PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0528 Bilag 1
Offentligt

G R U N D N O T AT

15. november 2007

J.nr.

Ref. TS/SVF

Side 1/10

Grundnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af di-

rektiv 2003/54 EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet

(revideret eldirektiv, 3. liberaliseringspakke), KOM(2007)528.

Nyt notat

Resumé

Forslaget om ændring af eldirektivet er en del af Kommissionens 3. liberaliseringspakke.

Kommissionen påpegede i sin Meddelelse fra 10. januar 2007 ”En energipolitik for Europa”,

at de nuværende fælles regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at må-

let om et velfungerende indre marked kan opfyldes. Kommissionen vurderede på denne bag-

grund, at der er behov for en revision og styrkelse af de eksisterende fælles regler. Det vigtig-

ste element i det reviderede direktiv er kravet om effektiv adskillelse i form af ejermæssig ad-

skillelse, eller – som en undtagelse – oprettelse af en systemoperatør, der er uafhængig af for-

synings- og produktionsinteresser, også kaldet en ISO (Independent System Operator).

1. Direktivforslagets formål og indhold

Kommissionens forslag blev fremsendt den 25. september 2007 i en engelsk sprogversion.

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles-

skab, særligt artikel 47, stk. 2, artikel 55 og artikel 95, og skal vedtages efter proceduren i ar-

tikel 251 (om fælles beslutningstagen mellem Rådet og Parlamentet). Forslaget foreligger i

dansk sprogversion siden 28. september 2007.

Forslaget til revideret eldirektiv er tænkt som en styrkelse af de eksisterende regler for det in-

dre marked for energi. Af forslaget fremgår blandt andet, at det nye el-direktiv erstatter det

oprindelige direktiv fra 1996 og ændrer el-direktivet fra 2003. Forslaget er led i en samlet æn-

dringspakke på el- og gasområdet til opfølgning på den første liberaliseringspakke (1996 &

1998) og den anden pakke (2003). Pakken indeholder udover ændringer i el-direktivet også

ændringer af gas-direktivet, ændringer af de gældende forordninger om grænseoverskridende

el- henholdsvis gashandel samt forslag til en forordning om et energitilsyns-agentur på fælles-

skabsniveau.

Kommissionens forslag lægger ikke op til en radikal ændring af bestemmelserne i det gæl-

dende eldirektiv og afspejler det danske EU indspil til Kommissionen fra den 12. oktober

2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets hovedelementer er:



Krav om udpegning af systemoperatør, der er uafhængig af forsynings- og produkti-

onsinteresser (via ejermæssig adskillelse eller i form af en tæt reguleret uafhængig sy-

stemoperatør, kaldet en ”ISO”).



Indføjelse af klausuler til beskyttelse af energisektoren mod at tredjelandes selskaber

kan omgå reglerne for ejermæssig adskillelse og misbruge ejerskab i infrastrukturen.



Styrkelse af de nationale energitilsyns beføjelser.

Formålet med det indre marked for el, som siden 1999 gradvist har taget form i Fællesskabet,

er at stille reelle valgmuligheder til rådighed for alle forbrugere i EU, privatpersoner som er-

hvervsdrivende, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handlen over grænserne, så der

derved kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser, højere servicestandard

og øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.

Kommissionen påpegede i sin Meddelelse fra 10. januar 2007 ”En energipolitik for Europa”

at de nuværende fælles regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at må-

let om et velfungerende indre marked kan opfyldes.

Kommissionen vurderede på denne baggrund, at der er behov for en revision og styrkelse af

de eksisterende fælles regler. Markedet lider blandt andet under for høje priser og konkurren-

ceforvridning, hvilket blandt andet skyldes, at der er for lille kapacitet i el- og gasnettene og

for få investeringer i grænseoverskridende infrastruktur samt fortsat strukturelle barrierer i

markedet, der hindrer nye selskabers adgang. Særligt retter Kommissionen opmærksomheden

på:



at det har vist sig, at det krav om selskabsmæssige adskillelse, som indgår i det eksi-

sterende eldirektiv, mod hensigten, fortsat tillader vertikalt integrerede energiprodu-

center at udøve kontrol over transmissionsnettet. Direktivet har dermed ikke vist sig

tilstrækkeligt til at kunne fjerne adgangsbarrierer for andre selskaber.

