sammenlignelige informationer og data,

herunder forskningsresultater og monitoreringsrapporter modtaget fra bl.a. medlems-

staterne, EU-institutionerne, interesseorganisationer og internationale institutioner,

herunder særligt Europarådets organer,

udføre og støtte forskning på området, herunder efter anmodning fra Europa-

Parlamentet, Rådet eller Kommissionen, hvis anmodningen er hensigtsmæssig og lig-

ger inden for rammerne af Agenturets årlige arbejdsprogram,

afgive udtalelser om specifikke emner til EU´s institutioner og medlemsstaterne, når

disse gennemfører Fællesskabsretten, enten på eget initiativ eller efter anmodning fra

Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen,

stille sin ekspertise til rådighed for Rådet, hvis Rådet i medfør af EU-traktatens artikel

7, stk. 1, anmoder uafhængige personer om at fremlægge en rapport om situationen i

en medlemsstat, hvor der er en klar fare for, at medlemsstaten groft overtræder

grundlæggende rettigheder mv. Det samme gælder tilfælde omfattet af artikel 7, stk. 2,

efter hvilken bestemmelse Rådet kan fastslå, at en medlemsstat groft og vedvarende

overtræder grundlæggende rettigheder mv.

offentliggøre en årlig rapport om emner inden for Agenturets arbejdsområde, temati-

ske rapporter baseret på Agenturets analyser og forskning mv. samt en årsrapport om

Agenturets aktiviteter,

udvikle en kommunikationsstrategi og fremme dialog med det civile samfund med

henblik på at skabe opmærksomhed omkring grundlæggende rettigheder og udbrede

viden om Agenturets arbejde, og

udvikle en administrativ praksis, der sikrer den højest mulige grad af gennemsigtig-

hed.

Agenturet vil ikke få kompetence til at behandle klager i nogen form, ligesom det heller ikke

får kompetence til at vurdere, om en medlemsstat har undladt at opfylde en af sine forplig-

telser ifølge EF-traktaten, som Kommissionen efter EF-traktatens artikel 226 har beføjelse

til at kontrollere.

Rådet skal efter høring af Europa-Parlamentet vedtage et flerårigt rammeprogram for Agen-

turet, hvori det bl.a. fastlægges, hvilke emner Agenturet skal beskæftige sig med, idet be-

kæmpelse af racisme og fremmedhad dog altid skal være et af emnerne. Kommissionen ud-

arbejder udkastet til rammeprogram under inddragelse af Agenturets bestyrelse.

For at sikre objektive, pålidelige og sammenlignelige informationer skal Agenturet trække på

en række organisationer og organer i hver medlemsstat. Agenturet skal i den forbindelse tage

højde for behovet for at involvere nationale myndigheder i indsamlingen af informationer,

ligesom Agenturet skal oprette og koordinere informationsnetværk samt udnytte eksisteren-

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

de netværk. Herudover skal Agenturet organisere møder med eksterne eksperter samt i for-

nødent omfang nedsætte arbejdsgrupper.

Med henblik på at undgå dobbeltarbejde og sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcer-

ne skal Agenturet i sit arbejde inddrage de informationer som bl.a. EU-institutioner, med-

lemsstaternes institutioner og organisationer, Europarådet, OSCE, FN og andre internatio-

nale organisationer måtte være i besiddelse af. Med henblik på at sikre at Agenturets arbejde

har en merværdi i forhold til det arbejde, der udføres af Europarådet, skal Agenturet endvi-

dere koordinere sine aktiviteter med Europarådets aktiviteter, særligt i forbindelse med udar-

bejdelsen af Agenturets årlige arbejdsprogram. Europarådet skal have ret til at udpege en

uafhængig person – med begrænset stemmeret – til Agenturets bestyrelse og denne person

skal have observatørstatus i Agenturets forretningsudvalg. Endelig skal hver medlemsstat

med henblik på at sikre regeringernes samarbejde med Agenturet udnævne en embedsmand

til national forbindelsesofficer for Agenturet.

Agenturet foreslås organiseret med en bestyrelse, et forretningsudvalg, et videnskabeligt ud-

valg og en direktør.

Bestyrelsen vil skulle sammensættes af personer med viden om grundlæggende rettigheder

samt med passende erfaring inden for ledelse af offentlige eller private organisationer. Hver

medlemsstat skal udpege en uafhængig person, der har ledelsesmæssig erfaring i en uaf-

hængig national menneskerettighedsinstitution eller en anden offentlig eller privat organisati-

on. Europarådet udpeger en uafhængig person, mens Kommissionen udpeger to repræsen-

tanter.

Forretningsudvalget vil skulle sammensættes af bestyrelsens formand og næstformand, to

menige medlemmer af bestyrelsen, én af Kommissionens repræsentanter i bestyrelsen samt

Europarådets bestyrelsesmedlem (observatørstatus). Direktøren skal deltage i forretningsud-

valgsmøder, men uden stemmeret.

Det videnskabelige udvalg vil skulle bestå af elleve uafhængige personer, der er højt kvalifice-

rede inden for grundlæggende rettigheder. Bestyrelsen udpeger det videnskabelige udvalgs

medlemmer på baggrund af et offentligt stillingsopslag og en åben udvælgelsesprocedure.

Ved udvælgelsen af det videnskabelige udvalgs medlemmer skal en ligelig geografisk repræ-

sentation så vidt muligt sikres. Det videnskabelige udvalgs medlemmer udpeges for 5 år. Der

kan ikke ske genudnævnelse. Det videnskabelige udvalg skal være uafhængigt og skal sikre

den videnskabelige kvalitet af Agenturets arbejde.

Direktøren ansættes af bestyrelsen på baggrund af en liste over kandidater, som Kommissio-

nen udarbejder efter et offentligt stillingsopslag og en åben udvælgelsesprocedure. Inden en

kandidat udnævnes skal Europa-Parlamentet og Rådet høres. Direktøren ansættes for fem år

ad gangen med mulighed for genudnævnelse én gang.

Agenturet skal oprette et samarbejdsnetværk (Platform for grundlæggende rettigheder), der

skal bestå af interesseorganisationer, der beskæftiger sig med menneskerettigheder. Det er

hensigten, at platformen skal sikre vidensdeling og et tæt samarbejde mellem Agenturet og

de relevante aktører. Agenturet skal bl.a. anmode Platformen om at komme med forslag til

brug for udarbejdelsen af det årlige arbejdsprogram, at afgive bemærkninger til og foreslå

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

opfølgning på Agenturets årsrapport samt at fremsende resultater og anbefalinger fra afhold-

te konferencer, seminarer og møder til Agenturet, i det omfang dette måtte være relevant for

Agenturets arbejde.

Agenturet foreslås oprettet fra den 1. januar 2007 samtidig med, at EUMC nedlægges. Agen-

turet foreslås evalueret efter tre års virke.

5.2. Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Den Europæiske Unions Agen-

tur for Grundlæggende Rettigheder til at udføre opgaver på de områder, der er nævnt

i Afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union.

Forslaget har til formål at give EU-agenturet for grundlæggende rettigheder kompetence til

at indsamle og analysere oplysninger og data på området for politisamarbejde og samarbejde

på det retlige område i kriminalsager (søjle 3-områder) og afgive udtalelser herom.

Forslaget fremsættes særskilt af juridiske grunde, idet hjemmelsgrundlaget er EU-traktaten,

mens hjemlen for forordningsforslaget er EF-traktatens artikel 308.

Det fremgår af forslaget til rådsbeslutning, at bestemmelserne i forordningen om oprettelse

af Agenturet finder analog anvendelse på Agenturets aktiviteter på området for politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

6. Europa-Parlamentet udtalelser

Forslagene er sendt til Europa-Parlamentet med henblik på en udtalelse. Europa-

Parlamentets udtalelse forventes at foreligge den 5. juli 2006. Der pågår i øjeblikket forhand-

linger mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i hvilken forbindelse, der er

blevet afholdt trialog-møder den 4. og 25. april samt den 17. maj 2006. Europa-Parlamentet

har på disse møder bl.a. understreget vigtigheden af, at Agenturet bliver uafhængigt og tro-

værdigt. Herudover har Europa-Parlamentet tilkendegivet, at man finder, at tredjelande bør

kunne deltage i Agenturets arbejde i det omfang, der måtte være eksterne aspekter af Fælles-

skabsretten, der har betydning for de pågældende tredjelande. Europa-Parlamentet har end-

videre tilkendegivet, at det er af afgørende betydning, at Agenturet får kompetence inden for

det politimæssige og strafferetlige samarbejde, ligesom det er vigtigt med en klar afgrænsning

af Agenturets arbejde i forhold til Europarådets arbejde på området for grundlæggende ret-

tigheder.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Det skønnes ikke, at oprettelsen af Agenturet og en udvidelse af dets kompetence til søjle 3-

området vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Forslagene har ingen statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU’s budget.

EUMC har et årligt budget på 8,2 mio. euro (2005-prisniveau) og 37 ansatte. Kommissionen

har i forbindelse med fremsættelsen af forslagene skønnet, at oprettelsen af Agenturet for

grundlæggende rettigheder vil indebære merudgifter på 7, 8 mio. euro i 2007 stigende til 20, 2

mio. euro i 2013 (2005-prisniveau), og at antallet af ansatte vil stige til 100. Danmark betaler

ca. 2 pct. af EU’s udgifter, hvilket ville svare til en statslig merudgift stigende fra 156.000

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

EUR (knap 1,2 mio. kr.) i 2007 til 416.000 EUR (ca. 3,1 mio. kr.) i 2013. I lyset af den efter-

følgende aftale om EU’s samlede økonomiske rammer 2007-13 forventes et lavere budget

for Agenturet. På Kommissionens budgetforslag for 2007 er foreslået et niveau på 14 mio.

