PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2777 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

18. januar 2007

FVM 408

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29. januar 2007

____________________________________________________________________

Formandskabets arbejdsprogram

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Side 3

(Evt.) Forslag til Rådets forordning om særlige regler for frugt og grøntsektoren og om

ændring af visser forordninger

- Præsentation/drøftelse

KOM-dokument foreligger endnu ikke

Side 5

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1784/2003 om den fæl-

les markedsordning for korn

- Præsentation/drøftelse

KOM (2006) 755

Side 9

(Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1883/78 om

almindelige regler for finansiering af interventioner gennem Den Europæiske Udvik-

lings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen

- Præsentation

KOM-dokument foreligger endnu ikke

Side 11

WTO-forhandlinger – landbrug

Situationsrapport

KOM-dokument foreligger ikke

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beretning fra Kommissionen til Rådet om kvoteordningen for produktionen af kartoffel-

stivelse og forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr.

1868/94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse

- Vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2006) 827

Side 18

Forslag til Rådets forordning om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakul-

tur

-Vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2006) 154

Side 21

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forbud mod markedsføring og

indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af skind fra hunde og katte samt produkter,

hvori sådanne skind indgår

Orienterende debat

KOM (2006) 684

Side 26

Punkterne 1 – 7 hører under Fødevareministeriets ressort og punkt 8 hører under Justitministeriets

ressort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 29. januar 2007

Formandskabets arbejdsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Et af hovedtemaerne for det tyske formandskab vil være forenkling. På landbrugsområdet vil fokus

komme til at ligge på forordningsforslaget, som sammenskriver 21 markedsordninger for land-

brugsvarer samt drøftelse af Kommissionens meddelelse om krydsoverensstemmelse. Endvidere vil

formandskabet fortsætte reformarbejdet af den fælles landbrugspolitik. Konkret vil man behandle

forslag om reform af markedsordningen for frugt og grønt samt markedsordningen for vin. På fi-

skeriområdet vil der være fokus på handlingsplanen om forenkling og forbedring af den fælles fi-

skeripolitik samt front-loading. Endvidere vil der på fiskeriområdet blive behandlet forslag om den

flerårige plan for torsk i Østersøen samt den flerårige plan for rødspætte og tunge i Nordsøen.

Formandskabets program har i sig selv ingen konsekvenser for Danmark.

Baggrund

Tyskland vil på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. januar 2007 præsentere programmet for sit

formandskab i første halvår af 2007 vedrørende fødevarer, landbrug og fiskeri.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingta-

gen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Det tyske formandskabsprogram er udarbejdet i overensstemmelse med 18-måneders arbejdspro-

grammet for de kommende tre formandskaber udarbejdet af Tyskland, Portugal og Slovenien. Tysk-

land indleder således den nye 18-måneders periode med at sætte fokus på konsolideringen af grund-

laget for Unionen efter udvidelsen med Bulgarien og Rumænien med henblik på at sikre Unionens

samhørighed og effektivitet.

Tyskland forventes at lægge vægt på følgende temaer:

Landbrug

Forenkling og afskaffelse af unødigt bureaukrati med henblik på at lette virksomhedernes admini-

strative byrder, så de frigjorte midler hos dem kan anvendes til øget innovation og investering med

henblik på at indfri Lissabon-processens målsætninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet vil særligt lægge vægt på forenkling af landbrugspolitikkens bestemmelser om

krydsoverensstemmelse, hvor Kommissionen forventes at fremlægge en rapport i løbet af foråret.

På baggrund heraf forventes Rådet at vedtage en række initiativer, der følger op på Kommissionens

anbefalinger. Derudover vil Rådet behandle Kommissionens forslag om at samle 21 fælles mar-

kedsordninger i én forordning.

Herudover vil formandskabet lægge vægt på videre gennemførelse af EU’s aktionsplan for forenk-

ling af den fælles landbrugspolitik, ligesom forenklingsarbejdet vedrørende fiskeri, forbrugerbe-

skyttelse og landdistriktspolitik vil fortsætte.

Formandskabet vil fortsætte reformarbejdet af den fælles landbrugspolitik, herunder intensivere

drøftelserne om den europæiske landbrugsmodel og landdistriktspolitikken. I den forbindelse for-

ventes konkret behandlet forslag om reform af markedsordningen for frugt og grønt samt markeds-

ordningen for vin.

Formandskabet vil endvidere fortsætte arbejdet med handlingsplaner vedrørende biomasse og bio-

brændstof.

Formandskabet lægger stor vægt på at afslutte WTO-forhandlingerne.

På plantebeskyttelses- og plantesundhedsområdet omfatter arbejdsprogrammet bæredygtig indsats

af plantebeskyttelsesmidler, revision af direktiv om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder, har-

monisering af phytosanitære standarder inden for rammerne af den internationale plantebeskyttel-

sesaftale, forslag om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler samt bedre regulering inden for

sektorerne for plantesorter og frø.

Fiskeri

De vigtigste emner på fiskeriområdet vil fra en dansk synsvinkel være den flerårige plan for torsk i

Østersøen samt den flerårige plan for rødspætte og tunge i Nordsøen. Herudover kommer vedtagel-

se af ny fiskeripartnerskabsaftale med Grønland.

Formandskabet lægger vægt på forenkling og bedre regulering af den fælles fiskeripolitik. Dette

kommer blandt andet til udtryk ved, at der sker en første drøftelse af principerklæringen om

TAC/kvoter for 2008 i foråret 2007 (front-loading).

Endvidere vil der blive behandlet forslag om genopretning af ålebestande i Europa, forslag om en

horisontal definition af drivgarn, initiativ om beskyttelse af unge havpattedyr, forbedring af over-

vågning af fiskeri og ulovligt fiskeri, præsentation af meddelelse om discard, vedtagelse af forslag

om fremmede arter i akvakultur, meddelelse om miljømærkning af fiskerivarer, tilpasning af ret-

ningslinjer for statsstøtte til fiskerisektoren og tilpasning af gruppefritagelsesbestemmelserne for

fiskerisektoren.

Udtalelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om programmet. Europa-Parlamentet afholder debat om det

tyske formandskabsprogram på plenarforsamlingen den 17. januar 2007.

Konsekvenser

Præsentationen af programmet har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Programmet tager i et vist omfang sigte på at højne beskyttelsesniveauet.

Høring

§2-udvalget (landbrug) og §5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

På mødet i § 2-udvalget den 17. januar 2007 bemærkede Landbrugsraadet, at forenklingstemaet er

særlig interessant, herunder navnlig forenkling af krydsoverensstemmelsesreglerne.

§ 5-udvalget har ikke haft bemærkninger til punktet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side vil tage de tyske prioriteter for

arbejdet til efterretning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af programmet til efterretning.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om særlige regler for frugt og grøntsektoren og

om ændring af visse forordninger

KOM-dokument foreligger endnu ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes den 24. januar 2007 at fremsætte forslag til reform af markedsordningen

for frisk frugt og grønsager samt markedsordningen for forarbejdet frugt og grønsager. Forslaget

forventes at medføre, at den nuværende forarbejdningsstøtte til producenterne afkobles og indar-

bejdes i enkeltbetalingsordningen. De særlige FGK-betalingsrettigheder omdannes til almindelige

betalingsrettigheder. De nuværende regler om intervention forventes ophævet, så muligheden for at

yde 100 % EU-refusion ved tilbagetrækning af 16 frugt og grøntprodukter bortfalder. I stedet kan

producentorganisationerne tilbagekøbe alle frugt- og grøntprodukter. Halvdelen af udgifterne skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finansieres af producentorganisationernes medlemmer og resten af EU, med mindre de tilbagekøbte

produkter afsættes gratis.

