PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2762 - Uddannelse m.v.
Offentligt

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

14965/06 (Presse 309)

(OR. en)

PRESSEMEDDELELSE

2762. samling i Rådet

Uddannelse, ungdom og kultur

Bruxelles, den 13.-14. november 2006

Formand

Susanna HUOVINEN

Finlands trafik- og kommunikationsminister

Tanja SAARELA,

Finlands kulturminister

Antti KALLIOMÄKI,

Finlands undervisningsminister

PRESSE

Rue de la Loi 175

B – 1048 BRUXELLES

Tlf.: +32 (0)2 281 8716 / 6319

Fa x: +32 (0)2 281 8026

[email protected] http://www.consilium.europa.eu/Newsroom

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

Vigtigste resultater af Rådets samling

Rådet vedtog en generel indstilling til et udkast til ændring af direktivet vedrørende udøvelse af tv-

radiospredningsvirksomhed

Rådet vedtog med enstemmighed en fælles holdning vedrørende et udkast til afgørelse om oprettelse

af et EF-handlingsprogram inden for forbrugerbeskyttelsespolitik (2007-2013)

Rådet vedtog en fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets

beslutning om det europæiske år for interkulturel dialog(2008)

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

INDHOLD

DELTAGERE ............................................................................................................................... 5

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

AUDIOVISUELLE SPØRGSMÅL................................................................................................. 8

–

Fjernsyn uden grænser ........................................................................................................... 8

Digitalisering af og online-adgang til kulturelt materiale og digital bevaring - Rådets

konklusioner ........................................................................................................................ 10

KULTUR...................................................................................................................................... 17

–

Den Europæiske Kulturhovedstad ........................................................................................ 17

Kulturøkonomien i Europa................................................................................................... 18

UNGDOM .................................................................................................................................... 19

–

Bedre forståelse for og kendskab til ungdommen ................................................................. 19

UDDANNELSE............................................................................................................................ 20

–

Modernisering af de videregående uddannelser i Europa...................................................... 20

Styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse (EUD) - Rådets konklusioner .......... 21

Effektivitet og lige muligheder inden for uddannelse og erhvervsuddannelse - Rådets

konklusioner ........................................................................................................................ 30

Europæisk referenceramme for kvalifikationer (EQF) for livslang læring............................. 36

EVENTUELT...................................................................................................................... 37

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

KULTUR

–

Det europæiske år for interkulturel dialog 2008................................................................................................39

Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for

det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted

http://www.consilium.europa.eu.

Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets

protokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til

Pressetjenesten.

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

UNGDOM

–

Europæisk medborgerskab -

Rådets resolution

.................................................................................................40

TRANSPORT

–

Aftale med Australien om lufttrafik..................................................................................................................45

Regulering af operationen af flyvemaskiner .....................................................................................................45

Vejgodstransport .............................................................................................................................................46

FORSKNING

–

Korea - Aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde ...........................................................................46

FORBRUGERPOLITIK

–

EF-handlingsprogram inden for forbrugerpolitik (2007-2013)* ........................................................................46

DET INDRE MARKED

–

Elektrisk materiel til anvendelse inden for visse spændingsgrænser ..................................................................47

FISKERI

–

Data vedrørende landinger ...............................................................................................................................47

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Marie-Dominique SIMONET

Isabelle WEYKMANS

Den Tjekkiske Republik:

Miroslava KOPICOVÁ

Petra SMOLÍKOVÁ

Danmark:

Brian MIKKELSEN

Bertel HAARDER

Tyskland:

Annette SCHAVAN

Ursula VON DER LEYEN

Bernd NEUMANN

Eberhard SINNER

Thomas GOPPEL

E. Jürgen ZÖLLNER

Estland:

Raivo PALMARU

Grækenland:

Giorgos VOULGARAKIS

Marietta GIANNAKU

Thedoros ROUSOPOULOS

Spanien:

Jesús CALDERA SÁNCHEZ-CAPITÁN

Frankrig:

Renard DONNEDIEU DE VABRES

Irland:

Síle de VALERA

Viceministerpræsident og minister for videregående

uddannelse, videnskabelig forskning og internationale

forbindelser (det franske fællesskab)

Minister for kultur og medier, beskyttelse af monumenter

samt for ungdom og sport (det tysksprogede fællesskab

Minister for uddannelse, ungdom og sport

Vicekulturminister

Kulturminister

Undervisningsminister og kirkeminister

Forbundsminister for uddannelse og forskning

Forbundsminister for familie-, ældre-, kvinde- og

ungdomsspørgsmål

Viceminister, forbundskanslerens kontor, og forbunds-

regeringens ansvarlige for kultur og medier

Minister og chef for delstatsregeringens kontor, fristaten

Bayern

Minister for videnskab, forskning og kunst, fristaten

Bayern

Minister for videnskab, videreuddannelse, forskning og

kultur, delstaten Rheinland-Pfalz

Kulturminister

Minister for uddannelse og trossamfund

Minister med særrang og regeringens talsmand

Arbejds- og socialminister

Kultur- og kommunikationsminister

Viceminister, Ministeriet for Uddannelse og Videnskab,

med særligt ansvar for voksenuddannelse, ungdoms-

spørgsmål og de uddannelsesmæssigt dårligst stillede

Viceministerpræsident, minister for kulturværdier og

- aktiviteter

Kommunikationsminister

Uddannelsesminister

Minister uden portefølje med ansvar for ungdomspolitik

og sport

Uddannelses- og kulturminister

Kulturminister

Uddannelses- og videnskabsminister

Kulturminister

Italien:

Francesco RUTELLI

Paolo GENTILONI

Beppe FIORONI

Giovanna MELANDRI

Cypern:

Pefkios GEORGIADES

Letland:

Helēna DEMAKOVA

Baiba RIV�½A

Litauen:

Jonas JUČAS

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

Roma �½AKAITIENÉ

Luxembourg:

Jean-Louis SCHILTZ

Octavie MODERT

Uddannelses- og videnskabsminister

Minister for samarbejde og humanitær bistand,

kommunikationsminister samt forsvarsminister

Statssekretær for forbindelserne med Parlamentet,

statsskretær for landbrug, vinavl og landdistriktudvikling

samt statssekretær for kultur, videregående uddannelse og

forskning

Statssekretær, Undervisnings- og kulturministeriet

Minister for turisme og kultur

Minister for undervisning, kultur og videnskab

Forbundsminister for undervisning, videnskab og kultur

Forbundsminister for social sikkerhed, generations-

spørgsmål og forbrugerbeskyttelse

Statssekretær, forbundskanslerens kontor

Vicepremierminister, uddannelsesminister

Statssekretær, Ministeriet for videnskab og videregående

uddannelse

Understatssekretær, Kulturministeriet

Kulturminister

Minister for videnskab, teknologi og videregående

uddannelse

Minister for parlamentsspørgsmål

Statssekretær under ministeren, med ansvar for

uddannelsesspørgsmål

Kulturminister

Uddannelses- og sportsminister

Minister for videregående uddannelser, videnskab og

teknologi

Vicepremierminister og uddannelsesminister

Kulturminister

Undervisningsminister

Trafik- og kommunikationsminister

Kulturminister

Uddannelsesminister

Viceminister for livslang læring og videregående

uddannelse

Statssekretær for kreativ industri og turisme

Ungarn:

Gergely ARATÓ

Malta:

Francis ZAMMIT DIMECH

Nederlandene:

Maria van der HOEVEN

Østrig:

Elisabeth GEHRER

Ursula HAUBNER

Franz MORAK

Polen:

Roman GIERTYCH

Stefan JURGA

Krzysztof OLENDZKI

Portugal:

Isabel PIRES DE LIMA

José MARIANO GAGO

Augusto SANTOS SILVA

Jorge PEDREIRA

Slovenien:

Vasko SIMONITI

Milano ZVER

Jure ZUPAN

Slovakiet:

Ján MIKOLAJ

Marek MAĎARIČ

Finland:

Tanja SAARELA

Antti KALLIOMÄKI

Susanna HUOVINEN

Sverige:

Lena ADELSOHN-LILJEROTH

Lars LEIJONBORG

Det Forenede Kongerige:

Bill RAMMELL

Shaun WOODWARD

Kommissionen:

Viviane REDING

Ján FIGEL

Medlem

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

De tiltrædende staters regeringer var repræsenteret således:

Bulgarien:

Ekaterina VITKOVA

Ina KILEVA

Rumænien:

Adrian IORGULESCU

Dumitru MIRON

Viceminister for uddannelse og videnskab

Vicekulturminister

Minister for kultur og religiøse anliggender

Statssekretær, Ministeriet for uddannelse og forskning

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

AUDIOVISUELLE SPØRGSMÅL

–

Fjernsyn uden grænser

I afventen af Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse vedtog Rådet en generel indstilling til

et udkast til direktiv om ændring af direktivet vedrørende udøvelse af tv-radiosprednings-virksom-

hed1 på baggrund af en kompromistekst fra formandskabet (14616/06).

Rådet drøftede navnlig fire hovedspørgsmål, nemlig direktivets anvendelsesområde, jurisdiktion,

produktplacering og regler for omfanget af reklamer.

Efter en lang drøftelse blev der opnået enighed om en kompromistekst, som fik støtte fra alle dele-

gationerne, undtagen Sverige, Irland, Letland, Belgien, Litauen, Luxembourg og Østrig. Kommis-

sionen, Østrig, Tyskland og Italien oplyste, at de agter at fremsætte erklæringer til Rådets protokol.

Den godkendte tekst søger at tage højde for den omfattende teknologiske og markedsmæssige ud-

vikling, der har fundet sted i de seneste år, søges belyst i teksten, samtidig med at der sikres et vist

konkurrencemæssigt spillerum mellem tjenesteudbyderne. Den opstiller fælles minimumsregler for

alle audiovisuelle medietjenester, uanset hvilken transmissionsplatform, der anvendes til levering af

tjenesten.

Inden for begrebet audiovisuelle medietjenester sondrer teksten mellem "lineær" tv-spredning (dvs.

programlagt tv-spredning via traditionelt tv, internet eller mobiltelefoner), som "bringer" indholdet

til seerne, og "ikke-lineære" on demand-tjenester, der konkurrerer med tv (f.eks. video on demand),

som seeren "henter" fra et netværk). Der skal kun gælde fælles minimumsregler for on demand-

tjenester, medens der skal gælde supplerende regler for tv-spredning, herunder regler for omfanget

af reklamer.

Teksten til den generelle indstilling tilsigter at modernisere og forenkle reglerne for omfanget af tv-

reklamer ved at give udbyderne større fleksibilitet med hensyn til reklameindslag. Direktivudkastet

øger dog ikke reklametiden pr. time og begrænser fortsat muligheden for at afbryde spillefilm, tv-

film og nyhedsprogrammer. Desuden fastholdes de særlige restriktioner for reklameafbrydelser i

børneprogrammer.

Rådets direktiv 89/552/EØF (EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23) senest ændret ved direktiv

97/36/EF (EFT L 202 af 30.7.1997, s. 60).

