Europaudvalget 2006-07
2755+2756 - Alm. anliggender Bilag 5
Offentligt
314244_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 24. oktober 2006
REFERAT
Rådsmøde (almindelige anliggender
og eksterne forbindelser) den 16.-
17. oktober 2006.
1. Udvidelsen
Rådet vedtog konklusioner, der hilste Bulgarien og Rumænien velkomne som medlemmer den
1. januar 2007 og understregede begge landes forpligtelse til at fortsætte den igangværende re-
formproces. Rådet udtrykte sin støtte til Kommissionens forslag om en mekanisme på det retli-
ge område, herunder kampen mod korruption og organiseret kriminalitet, samt de yderligere
foranstaltninger, Kommissionen havde præsenteret med henblik på at sikre effektiviteten af
EU’s politikker og institutioner i forbindelse med Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU.
2. Sudan
Rådet havde en statusdrøftelse af situationen i Sudan i opfølgning på drøftelserne i New York i
september. Der blev vedtaget rådskonklusioner, hvor Rådet udtrykker sin bekymring over for-
værringen af den humanitære og sikkerhedsmæssige situationen i Darfur. EU fordømmer par-
ternes overtrædelse af våbenhvilen, herunder særligt de angreb, der er rettet mod civile og det
humanitære nødhjælpsarbejde. Indgåelsen af en fredsaftale for det østlige Sudan blev hilst vel-
kommen. Der blev truffet beslutning om at forlænge EU's civil-militære støttemission til AMIS
indtil den 31. december 2006.
3. Zimbabwe
Der fandt en kort drøftelse sted, hvor det konstateredes, at udviklingen i Zimbabwe gik ned ad
bakke på alle områder.
4. Det vestlige Balkan
Rådet drøftede Serbien og EU's forhold til samme. Der var fuld opbakning til Serbiens europæ-
iske perspektiv og til at forhandlingerne om en Stabiliserings- og Associeringsaftale med Serbi-
en kan genåbnes, når der er fuldt samarbejde med det Internationale Krigsforbrydertribunal
vedr. det Tidligere Jugoslavien (ICTY). Derudover drøftedes Kosovo, hvor der var bred op-
bakning til FN's statusforhandler, Martti Ahtissari, og dennes håndtering af statusprocessen.
Endelig støttede Rådet retningslinierne for det videre arbejde med EU's styrkede rolle i Bosni-
en-Hercegovina.
5. Mellemøsten
På baggrund af SG/HR Solanas mundtlige rapportering om fremdriften i den mellemøstlige
fredsproces drøftede Rådet kort situationen i Mellemøsten og vedtog i den forbindelse råds-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
314244_0002.png
2
konklusioner, hvori der bl.a. udtrykkes støtte til mellemøstkvartettens erklæring af 20. septem-
ber 2006. Desuden understreges vigtigheden af en genoptagelse af dialogen mellem parterne
med henblik på relancering af forhandlinger baseret på Køreplanen for Fred. I forholde til Li-
banon udtalte Rådet derudover sin fortsatte tilslutning til den fulde gennemførelse af Sikker-
hedsrådsresolution 1701(2006).
6. Iran
EU's Høje Repræsentant Javier Solana gav en status for de fastlåste forhandlinger. Der blev
vedtaget rådskonklusioner om Irans atomprogram, hvor Rådet udtrykker dyb bekymring over,
at Iran ikke har suspenderet sit uran-berigelsesprogram, og konstaterer, at EU derfor støtter
iværksættelse af sanktioner over for Iran.
7. Handel og udvikling
Rådet vedtog et sæt konklusioner om handel og udvikling, der:
- Bekræftede EU’s tilsagn fra WTO’s ministerkonference i Hongkong om at øge EU’s handels-
relaterede bistand til euro 2 mia. p.a. i 2010,
- Understregede, at den forøgede bistand er et supplement og ikke et alternativ til Doha-
runden,
- Tilskyndede til, at en substantiel andel af denne forudsete stigning bliver anvendt til fordel for
udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene),
- Opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til at udarbejde en fælles EU-strategi for den
handelsrelaterede bistand under fuld respekt for den eksisterende kompetencefordeling, samt
- Pegede på behovet for at inddrage hensyntagen til ligestilling i EU’s fremtidige handelsrelate-
rede bistand.
