PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06, Finansudvalget 2005-06
2741 - økofin Bilag 1, FIU Alm.del Bilag 168
Offentligt

23. juni 2006

6. kontor

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 11. juli 2006

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN i 2. halvår 2006

Præsentation

Afrapportering fra eurogruppen

(Evt.) Stabilitets- og Vækstpagten – Proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud

3a. Ophævelse af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

vedrørende Cypern

3b. Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Portugal

- opfølgning på henstilling af 20. september 2005

SEC(2006) 786

side 2

side 24

side 25

side 28

Udvidelse af euroområdet med Slovenien

Rådsbeslutning

KOM(2006) 225, KOM(2006) 224

Offentlige finanser i ØMU’en – Det første år af den reviderede Stabilitets-

og Vækstpagt

Udveksling af synspunkter/(evt.) rådskonklusioner

KOM(2006) 304

EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013

Præsentation/orienteringsdebat

COM (2006) 324, COM (2006) 323

Dialog med tredjelande vedrørende økonomiske, finansielle og

reguleringsmæssige aspekter – Opfølgning på EU-USA topmøde mv.

Information ved Kommissionen/udveksling af synspunkter

(Evt.) Finansiering af ”International Accounting Standards Board” (IASB)

Rådskonklusioner

Makrofinansiel assistance til Kosovo

Forventes behandlet på et senere rådsmøde

KOM(2006)207

side 33

side 35

side 41

side 46

side 49

side 52

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

halvår

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN i 2.

2006

Resumé: Det nye formandskab (Finland) ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 11. juli 2006,

som det er normal praksis, at fremlægge sit arbejdsprogram for formandskabet vedrørende

ECOFIN’s arbejde.

Baggrund og Indhold

ECOFIN-arbejdsprogrammet for det finske formandskab tager udgangspunkt i

Irland og de efterfølgende fem formandskabers flerårige strategiske program for

2004-2006 og i det fælles etårige arbejdsprogram, som Østrig og Finland har

udarbejdet i overensstemmelse med Sevilla-konklusionerne fra 2002. Finland har

ikke offentliggjort et selvstændigt program for ECOFIN’s arbejde i 2. halvår af

2006. Kommissionen har udarbejdet sit lovgivnings- og arbejdsprogram for 2006,

herunder for ECOFIN’s arbejde.

Formandskabet ventes at have følgende overordnede prioriteter for ECOFIN’s

arbejde:

Økonomisk-politisk koordination

EU’s budget og de finansielle perspektiver

Bedre regulering

Finansielle tjenesteydelser

Skatter og afgifter

Det globale Europa

Øvrige

1. Økonomisk-politisk koordination

Med reformen af Stabilitets- og Vækstpagten og den relancerede Lissabon-strategi

– godkendt af Det Europæiske Råd i marts 2005 – blev rammerne for det

fremtidige økonomisk-politiske samarbejde i Europa fastlagt.

ECOFIN ventes i 2. halvår af 2006 at fortsætte

implementeringen af den reformerede

Stabilitets- og Vækstpagt,

herunder at behandle en række sager i relation til

proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. ECOFIN ventes i tilknytning

hertil at drøfte en rapport om de offentlige finanser i EU.

Som led i implementeringen af den relancerede Lissabon-strategi ventes ECOFIN

i november 2006 at behandle de opdaterede nationale reformprogrammer.

Under det finske formandskab ventes ECOFIN desuden på baggrund af

rapporter forberedt af Kommissionen og den Økonomisk-Politiske Komité

(EPC) at drøfte hhv. kvaliteten af de offentlige finanser og de budgetmæssige

udfordringer ved den aldrende befolkning. ECOFIN ventes ligeledes at sætte

fokus på det økonomiske og budgetmæssige statistiske grundlag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. EU’s budget og de finansielle perspektiver

Der blev den 4. april 2006 indgået en endelig aftale mellem Rådet, Europa-

Parlamentet og Kommissionen om de finansielle perspektiver 2007-2013.

Herefter udestår primært enighed om rådsafgørelsen om egne indtægter, som bl.a.

fastlægger de tekniske bestemmelser for medlemslandendes bidrag til EU-

budgettet, herunder bestemmelserne vedr. rabatter. Formandskabet vil skulle

arbejde videre med disse med henblik på at søge at opnå enighed.

Kommissionen præsenterede på rådsmødet den 5. maj 2006 ECOFIN for et

foreløbigt udkast til EU’s budget for 2007. Den 14. juli 2006 vil ECOFIN

foretage sin første læsning af budgettet, mens ECOFIN’s anden læsning vil finde

sted i november. Parallelt hermed vil Europa-Parlamentet ligeledes foretage to

læsninger af budgetforslaget. Den endelige aftale om budgettet for 2007 forventes

indgået med Europa-Parlamentet i december under det finske formandskab.

Formandskabet ventes at fortsætte arbejdet med at implementere EU’s budget i

overensstemmelse med bl.a. princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og

målet om ”merværdi” for Europa. Formandskabet ventes ligeledes at sætte fokus

på kontrol og bekæmpelse af svig med henblik på en mere sikker budgetgen-

nemførelse i EU. Som led heri har ECOFIN på mødet den 5. maj 2006 drøftet

Kommissionens mere detaljerede handlingsplan for en styrket intern kontrol med

EU-budgettet. Arbejdet med handlingsplanen forventes videreført i 2. halvdel af

2006. Endvidere ventes forhandlingerne om ændringen af finansforordningen for

EU’s budget afsluttet under det finske formandskab.

Kommissionen har i juni 2006 fremlagt et forslag til ændret retsgrundlag for de

undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig

(OLAF). ECOFIN’s behandling af forslaget påbegyndes under det finske for-

mandskab.

3. Bedre regulering

Formandskabet ventes – i tæt samarbejde med Kommissionen og Europa-

Parlamentet – at fortsætte arbejdet i ECOFIN og Rådet (konkurrenceevne) med

bedre regulering. Arbejdet tager udgangspunkt i de seks formandskabers (Irland,

Nederlandene, Luxembourg, UK, Østrig og Finland) ”fælles initiativpapir om

reform af reguleringen” fra december 2004. Det ventes, at formandskabet vil

fokusere på fortsat styrkelse af konsekvensvurderinger, styrkelse af

forenklingsprogrammet, risikobaseret regulering og alternativer til traditionel

regulering samt følge den eksterne vurdering af Kommissionens

konsekvensvurderingssystem, der offentliggøres ultimo 2006.

Kommissionen ventes ligeledes med opbakning fra formandskabet at fortsætte

arbejdet med udvikling af kvantitative mål og med at integrere en fælles metode til

måling af administrative byrder i de reviderede retningslinier vedrørende

konsekvensvurderinger.

Bedre regulering ventes drøftet i ECOFIN i oktober 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Finansielle tjenesteydelser

For så vidt angår det finansielle område ventes formandskabet i 2. halvår af 2006

at fortsætte implementeringen af handlingsplanen for de finansielle markeder samt

at følge op på Kommissionens hvidbog vedrørende den fremtidige politik for

finansielle tjenesteydelser for perioden 2005-2010 senest behandlet på ECOFIN

den 5. maj 2006.

Formandskabet ventes ligeledes at fortsætte arbejdet med direktivet for betalinger

i det indre marked med henblik på ECOFIN i november 2006. Derudover ventes

der sat fokus på forbedring af virksomhedernes markedsadgang i forhold til

værdipapirafvikling samt grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb i

den finansielle sektor.

På ECOFIN ventes endvidere en gennemgang af Kommissionens forventede

meddelelse om indskydergaranti samt en drøftelse om forbedret håndtering af

finansielle kriser, herunder opfølgning på en rapport om en

krisesimuleringsøvelse. Formandskabet ventes ligeledes at sætte fokus på

konvergens i tilsynspraksis.

Endelig ventes formandskabet at bakke op om undersøgelserne af, hvordan der

kan sikres generel og effektiv adgang for offentligheden til EU’s detailhandel

inden for den finansielle sektor, herunder på realkreditområdet.

5. Skatter og afgifter

Formandskabet ventes at fortsætte arbejdet med forenkling og modernisering af

afgiftssystemet samt med bekæmpelse af skattesvig.

Der ventes på ECOFIN i 2. halvår af 2006 bl.a. en drøftelse af en række allerede

fremsatte momsrelaterede forslag indeholdt i den såkaldte ”momspakke”,

herunder beskatning af grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private

(B2C) og virksomheder (B2B) og administrative forenklingsforslag (One Stop

Shop og 8. momsdirektiv). Behandlingen af forslaget om generalisering af artikel

27 undtagelser i 6. momsdirektiv

ventes ligeledes fortsat.

Formandskabet ventes endvidere at forsætte arbejdet med en fælles konsolideret

selskabsskattebase (også betegnet CCCTB) i EU.

Kommissionen har den 17. maj 2006 fremsat forslag om et nyt

fællesskabshandlingsprogram til forbedring af afgiftssystemerne i det indre marked

(”Fiscalis-programmet”) for perioden 2007 til 2013. Drøftelserne om forslaget

ventes påbegyndt i 2. halvår 2006.

I henhold til artikel 27, stk. 1, i Rådets 6. direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes

lovgivning om omsætningsafgifter, kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen give en medlemsstat

tilladelse til at indføre særlige foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i direktivet, for at forenkle afgiftsopkrævningen

eller for at undgå visse former for svig eller unddragelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Det globale Europa

Formandskabet ventes at fortsætte drøftelserne om, hvordan man – på europæisk

såvel som globalt plan – håndterer mulighederne og udfordringerne ved

globalisering. Der vil blive fokuseret på, dels hvordan effektive politiktiltag kan

ruste Europa til den globale konkurrence på en sådan måde, at alle får del i

globaliseringens fordele, dels hvordan der på globalt niveau kan sikres en

balanceret udvikling i forskellige økonomiske regioner.

7. Øvrige

Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

ECOFIN ventes i 2. halvår af 2006 at skulle forny EIB’s eksterne lånemandat for

perioden 2007-2013. Det eksterne lånemandat omfatter rammen af udlån til 3.

lande, herunder kandidatlande, naboer i Øst- og Centraleuropa, Middelhavslande,

Asien, Latinamerika samt Sydafrika. EIB og Kommissionen ventes ultimo juni

2006 at fremsætte forslag til et nyt eksternt lånemandat. Forslaget ventes

behandlet i ECOFIN i juli og november 2006.

Udvidelse af euroområdet

ECOFIN drøftede den 7. juni 2006 Kommissionens og ECB’s beretninger

vedrørende konvergenssituationen i Slovenien og Litauen samt Kommissionens

forslag om Sloveniens optagelse i eurosamarbejdet. Der var generel enighed om, at

Slovenien opfylder konvergenskriterierne og derfor kan optages i eurosamarbejdet

pr. 1. januar 2007. Under DER den 15.-16. juni 2006 orienterede det østrigske

formandskab Rådet (stats- og regeringschefer) om udfaldet af drøftelsen.

Forslaget om at udvide euroområdet med Slovenien ventes formelt vedtaget på

ECOFIN i juli 2006.

Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) ventes at frem-

lægge konvergensrapporter om medlemslandene uden for euroområdet (eksklusiv

Danmark og Storbritannien) i 2. halvår 2006 med henblik på behandling

i ECOFIN i november 2006. Formandskabet vil følge op herpå, herunder på

analyserne af om medlemslandene opfylder adgangskravene.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Præsentationen af det finske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke

umiddelbart statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det finske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte det finske formandskabs arbejdsprogram

for ECOFIN i 2. halvår af 2006.

Andre landes holdninger

Rådet ventes at udtrykke generel støtte til det finske formandskabs

arbejdsprogram for ECOFIN i 2. halvår af 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Oversigt over løbende ECOFIN-sager og initiativer

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Det finske formandskabs

ECOFIN-arbejdsprogram

Det finske formandskab ventes at fremlægge sit arbejdsprogram

for det økonomiske og finansielle område på ECOFIN den 11.

juli 2006. Kommissionen offentliggjorde sit arbejdsprogram for

2006 ultimo oktober 2005, herunder for ECOFIN’s arbejde.

Den centrale procedure i den økonomisk-politiske samordning i

EU.

Processen følger den nye koordinationsprocedure, hvorefter

Rådet på baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner skal

vedtage ”et sæt integrerede retningslinier bestående af to

elementer: de overordnede økonomisk-politiske retningslinier

(BEPG) og retningslinierne for beskæftigelsen (EG). Da BEPG

er det generelle instrument for samordning af de økonomiske

politikker, bør de fortsat omfatte hele viften af makro- og

mikroøkonomiske politikker og beskæftigelses-politikkerne, for

så vidt der er et samspil mellem disse og de økonomiske

politikker; BEPG skal sikre den generelle økonomiske

sammenhæng mellem strategiens tre dimensioner.” Dette er et

led i midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien, der blev

gennemført på forårstopmødet i marts 2005, hvor det bl.a. blev

besluttet, at reorganisere hele strategien efter en treårig cyklus,

inklusive den samlede pakke af retningslinier bestående af

BEPG’erne og EG’erne. Den første periode i den nye cyklus er

2005-2008.

Som en del af de integrerede retningslinier blev BEPG’erne for

2005-2008 udarbejdet af ECOFIN i første halvår af 2005.

Retningslinierne blev forelagt Det Europæiske Råd den 16.-17.

juni 2005 og endeligt vedtaget af ECOFIN den 12. juli 2005.

ECOFIN udarbejdede som led i forberedelsen af Det

Europæiske Råd den 23.-24. marts 2006 et ”key issues” papir

indeholdende forslag til fremadrettede prioriteringer i forhold til

de overordnede økonomisk-politiske retningslinier og de

nationale reformprogrammer.

Kommissionen ventes i december 2006 at offentliggøre sin

årlige fremskridtsrapport om de nationale reformprogrammer,

De overordnede økonomisk-

politiske retningslinier

Traktatens artikel 99 EF

(kvalificeret flertal)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

herunder eventuelt med forslag til ændringer af de integrerede

retningslinier bl.a. i form af landespecifikke anbefalinger.

Traktatens artikel 104 EF

(kvalificeret flertal)

Proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud og

Stabilitets- og Vækstpagten.

Eurolandene afleverer stabilitetsprogrammer og de øvrige

medlemslande konvergensprogrammer. De opdaterede

stabilitets- og konvergensprogrammer blev behandlet af

ECOFIN på møderne den 24. januar, 14. februar og 14. marts

2006.

ECOFIN opnåede på et møde den 20. marts 2005 enighed om

en aftale om ’forbedring af implementeringen af Stabilitets- og

Vækstpagten’ i form af en rapport, som efterfølgende blev

endosseret på Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005.

