Europaudvalget 2005-06, Det Udenrigspolitiske Nævn 2005-06, Forsvarsudvalget 2005-06, Udenrigsudvalget 2005-06
2736+2737 - almindelige anl. Bilag 4, UPN Alm.del Bilag 115, FOU Alm.del Bilag 166, URU Alm.del Bilag 198
Offentligt
287251_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0
Den 7. juni 2006
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 12.-13. juni 2006
Supplerende samlenotat
18. Forslag til Rådets forordning om etablering af et førtiltrædelsesinstrument
19. Forslag til forordning om et finansinstrument for stabilitet
20. Forslag til forordning om etablering af et Europæisk Nabo- og
Partnerskabsinstrument
21. Eventuelt
(side 2)
(side 5)
(side 8)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
287251_0002.png
2
18. Forslag til Rådets forordning om etablering af et førtiltrædelsesinstrument
KOM-dokument (2004) 627
Nyt notat
1. Resumé
Førtiltrædelsesinsstrumentet tilsigter at etablere ét instrument for førtiltrædelsesbistand med henblik på fra 1.
januar 2007 at afløse en række nuværende bistandsinstrumenter. Den væsentligste nyskabelse ved forslaget er,
at kandidatlande og potentielle kandidatlande samles under ét bistandsinstrument med det primære formål at
forberede landene på medlemskab, om end der inden for instrumentet fastholdes en klar adskillelse mellem de to
landegrupper.
2. Baggrund
Kommissionens forslag til Rådsforordning (rammeforordning) tilsigter at etablere ét instrument
for førtiltrædelsesbistand (Instrument for Pre-Accession Assistance - IPA), som et af de af
Kommissionen foreslåede nye instrumenter for ekstern bistand under de finansielle
perspektiver 2007-2013 (KOM(2004)626 final)). Det overordnede mål er en ny og forenklet
politisk og administrativ struktur for Fællesskabets bistands- og samarbejdsprogrammer.
Rammeforordningen forudses at finde anvendelse fra 1. januar 2007 og vil da afløse en række
nuværende bistandsinstrumenter, herunder PHARE (instrumentet for bistand til Central- og
Østeuropa), forordningen vedrørende Tyrkiet, og CARDS (instrumentet for bistand til vestlige
Balkan, der under alle forhold udløber d. 31. december 2006). Rammeforordningen vil skulle
suppleres med gennemførelsesbestemmelser.
Forslaget indgår i pakken af fire nye instrumenter på det eksterne område, som Kommissionen
har foreslået i forbindelse med de finansielle perspektiver 2007-2013. De afløser det nuværende
store antal ad hoc-prægede geografiske og tematiske instrumenter, som EU har trukket på i
forbindelse med udførelsen af de eksterne indsatser. Udover Førtiltrædelsesinstrumentet drejer
det sig om 1) EU’s naboskabs- og partnerskabsinstrumentet, 2) Stabilitetsinstrumentet og 3)
Bistand og økonomisk samarbejde i forhold til tredje lande.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i TEF art 181 (a), der indebærer vedtagelse af Rådet ved enstemmighed
efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet.
4. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en fælles indsats på EU-plan, der langt overstiger, hvad de enkelte lande ville
kunne have gennemført alene, vurderes nærhedsprincippet at være overholdt.
5. Formål og indhold
Forslagets væsentligste nyskabelse er, at kandidatlande (som udgangspunkt Tyrkiet, Kroatien og
FYROM/Makedonien) og potentielle kandidatlande, dvs. de øvrige Vestbalkan-lande med et af
EU gentagne gange bekræftet medlemskabsperspektiv - Serbien og Montenegro, Bosnien-
Hercegovina, og Albanien - samles under ét bistandsinstrument. Inden for instrumentet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
287251_0003.png
3
fastholdes dog en klar adskillelse mellem de to landegrupper. Et potentielt kandidatland kan
kun opnå kandidatstatus ved en Rådsbeslutning.
Under den overordnede målsætning om forberedelse af kommende EU-medlemskab er
indsatsområderne for både kandidatlande og potentielle kandidatlande følgende: Styrke
demokratiet, retssikkerheden, reformer af den offentlige administration, økonomiske reformer,
respekt for menneskerettigheder og mindretalsrettigheder, civilsamfundet, forsoning, støtte til
regionalt og grænseoverskridende samarbejde. Hertil kommer specifikt for kandidatlande
vedtagelse og implementering af EU’s fælles lov- og regelsæt samt forberedelse af deltagelse i
EU’s fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitik. For potentielle kandidatlande omfattes
specifikt bistand til gradvis tilpasning til EU’s fælles lov- og regelsæt samt social, økonomisk og
territorial udvikling, herunder fx infrastruktur.
