Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0717
Offentligt
412761_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den
. december 2007.
Spørgsmål nr. 7 af 10.
december 2007 (omtryk den
14. december 2007) fra
Folketingets Europaudvalg til
udviklingsministeren.
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
KOM (2007) 0717
Forslag til Rådets forordning om anvendelse af de ordninger for varer med oprindelse i
bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i
aftaler om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af
økonomiske partnerskabsaftaler.
Spørgsmål 7:
”Ministeren bedes oplyse, hvilke AVS-lande der ikke har ønsket en overgangsaftale med EU
samt landenes begrundelse herfor.”
Svar:
Der er efter det oplyste ingen af AVS-landene, der endeligt har meddelt ikke at ville indgå i en
vareaftale eller EPA-aftale. En række lande har anmodet om yderligere tid til forhandling.
Europakommissionen forhandler stadig med AVS-lande om at indgå aftaler om varehandel.
Der kan således ikke gives noget endeligt svar på spørgsmålet. Det er Kommissionens
vurdering, at visse forhandlinger først vil kunne afsluttes i 2008.
De mindst udviklede AVS-lande, som udgør en betydelig gruppe, har fortsat mulighed for at
være begunstiget af ”Alt undtagen våben” toldpræferencerne, hvor der ikke stilles krav om
gensidighed, og hvor der sikres toldfri adgang til EU’s marked for alle varer undtaget våben,
dog med overgangsordninger for ris og sukker.