Europaudvalget 2006-07
2777 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt
341295_0001.png
Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
15. januar 2007
Dyrevelfærdskontoret
2006-5410-0041
CAG40720
Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. januar 2007.
Vedrørende: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forbud mod mar-
kedsføring og indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af skind fra hunde og
katte samt produkter, hvori sådanne skind indgår (KOM (2006) 684 ende-
lig)
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har den 20. november 2006 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om forbud mod markedsføring og indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af skind
fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne skind indgår. Forordningen vil bl.a. indebæ-
re, at der indføres et generelt forbud mod import af hunde- og katteskind på fællesskabsplan.
Et initiativ, som bl.a. Danmark flere gange har opfordret Kommissionen til at fremsætte. For-
ordningsforslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
29. januar 2007 med henblik på præsentation og politisk drøftelse. Det bemærkes, at det er
første gang, at forordningsforslagets indhold skal drøftes blandt EU’s landbrugsministre. For-
ordningsforslaget forventes at blive behandlet politisk igen på rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 7.-8. maj 2007, hvor det tyske formandskab har sat forslaget på den foreløbige dagsorden
til vedtagelse.
1. Baggrund
I år 2002 var der bl.a. i Danmark stor debat om anvendelsen af hunde og katte i forbindelse
med pelsproduktion. Debatten var især affødt af beretninger i tv og fra dyreværnsorganisatio-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon: 33 92 33 40
Telefax: 33 93 35 10
E-post: [email protected]
Internet: http://www.jm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ner om, hvordan hunde og katte i visse asiatiske lande holdes og aflives under dyrevelfærds-
mæssigt særdeles kritisable forhold, hvorefter skindene anvendes i forbindelse med pelspro-
duktion. Det blev anført, at skind fra denne produktion også blev afsat i Danmark og andre
europæiske lande, og at skindprodukterne ofte blev solgt uden eller under vildledende artsbe-
tegnelser. Beretningerne medførte fra forskellig side meget kraftige reaktioner.
Justitsministeren modtog bl.a. henvendelser fra medlemmer fra Folketinget og Europa-
Parlamentet, dyreværnsorganisationer og private med anmodning om, at der blev gennemført
et importforbud mod hunde- og katteskind. På den baggrund fremsatte justitsministeren den
27. marts 2003 et lovforslag om forbud mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt
handel med skind og skindprodukter fra hunde og katte (L 201).
Efter vedtagelsen af loven (lov nr. 390 af 28. maj 2003 om forbud mod erhvervsmæssig ind-
førsel og produktion af samt handel med skind og skindprodukter fra hunde og katte) har
Danmark på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. november 2003 rejst spørgsmålet om an-
vendelse af hunde og katte i forbindelse med pelsproduktion.
Kommissionen henviste ved denne lejlighed til, hvad den tidligere på et rådsmøde og i et brev
til Danmark havde tilkendegivet. Efter Kommissionens opfattelse var der således ikke på om-
rådet for sundhed og forbrugerbeskyttelse hjemmel til på EU-plan at indføre et importforbud,
ligesom et importforbud ville være i strid med gældende regler på handelsområdet. Kommissi-
onen havde endvidere noteret sig, at bl.a. Danmark havde indført et nationalt importforbud,
hvilket Kommissionen også tidligere i bl.a. brevet til Danmark havde anbefalet som den bedste
løsning. Kommissionen lovede dog – efter anmodning fra det daværende italienske formand-
skab – at vende tilbage med en vurdering af mulighederne for et importforbud på EU-plan.
Herudover har Sverige med støtte fra Danmark, Tyskland, Frankrig og Luxembourg rejst
spørgsmålet på ny i forbindelse med rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2005.