Førtiltrædelsesinstrumentet opererer med 5 komponenter ved planlægning og gennemførelse:
1. Overgangsbistand og institutionsopbygning, der omfatter opfyldelse af de
tiltrædelsesrelaterede kriterier nævnt ovenfor generelt. Koordinationen og
sammenhængen mellem alle bistandskomponenterne er en del af denne komponent.
2. Regionalt og grænseoverskridende samarbejde. Denne komponent støtter
grænseoverskridende aktiviteter mellem hhv. modtagerlande indbyrdes samt
modtagerlande og medlemsstater, men også modtagerlandenes deltagelse i internationale
og interregionale programmer omfattende både medlemsstater og tredje lande styret af
andre instrumenter (f.eks. Nabo- og Partnerskabsinstrumentet).
3. Regional udvikling (forberedelse til deltagelse i samhørighedspolitikken). Målet med
denne bistand er, at modtagerlandene tilnærmer sig struktur- og
landområdeudviklingsfondenes (rural development funds) praksis mest muligt.
4. Udvikling af menneskelige ressourcer. Målet med denne komponent er særligt at
forberede kandidatlandene til deltagelse i den europæiske socialfond, som er en del af
den EU’s beskæftigelsesstrategi, under EU’s samhørighedspolitik.
5. Udvikling af landområder til forberedelse af landbrugsudvikling og
landområdeudvikling, hvor målet særligt er at forberede kandidatlandene til
gennemførelsen af EU’s fælles landbrugspolitik og hertil knyttede politikker.
Kandidatlandene vil kunne modtage bistand under alle komponenterne. De potentielle
kandidatlande vil modtage bistand under komponent 1.Begge landegrupper vil dog også kunne
modtage bistand under komponent 2 og dermed mulighed for deltagelse i grænseoverskridende
og regionalt samarbejde, også i samarbejde under det nye Nabo- og Partnerskabsinstrument.
Kommissionen etablerer flerårige vejledende rammeaftaler med fordeling af midler efter
komponent og modtagerland, eller tema hvor relevant, som skal gennemgås årligt.
Kommissionen informerer Europa-Parlamentet og Rådet herom. For kandidatlande baseres
bistanden særlig på Tiltrædelsespartnerskaberne, mens den for potentielle kandidatlande særligt
baseres på de med landene etablerede Europæiske Partnerskaber.
Modtagerlandet er forpligtet til at overholde fundamentale principper om demokrati,
retssikkerhed, menneskerettigheder, mindretalsrettigheder. Respekteres disse principper ikke,
eller lever et modtagerland ikke op til forpligtelserne indeholdt i det relevante Partnerskab, eller
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
gør det ikke fremskridt med opfyldelse af tiltrædelseskriterierne, kan Rådet ved kvalificeret
flertal på forslag fra Kommissionen træffe passende skridt vedrørende bistanden.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Førtiltrædelsesinstrumentet har sammen med de øvrige elementer i pakken af nye instrumenter
på det eksterne område været genstand for flere drøftelser i Europa-Parlamentets
Udenrigsudvalg. Sagen forventes på dagsordenen for plenarsamlingen i juni.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Der er alene statsfinansielle konsekvenser som følge af udgifterne på EUI's budget. I
forlængelse af den samlede aftale om EU's budget 2007-13 forventes en samlet økonomisk
ramme på 10.587 mio. euro (2004-priser) for perioden 2007-13. Den danske bidragsandel til
EU udgør knap 2 % heraf, svarende til knap 1,6 mia. kr. over perioden.
9. Høring
Forslaget har ikke været sendt i ekstern høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter oprettelsen af et førtiltrædelsesinstrument, der samler de eksisterende
førtiltrædelsesinstrumenter under ét instrument for både kandidatlande og potentielle
kandidatlande.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er enighed mellem medlemsstaterne. Der er dog stadig tvivl om, hvorvidt der vil blive
udskilt et særskilt tværgående Menneskerettighedsinstrument dækkende alle de eksterne
finansielle instrumenter, hvilket kan støttes fra dansk side.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Førtiltrædelsesinstrumentet har ikke tidligere været forelagt FEU, men selve pakken om de
finansielle perspektiver har været forelagt FEU gentagne gange og den 9. juni 2005 til
forhandlingsoplæg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
287251_0005.png
5
19. Forslag til forordning om et finansinstrument for stabilitet
(”stabilitetsinstrumentet”)
KOM-dokument (2004)630
Nyt notat.