EUR. Dette er en forøgelse på 5,2 mio. EUR i forhold til 2006, svarende til en dansk merud-

gift på knap 0,8 mio. kr. De endelige udgifter vil afhænge af de vedtagne årlige budgetter.

Forslagene har ingen konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-

veauet.

9. Høring

Forslagene er sendt i høring hos Advokatrådet, Amnesty International, Helsingfors-

komiteen, Røde Kors, Institut for Menneskerettigheder, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Landsforeningen af beskikkede advoka-

ter, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i

Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København og Statsadvokaten

for Særlige Internationale Straffesager.

Dansk Røde Kors, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Landsfor-

eningen af beskikkede advokater, Foreningen af Politimestre i Danmark, Rigspolitiet

Politidirektøren i København

har ikke bemærkninger til forslagene.

Rigsadvokaten

støtter oprettelsen af Agenturet samt forslaget om at give Agenturet kom-

petence til at indsamle og analysere oplysninger og data på området for politisamarbejde og

retligt samarbejde i kriminalsager.

Advokatrådet

anfører, at man forholder sig positivt over for oprettelsen af et EU-agentur,

som kan øge kendskabet til og bevidstheden om grundlæggende rettigheder i Unionen og

bidrage til at sikre fuld respekt for disse rettigheder ved udarbejdelsen og gennemførelsen af

EU’s politikker. Advokatrådet kan endvidere støtte, at Agenturet skal fungere på baggrund af

uafhængighed og ekspertise.

Amnesty International

bemærker, at der ikke er tvivl om, at forslagene er af stor betydning,

og at etableringen af Agenturet udgør et vigtigt skridt i EU’s proces med at definere sin poli-

tik for overholdelse af menneskerettigheder indenfor egne grænser. Amnesty understreger

imidlertid, at dette er grunden til, at Amnesty samtidig er meget kritisk over for forslagene –

ikke på grund af Agenturets handlemuligheder, men på grund af de områder, Agenturet vil

blive udelukket fra at beskæftige sig med.

Amnesty anfører, at det er nødvendigt at etablere et agentur, der kan identificere svagheder i

den måde, hvorpå menneskerettigheder overholdes i EU, ikke alene på EU-niveau, men også

i medlemsstaterne. Amnesty bemærker i den forbindelse, at der allerede i dag foregår megen

monitorering, der udføres af Europarådet, FN-organer, EU-netværket af uafhængige menne-

skerettighedseksperter, nationale menneskerettighedsinstitutter og NGO’er, men at der

mangler et organ, der kan analysere og omforme al denne information til forslag til løsninger,

der kan afhjælpe problemerne, og implementere det i EU’s rammer. Dette er efter Amnestys

opfattelse præcis den opgave, som Agenturet skal kunne løse.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

Den Danske Helsinki Komité

fremhæver, at Agenturet bør være et uafhængigt center for

sagkundskab vedrørende fundamentale rettigheder og disses overholdelse, og at Agenturets

virksomhed bør baseres på dataindsamling, analyser, netværk og generel promovering af

chartret.

Komitéen kan tilslutte sig, at Agenturet skal give de relevante institutioner og organer i EU

samt de enkelte stater det fornødne grundlag for beslutninger og politikformuleringer. End-

videre tilslutter Komitéen sig, at Agenturets geografiske fokus udover EU’s nuværende med-

lemsstater også skal omfatte aktuelle og potentielle kandidatlande såvel som samarbejdslande

som landene på Det vestlige Balkan og naboskabs-programlandene, ligesom Komitéen kan

støtte, at den årlige rapport om hvert enkelt lands menneskerettighedssituation også belyser

eksempler på god praksis.

Med henblik på en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem Agenturet og Europarådet ser Ko-

mitéen gerne, at en samarbejdsaftale mellem Agenturet og Europarådet sendes i høring

blandt interesserede parter, ligesom Komitéen fremhæver, at samarbejdsaftaler med OSCE

og FN også forekommer relevante. Endelig påpeger Komitéen behovet for, at det sikres, at

de større internationale menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International, In-

ternational Commission of Jurists, International Helsinki Federation, Human Rights Watch

og International Red Cross inddrages i Agenturets arbejde og tilrettelæggelsen heraf.

Institut for Menneskerettigheder

hilser forslaget om oprettelse af EU’s Agentur for

Grundlæggende Rettigheder velkomment. Det er Instituttets opfattelse, at Agenturet vil være

et positivt bidrag til styrkelse af det menneskeretlige regime i Europa, og at det ville kunne

udfylde eksisterende “huller” i systemet. Instituttet bemærker endvidere, at det er positivt, at

de opgaver, som Det Europæiske Center for Overvågning af Racisme og Fremmedhad

(EUMC) hidtil har udført, vil blive videreført som en fast opgave for Agenturet.

Instituttet understreger vigtigheden af, at Agenturets bestyrelse bliver sikret uafhængighed,

og foreslår på den baggrund, at nationale menneskerettighedsinstitutioner eller lignende uaf-

hængige institutioner nominerer medlemmerne af bestyrelsen. Herudover er det Instituttets

opfattelse, at sammensætningen af Forretningsudvalget reelt giver Kommissionen en vetoret,

som ikke harmonerer med Agenturets uafhængighed. Ligeledes finder Instituttet, at det fore-

kommer uhensigtsmæssigt og stridende mod Agenturets uafhængighed, at Kommissionen

efter artikel 5 skal vedtage den flerårige ramme for Agenturet, hvilket efter Instituttets opfat-

telse, bør være en opgave for bestyrelsen og forretningsudvalget.

Instituttet henholder sig i øvrigt til de bemærkninger, som Instituttet sammen med de øvrige

nationale menneskerettighedsinstitutioner i Europa tidligere i år har afgivet til EU-

Kommissionen i relation til forslaget til forordningen. Af disse bemærkninger fremgår bl.a.,

at det er nødvendigt at have en konstruktiv dialog mellem Agenturet og nationale menneske-

rettighedsinstitutioner, og at institutionerne bør inddrages aktivt i rådgivende og kontrolle-

rende funktioner. I den forbindelse findes forslaget om et ”Grundlæggende Rettigheders

Forum” ikke at tildele det civile samfund en tilstrækkeligt fremtrædende rolle.

Det anføres endvidere, at der vil kunne hentes inspiration i direktiv 95/46/EC om beskyttel-

se af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, idet der i forbin-

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

delse med dette direktiv er nedsat en gruppe, der overvåger implementeringen af direktivet,

og udarbejder udtalelser og indstillinger til Kommissionen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for at gøre EUMC til et Agentur for

grundlæggende rettigheder.

Fra dansk side finder man det hensigtsmæssigt – ikke mindst af ressourcemæssige årsager –

at Agenturet i de første år koncentrerer sin indsats om Fællesskabsinstitutionernes og med-

lemsstaternes gennemførelse af fællesskabsretsakter og først på et senere tidspunkt udbreder

sin aktiviteter til lande med hvilke EU har indgået stabiliserings- og associeringsaftaler (po-

tentielle kandidatlande). Fra dansk side vil man dog kunne acceptere, at kandidatlande og

lande med hvilke EU har indgået stabiliserings- og associeringsaftaler får mulighed for at

deltage i Agenturets aktiviteter allerede fra det tidspunkt, hvor Agenturet bliver operationelt.

Under forhandlingerne har man fra dansk side lagt vægt på, at Agenturet, herunder dets be-

styrelse og forretningsudvalg mv., i så vid udstrækning som muligt fremstår som uafhængigt,

ligesom man har lagt vægt på, at den videnskabelige kvalitet af Agenturets arbejde søges sik-

ret ved oprettelse af et videnskabeligt udvalg, der får til opgave at påse, at Agenturets rappor-

ter mv. lever op til almindelige videnskabelige standarder. Herudover har man fra dansk side

arbejdet for at Agenturet har et tæt samarbejde med relevante internationale organisationer,

herunder Europarådet, samt at Agenturet ikke blot kopierer det arbejde, der allerede pågår i

andre regier eller får karakter af en quasi-domstol. Fra dansk side har man endvidere lagt

vægt på, at Agenturet får et tæt, fleksibelt og operationelt samarbejde med det civile sam-

fund.

Fra dansk side kan man tilslutte sig Rådets Juridiske Tjenestes opfattelse, hvorefter der ikke

er hjemmel til at vedtage bestemmelser, der supplerer bestemmelsen i artikel 7 i TEU om

iværksættelse af foranstaltninger i tilfælde, hvor en medlemsstat krænker menneskerettighe-

derne. Fra dansk side vil man dog – under forudsætning af at Rådets Juridiske Tjeneste fin-

der, at der er hjemmel hertil – kunne acceptere en bestemmelse, der omhandler artikel 7 i

TEU, såfremt denne udformes således, at den alene beskriver Rådets mulighed for med

hjemmel i artikel 7 at beslutte at anmode uafhængige personer, herunder Agenturet, om bi-

stand.

Fra dansk side vil man, da det forekommer uhensigtsmæssigt ikke at tildele Agenturet kom-

petence i forhold til det politimæssige og strafferetlige samarbejde kunne tilslutte sig, at

Agenturet gives kompetence på området for det politimæssige og strafferetlige samarbejde i

afsnit VI (TEU).

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Samtlige medlemsstater er positivt indstillet over for forordningsforslaget, idet en række lan-

de dog finder, at Agenturet – i hvert fald i den indledende fase – bør koncentrere sig om

medlemsstaterne og kandidatlandene. Det er imidlertid vurderingen, at disse medlemsstater

vil kunne acceptere, at også tredjelande med hvilke, der er indgået stabiliserings- og associe-

ringsaftaler (potentielle kandidatlande), får mulighed for at deltage i Agenturets arbejde fra

det tidspunkt, hvor Agenturet måtte være operationelt.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

Herudover er der enighed om, at Agenturet ikke blot skal kopiere det arbejde, der allerede

pågår i andre fora, herunder navnlig i Europarådet, samt at Agenturet ikke skal behandle

klager over eller udtale sig om, hvorvidt medlemsstaternes nationale lovgivninger krænker

grundlæggende rettigheder.