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

I den generelle indstilling foreslås det, at der i direktivet indsættes bestemmelser om produktplace-

ring. I princippet er dette forbudt, men med forbehold af strenge regler til beskyttelse af seerne står

det medlemsstaterne frit at gøre undtagelser fra forbuddet for visse programkategorier.

I lighed med det gældende direktiv anvender den generelle indstilling fortsat princippet om oprin-

delseslandet til fastlæggelse af jurisdiktionen mellem medlemsstaterne. Den vedtagne tekst omfatter

dog en fællesskabsmekanisme, således at et modtagerland i visse begrænsede tilfælde kan træffe

foranstaltninger over for en udbyder, der er etableret i en anden medlemsstat. Endvidere stilles der

krav om samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med håndteringen af tjenester, der

leveres på tværs af grænserne.

Foreslået retsgrundlag: artikel 47 og 55 i traktaten - der kræves kvalificeret flertal til en rådsafgørel-

se; den fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet finder anvendelse.

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

–

Digitalisering af og online-adgang til kulturelt materiale og digital bevaring - Rådets

konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner

(14466/06):

"RÅDET

FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som tager følgende i betragtning:

– kulturarv, kulturelt indhold og kulturelle udtryksformer repræsenterer og formidler Den

Europæiske Unions fælles grundlæggende værdier og vidner om Europas kulturelle og sproglige

mangfoldighed

– kulturelt indhold spiller en central social og økonomisk rolle. Der er en reel efterspørgsel efter

digitalt indhold blandt borgerne og i forskningsverdenen. Digitalisering af og online-adgang til

vor kulturarv kan tilskynde til en kreativ indsats og støtte aktiviteter inden for andre sektorer,

såsom læring og turisme, og herved styrke konkurrenceevnen og væksten i hele Europa i over-

ensstemmelse med Lissabon-strategien

– for at undgå dobbeltarbejde og skabe synergivirkninger er det absolut nødvendigt med en koordi-

neret indsats på fællesskabsplan; denne indsats skal imidlertid tage hensyn til, at der på nuværen-

de tidspunkt er stor forskel på, hvor langt medlemsstaterne er nået med digitalisering af indhold

og digital bevaring samt med koordinering heraf, og på medlemsstaternes prioriteter på disse

områder

Ser med tilfredshed på

– Kommissionens meddelelse og henstilling om digitalisering og online-adgang til kulturelt mate-

riale og digital opbevaring som et led i initiativet om i2010: digitale biblioteker

Giver sin tilslutning til

– de underliggende strategiske mål og hovedelementer i Kommissionens henstilling om digitalise-

ring og online-adgang til kulturelt materiale og digital opbevaring

– idéen om et europæisk digitalt bibliotek som en fælles flersproget adgangsportal til Europas

distribuerede - dvs. placeret forskellige steder hos forskellige organisationer - digitale kulturarv,

der er åben for alle typer kulturelt materiale (tekstmateriale, audiovisuelt materiale, museums-

genstande, arkivalier osv.) og beregnet på at give brugerne hurtig adgang til en kritisk masse af

ressourcer

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

Erkender

– at der gøres mange forskellige bestræbelser i medlemsstaterne for at digitalisere og give online-

adgang til indholdet af deres arkiver, biblioteker og museer, og at medlemsstaterne ikke er nået

lige langt i dette arbejde

– det værdifulde koordinerende arbejde, som Gruppen af Medlemsstaternes Repræsentanter vedrø-

rende Digitalisering (NRG) har udført med henblik på at udveksle medlemsstaternes erfaringer

og overvåge fremskridtene, bl.a. via den dynamiske handlingsplan

– behovet for at forankre dette koordineringsarbejde inden for Fællesskabets institutionelle rammer

Fremhæver

– det nyttige arbejde, der er udført på europæisk plan af konferencen af europæiske nationalbiblio-

tekarer (CENL - the Conference of European National Librarians) i forbindelse med

•

opbygningen og oprettelsen af det europæiske bibliotek (TEL - The European Library)

som adgangsportal til nationalbibliotekernes kollektive ressourcer over hele Europa

•

fortsættelsen af dette arbejde med henblik på oprettelsen af det europæiske digitale

bibliotek

– det igangværende arbejde inden for rammerne af Michael-

og Michael plus-projekterne med at

beskrive og knytte forbindelse mellem digitale samlinger i museer, biblioteker og arkiver i for-

skellige medlemsstater samt give adgang til disse samlinger

– at det fremtidige arbejde bør bygge på disse og tilsvarende initiativer med det mål at nå frem til

et afbalanceret samarbejde mellem biblioteker, museer og arkiver

– at selv om der fra starten skal gøres konceptuelle og tekniske forberedelser til alle kategorier af

kulturelt materiale (tekstmateriale, audiovisuelt materiale, museumsgenstande, arkivalier osv.),

vil det europæiske digitale bibliotek allerede i begyndelsen kunne udnytte potentialet i en kritisk

masse af flersproget tekstmateriale

– betydningen af at gennemføre arbejdet med digitalisering og bevaring af samt tilvejebringelse af

og adgang til indholdet under fuld overholdelse af EF-lovgivningen og den internationale lovgiv-

ning om intellektuel ejendomsret

Den dynamiske handlingsplan for EU's koordinering af digitaliseringen af kulturelt og

videnskabeligt indhold.

Den flersprogede fortegnelse over kulturarven i Europa.

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

Noterer sig

– at Kommissionen har til hensigt at foretage undersøgelser om fremskridtene inden for digitalise-

ringen af kultur inden for Den Europæiske Union, om den socioøkonomiske indvirkning af en

langsigtet bevaring af digitale ressourcer og om den socioøkonomiske indvirkning af frit tilgæn-

gelige ressourcer

– at Kommissionen har til hensigt at medfinansiere et netværk af ekspertisecentre for digitalisering

og digital bevaring under syvende rammeprogram for forskning og udvikling

Opfordrer medlemsstaterne

– til at behandle de spørgsmål i forbindelse med digitalisering af og online-adgang til kulturelt

materiale og om digital bevaring, der er nævnt i Kommissionens henstilling, navnlig til de aspek-

ter, der er fremhævet i disse konklusioner

•

til som indledende skridt, i overensstemmelse med vedlagte vejledende tidsplan og

under hensyn til medlemsstaternes forskellige udgangspunkter, at

styrke de nationale

strategier og mål

for digitalisering og digital bevaring

•

bidrage til det europæiske digitale bibliotek,

en fælles flersproget adgangsportal til

Europas distribuerede digitale kulturarv

•

forbedre rammevilkårene

for digitalisering af og online-adgang til kulturelt materiale

og for digital bevaring

•

styrke koordineringen

inden for og mellem medlemsstaterne i forbindelse med relate-

rede spørgsmål

•

bidrage til at tilvejebringe et effektivt overblik over fremskridtene på europæisk

plan

Opfordrer Kommissionen

– til som indledende skridt og i overensstemmelse med vedlagte vejledende tidsplan at

•

tilskynde til og koordinere arbejdet med henblik på et europæisk digitalt bibliotek

som en fælles flersproget adgangsportal til Europas distribuerede digitale kulturarv

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

•

bidrage til

en forbedret koordinering af politikken

for digitalisering af og online-

adgang til kulturelt materiale og for digital bevaring, navnlig via oprettelsen af en grup-

pe af medlemsstaternes repræsentanter, der skal fortsætte NRG's koordineringsarbejde

inden for Fællesskabets institutionelle rammer og derved sikre kontinuitet - bl.a. med

effektive overgangsordninger - og bygge videre på de indhøstede erfaringer og den

indhøstede viden

•

forbedre rammevilkårene

for digitalisering, online-adgang og digital bevaring

•

vurdere de samlede fremskridt

i medlemsstaterne for så vidt angår de relevante tema-

er under hensyn til medlemsstaternes forskellige udgangspunkter, vurdere de samlede

fremskridt hen imod det europæiske digitale bibliotek og aflægge rapport til Rådet her-

om.

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

Bilag

PRIORITEREDE FORANSTALTNINGER OG VEJLEDENDE

TIDSPLAN

–

Aktiviteter og mål for medlemsstaterne

Styrke de nationale strategier og mål

for digitalisering og digital bevaring ved at:

udarbejde og ajourføre planer og nationale strategier for digitalisering af

kulturelt materiale

udforme nationale strategier for langsigtet bevaring og lagring

opstille kvantitative og kvalitative mål, herunder den dertil hørende finan-

sielle planlægning for en flerårig periode med henblik på lagring og digi-

talisering af samt online-adgang til kulturelt materiale og langtidsbevaring

undersøge mulighederne for offentlig-private partnerskaber med henblik på

digitalisering og, hvis det er hensigtsmæssigt, tage initiativ til og fremme

sådanne partnerskaber

Styrke koordineringen

inden for og mellem medlemsstaterne ved at:

etablere nationale koordineringsmekanismer for digitaliseringsaktiviteter,

herunder på regionalt og lokalt plan, på området kulturelt indhold

udveksle oplysninger med andre medlemsstater for at skabe synergivirk-

ninger og undgå opsplitning og dobbeltarbejde

udarbejde fælles kriterier for udvælgelse af det materiale, der skal digitali-

seres, med henblik på at opnå en større europæisk nytteværdi

Bidrage til det europæiske digitale bibliotek

ved at:

udarbejde køreplaner og incitamenter, der skal tilskynde kulturelle insti-

tutioner til at aflevere eksisterende og nyt digitaliseret materiale til det

europæiske digitale bibliotek

tilskynde private indholdsindehavere til at muliggøre søgning i og adgang

til deres ophavsretsbeskyttede materiale gennem den fælles, flersprogede

adgangsportal

tilskynde til aftaler eller kollektive aftaler mellem rettighedshavere og

kulturelle institutioner såsom arkiver, biblioteker og museer, hvorefter

disse institutioner kan gøre ophavsretsbeskyttet materiale tilgængeligt

online på kontraktvilkår

2007

2007-2008

2007

medio 2008

2007

–

2007-2008

–

2008-2009

–

2009

Den foreslåede tidsplan for aktiviteter og mål viser målsætningerne for medlemsstaterne og

Kommissionen, men er ikke bindende.

