Europaudvalget 2005-06
2751 - konkurrenceevne Bilag 4
Offentligt
305475_0001.png
Minister Lars Barfoed
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
E-mail: [email protected]
3. juli 2006
Dok. 43692/ph
Møde 5. juli om EF-handlingsprogram for forbrugerbeskyttelse (2007-2013)
Forbrugerrådet har erfaret, at Rådets arbejdsgruppe om forbrugerspørgsmål den 5.
juli skal drøfte det reviderede Kommissionsforslag om handlingsprogrammet for
forbrugerbeskyttelse (2007-2013).
Forbrugerrådet kan generelt støtte det ændrede handlingsprogram, og det glæder
os, at man har besluttet at dele det tidligere program for sundhed og forbrugerbe-
skyttelse op i to separate programmer. Det vil uden tvivl styrke begge programmer.
Som følge af forhandlingerne om EU's finansielle perspektiver 2007-2013 er der
skåret kraftigt i de finansielle midler til det nye handlingsprogram for forbrugerbe-
skyttelse. Det giver anledning til stor bekymring blandt de europæiske forbrugeror-
ganisationer, da budgettet for perioden fra 2007 nu er lavere end budgettet for peri-
oden 2002-2006, til trods for at det skal dække flere medlems- og ansøgerlande.
1. Mål: et højt forbrugerbeskyttelsesniveau
Forbrugerrådet er enig i, at der er behov for en forbedret evidensbaseret politisk
beslutningsproces samt bedre høring og repræsentation af forbrugerne. Det er vig-
tigt at fremme forbrugerorganisationernes etablering af netværk, deltagelse i offent-
lige høringer og i Kommissionen og andre høringsorganer samt øget ekspertise
inden for forbrugerbevægelsen. Vi kan derfor støtte alle forslag vedrørende dette
mål.
Begrebet "et højt forbrugerbeskyttelsesniveau" bør ikke medføre en favorisering af
maksimumsharmonisering, og det glæder os, at det heller ikke er, hvad handlings-
programmet lægger op til. Spørgsmålet om maksimumsharmonisering bør gøres til
genstand for en bred og åben debat og vurderes fra sag til sag. Medlemslandene bør
fortsat have mulighed for at foregribe og reagere på nye udfordringer på markedet.
1/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Mål: effektiv anvendelse af reglerne om forbrugerbeskyttelse
Forbrugerrådet er tilfredse med, at der lægges større vægt på etableringen af ram-
mer for samarbejdet om håndhævelse mellem EU-medlemslandene i form af en
specifik fælles overvågnings- og håndhævelsesindsats. I et stadig mere integreret
indre marked har de nationale myndigheder et øget ansvar for at håndhæve forbru-
gerlovgivningen effektivt, ikke kun for deres egne forbrugere, men for alle forbru-
gere i EU. Vi kan derfor støtte alle forslag vedrørende dette mål.
Det er især vigtigt, at forbrugerorganisationerne i de nye medlemslande sættes i
stand til at hjælpe med at overvåge håndhævelsen af revisionen af alle forbrugerdi-
rektiverne (den såkaldte forbruger-acquis). Vi er bange for, at de ikke har de nød-
vendige økonomiske ressourcer til at udfylde denne funktion, og skal derfor opfor-
dre Kommissionen til at løse dette problem.
3. Mål: integrering af forbrugerpolitikken
Integreringen af forbrugerpolitik i alle EU-politikker har fået en langt mere frem-
trædende plads i det reviderede forslag – men hvorfor har man simpelt hen ikke
bare medtaget integreringen under målene? Dette har altid været et af forbrugeror-
ganisationernes hovedkrav. Forbrugerpolitik hænger naturligt sammen med mange
andre politikker, fx konkurrencepolitik, det indre marked, fødevarepolitik, finan-
sielle tjenesteydelser, informationssamfundet, transport og naturligvis sundhedspo-
litik. Der er blevet talt meget om dette spørgsmål igennem alt for lang tid, men
desværre gjort alt for lidt, til trods for at det er omfattet af artikel 153 i EF-
traktaten. Hvis forbrugerpolitikken skal integreres i andre politikker, er der behov
for en indsats på EU-niveau nu, som bør omfatte benchmarking og overvågningsin-
strumenter, der kan måle, om dette mål bliver opnået. Vi er bange for, at der ikke
vil ske en integration, hvis programmet baseres på, at andre EU-midler og -
programmer skal yde den økonomiske støtte til integreringen af forbrugerinteres-
ser på deres respektive områder (Præambel 3). Et mindstekrav må være, at forbru-
gerprogrammet omfatter et mål om, at forbrugerpolitikken integreres i andre EU-
politikker, så andre programmer forstår vigtigheden heraf.