Rapporten er herefter udmøntet i konkrete justeringer af

Pagtens forordninger mv. Rådets forordninger nr. 1466/97 og

1467/97, som ændret ved Rådets forordninger 1055/2005 og

1056/2005, blev endelig godkendt den 27. juni 2005.

Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergens-

programmer blev godkendt i ECOFIN den 10. oktober 2005.

ECOFIN ventes under det finske formandskab at fortsætte

implementeringen af den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt,

herunder at behandle en række sager i relation til proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud. ECOFIN ventes ligeledes at

drøfte en rapport om de offentlige finanser i EU.

Under det finske formandskab ventes ECOFIN desuden på

baggrund af rapporter forberedt af Kommissionen og den

Økonomisk-Politiske Komité (EPC) at drøfte hhv. kvaliteten af

de offentlige finanser og de budgetmæssige udfordringer ved

den aldrende befolkning.

Samarbejde om økonomisk

politik – løbende

Traktatens artikel 99 EF

(kvalificeret flertal)

ECOFIN drøftede den 17. februar og den 8. marts 2005

Kommissionens synteserapport vedr. Lissabon-strategien som

et led i ECOFIN’s bidrag til Det Europæiske Råd den 22.-23.

marts 2005. Konklusionerne fra topmødet fremhæver

nødvendigheden af at effektivisere og rationalisere de årlige

strukturpolitiske afrapporteringer således, at medlemsstaterne

udarbejder ét nationalt reformprogram, der både inkluderer de

strukturpolitiske initiativer, landet

har

taget, og dem det

påtænker at tage i fremtiden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECOFIN har på rådsmødet den 6. december 2005 – på

baggrund af en rapport fra Den Økonomisk-Politiske Komité

(EPC) – drøftet indholdet af og den videre proces for de

nationale reformprogrammer, forberedt af medlemsstaterne. De

nationale reformprogrammer blev også drøftet i ECOFIN i 1.

halvår 2006, jf. ovenfor.

Som led i implementeringen af den relancerede Lissabon-

strategi ventes ECOFIN at behandle de opdaterede nationale

reformprogrammer den 28. november 2006.

Kommissionens årlige fremskridtsrapport om de nationale

reformprogrammer ventes fremlagt i december 2006, jf.

ovenfor.

Under det finske formandskab vil der ligeledes blive arbejdet på

at forbedre de strukturelle indikatorer, der anvendes i de

nationale reformprogrammer og danner grundlag for den

multilaterale overvågningsproces.

Makroøkonomisk dialog

(Køln-processen)

Møde med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN, Rådet

(social- og arbejdsministre), ECB og arbejdsmarkedets parter.

Dialogen afholdes i forbindelse med ECOFIN to gange årligt.

EU’s budget for 2007: Kommissionen præsenterede på

rådsmødet den 5. maj 2006 ECOFIN for et foreløbigt udkast til

EU’s budget for 2007 inden for rammerne af de nye finansielle

perspektiver og de fastlagte retningslinier for budgettet.

ECOFIN foretager sin første læsning af budgetforslaget den 14.

juli og den anden læsning i november. Den endelige aftale om

budgettet for 2007 ventes indgået med Europa-Parlamentet i

december under det finske formandskab.

De finansielle perspektiver 2007-2013: Der blev den 4. april

2006 indgået en endelig aftale mellem Rådet, Europa-

Parlamentet og Kommissionen om de finansielle perspektiver

2007-2013. Herefter udestår primært at opnå enighed om

rådsafgørelsen om egne indtægter, som bl.a. fastlægger de

tekniske bestemmelser for medlemslandendes bidrag til EU-

budgettet,

herunder

bestemmelserne

vedr.

rabatter.

Formandskabet vil skulle arbejde videre med disse med henblik

på at søge at opnå enighed.

ECOFIN vedtog på mødet den 8. november 2005 konklusioner

om Kommissionens køreplan for indførelsen af en integreret

struktur for intern kontrol med gennemførelsen af EU’s budget.

Budgetsager

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECOFIN ventes fortsat at sætte fokus på kontrol og bekæm-

pelse af svig med henblik på en forbedring af budgetgennem-

førelsen, herunder at følge op på køreplankonklusionerne i

løbet af 2006. Som led heri har ECOFIN på mødet den 5. maj

2006 drøftet Kommissionens mere detaljerede handlingsplan

for en styrket intern kontrol med EU-budgettet. Arbejdet med

handlingsplanen forventes videreført i 2. halvdel af 2006. Ende-

lig ventes de lovgivningsmæssige procedurer vedrørende ænd-

ringen af finansforordningen for EU’s budget afsluttet under

det finske formandskab.

Kommissionen har i juni 2006 fremlagt et forslag til ændret rets-

grundlag for de undersøgelser, der foretages af Det Europæiske

Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). Forslaget har bl.a. til

formål at styrke dialogen mellem Kontorets bestyrelse, Rådet og

Europa-Parlamentet om Kontorets planer og aktiviteter; at

effektivisere Kontorets undersøgelsesaktiviteter; og at forbedre

de retssikkerhedsmæssige garantier for undersøgte personer.

ECOFIN’s behandling af forslaget påbegyndes under det finske

formandskab.

Den Europæiske

Investeringsbank (EIB)

ECOFIN ventes i 2. halvår af 2006 at skulle forny EIB’s

eksterne lånemandat for perioden 2007-2013. Det eksterne

lånemandat omfatter rammen af udlån til 3. lande, herunder

kandidatlande,

naboer

Øst-

Centraleuropa,

Middelhavslande, Asien, Latinamerika samt Sydafrika. EIB og

Kommissionen ventes ultimo juni 2006 at fremsætte forslag til

nyt eksternt lånemandat.

Forslaget ventes behandlet på ECOFIN den 11. juli og den 7.

november 2006.

Udvidelse af euroområdet

ECOFIN drøftede den 7. juni 2006 Kommissionens og ECB’s

rapporter vedrørende konvergenssituationen i Slovenien og

Litauen samt Kommissionens forslag om Sloveniens optagelse i

eurosamarbejdet. Der var generel enighed om, at Slovenien

opfylder konvergenskriterierne og derfor kan optages i

eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007. Det østrigske formandskab

orienterede i margin af DER den 15.-16. juni 2006 stats- og

regeringscheferne om udfaldet af drøftelsen. Forslaget om at

udvide euroområdet med Slovenien ventes formelt vedtaget på

ECOFIN den 11. juli 2006.

Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) ventes

at fremlægge konvergensrapporter om medlemslandene uden

for euroområdet (eksklusiv Danmark og Storbritannien) i 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

halvår 2006 med henblik på behandling i ECOFIN den 7.

november 2006. Formandskabet vil følge op herpå, herunder på

analyserne af om medlemslandene opfylder adgangskravene.

Bedre regulering

ECOFIN ventes i 2. halvår af 2006 at fortsætte arbejdet med

bedre regulering som et led i de seks formandskabers (Irland,

Nederlandene, Luxembourg, UK, Østrig og Finland) initiativ fra

december 2004.

Det ventes, at formandskabet vil fokusere på fortsat styrkelse af

konsekvensvurderinger, styrkelse af forenklingsprogrammet,

risikobaseret regulering og alternativer til traditionel regulering

samt følge den eksterne vurdering af Kommissionens

konsekvensvurderingssystem, der offentliggøres ultimo 2006.

Kommissionen ventes ligeledes med opbakning fra

formandskabet at fortsætte arbejdet med udvikling af

kvantitative mål og med at integrere en fælles metode til måling

af administrative byrder i de reviderede retningslinier vedr.

konsekvensvurderinger. Kommissionen ventes endelig at

afrapportere fra et pilotprojekt vedr. måling af de administrative

byrder på byggevareområdet inden udgangen af 2006.

ECOFIN ventes som led i ”bedre regulering” bl.a. at ville tage

spørgsmålet om administrative byrder (statistikkrav) for små og

mellemstore virksomheder op.

Bedre regulering ventes drøftet på ECOFIN den 10. oktober

2006.

Globalisering

I forbindelse med uformelt økonomi- og finansministermøde

den 9.-10. september 2005 bad ministrene om en rapport om

globalisering, som særligt skulle behandle 1) øget fleksibilitet på

arbejdsmarkedet gennem yderligere reformer, 2) fuldførelse af

det indre marked, herunder for så vidt angår serviceydelser, 3)

yderligere reguleringsmæssige reformer, og 4) øget ekstern

handelsåbenhed.

Rapporten udarbejdet af Den Økonomisk-Politiske Komité

(EPC) blev fremlagt for ECOFIN ved mødet den 6. december

2005. Der blev i den forbindelse vedtaget konklusioner om

håndtering af udfordringerne ved globalisering.

Globaliseringsdrøftelserne har været fortsat i 1. halvår af 2006,

herunder på uformelt økonomi- og finansministermøde den 7.-

8. april 2006 samt på ECOFIN den 7. juni 2006 som led i

forberedelsen af EU-USA-topmødet for så vidt angår det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

transatlantiske samarbejde på det økonomiske område.

ECOFIN ventes at fortsætte drøftelserne vedrørende

globalisering under det finske formandskab, herunder i forhold

til det indre marked.

Statistik

ECOFIN vedtog den 2. juni 2004 konklusioner vedr. bedre

kvalitet af og styrkede rammer for produktion af ØMU- og EU-

statistik. Endvidere vedtog ECOFIN den 17. februar 2005

konklusioner på baggrund af Kommissionens meddelelse om

europæisk strategi for ledelse og ansvar vedr. statistik for

offentlige finanser. ECOFIN fulgte den 7. juni 2005 op på

drøftelserne og vedtog rådskonklusioner, der i store træk hilser

Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) nr.

3605/93 for så vidt angår kvaliteten af den statistiske data til

brug ved proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

velkommen.

Der blev på ECOFIN den 8. november 2005 opnået politisk

enighed om forslag til forordning til ændring af forordning

3605/93 – herunder tre annekser – og vedtaget konklusioner

vedrørende kvaliteten af statistiske data, prioritering af

statistiske behov, Udvalget for Penge- Kreditmarkeds- og

Betalingsbalancestatistik (CMFB), Eurostats uafhængighed og

Statusrapport om Informationskravene i ØMU’en. Der blev

ligeledes opnået enighed om et mandat for en ny rådgivende

”høj-niveau” gruppe med henblik på at fremme Eurostats

uafhængighed, integritet og pålidelighed.

Det ventes, at der fortsat under det finske formandskab vil være

fokus på en styrkelse af det økonomiske og budgetmæssige

statistiske grundlag. En statusrapport på statistikområdet ventes

forelagt ECOFIN den 7. november 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteområdet

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Skattepakken

Traktatens artikel, 94EF

(enstemmighed)

EU-landene indgik den 1. december 1997 principaftale om

skattepakken, dvs.

Beskatning af opsparing (rentebeskatningsdirektivet)

Beskatning af renter og royalties og

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.

ECOFIN vedtog skattepakken (rentebeskatningsdirektivet og

rente-/royaltydirektivet

samt

rådsresolution

rentebeskatning og adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning)

den 3. juni 2003.

Rentebeskatningsdirektivets (Direktiv 2003/48/EF) ikraft-

træden afhænger af aftaler dels mellem EU og fem tredjelande

(herunder Schweiz) og dels mellem hvert EU-land og ti områder

tilknyttet UK og Nederlandene. ECOFIN konstaterede den 7.

juni 2005, at forudsætningerne for direktivets ikrafttræden den

1. juli 2005 var opfyldt, og alle 40 parter i direktivet og

rentebeskatningsaftalerne vil anvende direktivet med virkning

fra denne dato.

For punkt 2 og 3 henvises til nedenfor.

Renter og royalties

Traktatens artikel 94EF

(enstemmighed)

Rente-/royaltydirektivet blev vedtaget af ECOFIN den 3. juni

2003 som led i vedtagelsen af den samlede skattepakke, jf.

ovenfor.

Kommissionen har fremsat et forslag til ændring af rente-

/royaltydirektivet

rente-/royaltybetalinger

mellem

forbundne selskaber i forskellige EU-lande. Kommissionen

foreslår en præcisering af direktivet, således at et EU-land

undlader kildebeskatning af renter og royalties på betingelse af,

at det selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er

omfattet af en effektiv beskatning i dette land.

ECOFIN kunne ikke den 7. juni 2005 opnå enighed om

ændring af rente/royaltydirektivet, idet ét enkelt medlemsland

ikke kunne acceptere ændringsforslaget.

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Adfærdskodeks for er-

hvervsbeskatning

Mellemstatslig aftale af 1.

december 1997.

Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre

skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen,

varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at

EU-landene ophæver eller ændrer deres ordninger, som er i

strid med kodeksen (Rollback), og at EU-landene ikke indfører

nye ordninger i strid med kodeksen (Standstill). Desuden har

gruppen set på EU-landenes regler og praksis for transfer

pricing og udveksling af information.

ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra

adfærdskodeksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling

af eksisterende skadelige ordninger. Rådet godkendte, at

ændringerne - som beskrevet i rapporten - var tilstrækkelige og

gav tilladelse til tidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger

efter den principielle afviklingsfrist ved udgangen af 2005.

ECOFIN har efterfølgende modtaget rapporter om arbejdet i

adfærdskodeksgruppen den 25. november 2003, den 7.

december 2004, den 7. juni og 6. december 2005 samt senest

den 7. juni 2006.

Der forventes en ny afrapportering fra Adfærdskodeksgruppen

til ECOFIN i 2. halvår af 2006.

Selskabsbeskatning

Traktatens artikel 94

EU-kommissionen udsendte i 2001 en meddelelse på baggrund

af undersøgelser af selskabsbeskatningen i EU.

Økonomi- og finansministrene havde på deres uformelle møde i

september 2004 en generel drøftelse vedr. mulighederne for en

fælles selskabsskattebase. Det blev i den forbindelse besluttet at

nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der skal undersøge

muligheder for og konsekvenser ved etablering af en fælles

konsolideret selskabsskattebase i EU (Common Consolidated

Corporate Tax Base (CCCTB)).

Kommissionen præsenterede på ECOFIN den 7. juni 2006 en

meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen og

planerne for det videre arbejde.

Sagen ventes taget op i ECOFIN ved udgangen af 2. halvår af

2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Momspakken

ECOFIN har på møderne den 5. maj og 7. juni 2006 drøftet et

udkast til en samlet ”momspakke” omfattende:

1. B2B/B2C-reglerne om beskatningssted for grænseover-

skridende tjenesteydelser

2. ”One Stop Shop” mv.