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

–

Bidrage til at tilvejebringe et effektivt overblik over fremskridtene på europæisk plan

ved at:

vurdere de resultater og erfaringer, der er opnået på nationalt plan

informere Kommissionen om disse resultater og erfaringer og om den opfølg-

ning, der er sket med hensyn til de forskellige elementer i Kommissionens

henstilling og disse konklusioner om digitalisering af og online-adgang til

kulturelt materiale og digital opbevaring

forår 2008

–

Forbedre rammevilkårene

for digitalisering af og online-adgang til kulturelt

materiale

for digital bevaring ved at:

identificere og tage skridt til at fjerne hindringer i den nationale lovgivning for

digitalisering af kulturelt materiale og online-adgang hertil, bl.a. til studie- og

forskningsformål eller anden anvendelse, forudsat at det sker på passende

betingelser

etablere mekanismer, der kan lette digitalisering af og online-adgang til foræl-

dreløse værker og værker, der ikke trykkes eller sælges længere, med fuld

respekt for indholdsindehavernes interesser og rettigheder

etablere lovgivningsrammer eller andre effektive rammer til støtte for digital

bevaring; dette bør omfatte lagring af digitalt kulturelt materiale hos lovligt

bemyndigede institutioner, disse institutioners web-harvesting under hensyn-

tagen til bl.a. Fællesskabets databeskyttelseslovgivning samt gentagen kopie-

ring og migration

tilskynde kulturelle institutioner til at gennemføre relevante tekniske standar-

der for digital bevaring i forbindelse med tilrettelæggelsen af digitaliserings-

processen

Aktiviteter og mål for Kommissionen

Tilskynde til og koordinere arbejdet med henblik på et europæisk digitalt bibliotek

ved

at:

koordinere og fremme bestræbelserne på at oprette en fælles flersproget

adgangsportal for formidling af kulturelt materiale

koordinere og fremme arbejdet med at finde løsninger på spørgsmål vedrøren-

de standarder med henblik på at opnå interoperabilitet samt med at finde effek-

tive måder til håndtering af flersproget adgang

skabe et forum for drøftelser med den private sektor og relevante organisatio-

ner med henblik på at opstille principper for tilrådighedsstillelse af materiale

til den fælles adgangsportal

stille finansielle og andre ressourcer til rådighed for aktiviteter på europæisk

plan; støtte et netværk af ekspertisecentre for digitalisering og digital bevaring

i Europa inden for rammerne af syvende forskningsprogram under fuld hen-

syntagen til medlemsstaternes forskellige muligheder og til de særlige forhold,

der kendetegner forskellige typer kulturelt indhold; støtte teknologier, der

danner grundlag for innovative tjenesteydelser, der kan integreres i den fælles

flersprogede adgangsportal, inden for rammerne af syvende forskningsprogram

fra 2007

2007-2008

2008

–

2008

–

2009

−

2008

–

2007-2008

–

fra 2007

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

–

Bidrage til en

forbedret koordinering af politikken

for digitalisering af og online-adgang til

kulturelt materiale og for digital bevaring ved at:

overvåge medlemsstaternes aktiviteter og støtte samarbejdet mellem dem

bistå medlemsstaterne med at identificere problemer og overvåge flaske-

halse samt om nødvendigt foreslå foranstaltninger, der kan sætte skub i

digitaliseringsprocessen

oprette en gruppe af eksperter udpeget af medlemsstaterne, der skal fort-

sætte NRG's koordineringsarbejde inden for Fællesskabets institutionelle

rammer og derved sikre kontinuitet - bl.a. med effektive overgangsord-

ninger - og bygge videre på de indhøstede erfaringer og den indhøstede

viden

Forbedre rammevilkårene

ved at:

foreslå løsninger på visse specifikke rettighedsproblemer, f.eks. med hen-

syn til forældreløse og udsolgte værker, med fuld respekt for indholds-

indehavernes interesser og rettigheder og sikre, at løsningerne er effektive

i en grænseoverskridende kontekst

på baggrund af konstaterede flaskehalse foreslå korrigerende foranstalt-

ninger på europæisk plan, hvis "fleksibel koordinering" ikke fører til de

ønskede resultater

Vurdere de samlede fremskridt

på europæisk plan ved at:

overvåge fremskridtene i medlemsstaterne og fremskridtene hen imod det

europæiske digitale bibliotek ved hjælp af såvel kvantitative som kvali-

tative indikatorer baseret på oplysninger, der er indsamlet på både natio-

nalt og europæisk plan

fremlægge en rapport om fremskridtene i medlemsstaterne og fremskrid-

tene med hensyn til den fælles flersprogede adgangsportal og navnlig

vurdere, i hvilket omfang strategien med "fleksibel koordinering" har ført

til de ønskede resultater

fra 2007

2008-2009

fra 2007

2008-2009

–

2007

–

2008-2009

–

2008

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

KULTUR

–

Den Europæiske Kulturhovedstad

–

Udpegelse af kulturhovedstæder 2010

I overensstemmelse med afgørelse 1419/1999/EF

har Rådet udpeget Essen (Tyskland), Pécs

(Ungarn) og Istanbul (Tyrkiet) til europæiske kulturhovedstæder 2010

(14162/06).

–

Medlemmer af udvælgelsesjuryen 2011

Rådet vil som sine medlemmer af udvælgelsesjuryen for Den Europæiske Kulturhovedstad

2011 udpege Thomas ANGYAN (Østrig) og Seppo KIMANEN (Finland). De to kandidater

blev indstillet af den østrigske og den finske delegation på Rådets samling den 18. maj 2006

(9148/1/06).

Afgørelsen vil blive optaget i protokollen for Rådets samling, og formandskabet vil efterføl-

gende orientere Kommissionen om Rådets udpegelse af sine medlemmer.

Der erindres om, at Kommissionen i medfør af afgørelse 1419/1999/EF hvert år indkalder en

jury bestående af syv uafhængige højtstående personer, som er eksperter i den kulturelle sek-

tor, og at juryen udarbejder en rapport om udpegelsen af byer som europæiske kulturhoved-

stæder. I overensstemmelse med afgørelse 2000/C9/01

, indstiller de to medlemsstater, der

varetager formandskabet for Rådet i løbet af året, hver en højtstående person, som Rådet kan

udpege som sine repræsentanter i juryen for det følgende år.

EFT L 166 af 1.7.1999, s. 1.

Rådets afgørelse af 17. december 1999 om Rådets udpegelse af to jurymedlemmer (EFT C 9

af 13.1.2000, s. 1).

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

–

Kulturøkonomien i Europa

Rådet udvekslede synspunkter om kulturøkonomien i Europa på grundlag af et diskussionsoplæg fra

formandskabet (14468/06). Dette oplæg var udarbejdet på grundlag af en undersøgelse af kultur-

økonomien, som Kommissionen har fået udarbejdet af et konsulentfirma (KEA European Affairs1).

Et resumé blev udsendt i midten af oktober, og Kommissionen modtog det samlede resultat af

undersøgelsen i slutningen af oktober. Rammen for drøftelserne er den foreliggende arbejdsplan på

kulturområdet 2005-2006, som Rådet vedtog i 2004, og hvori én af prioriteterne er at belyse, hvor-

dan de kreative og kulturelle industrier bidrager til europæisk vækst og samhørighed.

Rådet blev opfordret til at drøfte tre hovedspørgsmål: behovet for en harmoniseret kulturstatistik på

EU-plan, hvordan delegationerne vurderer anbefalingerne i undersøgelsen, og hvordan de ser på

kulturøkonomien og de kreative industrier i forbindelse med Lissabon-strategien.

I sin introduktion til drøftelsen fremlagde Kommissionen en tidsplan for udarbejdelsen af et politik-

dokument, der skal offentliggøres i foråret 2007. Det forventes, at resultatet af ministrenes drøftelse

vil udgøre et værdifuldt input til denne meddelelse, og at det samtidig vil være relevant for den

offentlige høring, der finder sted i december.

Kommissæren nævnte endvidere, at kultur spiller en voksende rolle, og at undersøgelsen kan udgø-

re et solidt grundlag for en fornyet drøftelse, da den belyser, hvor vigtigt et bidrag kulturen kan yde

til informations- og kommunikationsteknologi og til regionaludvikling. Ganske særligt fremhævede

kommissæren, at undersøgelsen påviser kultursektorens betydning med henblik på at nå Lissabon-

dagsordenens mål. Hvis Det Europæiske Råd på sit forårsmøde henviser til kultursektorens betyd-

ning, vil det kunne fremme sagen yderligere.

Afslutningsvis konkluderede formandskabet, at der var bred enighed mellem medlemsstaterne om

betydningen af harmoniserede kulturstatistikker på europæisk plan, som vil muliggøre en solid vur-

dering af kultursektorens økonomiske betydning. Der er i den forbindelse behov for et tæt samarbej-

de mellem medlemsstaterne med henblik på at definere et klart metodisk grundlag. Medlemsstater-

ne var generelt enige om nødvendigheden af pålidelig dokumentation for at overbevise alle interes-

senter om at inddrage kultur og kreativitet i politikudformningen.

Formandskabet konkluderede endvidere, at drøftelsen havde belyst to væsentlige anbefalinger. Den

ene var at styrke det indre marked for kunstnere, f.eks. ved at gøre noget ved beskatningsbestem-

melserne. Den anden anbefaling var at støtte små og mellemstore virksomheder, som frembringer

kulturelt indhold.

http://www.kernnet.com/kea/index.html

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

UNGDOM

–

Bedre forståelse for og kendskab til ungdommen

Med udgangspunkt i et oplæg fra formandskabet havde Rådet en udveksling af synspunkter om,

hvordan ungdomsforskning bidrager til bedre forståelse for og kendskab til ungdommen

(14473/06).

Hovedformålet med ministrenes debat var at give nyt afsæt til gennemførelsen af de

fælles mål, der blev vedtaget med resolutionen af 15. november 2004 om bedre forståelse for og

kendskab til ungdommen, og som medlemsstaterne havde besluttet at aflægge rapport om inden

udgangen af 2008.

Afslutningsvis understregede formandskabet, at en videreudvikling af ungdomspolitikkerne afhæn-

ger af, at man gennem uafhængig forskning kan få pålidelige oplysninger - så vel kvalitativt som

kvantitativt. Sådan forskning bør fokusere på områder, der er relevante for den politiske beslut-

ningstagning på ungdomsområdet.

Udarbejdelse af koordinerede horisontale ungdomspolitikker og praktisk gennemførelse heraf bør

fremmes ved en bedre struktureret dialog mellem relevante aktører på ungdomsområdet, hvilket til

gengæld indebærer, at der finder konsultationer og dialog sted mellem alle interesserede parter.

Denne form for netværk kan effektivt bidrage til at fremme viden på ungdomsområdet og lette en

velunderbygget politikudformning. Med henblik herpå blev der opfordret til udvikling af nationale

netværk på områderne politik, forskning, ungdomsarbejde og unge mennesker.

Endelig fremhævedes den rolle, som det europæiske videncenter for ungdomspolitik spiller, samt

betydningen af at fastholde kvaliteten og pålideligheden af centrets arbejde ved at sikre formidling

af pålidelige ajourførte oplysninger via de nationale korrespondenter.

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

UDDANNELSE

–

Modernisering af de videregående uddannelser i Europa

Rådet havde med udgangspunkt i et oplæg fra formandskabet en udveksling af synspunkter om

modernisering af de videregående uddannelser i Europa, herunder forslaget om et Europæisk

Teknologisk Institut (ETI) og dettes rolle (14482/06).