En række medlemsstater har – under henvisning til at man deler Rådets Juridiske Tjenestes

opfattelse, hvorefter der ikke er hjemmel til at vedtage bestemmelser, der supplerer bestem-

melsen i artikel 7 – tilkendegivet, at man ikke kan acceptere en bestemmelse, der fastsætter,

at Agenturet skal spille en rolle i forhold til artikel 7 i TEU.

Der er efterhånden enighed om hovedlinierne i Agenturets struktur, og i den forbindelse er

der enighed om, at det er af afgørende betydning, at Agenturet fremstår som uafhængigt og

at et videnskabeligt udvalg skal indgå i Agenturets struktur med henblik på at søge at sikre

den videnskabelige kvalitet af Agenturets arbejde.

Endelig finder flere medlemsstater, at Agenturet også bør have kompetence i forhold til søjle

3-retsakter. Disse medlemsstater har bl.a. henvist til, at grundlæggende rettigheder i særlig

grad påkalder sig opmærksomhed inden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde.

En række medlemsstater har imidlertid taget undersøgelsesforbehold over for at tildele

Agenturet søjle 3-kompetence under henvisning til, at der er tvivl om, hvorvidt der i EU-

Traktatens afsnit VI er hjemmel til at tildele Agenturet kompetence for så vidt angår det po-

litimæssige og strafferetlige samarbejde.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til forordning og forslaget til rådsafgørelse er tillige med et nærhedsnotat og et

grundnotat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg

den 7. september 2005.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

5. EU-USA

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der ventes en redegørelse for status i forberedelserne til EU-USA-topmødet den 21. juni 2006 i

Wien.

2. Baggrund

I den formelle ramme for EU-USA-samarbejdet (New Transatlantic Agenda, NTA) forudses

afholdelse af årlige topmøder i troika-regi i skiftevis EU og USA. I år vil dette finde sted i

Wien 21. juni. Det transatlantiske forhold er generelt forbedret efter præsident George W.

Bush’s besøg i Europa i februar 2005 samt efter det vellykkede EU-USA topmøde den 20.

juni 2005.

3. Hjemmelsgrundlag

Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Forberedelserne af EU-USA-topmødet har kørt over de sidste par måneder dels internt i den

transatlantiske arbejdsgruppe (COTRA), dels i troika-regi forhold til de amerikanske for-

handlere. På det foreløbige grundlag er der lagt op til en drøftelse på topmødet af navnlig flg.

temaer:



Verdensomspændende fremme af fred, demokrati og menneskerettigheder



Tilvejebringelse af velstand og nye muligheder for borgere, herunder gennem energisikkerhed



Imødegåelse af sikkerhedsmæssige og andre globale udfordringer

Det østrigske formandskab har udarbejdet erklæringsudkast samt fremskridtsrapport på det

politiske område. På det økonomiske område har Kommissionen udarbejdet et udkast til

fremskridtsrapport fsva. de emner, der indgår i det særlige ’Initiativ til Fremme af Transat-

lantisk Økonomisk Integration og Vækst’, som blev vedtaget på EU-USA topmødet i 2005.

Disse tekster har været genstand for drøftelser dels med USA i troika-regi, dels mellem med-

lemslandene i den transatlantiske arbejdsgruppe. De amerikanske reaktioner på de europæi-

ske udspil er gået i retning af mere operative og fremadrettede, men også længere, topmøde-

tekster. ECOFIN ventes den 7. juni 2006 med udgangspunkt i Kommissionens præsentation

af fremskridtsrapporten på det økonomiske område – tillige at drøfte ECOFIN’s mulige bi-

drag til forberedelse af EU-USA topmødet.

Under ovennævnte tre brede temaer i erklæringsudkastet ligger behandling af en meget lang

række emner og problemstillinger. Blandt de emner, der har givet anledning til mest drøftel-

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

se, er samarbejde om fremme af demokrati og det tilknyttede landevalg samt kampen mod

terror og i den forbindelse spørgsmålet om menneskerettigheder. Dertil kommer energisik-

kerhed, hvor man fra amerikansk side har stillet forslag om vedtagelse af en Code of Con-

duct, krisestyring og Rusland. Endelig kommer det økonomiske område, hvor der fra ameri-

kansk side er stillet en lang række forslag af relativ konkret og fremadrettet karakter.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ej relevant

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder aktivt for en styrkelse af det transatlantiske samarbejde, herunder i EU-

USA-regi. I opløbet til det ekstraordinære EU-USA-topmøde den 22. februar 2005 udarbej-

dede Danmark et katalog med 39 konkrete forslag til en styrkelse af EU-USA-samarbejdet

inden for strategiske områder.

Fra dansk side har man i topmødeforberedelserne generelt kunnet støtte de fremlagte tekst-

udkast. De danske indspil har fremhævet behovet for en grundigere EU-USA koordinering

af synspunkter på udviklingen i bl.a. Rusland samt vigtigheden af koordination og tæt samar-

bejde med FN og NATO i bl.a. Balkan, Sudan, og Afghanistan. På energiområdet deler man

de fleste andre EU-lande den holdning om, at der er en fare for, at en ny Code of Conduct

på energiforsyningsområdet underminerer Energy Charter Treaty, der har bindende karakter,

og som derfor ses om et potentielt mere effektivt instrument.

De amerikanske indspil afspejler et generelt ønske om et mere handlingsorienteret og frem-

adrettet samarbejde, som også støttes fra bl.a. dansk side.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt EU-landene et bredt ønske om at styrke samarbejdet med USA.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

6. Det vestlige Balkan

Følger.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

7. Cuba

Følger.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

8. Irak

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Det ventes, at Rådet den 12.-13. maj 2006 vil drøfte dannelsen af en ny irakisk samlingsregering. Der for-

ventes vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

EU’s samlede engagement i Irak er under udbygning. Der er i efteråret 2005 undertegnet en

fælles erklæring om gennemførelse af en politisk dialog mellem EU og Irak. Beslutningen

vedr. oprettelsen af et EU-Kommissionskontor i Bagdad er under implementering. Desuden

er EU fortsat engageret i Iraks genopbygning, herunder retssikkerhed og respekt for menne-

skerettigheder via EUJUST LEX-retsstatsmissionen, hvis mandat medio april d.å. blev udvi-

det og forlænget med yderligere 18 måneder (1. juli 2006 – 31. december 2007). På rådsmø-

det (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 20.-21. marts 2006 besluttede Rå-

det at bemyndige Europa-Kommissionen til at åbne forhandlinger om en handels- og sam-

arbejdsaftale med Irak.

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 15.-16. maj 2006 ved-

tog Rådet rådskonklusioner, der bød forhandlingsgennembruddet i den politiske proces,

herunder udpegelsen af en præsident, en ny designeret premierminister og en parlaments-

formand, velkommen. Rådskonklusionerne gentog endvidere EU’s håb om en snarlig dan-

nelse af en bred samlingsregering samt bekræftede EU’s fortsatte engagement i Irak.

Irak fik den 20. maj d.å. den længe ventede samlingsregering under ledelse af premierminister

Nouri Al-Maliki.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med den politiske dialog mellem EU og Irak er at øge EU’s engagement i Irak,

herunder at støtte op om den igangværende politiske proces mod et sikkert, stabilt, samlet og

demokratisk Irak, hvor menneske- og politiske rettigheder holdes i hævd. EU/Irak-dialogen

skal endvidere underbygge de politiske fremskridt i Irak, som er fastsat under FN Sikker-

hedsrådsresolution 1546.

6. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side støtter man generelt et styrket EU-engagement, herunder videreførelsen af

den politiske dialog mellem EU og Irak. Danmark er tilfreds med den igangværende imple-

mentering af beslutningen om at oprette et EU-Kommissionskontor i Bagdad. Danmark

finder, at EU fortsat bør yde støtte til Irak for at sikre opretholdelse af retssikkerhed og re-

spekt for menneskerettigheder. I den forbindelse er der stor dansk tilfredshed med udvidel-

sen og forlængelsen af mandatet for EUJUST LEX-retsstatsmissionen. Endvidere stor dansk

tilfredshed med dannelsen af en irakisk samlingsregering den 20. maj d.å., der gør det muligt

at fokusere på en styrkelse og konkretisering af samarbejdet mellem EU og Irak.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger enighed om udbygningen af EU’s engagement fsva. Irak, herunder etablerin-

gen af et EU-Kommissionskontor i Bagdad samt forlængelsen af EUJUST LEX-

retsstatsmissionen til ultimo december 2007.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for råds-

mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 15.-16. maj 2006.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

9. Iran

Følger.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

10. Mellemøsten

Følger.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

11. (Evt.) WTO/DDA

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Frankrig har varslet muligvis at ville anmode om, at WTO sættes på dagsordenen afhængig af den konkrete

udvikling frem mod rådsmødet. Såfremt punktet kommer på, forventes Kommissionen at give en redegørelse

for status i forhandlingerne.

2. Baggrund

Stemningen i WTO-forhandlingerne kan karakteriseres som koncentreret og spændt, men

samtidig præget af betydelig usikkerhed med hensyn til, om det vil være muligt at nå et posi-

tivt resultat inden udgangen af juli som forudsat i Hongkong-ministererklæringen.

Ved mødet den 15. maj i WTO’s Generelle Råd beskrev generaldirektør Pascal Lamy for-

handlingerne som værende i det røde felt, men endnu ikke i det mørkerøde område, om end

man var tæt på den kritiske zone. Lamy var af den opfattelse, at det fortsat var muligt at nå et

resultat. Hans kontakter til og møder med medlemslandene havde bekræftet, at disse fortsat

følte en forpligtelse i forhold til runden og til hurtigt at opnå de nødvendige konkrete frem-

skridt. Generaldirektøren understregede imidlertid også, at jo længere tid der gik, desto større

blev risikoen for, at bestræbelserne på at afslutte forhandlingsrunden ville mislykkes.