3. Særordningen for gældende e-handelsydelser til 3.lande.

På ECOFIN den 7. juni 2006 blev der opnået enighed om

forlængelse af den eksisterende særlige One Stop Shop for 3.

landes salg af e-handelsydelser til private i EU fra den 1. juli

2006 til den 31. december 2006, men ikke om pakkens øvrige

elementer, der ventes behandlet på ECOFIN under det finske

formandskab med henblik på en samlet aftale inden udgangen

af 2006.

For så vidt angår de enkelte delementer henvises til nedenfor.

Grænseoverskridende salg af

tjenesteydelser:

Grænseoverskridende salg af

tjenesteydelser mellem

momspligtige, B2B

4. Grænseoverskridende salg af

tjenesteydelser til private,

Kommissionen fremsatte i juli 2005 forslag om, at

B2C

beskatningsstedet for visse grænseoverskridende ydelser (B2C)

inden for EU ændres fra oprindelsesland til forbrugsland.

B2B- og B2C-forslagene har senest været behandlet på

ECOFIN den 7. juni 2006 som del af en samlet ”momspakke”.

Forhandlingerne ventes fortsat 2. halvår af 2006.

Forslag til momsforenklinger

’One Stop Shop’ mv. (herunder

nyt 8. momsdirektiv)

Kommissionen har fremlagt et nyt forslag i 2004, der sigter på

at reducere administrative byrder for virksomheder med

grænseoverskridende salg. Det gælder særligt de virksomheder,

der ikke er etablerede i de lande, hvor de har momspligtige

aktiviteter.

Forslaget blev præsenteret på ECOFIN 16. november 2004.

Forslaget er en del af ”momspakken” og blev senest drøftet i

ECOFIN den 7. juni 2006.

Kommissionen har i 2003 fremlagt en opdatering af sin strategi

fra 2000 for udviklingen i EU’s momsregler og forslag til

revision af 6. momsdirektiv. Kommissionen foreslår, at reglerne

for beskatningssted ændres således, at hovedreglen bliver

forbrugslandsbeskatning. I første omgang for handel mellem

momspligtige virksomheder (B2B) og derefter for handel til

private (B2C).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forhandlingerne ventes fortsat i 2. halvår 2006.

Direktiv om E-handel

Forslaget blev fremsat den 15. maj 2006 og blev knyttet til

”momspakken”.

Da den øvrige del af momspakken ikke er forhandlet færdig

besluttede man på ECOFIN den 7. juni 2006 at forlænge det

det eksisterende direktiv om E-handel til 31. december 2006

(Direktivet vedrører en særordning for 3. lands virksomheders

afregning af moms af elektroniske ydelser, der sælges til private i

EU).

Nedsat moms

Der blev uden drøftelse på rådsmødet (miljø) den 22. december

2003 vedtaget konklusioner om forlængelse af forsøgs-

ordningen for nedsat moms på arbejdskraftintensive

tjenesteydelser (6. momsdirektivs bilag K). ECOFIN traf den

10. februar 2004 formel beslutning om en to-årig forlængelse

med udløb 31. december 2005.

ECOFIN har løbende drøftet Kommissionens forslag til

revision af 6. momsdirektivs bilag H, der lister de varer og

ydelser, hvor medlemslandene har mulighed for at anvende

nedsat moms, og af anvendelsesområdet for nedsat moms

generelt, herunder mulige skadevirkninger på det indre marked,

senest på rådsmøderne den 8. november og 6. december 2005.

Der blev indgået en politisk aftale om nedsat moms på

ECOFIN den 24. januar 2006. Som opfølgning herpå vedtog

ECOFIN den 14. februar 2006 uden drøftelse en ændring af

direktivet om nedsat moms, der bl.a. indebærer, at ordningen

vedrørende reducerede momssatser for arbejdskraftintensive

ydelser (bilag K) forlænges til den 31. december 2010, at alle

medlemslande fik mulighed for at søge om anvendelse af bilag

K inden 31. marts 2006, samt at Kommissionen inden

udgangen af juni 2007 opfordres til at præsentere ECOFIN og

Europa-Parlamentet for en rapport om virkningerne af nedsat

moms på lokale tjenesteydelser med hensyn til beskæftigelse,

økonomisk vækst og indre marked. Analyserne skal

gennemføres af en uafhængig økonomisk tænketank.

Moms på rejsebureauer

Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og

2003. Forhandlingerne forventes ikke genoptaget i 2. halvår

2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Postmoms

Rådets Fiskalgruppe har indledt behandlingen af forslaget 2.

halvår 2003. Der har i 1. halvår 2004 været afholdt et enkelt

møde om forslaget. Forslaget forventes ikke umiddelbart

drøftet i 2. halvår 2006.

Det ventes, at Kommissionen ultimo 2006 vil fremlægge en

analyse af udviklingen på postområdet, der vil indgå i et

beslutningsgrundlag om en yderligere og eventuel fuld

liberalisering af postmarkedet i EU med henblik på, at en sådan

kan træde i kraft i 2009.

Svigsbekæmpelse

Kommissionen har den 2. juni 2006 fremsendt en meddelelse til

bl.a. ECOFIN om behovet for at udvikle en koordineret

strategi mod den fiskale svig. På ECOFIN den 7. juni 2006 blev

der fremlagt et udkast til konklusioner, som går ud på, at man

skal fortsætte arbejdet med at undersøge muligheder for at

bekæmpe svig. ECOFIN forventes at vende tilbage til emnet på

det sidste møde i 2006.

Kommissionen har marts 2005 fremsat forslag om, at visse

momsundtagelser, som ECOFIN har tiltrådt for forskellige

medlemslande gennem årene, generaliseres, så alle

medlemslande kan anvende dem.

Behandlingen er indledt 1. halvår af 2005 og forventes fortsat i

2. halvår 2006.

Kommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om

harmonisering af visse regler om ejerafgift og registreringsafgift

af biler. Rådets Fiskalgruppe har behandlet forslaget på et enkelt

møde i 2. halvår 2005.

Der forventes ikke drøftelser af direktivforslaget i løbet af 2.

halvår 2006.

Generalisering af undtagelser fra

de generelle momsopkrævnings-

regler

(artikel 27 undtagelser i 6.

momsdirektiv)

Registreringsafgift og årlig

ejerafgift for motorkøretøjer

Fjernsalgsdirektivet

Kommissionens forslag til ændring af direktiv om fjernsalg af

harmoniserede punktafgiftspligtige varer har senest været

behandlet i rådsarbejdsgruppen primo 2005. Der kunne ikke

opnås enighed om reglerne for indførsel. Direktivet har ikke

været forhandlet siden.

I øjeblikket drøftes en ændring af hele cirkulationsdirektivet

(92/12) – dvs. den generelle ordning for punktafgiftspligtige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

varer – i en arbejdsgruppe under Kommissionen, og det

forventes, at man i den forbindelse genoptager forhandlingen

vedrørende fjernsalgsforslaget.

Beskatning af alkohol

Traktatens artikel 93

(enstemmighed)

Kommissionen skal fremlægge en rapport og evt. forslag om

alkoholafgifter hvert andet år. Kommissionens seneste rapport

har været behandlet på ECOFIN den 12. april 2005. ECOFIN

vedtog rådskonklusioner, der bl.a. opfordrer Kommissionen til

at fremsætte forslag om en justering af minimumssatserne for at

undgå et fald i realværdien af dem samt en modernisering af det

eksisterende klassifikationssystem med henblik på en ensartet

gruppering af alkoholprodukter i EU.

Forslaget forventes fremlagt i 2. halvår 2006.

Revision af rejsegodsdirektivet

Kommissionen har i februar 2006 fremsat forslag til revision af

rejsegodsdirektivet 69/169. De væsentligste ændringer som

Kommissionen foreslår, er en forhøjelse af grænsen på 1.350

kr., hvilket er beløbsgrænsen for, hvad rejsende må medbringe

fra tredjelande og samtidig foreslår Kommissionen, at rejsende

opdeles i to kategorier – 1) flyrejsende og 2) andre rejsende.

Forslaget har været drøftet mellem medlemslandenes

fiskalattachéer. Der er på nuværende tidspunkt ikke enighed

blandt medlemslandene vedrørende hhv. beløbsgrænsen og en

opsplitning af rejsende.

Behandlingen af forslaget i regi af rådsarbejdsgruppen er

påbegyndt i juni 2006.

Nyt samlet momsdirektiv

Kommissionen har april 2004 fremsat forslag til et nyt samlet

momsdirektiv. Forslaget går ud på at samle de forskellige

momsdirektiver – herunder de mange ændringer af det 6.

momsdirektiv i årenes løb – i ét momsdirektiv. Kommissionen

forklarer, at forslaget er et led i bestræbelserne på at forenkle

fællesskabslovgivningen og gøre den klarere.

Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe siden 2005,

og der forventes enighed om det i 2. halvår 2006.

Fiscalis-programmet

Det nuværende Fiscalis-program dækker perioden 2003-2007.

Programmet har til formål at forbedre beskatningssystemernes

virkemåde i det indre marked bl.a. ved informationsudveksling

mellem medlemsstaterne om bedste administrative praksis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har den 17. maj 2006 fremsat forslag om et nyt

Fiscalis-program dækkende frem til 2013. Drøftelserne starter i

juli 2006 og forventes fortsat i 2. halvår 2006.

Det finansielle område

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Handlingsplanen for de

finansielle markeder

Kommissionens handlingsplan for de finansielle markeder

(1999-2004) indeholder 42 forslag, hvoraf 41 er vedtaget eller

politisk godkendt.

Forslag til 14. selskabsdirektiv (grænseoverskridende flytning af

hjemsted), som er det eneste af de 42 forslag, der endnu ikke er

fremsat, indgår nu i anden fase af Kommissionens

selskabsretlige handlingsplan, jf. nedenfor.

ECOFIN vedtog den 5. maj 2006 rådskonklusioner vedrørende

Kommissionens hvidbog om den fremtidige politik for

finansielle tjenesteydelser 2005-2010.

I hvidbogen fremlægger Kommissionen behovet for nye EU

initiativer om finansielle tjenesteydelser samt udformningen af

nye initiativer. Kommissionen lægger i hvidbogen op til at

formueforvaltning

detailmarkedet

for

finansielle

tjenesteydelser, herunder realkreditmarkedet, er områder der vil

blive fokuseret på i den fremtidige politik på det finansielle

område.

Ændring af reglerne om

kapitalkrav til kreditinstitutioner

og investeringsselskaber

(Basel II reglerne)

Forslaget har til formål at regulere den måde, som

kreditinstitutter mv. skal opgøre deres egenkapital på samt

afgøre, hvor stor ”egenkapital” kreditinstitutter m.v. skal have.

På ECOFIN den 11. oktober 2005 blev den politiske enighed

mellem Rådet om Europa-Parlamentet vedr. Basel II bekræftet.

Forslaget til ændring af reglerne om kapitalkrav til

kreditinstitutioner og investeringsselskaber blev endelig vedtaget

på ECOFIN den 7. juni 2006.

Direktivet om markedet for Direktivet om markedet for finansielle instrumenter (MiFID)

finansielle instrumenter (MiFID) trådte i kraft den 21. april 2004.

(forlængelse af fristen for

gennemførelse)

Kommissionen fremsatte 20. juni 2005 forslag om forlængelse

af gennemførelsesfristen for MiFID-direktivet. Efter

afslutningen af forhandlingerne vedrørende direktivet om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

markeder for finansielle instrumenter er der fremsat ønske om

at forlænge fristen for gennemførelse af direktivet. Vedtagelsen

af disse regler er blevet forsinket pga. foranstaltningernes

kompleksitet, konsultationer mv.

MiFID-direktivet skal være gennemført i medlemsstaternes

lovgivning den 1. februar 2007. Den nationale lovgivning skal

træde i kraft den 1. november 2007, således at

værdipapirmarkederne får ni måneder til at indrette sig på de

nye regler.

’Clearing og afvikling’

Kommissionen udsendte den 5. maj 2004 en høringsmeddelelse

om clearing og afvikling af værdipapirhandelen på europæisk

plan. Ifølge meddelelsen har de senere års internationalisering

skabt et øget behov for, at værdipapirer kan handles sikkert og

effektivt, herunder omkostningseffektivt, på tværs af grænserne.

Der er nedsat en styregruppe, en juridisk gruppe samt en

skattegruppe, der skal drøfte mulighederne for yderligere

initiativer.

Kommissionen vil i løbet af 2006 meddele, hvilke initiativer den

vil foreslå på området, herunder om den vil fremsætte et forslag

til direktiv. Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN den

10. oktober 2006.

8. selskabsdirektiv

Kommissionen fremsatte den 16. marts 2004 et forslag til

direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og

koncernregnskaber (modernisering af 8. dir.) samt ændring af

Rådets direktiver 78/660/EØF og 83/349/EØF. Forslagets

formål er at styrke den lovpligtige revision i EU samt at

forebygge regnskabsskandaler og dermed medvirke til at styrke

troværdigheden og tilliden til selskabers regnskaber.

På ECOFIN den 11. oktober 2005 blev politisk enighed mellem

Rådet om Europa-Parlamentet vedr. direktivet bekræftet.

Forslaget blev vedtaget den 25. april 2006.

14. selskabsdirektiv

Forslaget har til formål at give selskaber med hjemsted i ét

medlemsland mulighed for at flytte hjemstedet til et andet

medlemsland og specificerer betingelserne herfor. Forslaget

indgår nu i anden fase af Kommissionens selskabsretlige

handlingsplan. Handlingsplanen har været i fornyet høring

under det østrigske formandskab. En stor del af høringssvarene

er positive i relation til behovet for et direktiv om flytning af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hjemsted, og det forventes, at Kommissionen – som led i

opfølgningen på høringen – vil fremsætte et forslag til direktiv

under det finske formandskab.

Forslag til forordning om

Kommissionen udsendte den 26. juli 2005 et forslag til forordning

gennemførelse af FATF’s særlige vedr. oplysninger om indbetaler ved en elektronisk penge-

anbefaling nr. VII

overførsel. Forordningen skal gennemføre den internationale

organisation til bekæmpelse af hvidvask og finansieringen af

terrorisme - FATF´s - særlige anbefaling nr. VII, herunder især

en tilhørende fortolkende note om den nærmere implemen-

tering af anbefalingen. Forslagets formål er at sikre, at

oplysninger om indbetaler ved en elektronisk pengeoverførsel er

tilgængelige for de myndigheder, der har til opgave at bekæmpe

hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, således at arbejdet

hermed lettes.

