Europaudvalget 2006-07
2762 - Uddannelse m.v. Bilag 6
Offentligt
323183_0001.png
Den internationale enhed
Vester Voldgade 123
1552 København V.
Tlf. 3392 5600
Fax 3395 5411
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Undervisningsministeriets redegørelse for rådsmødet (uddannelse,
ungdom og kultur) den 13. - 14. november 2006
UNGDOM
7. Bedre forståelse for og kendskab til ungdommen – Udveksling
af synspunkter (Offentlig debat)
Formandskabet ønskede udveksling af synspunkter om mulighederne for
en tættere dialog med unge om udformningen af EU's politik for unge,
samt hvordan man bedre kan inddrage og udnytte resultaterne af forsk-
ning heri.
Kommissionen understregede behovet for en tværsektoriel tilgang samt
at man skulle overveje muligheden for at opbygge en database med ung-
domsforskning.
Der var bred enighed om behovet for mere ungdomsforskning, som igen
kan anvendes inden for ungdomspolitik.
UDDANNELSE
8. Modernisering af de videregående uddannelser i Europa – Ud-
veksling af synspunkter (Offentlig debat)
Formandskabet henviste til, at man både skulle debattere modernisering
af videregående uddannelser samt Kommissionens forslag af 18. oktober
om etablering af et European Institute of Technology.
Kommissær Figel erindrede om, at Kommissionens meddelelse om mo-
dernisering var blevet støttet af DER. Han nævnte nøgleord som gover-
nance, finansiering, partnerskaber mellem autonome universiteter og
virksomheder, samt anvendelse af den åbne koordinationsmetode.
I relation til EIT anførte Figel, at målet med EIT er at opnå en synergi
inden for trekanten innovation, uddannelse og forskning. EIT skal være
en lille administrativ enhed – ca. 60 personer – som bistår med praktik,
20. november 2006
Sags nr.:
026.802.021
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
udvælgelse og monitorering. Selve netværkene skal ledes af en bestyrelse
efter forbillede fra erhvervslivet. Figel forventer et budget på 2,4 mia.
Euro for perioden 2009/2010 – 2013, og der forventes en vedtagelse af
forslaget i slutningen af 2007.
Indlæggende fra landene var enstemmigt positive overfor etableringen af
EIT, mens der var flere kritiske spørgsmål til detaljer inden for forslaget,
herunder finansiering, organisering og udstedelse af diplomer.
Danmark takkede Figel for Kommissionens meddelelse og understrege-
de sit engagement inden for modernisering af videregående uddannelser i
Danmark, hvor man netop står i en fusionsproces, hvor man samler in-
stitutioner og forskning i færre centre, samt forsøger at skabe øget sam-
spil med virksomheder. Danmark understregede, at man har afsat midler
til gennemførelse af Barcelona målsætningen om at anvende 3 % af BNP
til forskning i 2010. Derimod ville Danmark ikke støtte målet om 2 % af
BNP til videregående uddannelser. Danmark understregede at man ikke
vil indføre studieafgift for uddannelse, men i stedet har afsat midler, der
vil blive aktiveret, hvis arbejdsmarkedets parter bidrager kollektivt til
finansiering af efteruddannelse af borgere. Danmark henviste derudover
til den nationale globaliseringsstrategi.
Danmark understregede at man var positive overfor EIT. Man ønskede
fra dansk side en enkel organisatorisk løsning samt afklaring af spørgs-
mål om bl.a. finansiering.
Formandskabet opsummerede, at adskillige ministre gerne så udarbejdet
et kompendium for best practice, samt at der var store forventninger til
det kommende arbejde med EIT, om end der var behov for afklaring af
detaljer.
9. Udkast til konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne
for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om de
fremtidige prioriteringer inden for et styrket europæisk samar-
bejde om erhvervsuddannelse (EUD) (Revision af Rådets kon-
klusioner af 15. november 2004)
Formandskabet understregede, at konklusionerne om fremtidige priorite-
ringer inden for samarbejdet om erhvervsuddannelse var en videreførelse
af Københavnerprocessen, der startede under dansk formandskab i 2002.
Figel understregede sin tilfredshed med processen og understregede vig-
tigheden af, at alle interessenter deltager i processen. Derudover pegede
han på, at Kommissionen har påbegyndt en høring om ECVET (indtil
marts 2007), og han opfordrede til konsultationer på nationalt niveau.
Danmark takkede Figel for arbejdet med at følge op på Københavner-
processen og meddelte, at man ser frem til det uformelle ministermøde
om samme i Finland i december måned.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
10. Udkast til konklusioner vedtaget fra Rådet og repræsentanterne
for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om effekti-
vitet og lige muligheder inden for uddannelse og erhvervs-
uddannelse
Formandskabet henviste til at konklusionerne byggede på Kommissio-
nens analyse af sammenhængen mellem lighed og effektivitet, som er
påvist understøtter hinanden. Hermed sikrer lighed også effektivitet og
omvendt.
Efter nogen debat kunne konklusionerne vedtages med en enkelt æn-
dring fra formandskabet.
11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om etab-
lering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer
(EQF) for livslang læring (Retsgrundlag foreslået af Kommis-
sionen: artikel 149 og 150 i traktaten – Generel indstilling (Of-
fentlig forhandling)
Kommissær Figel mente at EQF, som er en referenceramme for kvalifi-
kationer, er et vigtigt værktøj inden for arbejdet med bl.a. Københavner
og Bologna processerne. Målet er at skabe øget transparens inden for
arbejdet med at påvise formelle og uformelle kvalifikationer. Figel under-
stregede at vi befinder os i begyndelsen af en lang proces, hvor landene
skal til at anvende EQF i praksis.
Formandskabet konstaterede at man havde opnået en generel indstilling
og at man nu afventede EP holdning.