1. Resumé
Stabilitetsinstrumentet er et nyt instrument, hvis hovedformål er at gøre Fællesskabet i stand til at agere hurtigt
og koordineret i krisesituationer eller i situationer, der truer med at udvikle sig til en krise. Instrumentet skal
således være med til at bygge bro frem til det tidspunkt, hvor mere traditionel bistand under de øvrige eksterne
instrumenter kan bringes i anvendelse.
2. Baggrund
Som led i forenklingen af samarbejdsinstrumenter på det eksterne område under EU-budgettets
kategori 4 vil Stabilitetsinstrumentet danne grundlag for Fællesskabets arbejde for at bidrage til
stabilitet i krisesituationer eller i situationer, der truer med at udvikle sig til en krise. Hensigten
er navnlig at sikre, at Fællesskabet i sådanne situationer har et enkelt instrument, der kan
anvendes, indtil normal bistand under de mere traditionelle instrumenter (Naboskab, Udvikling
og Førtiltrædelse) kan bringes i anvendelse. Instrumentet skal komplettere og vil i et vist
omfang understøtte den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i en krisesituation.
Et særtræk ved stabilitetsinstrumentet er således, at størstedelen af midlerne vil skulle anvendes
netop i krisesituationer, og at beslutningsprocedurerne i den forbindelse som hovedregel ikke
vil være de traditionelle komitologiprocedurer, men et lettere og mere politisk
informationssystem, der skal sikre hurtigere og mere fleksibel ageren. Modsat de øvrige
eksterne instrumenter er Stabilitetsinstrumentet et helt nyt instrument, der ikke som de øvrige
samler en række eksisterende eksterne instrumenter. Stabilitetsinstrumentet er dog baseret på en
overførsel af en række stabilitetsorienterede aktiviteter under eksisterende forordninger,
fusioneret med den eksisterende Rapid Reaction Mechanism. Stabilitetsinstrumentet går ind i et
område, der ligger i grænselandet mellem traditionelle fællesskabsforanstaltninger og
foranstaltninger, der normalt gennemføres under traktatens afsnit 5 vedr. den fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik. Af samme grund er der under forhandlingerne sket en vis indsnævring af
instrumentets rækkevidde for at for at undgå overlap i forhold til og sikre sammenhæng med
aktiviteter under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Forslaget indgår i pakken af fire nye instrumenter på det eksterne område, som Kommissionen
har foreslået i forbindelse med de finansielle perspektiver 2007-2013. De afløser det nuværende
store antal ad hoc-prægede geografiske og tematiske instrumenter, som EU har trukket på i
forbindelse med udførelsen af de eksterne indsatser. Udover Stabilitetsinstrumentet drejer det
sig om 1) Førtiltrædelsesbistand, 2) EU’s naboskabs- og partnerskabsinstrumentet og 3) Bistand
og økonomisk samarbejde i forhold til tredje lande.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 179 (1) og 181a , der indebærer vedtagelse med
kvalificeret flertal og fælles beslutningstagen i forhold til Europa-Parlamentet.
4. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en fælles indsats på EU-plan, der langt overstiger hvad de enkelte lande ville
kunne have gennemført alene, vurderes nærhedsprincippet at være overholdt.
5. Formål og indhold
Stabilitetsinstrumentet skal danne grundlag for Fællesskabets mulighed for at agere hurtigt og
koordineret for at bidrage til stabilitet samt til at håndtere mere langsigtede globale og
transnationale trusler, der ikke kan håndteres inden for rammerne af de øvrige instrumenter.
Fokus er på følgende nærmere definerede målsætninger:
I krisesituationer eller i situationer, der truer med at udvikle sig til en krise: At bidrage til
stabilitet ved at yde en effektiv reaktion, der kan bevare, etablere eller genetablere de
nødvendige vilkår for en normal implementering af Fællesskabets udviklings- og
samarbejdspolitikker. Indsatsområder inkluderer bl.a. støtte til mægling, tillidsskabende
foranstaltninger, dialog og forsoning; støtte til udvikling af demokratiske og pluralistiske
statsinstitutioner; støtte til interimsadministrationer og international og nationale
domstole; støtte til genetablering af infrastruktur samt til forskellige foranstaltninger
vedr. landminer, lette våben og håndvåben samt til fremme af menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder.