ECOFIN opnåede politisk enighed om forslaget den 6.

december 2005. Forslaget ventes efter Europa Parlamentets

behandling vedtaget endeligt i 3. kvartal af 2006. Forslaget

ventes at træde i kraft pr. 1. januar 2007.

Handlingsplanen for risikovillig

kapital

Handlingsplanen for risikovillig kapital blev vedtaget på Det

Europæiske Rådsmøde i Cardiff i 1998. Den indeholder

initiativer vedrørende:



Tilsyns- og investeringsregler for arbejdsmarkedsrelaterede

pensionsordninger



Standardisering af prospekter



Reform af patentsystemet



Skattemæssig tilskyndelse til investeringer i innovative

virksomheder



Reform af reglerne vedrørende insolvens



Fremme af nye ejerskabsformer, herunder

medarbejderaktieoptioner

ECOFIN tog den 25. november 2003 Kommissionens

præsentation af fremskridtsrapporten vedrørende risikovillig

kapital til efterretning og vedtog rådskonklusioner, der bl.a.

opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af de årlige

synteserapporter til Det Europæiske Råds forårstopmøde at

rapportere om status i udviklingen af det europæiske marked for

risikovillig kapital. EU arbejder fortsat med at forbedre

betingelserne for en øget tilgang af risikovillig kapital.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Corporate Governance” og

revision i EU

Kommissionen udsendte i 2003 to meddelelser med

handlingsplaner

henholdsvis

”Modernisering

selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse (corporate

governance) i EU” og ”Styrkelse af den lovpligtige revision i

EU”. Begge handlingsplaner indeholder initiativer, der bebudes

fremsat i den kommende årrække.

I 1. halvår af 2005 blev ændring af 4. selskabsdirektiv (direktiv

vedr. årsregnskaber for visse selskabsformer) og ændring af 7.

selskabsdirektiv (direktiv vedr. konsoliderede regnskaber)

fremsat og vedtaget af ECOFIN den 7. juni 2005. Europa-

Parlamentet har efterfølgende tilsluttet sig forslaget.

Ændringen af 4. og 7. selskabsdirektiv blev endelig vedtaget den

22. maj 2006.

Direktiv om betalinger i det

indre marked

Kommissionen har den 1. december 2005 udsendt et forslag til

direktiv om betalinger i det indre marked samt om ændring af

direktiverne 97/7/EF, 2000/12/EF og 2002/65/EF.

Formålet med forslaget er at skabe et indre marked for

betalingstjenester, således at grænseoverskridende betalings-

transaktioner sker lige så hurtigt og billigt som tilsvarende

indenlandske betalingstjenester. Forslaget skal skabe den

lovgivningsmæssige ramme for opbygningen af et ”Single Euro

Payment Area” (SEPA) betalingsformidlingssystem, der skal

kunne gennemføre grænseoverskridende betalingstransaktioner.

Forslaget ventes behandlet af ECOFIN i den 28. november 2006.

Direktiv om solvenskrav til

forsikringsselskaber

Kommissionen ventes i 2007 at fremsætte direktiv om

solvenskrav (Solvens II).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre initiativer

Kommissionen har annonceret et direktivforslag, der skal lette

grænseoverskridende

fusioner

virksomhedsopkøb.

Kommissionen ventes i den forbindelse at fremlægge sine

undersøgelser vedr. Kommissionens forventede forslag til

ændring af Kreditinstitutdirektivets artikel 16 (direktiv

2000/12/EF) samt forsikringsdirektivet i løbet juli 2006.

Under det finske formandskab ventes ligeledes en drøftelse om

forbedret håndtering af finansielle kriser, herunder opfølgning

på en rapport om en krisesimuleringsøvelse samt en

gennemgang af Kommissionens forventede meddelelse om

indskydergaranti. Formandskabet ventes endvidere at sætte

fokus på konvergens i tilsynspraksis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Afrapportering fra eurogruppen

Resumé: På rådsmødet (ECOFIN) den 11. juli 2006 ventes en afrapportering fra eurogruppen.

Indholdet af afrapporteringen er på nuværende tidspunkt ikke kendt.

Baggrund og indhold

Eurogruppen er et uformelt diskussionsforum for økonomi- og finansministrene

fra de 12 EU-medlemslande, der har indført euroen. Efter invitation kan også

Kommissionen og den Europæiske Centralbank (ECB) deltage i møderne.

Danmark, England, Sverige og de 10 nye EU-lande deltager således ikke i

eurogruppens møder.

Eurogruppens møder afholdes i tilknytning til rådsmøderne (ECOFIN). I

eurogruppen drøftes primært spørgsmål vedrørende den økonomiske situation og

ØMU’en (Den Økonomiske og Monetære Union).

Som opfølgning på drøftelsen om ECOFIN’s arbejdsmetoder på uformelt finans-

og økonomiministermøde den 7.-8. april 2006 satte det østrigske formandskab

”afrapportering fra eurogruppen” på ECOFIN’s dagsorden den 7. juni 2006.

Formandskabet foreslog, at man fremover lod eurogruppens formand

afrapportere på samtlige rådsmøder.

Formålet hermed er generelt at forbedre informationsniveauet og sikre

sammenhæng mellem eurogruppen og Rådet, særligt vedrørende de emner, som er

relevante for alle medlemslande.

Indholdet af afrapporteringen fra eurogruppen på ECOFIN den 11. juli 2006 er

på nuværende tidspunkt ikke kendt.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Afrapporteringen fra eurogruppen

statsfinansielle konsekvenser.

har

ikke

lovgivningsmæssige

eller

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side tages afrapporteringen fra eurogruppen til efterretning.

Andre landes holdninger

Det ventes, at samtlige lande vil tage afrapporteringen fra eurogruppen til

efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3a:

store

Ophævelse af proceduren for uforholdsmæssigt

underskud vedrørende Cypern

Resumé: Rådet ventes at vedtage en beslutning under Traktatens artikel 104.12, der ophæver

proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i forhold til Cypern, idet Cypern har

korrigeret sit uforholdsmæssigt store underskud i overensstemmelse med Rådets henstilling af 5.

juli 2004.

Baggrund

Cyperns offentlige budgetunderskud udgjorde 6 ¼ pct. af BNP i 2003, hvilket er

over Traktatens referenceværdi for budgetunderskuddet på 3 pct. af BNP.

Endvidere udgjorde Cyperns offentlige gæld 72 ¼ pct. af BNP i 2003, hvilket

ligeledes er over Traktatens referenceværdi for offentlig gæld på 60 pct. af BNP.

ECOFIN vedtog på rådsmødet den 5. juli 2004 på grundlag af henstillinger fra

Kommissionen en rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort

underskud i Cypern – jf. Traktatens artikel 104,6 – og en rådshenstilling til Cypern

om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør så

hurtigt som muligt – jf. Traktatens artikel 104.7.

Rådshenstillingen opfordrer Cypern til:



At gennemføre de i det cypriotiske konvergensprogram (maj 2004) planlagte

tiltag til budgetkonsolidering og herunder iværksætte korrigerende

foranstaltninger senest den 5. november 2004 (fire måneder efter

henstillingen) med henblik på at nedbringe underskuddet på de offentlige

finanser til under 3 pct. af BNP i 2005.

At sikre, at stigningen i den offentlige gældskvote stoppes i 2004 og herefter

nedbringes.

At sikre, at en budgetstilling tæt på balance eller i overskud fastholdes efter

korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud.



ECOFIN drøftede på rådsmødet den 18. januar 2005 Cyperns opfølgning på

henstillingen i lyset af 4-månedersfristen for iværksættelse af tiltag og vurderede på

grundlag af en orientering fra Kommissionen, at den cypriotiske regerings tiltag på

dette tidspunkt syntes tilstrækkelige til at sikre en korrektion af det

uforholdsmæssigt store underskud i 2005.

Indhold

Kommissionen ventes den 22. juni 2006 at offentliggøre en henstilling under

Traktatens artikel 104.12 med henblik på en rådsbeslutning om ophævelse af

proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for Cypern.

Henstillingen ventes behandlet på ECOFIN den 11. juli 2006.

Kommissionens forårsprognose 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrunden for Kommissionens henstilling er, at Cyperns budgetunderskud for

2005 blev opgjort til 2,4 pct. af BNP – faldende fra 4,1 pct. af BNP i 2004 – og er

skønnet til 2,1 pct. af BNP i 2006 i forbindelse med notifikationerne af 1. april

2006 og Kommissionens forårsprognose 2006,

jf. tabel 1.

Cypern har således bragt

sit faktiske underskud ned under 3 pct. af BNP.

Tabel 1. Cyperns budgetsaldo og gæld, 2003-2007

Pct. af BNP

Offentlig budgetsaldo

Indtægter

Udgifter

Strukturel budgetsaldo

Offentlig gæld

Real BNP-vækst (pct.)

2003

-6,3

39,1

45,3

-7,9

69,7

1,9

2004

-4,1

39,7

43,8

-4,9

71,7

3,9

2005

-2,4

42,3

44,7

-3,0

70,3

3,8

2006

-2,1

41,8

43,9

-2,2

69,1

3,8

2007

-2,0

41,8

43,8

-2,3

67,8

3,8

Kilde: Kommissionen og Eurostat

1) Kommissionens beregninger baseret på information i Cyperns konvergensprogram, dec. 2005

Det faktiske underskud i 2005 er lavere end skønnet på 2,9 pct. af BNP i

konvergensprogrammet af maj 2004 og det cypriotiske 2005-budget, jf. ovenfor.

Det

skyldes

primært

højere

økonomisk

vækst,

ændret

efterspørgselssammensætning og en stærkere konsolidering.

Det strukturelle budgetunderskud blev reduceret fra 4,9 pct. af BNP i 2004 til 3,0

pct. af BNP i 2005 og ventes reduceret yderligere til 2,2 pct. af BNP i 2006,

således at der i givet fald gennemføres en strukturel budgetforbedring på 2,7

procentenheder over to år. Hermed er princippet i Stabilitets- og Vækstpagten om

en årlig strukturel budgetforbedring på minimum 0,5 pct. af BNP mere end

overholdt.

Kommissionen vurderer, at tilpasningen mod det mellemfristede mål for den

strukturelle saldo (-0,5 pct. af BNP i 2009) – fastsat i Cyperns konvergensprogram

af december 2005 – i årene efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store

underskud overordnet set er i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten.

Den offentlige gæld skønnes at falde fra 71,7 pct. af BNP i 2004 til hhv. 70,3 og

69,1 pct. af BNP i 2005 og 2006. Ifølge 2006 budgettet ventes den offentlige gæld

at falde yderligere til 67 pct. af BNP i 2006. Selvom dette fortsat er over

Traktatens referenceværdi for offentlig gæld på 60 pct. af BNP, er det

Kommissionens vurdering, at gældsudviklingen er i overensstemmelse med

rådshenstillingen under Traktatens artikel 104.7.

ECOFIN ventes på grundlag af Kommissionens henstilling at vedtage en

beslutning under Traktatens artikel 104.12, der fastslår følgende:



Korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i Cypern er ud fra

en overordnet vurdering blevet fuldført i 2005 i overensstemmelse med

henstillingen under Traktatens artikel 104.7 af 5. juli 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Rådsbeslutningen under Traktatens artikel 104.6 om eksistens af et

uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern ophæves.

ECOFIN træffer afgørelser vedrørende Traktatens artikel 104.12 med et flertal på

to tredjedele af sine medlemmers stemmer som vægtet i henhold til Traktatens

artikel 205, idet stemmer afgivet af det berørte land – in casu Cypern – dog ikke

medregnes.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Iværksættelse af

proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for Cypern i form af

Rådets henstilling under Traktatens artikel 104.7 blev forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN den 5. juli 2004 med henblik på

forhandlingsoplæg, og Rådets drøftelse af Cyperns opfølgning på henstillingen

inden for 4-månedersfristen for iværksættelse af tiltag blev forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN den 18. januar 2005 med henblik på

orientering.

Holdning

Vedrørende dansk holdning

Fra dansk side støttes en rådsbeslutning under Traktatens artikel 104.12, der

ophæver proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i forhold til

Cypern.

Fra dansk side ser man positivt på, at Cypern har sikret en effektiv korrektion af

sit uforholdsmæssigt store underskud i overensstemmelse med Stabilitets- og

Vækstpagten, og at dette er sket som led i en samlet finanspolitisk

konsolideringsstrategi, der er vigtig for at sikre den samlet set bedst mulige

udvikling i cypriotiske økonomi.

Vedrørende andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at støtte en rådsbeslutning under Traktatens artikel

104.12, der ophæver proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i

forhold til Cypern.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3b:

Proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud vedrørende Portugal - opfølgning på

henstilling af 20. september 2005

Resumé: Rådet ventes at vurdere, at Portugals tiltag i opfølgning på henstillingen af 20.

september 2005 synes at sikre tilstrækkelige fremskridt i 2006 i forhold til en endelig

korrektion af underskuddet i 2008, men at korrektionen afhænger kritisk af gennemførelsen af

2006-budgettet, et 2007-budget i fuld overensstemmelse med Rådets henstilling samt specificering

og implementering af de annoncerede tiltag.

SEC(2006) 786

Baggrund

Underskuddet på de offentlige finanser i Portugal blev i Kommissionens

forårsprognose 2005 skønnet til at udgøre 5,2 pct. af BNP i 2005. I Portugals

opdaterede stabilitetsprogram for 2005-2009 fra juni 2005 forventedes det

offentlige underskud at være over 3 pct. af BNP i årene 2005-2007, og gælden

over 60 pct. af BNP og stigende til 67,8 pct. af BNP i 2007.

På denne baggrund besluttede Kommissionen at iværksætte proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud for Portugal i kraft af vedtagelsen af en rapport

under Traktatens artikel 104 stk. 3 den 22. juni 2005. Det er anden gang, at

Portugal er blevet underlagt proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

I rapporten konstaterede Kommissionen, at Portugals overskridelse af

procentskriteriet

for det offentlige underskud ikke skyldtes et

exceptionelt

økonomisk

tilbageslag (negativ vækst eller et akkumuleret produktionstab i en længere periode

med meget lav vækst i forhold til potentialet).

Kommissionen konstaterede endvidere, at underskuddets overskridelse af 3-

procentskriteriet ikke var

midlertidig.

Ifølge de portugisiske myndigheder ville

budgetsaldoen væsentligt overskride 3-procentskriteriet i årene 2005-2007, hvilket

blev bekræftet i Portugals opdaterede stabilitetsprogram fra juni 2005.

Kommissionen konkluderede således, at Traktatens underskudskriterium ikke var

opfyldt.