Blandt Genève-forhandlerne i øvrigt er der meget forskellige opfattelser af udsigterne for

forhandlingerne. Der er enighed om, at det fortsat vil kunne lade sig gøre at opnå en positiv

afslutning af forhandlingerne, men også at det vil kræve en ganske betydelig indsats i de

kommende uger. Derudover er der væsentlige forskelle i vurderingerne af de forskellige for-

handlingsområder og af hovedaktørerne.

På det overordnede forhandlingsplan er fokus fortsat på en forhandlingstrekant bestående af

reduktion af intern landbrugsstøtte, hvor presset primært er på USA; øget markedsadgang

for landbrugsvarer, hvor i første række EU er i skudlinien; og markedsadgang for industriva-

rer, hvor krav primært rettes mod Brasilien og Indien samt i nogen grad Kina. Med hensyn

til markedsadgang – både for landbrugsvarer og for ikke-landbrugsvarer – vil hovedspørgs-

målet være, i hvilket omfang der opnås reelt øget markedsadgang. Afgørende herfor vil på

den ene side være, i hvilket omfang reduktioner i landenes bundne toldsatser slår igennem i

forhold til de anvendte toldsatser, og på den anden side i hvilket omfang medlemslande eller

grupper af lande gennem undtagelser kan friholde konkrete varer eller varegrupper fra mar-

kedsåbning. Der har gennem de seneste uger været intensive forhandlinger herom; men der

er fortsat ikke basis for en aftale om rammerne for afslutning af forhandlingerne om vare-

handel og liberalisering på landbrugsområdet, de såkaldte modaliteter.

Det store spørgsmål er, hvad der sker, hvis det i juni må konstateres, at forhandlingsfor-

mændene alligevel ikke er nået så langt, at det er muligt på det grundlag at lave et udkast til

beslutning. Mange sætter deres lid til, at Lamy i så fald vil ”tage sit ansvar” og i perioden

frem til udgangen af juli formulere sit forslag til en pakkeløsning.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Kommissionen ventes at informere om status for forhandlingerne.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Organisationer og NGO’er har løbende drøftelser indenfor rammerne af Beach Club-

samarbejdet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Kommissionen arbejder forsat på, at det endelige resultat af forhandlingerne i Doha-Runden

bliver så detaljeret og på alle områder substantielt som muligt. Denne linie støttes fra dansk

side. Det er således væsentligt for Danmark, at EU fortsat efter Hongkong-mødet påtager sig

et hovedansvar og spiller en ledende og konstruktiv rolle i at drive forhandlingerne fremad,

herunder særligt med sigte på at tilgodese de fattigste landes interesser og integration i ver-

densøkonomien.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til at arbejde for opnåelsen af et substantielt resultat i Runden.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering, herunder senest

forud for rådsmøder (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. og 29.

juli, 10.-11. oktober 2004, 7. november, 21.–22. november, 12.-13 december 2005, 30.-31.

januar, 20.-21. marts, og den 10.-11. april 2006.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

12. EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at godkende Formandskabets fremskridtrapport om udviklingen inden for EU’s Sikkerheds-

og Forsvarspolitik i første halvår af 2006. Rapporten indeholder også mandat for det kommende finske

formandskab. Danmark vil i lighed med tidligere år erindre om forsvarsforbeholdet.

2. Baggrund

Hvert formandskab fremlægger ved sin afslutning en rapport om udviklingen inden for

ESDP. Endvidere udarbejdes et mandat for det kommende formandskab.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

På rådsmødet forventes udenrigsministrene at godkende formandskabets fremskridtsrapport

om ESDP, som ventes forelagt Det Europæiske Råd den 15. juni 2006. Rapporten redegør

for de opnåede fremskridt i indeværende formandskabsperiode i første halvår af 2006 og

danner grundlag for arbejdet under det kommende finske formandskab.

Under det nuværende formandskab har ESDP’en fortsat sin udvikling. I første halvår af

2006 har EU således bl.a. iværksat den i november 2005 vedtagne ESDP-politimission i de

palæstinensiske selvstyreområder, truffet beslutning om militær støtte til FN’s indsats i Den

Demokratiske Republik Congo under de forestående valg samt udsendt et undersøgelseshold

(under dansk ledelse) til Kosovo med henblik på at se på rammerne for et evt. fremtidigt,

civilt ESDP-engagement. EU er endvidere fortsat til stede med ESDP-missioner på Balkan

og i Afrika og Asien.

På kapacitetssiden fortsætter udviklingen med at styrke evnen til hurtigt at kunne indsætte

militære styrker og civile bidrag i konfliktområder. På det militære område er fokus på EU’s

kampgrupper, som ventes at være fuldt operative fra 1. januar 2007, hvorefter EU til enhver

tid vil have 2 kampgrupper af gangen stående klar til indsættelse med kort varsel. På det civi-

le område arbejdes der ligeledes på hurtigere at kunne udsende observatører, politifolk og

retsstatseksperter.

Under det østrigske formandskab er der blevet arbejdet videre med civil-militær koordinati-

on. Fokus har været på koordination af EU’s indsats i felten. Arbejdet vil blive fortsat under

det finske formandskab, der ventes at fokusere på at udmønte de opstillede koncepter i kon-

krete missionsområder.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesmiljøet.

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det naturligt, at der i ESDP-rapporten opnås et ligevægtigt fokus i relation

til de civile og militære dele af ESDP.

Regeringen har støttet det østrigske formandskabs bestræbelser på at sikre øget koordination

mellem civile og militære midler inden for ESDP. Denne prioritet ventes fastholdt af det

kommende formandskab.

Regeringen har endvidere arbejdet for, at menneskerettighedsaspektet i højere grad indarbej-

des som element i ESDP, herunder i forbindelse med ESDP-missioner.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes at være enighed om rapporten.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for råds-

mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 15.-16. maj 2006.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

13. Partnerskabsaftale med Grønland

KOM(2006) 142 af 4. april 2006

Genoptryk af grundnotat.

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til en partnerskabsaftale mellem Grønland og EU. Partnerskabsaftalen

består af en såkaldt ”fælleserklæring” og et forslag til rådsafgørelse. Partnerskabsaftalens formål er at udvide

og styrke relationerne mellem Grønland og EU som stærkt ønsket fra Grønlands side. Aftalen skaber

grundlag for samarbejde på det økonomiske, finansielle, forskningsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle

område. Samarbejdet skal støtte sektorpolitikker inden for især uddannelse og træning, mineralske råstoffer,

energi, turisme og kultur samt forskning. Den økonomiske støtte fremskaffes ved overførsel af midler, der

hidtil er tilgået Grønland som betaling for fiskerirettigheder som krævet fra fællesskabets side.

2. Baggrund

Som konsekvens af Grønlands ændrede status inden for Rigsfællesskabet ønskede man efter

indførelse af hjemmestyre 1979 en ny status i forhold til EF. Under forhandlingerne op til

Grønlands udmeldelse af EF den 1. februar 1985 blev der opnået enighed om, at EF’s fiskeri

ved Grønland skulle reguleres ved en fiskeriaftale, og at EF skulle betale Grønland for de

fiskerirettigheder, der blev stillet til rådighed. Desuden blev Grønland optaget i EF’s OLT-

ordning (oversøiske lande og territorier).

Der er siden 2002 pågået et arbejde med at revidere de instrumenter, der regulerer forholdet

mellem EU og Grønland. De overordnede målsætninger for arbejdet har været at sikre



en fortsættelse af fiskerirelationen efter udløb af den nuværende fiskeriprotokol (ved

udgangen af 2006) men med lavere økonomisk kompensation som krævet af fællesska-

bet,



en udvidelse af samkvemmet mellem parterne ved indgåelse af en partnerskabsaftale,

samt at sikre



at Grønland i fremtiden vil modtage tilnærmelsesvis den samme årlige finansielle over-

førsel fra EU som i dag (42,8 mio. euro, som hidtil er blevet betalt via fiskeriprotokol-

len), ved at restbeløbet betales i medfør af partnerskabsaftalen.

For at forankre disse mål fik man fra dansk side vedtaget en erklæring på Rådsmødet (almin-

delige anliggender og eksterne forbindelser) den 24. februar 2003, som stiller Grønland i ud-

sigt, at Grønland også efter 2006 vil modtage tilnærmelsesvis den samme finansielle overfør-

sel som hidtil.

Den gældende fiskeriaftale udløber ved udgangen af 2006. Fiskeriaftalen bliver erstattet af en

ny fiskeriaftale, som forventes færdigforhandlet i maj eller juni d.å. Grønlands forbindelser

med EU efter 2006 vil således være reguleret af følgende fire instrumenter: (1) Den generelle

OLT-status med hjemmel i traktaten, (2) den generelle OLT-afgørelse, som udløber ved ud-

gangen af 2011, (3) den nye fiskeriaftale samt (4) det foreliggende forslag til partnerskabsafta-

le.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

I overensstemmelse hermed har Kommissionen nu fremlagt forslag til en partnerskabsaftale.

Forslaget til partnerskabsaftale består af to dele: En såkaldt ”fælleserklæring” og et forslag til

rådsafgørelse.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget til afgørelse har hjemmel i TEF art. 187, jf. art. 188, vedrørende OLT og skal ved-

tages af Rådet med enstemmighed. Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Rådets tilslutning til fælleserklæringen forudsættes at skulle ske ved enstemmighed.

4. Nærhedsprincippet

Da der er tale om EU’s indgåelse af en aftale med tredjepart, kan sagen ikke på tilfredsstil-

lende vis reguleres uden handling fra EU’s side. Nærhedsprincippet må således anses for

overholdt.