Mange delegationer glædede sig over denne lejlighed til at få en drøftelse på europæisk plan som et

supplement til de nationale reformer, der i øjeblikket gennemføres eller overvejes. De understregede

de højere uddannelsesinstitutioners betydning for fremtidens økonomiske vækst og beskæftigelse og

bekræftede generelt behovet for større autonomi og ansvar til disse institutioner og for stærkere

bånd mellem disse og erhvervslivet.

Flere delegationer gik ind for flere peer learning-initiativer, som eksempelvis omhandlet i Det

Forenede Kongeriges forslag til kompendium for god praksis, som skal udarbejdes i forbindelse

med reformen af de højere uddannelser og baseres på medlemsstaternes og andre landes erfaringer.

Selv om de fleste delegationer med hensyn til ETI i vid udstrækning kunne bifalde initiativet, var

der en erkendelse af, at man mangler at gennemgå en lang række praktiske detaljer, navnlig vedrø-

rende finansiering og administration af instituttet, dets kompatibilitet med eksisterende netværk og

dets kompetence til at tildele akademiske grader.

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

–

Styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse (EUD) - Rådets konklusioner

Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer vedtog følgende konklusioner:

"Rådet for den europæiske union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i

Rådet,

ER SIG BEVIDST, at

Rådet den 12. november 2002 vedtog en resolution

om fremme af et styrket europæisk

samarbejde om erhvervsuddannelse. Resolutionen dannede grundlag for den erklæring,

som ministrene for erhvervsuddannelse i EU's medlemsstater, EFTA/EØS-landene og

kandidatlandene, Kommissionen og de europæiske arbejdsmarkedsparter vedtog på deres

møde i København den 29.-30. november 2002 som strategi til forbedring af erhvervsud-

dannelsernes resultater, kvalitet og tiltrækningskraft (Københavnsprocessen)

det i den første evaluering af processen, der fandt sted på grundlag af Rådets konklusioner

af 15. november 2004

på et ministermøde i Maastricht den 14. december 2004, blev er-

kendt, at EUD's synlighed og profil var forbedret på europæisk plan, og at der var gjort

betydelige fremskridt. Der var tale om en række fælles redskaber og principper

Maastricht-meddelelsen udstak prioriteter på nationalt og europæisk plan og knyttede

Københavnsprocessen tættere sammen med arbejdsprogrammet for uddannelse og er-

hvervsuddannelse 2010

EFT C 13 af 18.1.2003, s. 2.

13832/04.

Resolution om livslang vejledning (9286/04)

Konklusioner om identifikation og validering af ikke-formel og uformel læring (9600/04);

Konklusioner om kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (9599/04).

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

Europass, en samlet ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer,

og Rådets konklusioner om den rolle, som udviklingen af færdigheder og kompetencer

spiller, er blevet vedtaget efter Maastricht-meddelelsen

. Høringen om den europæiske

referenceramme for kvalifikationer er vel tilendebragt, og der arbejdes fortsat med at

udvikle et meritoverførselssystem for EUD (ECVET), som i øjeblikket er til offentlig

høring

den reviderede Lissabon-strategi og dens integrerede retningslinjer for vækst og beskæfti-

gelse 2005-2008

afspejler den centrale rolle, som uddannelse og erhvervsuddannelse spil-

ler for Den Europæiske Unions dagsorden. Den opfordrer medlemsstaterne til at øge og

forbedre investeringerne i humankapital og tilpasse systemerne for almen uddannelse og

erhvervsuddannelse til de udfordringer, der følger af globaliseringen, demografiske æn-

dringer og teknologisk innovation

den fælles interimsrapport 2006 om fremskridt i gennemførelsen af arbejdsprogrammet

"Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010"

konkluderer, at

"det vil være en central udfor-

dring for fremtiden at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne og at gøre dem mere

attraktive".

Det hedder ligeledes, at

"bestræbelserne på at tilbyde topkvalitet ... bør gå

hånd i hånd med bestræbelserne på at fremme bedre adgang og social inddragelse"

FREMHÆVER, at

erhvervsuddannelse bør føre til et bredt grundlag af viden og færdigheder af relevans for

arbejdslivet og samtidig fremhæve topkvalitet på alle trin. Politik og praksis bør omfatte en

vurdering af de relative virkninger af at investere på forskellige niveauer af færdigheder og

kompetencer. Udbuddet af tekniske færdigheder og færdigheder på mellemniveau og på

højt niveau bør udvides for at undgå mangel på kvalificeret arbejdskraft og for at medvirke

til at understøtte innovation og vidensamfundets vækst

EUD spiller en dobbelt rolle ved at bidrage til konkurrenceevne og øge den sociale sam-

menhængskraft

. EUD-politikker bør henvende sig til alle grupper i samfundet, tilbyde

attraktive og udfordrende veje for personer med stort potentiale og samtidig være rettet

mod personer, der er i fare for at stå uddannelsesmæssigt svagt og blive udelukket fra

arbejdsmarkedet - især personer, der er gået tidligt ud af skolen, personer med få eller slet

ingen kvalifikationer, personer med særlige behov, personer med indvandrerbaggrund og

ældre arbejdstagere

Europass,

(EUT L 390 af 31.12.2004, s. 6);

konklusioner om færdigheder og kompetencer (EUT C 292 af 24.11.2005, s.3).

9341/2/05.

"Modernisering af almen uddannelse og

erhvervsuddannelse:

Et afgørende bidrag til vel-

stand og social samhørighed i Europa"

- Rådets og Kommissionens fælles interimsrapport

2006 om fremskridt i gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og

erhvervsuddannelse 2010 (EUT C 79 af 1.4.2006, s. 1).

Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 23.-24. marts 2006 i

Bruxelles (7775/06).

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

grunduddannelse bør bibringe unge den viden og de færdigheder, værdier og holdninger,

der er et nødvendigt grundlag for videre læring, beskæftigelse og iværksætterkultur, og

gøre eleverne klar til at følge et forløb inden for almen uddannelse eller EUD eller en kom-

bination af begge

unge under EUD bør tilegne sig færdigheder og kompetencer, der er relevante i forhold til

arbejdsmarkedets krav og livslang læring. Der er derfor behov for politikker, der kan mind-

ske frafaldet fra erhvervsuddannelserne og i højere grad lette overgangen fra skole til ar-

bejde, f.eks. ved at kombinere uddannelse og erhvervsuddannelse med arbejde ved hjælp af

lærepladser og uddannelse på arbejdspladsen

den voksne arbejdsstyrkes færdigheder og kompetencer bør fremmes ved, at der tilskyndes

til anerkendelse af forudgående læring, der er opnået gennem uddannelse og erhvervserfa-

ring. Der bør gives uddannelsesmuligheder til de erhvervsaktive, idet der foretages en vur-

dering af mulighederne for og fordelene ved en afbalanceret deling af den finansielle byr-

de. Samtidig bør der være læringsmuligheder til rådighed for dårligt stillede personer og

grupper, især for lavtuddannede

de europæiske EUD-systemers mangfoldighed er et aktiv, der danner grundlag for gensidig

læring og giver inspiration til reformer. Samtidig gør denne mangfoldighed det vigtigt at

øge gennemsigtighed og fælles forståelse med hensyn til kvalitetsspørgsmål og dermed

gensidig tillid mellem EUD-systemer og praksis. Formålet bør være at fremme et europæ-

isk EUD-område, hvor kvalifikationer og færdigheder, der er opnået i ét land, anerkendes i

hele Europa, og derved støtte unges og voksnes mobilitet.

ERKENDER, at

Københavns-processen har været væsentlig for at understrege EUD's betydning over for de

politiske beslutningstagere. Den har bidraget til at øge EUD's synlighed som led i

Lissabon-strategien. Processen gør det lettere at nå til enighed om fælles europæiske mål

og målsætninger, at drøfte nationale modeller og initiativer og at udveksle eksempler på

god praksis på europæisk plan. På nationalt plan har processen medvirket til at sætte større

fokus på EUD og har givet inspiration til nationale reformer.

UNDERSTREGER, at

der er behov for fremover at styrke de særlige foranstaltninger med henblik på EUD.

Københavnsprocessen bør videreføres inden for rammerne af arbejdsprogrammet for ud-

dannelse og erhvervsuddannelse 2010. Der bør sikres en fokuseret og holistisk tilgang,

hvor de forskellige initiativer og redskaber er indbyrdes forbundne og støtter hinanden, og

hvor EUD på alle trin udvikles som en væsentlig del af livslang læring med tæt forbindelse

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

til almen uddannelse. Der skal lægges vægt på at inddrage arbejdsmarkedets parter og sek-

tororganisationer i alle arbejdets faser og på at viderebringe nationale erfaringer til udvik-

lingsarbejdet på europæisk plan

foranstaltningerne er frivillige og bør udvikles ved frivilligt bottom-up-samarbejde.

ER ENIGE OM, at

prioriteterne fra København og Maastricht forsat har gyldighed og bør styrkes i næste fase på føl-

gende måde:

Politik med sigte på at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne og gøre dem

mere attraktive

Medlemsstaterne bør være mere opmærksomme på EUD's image, status og tiltrækningskraft. Der er

i den forbindelse behov for:

– forbedret livslang vejledning, så der tages bedre hensyn til EUD's og arbejdslivets muligheder og

krav, herunder øget karrierevejledning, oplysning og rådgivning på skoler

– åbne EUD-systemer, der giver adgang til fleksible, individuelle forløb og skaber bedre vilkår ved

overgang til arbejdslivet, udvikling mod yderligere uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder

videregående uddannelse, og som støtter udviklingen af færdigheder hos voksne på arbejdsmar-

kedet

– tætte forbindelser med arbejdslivet, både vedrørende grundlæggende og fortsat erhvervsuddan-

nelse, samt øgede muligheder for at uddanne sig på arbejdspladsen

– tilskyndelse til anerkendelse af ikke-formel og uformel læring til støtte for karriereudvikling og

livslang læring

– foranstaltninger med henblik på at øge mænds og kvinders interesse for og deltagelse på de

EUD-områder, hvor de fortsat er underrepræsenteret, f.eks. kvinder på teknologiområdet

– udvikling og fremhævelse af topkvalitet i færdigheder, f.eks. ved at anvende verdensklassestan-

darder eller organisere fagkonkurrencer

Såsom European Skills Competetion, der skal afholdes i Nederlandene i 2008, og World

Skills Competetions, der finder sted hvert andet år.

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

Ved forbedringen af erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft og kvalitet bør der lægges større

vægt på god forvaltningspraksis i EUD-systemerne og hos udbyderne af disse erhvervsuddannel-

ser

. Dette indebærer:

– lydhørhed over for enkeltpersoners og arbejdsmarkedets behov, herunder forudsigelse af færdig-

hedsbehov. Opmærksomheden bør især være rettet mod små og mellemstore virksomheders

behov

– national kvalitetssikring og forbedring i overensstemmelse med Rådets konklusioner om kva-

litetssikring af erhvervsuddannelse

– øgede offentlige og private investeringer i EUD ved hjælp af udvikling af afbalancerede fælles

finansierings- og investeringsmekanismer

– øget gennemsigtighed i EUD-systemerne

– stærkere lederskab i institutioner og/eller hos uddannelsesudbydere inden for de nationale stra-

tegier

– højt kvalificerede lærere og undervisere, der arbejder med løbende faglig udvikling

– aktivt partnerskab mellem de forskellige beslutningstagere og interessenter, især arbejdsmarke-

dets parter og sektororganisationer på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Udvikling og implementering af fælles redskaber til EUD

Udviklingen af fælles europæiske redskaber bør videreføres for at bane vej for et europæisk EUD-

område og for at understøtte det europæiske arbejdsmarkeds konkurrenceevne. Der bør sigtes på, at

de redskaber, der træffes aftale om, er på plads inden 2010.