Kommissionen benyttede drøftelsen til at sondere medlemsstaternes holdning til centrale han-
delspolitiske aspekter i forbindelse med forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler
med regionale sammenslutninger af AVS-landene, herunder spørgsmålet om udvidelse til alle
disse lande af den told- og kvotefri markedsadgang i EU, som kun de mindst udviklede AVS-
lande har på basis af toldpræferenceordningen ”Everything but Arms”. Det lykkedes generelt at
få styrket platformen for en udviklingsvenlig linie om de økonomiske partnerskabsaftaler. På de
mere følsomme områder som fx fri markedsadgang til EU for alle AVS-landene var der stadig
et stykke vej, idet et mindre antal medlemsstater var mindre begejstrede - og enkelte andre lan-
de ikke kommenterede spørgsmålet. Formandskabet konkluderede, at spørgsmålet om mar-
kedsadgang i forbindelse med drøftelserne om de regionale partnerskabsaftaler måtte behandles
yderligere. Det kommende formandskab – Tyskland - tilkendegav, at ville bidrage til at færdig-
forhandle aftalerne under det kommende tyske formandskab i første halvår 2007.
8. Finansielt instrument for udviklingssamarbejde
Punktet blev vedtaget uden debat.
9. (Evt.) Finansielt instrument for bistand til menneskerettigheder og demokrati
Punktet blev taget af dagsordenen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
314244_0003.png
3
10. Orienteringsdebat om effektivisering af udviklingssamarbejdet herunder
komplementaritet
Rådets drøftelser indebar, at der kunne vedtages rådskonklusioner, som angiver hovedlinier for
det forslag som Kommissionen inviteres til at udarbejde i tæt samarbejde med medlemslandene,
om operationelle retningslinier for komplementaritet og arbejdsdeling. En række medlemslande
- herunder Danmark - fremhævede behovet for at tiltag om koordination, komplementaritet og
arbejdsdeling skal bygge på det, der allerede er vedtaget med Paris-erklæringen og derfor skal
være fast forankret i partnerlandet. Danmark gav eksempler på, hvor Kommissionens procedu-
rer for programmering af bistanden havde været for ufleksible, og opfordrede Kommissionen
til at komme med et forslag om mere fleksible procedurer for fællesskabsbistanden. Kommis-
sær Michel noterede med tilfredshed den danske opfordring, men mente ikke, at ret mange an-
dre medlemslande var så venligt indstillede overfor en ændring af de strikse og langsommelige
procedurer, som medlemslandene havde pålagt Kommissionen. Kommissæren imødekom også
Danmark og ligesindede medlemslande for så vidt angik prioriteringen af partnerlandets rolle,
fattigdomsstrategier og fælles landestrategier. Herunder fremhævede kommissæren den fælles
landestrategi (JAS – Joint Assistance Strategy) i Tanzania som et godt eksempel. Også den mere
EU-drevne proces i Sydafrika med en fælles landestrategi blev fremhævet i Kommissionens
indlæg. De fleste indlæg fra medlemslandene betonede enigheden om at gøre konkrete frem-
skridt - både hvad angik arbejdsdeling om landevalg og hvad angik arbejdsdeling på landeni-
veau. Samtidig blev nødvendigheden af en pragmatisk tilgang fremhævet i mange indlæg. Flere
nye medlemslande påpegede de vanskeligheder, de har, og de særlige hensyn, der må tages til
nye donorer.
11. God regeringsførelse
Drøftelsen i Rådet viste bred enighed om, at EU deler værdier vedr. regeringsførelse, som dæk-
ker et bredt felt af indsatsområder. Der var også betydelig enighed om, at tilgangen til bistand
til god regeringsførelse bør være landespecifik og støtte eksisterende processer i partnerlandene.
Udviklingskommissæren stillede sig uforstående overfor kritik af, at arbejdet med ”profiler for
regeringsførelse” i relation til programmering af den 10. Europæiske Udviklingsfond havde væ-
ret unødvendig bureaukratisk og ikke respekteret lokale processer i partnerlandene. Han frem-
hævede at være enig i en fleksibel landebaseret tilgang. På foranledning af bl.a. Danmark blev
dette skrevet ind i rådskonklusionerne.