Baggrund

Kommissionen forventes den 24. januar 2007, at fremsætte forslag til reform af markedsordningen

for frisk frugt og grønsager og markedsordningen for forarbejdet frugt og grønsager.

Forslaget forventes fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kva-

lificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. januar 2007 med hen-

blik på præsentation og drøftelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Formålet med reformen er, at:



forøge konkurrenceevnen og markedsorienteringen for at fremme en bæredygtig produktion, som

er konkurrencedygtig på både det interne og det internationale marked,



stimulere forbruget af frugt og grønsager i Fællesskabet og



fortsætte og forøge de bestræbelser, som sektoren har gennemført, for at fastholde og beskytte

miljøet.

Ændringer:

Den nuværende støtte til forarbejdning forventes ophævet, og støttebeløbene overført til enkeltbeta-

lingsordningen. Dette betyder, at støtten vil være afkoblet fra produktionen. Det indebærer, at for-

ordning (EF) nr.1782/2003 om enkeltbetalingsordningen skal ændres, så frugt og grønsager bliver

omfattet. Det vil betyde, at der kan ske en forenkling af enkeltbetalingsordningen i de lande, der

anvender den regionale model, herunder Danmark, idet begrænsningerne på at dyrke frugt og grønt

under enkeltbetalingen fjernes, idet de særlige FGK-rettigheder

forsvinder.

Det forventes, at Producentorganisationerne (PO’erne) også efter reformen skal spille en væsentlig

rolle i markedsordningen. Der forventes tilføjet to nye elementer i driftsprogrammerne. Krisestyring

vil blive obligatorisk, og forventes at omfatte aktiviteter som tilbagekøb fra markedet, grøn høst

eller ikke-høst af frugt og grønsager, salgsfremme og information, efteruddannelse, høstforsikring,

og støtte til de administrative omkostninger ved oprettelse af fælles fonde. Det forventes, at der vil

blive fastsat et mål for hvor stor en andel af driftsprogrammet, krisestyring må omfatte. Som et an-

Ud betaling af støtte er afhængig af, om p rod u center råd er over støtteberettiget areal og betalingsrettigh e-

d er. Prod u center som har arealer m ed fru gt- og grønt sam t sp ise- og læggekartofler kan ku n få u d betalt stø t-

te, hvis p rod u centen råd er over d e såkald te FGK-rettighed er.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det element forventes det, at mindst 20 % af driftsprogrammets omkostninger afsættes til aktioner

til producenternes anvendelse af miljømæssigt rigtige teknikker i forbindelse med både produkti-

onsmetoder og affaldshåndtering.

Fællesskabets finansielle støtte til driftsprogrammerne forudses fortsat at være lig med medlemmer-

nes aktuelt betalte bidrag, men begrænset til 50 % af de aktuelle udgifter under driftsprogrammet.

Fællesskabets maksimale andel på 4,1 % af hver PO’s markedsførte produktion forventes ikke æn-

dret.

De nuværende regler om intervention/tilbagekøb forventes ophævet. Herefter kan tilbagekøb kun

ske via PO’ernes driftsprogrammer og -fonde. Forslaget forventes at åbne mulighed for, at tilbage-

købte produkter afsættes ved gratis uddeling til velgørende organisationer, som er godkendt af med-

lemsstaten, skoler og offentlige uddannelsesinstitutioner, børns sommerlejre, hospitaler m.m. Så-

fremt disse tilbagekøb ikke udgør over 5 % af PO’ens afsatte produktion, kan der være tale om stør-

re refusion fra EU, evt. op til 100 %. I øvrige tilfælde af tilbagekøb vil EU refundere 50 %, mens

medlemmerne af PO’en finansierer de øvrige 50 %.

Som et nyt initiativ kan det forventes, at mindst 20 % af driftsprogrammets omkostninger afsættes

til aktioner til producenternes anvendelse af miljømæssigt rigtige teknikker i forbindelse med både

produktionsmetoder og affaldshåndtering.

En række detaljerede bestemmelser om handelsnormer, som i dag findes i Rådsforordningerne, for-

ventes fremover at blive fastsat af Kommissionen ved forvaltningskomitéprocedure.

Produktområdet for ordningen for frugt og grønt forventes udvidet med visse krydderurter.

Reglerne om import- og eksportlicenser, gyldighed, sikkerhedsstillelse, indgangsprissystem, til-

lægstold og toldkontingenter, forventes at blive forenklet, og senere indarbejdet i den netop foreslå-

ede fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Muligheden for at anvende eksportrestitutioner

forventes ophævet.

I forordning (EF) nr. 2628/2000 om oplysningskampagner og salgsfremstød på det indre marked

forventes en ændring, så der kan gives forøget EU-støtte til salgsfremmeaktiviteter på det indre

marked for frugt og grønsager rettet mod børn.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke, da der ikke foreligger noget forslag.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at få væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Konsekvenserne for EU-

budgettet kendes ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der kan blive tale om mindre til-

pasninger i bekendtgørelser om anvendelse af handelsnormer for frugt og grønt i Danmark.

Forslaget forventes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

På mødet i §2 -udvalget (landbrug) den 17. januar 2007 gav Landbrugsraadet udtryk for støtte til

forslaget, hvor betalingsrettighederne for frugt, grønt og kartofler afskaffes og almindelige beta-

lingsrettigheder anvendes i stedet. Der blev herudover udtrykt skepsis overfor elementerne vedrø-

rende krisestyring.

Dansk Gartneri var positiv over for, at frugttræer omfattes samt at støtten fremover vil ske via drift-

fonde. For så vidt angår krisestyring, mente man at dette bør begrænses mest muligt. Der blev ud-

trykt ønske om at drøfte forslaget yderligere når det konkrete forslag foreligger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at en reform af markedsordningerne for frisk og forarbejdet

frugt og grønsager bør fokusere på en øget markedsorientering og liberalisering af ordningen. Man

er dog samtidig opmærksom på produktionens betydning i visse regioner af EU. Regeringen finder

det væsentligt, at reformen af markedsordningerne er i tråd med tidligere reformer af markedsord-

ninger for landbrugsvarer. Der bør ikke ske en udvidelse af budgetandelen til sektoren for frisk og

forarbejdet frugt og grønsager.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er endnu ikke fremsat, men i det forventede indhold formodes det, at visse lande vil have

problemer med den indskrænkning, der sker i støtten til PO’ernes tilbagekøb fra markedet af visse

frugt- og grøntprodukter. Derudover vil der være lande, som finder forenklingerne om handelsnor-

merne for problematiske. Endelig kan det tænkes, at visse lande, som hidtil har anvendt støttesy-

stemet for forarbejdede frugt- og grøntprodukter, vil have vanskeligt ved at acceptere den eventuelle

overgang til enkeltbetalingsordningen og fulde afkobling af støtten.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1784/2003 om

den fælles markedsordning for korn

KOM (2006) 755

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen fremsendte den 15. december 2006 et forslag til Rådet om ændring af den fælles-

markedsordning for korn vedrørende intervention for majs. Forslaget fremsættes for at bremse

væksten i de offentlige lagre og at gøre landbruget mere markedsorienteret i tråd med retningslin-

jerne i CAP-reformen af 2003. Forslaget indebærer, at muligheden for intervention af majs ophæ-

ves fra markedsåret 2007/2008.