at vertikalt integrerede monopolselskaber ikke har tilstrækkeligt incitament til at ud-

bygge infrastrukturen, herunder udlandsforbindelserne, til gavn for konkurrencen.

at der er behov for, at de systemansvarlige operatører (TSO’er) samarbejder tættere på

europæisk plan for at skabe rammerne for en bedre grænseoverskridende markeds-

funktionalitet.

at de nationale energitilsyns kompetencer skal styrkes, og at hensynet til den grænse-

overskridende handel skal styrkes gennem oprettelsen af et europæisk agentur for

samarbejde mellem de nationale energitilsyn (regulatorer).



Kommissionen forslår på denne baggrund, at der oprettes systemoperatører, der er uafhængige

af forsynings- og produktionsinteresser. Uden effektiv adskillelse mellem nettene på den ene

side og produktions- og forsyningsvirksomhed på den anden er der risiko for forskelsbehand-

ling hvad angår netdriften, samtidig med at der ikke er det fornødne incitament til at investere

tilstrækkeligt i infrastrukturen.

KOM(2007)1

Side 2/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De nuværende regler om selskabsretslig og funktionel adskillelse har endnu ikke ført til effek-

tiv adskillelse for transmissionssystemoperatørernes vedkommende. Virkelig effektiv adskil-

lelse kan kun sikres ved at fjerne de vertikalt integrerede selskabers iboende interesse i at dis-

kriminere mod konkurrenter, fx ved at vanskeliggøre netadgang og undlade at minimere fla-

skehalse i transmissionsnettene.

Ejendomsretlig adskillelse, der indebærer, at netejeren udpeges som netoperatør og er uaf-

hængig af forsynings- og produktionsinteresser, er den mest effektive udvej til at løse den

iboende interessekonflikt og forsyningssikkerheden. Da ejendomsretslig adskillelse i nogle til-

fælde kræver, at selskaberne omstruktureres, indrømmes medlemsstaterne ekstra tid til at gen-

nemføre de relevante bestemmelser.

Kommissionen foreslår desuden , at når det selskab, der ejer et transmissionssystem, indgår i

et vertikalt integreret selskab, bør medlemsstaterne have mulighed for at vælge mellem ejen-

domsretlig adskillelse og – som en undtagelse – oprettelse af en systemoperatør, der er uaf-

hængig af forsynings- og produktionsinteresser. Denne mulighed, der er en afvigelse fra

grundprincippet om ejendomsretslig adskillelse, kaldes en ”uafhængig systemoperatør” (ISO

= Independent System Operator). På den måde får vertikalt integrerede selskaber mulighed

for at bevare ejendomsretten til deres netanlæg. Til gengæld er det en forudsætning, at selve

driften af transmissionsnettet ledes af en uafhængig systemoperatør dvs. en virksomhed eller

enhed, der er helt adskilt fra det vertikalt integrerede selskab. For at løsningen med en ”uaf-

hængig systemoperatør” bliver fuldt ud effektiv indeholder direktivet specifikke tillægsregler.

Den uafhængige systemoperatør varetager alle netoperatørernes opgaver og har en forpligtelse

til at sikre, at de fornødne investeringer i infrastrukturen gennemføres. Det vertikalt integrere-

de selskabs rolle i forhold til den uafhængige operatør kan bedst betegnes som en ”silent inve-

stor”, som uden at kunne øve indflydelse på driften alene modtager afkastet af aktiverne . Det

vertikalt integrerede selskab kan således ikke udpege medlemmer af bestyrelsen eller blokere

for investeringsbeslutninger mv.

For at sikre lige konkurrencevilkår på det indre marked for energi indebærer forslaget ligele-

des, at forsynings- og produktionsselskaber, der arbejder et sted i EU, ikke må eje eller drive

et transmissionssystem i nogen medlemsstat. Det krav gælder i lige grad for EU- og ikke EU-

selskaber. Det foreliggende forslag kræver således, at transmissionssystemoperatørerne ad-

skilles effektivt fra forsynings- og produktionsvirksomhed, ikke kun på nationalt plan, men i

hele EU.