Kommissionen understregede ved denne lejlighed, at der både er tale om et dyreværnsproblem
og et forbrugerbeskyttelsesproblem. Ud over at produktionsmetoderne medfører lidelser for
dyrene, er det et problem, at forbrugere ikke altid kan være sikre på, at den pels eller det
skind, som de køber, ikke stammer fra en kat eller en hund. Kommissionen var på den bag-
grund indstillet på igen at undersøge, hvorvidt det er muligt at finde et retsgrundlag for et initi-
ativ på området. Kommissionen opfordrede endvidere medlemslandene til at indføre nationale
forbud, ligesom de lande, der allerede havde et forbud, blev opfordret til at fremsende infor-
mationer om bl.a. kontrolprocedurer til Kommissionen. Endelig anførte Kommissionen, at man
-
2
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
snart ville informere om resultatet af Kommissionens juridiske tjenestes overvejelser om rets-
grundlaget og om Kommissionens overvejelser om andre specifikke tiltag.
På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2006 præsenterede Kommissionen en hand-
lingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010) for medlemslandene. Handlingspla-
nen indeholder en nærmere redegørelse for Kommissionens politiske målsætninger på dyrevel-
færdsområdet i de kommende år. Herudover indeholder handlingsplanen en oversigt over de
konkrete initiativer, som Kommissionen agter at fremlægge til opfyldelse af handlingsplanens
politiske målsætninger.
Det fremgår i den forbindelse, at et af de konkrete initiativer, som Kommissionen agter at
fremlægge i løbet af 2006, er et ”forslag til foranstaltning som svar på befolkningens holdning
til handelen med katte- og hundeskind og produkter heraf”.
Kommissionen har på den baggrund den 20. november 2006 fremsat et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om forbud mod markedsføring og indførsel i og udførsel
fra Fællesskabet af skind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne skind indgår.
2. Hjemmelsgrundlag
Forordningsforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæi-
ske Fællesskab, herunder særligt artikel 95 om det indre marked og artikel 133 om den fælles
handelspolitik. Forslaget vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med
den fælles beslutningsprocedure.
3. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet anført, at formålet med forordningsfor-
slaget er at harmonisere retsforskrifter om handelen med skind og skindprodukter fra hunde og
katte. En sådan harmonisering er ifølge Kommissionen nødvendig for at undgå hindringer på
markedet for skind fra pelsdyr i Fællesskabet. Dette mål kan kun nås med foranstaltninger på
fællesskabsplan. Nationale foranstaltninger, herunder generelle forbud, som pr. definition kun
kan håndhæves i dele af det indre marked, har vist sig at være ineffektive og fører til en op-
splitning af markedet for skind. Kommissionen lægger endvidere vægt på, at medlemslandene
har tilkendegivet, at det er nødvendigt med et forbud på fællesskabsplan mod handel med skind
fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne skind indgår, fordi nationale forbud ikke er
lige så effektive. Dette gælder også de medlemslande, der allerede har indført et nationalt for-
-
3
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
341295_0004.png
bud. Efter Kommissionens opfattelse er forordningsforslaget derfor i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Regeringen finder, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da et forbud på EU-plan efter
regeringens opfattelse vil have langt større effekt end rent nationale forbud. Baggrunden herfor
er bl.a., at told- og skattemyndighederne i f.eks. Danmark efter de almindelige regler herom
foretager kontrol af varer, der kommer til Danmark fra tredjelande. En tilsvarende kontrol
foretages i sagens natur ikke, når der er tale om indførsel til Danmark fra et andet EU-land.
4. Formål og indhold
Forordningsforslaget har ifølge Kommissionens
ledsagende bemærkninger til forslaget
til for-
mål at forbyde markedsføring, indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af skind fra hunde og
katte og skindprodukter, hvori sådanne skind indgår. Forbuddet skal erstatte de forskellige
foranstaltninger, der er indført i en række medlemslande til gennemførelse af forbuddet mod
produktion af og/eller handel med skind fra hunde og katte, og tager sigte på at forhindre for-
styrrelser i det indre markeds funktion for at sikre de frie varebevægelser for skind og skind-
produkter i almindelighed. Bestemmelserne i forordningsforslaget skal tillige sikre, at skind fra
hunde og katte samt produkter, hvori sådanne skind indgår (de bruges bl.a. som pynt på be-
klædning og legetøj), og som er fremstillet uden for Fællesskabet, ikke kan indføres i eller
udføres fra Fællesskabet.