Videreudvikling af:

(a)

fælles europæiske redskaber med særlig henblik på EUD gennem

–

udvikling og afprøvning af et europæisk meritoverførselssystem for EUD

(ECVET) som et redskab til meritakkumulering og -overførsel under hensyn

til de særlige forhold inden for EUD og de erfaringer, der er indhøstet med

det europæiske meritoverførselssystem (ECTS) inden for de videregående

uddannelser

Centrale budskaber til Det Europæiske Råds forårsmøde

(7620/06).

Konklusioner om kvalitetssikring af erhvervsuddannelse

(9599/04).

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

–

forstærket samarbejde om kvalitetsforbedringer ved at anvende det europæi-

ske kvalitetssikringsnet for EUD (ENQA-VET) som bidrag til at skabe en

fælles forståelse med hensyn til kvalitetssikring og fremme gensidig tillid.

Der bør fortsat samarbejdes med de videregående uddannelser

(b)

fælles europæiske redskaber, hvor EUD spiller en væsentlig rolle, gennem

–

udvikling og afprøvning af en europæisk referenceramme for kvalifikationer

(EQF) baseret på udbytte af læringen, så der skabes større ligestilling og bed-

re sammenhæng mellem EUD og de videregående uddannelser, og tages hen-

syn til internationale kvalifikationer inden for de enkelte sektorer

videreudvikling af Europass som en samlet europæisk ramme for større gen-

nemsigtighed og redskaber til anerkendelse af ikke-formel og uformel læring

for at understøtte og supplere indførelsen af EQF og ECVET.

–

Implementering af:

(c)

fælles europæiske redskaber med særligt henblik på EUD gennem

–

deltagelse i afprøvningen af ECVET og tilskyndelse til implementering heraf

anvendelse af principperne bag en fælles ramme for kvalitetssikring, jf.

Rådets konklusioner fra maj 2004 om kvalitetssikring af erhvervsuddannelse,

for at fremme en kultur med kvalitetsforbedringer og bredere deltagelse i

ENQA-VET-nettet

(d)

fælles europæiske redskaber, hvor EUD spiller en væsentlig rolle, gennem

–

sammenkædning af nationale kvalifikationssystemer eller nationale reference-

rammer for kvalifikationer og EQF

understøttelse af nationale kvalifikationssystemer ved hjælp af integration af

internationale kvalifikationer inden for de enkelte sektorer med anvendelse af

EQF som referencepunkt

fremme af en udstrakt anvendelse af Europass.

–

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

Styrkelse af den gensidige læring

Det er nødvendigt med en mere systematisk fremgangsmåde for at styrke gensidig læring, samar-

bejde og udveksling af erfaring og knowhow. Dette bør fremmes ved hjælp af:

– fælles begreber og vedtagne definitioner på europæisk plan, så de nationale løsninger, modeller

og standarder bliver lettere at forstå

– midler fra Kommissionen til finansiering af forskning og undersøgelser vedrørende specifikke

emner for at uddybe forståelsen af de europæiske EUD-systemer og -praksis og deres sammen-

kædning med arbejdsmarkedet og de øvrige uddannelsessektorer

– Kommissionens overvågning af de forskellige net, udveksling af eksempler på god praksis og

udvikling af mekanismer, der kan anvendes til at formidle viden og ekspertise

– en systematisk og fleksibel ramme til støtte for "peer learning"-aktiviteter på EUD-området.

Rammen bør også omfatte støtte til decentral "peer learning".

Fyldestgørende og konsistente data og indikatorer er nøglen til at forstå, hvad der sker inden for

EUD, til at styrke den gensidige læring og til at skabe grundlag for en evidensbaseret uddannelses-

politik. Inden næste opfølgningskonference på ministerplan i 2008 bør Kommissionen have:

– lagt særlig vægt på at gøre erhvervsuddannelsesstatistikkerne mere omfattende, præcise og påli-

delige, så det bliver muligt at evaluere de fremskridt, der gøres med udvikling af EUD

– taget udformningen af EUD-elementet inden for det sammenhængende sæt af indikatorer og

benchmarks op

– været særlig opmærksom på udarbejdelsen af statistiske oplysninger om investeringer i og finan-

siering af EUD.

Dette sker bedst ved at anvende og kombinere de eksisterende data bedst muligt, samtidig med at

der sikres fyldestgørende nationale/regionale data om EUD og konsistens og sammenlignelighed i

forhold til andre data om uddannelse og erhvervsuddannelse.

Rådets konklusioner af 24. maj 2005 om nye indikatorer inden for uddannelse og erhvervs-

uddannelse (EUT C 141, 10.6.2005, s.7).

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

Inddragelse af alle interessenter

Et vellykket udfald af Københavnsprocessen kræver aktiv inddragelse af alle interessenter på EUD-

området, herunder især arbejdsmarkedets parter på europæisk og nationalt plan, brancheorganisati-

oner og EUD-udbydere. Det er derfor nødvendigt med:

– kortfattede og klare oplysninger om processen, dens baggrund, prioriteter og aktiviteter samt

effektiv formidling af resultaterne

– aktiv deltagelse i alle processens faser af interessenter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt

plan

– vægt på at inddrage EUD-udbydere, lærere og undervisere i afprøvning og implementering af

resultaterne af processen

– inddragelse, hvor det er relevant, af de lærende og deres organisationer på nationalt og europæisk

plan.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES

ANSVARSOMRÅDER

at gennemføre Københavnsprocessen ved hjælp af:

– effektiv anvendelse af strukturfondene til støtte for EUD-reformer på nationalt plan

– målrettet anvendelse af det nye program for livslang læring til at understøtte processen, navnlig

med hensyn til innovation, afprøvning, forsøg og implementering

– aktiv deltagelse af relevante fællesskabsagenturer, -organer og -komitéer

– tæt samarbejde om statistik, indikatorer og benchmarks med Eurostat, OECD, Cedefop og Det

Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut

– udveksling af informationer, ekspertise og resultater med tredjelande, herunder navnlig de lande,

der er omfattet af politikken vedrørende det bredere europæiske naboskab. Samarbejdet med højt

præsterende lande og internationale organisationer som f.eks. OECD bør forstærkes.

Samtlige medlemsstaters ret til deltagelse i dette arbejde bør sikres.

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

Der bør i de årlige rapporter om de nationale Lissabon-reformprogrammer lægges særlig vægt på

fremskridtene inden for EUD.

Den integrerede rapport, der hvert andet år udarbejdes om arbejdsprogrammet for uddannelse og

erhvervsuddannelse 2010, bør indeholde en særlig del vedrørende EUD, der gør det muligt at over-

våge fremskridtene og påpege de vigtigste resultater, som skal rapporteres til Det Europæiske Råd."

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

–

Effektivitet og lige muligheder inden for uddannelse og erhvervsuddannelse - Rådets

konklusioner

Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer vedtog følgende konklusioner:

"Rådet for den europæiske union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i

Rådet,

SOM HENVISER til

det strategiske mål for Den Europæiske Union, der blev fastsat på Det Europæiske Råds

møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000, nemlig "at blive den mest konkurrencedygtige og

dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økono-

misk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed", og mandatet fra Det

Europæiske Råds møde i Lissabon til Rådet (uddannelse) til "mere overordnet at overveje

de konkrete fremtidige mål for uddannelsessystemerne, idet der skal fokuseres på fælles

problemer og prioriteter, samtidig med at den nationale mangfoldighed respekteres"

rapporten fra Rådet (uddannelse) af 12. februar 2001 om

"Uddannelsessystemernes konkre-

te fremtidige mål",

der blev forelagt Det Europæiske Råd på mødet i Stockholm den 23.-

24. marts 2001, og som indeholder tre strategiske mål og 13 tilknyttede mål

det første og det andet strategiske mål i arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsud-

dannelse 2010,

"forbedring af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemernes kvalitet

og effektivitet i EU"

- med det tilknyttede mål

"den bedst mulige anvendelse af ressour-

cerne"

- og

"lette adgangen for alle til uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne" -

med de tilknyttede mål

"Et åbent uddannelsesmiljø"

" Støtte aktivt medborgerskab, lige

muligheder og social samhørighed",

Kommissionens meddelelse af 10. januar 2003 med titlen

"Effektiv investering i uddannel-

se og erhvervsuddannelse: en absolut nødvendighed for Europa",

hvori der opfordres til

"en betydelig forøgelse af investeringerne i menneskelige ressourcer"

og til at anvende

"eksisterende ressourcer (...) mere effektivt"

Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-

24. marts 2000 (SN 100/1/00 REV 1).

"Uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål"-

Rapport fra Rådet (uddannelse) til Det

Europæiske Råd (5980/01).

Detaljeret arbejdsprogram for opfølgning af uddannelsessystemernes mål i Europa (EFT

C 142 af 14.6.2002).

"Effektiv investering i uddannelse og erhvervsuddannelse: en absolut nødvendighed for

Europa"

- Meddelelse fra Kommissionen (5269/03).

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

Rådets konklusioner af 5. maj 203 om referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater

på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet (benchmarks), hvori det understreges, at

"Rådet

har besluttet at opstille en række referenceværdier for europæiske gennemsnitsresul-

tater ... der vil blive anvendt som et af værktøjerne til overvågning af gennemførelsen"

arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010

Rådets og Kommissionens fælles midtvejsrapport af 26. februar 2004 om gennemførelsen

af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010, der understreger det

"presserende behov for at investere mere og mere effektivt og reelt i menneskelige ressour-

cer"

og efterlyser

"større offentlige investeringer ... og, hvor det er relevant, større private

investeringer, navnlig inden for videregående uddannelse, voksenuddannelse og efter- og

videreuddannelse"

Rådets og Kommissionens fælles interimsrapport af 23. februar 2006 om gennemførelsen

af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010, hvori det understreges,

"det er en uomgængeligt nødvendig forudsætning for at nå Lissabon-målene, samtidig

med at den europæiske sociale model styrkes",

at give uddannelses- og erhvervsuddannel-

sessystemernes effektivitet, kvalitet og retfærdighed samme vægt, at

"effektivitet og

retfærdighed ikke er indbyrdes modstridende",

og endvidere at

"det især er investering i

førskoleuddannelsen, der er af afgørende betydning, hvis man skal forhindre, at eleverne

lider nederlag i skolen og bliver udsat for social udstødelse"

konklusionerne fra Det Europæiske Råds forårsmøde den 23.-24. marts 2006, hvori det

understreges, at

"uddannelse og erhvervsuddannelse er kritiske faktorer i udviklingen af

EU's langsigtede potentiale for såvel konkurrenceevne som social sammenhængskraft",

"der også må sættes mere fart i reformerne for at sikre uddannelsessystemer af høj kvalitet,

der er både effektive og retfærdige",

og at

"investeringer i uddannelse og erhvervsuddan-

nelse giver et stort udbytte, der klart opvejer omkostningerne og rækker langt videre end

2010"

EUT C 134 af 7.6.2003, s. 3.

"Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 - Lissabon-strategiens succes afhænger af gen-

nemførelsen af hastende reformer"

- Fælles midtvejsrapport fra Rådet og Kommissionen om

gennemførelsen af det detaljerede arbejdsprogram for opfølgning af uddannelsessystemernes

mål i Europa (6905/04).

"Modernisering af almen uddannelse og erhvervsuddannelse: Et afgørende bidrag til vel-

stand og social samhørighed i Europa",

Rådets og Kommissionens fælles interimsrapport

2006 om fremskridt i gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsud-

dannelse 2010 (EUT C 79 af 1.4.2006, s. 1).

Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 23.-

24. marts 2006 (7775/06).

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

Kommissionens meddelelse om

effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske

uddannelsessystemer

, hvori medlemsstaterne opfordres til at udvikle en evalueringskultur,

og som udgør et positivt skridt hen imod en evidensbaseret uddannelses- og erhvervsud-

dannelsespolitik, da den er kommet i stand i samarbejde med forskernet.

GØR OPMÆRKSOM PÅ,

at uddannelse og erhvervsuddannelse er områder, som de relevante myndigheder i de en-

kelte medlemsstater skal tilrettelægge og afsætte midler til i overensstemmelse med deres

nationale lovgivning, politikker og praksis. Samtidig er der dog behov for samarbejde i

Europa for at lære af hinandens erfaringer og gode praksis, og for indikatorer og

benchmarks, der viser hvilke fremskridt der gøres. Vellykkede uddannelses- og erhvervs-

uddannelsespolitikker inden for rammerne af livslang uddannelse kræver en tilgang på

tværs af sektorerne sammen med andre relevante politikker, især på områderne forskning

og innovation, beskæftigelse, økonomi, social- og sundhedsvæsen, ungdom og kultur,

ERKLÆRER,

at uddannelse og erhvervsuddannelse, der yder et afgørende bidrag til demokrati, social

samhørighed og en holdbar økonomisk vækst, bør ses som en prioriteret investering i

fremtiden. Udfordringen for medlemsstaterne ligger i som led i deres strategier for livslang

læring at identificere de prioriteter inden for uddannelsesinvesteringer, der vil indvirke

mest effektivt på kvaliteten af og ligheden i læringsudbyttet,

at mere effektive uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer med lige muligheder er af

afgørende betydning i betragtning af de udfordringer, der følger af globaliseringen, de de-

mografiske forandringer, den hurtige teknologiske udvikling og et øget pres på de offent-

lige budgetter. Trods de stramme regler for offentlige udgifter er det almindeligt anerkendt,

at der er behov for at sikre en tilstrækkelig - og, når det er hensigtsmæssigt, en øget - finan-

siering af menneskelige ressourcer og dermed for at overveje, hvordan man kan gøre øget

brug af private bidrag eller udnytte disse bedst muligt,

at uligheder i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, der f.eks. fører til, at elever

får dårlige resultater og forlader skolen i utide, medfører tunge skjulte sociale omkostnin-

ger i fremtiden, der kan blive langt større end investeringerne. Udvikling af effektive ud-

dannelses- og erhvervsuddannelsessystemer af høj kvalitet og med lige muligheder bidra-

ger væsentligt til at nedbringe risikoen for arbejdsløshed, social udstødelse og spildt men-

neskeligt potentiale i en moderne videnbaseret økonomi,

"Effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer"

- Meddelelse

fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet (12677/06).

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

at kvalitet er et fælles mål for alle former for uddannelse og erhvervsuddannelse i Den

Europæiske Union, og at kvaliteten regelmæssigt bør overvåges og evalueres. Kvalitet er

ikke kun et spørgsmål om læringsudbytte eller undervisningsform, men også om, i hvor høj

grad uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne tager hensyn til individuelle, sociale

og økonomiske behov, samt om større lighed og bedre trivsel,

at motivation, færdigheder og kompetence hos lærere, uddannere og andet undervisnings-

personale og i studievejledning og sociale tjenester foruden skoleledelsens kvalitet er nøg-

lefaktorer, når det drejer sig om at opnå et læringsudbytte af høj kvalitet. Undervisnings-

personalets bestræbelser bør understøttes af en løbende faglig udvikling og et godt samar-

bejde med forældrene, sociale tjenester for elever og samfundet i bred forstand. Desuden

sikrer undervisnings- og læringsmiljøer af høj kvalitet gode betingelser for læring, og de

bidrager til et positivt læringsudbytte,

at forskningsresultater har vist, at førskoleundervisning og målrettede programmer for tid-

lig indsats kan give det største udbytte i hele den livslange læringsproces, især for de dår-

ligst stillede. De giver positive menneskelige og socioøkonomiske resultater, som varer

ved i den videre uddannelse og voksenlivet. Selv om medlemsstaternes ansvar for at til-

rettelægge deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer respekteres, er der også

forskningsresultater, der peger på, at en udvælgelse af elever i en tidlig alder til særskilte

skoler af forskellig art på grundlag af evner i visse tilfælde kan få en negativ indvirkning

på dårligt stillede elevers resultater,

at uddannelsesinstitutioner ligesom læringssamfund bør fokusere på læringsmiljøet i bred

forstand for at fremme og opretholde effektivitet, lige muligheder og den almene trivsel.

Der skal træffes særlige foranstaltninger til at identificere og støtte elever med særlige ud-

dannelsesbehov. Disse foranstaltninger omfatter sikkerhed for et tilstrækkeligt antal speci-

aluddannede lærere og vejledere og en høj standard i de sociale tjenester for elever samt

tilstrækkelige ressourcer. Selv om det tværsektorsamarbejde, der er nødvendigt for en tid-

lig indsats, og andre særforanstaltninger til sikring af lige muligheder i uddannelses- og

erhvervsuddannelsessystemerne nødvendigvis vil medføre yderligere omkostninger, vil de

kunne betale sig i det lange løb, fordi de er med til at undgå fremtidige omkostninger som

følge af udstødelse,

at det er afgørende, at adgangen til ungdomsuddannelse forbedres, og at antallet af unge,

der forlader skolen i utide, nedbringes for at opnå en større beskæftigelsesegnethed for den

enkelte i et moderne videnbaseret samfund og for at fremme social inddragelse og aktivt

medborgerskab samt for at styrke den europæiske sociale model. Efterhånden som arbejds-

markedets kvalifikationskrav stiger, er det stadig vigtigere at give den yngre generation

adgang til kvalifikationer og færdigheder og dermed forbedre de unges udsigt til beskæfti-

gelse og social integration,

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

at der er en erkendelse af, at det er nødvendigt at modernisere Europas universiteter, fordi

deres opgaver er indbyrdes forbundet inden for uddannelse, forskning og innovation; denne

modernisering er ikke kun nødvendig som forudsætning for en vellykket gennemførelse af

den bredere Lissabon-strategi, men også som led i et generelt skridt hen imod en stadig

mere global og videnbaseret økonomi. Det voksende antal studerende og udgifterne til ud-

dannelse og forskning af høj kvalitet vil kræve øget og/eller mere effektiv anvendelse af

såvel offentlige som private ressourcer. Videregående uddannelser af høj kvalitet kan også

spille en central rolle inden for uddannelse og erhvervsuddannelse som helhed gennem

uddannelse af fremtidige lærere og opdatering og fornyelse af hele videngrundlaget for

uddannelse,

at erhvervsuddannelse og almen uddannelse har en væsentlig indvirkning på beskæftigelse

og social integration. Det giver betydelige økonomiske gevinster, selv på kort sigt, at give

unge relevante kvalifikationer af høj kvalitet og forbedre de lavtuddannede og dårligt stil-

lede gruppers kvalifikationer og kompetencer. Kompetencebaserede kvalifikationer og

andre mekanismer for anerkendelse af tidligere læring fremmer effektivitet og lige mulig-

heder ved at tage hensyn til et ikke-formelt og uformelt læringsudbytte foruden formelle

kvalifikationer. Det kan gøre erhvervsuddannelsesprogrammer mere effektive og attrakti-

ve, hvis interessenter - bl.a. arbejdsmarkedets parter og sektororganisationer - tilskyndes til

at indgå partnerskaber,

at den hurtige teknologiske udvikling sammen med ændringerne i den demografiske struk-

tur i Europa gør det nødvendigt at investere mere i at opdatere og opgradere voksnes og

især lavtuddannedes færdigheder, kvalifikationer og nøglekompetencer. På kort sigt er det

ved at målrette investeringerne mod opdatering og opgradering af de færdigheder og kom-

petencer, som arbejdsstyrken allerede har erhvervet, at man hurtigst kan bidrage til økono-

misk vækst og konkurrenceevne og få den aldrende arbejdsstyrke til at blive længere på

arbejdsmarkedet. Voksenuddannelse har også en central rolle at spille med hensyn til at

give nye nøglekompetencer, såsom digitale færdigheder, og dermed bidrage til større social

inddragelse og aktiv deltagelse i lokalsamfundet og samfundet som helhed, også efter pen-

sionering,

10.

11.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE til

nærmere at overveje, om de nuværende ordninger for finansiering, styring og forvaltning af

deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer i tilstrækkelig grad afspejler behovet

for at sikre effektivitet og lige muligheder og dermed udnytter ressourcerne optimalt. Med

henblik herpå opfordres medlemsstaterne til at undersøge, hvordan de nuværende ordnin-

ger kan forbedres for at undgå de skjulte, men store omkostninger ved ulighed på uddan-

nelsesområdet,

at sikre, at reformer af og investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse målrettes ef-

fektivt, både på lang og på kort sigt, for at opfylde det videnbaserede samfunds behov ved

hjælp af bedre kvalitet og større lighed, især ved at fokusere på førskoleundervisning, mål-

rettede programmer for tidlig indsats og uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer

med lige muligheder, som sigter mod at skabe muligheder, adgang, behandling og resulta-

ter, der er uafhængige af den socioøkonomiske baggrund og andre faktorer, der kan føre til

uddannelsesmæssige skævheder. Endvidere bør der især tilskyndes til undervisning af høj

kvalitet i ugunstigt stillede områder,

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

at sikre tilstrækkelig finansiering af menneskelige ressourcer og, når det er hensigtsmæs-

sigt, øge den offentlige finansiering og tilskynde til større supplerende private bidrag for at

sikre mere lige adgang til videregående uddannelse. Modernisering af områderne videre-

gående uddannelse og forskning er også vigtig for at gøre dem mere effektive. Det bør

også overvejes at fremme samarbejdsforbindelser med erhvervslivet inden for forskning og

udvikling,

at sikre tilstrækkelig finansiering af voksenuddannelse og efter- og videreuddannelse og

tilskynde til aktive partnerskaber med arbejdsgivere for at sætte fokus på færdighedsbeho-

vene i økonomien, også på regionalt og lokalt plan,

at tilskynde til forskning i resultaterne af uddannelsesreformer og -investeringer og i de

sociale fordele herved. Sammenhængende, relevante, pålidelige og evidensbaserede oplys-

ninger er grundlaget for ansvarliggørelse og for iværksættelsen af de nødvendige foran-

staltninger for at opnå kvalitet, lige muligheder og effektivitet i hele uddannelses- og

erhvervsuddannelsessystemet. Samtidig bør overvågning, evaluering og kvalitetssikring

give objektiv og gennemsigtig feedback og støtte til udviklingen af metoder og praksis i

undervisning og læring.