Under stabile vilkår: At bidrage til at opbygge kapacitet mhp. at håndtere specifikke
destabiliserende globale og transregionale trusler samt sikre et beredskab til at håndtere
krisesituationer. Indsatsområderne inkluderer bl.a. støtte til imødegåelse af
grundlæggende udfordringer for retssikkerheden i tredjelande, herunder organiseret
kriminalitet, smugling og terrorisme samt fremme af nuklear sikkerhed og
kapacitetsopbygning i forhold til bl.a. internationale, regionale og sub-regionale
organisationer.
Stabilitetsinstrumentet står således centralt i at give EU en styrket global rolle.
Stabilitetsinstrument vil medvirke til en bedre sammenhæng mellem krisestyringsindsatser og
langsigtede bistandsprogrammer og kan dermed bidrage til en mere effektiv reetablering af
normaltilstande i postkrisesituationer. Samtidig vil instrumentet kunne bidrage til at skabe større
sammenhæng mellem EU’s mellemstatslige og de kommunautære indsatser. Instrumentet kan
geografisk dække alle tredjelande.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Stabilitetsinstrumentet har været genstand for flere drøftelser i Europaparlamentets
udenrigsudvalg. Sagen forventes på dagsordenen for plenarsessionen i juni.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
Der er alene statsfinansielle konsekvenser som følge af udgifterne på EU's budget. I forlængelse
af den samlede aftale om EU's budget 2007-13 forventes en samlet økonomisk ramme på
10.587 mio. euro (2004-priser) for perioden 2007-13. Den danske bidragsandel til EU udgør
knap 2 % heraf, svarende til knap 1,6 mia. kr. over perioden.
9. Høring
Forslaget har ikke været sendt i ekstern høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter oprettelsen af et finansieringsinstrument for stabilitet, der kan gøre
Fællesskabet i stand til at agere hurtigt og koordineret i krisesituationer eller i situationer, der
truer med at udvikle sig til en krise.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er enighed mellem medlemsstaterne. Der er dog stadig tvivl om, hvorvidt der vil blive
udskilt et særskilt tværgående Menneskerettighedsinstrument dækkende alle de eksterne
finansielle instrumenter, hvilket kan støttes fra dansk side.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Finansieringsinstrumentet for stabilitet har ikke tidligere været forelagt FEU, men selve pakken
om de finansielle perspektiver har været forelagt FEU gentagne gange og den 9. juni 2005 til
forhandlingsoplæg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
287251_0008.png
8
20. Forslag til forordning om etablering af et Europæisk Nabo- og
Partnerskabsinstrument
KOM-dokument (2004) 628
Nyt notat.
1. Resumé
Forordningen om det Europæiske Nabo- og Partnerskabs-instrument indgår blandt de nye eksterne
instrumenter foreslået af Kommissionen til styrkelse og effektivisering af EU i rollen som ekstern aktør,
herunder i Unionens naboområde. Der ventes ikke på rådsmødet en specifik drøftelse af forordningen, da
drøftelser mellem Råd, Kommission og Parlament fortsætter med henblik på samlet vedtagelse af de nye eksterne
instrumenter.
2. Baggrund
Til understøttelse af Naboskabspolitikken, der omfatter de nye nabolande mod øst, det sydlige
Kaukasus og Middelhavslandene, har Kommissionen stillet forslag om et overordnet finansielt
instrument, det Europæiske Nabo- og Partnerskabsinstrument ENPI. Der er tale om et nyt
dynamisk finansielt instrument, der afløser flere eksisterende instrumenter, først og fremmest
TACIS og MEDA, med henblik på fortsættelse og styrkelse af reformstøtten til EU’s sydlige og
østlige nabolande under ét budget og regelsæt. Rusland er ikke en del af Naboskabspolitikken,
men vil være omfattet af Naboskabsinstrumentet.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 179 og artikel 181a, der indebærer vedtagelse med
kvalificeret flertal og fælles beslutningstagen i forhold til Europa-Parlamentet.
4. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en fælles indsats på EU-plan, der langt overstiger hvad de enkelte lande ville
kunne have gennemført alene, vurderes nærhedsprincippet at være overholdt.
