Først har jeg lyst til at sige, når hr. Morten Østergaard taler om den seneste udvikling og om at kaste lys, at hvis hr. Morten Østergaard går ind og printer presseklip ud - og det er jo så let i de her dage - fra 2002 til 2004, vil han kunne se, at det er en problemstilling, som er blevet belyst ret indgående. Så meget nyt er der ikke i det, men jeg vil meget gerne ridse det op for hr. Morten Østergaard:
Integrationsministeriet har siden 2004 to gange fundet anledning til at ændre praksis med hensyn til EU-borgeres ret til familiesammenføring i Danmark. Første gang var i december 2004, og baggrunden herfor var opfindelsen af den såkaldte Malmømodel. Udlændingeservice kunne konstatere, at danske statsborgere, der havde fået afslag på ægtefællesammenføring
i Danmark, i stigende omfang bosatte sig med en ægtefælle i Malmø og herfra søgte ægtefællesammenføring i Danmark med henvisning til EU-retten. Malmømodellen fik endvidere bred dækning i pressen, og i den forbindelse blev en af initiativtagerne bl.a. citeret for følgende udtalelse: Vores initiativ gør loven illusorisk, den vil blive sprængt til atomer, og regeringen vil blive til grin i hele verden. Der var tale om systematiske forsøg på at omgå udlændingelovens regler. Man kunne på hjemmesider hente opskriften på Malmømodellen, og man kunne samme sted hente hjælp til det praktiske i forbindelse med flytning til Sverige. Udlændingeservice bad derfor i maj 2004 Integrationsministeriet om mere principielt at tage stilling til, i hvilket omfang man i medfør af EU-retten har krav på at opnå ægtefællesammenføring i Danmark. Jeg vil her nævne, at der ikke er tale om at fortolke EF-direktiver, men om at bedømme rækkevidden af to domme, afsagt af EF-Domstolen i henholdsvis 1992 og 2003. De to domme siger, at en EU-borger, der er rejst til en anden medlemsstat som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, har ret til at tage en ægtefælle med tilbage til hjemlandet. Udlændingeservice havde hidtil givet studerende, pensionister og selvforsørgende samme ret til ægtefællesammenføring som arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, men denne praksis gav mulighed for, at man blot ved i en kortere periode at tage bopæl i Malmø efterfølgende kunne tage tilbage til Danmark med sin udenlandske ægtefælle. Det var Integrationsministeriets vurdering, at man uden at komme i konflikt med EU-retten kunne ændre praksis, således at studerende, pensionister og selvforsørgende ikke kan opnå ægtefællesammenføring i Danmark på baggrund af principperne i de to EU-domme. Justitsministeriet var enig i denne fortolkning, som i øvrigt svarer til den måde, reglerne administreres på i England. Anden gang, administrationen blev ændret, var her for nylig i forbindelse med, at Integrationsministeriet skrev til EU-Kommissionen om den danske fortolkning af reglerne. Justitsministeriet gjorde i den forbindelse Integrationsministeriet opmærksom på, at ikke alene arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, men også pensionerede arbejdstagere og pensionerede selvstændige erhvervsdrivende bør kunne opnå ægtefællesammenføring i medfør af principperne i de to EU-domme. Reglerne har siden oktober i år været administreret i overensstemmelse hermed. Mere generelt vil jeg sige, at regeringen naturligvis altid vil undersøge, om det er muligt at fortolke EU-reglerne på den måde, som bedst understøtter regeringens politik, og bliver vi mødt med initiativer, der har til formål at bruge EU-retten til at udhule de danske udlændingeregler, vil vi selvfølgelig undersøge, om vi inden for EU-rettens rammer kan imødegå disse initiativer. Samtidig er det selvsagt afgørende, at de fortolkninger, vi lægger os fast på, juridisk holder sig inden for EU-rettens rammer.