12. Orienteringsdebat om sikring af en udviklingspositiv sammenhæng mellem
EU’s forskellige politikker
Rådets drøftelse mundede ud i, at der kunne vedtages rådskonklusioner, som fremhæver vigtig-
heden af at sikre effektive arbejdsgange i Rådet for at sikre den traktatbestemte sammenhæng -
kohærens - i EU’s politikker til fordel for udviklingslandene. Der var generelt stor opbakning til
formandskabet til at sætte dette emne på dagsordenen og støtte til det kommende tyske for-
mandskabs intentioner om at fastholde prioriteringen af kohærens. I denne sammenhæng blev
det rullende arbejdsprogram for både Kommissionen og Rådet hilst velkomment ligesom en
toårig statusrapport fra Kommissionen som forudset i rådskonklusioner fra april 2005. Dan-
mark gentog sit forslag om at etablere en særlig kohærens-mekanisme i Rådet – dette var fortsat
relevant for at omsætte de gode intentioner til praksis. Danmark og ligesindede lande udtrykte
enighed i alle de 12 områder, som man i 2005 var blevet enige om at prioritere, og fremhævede
samtidig, at det var nødvendigt at tage fat på de mest inkohærente områder som handel og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
314244_0004.png
4
landbrug. Enkelte andre medlemslande fremhævede især det sikkerhedspolitiske område. Her-
under hvorledes militære midler ikke alene kunne løse problemer som i Afghanistan og Liba-
non. Her var det vigtigt, at udviklingspolitikken indgik med vægt i prioriteringen af den samlede
strategi for en indsats i disse områder og ikke blot blev hæftet på en ren militær tilgang. Dette
var forskellen på den europæiske tilgang og USA’s tilgang. Der fremkom ikke på mødet den
modstand mod kohærens, som normalt udtrykkes af mange medlemslande, når der skal for-
handles konkrete initiativer.
13. EU’s strategi for Afrika
En første drøftelse af status for gennemførelsen af EU's Afrika-strategi (vedtaget på Det Euro-
pæiske Råd i december 2005) fandt sted. Det noteredes, at arbejdet med at implementere stra-
tegien er kommet godt i gang, og at næste udfordring bliver at få skabt en fælles strategi med de
afrikanske partnere. Vigtigheden af indsatser inden for migration og udvikling, handel og udvik-
ling, kvinder samt HIV/AIDS blev fremhævet. Fra dansk side fremhævedes særligt behovet for
en landebaseret tilgang til bistandskoordinationen.
14. Årsberetning 2006 om EU’s udviklingspolitik og bistand til tredjelande i 2005
Punktet blev vedtaget uden debat.
15. Menneskerettigheder – Udkast til EU årsrapport
Punktet blev vedtaget uden debat.
16. Revisionsrettens rapport om miljøaspekterne i EU’s udviklingsbistand
Punktet blev taget af dagsordenen.
17. Georgien
Der blev vedtaget rådskonklusioner vedr. Rusland-Georgien krisen. EU opfordrer begge parter
til at udvise tilbageholdenhed. Der udtrykkes kritik af Ruslands sanktioner mod Georgien og
Rusland opfordres til at indstille tiltag rettet mod georgiske borgere i Rusland. EU erklærer sig
villig til at arbejde med begge parter om en løsning af krisen. Begge parter opfordres til at søge
en politisk løsning på konflikterne i Syd-Ossetien og Abkhasien i fuld respekt for Georgiens
territoriale integritet.
18. Nordkorea
Rådskonklusioner, der fordømmer Nordkoreas atomprøvesprængning, blev vedtaget. Desuden
understregning af behovet for hurtig implementering i EU-ret
af Sikkerhedsrådsresolution 1718. EU's humanitære bistand vil blive fortsat.
19. Eventuelt
EU-Ukraine
Polen rejste under eventuelt spørgsmålet om Ukraine og appellerede på ny om ikke at udelukke
muligheden for ukrainsk EU-medlemskab.