5. Formål og indhold
I overensstemmelse med den reform-orienterede filosofi bag Naboskabspolitikken, er det
hensigten, at det Europæiske Nabo- og Partnerskabsinstrument skal stimulere, fastholde og
belønne reformer i EU’s nabolande. Ved at bistå EU’s nabolande med at gennemføre
økonomiske, sociale, retlige og politiske reformer, er det hensigten, at det Europæiske Nabo- og
Partnerskabsinstrument vil bidrage til at skabe en zone af stigende velstand, stabilitet og
sikkerhed langs EU’s grænser, samtidigt med at disse lande tilbydes tættere politiske bånd og
elementer af økonomisk integration med EU.
Det Europæiske Nabo- og Partnerskabsinstrument vil, i lighed med de instrumenter det afløser,
støtte gennemførelse af programmer i samarbejde med hvert enkelt naboland, eller mellem flere
nabolande inden for rammerne af regionalt samarbejde. Videre forudses visse tematiske
programmer fælles med andre eksterne instrumenter, især et program vedrørende
menneskerettigheder og et program vedrørende migrationsspørgsmål, der vil få en høj prioritet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
Videre vil Naboskabsinstrumentet støtte grænseoverskridende samarbejde mellem EU-lande og
partnerlande gennem samfinansiering mellem EU’s Strukturfonde og Naboskabsinstrumentet,
en nyskabelse der forventes at forenkle og effektivisere denne samarbejdsform. Som følge af
EU’s udvidelse i 2004 vil Danmark ikke længere kunne deltage i egentligt grænseoverskridende
samarbejde, men det eksisterende samarbejde mellem landene omkring Østersøen vil blive
fortsat i form af et særligt Østersø-program, i hvilket Danmark vil kunne deltage.
Hvad angår programmeringen af bistand lagde Kommissionen i sit forslag op til en procedure,
der ville give medlemsstaterne mindre indflydelse på godkendelsen af programmer i forhold til
den procedure, der anvendes under de nuværende programmer TACIS og MEDA
(forvaltningsproceduren). Efter ønske fra et overvejende flertal af medlemslande vil
godkendelse af programmer imidlertid som hidtil skulle ske ved forvaltningsproceduren, der
indebærer, at Kommissionen forelægger forslag for et udvalg bestående af medlemsstater, der
udtaler sig med kvalificeret flertal. Hvis forslaget ikke er i overensstemmelse med udvalgets
udtalelse, sendes forslaget til Rådet, der med kvalificeret flertal kan træffe anden afgørelse.
Formandskabet har modtaget et stort antal ændringer fra Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg.
Formandskabet og Rådet har drøftet disse på en række trialog møder med Europa-Parlamentets
Udenrigsudvalg. På dette grundlag har Formandskabet på Rådets vegne udarbejdet en
kompromistekst, og der ser nu ud til at være enighed om de vigtigste punkter. Det bør dog
bemærkes,
at
parlamentets
Udviklingsudvalg
under
trialogen
vedrørende
Udviklingsinstrumentet har fremsat forslag, der, såfremt de godkendes, vil have konsekvenser
også for Naboskabsinstrumentet (forslag om omdannelse af tværgående tematiske programmer
til egentlige separate instrumenter) .
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Den 6. maj 2006 afgav Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg "Betænkning om forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om almindelige bestemmelser om oprettelse af et
europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument",
(KOM(2004)0628 - C6-0129/2004 -
2004/0219(COD))
.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Der er alene statsfinansielle konsekvenser som følge af udgifterne på EU's budget. I forlængelse
af den samlede aftale om EU's budget 2007-13 forventes en samlet økonomisk ramme på
10.587 mio. euro (2004-priser) for perioden 2007-13. Den danske bidragsandel til EU udgør
knap 2 % heraf, svarende til knap 1,6 mia. kr. over perioden.
9. Høring
Forslaget har ikke været sendt i ekstern høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
Regeringen støtter oprettelsen af et nyt finansielt Europæisk Nabo- og Partnerskabsinstrument,
der vil medføre styrkelse og forenkling af bistanden til reformprocessen i EU’s nabolande og
bidrage til styrkelse af relationerne mellem EU og disse, og mellem landene indbyrdes.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
På grundlag af drøftelser i rådsregi og trialogen med Europaparlamentet er der enighed mellem
medlemsstaterne.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det Europæiske Nabo- og Partnerskabsinstrument har ikke tidligere været forelagt FEU, men selve
pakken om de finansielle perspektiver har været forlagt FEU gentagne gange og den 9. juni 2005 til
forhandlingsoplæg.