Kommissionen foreslår samtidig supplerende beskyttelsesforanstaltninger over for indflydelse

fra tredjelande. Lovpakken indeholder beskyttelsesklausuler, der skal sikre, at selskaber fra

tredjelande, som ønsker at erhverve en betydelig interesse i eller ligefrem kontrol over et

transmissionsnet i EU, påviseligt og utvetydigt skal opfylde de samme krav om adskillelse

som EU-selskaber. Kommissionen kan gribe ind, hvis en køber ikke kan påvise sin både di-

rekte og indirekte uafhængighed af forsynings- og produktionsvirksomhed. Kommissionen fo-

reslår en bestemmelse om, at personer og selskaber fra tredjelande ikke må erhverve kontrol-

len med et transmissionssystem eller en transmissionssystemoperatør i Fællesskabet, med-

mindre det tillades i en aftale mellem EU og det pågældende tredjeland.

Side 3/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De nationale regulerende tilsynsmyndigheder (regulator) tildeles beføjelser til gennem en cer-

tificeringsordning at afvise transmissionssystemoperatører, som ikke overholder reglerne om

ejendomsretlig adskillelse.

Endvidere indeholder Kommissionens forslag tiltag til øget harmonisering af de nationale re-

gulatorers beføjelser og styrkelse af deres uafhængighed. De gældende bestemmelser indehol-

der krav om, at medlemsstaterne skal udpege regulerende myndigheder med nærmere bestem-

te beføjelser. I mange tilfælde viser erfaringerne imidlertid, at reguleringens effektivitet ofte

hæmmes af, at regulatorerne ikke er tilstrækkelig uafhængige af regeringen og ikke har til-

strækkelige beføjelser og handlemuligheder.

Kommissionens forslag indeholder derfor skærpede regler for regulatorernes opgaver og

kompetencer. Forslaget indeholder specifikke regler for, hvad en regulator har af opgaver og

kompetencer. Regulatoren skal sikre og føre tilsyn med overholdelsen af gældende markeds-

regler i direktiver og forordninger. Der stilles krav om, at regulatoren samarbejder med andre

regulatorer og et kommende nyt EU-agentur for samarbejde mellem regulatorer. Fremover må

der kun være én regulator i hvert medlemsland.

Det følger af forslagets bestemmelser, at regulatoren skal fungere som en selvstændig juridisk

enhed med eget budget, som funktionelt skal være adskilt fra enhver anden offentlig eller pri-

vat enhed. Regulatorens ledelse såvel som medarbejderstab skal fungere uafhængigt og må

ikke være undergivet instruktionsbeføjelse fra regeringen eller andre myndigheder.

Endelig skal det nævnes, at Kommissionen forslået en styrkelse af alle kunders rettigheder.

Således lægger direktivforslaget op til at energiselskaberne hver måned skal oplyse forbruger-

ne om deres elforbrug og udgiften ved månedens elforbrug.

2. Gældende dansk lovgivning på området og konsekvenser herfor

Det gældende el-direktiv er implementeret i den danske elforsyningslov. De foreslåede æn-

dringer i el-direktivet vil også skulle implementeres i elforsyningsloven.

Kravet om ejermæssig adskillelse af transmissionssystemoperatøren fra forsynings- og pro-

duktionsinteresser vurderes allerede at være opfyldt gennem Lov om Energinet Danmark,

hvor systemansvaret og det overordnede transmissionsselskab blev overdraget til det statslige

selskab Energinet.dk. Der kan dog blive tale om mindre justeringer i loven.

Regulatoren (Energitilsynet) er i dag reguleret i elforsyningsloven. Det må påregnes, at

Kommissionens forslag om yderligere tiltag til harmonisering af de nationale energimyndig-

heders beføjelser og styrkelse af deres uafhængighed vil føre til ændringer i reglerne om

Energitilsynet i elforsyningsloven. De skærpede krav til regulatorens uafhængighed kan mu-

ligvis indebære ændringer i Energitilsynets administrative tilhørsforhold.

3. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos:

Side 4/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Decentral

Kraftvarme, CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening,

Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

Landbrug, DONG Gas Distribution, Elsparefonden, Energinet.dk, Energitilsynet, Erhvervs-

og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering

(CKR), Fagligt Fællesforbund - 3F, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen,

Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for

Slutbrugere af Energi, Greenpeace Danmark, HNG/Midt-Nord, HTS, Håndværksrådet, Kom-

munernes Landsforening, Landbrugsraadet, LO, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Naturgas

Fyn, North Sea Operators Committee – Denmark, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Orga-

nisationen for Vedvarende Energi (OVE), Risø, Sammenslutningen af Danske Elforbrugere

(SDE), Skatteministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut, Transport- og Energiministeriet,

Udenrigsministeriet, Verdensnaturfonden – WWF, Vindmølleindustrien og Økonomi- og Er-

hvervsministeriet.

Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende:

Advokatrådet, CO-Industri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Indu-

stri, Energinet.dk, Energitilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører, HNG/Midt-Nord, HTS, Landbrugsraadet, LO, Mærsk Olie & Gas, Oliebranchens

Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), Rambøll og Vindmølle-

industrien.

I det følgende resumeres de afgivne høringssvar:

Generelle bemærkninger til 3. liberaliseringspakke

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Energinet.dk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

HNG/Midt-Nord, HTS, LO og Oliebranchens Fællesrepræsentation udtrykker generel støtte

til Kommissionens udspil til liberaliseringspakke.

Dansk Energi og Landbrugsraadet er enige i intentionerne i liberaliseringspakken. Landbrugs-

raadet finder dog, at en række af forslagene er forholdsvis overordnede og derfor bør konkre-

tiseres nærmere. Endvidere finder Landbrugsraadet det vigtigt, at tempoet i reformarbejdet

speedes op. Dansk Energi bemærker, at regelværket bør designes så enkelt og ubureaukaritsk

som muligt.

Energinet.dk finder det positivt, at el og gas grundlæggende behandles ens.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener at pakken indeholder en række uklarheder sam-

menholdt med EU’s klimatilpasningsstrategi. Specifikt nævnes, at muligheden for indpasning

af VE i eldistributionssystemerne, jf. eldirektivets artikel 14, stk. 4, også bør gælde eltrans-

mission. Dette er også nævnt af Rambøll.

OVE finder det vigtigt, at el- og gasdirektiverne sikrer, at vedvarende energi bliver prioriteret

i el- og gasnettene, at muligheden for at fremme vedvarende energi via PSO-betalinger fast-

holdes, at ”low carbon technologies” defineres således, at man ikke fremmer atomkraft og

storskala vandkraft, samt at det ikke overlades til markedet at afgøre valget af energikilder i

elproduktionen, idet det bør være op til de enkelte landes energipolitik.

Side 5/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatrådet finder det uden for rådets formål at vurdere det politiske og økonomiske ind-

hold i liberaliseringspakken. Advokatrådet har således alene afgivet et høringssvar af mere

lovteknisk karakter.

Adskillelse (unbundling)

CO-Industri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Energinet.dk, Energitilsynet,

HTS, Landbrugsraadet, LO, OVE og Vindmølleindustrien ser helst en fuld ejermæssig adskil-

lelse af transmissionsvirksomhed fra handel og produktion.

Energinet.dk mener dog også, at en ISO-model kan have positive konsekvenser for udvikling

af konkurrence og investeringer forudsat modellen ikke udvandes i forhold til Kommissionens

forslag, mens Energitilsynet især er skeptiske overfor ISO-modellen i forhold til, hvordan det

sikres, at netejerne foretager de nødvendige investeringer, når systemansvaret er adskilt fra

ejeren.

Vindmølleindustrien mener, at ISO-modellen skal underlægges klare mål og kontrolmeka-

nismer, herunder at ISO’erne pålægges ansvar for at udbygge og udvikle eksisterende net,

samt at det er positivt, at Kommissionen får kompetence til at uddelegere klare opgaver til

TSO’erne.

Energitilsynet og HTS støtter Kommissionens forslag til regler, der skal stramme op på ad-

skillelsen mellem distribution og handel, mens Dansk Energi ikke kan gå ind for de skærpede

krav, der lægges op til.

Nationale regulerende myndigheder

Generelt støtter CO-Industri, Dansk Erhverv, Energitilsynet, HTS og Landbrugsraadet Ko-

missionens forslag til styrkelse af nationale energitilsyns uafhængighed og kompetencer.