Baggrund

Kommissionen har den 15. december 2006 fremsendt forslag til Rådet om en ændring af den fæl-

lesmarkedsordning for korn vedrørende intervention for majs.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet anses for tilgodeset.

Formål og indhold

Den fælles markedsordning for korn fastlægger en interventionsmekanisme som sikkerhedsnet un-

der kornmarkedet i tilfælde af stærke prisfald. I de fleste medlemsstater ligger markedsprisen nor-

malt over interventionsprisen, hvorfor interventionslagrene har været begrænsede. I visse medlems-

stater med lavere produktionsomkostninger og begrænsede transportmuligheder, anvendes interven-

tion dog som en reel afsætningsmulighed og ikke blot som et sikkerhedsnet for avlerne.

I 2003/2004 var interventionslagrene således på et historisk lavt niveau med i alt 3,6 mio. tons,

mens de med udgangen af 2004/2006 var vokset til 14 mio. tons. Problemet med de voksende lagre

er navnlig relateret til majs, hvor EU er gået fra en situation uden interventionslagre i 2003/2004 til

at have 5,6 mio. tons majs på lager ved udgangen af 2005/2006. Det svarer til 40 % af de samlede

lagre. Pt. er ca. 93 % af interventionslagrene for majs placeret i Ungarn.

Ved en fremskrivning af markedsudviklingen forventes majslagrene fortsat at stige og kan nå et

niveau på omkring 15,6 mio. tons i 2013. Hertil kommer, at majs er dårligt egnet til interventions-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oplagring, idet der relativt hurtigt sker en kvalitetsforringelse, ligesom at afsætningsmulighederne

på verdensmarkedet er begrænsede.

Med henblik på at bremse væksten i de offentlige lagre og at gøre landbruget mere markedsoriente-

ret i tråd med retningslinjerne i CAP-reformen af 2003 fremsætter Kommissionen derfor forslag til

ændring af den fælles markedsordning for korn.

Forslaget indebærer, at muligheden for intervention af majs ophæves fra markedsåret 2007/2008.

Konsekvenser

I henhold til Kommissionens estimater vil forslaget ikke indebære en betydelig reduktion af produk-

tionen af majs i EU. Det fremføres, at de berørte regioner forventes at blive mere konkurrencedyg-

tige både i forhold til eksport og i forhold til kødproduktion, hvor omkostningerne til foder vil falde.

Kommissionen forventer, at såfremt forslaget vedtages, vil interventionslagrene for alle kornpro-

dukter undtagen majs være på omtrent 10 mio. tons i 2013 mod 18,9 mio. tons ved status quo. Af de

18,9 mio. tons vurderes det, at majs vil udgøre 15.6 mio. tons.

Vedtages forslaget, vurderer Kommissionen, at det indebærer en reduktion i EU-udgifterne til dette

område på 617,8 mio. € samlet over perioden 2008 – 2014 i forhold til en situation med status quo i

denne periode og et stigende forventet udgiftsniveau til interventionsopkøb.

Forslaget forventes ikke at have direkte betydning for de danske landbrugere eller den danske ad-

ministration, da der ikke er majs på intervention i Danmark. Forslaget kan dog ikke udelukkes at

påvirke balancen på markedet for byg og hvede.

Der forventes ikke statsfinansielle konsekvenser af forslaget.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Høring

Landbrugsraadet bemærkede ved mødet i §2-udvalget (landbrug) den 17. januar 2007, at man prin-

cipielt er imod ændringer igen, idet ordningen senest blev ændret sidste år. Landbrugsraadet fandt,

at det var bedre at sænke interventionsprisen frem for helt at ophæve muligheden for intervention.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at der skal arbejdes mod en øget markedsorientering og libe-

ralisering af den fælles landbrugspolitik. Regeringen støtter derfor forslaget, og finder ligeledes

konsekvenserne for EU’s budget positive.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har endnu ikke været drøftet. Der kan evt. forventes modstand fra de medlemsstater, der

er mest berørt af forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1883/78 om

almindelige regler for finansiering af interventioner gennem Den Europæiske

Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen

KOM-dokument foreligger endnu ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at fremlægge forslag om forlængelse af den midlertidige EU-finansiering

af medlemsstaternes renteudgifter i de tilfælde, hvor medlemsstaternes renteniveau overstiger det

dobbelte af det gennemsnitlige renteniveau i EU.

Baggrund

Kommissionen har den 15. december 2006 fremsendt forslag til Rådet om en ændring af den fælles

markedsordning for korn vedrørende intervention for majs. I forlængelse heraf forventes Kommis-

sionen at fremsætte forslag om finansiering af interventioner.

Det forventes, at ordningen om midlertidig EU-finansiering af medlemsstaternes renteudgifter, der

var gældende for 2005 og 2006 forlænges for perioden 2007-2008. Forslaget forventes fremsat med

hjemmel i artikel 2, stk. 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 og kan dermed vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29. januar

2007 med henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Forslaget forventes fremsat som led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet må

anses for tilgodeset.

Formål og indhold

I forslaget om ændring af den fælles markedsordning for korn vedrørende intervention af majs

nævnes, at Kommissionen som supplement til dette forslag straks vil forelægge Rådet et forslag til

en midlertidig ændring af EUGFL’s finansieringsvilkår for medlemsstaternes udgifter til offentlig

oplagring. Kommissionen finder, at de to forslag skal ses i en sammenhæng og bør vedtages af Rå-

det samtidigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningen vedrørende den fælles landbrugspolitik forpligter medlemsstaterne til at opkøbe

landbrugsprodukter, der er omfattet af en interventionsordning, hvilket medfører en økonomisk

byrde for medlemsstaterne, som skal låne de midler, der er nødvendige for at foretage disse inter-

ventionsopkøb. Det er endvidere fastsat, at de deraf følgende finansielle udgifter for disse medlems-

stater refunderes på basis af en ensartet sats for hele EU.

Den tidligere ordning blev begrundet med, at visse nye medlemsstater vil få væsentlige finansielle

byrder som følge af de øgede kornmængder, der frembydes til intervention som følge af den øgede

kornproduktion kombineret med en højere rentesats end generelt i EU. EU har derfor i 2005 og

2006 finansieret en del af ekstraomkostningerne, hvis en medlemsstats rentesats er højere end det

dobbelte af den ensartede rentesats. Denne foranstaltning forventes nu foreslået forlænget for 2007

og 2008, når det gælder de yderligere udgifter til offentlig oplagring, som afholdes af medlemssta-

terne til en meget høj intern rente.

EU dækker dermed renteforskellen for de medlemsstater, som skal betale en rentesats, der er højere

end det dobbelte af den ensartede rentesats. Den del af udgifterne, der defineres som forskellen mel-

lem den ensartede sats og det dobbelte af denne sats, forventes fortsat at skulle afholdes af med-

lemsstaterne. En lignende ordning fungerede endvidere fra 1994-1996.

