Marts 2008.
Kære formand José Manuel Barroso.
Vi skriver for at udtrykke vores dybeste bekymring angående de foreløbige Økonomiske
Partnerskabsa�½aler (EPAerne), som en række af afrikanske lande i hast og under stort pres indgik
i slutningen af 2007. A�½alerne blev indgået for at undgå et sammenbrud i handlen, og på den
betingelse, at der kun var tale om midlertidige a�½aler, som senere ville blive revideret.
Disse såkaldte interim-a�½aler har en række fundamentale svagheder, og truer alvorligt med at
underminere udviklingen og den regionale integration for de afrikanske lande, som defineret i
Cotonou-a�½alen, og som Europa har forpligtet sig til at stø�½e.
Disse foreslåede a�½aler pålægger de afrikanske lande en uhørt grad af økonomisk åbning, som er
langt højere end hvad der forlanges i WTO. Samtidig forhindrer a�½alerne de afrikanske lande i at
beny�½e sig af handelspolitikker til at fremme værdiforøgelse og økonomisk diversifikation, som er
målsætninger i Cotonou-a�½alen.
Herudover er de safeguards, som fremgår af interim-a�½alerne ikke tilstrækkelige til at sørge for
en passende besky�½else af landbrug, ligesom det er ikke muligt for de afrikanske lande at give
handelspræferencer til tredjelande, hvilket underminerer målet om at fremme Syd-Syd handlen.
Desuden har Europa ikke accepteret bindende forpligtelser på områder af høj prioritet for de
afrikanske regeringer, såsom forbedring af oprindelsesreglerne, behandling af spørgsmålet om
landbrugsstø�½en, eller en forøgelse af udviklingsbistanden.
Som resultat af modsigelserne mellem indholdet i interima�½alerne og de afrikanske regeringers
stræben e�½er udvikling, har over halvdelen af de afrikanske lande, på trods af stort pres, ikke
indgået en a�½ale. De lande, der har indgået a�½aler, har gjort det med alvorlige bekymringer for,
hvorledes de�½e vil påvirke indsatsen for udvikling.
Som en konsekvens af ovenstående erklærede de afrikanske handelsministre i december, at
”..der er et presserende behov for at forny de bestemmelser, der kan være i modstrid med
udviklingsmålene og med de bindende bestemmelser i Cotonou-a�½alen”.
På Lissabon-topmødet blev der givet forsikringer for en genåbning af forhandlingerne om de
omstridte klausuler, og de�½e blev hilst velkommen af de afrikanske landes regeringer.
Et standpunkt, som blev bekr�et af de afrikanske statshoveder i Den Afrikanske Unions
Forsamlings erklæring den 2. februar 2008.
Vi er derfor bekymrede for, at passivitet kan forværre det allerede anspændte forhold mellem
EU og Afrika. Vi opfordrer Dem kra�½igt til, at overholde forpligtigelserne, og at sikre, at de