Det glæder Forbrugerrådet, at det finske formandskab har meddelt, at integreringen
af sundhedspolitik på andre politikområder vil være en prioritet for formandskabet,
og at de arrangerer et specifikt møde om dette. Det ville glæde os, hvis det finske
formandskab eller efterfølgende formandskaber kunne gøre det samme for integre-
ringen af forbrugerpolitik.
2/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Forbrugerorganisationerne i de nye medlemslande
Forbrugerrådet er meget tilfredse med, at Kommissionen nu har givet en mere
fremtrædende plads til de specielle behov, som forbrugerorganisationerne i de nye
medlemslande har. Der tages nu bedre højde for disse i Afgørelsen og i Bilaget.
Kompetenceopbygningen i forbrugerorganisationerne i de nye medlemslande er
helt afgørende, hvis der skal skabes en større bevidsthed blandt forbrugerne om
deres rettigheder (Præambel 7 og Foranstaltning 7). Ville det være muligt på en
eller anden måde at lade forbrugerorganisationerne omfatte af paragraf 4, stk. 1, fx
ved at medlemslandene opfordres til at udvikle nationale forbrugerprogrammer, der
også omfatter et økonomisk element?
Kommissionen foreslår, at det årlige udbud af specifikke projekter ophører. De
specifikke projekter for forbrugerorganisationerne har specielt været vigtige for
forbrugerorganisationerne i de nye medlemslande (men også for organisationerne i
de 15 gamle medlemslande), da der ofte er utilstrækkelig operationel støtte på nati-
onalt niveau. Vi forstår, at disse projekter udgør en meget stor administrativ byrde,
og at resultaterne af projekterne ikke er så positive. Men da disse projekter er vigti-
ge for forbrugerorganisationerne, kunne det måske overvejes at tillade muligheden
af projekter med færre projektpartnere med henblik på at mindske den administra-
tive byrde?
Det bekymrer os, at mange nationale regeringer i de nye medlemslande måske ikke
vil anerkende vigtigheden af forbrugerrettigheder og forbrugerorganisationer, og at
det kan blive meget svært for disse organisationer at finde tilstrækkelige økonomi-
ske midler. Hvis de nationale regeringer kunne blive tilskyndet til at udvikle natio-
nale forbrugerprogrammer, inklusive flerårige strategier og budgetter, ville det
bidrage til at styrke forbrugerorganisationerne i hele EU.
5. Masteruddannelse
Forbrugerrådet kan støtte Europa-Kommissionens langsigtede mål om at etablere
en mastergrad i forbrugerspørgsmål. Ideelt set vil det give de studerende mulighed
for at studere det brede område, som forbrugerpolitik er, på overbygningen, efter at
de har specialiseret sig i et specifikt fag så som jura, ernæring, økonomi, kemi,
internationale forhold osv. På lang sigt vil det øge puljen af højt kvalificerede for-
brugereksperter, som forbrugerorganisationerne potentielt kan ansætte. Dette er
imidlertid en omfattende investering, og Kommissionen burde måske overveje et
pilotprojekt, inden hele programmet igangsættes.
3/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305475_0004.png
6. Forvaltningsorganet
Det glæder Forbrugerrådet, at Kommissionen ikke længere nævner "Forbrugerinsti-
tuttet", men i stedet foreslår, at Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet
udvides, og at det kun udfører opgaver, der vedrører administration og implemente-
ring. Der har været dårlige erfaringer med "forbrugerinstitutter" på nationalt ni-
veau, som har forsøgt enten at udføre det samme arbejde som eller konkurrere med
uafhængige forbrugerorganisationer.
7. Finansiering af europæiske forbrugerorganisationer
Hvad angår kernefinansieringen af de europæiske forbrugerorganisationer, kan vi
tilslutte os grænsen på 50%, således at disse organisationers uafhængighed sikres.
Det glæder os også, at finansieringen vil blive underlagt strenge kriterier, herunder
at organisationen skal være uafhængig af erhvervsliv og kommercielle interesser,
være repræsentativ, være ikke-statslig, repræsentere nationale forbrugerorganisati-
oner i mindst halvdelen af EU's medlemslande samt dække et bredt spektrum af
forbrugerinteresser.
Det glæder os også, at de europæiske forbrugerorganisationer, der repræsenterer
forbrugernes interesser inden for standardisering, vil beholde deres økonomiske
tilskud på 95%. Vi mener dog, at det ville mindske den administrative byrde for
såvel Kommissionen som de europæiske forbrugerorganisationer og øge effektivi-
teten, hvis de økonomiske tilskud blev fornyet hvert andet år, og ikke som nu hvert
år.
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl
Direktør
Kopi:
Direktør Louise Holck, Forbrugerstyrelsen, [email protected]
Vicedirektør Annelise Fenger, Forbrugerstyelsen, [email protected]
Fuldmægtig Christine Maxner, Forbrugerstyrelsen, [email protected] (dansk repræ-
sentant i Rådets arbejdsgruppe om forbrugerspørgsmål)
4/4