Med hensyn til

gældskriteriet

konstaterede Kommissionen, at den offentlige gæld i

2003 brød kriteriet på 60 pct. af BNP. Mellem 2000 og 2004 var den offentlige

gæld steget med 8,5 procentpoint af BNP til 61,9 pct. i 2004. Stigningen i gælden

skyldtes det primære underskud på de offentlige finanser, den lave nominelle

BNP-vækst samt operationer, der teknisk set ikke øgede underskuddet men øgede

gælden (stock-flow justeringer). Den offentlige gæld forventedes stigende i årene

2005-2007, og Kommissionen konkluderede således, at Traktatens gældskriterium

ikke var opfyldt.

Kommissionens rapport tog – udover Traktatens underskuds- og gældskriterier –

ligeledes hensyn til, om det offentlige underskud oversteg de offentlige

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud blev første gang påbegyndt for Portugal i 2002 på baggrund af et

underskud på over 4 pct. af BNP i 2001. Proceduren blev ophævet den 11. maj 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

investeringsudgifter, samt til alle andre relevante faktorer, herunder landets

økonomiske og budgetmæssige situation på mellemlang sigt. Kommissionens

overordnede vurdering var, at de relevante faktorer understøttede den konklusion,

at Portugal samlet set ikke opfyldte Traktatens krav vedrørende offentlige

finanser.

I lyset af udtalelser fra den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) og

Kommissionen vedtog Rådet den 20. september 2005 en beslutning om

eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i Portugal, jf. Traktatens

artikel 104 stk. 6, samt en henstilling til Portugal om at bringe situationen med et

uforholdsmæssigt stort underskud til ophør, jf. Traktatens artikel 104 stk. 7.

Rådshenstillingen til Portugal anbefalede følgende:



De portugisiske myndigheder bør bringe situationen med et

uforholdsmæssigt stort budgetunderskud til ophør senest i 2008; Rådet

fastlægger en frist til den 19. marts 2006 (6 måneder efter henstillingen) for

den portugisiske regerings iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger,

De portugisiske myndigheder bør begrænse forværringen af de offentlige

finanser i 2005 og implementere de nødvendige tiltag til at reducere det

strukturelle underskud fra 2005 til 2006 med 1,5 pct. af BNP og mindst 0,75

pct. af BNP i hvert af de to efterfølgende år,

De portugisiske myndigheder bør gennemføre yderligere tiltag, hvis det er

nødvendigt for at nå korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud

i 2008,

De portugisiske myndigheder bør sikre, at den offentlige bruttogæld bringes

i nedadgående retning og nærmer sig referenceværdien med tilfredsstillende

hastighed.



Indhold

Det ventes, at Kommissionen den 22. juni 2006 offentliggør en meddelelse, der

vurderer Portugals tiltag i opfølgning på Rådets henstilling om gennemførelse af

strukturelle budgetforbedringer på samlet 3 pct. af BNP i 2006-2008, herunder 1,5

pct. af BNP i 2006 og mindst 0,75 pct. af BNP i både 2007 og 2008.

Portugals budget for 2006 blev vedtaget af Parlamentet den 30. november 2005

med et mål for den offentlige saldo på 4,6 pct. af BNP i 2006. Budgettet bygger på

strategien fremlagt i stabilitetsprogrammerne fra juni og december 2005, hvor

korrektionen af underskuddet er baseret på både stigende offentlige indtægter og

faldende offentlige udgifter.

Portugals mål er at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP i 2008 gennem

strukturelle budgetforbedringer på 1,6 pct. af BNP i 2006 og 0,8 pct. af BNP i

2007 og 2008 for herefter at sikre yderligere fremskridt i retning af et

mellemfristet balanceret budget,

jf. tabel 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Portugals offentlige finanser: budgetudvikling og strukturelle budgetforbedringer i

rådshenstillingen til Portugal og i Portugals stabilitetsprogram (december 2005)

(Pct. af BNP)

Anbefalet offentlig saldo (henstilling af

20. september 2005)

Stabilitetsprogrammets mål for den

offentlige saldo

Kommissionens skøn for den offentlige

saldo (forårsprognose 2006)

Anbefalet strukturel budgetforbedring

(henstilling af 20. september 2005)

Stabilitetsprogrammets mål for

strukturelle budgetforbedringer

Kommissionens skøn for strukturelle

budgetforbedringer

(forårsprognose

2006)

2004

2005

≥-

6,2

-6,0

2006

>-4,8

-4,6

-5,0

1,5

1,6

1,1

2007

>-4,0

-3,7

-4,9

≥0,75

0,8

0,2

≥0,75

0,8

2008

>-3,0

-2,6

-1,5

2009

-3,0

1) Den strukturelle saldo er den konjunkturrensede saldo eksklusiv engangstiltag.

Tiltagene til forbedring af de offentlige finanser i 2006 er på indtægtssiden blandt

andet forbedret skatteopkrævning samt stigninger i afgifterne på tobak og olie og

på udgiftssiden blandt andet fastfrysning af nominelle overførsler til regionale og

lokale myndigheder, fastholdelse af de lokale myndigheders personaleudgifter på

2005-niveauet (nominelt), færre nyansættelser i det offentlige samt forbedret

udgiftskontrol.

Portugal har endvidere gennemført en række strukturelle tiltag på pensions- og

sundhedsområdet, som skal bidrage til en permanent reduktion af de offentlige

udgifter og finanspolitisk konsolidering på mellemfristet sigt.

Kommissionen ventes at vurdere, at en fuld implementering af 2006-budgettet vil

være konsistent med den anbefalede strukturelle budgetforbedring på 1,5 pct. af

BNP i 2006. Kommissionen ventes imidlertid også at vurdere, at det er usikkert,

om de strukturelle budgetforbedringer får den forventede effekt, og at

initiativerne kun vil forbedre den strukturelle saldo med 1,1 pct. af BNP.

Kommissionen ventes samlet at vurdere, at Portugal har gennemført tiltag, som

synes at sikre tilstrækkelige fremskridt i forhold til en endelig korrektion af

underskuddet i 2008, herunder at



Portugals 2006-budget vil indebære en reduktion af det strukturelle

underskud i 2006 i overensstemmelse med henstillingen, hvis det

gennemføres fuldt ud,

Portugal har som mål at sikre strukturelle budgetforbedringer i 2007 og

2008 og et underskud i 2008 i overensstemmelse med henstillingen,

Portugal planlægger at bringe den offentlige bruttogæld i nedadgående

retning fra 2008,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

men at korrektionen af underskuddet i 2008 er forbundet med væsentlig

usikkerhed og afhænger især af implementering af de annoncerede tiltag til at

sænke de offentlige udgifter i 2006 og opnå budgetmålene for 2007 og frem.

Kommissionen ventes at konkludere, at det på nuværende tidspunkt ikke er

nødvendigt med yderligere skridt i proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store

underskud for Portugal.

På rådsmødet den 11. juli 2006 ventes ECOFIN i lyset af Kommissionens analyse

at vurdere, at Portugals tiltag i opfølgning på henstillingen af 20. september 2005

synes at sikre tilstrækkelige fremskridt i 2006 i forhold til en endelig korrektion af

underskuddet i 2008, men at korrektionen afhænger kritisk af gennemførelsen af

2006-budgettet, et 2007-budget i fuld overensstemmelse med Rådets henstilling

samt specificering og implementering af de annoncerede tiltag.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedrørende opfølgning på Rådets henstilling til Portugal har ikke tidligere

været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen om konstatering af et

uforholdsmæssigt stort underskud for Portugal blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 19.-20. september 2005.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støttes vurderingen af, at Portugals tiltag i opfølgning på

henstillingen synes at sikre tilstrækkelige fremskridt i 2006 i forhold til en endelig

korrektion af underskuddet i 2008, men at korrektionen afhænger kritisk af

gennemførelsen af 2006-budgettet, et 2007-budget i fuld overensstemmelse med

Rådets henstilling samt specificering og implementering af de annoncerede tiltag.

Fra dansk side finder man, at det vil være i Portugals egen interesse at sikre en

effektiv korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud som led i en samlet

konsoliderings- og reformstrategi rettet mod strukturel balance eller overskud på de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

offentlige finanser og finanspolitisk holdbarhed på lang sigt. Det er vigtigt for at sikre

den samlet set bedst mulige udvikling i den portugisiske økonomi.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte vurderingen af, at Portugals tiltag i opfølgning

på henstillingen af 20. september 2005 synes at sikre tilstrækkelige fremskridt i 2006

i forhold til en endelig korrektion af underskuddet i 2008, men at korrektionen

afhænger kritisk af gennemførelsen af 2006-budgettet, et 2007-budget i fuld

overensstemmelse med Rådets henstilling samt specificering og implementering af

de annoncerede tiltag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4:

Udvidelse af euroområdet med Slovenien

Resumé: Kommissionen har i sin konvergensrapport af 16. maj 2006 vurderet, at Slovenien

opfylder de nødvendige betingelser for deltagelse i euroen og har derfor stillet forslag om, at

Slovenien optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007. Alle medlemslande ventes at støtte

forslaget.

KOM(2006)224, KOM(2006)225

Baggrund og indhold

Kommissionen har i sin konvergensrapport af 16. maj 2006 vurderet, at Slovenien

opfylder de nødvendige betingelser for deltagelse i euroen og har derfor stillet

forslag om, at Slovenien optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007, jf.

traktatens artikel 122 stk. 2. ECB har også udarbejdet en konvergensrapport om

Slovenien.

Beslutningen om optagelse af Slovenien i eurosamarbejdet træffes af ECOFIN

med kvalificeret flertal på baggrund af konvergensrapporten og Kommissionens

forslag samt efter høring af Europa-Parlamentet og drøftelse i Rådet i dets

sammensætning af stats- og regeringschefer.

Sagen blev behandlet på ECOFIN-mødet den 7. juni 2006, hvor ministrene

drøftede Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter for Slovenien og

Litauen samt Kommissionens forslag om optagelse af Slovenien i euroen.

Optagelsen af Slovenien i eurosamarbejdet ventes formelt vedtaget på ECOFIN-

mødet den 11. juli 2006 efter høring af Europa-Parlamentet og drøftelse i Rådet i

dets sammensætning af stats- og regeringschefer i forbindelse med Det

Europæiske Råd (DER) den 15.-16. juni 2006.

Optagelsen af Slovenien i eurosamarbejdet indebærer, at forordning 974/98 vedr.

introduktion af euroen samt forordning 2866/98 vedr. omregningskurserne

mellem euroen og valutaerne i de medlemsstater, der indfører euroen, skal ændres.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har den 15. juni 2006 besluttet at godkende Kommissionens

forslag og støtte Sloveniens optagelse i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget om Sloveniens optagelse i eurosamarbejdet

lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

har

ingen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Da det forventes, at Sloveniens optagelse i eurosamarbejdet blandt andet vil

bidrage til visse effektivitetsgevinster samt et gennemsnitligt lavere slovensk

rentespænd og heraf afledt højere økonomisk aktivitet i Slovenien, skønnes

isoleret set en (svag) positiv effekt på den økonomiske aktivitet i Danmark.

Optagelsen af landet medfører, at forholdene i Slovenien vil indgå i grundlaget for

ECB’s fastlæggelse af renten, og at Slovenien opnår medindflydelse på denne

rente.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

forud for rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støttes, at Slovenien opfylder de nødvendige betingelser for deltagelse

i euroen og derfor kan optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007.

Andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslandene støtter, at Slovenien opfylder de nødvendige

betingelser for deltagelse i euroen og derfor kan optages i eurosamarbejdet pr. 1.

januar 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5:

Offentlige finanser i ØMU’en – Det første år af den

reviderede Stabilitets- og Vækstpagt

Resumé: EU-landene ventes generelt at støtte hovedkonklusionerne i Kommissionens meddelelse om

det første år med den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt, herunder at det første års erfaringer er

relativt positive, men at der samtidig er en række udfordringer med hensyn til blandt andet styrket

gennemførelse af Pagtens forebyggende del og sikring af langsigtet finanspolitisk holdbarhed.

ECOFIN vil muligvis vedtage rådskonklusioner om den reformerede Pagts første år.

KOM(2006) 304

Baggrund

EU-landene vedtog på ECOFIN den 20. marts og Det Europæiske Råd den 22.-

23. marts 2005 en reform af Stabilitets- og Vækstpagten. Reformen blev den 7. juli

2005 udmøntet i en revision af Pagtens lovgivning i form af to supplerende

forordninger (forordningerne 1055/2005 og 1056/2005 om ændring af Pagtens

oprindelige to forordninger, forordningerne 1466/97 og 1467/97).

Indhold

ECOFIN ventes den 11. juli 2006 at have en drøftelse af status for implementering

af Stabilitets- og Vækstpagten ét år efter reformen af Pagten på grundlag af en

meddelelse fra Kommissionen, ”Public Finances in EMU – The first year of the

revised Stability and Growth Pact” og eventuelt at vedtage rådskonklusioner.

Erfaringer gennem det første år med den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt

Kommissionen vurderer i sin meddelelse overordnet, at 2005-reformen styrkede

Pagten og dens rolle i EU’s finanspolitiske koordination, der bidrager til

makroøkonomisk stabilitet som grundlag for varig vækst og beskæftigelse, og finder,

at det første års erfaringer med den reformerede Pagt er relativt positive men at der

samtidig er en række udfordringer i forhold til gennemførelse af Pagten.

Den foreløbige gennemførelse af Pagtens korrigerende del

Igangsættelse af procedurer vedrørende uforholdsmæssigt store underskud

Siden reformen af Pagten er der konstateret underskud på over 3 pct. af BNP i tre

lande (Italien, Portugal og Storbritannien), hvorfor procedurer vedrørende

uforholdsmæssigt store underskud er blevet iværksat for de tre respektive lande i

kraft af rapporter fra Kommissionen (under artikel 104.3EF).

Den reformerede Pagt indebærer, at Rådets afgørelse af, hvorvidt et underskud på

over 3 pct. af BNP er uforholdsmæssigt stort (artikel 104.6EF) – og således skal

medføre en henstilling (artikel 104.7EF) – skal inddrage en balanceret

helhedsvurdering af alle ’relevante faktorer’, herunder landets økonomiske og

budgetmæssige situation på mellemlang sigt, under forudsætning af, at underskuddet

kun er midlertidigt over og fortsat er tæt på 3 pct. af BNP.

Kommissionen peger på, at Rådet siden reformen af Pagten i alle tilfælde med

underskud over 3 pct. af BNP har besluttet, at disse underskud har været

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uforholdsmæssigt store, herunder underskud, som har været tæt på 3 pct. af BNP,

men som ikke kun har overskredet denne grænse midlertidigt.