Energitilsynet bemærker dog, at disse myndigheder bør kunne varetage andre opgaver end

dem, der følger af direktivet. Som et eksempel nævnes Energitilsynets tilsyn med fjernvarme-

sektoren. Endvidere påpeger Energitilsynet, at hvis konsekvensen af forslaget er, at Energitil-

synets opgaveportefølje øges, vil det være nødvendigt at tilsynets sekretariat tilføres de nød-

vendige ressourcer. Sigtet med mål om fremme af energieffektivitet mv. bør alene være at

fremme disse mål gennem tilrettelæggelsen af de markedsmæssige rammer. Energitilsynet

mener videre, at det er uheldigt, at muligheden for alene at godkende tariferingsmetoden og

ikke de konkrete tariffer foreslås fjernet, og at det er unødigt restriktivt, at ledelsen af nationa-

le reguleringsmyndigheder alene udpeges for en periode på mindst fem år uden mulighed for

forlængelse.

Dansk Industri finder det centralt, at der skabes ensartede regler for tilsynsmulighedernes be-

føjelser i de enkelte lande med henblik på at skabe lige konkurrencevilkår.

Dansk Energi er skeptisk overfor flere af de udvidede beføjelser til de nationale regulatorer.

HTS og Landbrugsraadet finder det vigtigt, at der sikres et tættere og bedre samarbejde i EU

mellem tilsynsmyndighederne.

Side 6/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Diverse

Det er en prioritet for Vindmølleindustrien, at de forskellige energiteknologier inddrages i ar-

bejdet med at udarbejde standarder for nettilslutning, med det formål at sikre lige vilkår for al-

le teknologier på markedet.

Energinet.dk støtter tankerne om, at flaskehalsindtægter øremærkes til at sikre kapacitet og til

investeringer i øget kapacitet eller i ny infrastruktur. Også Energitilsynet støtter modellen,

men påpeger, at der kan være situationer, hvor der opstår flaskehalsindtægter samtidig med, at

der ikke findes et samfundsøkonomisk potentiale for yderligere netudbygning. I så fald bør

det være muligt at bruge provenuet til nedsættelse af nettariffen.

LO mener, at det er nødvendigt at styrke solidariteten mellem EU-landene yderligere for at

sikre den fremtidige energiforsyning. Også Dansk Energi vurderer, at det principielt kan være

en fordel, men det afhænger af den konkrete udmøntning.

Dansk Erhverv støtter Kommissionens forslag om at styrke reglerne for forsyningssikkerhed.

Dansk Energi ser det som en afgørende forudsætning for velfungerende detailmarkeder, at

landene afholder sig fra at regulere detailpriserne.

Energitilsynet hilser den eksplicitte fokus på regionalt samarbejde velkommen.

4. Regeringens generelle foreløbige holdning

Den danske regering er generelt positiv indstillet overfor forslaget fra Kommissionen, der

lægger sig tæt op ad de synspunkter, som regeringen har fremført over for Kommissionen,

herunder det danske EU-indspil fra oktober 2006. Regeringen er enig i, at en justering af de

eksisterende fælles regler på EU-niveau er påkrævet. Regeringen er desuden enig i, at et vel-

fungerende dansk el-marked forudsætter et velfungerende indre europæiske el-marked, her-

under især en mere effektiv adskillelse.

Fra dansk side foretrækker man ejermæssig adskillelse og man anser den alternative mulighed

for at vælge en ISO som den næstbedste løsning. Særligt bør man fra dansk side modarbejde

et forhandlingsresultat, der i væsentlig grad udvander de bestemmelser, der skal sikre ISO’ens

uafhængighed af netejeren - det vertikalt integrerede selskab. Det gælder dog samtidig at et

tredje alternativ til ejermæssig adskillelse og ISO, som flere af de store EU-lande efterlyser,

formentlig vil lægge sig meget tæt op ad den nuværende situation, hvilket man fra dansk side

må anse for særdeles uønskværdigt.