I overensstemmelse hermed fastslås det i forslagets artikel 1, at markedsføring og indførsel i
eller udførsel fra Fællesskabet af skind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne skind
indgår, er forbudt.
Ved ”hund” forstås ifølge forslagets artikel 2 dyr af arten canis familiaris, og ved ”kat” forstås
ifølge samme bestemmelse dyr af arten felis catus.
Efter forslagets artikel 3 skal medlemslandene hvert år senest ved udgangen af marts måned
underrette Kommissionen om, hvilke analysemetoder de anvender til at identificere, hvilken art
skindet stammer fra.
Forslagets artikel 4 indeholder en hjemmel til – i overensstemmelse med den i forslagets artikel
5 beskrevne forskriftprocedure – efterfølgende at vedtage bestemmelser om anvendelsen af
analysemetoder til at identificere, hvilken art skindet stammer fra. Der kan endvidere vedtages
bestemmelser, der fraviger de i artikel 1 omhandlede forbud, hvis hunde- og katteskindene
-
4
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
341295_0005.png
eller de produkter, hvori disse skind indgår, er mærket som stammende fra hunde eller katte,
der ikke er blevet opdrættet eller aflivet til skindproduktion, eller er personlige effekter eller
løsøre, der indføres i eller udføres fra Fællesskabet.
Forslagets artikel 6 forpligter medlemslandene til nationalt at fastsætte sanktioner for overtræ-
delse af forordningen. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen
og have afskrækkende virkning.
Endelig foreslås det i forslagets artikel 7, at forordningen skal anvendes fra den 1. januar
2008.
5. Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget foreligger endnu ikke.
6. Gældende dansk ret
I Danmark har man gennemført et indførselsforbud på nationalt plan (lov nr. 390 af 28. maj
2003 om forbud mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind og
skindprodukter fra hunde og katte). Loven trådte i kraft 1. oktober 2003.
Efter lovens § 1, stk. 1, er erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind,
herunder pelsskind, fra hunde (Canis
familiaris)
og katte (Felis
catus)
samt produkter, hvori
sådanne skind indgår, forbudt.
Forbuddet omfatter skind fra hunde og katte uanset race. Dyrets artsbetegnelse er afgørende.
Det er således uden betydning, om der er tale om kæledyr eller herreløse hunde og katte. Det
er endvidere uden betydning, om skindet stammer fra dyr, som er opdrættet med henblik på
pelsproduktion, ligesom der ikke sondres mellem, om dyret er afgået ved en naturlig død eller
er blevet aflivet. Forbuddet omfatter de nævnte skind og produkter, hvori sådanne skind ind-
går. Det er således uden betydning, om der er tale om hele skind eller stykker af skind, om
skindene er rå eller forarbejdede, og om de er besat med hår (pelsskind). Produkter, hvori så-
danne skind indgår, omfatter også varer med selv små skinddetaljer, f.eks. som besætning på
beklædningsgenstande, nøgleringe og legetøjsfigurer.
Der er alene tale om indførsel, hvis varerne bringes ind i landet, hvorimod transport inden for
rigets grænser, herunder fra Grønland til Danmark, ikke er omfattet. Loven berører således
-
5
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ikke mulighederne for at medtage f.eks. produkter, hvori der indgår skind fra grønlandske
slædehunde, fra Grønland til Danmark. Det er derimod forbudt erhvervsmæssigt at afsætte
sådanne varer i Danmark.
