Arbejdsmarkedsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0249
Offentligt
581353_0001.png
Dato:
Kontor:
J.nr.:
Sagsbeh.:
21. juli 2008
Internationalt kontor
2008/4059-737
MDS
Besvarelse af spørgsmål 1 stillet af Folketingets Europaudvalg til udenrigsministeren
den 15. juli 2008.
Spørgsmål:
”Under henvisning til punkt 3 i ministerens skriftlige forelæggelse af rådsmøde retlige og in-
dre anliggender den 24. – 25. juli 2008, vedrørende forslag til direktiv om sanktioner over for
arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (jf. rådsmøde 2887
– bilag 3, side 3), bedes ministeren redegøre for, hvad ministeren mener om, at EU nu skal
fastlægge sanktionerne ved overtrædelse af de nationale udlændingelove, herunder vurdere
nærhedsprincippet heri.”
Svar:
Kommissionens forslag til et direktiv om sanktioner over for arbejdsgivere, der ansætter tred-
jelandsstatsborgere med ulovligt ophold, er omfattet af den danske undtagelse på retsområ-
det, hvorfor forslaget ikke har konsekvenser for dansk ret.
Regeringen er imidlertid positiv over for vedtagelsen af et direktiv, der sikrer en effektiv be-
kæmpelse af ulovligt arbejde i EU. Det er nødvendigt at sikre effektive tiltag over for arbejds-
givere i alle EU-landene, som bevidst ansætter indvandrere med ulovligt ophold.
Regeringen støtter harmonisering på dette område for at sikre, at der ikke er forskellige
standarder i medlemsstaterne, og at arbejdsgiverne ikke i nogle medlemsstater kan forblive
ustraffet for at benytte ulovlig arbejdskraft.
Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, idet fælles minimumsstandarder for
sanktioner over for arbejdsgivere vil sikre, at alle medlemsstater indfører sanktioner, der er
tilstrækkeligt strenge til, at de har en afskrækkende virkning på arbejdsgiveren.