5. Formål og indhold

Forslaget til partnerskabsaftale har som mål at udvide relationerne mellem EU og Grønland

på andre områder end fiskeriområdet samt at sikre en bevaring af niveauet for den hidtidige

finansielle overførsel på en måde, der imødekommer fællesskabets ønske om mere transpa-

rens med hensyn til overførslernes grundlag. Aftalens to dele er nærmere beskrevet herun-

der.

Fælleserklæringen

Fælleserklæringen indgås af det grønlandske landsstyre og den danske regering på den ene

side og fællesskabet på den anden side. Erklæringen afstikker de generelle, politiske rammer

for partnerskabsaftale, fiskeriaftale og andre aftaler, som fremover måtte blive en realitet

mellem Grønland og EU. Fælleserklæringen fastslår således, at der i fremtiden skal være en

fiskeriaftale mellem parterne samt et samarbejde om en række andre emner. Erklæringen

indeholder en præambel, som beskriver de hidtidige relationer mellem parterne, et afsnit om

fælles målsætninger samt et afsnit om gennemførelsen af partnerskabet.

Det fremgår, at partnerskabets formål er at udbrede og styrke relationerne mellem Grønland

og EU, som bidrager til Grønlands udvikling, og således at der skabes basis for samarbejde

på det økonomiske, finansielle, forskningsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle områ-

de. Samarbejdet skal støtte sektorpolitikker inden for især uddannelse og træning, mineralske

råstoffer, energi, turisme og kultur samt forskning.

Fælleserklæringen fastslår, at

Grønlands interesse

i et udvidet samarbejde, udover fiskeri, består

inden for områderne uddannelse og arbejdsmarked, mineralske råstoffer, energi, turisme,

kultur samt klimaforskning. Endelig har Grønland selvsagt interesse i et fortsat samarbejde

for at sikre en videreførelse af den hidtidige finansielle støtte fra EU.

Fælleserklæringen fastslår, at

EU’s interesse

i et udvidet samarbejde er baseret på ønsket om at

bidrage til en bæredygtig udvikling af et OLT, geostrategiske hensyn samt muligheden for

samarbejde inden for forskning og udvikling vedrørende nordlige maritime ruter og Grøn-

lands eksklusive økonomiske zone, fiskeri, havmiljø, klimaændringer og alternative energikil-

der.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

Forslaget til rådsafgørelse

Selve det retlige instrument foreligger i form af en rådsafgørelse, hvis indhold definerer part-

nerskabet. Rådsafgørelsen har til hensigt at gennemføre fælleserklæringen for så vidt angår

fællesskabets del.

Det fremgår navnlig heraf, at EU’s finansielle støtte skal ske som budgetstøtte til de priorite-

rede områder på baggrund af et programdokument, som udformes af parterne i fællesskab.

Afgørelsen baner vej for udbetaling af budgetstøtte fra EU til Grønland i perioden 2007 til

2013 (samme periode som de finansielle perspektiver). Budgetstøtten foreslås som et fast

årligt beløb på 25 mio. euro. De finansielle midler vil komme fra budgettet (afsnit 4, politik-

område 21, kapitel 07, artikel 01 – Samarbejde med Grønland) og ikke fra Den Europæiske

Udviklingsfond, som normalt finansierer OLT-samarbejdet. I og med at de midler, der er

afsat til Grønland, altid er kommet fra budgettet (fiskeridelen), er der ikke tale om nogen

nyskabelse i den foreslåede finansiering. Grønland har aldrig fået midler fra OLT-

samarbejdet.

Det bemærkes, at det er første gang, Kommissionens stiller forslag om en samarbejdsaftale

med et enkelt OLT, som går ud over den eksisterende OLT-ordnings rammer.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres men vil blive orienteret.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget får ikke konsekvenser for dansk ret.

8. Forslaget konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet der også i forhold til

EU’s budget samlet er forudsat en udgiftsneutral løsning. Merudgifterne ved den foreliggen-

de rådsafgørelse på 25 mio. euro årligt fra 2007 (2004-prisniveau) er således med tillæg af

udgifterne ved den kommende fiskeriaftale forudsat tilnærmelsesvis at svare til den nuvæ-

rende finansielle overførsel til det grønlandske budget fra EU via den gældende fiskeriaftale

på samlet 42,8 mio. euro årligt. Forslaget forventes i forlængelse heraf heller ikke at medføre

konsekvenser for det grønlandske budget, da overførslen fra EU er forudsat tilnærmelsesvis

uændret. Forslaget får ingen samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekven-

ser for erhvervslivet og ingen væsentlige konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet,

ligestilling, miljø, sundhed eller forbrugerbeskyttelse.

9. Høring

Forslaget sendes ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er opmærksom på partnerskabs- og fiskeriaftalernes økonomiske betydning for

Grønland, idet EU’s betaling udgør 6% af Grønlands bruttonationalindkomst (3,3% af

BNP). Det grønlandske hjemmestyres holdning til forslaget er uforbeholdent positivt. Rege-

ringen arbejder for at bidrage til så positivt et resultat for Grønland som muligt.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været drøftet i arbejdsgrupperegi 16. og 23. maj d.å. og forventes behandlet på

Rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) 12. juni d.å. Der forventes

bred tilslutning til forslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

14. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse

1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførel-

sesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (”Komitologi”)

KOM (2004) 324

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte i 2004 et revideret forslag om ændring af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gen-

nemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. Forslaget primære formål var at tildele Europa-

Parlamentet forøgede beføjelser i kontrollen med Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Med-

lemslandene fandt dog ikke, at Kommissionens forslag udgjorde en tilfredsstillende løsning på forøget inddra-

gelse af Europa-Parlamentet, idet Kommissionens forslag samtidig indebar en svækkelse af Rådet. Formand-

skabet har derfor udarbejdet et forslag, hvormed der oprettes en ny fjerde komitéprocedure, en såkaldt kon-

trolprocedure, hvor både Europa-Parlamentet og Rådet får til opgave at udøve kontrol med – og kan blokere

for – alle de forslag til gennemførelsesforanstaltning, der er af en sådan karakter, at de hører under den nye

procedure, uanset hvilken udtalelse komitéerne måtte være fremkommet med. Det østrigske formandskab

sigter på en vedtagelse inden udgangen af det nuværende formandskab.

2. Baggrund

I medfør af EF-traktatens artikel 202 skal Rådet i de retsakter, det vedtager, tildele Kommis-

sionen beføjelser til at gennemføre de af Rådet udfærdigede forskrifter. Rådet kan opstille

visse nærmere vilkår for udøvelsen af disse beføjelser. Vilkårene for Kommissionens beføjel-

ser er fastsat ved Rådets afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for

udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. Afgørelsen benæv-

nes undertiden komitologiafgørelsen.

I 2002 fremsatte Kommissionen et forslag til ændringer af komitologiafgørelsen fra 1999

(KOM (2002) 719). Formålet med Kommissionens forslag var at opnå en afklaring af gen-

nemførelsesbeføjelsernes udøvelse og en ligestilling mellem Europa-Parlamentets og Rådets

kontrol af Kommissionens udøvelse af de gennemførelsesbeføjelser, den har fået tillagt. Der

blev aldrig indledt realitetsforhandlinger om forslaget i Rådet, idet der blandt medlemsstater-

ne var bred enighed om at afvente Konventet om Den Europæiske Unions Fremtids arbej-

de, hvori spørgsmålet om Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser også indgik.

Kommissionen hørte den 10. januar 2003 Europa-Parlamentet i henhold til artikel 202. Den

2. september 2003 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning

, hvorved det støttede Kom-

missionens forslag dog under forudsætning af, at Kommissionen tog hensyn til ni ændrings-

forslag. Kommissionen fremlagde et revideret forslag i 2004 (KOM (2004) 324), hvorved

Kommissionen accepterede en betydelig del af Parlamentets ændringsforslag. Der var dog

stadig enighed blandt medlemsstaterne om ikke at behandle forslaget, førend udfaldet af re-

geringskonferencen var kendt. Efter at medlemsstaterne blev enige om at godkende forfat-

ningstraktaten på Det Europæiske Råds møde den 17.-18. juni 2004, blev planerne om en

revision af vilkårene for Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser skrinlagt, da

T5-0352/2003, EU-Tidende, C 76 E af 25. marts 2004, s.82

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

der med forfatningstraktaten var lagt op til en mere grundlæggende reform af bestemmelser-

ne.

Det britiske formandskab besluttede i september 2005 at genåbne drøftelsen af forslaget,

hvilket til dels skyldtes et pres fra et flertal i Europa-Parlamentet, der i en række tilfælde hav-

de tilkendegivet ikke at ville forlænge delegationsbeføjelserne i eksisterende direktiver, hvis

ikke Rådet igangsatte en revision af vilkårene for Kommissionens udøvelse af gennemførel-

sesbeføjelser.

I drøftelserne blandt medlemslandene var der hurtigt bred enighed om, at Kommissionens

forslag ikke udgjorde en tilfredsstillende løsning på en øget inddragelse af Europa-

Parlamentet i forbindelse med kontrollen af Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbe-

føjelser. Drøftelserne har givet anledning til, at hovedelementerne i formandskabets kom-

promisforslag afviger betydeligt fra Kommissionens forslag.

Det østrigske formandskab sigter på en vedtagelse af en ny komitologiafgørelse under

østrigsk formandskab.

Folketingets Europaudvalg er den 10. november 2005 blevet orienteret om sagen ved

grundnotat. Sagen blev forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg den 7. april

2006.

3. Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag er fremsat i henhold til EF-traktatens art. 202, hvorefter Rådet træf-

fer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter udtalelse af Europa-

Parlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Da forslaget baserer sig direkte på EF-traktatens artikel 202, hvormed Rådet kan opstille

visse nærmere vilkår for udøvelsen af Kommissionens beføjelser til at gennemføre de af Rå-

det udfærdigede forskrifter, vurderes forslaget at være i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

5. Formål og indhold

Kommissionen har i forbindelse med fremsættelsen af det oprindelige forslag fra 2002 frem-

ført en række begrundelser for forslaget. For det første at der er et påtrængende behov for

en revision af komitologireglerne på de områder, hvor Europa-Parlamentet er medlovgiver i

medfør af artikel 251, idet Europa-Parlamentet for indeværende kun inddrages i proceduren

ved en indsigelsesret vedrørende gennemførelsesretsaktens lovlighed. For det andet er der

ifølge Kommissionen i de nuværende regler ingen klar adskillelse mellem den egentlige gen-

nemførelsesfase og kontrolfasen, hvilket giver anledning til en uklar adskillelse mellem den

udøvende og lovgivende magt. For det tredje medfører de nuværende regler ifølge Kommis-

sionen en risiko for blokering ved vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger.

På baggrund af forhandlingerne blandt medlemslandene har formandskabets kompromisfor-

slag bevæget sig en del i forhold til det oprindelige forslag. En nærmere beskrivelse af

Kommissionens oprindelige forslag findes i grundnotat oversendt til FEU den 10. november

2005 og gennemgås derfor ikke her i detaljer.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

Formandskabets forslag lader de eksisterende tre procedurer i Komitologiafgørelsen fra 1999

(rådgivningsproceduren, forvaltningsproceduren og forskriftsproceduren) stå uændrede. Der

oprettes en ny procedure (foreløbigt benævnt forskriftsprocedure med kontrol – i det føl-

gende blot kontrolproceduren), hvor Europa-Parlamentet tildeles forøgede beføjelser.

Den nye kontrolprocedure skal tages i anvendelse, når en basisretsakt, der er vedtaget i fælles

beslutningstagen med Europa-Parlamentet, foreskriver vedtagelse af generelle foranstaltnin-

ger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i retsakten, herunder ved at

lade visse sådanne bestemmelser udgå eller ved at udbygge den med tilføjelse af nye ikke-

væsentlige bestemmelser. I praksis vil det derfor primært være en delmængde af de sager, der

i dag behandles i forskriftsproceduren, der vil skulle behandles ved kontrolproceduren. Der-

udover vil også en række sager indenfor den finansielle sektor, som i dag behandles efter den

særlige såkaldte Lamfalussy-procedure, fremover også blive behandlet i den nye kontrolpro-

cedure.

I kontrolproceduren forelægger Kommissionen udvalget et udkast til de foranstaltninger, der

skal træffes. Udvalget udtaler sig om foranstaltningerne med det flertal, der gælder i trakta-

tens artikel 205, stk. 2 og 4 dvs. med kvalificeret flertal.

Hvis Kommissionens forslag er i overensstemmelse med kontroludvalgets udtalelse, sender

Kommissionen straks forslaget til Europa-Parlamentet og Rådet til kontrol. Europa-

Parlamentet (der træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmers stemmer),

og Rådet (der træffer afgørelse med kvalificeret flertal) kan modsætte sig

Kommissionens forslag, idet modstanden begrundes ved at tilkendegive, at Kommissionens

forslag indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i

basisretsakten, eller at udkastet ikke er foreneligt med formålet eller indholdet af

basisretsakten eller ikke overholder subsidiaritetsprincippet eller proportionalitetsprincippet.

Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet indenfor en frist på tre måneder har modsat sig forsla-

get, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. I så fald kan Kommissionen forelægge udval-

get et ændret udkast til foranstaltninger eller fremsætte et forslag til en retsakt i henhold til

traktaten. Hvis Rådet eller Europa-Parlamentet ikke har modsat sig forslaget inden for tre

måneder, vedtager Kommissionen forslaget.

Hvis Kommissionens forslag ikke er i overensstemmelse med kontroludvalgets udtalelse,

forelægger Kommissionen straks forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet.

Rådet træffer med kvalificeret flertal afgørelse inden for en frist på to måneder. Har Rådet

inden for denne frist modsat sig forslaget, vedtages forslaget ikke. I så fald kan Kommissio-

nen forelægge et ændret forslag for Rådet eller fremsætte et forslag til en retsakt i henhold til

traktaten.

Påtænker Rådet at vedtage de foreslåede foranstaltninger, eller har Rådet ikke truffet afgørel-

se inden for en frist på to måneder, kan Europa-Parlamentet – inden for en frist på fire må-

neder gældende fra tidspunktet for forelæggelsen, men dog først efter Rådets stillingtagen –

modsætte sig forslaget, idet det begrunder sin modstand med ovennævnte begrundelse.

Modsætter Europa-Parlamentet sig, vedtages forslaget ikke. I så fald kan Kommissionen fo-

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

relægge udvalget et ændret udkast til foranstaltninger eller fremsætte et forslag til en retsakt i

henhold til traktaten. Hvis Europa-Parlamentet ved udløbet af ovennævnte frist ikke har

modsat sig forslaget, vedtages forslaget.

De ovennævnte frister kan i basisretsakten forlænges med yderligere en måned, når foran-

staltningernes kompleksitet berettiger det, eller gøres kortere, når effektivitetshensyn beretti-

ger det.

Lovgiver kan endvidere i forbindelse med vedtagelsen af en basisretsakt give mulighed for, at

en hasteprocedure kan tages i anvendelse. Dette kan dog kun ske i de tilfælde, hvor kontrol-

proceduren i særlige hastetilfælde ikke kan overholdes. Såfremt forslaget er i overensstem-

melse med udvalgets udtalelse, kan Kommissionen i hasteproceduren straks vedtage forsla-

get og bringe foranstaltningerne i anvendelse. Såfremt forslaget ikke er i overensstemmelse

med udvalgets udtalelse, kan forslaget ikke vedtages. I de tilfælde, hvor udvalget har god-

kendt foranstaltningen, og foranstaltningen er bragt i anvendelse, har Europa-Parlamentet og

Rådet én måned til at modsætte sig de foranstaltninger, som Kommissionen har vedtaget,

idet de begrunder deres modstand med de tidligere nævne begrundelser. I så fald bortfalder

foranstaltningen. Såfremt det af særlige grunde er nødvendigt for beskyttelse af menneskers

sundhed eller sikkerhed eller for beskyttelse af miljøet, kan Kommissionen på midlertidig

basis opretholde foranstaltningerne, indtil en ny foranstaltning er trådt i stedet, idet Kom-

missionen dog er forpligtet til hurtigst muligt at fremsætte et nyt forslag til foranstaltning, der

kan afløse den afviste foranstaltning.

Der vil i tillæg blive udarbejdet en række erklæringer til udkastet til en ny komitologiafgørel-

se. Den nye procedure vil som udgangspunkt gælde fremadrettet dvs. for nye basisretsakter.

Der vil dog som led i en aftale med Europa-Parlamentet blive udarbejdet en liste over eksi-

sterende basisretsakter, der som en prioritet skal revideres med henblik op at bringe den nye

kontrolprocedure i anvendelse. Denne liste vil fremgå af en erklæring, som vil blive vedtaget

i tilknytning til den nye komitologiafgørelse. Derudover vil Kommissionen løbende kunne

stille forslag om at revidere eksisterende basisretsakter med henblik på at bringe den nye

kontrolprocedure i anvendelse. Derudover vil Kommissionen gennem anvendelse af sin van-

lige initiativret løbende kunne stille forslag om at revidere andre eksisterende retsakter.

Endelig har Kommissionen tilkendegivet at ville genbekræfte erklæring nummer tre fra Ko-

mitologiafgørelsen fra 1999, således at denne fortsat vil finde anvendelse på forskriftsproce-

duren og endvidere vil blive udstrakt til også at finde anvendelse på den nye kontrolprocedu-

re.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Da forslaget er fremsat i henhold til EF-traktatens artikel 202 skal Rådet træffe afgørelse ef-

ter udtalelse af Europa-Parlamentet. Kommissionens hørte således den 10. januar 2003 Eu-

ropa-Parlamentet. Den 2. september 2003 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, hvor-

ved det støttede Kommissionens forslag, dog forudsat at Kommissionen tog hensyn til ni

ændringsforslag. Kommissionen accepterede med fremsættelsen af det reviderede forslag en

betydelig del af Europa-Parlamentets ændringsforslag og Europa-Parlamentet kunne på den

baggrund støtte forslaget. Europa-Parlamentet er imidlertid efterfølgende kommet med en

række yderligere krav, som for indeværende forhandles mellem Rådet og Europa-

Parlamentet.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

Europa-Parlamentet har overfor formandskabet givet udtryk for, at man kan støtte formand-

skabets forslag.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag vurderes ikke at have nogen umiddelbare lovgivningsmæssige, stats-

finansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

9. Høring

Forslaget er ikke sendt i ekstern høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side finder man det generelt nødvendigt, at den demokratiske legitimitet forbundet

med Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser forbedres. Fra dansk side er det

af stor betydning, at der ikke samlet set sker en svækkelse af medlemslandenes og Rådets

politiske kontrol med Kommissionen, og at Kommissionen ikke som i det foreliggende

Kommissionsforslag fra 2004 skal kunne vedtage forslag til gennemførelsesforanstaltninger

på trods af indsigelse fra Rådet. I Kommissionens forslag fra 2004 kan man fra dansk side

heller ikke støtte forslaget om afskaffelse af forvaltningsproceduren, og at sager, der ifølge

den gældende komitologiafgørelse behandles i forvaltningsproceduren, dermed skulle over-

føres til rådgivningsproceduren. Fra dansk side kan man derfor støtte, at Kommissionens

vidtgående forslag til reform af komitologiprocedurerne ikke udgør grundlaget for forhand-

lingerne.