Tidsfrister for korrektion af uforholdsmæssigt store underskud

Den reformerede Pagt fastholder, at et uforholdsmæssigt stort underskud bør

korrigeres året efter at det er konstateret, medmindre der foreligger særlige

omstændigheder. Kommissionen peger på, at Rådet siden reformen af Pagten har

vedtaget henstillinger med tidsfrister for korrektion af uforholdsmæssigt store

underskud på ét år (Storbritannien), to år (Italien) og tre år (Portugal), idet lande med

store underskud og relativt svage vækstforhold har fået længere tidsfrister.

Anbefalinger om væsentlige strukturelle budgetforbedringer

Den reformerede Pagt indfører en regel om, at Rådet i sine anbefalinger skal anmode

det pågældende land om at sikre en vis årlig strukturel budgetforbedring på som

udgangspunkt mindst 0,5 pct. af BNP med henblik på at bringe det faktiske

underskud ned under 3 pct. af BNP inden for den i samme anbefaling fastsatte

tidsfrist.

Kommissionen peger på, at de anbefalede strukturelle budgetforbedringer i Rådets

henstillinger siden reformen af Pagten i praksis har været større end hovedreglen om

forbedringer på 0,5 pct. af BNP og større end de tilsvarende anbefalede

budgetforbedringer inden reformen af Pagten. De anbefalede tiltag bliver endvidere

nu målt på den strukturelle saldo (den konjunkturrensede saldo renset for

engangstiltag), og ikke den konjunkturrensede saldo, og sætter således i højere grad

fokus på budgetforbedringer af varig karakter. Målsætningerne for de offentlige

finanser og forbedringer heraf i de lande, der er genstand for proceduren vedrørende

uforholdsmæssigt store underskud, er i det store hele i overensstemmelse med

Rådets anbefalinger.

Øget fokus på gældsudvikling

Siden reformen af Pagten har samarbejdet sat øget fokus på landenes gældudvikling,

herunder det Traktat-baserede krav om, at bruttogældskvoter på over 60 pct. af BNP

bør mindskes tilstrækkeligt og nærme sig referenceværdien med tilfredsstillende

hastighed.

Styrket samarbejde mellem Kommissionen, Rådet og medlemslandene

Erfaringerne med Kommissionens og Rådets vurderinger af landenes stabilitets- og

konvergensprogrammer og afgørelserne inden for rammerne af proceduren

vedrørende uforholdsmæssigt store underskud siden reformen af Pagten peger – i

overensstemmelse med intentionerne bag reformen af Pagten – på et styrket

samarbejde mellem Kommissionen, Rådet og landene og et styrket ejerskab i forhold

til reglerne hos de enkelte lande.

Den foreløbige gennemførelse af Pagtens forebyggende del

Reformen af Pagten har medført øget vægt på og styrkelse af reglernes forebyggende

del, der har til formål at EU-landene skal undgå uforholdsmæssigt store

budgetunderskud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reglerne indebærer, at det enkelte EU-lands mellemfristede målsætning (MTO)

for den strukturelle saldo skal sikre en sikkerhedsmargin, der gør det muligt at

klare normale konjunkturudsving, samtidig med at det faktiske underskud i det

enkelte år holdes under 3 pct. af BNP. Målsætningen bør desuden i princippet

sikre et budgetmæssigt manøvrerum og hurtige fremskridt mod finanspolitisk

holdbarhed på lang sigt.

Den reformerede Pagt indeholder en aftale om, at det enkelte lands

mellemfristede målsætning mere eksplicit skal fastlægges i lyset af

finanspolitikkens samlede langsigtede holdbarhed og således tage højde for

aldringens effekter på de offentlige finanser, når metoderne er udviklet og der er

enighed om det i Rådet. Det enkelte land fastlægger foreløbig sin mellemfristede

målsætning i lyset af sin aktuelle offentlige gæld og potentielle vækst, idet

målsætningen for den strukturelle saldo skal være mere ambitiøs desto højere gæld

og desto lavere vækst. De mellemfristede målsætninger for de lande, der er med i

euroen eller i ERM-II (fastkurssamarbejdet for EU-lande uden for euroen), skal

ligge mellem et underskud på højst 1 pct. af BNP og ’balance eller overskud’, målt

på den strukturelle saldo. Flere lande har valgt mellemfristede målsætninger, der er

mere ambitiøse end reglerne tilsiger, typisk fordi målsætningerne er knyttet til en

national strategi om sikring af langsigtet finanspolitisk holdbarhed.

EU-landene er endvidere forpligtet til at sikre fremskridt mod deres respektive

mellemfristede målsætninger gennem strukturelle budgetforbedringer, idet

indsatsen bør være bedre i ’gode tider’, mens indsatsen kan være mere begrænset i

’dårlige tider’. De lande, der er med i euroen eller ERM-II, bør sikre strukturelle

budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP årligt, indtil de har nået

deres mellemfristede målsætninger.

Kommissionen finder, at EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer fra

2005/2006 bekræfter landenes intentioner om at sikre fremskridt mod de

mellemfristede målsætninger. Kommissionen vurderer imidlertid, at der i en række

tilfælde burde planlægges en mere ambitiøs finanspolitisk konsolidering.

Budgetplanerne for de lande, som endnu ikke overholder deres mellemfristede

målsætning (men som heller ikke er omfattet af proceduren vedrørende

uforholdsmæssigt store underskud) ligger på linje med grundprincippet om årlige

strukturelle budgetforbedringer på 0,5 pct. af BNP i 2007 og 2008, men ikke i

2006, hvor den strukturelle saldo ifølge Kommissionens prognose af maj 2006

endda kan blive forringet.

Det er et fremskridt, at EU-landenes mellemfristede budgetplaner i næsten alle

tilfælde synes at være baseret på realistiske makroøkonomiske antagelser. De

planlagte budgetforbedringer er endvidere kun i meget begrænset omfang baseret

på engangstiltag. De tiltag, der skal sikre den planlagte konsolidering, er imidlertid

i en række tilfælde ikke specificeret tilstrækkeligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle fremadrettede udfordringer med hensyn til gennemførelse af Pagten

Kommissionen finder i sin meddelelse, at det første års erfaringer giver anledning

til optimisme angående den fremtidige implementering af Stabilitets- og

Vækstpagten, men at der er en række udfordringer.

Konsolidering i gode tider

Resultaterne vedrørende de offentlige finanser for 2005 er generelt positive. Det

gennemsnitlige offentlige budgetunderskud faldt fra 2,6 pct. af BNP i 2004 til 2,3

pct. af BNP i 2005, mens den gennemsnitlige strukturelle saldo blev forbedret

med omkring ¾ pct. af BNP fra 2004 til 2005, den største forbedring siden 1997.

Kommissionen finder, at den positive udvikling i høj grad skyldes, at de offentlige

indtægter blev større end ventet, og at disse merindtægter blev udnyttet til at

forbedre de offentlige finanser, samt at der har været tale om en styrket

gennemførelse af budgetterne i EU-landene.

Kommissionen vurderer imidlertid, at – baseret på landenes budgetplaner for

2006 og Kommissionens egen prognose – at den aktuelle konjunkturfremgang

ikke bliver udnyttet til at styrke den finanspolitiske konsolidering og sikre en

hurtigere gældsnedbringelse. Kommissionen finder således, at der bør

gennemføres større forbedringer af de offentlige finanser i 2006 og udarbejdes

ambitiøse budgetter for 2007.

Styrket fokus på den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser

Den reformerede Pagt sætter øget fokus på reduktion af den offentlige gæld og

styrkelse af de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Landenes mellemfristede

målsætninger bør således i princippet sikre fremskridt mod holdbarhed og på et

senere tidspunkt konkret fastlægges i lyset af holdbarhedsudfordringerne. Det

enkelte land kan endvidere afvige fra sin mellemfristede målsætning eller tilpasningen

hertil, i det omfang landet gennemfører strukturreformer med positive effekter på

den langsigtede holdbarhed. Reformen har desuden medført, at der generelt er mere

fokus på gældsreduktion og holdbarhed i den finanspolitiske koordination, herunder

i vurderingerne og udtalelserne om landenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

Siden reformen af Pagten har Kommissionen og EU-landene udarbejdet fælles

fremskrivninger af aldersrelaterede udgifter til pensioner, sundhed, ældrepleje,

uddannelse og visse overførsler til ledige, som blev godkendt på ECOFIN den 14.

februar 2006, og som vil indgå i vurderingerne af landenes kommende stabilitets- og

konvergensprogrammer.

Kommissionen skal i slutningen af 2006 fremlægge en rapport vedrørende

mulighederne for at, at de enkelte landes mellemfristede målsætninger kan

fastlægges i lyset af finanspolitikkens samlede langsigtede holdbarhed i

overensstemmelse med aftalen i den reformerede Pagt (jf. ovenfor).

Styrkelse af statistik vedrørende offentlige finanser

I forbindelse med reformen af Pagten lagde Rådet vægt på styrket kvalitet,

pålidelighed og rettidighed i statistikken vedrørende offentlige finanser som middel

til effektiv gennemførelse af det finanspolitiske regelsæt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen peger på, at Rådet siden reformen af Pagten har revideret

lovgivningen om landenes rapportering af statistik vedrørende offentlige finanser

(forordning 2103/2005 om ændring af forordning 3605/93) for blandt andet at

styrke Eurostats muligheder for at vurdere statistikkens kvalitet.

Styrket sammenhæng mellem Pagtens forebyggende del og Lissabon-

strategien

Kommissionen finder, at der er behov for at operationalisere den reviderede Pagts

mulighed for, at det enkelte land kan afvige fra sin mellemfristede målsætning eller

tilpasningen hertil, i det omfang landet gennemfører strukturreformer, der har

langsigtede budgetforbedrende effekter, herunder via positiv virkning på den

potentielle vækst, og dermed positive effekter på de offentlige finansers holdbarhed.

Kommissionen vurderer således, at der er behov for at forbedre analyserne og

kvantificeringen af de økonomiske og budgetmæssige effekter af strukturreformer.

Kommissionen finder endvidere, at der i Pagtens forebyggende del skal sættes øget

fokus på det enkelte lands makroøkonomiske situation, herunder

betalingsbalanceforhold, inflation og konkurrenceevne.

Nationale finanspolitiske regler og institutioner

Aftalen om reform af Pagten lægger vægt på styrkelse af nationale finanspolitiske

regler og institutioner med henblik på at understøtte det enkelte lands efterlevelse af

Pagten. Kommissionen finder, at erfaringerne i en række EU-lande peger på, at

effektive finanspolitiske regler kan bidrage til at undgå procyklisk finanspolitik i gode

tider og til at opnå og fastholde sunde og holdbare offentlige finanser, ligesom også

nationale institutioner, der udarbejder uafhængige analyser, anbefalinger og

prognoser, kan have en positiv effekt.

Kommissionen finder desuden behov for styrket sammenhæng mellem nationale

budgetprocedurer og EU-koordinationen i form af drøftelser på EU-niveau forud

for landenes udarbejdelse af nationale budgetter for det følgende år.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen

vedrørende reform af Stabilitets- og Vækstpagten blev forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for en række møder i ECOFIN ultimo 2004 og primo 2005,

senest med henblik på forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 8. marts 2005.

Folketingets Europaudvalg modtog en redegørelse for aftalen om reform af

Stabilitets- og Vækstpagten – indgået på ECOFIN den 20. marts 2005 og DER

den 22.-23. marts 2005 – dateret den 31. marts 2005, jf. EUU alm. del. – Bilag 81.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side er man generelt enig i hovedkonklusionerne i Kommissionens

meddelelse, herunder at det første års erfaringer med den reformerede Pagt er

relativt positive, idet man fra dansk side lægger stor vægt på de forhold, at der i EU-

landenes implementering af Pagten bør sættes styrket fokus på konsolidering i gode

tider og sikring af langsigtet finanspolitisk holdbarhed gennem budgetforbedringer

og strukturreformer. Fra dansk side vil man kunne støtte eventuelle

rådskonklusioner, der afspejler, at det første års erfaringer med den reformerede Pagt

er relativt positive, men at EU-landene står over for en række udfordringer i forhold

til fuld gennemførelse af Pagten.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte hovedkonklusionerne i Kommissionens

meddelelse, herunder at det første års erfaringer med den reformerede Pagt er

relativt positive, men at der samtidig er en række udfordringer med hensyn til blandt

andet styrket gennemførelse af Pagtens forebyggende del og sikring af langsigtet

finanspolitisk holdbarhed. ECOFIN vil muligvis vedtage rådskonklusioner om det

første års erfaringer med den reformerede Pagt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013

Resumé: Rådet (ECOFIN) ventes på basis af Kommissionens forslag at have en første drøftelse

af fornyelsen af EIB’s eksterne lånemandat for perioden 2007-2013, som omfatter rammen af

udlån til 3. lande, herunder kandidatlande, naboer i Øst- og Centraleuropa, Middelhavslande,

Asien, Latinamerika samt Sydafrika.

COM (2006) 324, COM (2006) 323, SEC (2006) 790, SEC (2006) 789

Baggrund

EIB låner penge ud til lande uden for EU (dvs. i 3. lande) under et såkaldt

eksternt lånemandat. EIB’s långivning gennemføres inden for en låneramme, der

er fastsat via en Rådsbeslutning. Det eksisterende mandat løber over perioden

2000-2006

, og Kommissionen har netop offentliggjort et forslag til Rådets

beslutning om fornyelse af det eksterne lånemandat for perioden 2007-2013

(COM(2006)324) samt tilhørende rapport til Rådet og Europa-Parlamentet

(COM(2006)323) og baggrundspapirer om evaluering af det eksisterende

lånemandat (SEC(2006) 789, SEC(2006)790).

Rådet (ECOFIN) ventes på baggrund af Kommissionens forslag inden udgangen

af 2006 at vedtage et nyt eksternt lånemandat, og behandlingen heraf ventes

påbegyndt på mødet den 11. juli 2006. Drøftelsen på ECOFIN-mødet ventes at

tage udgangspunkt i en præsentation af forslaget ved Kommission.

Indhold

Eksisterende eksterne lånemandat for perioden 2000-2006

EIB’s nuværende mandat vedr. udlån til 3. lande har et samlet låneloft på ca. 20,7

mia. euro, jf. tabel 1. Under mandatet ydes finansiering til udvalgte

investeringsprojekter i EU’s kandidatlande, naboerne i Øst- og Centraleuropa,

Middelhavslandene, Asien og Latinamerika samt Sydafrika med det primære

formål at understøtte EU’s eksterne politik. Ved udgangen af 2005 var 87 pct. af

den eksisterende låneramme anvendt. Yderligere midler er udlånt i 2006 til bl.a.