OPFORDRER KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE til

at samarbejde med de relevante forskernet for at foretage mere omfattende og integrerede

analyser til støtte for reformer af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og til

eventuelt at udvikle internationalt sammenlignelige indikatorer for uddannelses- og er-

hvervsuddannelsessystemers effektivitet og lige muligheder,

at fremme og støtte forskning i den sociale og økonomiske virkning af uddannelses- og

erhvervsuddannelsesreformer og -investeringer på såvel nationalt som internationalt plan.

Der er behov for mere forskning, især i sektorer, der endnu ikke er tilstrækkeligt undersøgt,

såsom førskoleuddannelse, erhvervsuddannelse, livslang læring og uddannelsesøkonomi,

navnlig private bidrags indvirkning,

at udnytte relevante forskningsresultater og foreliggende data til at kombinere kvalitets-,

ligheds- og effektivitetsaspekterne i forbindelse med udarbejdelsen af både de nationale

rapporter om uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 og den fælles interimsrapport i 2008

samt i forbindelse med et muligt forslag om fælles mål for de europæiske uddannelses- og

erhvervsuddannelsessystemer og fremme heraf efter 2010,

at udforme og gennemføre "peer learning"-aktiviteter vedrørende effektivitet og lige mu-

ligheder som led i arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010,

at udnytte programmet for livslang læring, strukturfondene og 7. forskningsrammeprogram

på passende måde til at støtte effektivitets- og lighedsaspekterne af uddannelses- og er-

hvervsuddannelsessystemerne."

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

–

Europæisk referenceramme for kvalifikationer (EQF) for livslang læring

I afventen af Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse nåede Rådet til enighed om en gene-

ral indstilling til udkastet til henstilling om etablering af den europæiske referenceramme for

kvalifikationer (EQF) for livslang læring (14478/06).

Udkastet til henstillingen sigter mod at skabe et fælles sprog, der gør det muligt at beskrive kvalifi-

kationer for derved at øge gennemsigtigheden, forbedre sammenligneligheden og lette anerkendel-

sen af forskellige kvalifikationer, der er erhvervet i EU's forskellige uddannelsessystemer, og såle-

des fremme borgernes, og navnlig de studerendes, mobilitet inden for Europa.

Foreslået retsgrundlag: artikel 149, stk. 4 og artikel 150, stk. 4, i traktaten – der kræves kvalificeret

flertal til en rådsafgørelse; den fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet finder anven-

delse.

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

–

EVENTUELT

Rådet blev orienteret om følgende punkter:

– Rådets arbejdsplan på kulturområdet 2005-2006

•

Samlingers mobilitet (handlingsplan for EU's fremme af museumssamlingers mobilitet

og normer for lån) (14721/06)

•

Forlængelse af arbejdsplanen 2005-2006 indtil den 31. december 2007 (14722/06)

–

Orientering ved formandskabet

– Europæisk kulturarvsmærke

–

Orientering ved den græske delegation, støttet af den franske delegation

– Møde mellem eksperter fra EU og Rusland om gennemførelsen af kulturkøreplanen for det fjerde

fælles rum (14815/06)

–

Orientering ved formandskabet

– Udnævnelse af Guimarães til Europæisk Kulturhovedstad 2012 (14365/06)

–

Orientering ved den portugisiske delegation

– Wroclaws kandidatur til afholdelse af verdensudstillingen EXPO 2012

–

Orientering ved den polske delegation

– Resultaterne af de europæiske kulturmøder "Naboernes Europa: Nye perspektiver" (den 12.-

13. oktober 2006 i Lublin) (15009/06)

–

Orientering ved den polske delegation

– Kommissionens henstilling om rimelig kompensation for privat kopiering: reform af copyright-

afgifter (14706/06)

–

Orientering ved den franske delegation

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

– Henstilling om nøglekompetencer for livslang læring

–

Orientering ved formandskabet

– Henstilling om det europæiske kvalitetscharter for mobilitet

–

Orientering ved formandskabet

– Forslag om udvikling af et europæisk undervisningsredskab som en introduktion til europæisk

kunsthistorie (14383/06)

–

Orientering ved den franske delegation

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

KULTUR

Det europæiske år for interkulturel dialog 2008

Rådet vedtog en fælles holdning med henblik på vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets

beslutning om at erklære 2008 for det europæiske år for interkulturel dialog (14153/06).

Teksten vil som led i den fælles beslutningsprocedure blive sendt til Europa-Parlamentet med

henblik på andenbehandlingen.

De overordnede mål for det europæiske år er at bidrage til:

•

at fremme den interkulturelle dialog som en proces, som sætter alle, der lever i EU, i stand til at

klare sig i et mere åbent, men også mere komplekst kulturelt miljø, hvor borgere med forskellig

kulturel identitet og overbevisning lever sammen

•

at fremhæve interkulturel dialog som en anledning til at bidrage til og drage nytte af et mangfol-

digt samfund, ikke blot i Europa, men i hele verden

•

at bevidstgøre enhver, der lever i EU, specielt unge, om betydningen af at udvikle et aktivt med-

borgerskab i Europa

•

at fremhæve det bidrag, som de forskellige kulturer og udtryk for kulturel mangfoldighed yder

kulturarven og livsstilen i medlemsstaterne.

•

Der vil i det europæiske år blive tilrettelagt tre typer af aktiviteter:

•

samfinansiering (op til 80% af de samlede omkostninger) af foranstaltninger på EU-plan med det

formål at bevidstgøre især de unge om målene med det europæiske år

•

samfinansiering (op til 50% af de samlede omkostninger) af foranstaltninger på nationalt plan

med en udpræget europæisk dimension

•

foranstaltninger på EU-plan, inkl. oplysnings- og pr-foranstaltninger samt undersøgelser og hø-

ring af tværnationale netværk og berørte parter i civilsamfundet med henblik på at evaluere

forberedelsen af det europæiske år og dets resultater.

Det europæiske år har et budget på 10 mio. EUR.

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

UNGDOM

Europæisk medborgerskab -

Rådets resolution

Rådet vedtog følgende resolution:

"Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i

Rådet,

som tager følgende i betragtning:

i sin resolution af 27. juni 2002

vedtog Rådet den åbne koordinationsmetode som en ny

ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, og det tilsluttede sig de fire

tematiske prioriteter for ungdomsarbejde, der blev fremhævet i Europa-Kommissionens

hvidbog fra november 2001

"Et nyt afsæt for europæisk ungdom",

dvs. deltagelse, informa-

tion, unges frivillige arbejde og større forståelse af og viden om unge;

i sin resolution af 25. november 2003

vedtog Rådet fælles målsætninger for inddragelse

og orientering af unge mennesker under den åbne koordinationsmetode, og det vedtog at

aflægge rapport om gennemførelsen af disse målsætninger senest ved udgangen af 2005;

Det Europæiske Råd vedtog i marts 2005

den europæiske ungdomspagt som et af de in-

strumenter, der bidrager til at virkeliggøre Lissabon-målene;

i sin resolution af 24. maj 2005 om iværksættelse af de fælles målsætninger om informati-

on af unge

vedtog Rådet at lægge vægt på forstærket networking mellem ungdomsorien-

terede informationsstrukturer og på efter- og videreuddannelse af dem, der beskæftiger sig

med ungdomsinformation;

EFT C 168 af 13.7.2002, s. 2.

EUT C 295 af 5.12.2003, s. 6.

7619/1/05. Konklusion nr. 37.

EUT C 141 af 10.6.2005, s. 5.

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

i sin resolution af 24. maj 2005 om øget inddragelse af de unge i det repræsentative demo-

kratiske system

vedtog Rådet at mødes igen i 2006 for at gøre status med hensyn til denne

målsætning på grundlag af medlemsstaternes rapporter vedrørende prioriteten om inddra-

gelse;

i sin resolution af 24. maj 2005 om status over aktionerne inden for det europæiske samar-

bejde på ungdomsområdet

vedtog Rådet foranstaltninger til videreudvikling af procedu-

rerne for anvendelse af den åbne koordinationsmetode;

i sin resolution af 15. november 2005 om varetagelse af unges interesser

opfordrede Rådet

Kommissionen til at udvikle en struktureret dialog med unge og opfordrede Kommissionen

og medlemsstaterne til at evaluere rammerne for det europæiske samarbejde på ungdoms-

området i 2009;

i sin meddelelse af 20. juli 2006

foreslog Kommissionen at bekræfte relevansen og gyldig-

heden af de fælles målsætninger for inddragelse og orientering af unge mennesker og at

tilpasse og forbedre de vedtagne aktionslinjer. Kommissionen foreslog også konkrete ak-

tioner med henblik på en struktureret dialog med de unge samt øget styring af den åbne

koordinationsmetode;

SOM NOTERER SIG FØLGENDE:

i sit europæiske ungdomsinformationscharter fastsætter Det Europæiske Ungdomsinforma-

tions- og Rådgivningsagentur en række retningslinjer for minimumstandarder og kvalitets-

foranstaltninger, som kan indgå som elementer i en omfattende, sammenhængende og sam-

ordnet strategi for arbejde med ungdomsinformation, der udgør en del af ungdomspolitik-

ken;

i sit reviderede europæiske charter om unges medindflydelse i kommunalt og regionalt liv

fremhævede Europarådet vigtigheden af at skabe betingelser for ægte dialog og partner-

skab mellem unge og regionale og lokale myndigheder og give unge og deres repræsentan-

ter mulighed for at være fuldgyldige aktører i de politikker, som de berøres af;

UNDERSTREGER,

at de socioøkonomiske og kulturelle udfordringer, der er opstået som følge af den faldende

andel af unge i den europæiske befolkning, bør afspejles i Fællesskabets ungdoms- og

generationspolitikker

EUT C 141 af 10.6.2005, s. 3.

EUT C 141 af 10.6.2005, s. 1.

EUT C 292 af 24.11.2005, s. 5.

11957/06.