Fra dansk side finder man, at det vil udgøre en betydelig forbedring af komitologireglerne,

hvis lovgivers kontrol med Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser styrkes,

hvilket vurderes at være tilfældet med oprettelsen af en ny kontrolprocedure.

Fra dansk side finder man, at Europa-Parlamentets og Rådets kontrolbeføjelser bør styrkes

ved behandling af forslag til gennemførelsesforanstaltning, der i princippet kunne have været

vedtaget i fælles beslutningstagen, men som lovgiver har delegeret til behandling ved komi-

téprocedure, og som er fremsat i medfør af en basisretsakt, der er vedtaget i fælles beslut-

ningstagen. Fra dansk side vil man arbejde for, at Europa-Parlamentet og Rådet både vil

kunne udtale sig om forslag, der modificerer basisretsakten og forslag, der udfylder basisrets-

akten, hvor lovgiver gennem basisretsakten udtrykkeligt har delegeret disse beføjelser til be-

handling i komitéprocedure. Fra dansk side kan man støtte, at det udtrykkeligt fremhæves, at

væsentlige elementer ikke kan gennemføres ved komitéprocedure, men kun kan vedtages i

lovgivningsprocedure.

Fra dansk side finder man, at det vil udgøre en principiel væsentlig forbedring af komitologi-

reglerne, hvis alle forslag til gennemførelsesforanstaltning, fremsat i medfør af en basisrets-

akt vedtaget i fælles beslutningstagen, og som har en retlig karakter, der bevirker, at forslaget

kunne have været vedtaget i den fælles beslutningsprocedure, sendes til begge medlovgivere

– Europa-Parlamentet og Rådet – uanset hvilken udtalelse komitéen måtte være fremkom-

met med. Dermed vil forslag til gennemførelsesforanstaltning, som Rådet og Europa-

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

Parlamentet i fælles beslutningstagen i en basisretsakt har besluttet kan have karakter af lov-

givning, ikke længere kunne vedtages af Kommissionen alene på baggrund af forelæggelse

for komitéerne, men vil altid skulle sendes videre til lovgiverne med henblik på kontroludø-

velse.

Fra dansk side støtter man, at Europa-Parlamentet ligestilles mest muligt med Rådet i det

omfang, dette ikke er i strid med det traktatmæssige grundlag.

På trods af den store enighed blandt medlemslandene på arbejdsgruppeniveau om kun at

revidere de elementer i komitologiprocedurerne, der er strengt nødvendige for at tildele Eu-

ropa-Parlamentet forøgede beføjelser, finder man fra dansk side, at Kommissionen i føl-

somme sager herunder især sager, der berører beskyttelsesniveauet for menneskers, dyrs eller

planters sundhed eller sikkerhed, ikke skal kunne vedtage forslag, når et simpelt flertal i Rå-

det har udtalt sig imod.

Endelig vil man fra dansk side søge at fremme større åbenhed omkring komitéernes virke,

herunder på de områder, hvor Kommissionens komitologiregister kan forbedres.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er løbende ført forhandlinger om sagen mellem medlemsstaterne i Rådet samt mellem

Rådet og Europa-Parlamentet.

Drøftelser mellem medlemslande

Der er blandt de øvrige medlemslande bred tilslutning til formandskabets forslag. Kun

Danmark har gjort alvorlige indsigelser mod formandskabets forslag.

Rådets forhandlinger med Europa-Parlamentet

Drøftelserne om en revision af komitologireglerne blev genåbnet på foranledning af Europa-

Parlamentet, der i en række tilfælde i forbindelse med forhandlinger af basisretsakter i fælles

beslutningstagen stillede som krav, at delegationen af gennemførelsesbeføjelserne i basisrets-

akterne var tidsbegrænset. I en række tilfælde har Europa-Parlamentet tilkendegivet ikke at

ville forlænge delegationsbeføjelserne, hvis ikke Rådet igangsatte en revision af vilkårene for

Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. En tilbagekaldelses af delegationsbe-

føjelserne vil medføre væsentlige problemer for gennemførelse af EU-lovgivningen. Det

finansielle område, som reguleres gennem den såkaldte Lamfalussy-procedure, vil i særlig

grad blive berørt af et udløb af delegationen af gennemførelsesbeføjelser.

For at øge presset på Rådet har Europa-Parlamentets budgetudvalg besluttet ikke at frigive

midler til driften af komitéernes arbejde efter udløbet af finansieringen for første kvartal af

2006. Den manglende frigivelse af midler har betydet, at Kommissionen i andet kvartal af

2006 har oplevet komplikationer i forbindelse med afholdelse af en række planlagte møder i

udvalgene.

På trods af at Europa-Parlamentet i henhold til artikel 202 i Nice-traktaten formelt kun skal

udtale sig i forbindelse med fastlæggelsen af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennem-

førelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, er det en afgørende forudsætning for at opnå

en holdbar horisontal løsning på Europa-Parlamentets inddragelse i kontrollen med Kom-

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

missionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, at Europa-Parlamentet kan acceptere det

endelige udkast til afgørelse.

Europa-Parlamentet har overfor formandskabet givet udtryk for, at man kan støtte formand-

skabets forslag.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg den 7. april 2006.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

15. Udkast til fælles aktion til støtte for Det Internationale Atomenergiagenturs (IA-

EA’s) aktiviteter vedrørende nuklear sikkerhed og verifikation inden for rammen af

implementeringen af EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at vedtage en fælles aktion til støtte for IAEA’s aktiviteter vedrørende nuklear sikkerhed og

verifikation. I henhold til udkast til fælles aktion forudses et bidrag fra EU til IAEA på EUR

6.995.000 til finansiering af projektimplementering. Formandskabet vil sammen med den høje Repræsen-

tant til sin tid afrapportere til Rådet om implementeringen af den fælles aktion. Kommissionen fører finansiel

kontrol med implementeringen af den fælles aktion, som udløber 15 måneder efter vedtagelsen.

2. Baggrund

I lyset af en stigende trussel om spredning af masseødelæggelsesvåben, herunder bl.a. til ik-

ke-statslige aktører, vedtog Det Europæiske Råd i december 2003 EU’s strategi mod spred-

ning af masseødelæggelsesvåben. I den forbindelse blev risikoen for spredning af nukleare

masseødelæggelsesvåben eller materialer til brug for fremstilling heraf understreget. Det

fremgik endvidere af strategien, at EU skal anvende alle Unionens instrumenter, herunder

samarbejde med og finansiel projektstøtte til relevante internationale organisationer, til

fremme af strategiens målsætninger. Blandt andet som følge heraf har Rådet tidligere i hen-

holdsvis 2004 og 2005 vedtaget fælles aktioner til støtte for IAEA. Det foreliggende udkast

til fælles aktion skaber grundlag for støttebidrag til IAEA for 2006.

3. Hjemmelsgrundlag

Traktaten om den Europæiske Union, art. 14 (Fælles Aktion).

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet ventes at vedtage en fælles aktion til støtte for IAEA’s aktiviteter vedrørende nuklear

sikkerhed og verifikation. I henhold til udkast til fælles aktion forudses et bidrag fra EU til

IAEA på EUR 6.995.000 til finansiering af projektimplementering. For-

mål/projektområderne er følgende:



Styrkelse af national lovgivnings- og reguleringsmæssig kapacitet vedrørende sikker-

hed og kontrol omkring nukleare eller radiologiske materialer, herunder støtte til

gennemførelse af de nødvendige tiltag med henblik på at kunne tiltræde og imple-

mentere IAEA’s Safeguards- og Tillægsprotokolaftaler



Styrkelse af den fysiske beskyttelse af nukleart og radioaktivt materiale i forbindelse

med brug, lagring og transport, og af nukleare faciliteter generelt



Styrkelse af landes kapacitet til at opdage og reagere mod smugling af materialer med

relation til masseødelæggelsesvåben

Projekterne vil af IAEA blive gennemført i udvalgte lande i Sydøsteuropa, Centralasien,

Kaukasus, den mellemøstlige region samt i Afrika. Projekterne stemmer godt overens med

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

prioriteterne i ”EU’s Strategi for ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben” vedtaget af Det

europæiske Råd i december 2003 samt med bestemmelserne i Sikkerhedsrådsresolution 1540

af 28. april 2004 mod spredning af masseødelæggelsesvåben til ikke-statslige aktører. For-

mandskabet rapporterer sammen med Den Høje Repræsentant til Rådet om implementerin-

gen af den fælles aktion. Kommissionen fører finansiel kontrol med implementeringen af

den fælles aktion, som udløber 15 måneder efter vedtagelsen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen statsfinansielle eller administrative konsekvenser udover indvirkningen

på EU’s FUSP-budget. Forslaget medfører en udgift på EU’s allerede allokerede budget på

EUR 6.995.000 i 2006. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig

udgift ved den fælles aktion på ca. EUR 139.900 i 2006.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af udkast til fælles aktion.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er indtil videre konstateret enighed blandt medlemslandene om at vedtage udkast til fæl-

les aktion.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

16. Udkast til fælles aktion til støtte for gennemførelsen af Sikkerhedsrådsresolution

1540 inden for rammen af implementeringen af EU’s strategi mod spredning af mas-

seødelæggelsesvåben

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at vedtage en fælles aktion til støtte for FN-aktiviteter til fremme af gennemførelsen af Sikker-

hedsrådsresolution 1540 vedrørende ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben. I henhold til udkast til fælles

aktion forudses et bidrag fra EU til FN på EUR 195.000 til støtte til finansiering af regionale seminarer

om landenes implementering af resolution 1540. Formandskabet vil sammen med den høje Repræsentant

afrapportere til Rådet om implementeringen af den fælles aktion. Kommissionen fører finansiel kontrol med

implementeringen af den fælles aktion, som udløber 24 måneder efter vedtagelsen.

