Sundhedsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0630 Bilag 2
Offentligt
Formanden for Sundhedsudvalget
Preben Rudiengaard
EU-sekretariat
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
[email protected]
Hvidbog om fælles sundhedsstrategi ”Sammen om sundhed:
en strategi for EU 2008-2013” (KOM (2007) 0630)
Kære Preben Rudiengaard,
Kommissionen fremsætter i løbet af året en række dokumenter, hvortil der er
knyttet en høringsfrist – primært hvidbøger, grønbøger og meddelelser – og
hvor Folketinget har mulighed for at komme med en udtalelse til Kommissio-
nen. Dokumenterne giver således Folketinget en mulighed for at påvirke
kommende EU-lovgivning på det tidspunkt, hvor chancen for indflydelse er
størst – nemlig mens bestemmelsen stadig er under udarbejdelse.
Europaudvalget orienteres løbende om de høringsdokumenter, som Kommis-
sionen fremsætter, og Europaudvalget overvejer i den forbindelse, om doku-
mentet vedrører et område, hvor et andet af Folketingets stående udvalg er
bedre rustet til at substansbehandle sagen. Europaudvalget fremsender i så
fald dokumentet til det/de relevante fagudvalg sammen med en opfordring til
at behandle sagen og orientere Europaudvalget om udvalgets indstilling.
I relation til Kommissionens hvidbog om en ny fælles sundhedsstrategi
”Sammen om sundhed: en strategi for EU 2008-2013” (KOM (2007) 0630)
besluttede Europaudvalget på udvalgsmødet den 30. maj 2008 at anmode
Sundhedsudvalget om at behandle hvidbogen. Endvidere besluttede udvalget
at bede regeringen om at udarbejde et notat, der redegør for, om de tiltag,
hvidbogen lægger op til, vil være i overensstemmelse med subsidiaritetsprin-
cippet, såfremt tiltagene omsættes i konkrete forslag fra Kommissionen. Re-
geringens notat vil blive fremsendt til Sundhedsudvalget, når det foreligger.
Formålet med hvidbogen er at fastlægge en sammenhængende ram-
me/strategi inden for sundhedsområdet, således at der kan udstikkes en kurs
for EU's aktiviteter fremover. Hvidbogen kommer med forslag til principper og
strategiske målsætninger, der skal være i fokus i de kommende år. Strategien
fastlægger også gennemførelsesmekanismer for samarbejdet mellem part-
nerne med henblik på at styrke sundhedsaspektet i alle politikker og øge syn-
ligheden og forståelsen af sundhed på EU-plan.
04. juni 2008
Ref. 08-000623-1
1/2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Jeg vil opfordre Sundhedsudvalget til at behandle dokumentet og på bag-
grund heraf komme med en udtalelse/indstilling til Europaudvalget med hen-
blik på at Sundhedsudvalget og Europaudvalget i fællesskab kan afgive et
eventuelt høringssvar til Kommissionen.
Kommissionen har ikke fastsat en høringsfrist, men jeg vil alligevel bede
Sundhedsudvalget om – så vidt det er muligt – at orientere Europaudvalget
om sin behandling og indstilling til sagen senest den 15. september 2008.
Jeg vedlægger Kommissionens hvidbog og regeringens grundnotat om hvid-
bogen til orientering.
Med venlig hilsen
Svend Auken
Formand for Europaudvalget
2/2