Udtalelser

Europa-Parlamentet forventes ikke at skulle udtale sig om forslaget.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover ind-

virkningerne på EU-budgettet. Det blev i forbindelse med behandlingen af forslaget gældende for

2005 og 2006 vurderet, at udgiften for hvert budgetår ville udgøre ca. 18 mio. €.

Høring

På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 17. januar 2007 udtrykte Landbrugsraadet forståelse for en

vis fleksibilitet i lyset af forslaget om afskaffelse af intervention af majs.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at der skal arbejdes mod en øget markedsorientering og libe-

ralisering af den fælles landbrugspolitik. Regeringen støtter derfor forslaget om udelukkelse af majs

fra interventionsordningen. Idet Kommissionen finder, at de to forslag skal ses i en sammenhæng og

bør vedtages af Rådet samtidigt, er det regeringens foreløbige generelle holdning, at Danmark på

det foreliggende grundlag kan støtte et eventuelt forslag.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har endnu ikke været drøftet. De medlemsstater, der berøres af forslaget om udelukkelse

af majs fra interventionsordningen, må forventes at støtte forslaget og eventuelt betinge vedtagelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af forslaget om udelukkelse af majs fra interventionsordningen af, at det forventede forslag om ud-

gifter til offentlig oplagring vedtages samtidigt.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

WTO-forhandlinger – landbrug

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at redegøre for status for landbrugsforhandlingerne under Doha Udvik-

lingsrunden på baggrund af afholdte konsultationer i bla. Geneve og Davos.

Baggrund

Kommissionen vil på det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29. januar 2007 redegøre

for status og udsigter for handelsforhandlingerne om landbrug under Doha Udviklingsrunden.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en statusredegørelse.

Formål og indhold

Forhandlingerne om landbrug blev indledt i 2000 og på WTO-ministerkonferencen i Doha i 2001

blev retningslinjer for de fortsatte forhandlinger fastlagt. Forhandlingerne viste sig imidlertid meget

vanskelige, og på ministerkonferencen i 2003 fandt formanden for konferencen, at kløften mellem

de udmeldte positioner var for stor til overhovedet at indlede forhandlinger.

I august 2004 lykkedes det for de 147 medlemslande at enes om et kompromis om rammerne for de

videre forhandlinger. Kompromisset var en rammeaftale, hvor de overordnede målsætninger for nye

forpligtelser inden for landbrugsforhandlingerne var opdelt på tre hovedområder: intern støtte, ek-

sportstøtte og markedsadgang. Der skulle tages særlige hensyn til udviklingslandene, især de mindst

udviklede og fødevareimport-afhængige udviklingslande.

Op til ministerkonferencen i Hong Kong i dec. 2005 fremsatte EU, USA og G20-gruppen forhand-

lingsudspil på de tre hovedområder. Konferencen mundede ud i en ministererklæring, der bl.a. lag-

de en stram køreplan for enighed om præcise vilkår (modaliteter) for en ny WTO-aftale inden ud-

gangen af 2006. Køreplanen kunne imidlertid ikke overholdes, og forhandlingerne blev suspenderet

i juli 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bl.a. EU, USA, G20 og G10 har siden understreget, at der var tale om en suspension og ikke et

sammenbrud. Der har været afholdt en række bi- og multilaterale drøftelser om forudsætningerne

for at genoptage forhandlingerne. Nu er forventningerne fokuseret på World Economic Forum mø-

det i Davos (24-28. jan. 2007).

Grundlaget for at genoptage landbrugsforhandlingerne er ministererklæringen fra Hong Kong og

den ramme for modaliteter, som formanden for landbrugsforhandlingerne Falconer, udsendte 22.

juni 2006. Dette grundlag og EU’s aktuelle udspil omfatter i hovedtræk følgende:

- Markedsadgang

Under markedsadgang henvises i Hong Kong erklæringen til de fremskridt, der er opnået om AVE

(Ad Valorem Ækvivalenter - konvertering af faste toldsatser til procenttoldsatser). Der er enighed

om, at reduktion af toldsatser skal ske ved at inddele disse i 4 bånd. Enighed udestår for så vidt an-

går inddelingen af de enkelte bånd samt reduktioner i båndene, herunder særlige reduktionssatser

for udviklingslande. Der skal også opnås enighed om behandlingen af bla. følsomme produkter.

Udviklingslande vil have mulighed for at udpege ”Special Products” ud fra kriterier for forsynings-

sikkerhed samt levevilkår og udvikling af landdistrikter. De skal også have ret til en særlig sikker-

hedsmekanisme (SSM) baseret på importmængder og priser.

Med afsæt i G20 landegruppens model foreslår EU fire bånd til inddeling af toldsatser og et toldloft

på 100%. Progressivitet i toldreduktionen opnås ved, at toldlinier, der falder i lavere bånd, reduceres

med en lavere sats og toldlinier i højere bånd med en højere sats. Øverste bånd foreslås at omfatte

told >90% og en dertil hørende toldreduktion på 60%. I det nederste bånd lægges op til toldredukti-

on på gennemsnitlig 35%. Formlen indebærer for EU’s vedkommende en reduktion i den gennem-

snitlige told på ca. 46%. I EU’s tilbud indgår, at op til 8% af toldlinjerne kan kaldes følsomme, da

rammeaftalen lægger op til, at et antal produkter kan udmeldes som følsomme mhp. en mere skån-

som toldreduktion. EU bekræfter, at også følsomme produkter skal omfattes af øget markedsad-

gang. For udviklingslande foreslås fordelagtig behandling ved afgrænsning af båndene (øget med

1/3) og toldreduktionerne (reduceret med 2/3). I de seneste måneders konsultationer har Kommissi-

onen antydet mulighed for en gennemsnitlig toldreduktion på op mod 50% men uden at fremsætte

konkret forslag.

- Eksportstøtte

Med Hong Kong erklæringen er det aftalt, at der skal ske en parallel afvikling af alle former for

eksportstøtte inden udgangen af 2013. Det skal ske progressivt og parallelt, og indebære en substan-

tiel reduktion i implementeringsperiodens første halvdel. Definitioner og discipliner for de forskel-

lige former for eksportstøtte skal fortsat forhandles. Den aftalte slutdato (2013) for afvikling af ek-

sportstøtten skal bekræftes, når disse modaliteter foreligger. I den forbindelse skal der også tages

hensyn til konsekvenser for de mindst udviklede lande og netto-fødevareimporterende udviklings-

lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministererklæringen understreger forpligtelsen til at sikre tilstrækkelig fødevarehjælp og imøde-

komme modtageres behov. Til det formål skal der etableres en ”safe box” til ægte (såkaldt ’bona

fide’) fødevare- og nødhjælp, så reglerne ikke hæmmer hjælp i krisesituationer, mens handelsfor-

vridende brug af fødevarehjælp skal elimineres.