Rusland, og EIB forventer, at den samlede ramme for de forskellige

regionsmandater vil være opbrugt med udgangen af 2006, med undtagelse af

mandatet, der dækker Rusland/WNIS

EIB’s udlån er dækket af en lånegarantiordning, der finansieres af midler fra EU’s

budget. Lånegarantiordningen medfører, at EIB kan tilbyde lån til lavere

forrentninger end det ellers ville være tilfældet.

EIB’s har under det eksisterende mandat haft udlånsaktivitet i forskellige sektorer,

herunder energi- (19 pct.), kommunikations- (35 pct.), vand- (20 pct.), industri og

servicesektoren (8 pct.) samt globale lån

(18 pct.). I mange projekter dækker EIB

højst 50 pct. af projektets pålydende, og der er derfor ofte tale om

Mandatet udløber med udgangen af januar 2007 med mulighed for forlængelse i op til 6. måneder i tilfælde af, at EIB’s

låneramme i de enkelte delmandater for de forskellige regioner ikke er opbrugt.

WNIS(Western Newly Independent States) dvs. Ukraine, Moldova og Belarus.

Gennem globale lån stilles kredit til rådighed for finansielle institutioner, som låner videre til små og mellemstore

investeringsprojekter under EIB’s kriterier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medfinansiering i forhold til EU-programmer eller andre internationale finansielle

institutioners (IFI) projekter, herunder EBRD, Verdensbanken mv.

Kommissionen fremhæver, at EIB har sin ekspertise og komparative fordel på

områder som infrastruktur, miljø og små- og mellemstore virksomheder.

Kommissionen understreger også, at EIB gennemfører en grundig evaluering ad

projekterne på basis af de betingelser der knyttes hertil.

Forslag til nyt eksternt lånemandat for perioden 2007-2013

Kommissionen foreslår et nyt samlet låneloft på 33 mia. euro for EIB’s eksterne

lånemandat, hvilket svarer til en nominel stigning på ca. 59 pct. i forhold til det

eksisterende mandat. Kommissionen pointerer at det svarer til en realvækst

(eksklusiv reservemandat) på 16 pct. over perioden.

Tabel 1

Foreløbige forslag til eksternt lånemandat 2007-2013 (mia. euro)

Region

Kandidatlande

Tyrkiet, Kroatien, Vestbalkan

Nabo- og partnerskabslande

Østlige naboer

Middelhavslandene

Udviklingslande

Asien

Latinamerika

Sydafrika

Reservemandat

I alt

Mandat

2006)

10,24

5,2

7,12

0,6

6,52

3,31

2,48

0,83

20,7

(2000-

Mandat

2013)

7,5

1,5

(2007-

Ændring(pct.)

111

733

127

142

1 Ændring i forhold til eksisterende eksterne udlån

2 Østeuropa, Kaukasus og Rusland

3 Til brug for hjælp efter naturkatastrofer o.l.

Kommissionen fremhæver, at det nye eksterne mandat dækker et bredere udsnit

af verden end det tidligere mandat på linje med de ”tre cirkler” af EU’s eksterne

politik (før-tiltrædelse, naboskab samt udvikling og økonomisk samarbejde).

Lånelofterne til de forskellige regioner afhænger af regionens betydning i EU’s

eksterne politik. I forbindelse med udlån til naboskabs- og udviklingslande skal

Kommissionen - efter konsultation med EIB - vurdere, hvorvidt et land har

opfyldt de politiske og økonomiske konditionaliteter, der er defineret på baggrund

af en aftale mellem EU og det pågældende land. Dette skal sikre, at EIB’s aktivitet

i de udvalgte lande kan foregå på et sundt politisk og makroøkonomisk grundlag i

fuld overensstemmelse med EU’s øvrige aktivitet i de enkelte lande.

Ca. 38 pct. af EIB’s samlede eksterne låneramme går til fælles projekter med andre IFI’er eller Kommissionen.

Ifølge beregninger på baggrund af EU(AMECO)’s BNP deflator for EU25 svarer det en realvækst på 48 pct. over

perioden, dvs. årlig realvækst på i gennemsnit 6,9 pct..

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen og EIB har herudover fremsat følgende prioriteter i forbindelse

med det foreslåede loft:



Samle bankens eksterne udlånsaktivitet under ét mandat.

Sammenhængen mellem EIB-aktiviteter og EU’s eksterne politik bør

styrkes. Hjælp til kandidat- og potentielle kandidatlande samt øvrige lande

på det vestlige Balkan bør primært fokuseres på institutionel opbygning og

økonomisk integration (i forhold til EU).

Udlån til Middelhavslandene bør fokuseres på udvikling af den private

sektor. I Østeuropa, Kaukasus og Rusland vil EIB finansiere projekter

indenfor transport, energi, telekommunikation og miljø, som er

højtprioriterede områder i EU.

I Asien og Latinamerika skal EIB-midler supplere EU’s ressourcer gennem

projekter, der fremmer regional integration (transport, telekommunikation

mv.), energi og bæredygtigt miljø, medens aktiviteterne i Sydafrika primært

skal fokuseres på infrastruktur samt støtte til private virksomheder.

Et nyt reservemandat - der ikke er allokeret til én bestemt region - skal give

EIB mulighed for at yde hjælp til genopbygning mv. efter naturkatastrofer

og konflikter. Mandatet skal - kombineret med bistand fra Kommissionen -

sikre en rettidig og synlig indsats fra EU. Aktivering af reservemandatet

foreslås gennemført via en fælles Kommission/EIB beslutning efterfulgt af

en konsultation med EFC og en parallel oversendelse af information til

Europa-Parlamentet. Kommissionen skønner at rammen på 1,5 mia. euro

kan dække 2-3 store katastrofer over mandatets 7 årige periode.

Styrket samarbejde og koordinering med andre IFI’er, herunder især

EBRD

, og bilaterale institutioner, der er aktive i de forskellige lande og

regioner. Kommissionens og EIB’s intention er at styrke rammen for

operationelt samarbejde via godkendelse af MoU’er (memorandum of

understanding) med diverse IFI’er på linje med den trepartsaftale, der

allerede eksisterer mellem Kommissionen, EIB og EBRD.

Kommissionen vil - på grundlag af en aktivitetsrapport af EIB og en

evaluering udarbejdet af EIB’s uafhængige evaluerings afdeling - udføre en

midtvejsevaluering af mandatet i 2010, som tillader - hvor det vurderes

nødvendigt - at refokusere prioriteterne i forhold til det eksterne

lånemandat.



Garantifonden

Nuværende garantifond

Til afbødning af risikoen for pludselige tab i forbindelse med EIB’s udlån til 3.

lande, er der etableret en Garantifond for aktioner i forhold til 3.lande, der er

opbygget ved årlige overførsler fra budgettet. Den årlige maksimale overførsel har

i perioden 2000-2006 udgjort 200 mio. euro i 1999-priser (229 mio. euro på

budget 2006). Denne ramme er aldrig blevet udnyttet fuldt ud. Garantifonden

Men ligeledes øvrige udviklingsbanker i de regioner EIB opererer, herunder Verdensbanken (VB), den asiatiske

udviklingsbank (ADB) og den latinamerikanske udviklingsbank (IDB) mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dækker udover EIB-lån også Euratomlån og makrofinansiel bistand.

Garantifondens kapital udgjorde medio 2005 knap 1,3 mia. euro, svarende til 9,8

pct. af den samlede garantistillelse på 13,2 mia. euro, hvoraf 11,5 mia. euro eller 87

pct. vedrører EIB-lån. Hvert år er der ultimo året tilbageført et beløb til EU-

budgettet således at garantifondens kapital har ligget på 9 pct. af den totale

garantistillelse.

Den foreslåede ændrede garantifond

Det nye forslag indebærer i hovedsagen, at man overgår fra løbende overførsler til

fonden i takt med udlånet, og tilsvarende årlige tilbageførsler af evt overskud i

fonden, til én årlig ex post overførsel fra EU-budgettet, svarende til nettobehovet

for at bringe Garantifonden op på 9 pct. af udlånet.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er endnu ikke blevet hørt i sagen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Fornyelsen af EIB’s eksterne lånemandat berører ikke dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil indebære en øget risiko for EU-budgettet på grund af det øgede

udlån. En forøget udlånsramme fra 21 til 33 mia. euro 2007-2013 vil tilsvarende

relativt forøge EU-garantien og dermed i sidste ende medlemslandenes risiko.

Risikoen for EU-budgettet og medlemslandene begrænses i dag af garantifonden,

der via sin kapital på 9 pct. af udlånet vil kunne dække tabene med mindre, der

skulle blive tale om, at et meget betydeligt antal lån blev misligholdt på samme tid.

Kommissionen har beregnet, at der med det foreslåede forøgede lånevolumen vil

være et worst-case træk på EU-budgettet til garantifonden på ca. 1,35 mia. euro

over perioden 2007-2013, hvoraf 0,6 mia. euro udgør nødvendige henlæggelser

mens det resterende beløb udtrykker skøn for mulige tab mv. Med en dansk

betaling på ca. 2 pct svarer det til et dansk EU-bidrag på ca. 200 mio.kr. over

perioden.

Det bemærkes, at Kommissionens beregninger er baseret på, at et fremlagt forslag

til ændring af forordningen for Garantifonden bliver vedtaget, jf ovenfor.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Udlån via EIB’s eksterne lånemandat ventes at bidrage til bl.a. øget

investeringsniveau i sektorer såsom infrastruktur, små- og mellemstore

virksomheder mv. og herigennem et højere økonomisk aktivitetsniveau i

modtagerlandene. En lille, men positiv afledt effekt på den økonomiske vækst i

EU’s medlemslande, herunder Danmark, må derfor ventes.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støtter man generelt EIB’s udlånsvirksomhed i 3. lande, der har til

formål at understøtte implementeringen af EU’s eksterne politik. Danmark lægger

vægt på, at EIB’s udlån skaber merværdi samt kvalitet og finder ikke umiddelbart

at størrelsen af den foreslåede vækst i udlånet er velbegrundet. Det er vigtigt, at en

eventuel stigning i låneloftet er begrundet ud fra rimelige kriterier og

forudsætninger.

Fra dansk side finder man det endvidere vigtigt, at EIB i sin udlåns- og

udviklingspolitik opererer ud fra samme mål og præmisser som øvrige IFI’er,

herunder fokus på øget bistandseffektivitet, donorharmonisering samt

konditionalitetskrav. Det er derfor vigtigt, at EIB samarbejder og koordinerer med

de øvrige IFI’er, der opererer i de enkelte regioner, og at de enkelte landes behov

og eventuelle absorptionsproblemer adresseres. Fra dansk side vurderes det mest

hensigtsmæssigt, at prioritere nærområderne dvs. kandidatlande samt nabo- og

partnerskabslande, herunder østeuropæiske lande, højt i sin udlånsaktivitet til 3.

lande. I valg af projekter, sektorer og lande er det vigtigt, at EIB’s udnytter sine

komparative fordele erhvervet via sin låneaktivitet i medlemslandene, og at den

private sektor inddrages mere i forbindelse med bankens arbejde. Danmark støtter

oprettelsen af et reservemandat, idet brugen af et sådant mandat kan lette

effektiviteten af udlån i forbindelse med katastrofer.

Andre landes holdninger

Det forventes, at øvrige medlemsstater som udgangspunkt vil være betænkelige i

forhold til især den kraftige stigning og eventuelle budgetmæssige konsekvenser i

det eksterne lånemandat som foreslået af Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Dialog med tredjelande vedrørende økonomiske,

finansielle og reguleringsmæssige aspekter –

opfølgning på EU-USA topmøde mv.

Resumé: Rådet (ECOFIN) ventes den 11. juli 2006 at drøfte opfølgningen på EU-USA-

topmødet den 21. juni 2006 samt eventuelt – på baggrund af en præsentation ved Kommissionen

– at udveksle synspunkter om dialogen med tredjelande inden for det økonomiske og finansielle

område.

Baggrund

Forud for EU-USA topmødet den 21. juni 2006 havde ECOFIN den 7. juni 2006

en drøftelse af ideer til input til dialogen på det økonomiske område. Drøftelsen

tog udgangspunkt i Kommissionens præsentation af en fremskridtsrapport fra den

såkaldte ”Senior Level Group” om implementering af et initiativ til fremme af

transatlantisk økonomisk integration og vækst, som blev vedtaget på EU-USA

topmødet i juni 2005.

I rapporten er fremskridt inden for bl.a. følgende specifikke områder fremhævet:

Samarbejde om regulering

Der er etableret en dialog mellem Kommissionen og USA’s ”Office of

Management and Budget” vedrørende det reguleringsmæssige samarbejde.

Derudover fortsættes arbejdet på sektorspecifikke områder (f.eks. lægemidler og

fødevaresikkerhed) i henhold til 2005-køreplanen for EU-USA samarbejdet om

regulering (”The 2005 Roadmap for EU-US Regulatory Cooperation”). Det

relativt nyetablerede ”High-Level Regulatory Cooperation Forum” har udviklet et

sæt bedste praksisser i forhold til reguleringssamarbejdet.

Samarbejde på det finansielle område

I regi af den såkaldte EU-USA dialog om finansiel markedsregulering har parterne

bekræftet deres løfte om at fremme konvergens af bl.a. regnskabsstandarder. Der

er ligeledes fremskridt med tilsynet med finansielle institutioner, herunder med

implementeringen af Basel II

Samarbejde om investeringsfremme

Parterne vil fortsætte drøftelserne på investeringsområdet, herunder i forhold til at

adressere specifikke hindringer i forhold til transatlantiske investeringer.

Samarbejde om energisikkerhed

Der er mellem EU og USA igangsat et samarbejde om energisikkerhed med

henblik på at forbedre sikkerheden for energiudbudet ved fokus på øget variation,

bedre brug af vedvarende energikilder og en mere effektiv energiudnyttelse.

Samarbejde om innovation og teknologisk udvikling

EU og USA samarbejder bl.a. om at forbedre den fælles viden om måling af

innovationsevne og udvekslet erfaring vedrørende innovationspolitikker. Der er

Basel II-direktivet fastlægger størrelsen af den kapital, som bl.a. pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal afsætte for at

dække deres risici. Formålet er, at kapitalkravene i højere grad end i dag skal afspejle de faktiske risici, som institutterne

påtager sig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ligeledes blevet igangsat en ny EU-USA dialog om civil rumfart. Der er i juni 2006

indgået en aftale om fornyelse af en EU-USA Taskforce om bioteknologisk

forskning.