2. Baggrund

I lyset af en stigende trussel om spredning af masseødelæggelsesvåben, herunder bl.a. til ik-

ke-statslige aktører, vedtog Det Europæiske Råd i december 2003 EU’s strategi mod spred-

ning af masseødelæggelsesvåben. I den forbindelse blev risikoen for spredning af nukleare

masseødelæggelsesvåben eller materialer til brug for fremstilling heraf understreget. Det

fremgik endvidere af strategien, at EU skal anvende alle Unionens instrumenter, herunder

samarbejde med og finansiel projektstøtte til relevante internationale organisationer, til

fremme af strategiens målsætninger.

Et centralt element i den internationale indsats mod spredning af masseødelæggelsesvåben er

Sikkerhedsrådets resolution 1540 af den 28. april 2004, som primært retter sig mod ikke-

statslige aktører. Med henblik på at sikre en effektiv implementering nedsatte Sikkerhedsrå-

det en særlig komité, 1540-komitéen, til overvågning af medlemslandenes gennemførelse af

resolutionens bestemmelser. FN’s medlemslande har pligt til at rapportere til 1540-komitéen

om den nationale efterlevelse af resolution 1540. Som nuværende ikke-permanent medlem af

Sikkerhedsrådet har Danmark sæde i 1540-komitéen. 1540-komitéen yder en særlig indsats

over for regioner, hvor et stort antal lande endnu ikke har opfyldt deres rapporteringsforplig-

telser over for Sikkerhedsrådet. I den forbindelse planlægger FN-sekretariatet (Department

of Disarmament Affairs) at gennemføre regionale seminarer i bl.a. Asien, Afrika og Sydame-

rika. EU-støtten vil bidrage til finansiering af afholdelsen af de regionale seminarer.

3. Hjemmelsgrundlag

Traktaten om den Europæiske Union, art. 14 (Fælles Aktion).

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet ventes at vedtage en fælles aktion til støtte for FN’s (Department of Disarmament

Affairs) aktiviteter til fremme af gennemførelsen af Sikkerhedsrådsresolution 1540 vedrø-

rende ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben. I henhold til udkast til fælles aktion forud-

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

ses et bidrag fra EU til FN på EUR 195.000 til støtte for finansiering af regionale seminarer i

henholdsvis Asien, Afrika og Sydamerika. Formålene er følgende:



Styrkelse af vidensniveauet omkring de nationale krav relateret til at hindre spredning

af masseødelæggelsesvåben indeholdt i resolution 1540 samt generelt omkring reso-

lutionens vigtighed som ikke-spredningsinstrument



Styrkelse af landenes administrative kapacitet til at opfylde rapporteringsforpligtelser

over for Sikkerhedsrådets 1540-komité.

Formandskabet rapporterer sammen med Den Høje Repræsentant til Rådet om implemente-

ringen af den fælles aktion. Kommissionen fører finansiel kontrol med implementeringen af

den fælles aktion, som udløber 24 måneder efter vedtagelsen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen statsfinansielle eller administrative konsekvenser udover indvirkningen

på EU’s FUSP-budget. Forslaget medfører en udgift på EU’s allerede allokerede budget på

EUR 195.000 i 2006. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig ud-

gift ved den fælles aktion på ca. EUR 3.900 i 2006.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af udkast til fælles aktion.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er indtil videre konstateret enighed blandt medlemslandene om at vedtage udkast til fæl-

les aktion.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

17. Nybeskikkelse af Det Økonomiske og Sociale Udvalg for perioden 2006-2010

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

I Nice-traktaten er formuleringen vedrørende repræsentationen i Det Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU)

blevet ændret, således at det eksplicit fremgår, at også almindelige samfundsinteresser med baggrund i det

organiserede civilsamfund, herunder forbrugere, skal repræsenteres. De medlemmer, som beskikkes for peri

den 2006-2010, bliver de første, der udnævnes efter de nye regler i Nice traktaten, hvilket giver anledning til

at ændre sammensætningen af den danske delegation, således at den hidtidige fordeling fra 4-4-1 ændres til 3

3-3 og dermed ligelig repræsentation af arbejdsgiver, arbejdstager og andre interesser.

2. Baggrund

Mandatet for de nuværende medlemmer af Det Økonomiske og Sociale Udvalgs (ØSU) ud-

løber den 20. september 2006 og Rådssekretariatet har på den baggrund iværksat processen

for udnævnelsen af nye medlemmer for perioden 2006-2010.

I henhold til EF-traktatens artikel 259 beskikkes ØSU’s medlemmer for en periode af fire år

efter indstilling fra medlemslandene. Rådet vedtager med kvalificeret flertal den liste over

medlemmer, der er udarbejdet i overensstemmelse med hver medlemsstats indstilling, efter

at Rådet har indhentet udtalelse fra Kommissionen.

Ifølge EF-traktatens artikel 257 skal ØSU bestå af repræsentanter for de forskellige økono-

miske og sociale grupper i det organiserede civilsamfund, herunder navnlig for producenter,

landbrugere, fragtførere, arbejdstagere, handlende og håndværkere, liberale erhverv, forbru-

gere og almindelige samfundsinteresser.

Nice-traktaten ændrede ordlyden af artikel 257, således at ØSU ud over de grupper, som

hidtil har været nævnt (arbejdsgiver, arbejdstager og andre interessenter), også skal bestå af

repræsentanter for almindelige samfundsinteresser med baggrund i det organiserede civil-

samfund, herunder forbrugere.

Forbrugere nævnes eksplicit som en af de økonomiske og sociale grupper, der skal være re-

præsenteret i ØSU, hvilket understreger den betydning forbrugerinteresser tillægges, og som

medlemmerne af ØSU skal varetage efter den nye ordlyd af artikel 257.

I henhold til EF-traktaten høres ØSU af Rådet eller Kommissionen bl.a. indenfor følgende

områder: landbrug, transport, trans-europæiske net, statsstøtte, konkurrenceevne, forskning

og udvikling, social og arbejdsmarkedspolitik, beskæftigelse, ligestilling mellem køn, social-

fonden, uddannelse, erhverv og ungdom, folkesundhed og forbrugerbeskyttelse.

3. Hjemmelsgrundlag

Hjemmelsgrundlaget er EF-traktatens artikler 257, 258 og 259 om ØSU’s sammensætning,

antal af medlemmer og udnævnelse, samt udnævnelsesproceduren.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

5. Formål og indhold

Danmark har 9 medlemmer i ØSU. Den daværende regering besluttede i november 1972, at

de følgende organisationer skulle repræsenteres i ØSU. Arbejdsgiverinteresser: 4 medlemmer

(Dansk Arbejdsgiverforening, Det Danske Handelskammer, Dansk Industri samt Land-

brugsrådet), arbejdstagerinteresser: 4 medlemmer (FTF, LO (med to medlemmer), samt Ar-

bejderbevægelsens Erhvervsråd), samt andre interesser: 1 medlem (Forbrugerrådet). Denne

sammensætning er siden da blevet fastholdt af skiftende regeringer.

De medlemmer, som beskikkes for perioden 2006-2010, bliver de første, der udnævnes efter

de nye regler i Nice traktaten, hvilket er en god anledning til, at man fra dansk side tager den

hidtidige fordeling op til overvejelse.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

9. Høring

De organisationer (FTF, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, LO, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Industri, Landbrugsrådet, HTS-i og Forbrugerrådet), som hidtil har været ud-

peget af regeringen til at indstille medlemmer til ØSU, er blevet hørt.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det på ovenstående baggrund hensigtsmæssigt at ændre den hidtidige for-

deling fra 4-4-1 til 3-3-3, således at der fra regeringens side udnævnes tre medlemmer til hver

af grupperne indenfor ØSU.

Dermed repræsenteres gruppen af andre interesser på lige fod med grupperne for arbejdsgi-

ver og arbejdstager interesser, hvilket er i overensstemmelse med den ændring af sammen-

sætningen af ØSU, som følger af Nice-traktaten, hvor det organiserede civilsamfund blev

tillagt større vægt end tidligere, samt med den samlede fordeling af medlemmerne i ØSU

blandt de tre grupper, hvor grupperne er af næsten samme størrelse.

Med henblik på at inddrage arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer i udmøntningen af

ovenstående ændring har regeringen anmodet de i perioden 2002-2006 udpegede organisati-

oner for arbejdsgiver- og arbejdstagerinteresser om internt indenfor hver gruppe at finde en

løsning på reduktionen på et medlem i deres gruppe. En løsning kunne indebære en rotati-

onsording. Det bemærkes, at det ikke umiddelbart er praktisk muligt at udskifte medlemmer

indenfor de enkelte mandatperioder, men det vil være muligt blandt organisationerne at ind-

gå aftaler om fremtidige mandatperioder.

Ændringen til 3-3-3 fordeling af medlemmer blandt grupperne i ØSU vil give to yderligere

pladser i gruppen for andre interesser.

Rådsmøde nr. 2736+2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12-13/6-06

Der findes en lang række organisationer, der repræsenterer interesser, som er relevante for

de områder, hvor ØSU høres, og derfor kan høre under almindelige samfundsinteresser, jf.

artikel 257 i EF-traktaten.

Regeringen vil lægge vægt på, at det er en ikke statslig organisation, som komplementerer de

øvrige organisationer, samt at det er en paraplyorganisation indenfor et af de områder, hvor

ØSU høres, således at der sikres en bred repræsentation af sociale interesser.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ikke direkte relevant, idet det er op til de enkelte lande selv at indstille egne medlemmer af

ØSU, jf. artikel 259 i EF-traktaten. Det bemærkes, at en række lande ligesom Danmark vil

ændre sammensætningen af medlemmer i ØSU. Andre lande forventes at fastholde deres

nuværende sammensætning, hvoraf en del allerede har repræsentation af egentlige NGO’er.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.