Med hensyn til bestemmelserne om den nationale tilsynsmyndighed, regulatoren, er Danmark

betænkelig ved den foreslåede opgaveportefølje, som man finder for vidtgående. Regulatorer-

ne bør ikke føre energipolitik, herunder tillægges ansvar for forsyningssikkerhed og netud-

bygning. Det er centrale energipolitiske opgaver, der bør varetages af (en) myndighed(er), der

er underlagt den ansvarlige minister af hensyn til den parlamentariske kontrol. Regulatorerne

bør alene tildeles beføjelser, der kan medvirke til at sikre og fremme konkurrence i markedet.

Derimod betragter man det ikke som problematisk fra dansk side, hvis regulatorerne får til

opgave at overvåge virkningerne af gennemførelsen af energipolitiske beslutninger om forsy-

ningssikkerhed og netudbygning på udviklingen af konkurrencemarkedet.

Side 7/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark kan støtte de skærpede krav til tilsynsmyndighedens uafhængighed af økonomiske

og politiske interesser.

For at undgå at tredjelandes vertikalt integrerede selskaber udøver markedsmagt er man fra

dansk side principielt enig i, at de skærpede regler ejermæssig adskillelse eller ISO mellem

produktion, distribution og transmission – også skal gælde tredjelandes selskaber, der ønsker

at investere i EU’s transmissionsinfrastruktur.

Med Energinet.dk som ejer af el- og gastransmissionsnettene i Danmark er problemstillingen

ikke aktuel her. Men fra dansk side er der forståelse for, at mulige strategiske opkøb har givet

anledning til bekymring i en række andre medlemslande. Bekymringen har især i de nye øst-

europæiske medlemslande ført til skepsis over for gennemførelse af ejermæssig adskillelse.

Man frygter at de således adskilte transmissionsoperatører kan blive opkøbt af vertikalt inte-

grerede udenlandske energiselskaber og bringe de pågældende landes forsyningssikkerhed i

fare.

En velfungerende tredjelandebestemmelse, som kan yde beskyttelse mod strategiske overta-

gelser med sigte på at udøve markedsmagt, vil derfor kunne bidrage til større opslutning om

ejermæssig adskillelse. Danmark lægger samtidig vægt på, at reglerne udformes sektor-

specifikt, så de ikke får en generel protektionistisk effekt over for tredjelandes investeringer i

EU.

Danmark støtter, at samarbejdet mellem transmissionsoperatørerne styrkes. Dog er det vigtigt,

at et sådant samarbejde sker under forudsætning af , at der gennemføres en effektiv adskillel-

se, enten ejermæssig eller i kraft af en effektiv ISO. Et øget samarbejde mellem ineffektivt ad-

skilte transmissionsoperatører risikerer at virke imod hensigten, fordi samarbejdet kan drejes i

retning af karteldannelser, hvor varetagelse af de vertikalt integrerede ejeres interesser frem-

mes.

5. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt

Forhandlingerne har indtil videre fokuseret på de to direktiver for henholdsvis el og gas samt

forordningen om et agentur for samarbejde mellem regulatorerne, og den følgende fremstil-

ling beskriver den samlede status for disse tre forslag. Forhandlinger om forslagene til revide-

rede forordninger for grænseoverskridende handel med el og gas er udskudt indtil videre.

Der er generelt en bred opbakning til forslagets målsætninger om at fremme konkurrencen på

det indre marked for energi. En gruppe lande er dog været afvisende over for den foreslåede

fremgangsmåde. Det gælder især med hensyn til kravet om at adskille transmissionsansvaret

fra vertikalt integrerede energivirksomheder. En anden, større gruppe lande har taget positivt

imod pakken, som den foreligger.

Generelt har der i forhandlingerne udkrystalliseret sig tre hovedspørgsmål, nemlig effektiv

adskillelse, bestemmelser om nationale tilsynsmyndigheder og 3. landsklausulen.

Side 8/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det vigtigste og politisk langt det mest kontroversielle er spørgsmålet om ejermæssig adskil-

lelse, hvor der er to grupper med meget modsatte synspunkter. Der eksisterer imidlertid også

en stor mellemgruppe bestående af en række af de nyeste EU-medlemmer, hvis stillingtagen

vil være vigtig i forbindelse med et kommende kompromis.