Samarbejde om handel, rejseaktivitet og sikkerhed

EU og USA forhandler fortsat om bl.a. rejsevisumfritagelser. Det drøftes

ligeledes, hvordan samarbejdet om sikkerheden ved flytransport og fragthandel

kan forbedres.

Samarbejde om offentlige indkøb

EU og USA har arbejdet intenst på en revision af aftalen om offentlige indkøb

(Government Procurement Agreement). Den reviderede aftale ventes indgået

ultimo 2006.

Indhold

På EU-USA topmødet den 21. juni 2006 blev vedtaget en deklarationstekst på det

økonomiske område. Det fremgår bl.a. heraf, at lederne af EU og USA:



Vil forstærke indsatsen for at fremme økonomisk vækst og innovation samt

reducere barrierer for transatlantisk handel og transatlantiske investeringer ved

implementering af alle aspekter af det økonomiske initiativ i

overensstemmelse med det fælles arbejdsprogram, der blev godkendt på det

uformelle EU-USA ministermøde i november 2005.

Godkender en ny handlingsplan for håndhævelse af intellektuelle rettigheder i

forhold til falskneri og bedrageri og vil forstærke dialogen med henblik på at

fremme et mere effektivt internationalt patentsystem.

Vil bygge videre på fremskridtene ved ”High-Level Regulatory Cooperation

Forum”, herunder udvide implementeringen af 2005-køreplanen for EU-USA

samarbejdet om regulering med nye emner og sektorer.

Vil arbejde på måling af innovationsevne og dens indflydelse på økonomien

som led i innovationsinitiativet samt på at implementere ordninger vedrørende

miljøforskning mv. under aftalen om forskning og teknologisk samarbejde.

Vil fortsætte arbejdet gennem EU-USA dialogen om hhv. finansiel

markedsregulering og grænse- og transportsikkerhed.

Vil forpligte sig til at fastholde åbne investeringsregimer og til at bygge på

eksisterende investeringsstrømme med henblik på at skabe vækst og

beskæftigelse i EU og USA’s økonomi. Herunder adressere specifikke

hindringer i forhold til transatlantiske investeringer.

Vil forstærke indsatsen i forhold til at kunne indgå første del af en aftale om

luftfartstjenesteydelser i 2006.

På topmødet har underskrevet en ny aftale om videregående uddannelse og

efteruddannelse under hvilken deres respektive uddannelsesinstitutioner vil

indvie innovative fælles studieprogrammer.

Anerkender behovet for synlige fremskridt i forhold til at få etableret gensidig

rejsevisumfritagelse for alle europæiske borgere til USA.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår ligeledes af deklarationsteksten, at man på et andet EU-USA

topmøde senere på året vil opdatere arbejdsprogrammet for det transatlantiske

økonomiske initiativ og gennemgå implementeringen.

ECOFIN ventes den 11. juli 2006 at drøfte opfølgningen på EU-USA-topmødet

den 21. juni 2006.

Derudover vil der muligvis på baggrund af en præsentation ved Kommissionen

blive udvekslet synspunkter om dialogen med tredjelande inden for det

økonomiske og finansielle område med inspiration i det transatlantiske

samarbejde.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen i ECOFIN vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. I det

omfang ECOFIN’s inddragelse fremmer konkrete resultater i EU-USA

samarbejdet, vurderes der at være en potentiel og positiv makroøkonomisk effekt

af bl.a. barrierenedbrydende, konkurrencefremmende og teknologiudviklende

tiltag.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Opfølgningen på EU-USA topmødet i juni 2005 på det økonomiske område blev

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 11. oktober 2005.

Forberedelsen af EU-USA topmødet i juni 2006 blev forelagt for Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN den 7. juni 2006 og rådsmødet (GAERC) den

12.-13. juni 2006.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter aktivt bestræbelserne på at styrke og udnytte det transatlantiske

samarbejde, herunder mellem EU og USA.

Inden for det økonomiske område har man i forbindelse med forberedelserne af

EU-USA topmødet i juni 2006 fra dansk side i forhold til deklarationsteksten lagt

vægt på at få nedbrudt handels- og investeringsbarrierer og styrket samarbejdet

vedrørende bl.a. regulering, ophavsret samt forskning og uddannelse.

Fra dansk side støtter man bestræbelser på en så konkret opfølgning af EU-USA

topmødet i juni 2006 som muligt.

Danmark støtter ligeledes, at dialogen mellem EU og tredjelande på det

økonomiske, finansielle og reguleringsmæssige område fremmes.

Andre landes holdninger

Der foreligger for nærværende ikke oplysninger om andre landes holdninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8:

Finansiering af ”International Accounting Standards

Board” (IASB)

Resume: På ECOFIN den 11. juli 2006 forventes en drøftelse af Kommissionens forslag til

fremtidig finansiering af den private organisation, som udsteder regnskabsstandarder,

International Accounting Standards Board (IASB). Kommissionen har udarbejdet et udkast til

erklæring om en såkaldt frivillig, virksomhedsbaseret ordning, som den ønsker tiltrådt af

finansministrene.

Baggrund og indhold

Baggrund

International Accounting Standards Board (IASB) er en privat organisation, der

p.t. finansieres af frivillige bidrag fra et begrænset antal virksomheder og

organisationer, herunder primært store virksomheder og revisionsfirmaer. Den

eksisterende finansieringsaftale udløber ultimo 2007. Det årlige finansieringsbehov

er opgjort til ca. 23-24 mio. euro. Godkendelse af en erklæring har til hensigt at

sikre en robust finansiering.

IASB udsteder internationale regnskabsstandarder under betegnelsen IFRS –

International Financial Reporting Standards (Tidligere standarder er dog benævnt

IAS – International Accounting Standards). IASB er således initiativtager til og

udarbejder af den regnskabslovgivning, som skal finde anvendelse for

børsnoterede virksomheder i EU og andre lande udenfor EU.

Regnskabsstandarderne anvendes globalt af et stigende antal lande. Der er således

ikke kun tale om europæiske standarder, men internationale standarder.

Kvaliteten af disse standarder er væsentlige for EU, fordi forordning 1606/2002

fastslår, at børsnoterede virksomheder inden for EU skal efterleve disse

standarder i deres koncernregnskaber. Forordningen muliggør tillige, at

medlemslandene kan tillade eller kræve, at også alle andre regnskaber skal efterleve

standarderne.

Indhold

Kommissionens finansieringsforslag fokuserer på behovet for at sikre en bred og

stabil finansiering af IASB, når den eksisterende ordning løber ud. Kommissionen

anslår, at EU-området bør bidrage med en andel på ca. 6-7 mio. euro, der svarer

til EU’s andel af det samlede antal virksomheder, der skal anvende standarderne.

Lovgivningsarbejdet påhviler som udgangspunkt Kommissionen, men udføres i

dette tilfælde af IASB. Hvis IASB ikke udarbejdede regnskabsstandarder, skulle

der findes andre løsninger for at få regnskabsstandarder af samme høje kvalitet.

Fælles regnskabsstandarder af høj kvalitet er en forudsætning for, at det indre

marked for investeringer i børsnoterede virksomheder kan fungere.

Kommissionen konstaterer, at det pga. lovgivnings og administrative hindringer

ikke tidsmæssigt er muligt at gennemføre en tvungen ordning, der kan sikre en

finansieringsordning fra EU-området med ikrafttrædelse fra 2008. Dette gælder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

både en egentlig finansiering over EU’s budget og eventuelle løsninger, der bygger

på obligatoriske bidrag fra de enkelte medlemslande.

Kommissionen foreslår derfor, at ECOFIN skal udsende en erklæring, der støtter

en såkaldt frivillig, virksomhedsbaseret finansieringsordning.

Kommissionens foreløbige forslag til erklæring fremhæver bl.a. følgende:

1. behovet for en bred finansieringsordning for at undgå mulige

interessekonflikter,

2. at de, der drager nytte af IFRS, bør bidrage til finansieringen

3. at muligheden for delvis finansiering af IASB via offentlige midler på

længere sigt ikke bør udelukkes, samt

4. behovet for en evaluering af den frivillige finansieringsmetode efter tre år.

Tanken med erklæringen er at engagere de store børsnoterede EU-virksomheder

mht. at medfinansiere IASB.

Inden for EU er der i dag ca. 8000 virksomheder, der i kraft af forordning

1606/2002 er pligtige til at udarbejde deres koncernregnskab efter IFRS, heraf ca.

200 hundrede danske. Hertil kommer de virksomheder, der frivilligt anvender

standarderne.

IASB’s årsrapport for 2005 indeholder en liste over bidragydere. Der er ingen

danske virksomheder på listen. Dog vil danske afdelinger af internationale

revisionsfirmaer bidrage via det, de betaler, gennem deres internationale netværk.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om erklæringen vedr. finansiering af IASB.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Udkastet til erklæring berører ikke dansk ret.

Høring

Da der er tale om en midlertidig, frivillig ordning, har initiativet ikke været i høring.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Erklæringen om en frivillig ordning berører ikke dansk lovgivning. Derimod vil en

evt. senere ordning om finansiering af IASB, der bygger på obligatoriske bidrag

fra de enkelte medlemslande eller disses virksomheder kunne få en meget

begrænset lovgivningsmæssig og statsfinansiel betydning.

Erklæringen vurderes ikke i sin nuværende form at have statsfinansielle

konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Anvendelsen af IFRS indebærer internationalt en lettere sammenlignelig og

gennemsigtig regnskabsaflæggelse i børsnoterede virksomheder. Anvendelsen af

IFRS er endvidere medvirkende til at skabe nogle mere effektive internationale

kapitalmarkeder, hvorved virksomhedernes muligheder for at få tilført kapital og for

at reducere deres kapitalomkostninger er forbedret.

Sikringen af den fremtidige finansiering af IASB er afgørende for opretholdelsen af

disse positive effekter. Det samlede finansieringsbehov beløber sig til 6-7 mio. euro

fra EU som helhed.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Danmark ventes at kunne støtte erklæringen.

Danmark deler interessen i at finde en stabil og bred finansiering, der både sikrer

IASB's eksistensgrundlag og uafhængighed af enkeltinteresser. Danmark deler

også Kommissions opfattelse af, at det på kort sigt kan være vanskeligt at få

gennemført en tvungen ordning, og at det derfor i en periode kan være

hensigtsmæssigt at fortsætte, den gældende finansieringsform. Samtidig bør der

arbejdes videre med finansieringsformer, der er holdbare på længere sigt.

Andre landes holdninger

Det forventes, at øvrige medlemslande kan tilslutte sig erklæringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9:

Makrofinansiel assistance til Kosovo

Resumé: Kommissionen har fremsat forslag om ny makrofinansiel assistance til Kosovo på 50

mio. euro som gavebistand i perioden 2006-2007. Forslaget forventes behandlet i

Finansrådsgruppen til september og efterfølgende at blive vedtaget på et rådsmøde.

KOM(2006)207

Baggrund og indhold

Rådet besluttede den 14. februar 2000 og den 27. juni 2001 at yde Kosovo

makrofinansiel assistance på henholdsvis 35 mio. euro og 30 mio. euro som

gavebistand. Sidste udbetaling under denne bistand blev frigivet i december 2002.

I juni 2005 sendte den særlige repræsentant for FN’s generelsekretær og chef for

UNMIK

en anmodning til formændene for Verdensbanken og Kommissionen

om ny bistand til Kosovo i form af budgetstøtte. Anmodningen skal ses i lyst af,

at der – med forbehold for eventuelle justeringer i den kommende reviderede

udgave af den mellemfristede udgiftsramme – forventes et eksternt

finansieringsbehov i Kosovo på 14 mio. euro i 2006 og 67 mio. euro i 2007 til at

finansiere det offentlige budgetunderskud

Kosovo er ikke i stand til at optage lån, hverken indenlandsk eller på det

internationale finansielle marked, og med sin nuværende status er Kosovo ikke

berettiget til medlemskab af de internationale finansielle institutioner. Landet kan

derfor ikke komme i betragtning til lånebistand under deres programmer.

På den baggrund har Kommissionen fremsat forslag om at yde ny makrofinansiel

assistance til Kosovo på 50 mio. euro som gavebistand. Herved vil EU hjælpe

myndighederne med at sikre finansiel holdbarhed i Kosovos budget på kort sigt

og fortsat støtte Kosovos reformprogrammer.

Kommissionen foreslår, at gavebistanden stilles til rådighed i to år med mulighed

for forlængelse i et år. Bistanden skal udbetales i to – eller om nødvendigt tre –

rater i tidsrummet 2006-2008. Udbetalingerne forventes dog hovedsageligt at

finde sted i 2007, hvor finansieringsbehovet ventes at være størst.

Udbetalingen af støtten vil være betinget af, at Kosovo opfylder en række kriterier

fastlagt i et ’Memorandum of Understanding’, som forhandles efter vedtagelse af

rådsbeslutningen.

Principperne for at yde makrofinansiel assistance er indeholdt i de såkaldte

Genval-kriterier, der blandt andet angiver, at der skal være tale om en exceptionel

støtte i forbindelse med betalingsbalancekriser.

United Nations Interim Mission in Kosovo.

Som følge af Kosovos nuværende status under FN’s sikkerhedsråds resolution 1244, dets specifikke valutaordning

(euroisering) og fraværet af pålidelige statistikker over betalingsbalancen – de eksisterende informationer er baseret på IMF-

overslag - afgøres Kosovos eksterne finansieringsbehov af den offentlige sektors behov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af forslaget og materialet herom udarbejdet af Kommissionen

vurderes Genval-kriterierne ikke fuldt ud at være opfyldt. Kriteriet om

komplementaritet er kun delvist opfyldt, da Kosovos særlige status indebærer, at

IMF og Verdensbanken ikke kan bidrage med lån, men Verdensbanken

administrerer imidlertid international udviklingshjælp til Kosovo. Der er således

tale om et exceptionelt tilfælde af makrofinansiel assistance.

Forslaget færdigbehandles formentlig i september 2006 ved et møde i

Finansrådsgruppen. Sagen forventes efterfølgende vedtaget på et rådsmøde.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet forventes at afgive en holdning til Kommissionens forslag i

september 2006.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Bistanden finansieres over EU’s budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Sagen om

tildeling af makrofinansiel assistance til Kosovo i 2001 blev forelagt for

Folketingets Europaudvalg den 2. maj 2001 til orientering.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støttes tildelingen af ny makrofinansiel assistance til Kosovo, idet der

dog skal tages højde for eventuelle ændringer i det forventede eksterne

finansieringsbehov.

Andre landes holdninger

Alle medlemslandene forventes at støtte forslaget om ny makrofinansiel assistance til

Kosovo.