- Intern støtte

Der er med Hong Kong erklæringen opnået enighed om, at der skal aftales 3 bånd, hvor de enkelte

lande skal placeres med henblik på at reducere deres AMS-støtte (dvs. den mest handelsforvridende

interne støtte, eller ”Gul Boks”). Ligeledes skal der aftales 3 bånd for landenes reduktion i deres

samlede

handelsforvridende interne støtte (Gul Boks + de minimis støtte + Blå Boks), så medlem-

mer med et højt niveau af handelsforvridende intern støtte reducerer mest. EU placeres i det højeste

bånd, Japan og USA der har det andet og tredje højeste niveau, placeres i det mellemste bånd, mens

alle andre lande placeres i det laveste bånd.

Ifølge aftalen gennemføres den generelle reduktion af al handelsforvridende intern støtte, også selv-

om summen af de enkelte reduktioner i Gul Boks, de minimis samt Blå Boks ville være mindre end

den generelle reduktion. Udviklingslande uden Gul Boks støtte undtages fra reduktioner i de mi-

nimis støtte samt reduktion i den generelle handelsforvridende interne støtte.

Det fremgår af Rammeaftalen fra 2004 at kriterierne skal præciseres for Blå Boks og gennemgås for

Grøn Boks (review and clarify). Det skal bl.a. sikre, at det kun er støtteordninger, der kun har en

minimal handelsforvridende effekt, der bliver omfattet af Grøn Boks.

EU foreslår for eget vedkommende 70% reduktion i de gældende lofter for Gul Boks/AMS støtte.

Den såkaldte de minimis støtte (handelsforvridende støtte, som under den nuværende WTO-aftale

er begrænset til 5% af produktionsværdien) foreslås nedbragt til 1%.

- Andre emner

Hong Kong erklæringen tager status for forhandlingerne om Geografiske Indikationer til efterret-

ning mht. etableringen af et multilateralt register for vin og spiritus og lægger op til, at disse for-

handlinger skal intensiveres. EU lægger vægt på at etablere et register for Geografiske Indikationer

med udvidelse af dækningsområdet til andre produkter end vin og spiritus.

EU understreger endelig, at det fremsatte tilbud fra oktober 2005 er betinget af parallelle fremskridt

i forhandlinger om markedsadgang for øvrige produkter (NAMA – Non Agricultural Market Ac-

cess) og tjenesteydelser.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Kommissionens statusredegørelse har ingen konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Sagen har tidligere været forelagt §2-udvalget (landbrug).

Danmarks Naturfredningsforening anførte i §2-udvalget den 9. juni 2004, at man gerne så et udspil

fra EU’s side med en fast dato for afviklingen af eksportrestitutioner. Det ville være nødvendigt at

indgå i forhandlinger om en væsentlig reduktion eller afskaffelse af støtten under blå boks. For så

vidt angik støtte under grøn boks var det vigtigt at se på omfang og definition af støtten. Markeds-

adgang var et af de punkter, hvor EU ville være nødt til at bevæge sig. Det var generelt vigtigt, at

EU sikrede fremdrift i forhandlingerne.

Landbrugsraadet har i høringssvar af 7. oktober 2004 udtalt sin støtte til den nuværende forhand-

lingsproces med udgangspunkt i rammeaftalen. Med hensyn til markedsadgang argumenterer rådet

for en beskyttelse, der modsvarer omkostninger ved særkrav i EU. Der anbefales bedre forvaltning

af toldkvoter og reduceret told inden for kvoterne frem for udvidelse af disse. I forhold til udvik-

lingslandene anbefaler Landbrugsraadet en målrettet differentiering, og Geografisk Indikationer

ønskes holdt ude af forhandlingerne.

FødevareIndustrien har i høringssvar af 7. oktober 2004 og 19. november 2004 anerkendt rammeaf-

talen som et godt grundlag for et balanceret og fremadrettet forhandlingsresultat. FødevareIndustri-

en ser gerne reformer/afkobling, der kan fremme snarlig og parallel afvikling af eksportstøtte, og

muliggøre mindre toldbeskyttelse. Man peger på øget behov blandt medlemmerne for at kunne im-

portere og forarbejde råvarer fra 3. lande, dvs. behov for bedre gensidig markedsadgang. Fødevare-

Industrien advarer mod, at Geografisk Indikationer gøres til et kardinalpunkt til eventuel skade for

landbrugsforhandlingerne.

Verdensnaturfonden (WWF) fremhæver i høringssvar af 19. november 2004 betydningen af regel-

bunden international samhandel til at opnå bæredygtig udvikling. Konkret vægter WWF en snarlig

og samtidig udfasning af forskellige former for eksportstøtte. Man anbefaler skrappere kriterier for

Grøn Boks med vægt på miljø, dyrevelfærd og landdistriktsudvikling, og at den afkoblede støtte fra

EU’s landbrugsreform ikke omfattes af Grøn Boks. Endelig foreslår WWF, at udpegning af føl-

somme produkter alene skal sigte på varetagelse af miljø, natur og udvikling af marginaliserede

landdistrikter i EU.

Affødt af et nyt EU-udspil og diskussionen om Kommissionens mandat tilføjede Landbrugsraadet i

§2-udvalget (landbrug) den 12. oktober 2005, at det var væsentligt at sikre opbakning om land-

brugskommissærens linje. Danmarks Naturfredningsforening tilføjede, at man var betænkelig ved

de følsomme produkter, om man ville ende med en lang liste over varer.

I §2-udvalget (landbrug) den 8. november 2005 fremførte Danmarks Naturfredningsforening, at

man fandt EU’s udspil af 28. oktober 2005 utilfredsstillende, da op til 8% af toldlinjerne kan be-

nævnes følsomme produkter. Med 1% af toldlinjerne ville man kunne dække de særligt følsomme

produkter, hvilket G20-landene og USA tilslutter sig. Danmarks Naturfredningsforening ønskede en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

substantiel reduktion i eksportstøtte fra starten af en implementeringsperiode. 70% reduktion i loftet

for gul boks, som EU havde foreslået, var utilstrækkelig.

Landbrugsraadet understregede i §2-udvalget (landbrug) den 8. november 2005, at eksportstøtte,

fødevarehjælp og eksportkreditter burde behandles ens. Kravene til USA skulle fastholdes, herunder

kravene til reduktion af de minimis støtte og disciplinering af anticyklisk støtte. Man går ind for

lineær aftrapning af eksportstøtten over en længere periode.

I §2-udvalget (landbrug) den 6. december 2005 udtalte Landbrugsraadet, at EU var gået så langt

som muligt i forhandlingerne om bomuldsproblematikken. Det er primært USA og andre store lan-

de, der har problemer med at opfylde ulandenes krav. I Lamys oplæg måtte EU også have noget på

service og industri. Landbrugsraadet ønskede en præcisering af følsomme produkter. En liste over

produkter, der faldt under 1. periode, burde ikke være for officiel, da det kunne ødelægge EU’s for-

handlingssituation.

Sagen har igen været forelagt §2-udvalget (landbrug) den 6. juni 2006. Der var ikke yderligere be-

mærkninger.

I §2-udvalget (landbrug) den 4. juli 2006 understregede Landbrugsraadet betydningen af, at der

opnås en ny multilateral WTO-aftale.

På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 17. januar 2007 bemærkede FødevareIndustrien, at det er

positivt, at EU og Danmark i givet fald vil forfølge et bilateralt spor.