Modstanderne af ejermæssig adskillelse fører en meget hård, og, indtil videre, kompromisløs

linje i forhandlingerne og afviser såvel ejermæssig adskillelse som ISO’en som alternativ

uden samtidig at ville fremsætte konkrete forslag til alternativer, som på overbevisende måde

lever op til Det Europæiske Råds påpegning i marts 2007 af behovet for en stramning af de

eksisterende regler. Modstander-gruppen stiller sig desuden grundlæggende spørgsmålstegn

ved, om erfaringerne i lande med ejermæssig adskillelse har været gode.

Det er dog også bemærkelsesværdigt, at en relativ stor og voksende gruppe af lande ønsker

ejermæssig adskillelse, og at nogle af disse lande også vil kunne leve med ISO’en. En række

af de mindste lande, herunder østater, er positivt indstillet, givet de kan opnå undtagelse fra

kravet om ejermæssig adskillelse for små, isolerede markeder.

Mest fremskridt i forhandlingerne er der i forslagets del om de nationale tilsynsmyndigheders

rolle. Her står medlemsstaterne mindre splittet og synes enige i, at Kommissionen på nogle

områder er gået for vidt og har givet regulatorerne en for bred og for politisk opgaveporteføl-

je.

Bestemmelser vedrørende investeringer fra tredjelande er også et politisk vigtigt element i

pakken, især for nogle af de nye østeuropæiske lande. Det er formentlig et nødvendigt ele-

ment i en mulig løsning, som kan bane vejen for betydelige støtte til ejermæssig adskillelse

(sukkerpillen, der skal få ejermæssig adskillelse til at glide ned), men rejser også principielle

spørgsmål om frihandel, protektionisme og mulig afsmittende effekt på andre områder.

Tempoet i beslutningsprocessen

En række tilhængerlande, herunder Danmark, er enige med Kommissionen i behovet for en

hurtig beslutningsproces, hvorimod modstanderlandene ønsker grundige refleksioner og adva-

rer mod en forhastet procedure. I lyset af det kommende Europa-Parlamentsvalg i 2009 og ef-

terfølgende udskiftning af Kommissionen spiller tidsfaktoren en vigtig rolle.

6. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljømæssige konse-

kvenser samt konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Forslaget har statsfinansielle konsekvenser som følge af merudgifter til øget tilsyn, svarende

til 1,6 mio. kr. pr. år (4 årsværk), som dog fuldt ud gebyrfinansieres. Forslaget har ingen kon-

sekvenser for EU’s budget. Forslaget vurderes at kunne forbedre samfundsøkonomien som re-

sultat af et mere omkostningseffektivt elmarked. Forslaget kan have visse administrative kon-

sekvenser, særligt i form af ændringer i Energitilsynets administrative tilhørsforhold. Forsla-

get medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet og skønnes

ikke at have miljømæssige konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Nærhedsprincippet

Side 9/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, fremgår det af Kommissionens forklarende

memorandum, at adgangen for EU's borgere til både pålidelig og billigst mulig energi kun kan

sikres gennem etablering af et effektivt fælles indre energimarked. Et effektivt marked er også

en forudsætning for at kunne styrke europæisk konkurrenceevne i lyset af konkurrencepres fra

lavtlønsøkonomier.

Ifølge Kommissionen er et effektivt indre energimarked også en nødvendig forudsætning for

at takle klimaforandringer på en omkostningseffektiv måde. Kun med et indre energimarked

kan man effektivt indpasse målene om 20 pct. vedvarende energi inden 2020 samt opbygge et

fungerende handelssystem for CO2 kvoter. Endeligt er det afgørende for de europæiske landes

fremtidige forsyningssikkerhed, at der gives de rette investeringssignaler til at udbygge og

modernisere energiinfrastrukturen, herunder konstruktion af udlandsforbindelser, som står

over for et stort investeringsbehov i de kommende år.

Regeringen er enig i, at et velfungerende dansk el-marked forudsætter et velfungerende indre

europæisk el-marked. Videre er regeringen enig i, at en justering af de eksisterende fælles reg-

ler på EU-niveau er påkrævet. Regeringen finder således, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet.

8. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet, som skal inddrages i beslutningen da der er tale om et forslag i fælles be-

slutningstagen, har ikke udtalt sig endnu. Det forventes at en udtalelse vil blive afgivet medio

2008.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 10/10