Europaudvalget 2005-06, Det Udenrigspolitiske Nævn 2005-06, Udenrigsudvalget 2005-06
Ekstraordinært almindelige anl. 29/6-06 Bilag 2, UPN Alm.del Bilag 132, URU Alm.del Bilag 226
Offentligt
295165_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
REFERAT
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 11. juli 2006
Ekstraordinært rådsmøde (alminde-
lige anliggender og eksterne forbin-
delser) den 29. juni 2006.
WTO forhandlingerne
Kommissionen var repræsenteret ved Kommissærerne Fischer Boel og Mandelson.
Kommissionen (Mandelson) orienterede om status for forhandlingerne, der fortsat var fastlåst i
den kendte forhandlingstrekant mellem USA, der skal bevæge sig på den interne landbrugsstøt-
te, EU, der skal vise bevægelse på markedsadgang på landbrugsområdet og G20 på industri-
toldsatsområdet (NAMA). Kommissionen erklærede sig parat til at vise fleksibilitet, hvis andre
vil give EU koncessioner af tilsvarende karakter.
Derefter fulgte en debat mellem de på landbrugsområdet traditionelt restriktive lande, der un-
derstregede, at der ikke kunne være tale om nogen nye tilbud vedrørende landbrug. Som mod-
vægt hertil støttede de mere liberalt indstillede medlemslande stærkt Kommissionens linie.
Samtlige medlemslande var imidlertid enige om vigtigheden af, at det samlede resultat blev ba-
lanceret, og således også indeholdt fremskridt inden for tjenesteydelser og industrivarer. Der
skal bevæges ”in concert” og andre forhandlingspartnere skal - som EU - udvise fleksibilitet.
G6- og green room møder
Efter det ekstraordinære rådsmøde afholdt WTO's generaldirektør Pascal Lamy bilaterale mø-
der mellem bl.a. Kommissionen og USA og Brasilien samt møde i G-6 kredsen. Det lykkedes
heller ikke i disse fora at bringe forhandlingerne videre, da der - i modsætning til forventninger-
ne - ikke var amerikansk bevægelsesmulighed på intern støtte i landbrugssektoren. Samtidighe-
den i bevægelserne er det afgørende element i forhandlingerne.
Møde i Trade Negotiations Committee den 1. juli 2006
Ved det afsluttende møde i Trade Negotiations Committee (TNC) lørdag aften anmodede
TNC generaldirektør Lamy om at foretage intensive og omfattende konsultationer med henblik
på at skabe grundlag for modaliteter. Konsultationerne skal baseres på de foreliggende udkast
for henholdsvis landbrug og ikke-landbrugsvarer. I sin redegørelse for forhandlingssituationen
understregede Pascal Lamy, at der var tale om en reel og alvorlig krise, men at situationen på
trods deraf ikke var helt håbløs. Der var blandt medlemslandene en udstrakt villighed til at for-
handle, men det var nødvendigt, at en række store aktører påtog sig en ledende rolle. Opgaven
var derfor at finde en vej til at afslutte forhandlingerne inden årets udgang.