Landbrugsraadet fremhævede, at det bedste er et multilateralt samarbejde, men hvis det ikke lykkes,

bør Danmark satse bilateralt på de områder, der er interessante – herunder de asiatiske inkl. Japan

og Rusland.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side henholder man sig til Folketingets vedtagelser senest af 22. november 2006 (V15

under F12) samt det forhandlingsoplæg om WTO, som Folketingets Europaudvalg tiltrådte den 7.

oktober 1999.

Man vil fra dansk side også bekræfte, at grundlaget for EU's videre WTO-forhandlinger er det for-

handlingsmandat, som Rådet vedtog i oktober 1999 og bekræftede i senere konklusioner.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Frankrig og 12 andre EU-lande har i et fælles memorandum af 7. oktober 2005 og igen af 9. marts

2006 udtrykt bekymring ved EU’s forhandlingslinje. Der peges på omfanget af de indrømmelser,

som EU tilbyder, og i den forbindelse behovet for en balanceret aftale, der kan rummes inden for

2003 landbrugsreformen. Landene advarer særligt imod koncessioner på markedsadgang, risiko for

utilstrækkelig parallelisme under eksportstøtte og manglende fremskridt vedrørende Geografiske

Indikationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg 16. juni 2006, jf. samlenotat oversendt

9. juni 2006 i forbindelse med rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. juni 2006.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. december 2005, jf. samlenotat

oversendt den 1. december 2005 i forbindelse med rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. de-

cember 2005 og den 14. oktober 2005 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 23.-24. oktober 2005, jf. supplerende samlenotat af 13. oktober 2005. Sagen er endvide-

re blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. oktober 2004 og 18. juni 2004, jf. aktuelt notat

af 7. oktober 2004 og 10. juni 2004 forud for rådsmøderne (landbrug og fiskeri) den 18. oktober

2004 og 21.-22. juni 2004.

Harbinsons udspil til modaliteter på landbrugsområdet har været forelagt Folketingets Europaud-

valg den 18. juli 2003, jf. aktuelt af 11. juli 2003, den 3. april 2003, 14. marts 2003 og 18. februar

2003, jf. aktuelt notat af 28. marts 2003, 7. marts 2003 og 18. februar 2003. EU´s forslag til modali-

teter i forhandlingerne i WTO på landbrugsområdet blev forelagt Folketingets Europaudvalg den

24. januar 2003, jf. aktuelt notat af 17. januar 2003. Sagen har været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg den 7. oktober 1999 i forbindelse med rådsmødet (generelle anlig-

gender) den 11.-12. oktober 1999.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Beretning fra Kommissionen til Rådet om kvoteordningen for produktionen af

kartoffelstivelse og forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forord-

ning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse

KOM (2006) 827

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har med KOM(2006) 827 fremlagt beretning om kvotesystemet for kartoffelstivelse

samt forslag om en 2-årig forlængelse af kvoteordningen for kartoffelstivelse. I beretningen redegø-

res der for betalingerne til kartoffelproducenterne og for udviklingen på markedet for kartoffel- og

kornstivelse. Med baggrund i afventningen af den fulde implementering og virkningerne af CAP-

reformen og sukkerreformen foreslår Kommissionen, at kvoteordningen opretholdes i 2 år med den

nuværende kvotefordeling.

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har ved KOM (2006) 827 af 19. december 2006 fremlagt en beretning til Rådet om

kvotesystemet for produktionen af kartoffelstivelse samt forslag til Rådets forordning om ændring

af forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse.

Forslaget er fremsat med hjemmel i traktatens artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri).

Nærhedsprincippet

Forslaget indebærer ændringer i eksisterende markedsordninger under den fælles landbrugspolitik,

hvorfor nærhedsprincippet anses for tilgodeset.

Formål og indhold

Kommissionen skal i henhold til artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1868/94 senest den

30. september 2006 fremsende en beretning til Rådet om tildeling af kvoter til produktion af kartof-

felstivelse sammen med forslag til passende ændringer af forordningen med virkning fra og med

produktionsåret 2007/08, som løber fra og med 1. juli 2007 til og med 30. juni 2008.

Beretningen

I beretningen redegøres der for de nuværende rammer for produktionen af kartoffelstivelse, nemlig

kvotesystemet, som blev indført fra og med produktionsåret 1995/96, samt CAP-reformen fra 2003.

I forbindelse med CAP-reformen blev den direkte støtte til produktion af kartofler til kartoffelstivel-

se afkoblet for 40 pct. vedkommende, medens den resterende del forblev koblet primært med den

begrundelse, at opretholde produktionen af kartoffelstivelse i de traditionelle områder.

Kvoterne er fastsat for hvert medlemsland og tildeles af medlemsstaten til de enkelte fabrikker. Der

ydes en støtte til fabrikkerne, som bl.a. er betinget af, at de betaler en pris for kartoflerne, der

mindst svarer til den fastsatte minimumspris. Produktion udover den enkelte fabrikskvote skal ek-

sporteres uden restitutioner.

Beretningen viser, at produktionen af stivelse i EU siden 1998/99 er steget med ca. 2 pct. i gennem-

snit pr. år. Idet produktionen af kartoffelstivelse er begrænset gennem kvoteringen, er det primært

produktionen af stivelse fra hvede, der er steget. Kartoffelstivelsens markedsandel af det samlede

marked for stivelse i EU er for indeværende omkring 20 pct..

Sukkerreformen forventes at få indflydelse på stivelsesmarkedet i EU, da der forventes en øget

konkurrence om leverancer til den kemiske industri og fermenteringsindustrien mellem sødemidler

baseret på kornstivelse og på sukker produceret uden for kvoten. Dette vil kunne have en afsmitten-

de effekt på kartoffelstivelsesmarkedet og øge presset på dette marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere forventes de igangværende WTO-forhandlinger at medføre en reduktion af eksportstøtten

til stivelse samtidig med, at importafgifterne på tapioca-stivelse nedsættes. Dette forventes at med-

føre en øget tilgang af stivelse på det indre marked og yderligere presse markedet for stivelse.

Forslaget

Kommissionens forslag er en yderligere forlængelse af de nuværende kvoter i to år, hvor den dan-

ske kvote udgør 168.215 tons ud af en samlet kvote i EU på 1.948.761 tons (svarende til ca. 9 pct.).

Baggrunden er, at man vil afvente den fulde implementering af CAP-reformen, som er afsluttet i

2005-06 samt påvirkningen fra sukkerreformen, som indføres fra 2006, inden man eventuelt vil

foreslå en revision af kvoterne.

Forslaget indeholder endvidere en bestemmelse om, at Kommissionen inden den 1. januar 2009 skal

fremsende en beretning til Rådet vedrørende kvoteordningens virkning i EU. Beretningen skal tage

højde for udviklingen på markedet for kartoffelstivelse og kornstivelse, og om fornødent indeholde

forslag til ændring af kvoteordningen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet udtalelse foreligger ikke.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Den finansielle indvirkning af forslaget på

EU-budgettet er uændret i forhold til den nuværende ordning, idet der er tale om en uændret for-

længelse af den eksisterende ordning. Det skønnes, at EU-udgifterne ved forlængelse af kvoteord-

ningen i to år vil beløbe sig til henholdsvis 168,4 mio. i det første år og 170,4 mio. euro i det efter-

følgende år.

