Europaudvalget 2005-06
2739 - landbrug og fiskeri Bilag 5
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1. Kontoret for europapolitik og internationale anliggender / MLFN
Den 23. juni 2006
FVM 367
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006
1. Meddelelse om EU's handlingsplan for skovbrug
Rådet havde en indledende udveksling af synspunkter om Kommissionens meddelelse om en EU-
handlingsplan for skovbrug. Rådet gav generel støtte til handlingsplanen, som Rådet henviste til
videre behandling i CSA (Specialkomitéen for landbrug).
2. WTO-forhandlingerne
Kommissionen opdaterede Rådet om WTO-forhandlingerne, der er inde i en afgørende fase med
stor mødeaktivitet i Genéve i den kommende uge. Det var Kommissionens vurdering, at det er van-
skeligt, men ikke umuligt at opnå en aftale. Det var Kommissionesn holdning, at EU´s tilbud fra
oktober 2005 fortsat indeholder mulighed for en vis smidighed fra EU´s side, dog betinget af ind-
rømmelser fra USA. Kommissionen nævnte, at det er et vigtigt budskab, at EU’s landbrugsminister-
råd står sammen og er enige.
Der var blandt medlemsstaterne generel støtte til Kommissionen, men flere medlemsstater fremhæ-
vede dog, at man måtte respektere forhandlingsmandatet. Kun enkelte lande, herunder Danmark,
opfordrede Kommissionen til at udnytte fleksibiliteten til at opnå en aftale.
3. Forslag om fordeling af landdistriktsmidlerne
Rådet vedtog med kvalificeret flertal forslaget om fordelingen af landdistriktsudviklingsmidlerne
for 2007-2013, idet dog Cypern stemte imod.
4. Forslag om handelsnormer for æg
Forslaget blev vedtaget som a-punkt.
5. Forslag om handelsnormer for fjerkrækød
Forslaget blev vedtaget som a-punkt.
6. Beretning og forslag om støtte til hør og hamp
Forslaget blev vedtaget som a-punkt.
7. EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010)
8. Forslag om minimumsforskrifter til beskyttelse af slagtekyllinger
Der afrapporteress særskilt fra Justitsministeriet.
9. Oplæg om en fællesskabstilgang til miljømærkeordninger for fiskerivarer
10. Fiskeriaftale med Angola
Punkterne var ikke på dagsordenen.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Den Europæiske Fiskerifond
Der blev som a-punkt opnået politisk enighed om forslaget om den Europæiske Fiskerifond, idet
Polen og Belgien afstod fra at stemme. Formandskabet og Kommissionen takkede landene for det
konstruktive samarbejde, der havde muliggjort, at der nu kunne opnås enighed om forslaget. Der vil
på den baggrund blive foreslået gennemførelsesbestemmelser og medlemstaterne skal fremlægge
deres nationale programmer snarest.
12. Meddelelse fra Kommissionen om forbedret samråd om EF’s fiskeriforvaltning - Frontlo-
ading
Punktet var ikke på dagsordenen.
Under
eventuelt
drøftede Rådet anmodningen fra Frankrig, Grækenland og Italien vedrørende an-
vendelsesområdet samt den omhandlede periode for den nye Kommissionsforordning om undtagel-
sesforanstaltninger i fjerkræsektoren. Anmodningen blev støttet af et flertal af medlemsstater.
Kommissionen fastholdt, at man alene ville medtage foranstaltninger på bedriftsniveau og med re-
troaktiv karaktér, men var i øvrigt åben overfor at se på medlemsstaternes konkrete anmodninger
med deres særlige begrundelser.
2