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

at tværsektorielle ungdomspolitikker er af stor betydning for en effektiv gennemførelse af

Lissabon-strategiens målsætninger for politikkerne vedrørende vækst, job og

medborgerskab

at de fælles prioriteter for inddragelse og orientering af unge mennesker har stimuleret de

nationale ungdomspolitikker og fortsat er væsentlige for fremme af aktivt medborgerskab

blandt unge, især unge med færre muligheder

at ungdomsorganisationerne spiller en nøglerolle med henblik på at lette og fremme ind-

dragelsen og orienteringen af unge mennesker samt bistå unge med fuldt ud at virkeliggøre

deres potentiale

at det med henblik på udvikling af ungdomspolitikker er afgørende at engagere de unge,

dem, der beskæftiger sig med ungdomsarbejde og er aktive i ungdomsorganisationer, samt

forskere på ungdomsområdet - i anerkendelse af deres respektive kompetenceområder - i

drøftelser om udformningen af politikker i spørgsmål, der vedrører unge

at begrebet aktivt medborgerskab bør udvides til ikke kun at omfatte de sociale og politiske

dimensioner, men også de kulturelle, økonomiske og teknologiske aspekter

at de forskellige former for aktivt medborgerskab, som findes, bør betragtes som en mulig-

hed for at styrke demokratiet og sætte nye emner på den politiske dagsorden

at den åbne koordinationsmetode på ungdomsområdet bør udbygges som et middel til bed-

re at gennemføre de fælles målsætninger, når der udarbejdes nationale ungdomspolitiske

programmer og strategier;

ER ENIGE OM,

at bekræfte relevansen og gyldigheden af de fælles målsætninger for inddragelse og orien-

tering af unge mennesker, der blev vedtaget i 2003

at de aktionslinjer, der er vedtaget for de fælles målsætninger for inddragelse og oriente-

ring af unge, som er beskrevet i bilaget, skal tilpasses og forbedres

at fora for debat og dialog med de unge, med dem, der beskæftiger sig med ungdomsarbej-

de og er aktive i ungdomsorganisationer, samt med forskere på ungdomsområdet bør struk-

tureres bedre og videreudvikles fra det lokale plan til det europæiske plan

at der bør tages hensyn til de unges meninger og bekymringer ved hjælp af dialogproces-

ser, der tilrettelægges både bottom-up og top-down, således at det sikres, at der tages hen-

syn til de aspekter af de unges liv, som de selv anser for relevante

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

at der bør tages behørigt hensyn til denne strukturerede dialog og dens resultater i den poli-

tiske beslutningstagning på alle relevante niveauer

at der bør oprettes et uformelt forum sammensat af repræsentanter for de unge, for det nu-

værende og det kommende rådsformandskab, for Europa-Parlamentet og for Kommissio-

nen, som bør mødes regelmæssigt for at sikre sammenhæng og kontinuitet i dagsordenerne

på ungdomsområdet

at der for at bevidstgøre unge om europæisk medborgerskab bør drages nytte af andre ini-

tiativer som f.eks. Kommissionens Plan D for demokrati, dialog og debat

at de prioriterede spørgsmål, der skal drøftes indtil 2009 som led i den strukturerede dialog,

er social inddragelse og mangfoldighed i 2007, interkulturel dialog i 2008 og perspektiver

for fortsat samarbejde på ungdomsområdet i 2009. Disse

spørgsmål

bør drøftes parallelt

med de prioriterede temaer, der tages op inden for rammerne af den åbne koordinationsme-

tode for ungdomsspørgsmål og den europæiske ungdomspagt, og sammen med de horison-

tale prioriteter, der er aftalt på ungdomsområdet, såsom ikke-forskelsbehandling og sund-

hed. Disse temaer vil blive nærmere fastsat af formandskaberne i overensstemmelse med

deres specifikke dagsordener;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL

senest ved udgangen af marts 2007 at fastlægge de aktionslinjer for inddragelse og oriente-

ring, som de agter at koncentrere sig om, og til at fastlægge konkrete foranstaltninger

og/eller aktionsplaner til gennemførelse heraf

at oprette forberedende og opfølgende mekanismer til sikring af, at de fælles målsætninger

gennemføres effektivt i samarbejde med de relevante aktører, herunder unge, ungdomsor-

ganisationer, forskere på ungdomsområdet samt lokale og regionale myndigheder

at fremme de fælles målsætninger for inddragelse og orientering blandt regionale og lokale

myndigheder, ungdomsorganisationer og unge og indgå i et snævert samarbejde med regio-

nale og lokale myndigheder for at sikre, at disse målsætninger gennemføres i størst muligt

omfang

ved rapporteringen om de fælles målsætninger for større viden om og forståelse af unge i

slutningen af 2008 at tilkendegive, hvordan de fastlagte aktionslinjer for de fælles målsæt-

ninger for inddragelse og orientering af unge er blevet gennemført;

14775/05

9393/06.

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

NOTERER SIG, AT KOMMISSIONEN AGTER

at indføre et ungdomsspecifikt Eurobarometer

at mobilisere de europæiske ungdomsinformationsnetværk

til at støtte den strukturerede

dialog

at videreudvikle Den Europæiske Ungdomsportal

sammen med de relevante partnere i deltagerlandene regelmæssigt at arrangere en europæ-

isk ungdomsuge med deltagelse af EU-kommissærer og repræsentanter for de andre EU-

institutioner, efter at man så vidt muligt har konsulteret Den Europæiske Ungdomsportal

at arrangere møder med unge, der normalt ikke har kontakter med EU-institutionerne;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL

at sikre, at processen i forbindelse med den åbne koordinationsmetode forbliver åben og

gennemsigtig, og at de oplysninger, der fås ved denne proces, anvendes bedst muligt

at udvikle og støtte en kontinuerlig og struktureret dialog, der skal sikre, at de unge og

andre relevante aktører på ungdomsområdet i tide og effektivt kan yde deres bidrag til

udformningen af politikker, der er relevante for de unges liv

at samarbejde med de relevante aktører, bl.a. lokale og regionale myndigheder, samt med

uddannelsesinstitutioner og ikke-statslige organisationer om at iværksætte den strukturere-

de dialog

at bestræbe sig på at sikre, at den strukturerede dialog omfatter dem, der enten direkte eller

indirekte beskæftiger sig med ungdomsspørgsmål, for således at udarbejde en mere sam-

menhængende og tværsektoriel strategi for sådanne spørgsmål

at tilskynde til en inklusiv strategi for denne dialog og således involvere unge, der er enga-

geret i forskellige og nyskabende former for aktivt medborgerskab, ikke-organiserede unge

samt unge med færre muligheder, og skabe forudsætninger for, at alle unge kan deltage på

lige vilkår

F.eks. ERYICA, Eurodesk og EYCA.

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

at tilskynde til

"peer

learning"-aktiviteter inden for orientering og inddragelse af de unge, i

givet fald sammen med europæiske lande, der ikke er medlem af EU

på frivilligt grundlag at nedsætte en arbejdsgruppe på europæisk plan, der skal overveje

praktiske måder til at bedømme virkningerne af gennemførelsen af de fælles målsætninger

for inddragelse og orientering af unge. Kommissionen opfordres til at rapportere til Rådet,

hvilke resultater denne gruppe har nået

at drage størst mulig nytte af programmet "Aktive unge" 2007-2013 til støtte for den struk-

turerede dialog

at drøfte gennemførelsen af den strukturerede dialog på nationalt og europæisk plan som

led i evalueringen af rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet i

2009."

TRANSPORT

Aftale med Australien om lufttrafik

Rådet vedtog en afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen mellem EU og

Australien om visse aspekter af lufttrafik.

Aftalen er resultatet af forhandlinger under et mandat, som bemyndiger Kommissionen til at føre

forhandlinger med alle tredjelande med henblik på at bringe medlemsstaternes gældende bilaterale

luftfartsaftaler med disse lande i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

Regulering af operationen af flyvemaskiner

Rådet vedtog et direktiv om regulering af operationen af flyvemaskiner, der henhører under bind 1,

del II, kapitel 3, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart, anden udgave

(kodificeret udgave) (PE-CONS

3635/06).

Dette direktiv kodificerer og ophæver direktiv 92/14/EØF af 2. marts 1992; det træder i stedet for

de forskellige retsakter, der er indarbejdet i direktivet, idet det samler disse og kun foretager de

ændringer, der er nødvendige af hensyn til selve kodifikationen.

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

Vejgodstransport

Rådet vedtog et direktiv om fælles regler for visse former for vejgodstransport (kodificeret udgave)

(PE-CONS

3637/06):

Dette direktiv kodificerer og ophæver Rådets første direktiv af 23. juli 1962 om fælles regler for

visse former for vejgodstransport; det træder i stedet for de forskellige retsakter, der er indarbejdet i

direktivet, idet det samler disse og kun foretager de ændringer, der er nødvendige af hensyn til selve

kodifikationen.

FORSKNING

Korea - Aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde

Rådet vedtog en afgørelse om godkendelse af undertegnelsen af en aftale om videnskabeligt og

teknologisk samarbejde med Republikken Korea (13815/06).

Undertegnelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Koreas regering skal finde sted

den 22. november i Bruxelles. Indgåelsen af aftalen vil blive behandlet i en senere rådsafgørelse.

FORBRUGERPOLITIK

EF-handlingsprogram inden for forbrugerpolitik (2007-2013)*

Rådet vedtog med enstemmighed en fælles holdning vedrørende et udkast til afgørelse om

oprettelse af et EF-handlingsprogram inden for forbrugerpolitik (2007-2013) (13241/06,

14678/06

ADD 1 REV 1).

Programmet har to hovedmålsætninger:

sikre et højt niveau for forbrugerbeskyttelse, herunder gennem bedre evidens, bedre høring

og bedre repræsentation af forbrugernes interesser

sikre en effektiv anvendelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne, navnlig gennem øget rets-

håndhævende samarbejde, information, uddannelse og klageadgang.

14965/06 (Presse 309)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.-14.XI.2006

Programmet indeholder en fortegnelse over elleve forbrugeraktioner, som skal danne grundlag for

udvælgelsen af bestemte projekter til den årlige arbejdsplan.

Den finansielle støtte fra EU's budget er sat til 156,8 mio. EUR.

DET INDRE MARKED

Elektrisk materiel til anvendelse inden for visse spændingsgrænser

Rådet vedtog et direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel

bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (kodificeret udgave) (PE-CONS

3638/06).

Dette direktiv kodificerer og ophæver direktiv 73/23/EØF af 19. februar 1973; det træder i stedet for

de forskellige retsakter, der er indarbejdet i direktivet, idet det samler disse og kun foretager de æn-

dringer, der er nødvendige af hensyn til selve kodifikationen.

FISKERI

Data vedrørende landinger

Rådet vedtog en fælles holdning med henblik på vedtagelse af en forordning om fremsendelse af

statistiske data vedrørende landinger af fiskerivarer i medlemsstaterne og om ophævelse af forord-

ning 1382/91 (14283/06).

Teksten sendes til Europa-Parlamentet, der vil godkende den ved andenbehandlingen uden ændrin-

ger.

14965/06 (Presse 309)