Høring

På mødet i § 2-udvalget (landbrug) den 17. januar 2007 gav Landbrugsraadet udtryk for støtte til

forslaget i sin helhed, idet dette indebærer uændrede kvoter.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens holdning, at den fælles landbrugspolitik skal bevæge sig i en mere markedsorien-

teret retning. I forbindelse med sundhedschecket af den fælles landbrugspolitik i 2008 bør man gøre

sig klare overvejelser om kvoteordningens fremtid, herunder om denne i øget omfang bør under-

lægges den generelle markedsorienterede linje, der er blevet lagt med CAP-reformen. Det er rege-

ringens holdning, at Danmark på det foreliggende grundlag kan acceptere forslaget, idet en egentlig

revision af ordningen bør indgå i det kommende sundhedscheck og medføre en øget markedsorien-

tering af sektoren.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes blandt medlemsstaterne generel tilslutning til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Den tidligere forlængelse af kvoteordningen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 27.

maj 2005, jf. samlenotat oversendt den 11. maj 2005.

Forslag til Rådets forordning om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i

akvakultur

KOM (2006) 154

Nyt notat.

Resumé

Forslagets formål er at fastsætte en ramme for indførsel af fremmede arter og omplantning af lokalt

fraværende arter til brug i akvakultur. Invasive fremmede arter anses for en af hovedårsagerne til

tab af biodiversitet i verden, og fremsættelsen af forslaget sker for at vurdere og begrænse disse

arters mulige virkning på vandmiljøet og derved bidrage til en bæredygtig udvikling af EU's akva-

kultur. Forslaget omfatter akvakultur i ethvert akvatisk medium, uanset aktiviteternes omfang eller

karakter.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2006) 154 af 4. april 2006 fremlagt ovennævnte forslag, der blev

sendt til Rådet 7. april 2006. Kommissionen forpligtede sig i sin strategi for bæredygtig udvikling af

Europæisk akvakultur (KOM(2002) 511) til at foreslå styringsregler for indførelse af fremmede

arter i akvakultur.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, da forslaget er led i gennemførelsen af EU’s fælles

fiskeripolitik.

Formål og indhold

Forslagets formål er at fastsætte en ramme for akvakultur ved fremmede og lokalt fraværende arter,

for at vurdere og begrænse disses mulige virkning på vandmiljøet, og derved bidrage til en bære-

dygtig udvikling af sektoren (artikel 1). Formandskabet har fremsat en række kompromisforslag,

senest 22. december 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget omfatter indførsel af fremmede og omplantning af lokalt fraværende akvatiske organismer

med henblik på akvakultur i Fællesskabet, herunder opdræt i ethvert akvatisk medium, uanset akti-

viteternes omfang eller karakter.

Forslaget omfatter ikke vandlevende pryddyr og prydplanter i dyrehandeler, havecentre, indeslutte-

de havebassiner eller akvarier, som er omfattet af artikel 6 i Kommissionens beslutning nr.

2006/656/EF

, eller i faciliteter udstyret med rensningssystemer, der opfylder målene i forslagets

artikel 1.

Medlemsstaterne skal udpege en kompetent myndighed, som skal behandle ansøgninger og give

tilladelse til at indføre fremmede arter, beslutte om evt. miljørisikovurdering m.v.

Det skal vurderes, om indførslen af en fremmed art (flytningen) kan anses som rutine- eller en ikke-

rutine, og om der skal ske karantæne eller forsøgsudsætning. En rutine-flytning er en flytning fra en

kendt kilde for akvatiske organismer, der er klassificeret som en lav risiko, efter en langvarig erfa-

ring i en medlemsstat der ikke viser nogen skadelig økologisk virkning.

Ved rutineflytninger kan myndigheden give tilladelse med evt. krav om karantæne eller forsøgsud-

sætning. Rutineindførsel tillades normalt uden karantæne, medmindre myndigheden beslutter andet.

I kompromisforslaget er flytning fra lukkede anlæg med recirkulation omfattet af definitionen på

rutineflytning. Flytning til åbne anlæg skal dog betragtes som ikke-rutine.

I et lukket anlæg er akvakultur adskilt fra det naturlige akvatiske miljø. Det sker ved uigennem-

trængelige barrierer, der forhindrer undslip af opdrættede enkelteksemplarer eller biologisk materia-

le, der kan overleve og efterfølgende reproducere sig. I et åbent anlæg er akvakulturen ikke adskilt

fra det naturlige akvatiske miljø.

Ved ikke-rutineflytninger skal der foretages en miljørisikovurdering. Myndigheden kan bestemme,

hvem der skal udføre denne, og hvem der skal betale. En tilladelse forudsætter, at risikovurderingen

viser en lav risiko for miljøet. Hvis risikoen vurderes at være høj eller middel, skal ansøgningen

gennemgås for at fastslå, om teknologier kan nedsætte risikoniveauet.

Oprindeligt foresloges max. 5 års gyldighed for tilladelser. Efter kompromisforslaget bliver gyldig-

hedsperioden på 7 år, og tilladelsen kan forlænges for en ny periode. Endvidere betragtes flytningen

som rutine, hvis der ikke er dokumenteret skadevirkning på miljøet.

For ikke-rutineindførelser og forsøgsudsætninger skal der udarbejdes beredskabsplaner. Indtræder

der negative virkninger på miljøet eller naturligt hjemmehørende populationer, skal beredskabspla-

nerne straks iværksættes og tilladelsen trækkes tilbage.

) Kommissionens beslutning af 20. september 2006 om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af sundhedscertifikat

ved import af prydfisk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter indførsel eller ikke-rutineomplantning til åbne anlæg skal der ske overvågning i 2 år eller en

hel generationscyklus for at vurdere virkningerne, især graden af artens udbredelse eller indeslut-

ning. Myndigheden kan kræve længere overvågningsperioder for at vurdere eventuelle langsigtede

miljøvirkninger.

Der skal oprettes et nationalt register over alle indførsler, omplantninger og resuméer af overvåg-

ningsvurderinger.

I henhold til kompromisforslaget anvendes forslagets bestemmelser fra 1. august 2008.

Udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog 14. november 2006 en række ændringsforslag, hvoraf hovedparten er

blevet indføjet i kompromisforslaget. De væsentligste drejer sig om undtagelse af fremmede arter,

som længe har været i almindelig brug i akvakultur (nyt bilag IV), samt lempelse vedr. miljørisiko-

vurdering af flytning til "lukkede" anlæg (sidstnævnte er p.t. kun medtaget som indledende betragt-

ning ("recital"). Endvidere foreslog Parlamentet ændringer vedr. tilladelsers varighed, frister for

ansøgningsbehandling og forordningens ikrafttræden.

Gældende dansk ret

Efter §2, stk. 1 i fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 26. april 2006, som ændret senest ved

§66 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, gælder loven for fiskeri i saltvand og ferskvand, for opdræt af fisk

og for omsætning m.v. af fisk samt for områder, der er omfattet af EF-retsakter på fiskeriets områ-

de. Efter §10, stk. 1 i fiskeriloven kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte de reg-

ler og iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige til opfyldelse af Det Europæiske Fælles-

skabs forordninger på fiskeriets område.

