Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2007-08 (2. samling), Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2007-08 (2. samling)
FLF Alm.del Bilag 276, KOM (2007) 0279 Bilag 7
Offentligt
559024_0001.png
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Til:
Dato:
OMTRYKT:
Europaudvalget
15. maj 2008
3. juni 2008 (Mindretals udtalelse tilføjet)
Udtalelse over Kommissionens hvidbog om en strategi om sundheds-
problemer i relation til ernæring, overvægt og fedme
Europaudvalget opfordrede i brev af 31. marts 2008, jf. FLF alm. del – bilag
193, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til at behandle Kommissio-
nens hvidbog om en strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring,
overvægt og fedme, KOM (2007) 0279, og på baggrund heraf at komme med
en udtalelse til Europaudvalget med henblik på, at Udvalget for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri og Europaudvalget kunne afgive et høringssvar til Kom-
missionen. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri blev særligt bedt om
at tage stilling til eventuelle problemstillinger for så vidt angår transfedtsyrer
og mærkning.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har behandlet sagen på 3 mø-
der.
Et flertal i udvalget (S, DF, SF, RV og EL) udtaler herefter, at det er vigtigt
som hvidbogen gør det, at sætte fokus på forekomsten af overvægt og fedme.
Ikke mindst for børnene. Det skønnes, at ca. 30 % af alle børn i EU er over-
vægtige i 2006, og tallet er stigende.
Vedrørende opbygning af partnerskaber for indsats inden for ernæring, over-
vægt, fedme og sundhedsproblemer i relation hertil noterer flertallet med til-
fredshed, at der opbygges partnerskaber for indsatsen på EU-plan.
Vedrørende hvidbogens afsnit om ”Mere velinformerede forbrugere” vil flertal-
let lægge vægt på, at der i EU-systemet bliver en holdning til ernærings-
mærkning, der tilsiger at al ernæringsmærkning skal relatere sig til 100 g eller
100 ml. Det synspunkt er der flertal for i Danmark, og flertallet vil opfordre til,
at samme synspunkt bliver fremmet i resten af EU.
1/2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vedrørende hvidbogens afsnit om forskellige tiltag bemærker flertallet, at
skolefrugtordningen er et rigtig fint tiltag.
Vedrørende hvidbogens afsnit om udvikling af overvågningssystemer, be-
mærker flertallet, at intentionen er at få overblik over data i forbindelse med
fedmeproblematikken. Flertallet mener dog, at det muligvis er et for bureau-
kratisk tiltag, som bør drøftes nærmere.
Vedrørende hvidbogens bemærkninger om, at kommissionen vil kortlægge og
vurdere nationale og regionale tiltag og offentliggøre resultaterne på hjemme-
siden, er det Kommissionens intention på højt plan at fremme formidlingen af
bedste praksis. I den forbindelse skal der sikres kendskab til offentliggørelsen
af resultaterne.
Flertallet finder det endelig allervigtigst, at de 6 meget skadelige farvestoffer,
der tilsættes fødevarer, som er omtalt i The South Hampton Rapport 2007,
bliver forbudt, og flertallet opfordrer til aktivt arbejde for reduktion af trans-
fedstsyrer i fødevarer.
Et mindretal i udvalget (V og KF) ønsker ikke at komme med en udtalelse til
hvidbogen.
Med venlig hilsen
Jørn Dohrmann,
formand
2/2