Europaudvalget 2006-07
2772 - transport, tele og energi Bilag 8
Offentligt
Notat
Modtagere:
Folketingets Europaudvalg
Redegørelse for telepunkterne på rådsmøde (transport, telekommunikation
og energi) 11. – 12. december 2006
Dagsordenens punkt 3
Kommissionens meddelelse "En strategi for et sikkert informationssamfund –
”Dialog, partnerskab, myndiggørelse””
– KOM (2006) 251
– vedtagelse af rådsresolution
Punktet vedrører Kommissionens meddelelse, hvor Kommissionen redegør for
aktuelle trusler mod sikkerheden i informationssamfundet og udfordringer på
området. Det fastslås desuden, hvilke yderligere skridt der bør tages for at forbedre
netværks- og informationssikkerheden.
Forslaget til rådsresolution bygger videre på Kommissionens meddelelse og
opregner potentielle udfordringer og trusler mod sikkerheden i
informationssamfundet og udfordringer på området. Det fastslås desuden, hvilke
yderligere skridt der bør tages for at forbedre netværks- og
informationssikkerheden.
Formandskabet redegjorde kort for netværks- og informationssikkerhedens
vigtighed for udviklingen af informationssamfundet og den teknologiske
udvikling. Kommissionen gav herpå en præsentation af Kommissionens strategi
for et sikkert informationssamfund. Rådsresolutionen blev vedtaget.
Dagsordenens punkt 4
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet og om ændring af direktiv
2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske
kommunikationsnet og tjenester
Ministeriet for Videnskab
Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3392 9700
3332 3501
[email protected]
www.vtu.dk
1680 5408
Sagsnr.
Dok nr.
Side
06-009802
74588
1/3
- KOM (2006) 382 endelig
- fremskridtsrapport
Formålet med forordningen er at nedbringe priserne på international roaming, det
vil sige at reducere prisen, som EU-borgere betaler, når de benytter deres
mobiltelefon, mens de opholder sig i en anden medlemsstat. Forordningen lægger
op til prisregulering af både engros- og detailprisen på international roaming,
herunder prisregulering af detailprisen for at modtage opkald. Endvidere lægges
der op til, at de nationale telemyndigheder skal overvåge udviklingen i både
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
engros- og detailprisen på henholdsvis data- og talerelaterede roamingtjenester.
Endelig lægges der op til, at mobiludbyderne skal bidrage til at øge
informationen om deres priser på international roaming.
På rådsmødet beklagede Kommissionen, at det ikke var muligt at opnå politisk
enighed på rådsmødet vedrørende roamingforordningen idet Europa-Parlamentets
færdigbehandling af forslaget ikke forventes før maj 2007. Formandskabet
inviterede herefter til situationsdrøftelse.
Generelt var alle medlemsstater positivt stemt over for et regulatorisk indgreb,
der kan give lave priser for forbrugerne og samtidig tilgodese konkurrence og
innovation. Der var overvejende enighed om, at en løsning skal indeholde en
”sunrise-klausul” (en på forhånd indbygget betinget detailregulering baseret på
nærmere kriterier for anvendelse). Kommissionen udtrykte modstand mod en
sådan.
Formandskabet opsummerede, at pris-transparens ikke er nok, alle kundegrupper
bør tilgodeses, prisreguleringen skal være simpel og udtrykte behovet for videre
drøftelser om forslaget under det kommende tyske formandskab.
Eventuelt, punkt 15, a) i2010 årlig konference
- Information ved formandskabet
Det finske formandskab gjorde status for arbejdet med tillid og –sikkerhed i
forhold til ikt, med afsæt i en konference i regi af i2010-initiativet under titlen
"i2010 - Towards an Ubiquitous European Information Society" (det
allestedsværende informationssamfund), der blev afholdt den 27.-28. september
2006 i Espoo, Finland.
Eventuelt, punkt 15, b) Forvaltningen af internettet
- Information ved formandskabet
Formandskabet orienterede om det afholdte Internet Governance Forum i Athen
den 30. oktober – 2. november 2006 og gjorde tillige opmærksom på den nye
aftale mellem ICANN og den amerikanske regering om forvaltningen af
internettet.
Kommissionen vurderede, at de deltagende lande synes at have et fælles mål om
sikkerhed og stabilitet i forhold til et fremtidssikret internet.
Eventuelt, punkt 15, c) Meddelelse fra Kommissionen om at få e-Call tilbage
på rette spor
- Forelæggelse ved Kommissionen
Kommissionen adviserede den kommende meddelelse om status på e-Call
projektet, der går ud på at installere faciliteter til opkald til alarmnummeret 112 i
biler. Medlemsstaternes opgave er opgradering af 112 systemerne samt
uddannelse af relevant personale til de nye systemer. Ifølge Kommissionen
støtter Europa-Parlamentet initiativet, mens det går langsomt med
implementeringen af e-Call projektet i medlemskredsen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Eventuelt, punkt 15, d) Udkast til Kommissionens beslutning om reservation
af den nationale nummerering begyndende med 116 for harmoniserede
numre for harmoniserede tjenester med samfundsnyttig værdi
-
Information ved Kommissionen
-
(på foranledning af den franske delegation)
Kommissionen gennemgik et forslag om udelukkende at anvende de nationale
nummerserier, der begynder med 116, til fælleseuropæiske tjenester af
samfundsmæssig værdi.
Kommissionen er af hjælpeorganisationer blevet opfordret til at foranledige
etableringen af et fælleseuropæiske 116-nummer til en hotline for
bortløbne/misbrugte børn.
Sagen vil af Kommissionen blive forelagt den relevante forvaltningskomité inden
udgangen af december 2006.