Ifølge §63 i fiskeriloven er udsætning eller omplantning af fisk samt æg og yngel heraf ikke tilladt,

medmindre

1) den foretages i overensstemmelse med en plan, udarbejdet/godkendt af fødevareministeren,

2) ministerens særlige tilladelse foreligger, eller

3) der er afsagt kendelse herom af en landvæsensret. Ministeren kan fastsætte regler om udsætning

og opfiskning af fisk, yngel og æg til udsætning. - Denne bestemmelse omfatter efter den gældende

fortolkning og praksis alene udsætning i saltvand eller ferskvand.

Efter bekendtgørelse om udsætning af krebs i ferske vande, bekendtgørelse nr. 334 af 26. maj 1999,

kan ministeren give tilladelse til udsætning af krebs i et kunstigt anlagt og lovligt bestående akva-

kulturbrug, der er behørigt afgitret mod andre vande, bl.a. således, at krebs, herunder æg og yngel,

ikke på nogen måde kan spredes fra dambruget til andre ferske vande.

Konsekvenser

Det vil være nødvendigt at ændre fiskeriloven for at få hjemmel til at pålægge den enkelte fiskeop-

drætter, som ansøger om tilladelse, at gennemføre og afholde udgifter til miljørisikovurdering m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der vurderes også at være behov for at udstede en bekendtgørelse med supplerende bestemmelser.

En bekendtgørelse kan udstedes med hjemmel i §10, stk. 1 i fiskeriloven.

Udpegningen af en kompetent myndighed og evt. et rådgivende videnskabeligt udvalg vil have

statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med behandling af ansøgninger og udarbejdelse af tilla-

delser, herunder beslutning om og gennemgang af miljørisikovurdering og beredskabsplaner, karan-

tæne og forsøgsudsætning samt overvågning, føring af nationalt register m.v.

De årlige offentlige omkostninger skønnes at ville udgøre 0,7 mio. kr.

Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser, herunder ved udarbejdelse af ansøgninger og

fremskaffelse af de krævede oplysninger, udarbejdelse af beredskabsplaner, gennemførelse af ka-

rantæne, særlige indeslutningsforanstaltninger og forebyggende foranstaltninger ved forsøgsudsæt-

ning, 2 års overvågning m.v. samt evt. betaling for miljørisikovurderingerne.

Kommissionen har i forbindelse med det oprindelige forslag summarisk vurderet, at erhvervets

maksimale omkostninger "per procedure", baseret på konsulentbistand i en måned til udarbejdelse

af ansøgning og miljørisikovurdering, vil være 10.000 euro, ca. 75.000 kr.

Ud fra en forventet vækst i dansk akvakultur har Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) vurderet

det årlige antal ansøgninger om indførsel af fremmede arter til ca. 2, mens antal ansøgninger om

flytning af "lokalt fraværende arter" let kan overstige 10, selv om regnbueørred efter kompromisfor-

slaget normalt ikke omfattes af reglerne. DFU vurderer, at ovennævnte skønnede omkostninger un-

der danske forhold vil kunne blive væsentligt højere, ikke mindst p.g.a. miljørisikovurderingens

kompleksitet.

Kravene til oplysninger, der skal indgå i ansøgningen, er efter kompromisforslaget lempet, således

at udarbejdelsen kan forenkles og omkostningerne til fremskaffelse af oplysningerne reduceres.

Imidlertid er kravene til miljørisikovurderingen stort set uændrede. På det foreliggende grundlag er

det ikke muligt nærmere at vurdere omfanget af yderligere omkostninger til beredskabsplaner, ka-

rantæne, særlige indeslutningsforanstaltninger og forebyggende foranstaltninger ved forsøgsudsæt-

ning m.v.

Ud fra Kommissionens vurdering vil erhvervets samlede årlige omkostninger til opfyldelse af kra-

vene udgøre ca. 0,9 mio. kr.

Beskyttelsesniveauet forventes at blive forbedret i relation til fremmede arters mulige virkning på

vandmiljøet.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Akvakultur bemærkede til det oprindelige forslag bl.a., at regnbueørred, som i mere end 100

år har været opdrættet i Danmark helt uden betydende negative konsekvenser, nu ville blive betrag-

tet som en fremmed art. Efter senere kompromisforslag er man tilfreds med, at flere sådanne arter

undtages fra dele af forordningen, men man forstår ikke, at den enkelte medlemsstat skal kunne

indføre omfattende begrænsninger for disse arter ud fra bestemmelserne om miljørisikovurdering.

Dansk Akvakultur vurderede, at forslaget kunne få negativ betydning for akvakulturproduktionen i

Danmark. Man fandt bl.a., at der ville blive krav om, at den enkelte akvakulturbruger ved alle flyt-

ninger (nationalt såvel som internationalt) skulle søge om og opnå en tilladelse, og at dette ville

påføre den enkelte akvakulturbruger store udgifter og et unødigt bureaukrati. I modsætning hertil

fremhævedes, at danske opdrættere havde eksporteret milliarder af regnbueørreder verden rundt

uden nogen form for klager fra de nationale miljømyndigheder.

Dansk Akvakultur fandt, at forslaget ville indebære konkurrenceforvridning, da det enkelte med-

lemsland kunne beslutte strammere regler end andre. Man finder, at miljørisikoen ved akvariefisk er

mindst lige så store som ved "akvakulturdyr", selv om førstnævnte i forslaget udtrykkeligt er undta-

get fra reguleringen.

Dansk Akvakultur fandt endvidere, at forslagets bestemmelser om dokumentationskrav ved ansøg-

ninger var så omfattende, at det virkede urealistisk, at den enkelte akvakulturbruger skulle være i

stand til at opfylde dem. Man opfordrede til overvejelser om, hvorvidt alle kravene var strengt nød-

vendige, og om nogle af de forbundne udgifter kunne afholdes af myndighederne på nationalt eller

fælleseuropæisk plan.

Dansk Akvakultur opfordrede til, at der afsattes mere tid til at vurdere konsekvenserne og foreslå

ændringer i forslaget. Endvidere opfordrede man Kommissionen til at rette henvendelse til den fæl-

les europæiske organisation af fiskeopdrættere (FEAP), som kunne indgå konstruktivt i det fortsatte

arbejde med udarbejdelsen af forordningsforslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er enig i, at der er behov for at vurdere og begrænse fremmede og lokalt fraværende arters

mulige virkning på vandmiljøet og på denne måde bidrage til en bæredygtig udvikling af akvakul-

tursektoren. Danmark finder, at nye regler bør være enkle, let overskuelige og ikke urimeligt beko-

stelige, hverken for ansøgere eller myndigheder.

Forventninger til andre landes generelle holdning

Der er generel enighed om forslagets formål, og de fleste lande forventes at tilslutte sig det seneste

kompromisforslag, evt. med enkelte ændringer.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: En strategi for bæredygtig udvikling

af europæisk akvakultur, KOM (2002) 511, blev forelagt Folketingets Europaudvalg 20. januar

2003 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.-28. januar 2003, jf. aktuelt notat af 16. ja-

nuar 2003.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forbud mod markeds-

føring og indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af skind fra hunde og katte

samt produkter, hvori sådanne skind indgår

KOM (2006) 684

Der henvises til særskilt notat fra Justitsministeriet.