Produktion af de nævnte skind og produkter omfatter opdræt, hold og aflivning af hunde og
katte, når formålet er erhvervsmæssig pelsproduktion. Herudover er bl.a. den videre forar-
bejdning af hunde- og katteskind og endelig fremstilling af produkter, hvori sådanne skind ind-
går, omfattet. Handel med de nævnte skind og produkter omfatter såvel salg som køb og bytte.
Kun den erhvervsmæssige indførsel, produktion og handel er omfattet. Private vil således lov-
ligt kunne f.eks. indføre og forarbejde de nævnte skind og produkter. Om en indførsel m.v.
må anses for erhvervsmæssig, må bero på en samlet vurdering. Der kan heri bl.a. indgå, om
der er tilsigtet en fortjeneste, ligesom der kan lægges vægt på, hvilket omfang virksomheden
har, og om den i øvrigt har en mere systematisk karakter. Der vil kunne foreligge et er-
hvervsmæssigt forhold, selv om der ikke er tale om den pågældendes hovederhverv. Det kan
f.eks. efter omstændighederne være tilfældet, hvis en person under ferieophold i udlandet ind-
køber partier af skind med henblik på videresalg med fortjeneste i Danmark.
Det bemærkes, at Justitsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget overvejede,
om også privatpersoners indførsel m.v. burde være omfattet. Justitsministeriet nåede dog frem
til, at en række forhold taler for at begrænse forbuddet til erhvervsforhold.
Det kan således være særdeles vanskeligt for personer uden særligt sagkundskab at vurdere,
om et skind stammer fra en hund eller kat eller et andet dyr. Det har i den forbindelse været
anført, at hunde- og katteskindsprodukter ofte sælges uden tydelig angivelse af, hvilket dyr
skindet stammer fra. Da det formentlig forekommer mange mennesker fremmed at købe skind-
produkter af hund og kat, er der et incitament for mindre seriøse forhandlere til ikke at oplyse
mulige købere om artsoprindelsen.
Efter Justitsministeriets opfattelse burde pligten til agtpågivenhed med hensyn til, om et skind
stammer fra hund eller kat, primært påhvile importører og forhandlere af skindprodukter, som
i højere grad har mulighed for at stille krav til producenter og leverandører om fornøden do-
kumentation.
Det kunne endvidere efter Justitsministeriets opfattelse anføres, at det primære sigte med et
generelt forbud mod hunde- og katteskind må være at regulere de varer, der findes på det dan-
ske marked. Et forbud, der også omfatter privates indførsel og produktion af og handel med
-
6
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hunde- og katteskind ville derimod berøre spørgsmål, som i mindre grad er egnet til en lovgiv-
ningsmæssig regulering. Det gjaldt efter Justitsministeriets opfattelse ikke mindst anvendelsen
af skind fra egne kæledyr. Der sker således, at private ønsker at udstoppe et dødt kæledyr eller
på anden måde bevare skindet herfra. Efter Justitsministeriets opfattelse faldt en sådan anven-
delse uden for rammerne af de hensyn, som lovforslaget tilsigtede at varetage.
Hertil kom spørgsmålet om produkter indeholdende hunde- og katteskind, som private – be-
vidst eller uforvarende – fuldt ud lovligt måtte have erhvervet efter de gældende regler. Det
ville være vanskeligt at etablere hensigtsmæssige overgangsregler, der f.eks. gør det muligt at
medtage sådanne produkter på ferie i udlandet og herefter genindføre dem.
Efter lovens § 1, stk. 2, bemyndiges justitsministeren til konkret eller ved at fastsætte nærmere
regler herom at meddele undtagelser fra forbuddet.
Baggrunden herfor er, at der kan tænkes anvendelser af skind fra hunde og katte, hvor de hen-
syn, der ligger til grund for loven, ikke fuldt ud gør sig gældende eller må vige for andre hen-
syn. Konservatorer bliver således fra tid til anden anmodet om at udstoppe en hund eller en kat
for en privatperson. Sådanne anvendelser falder uden for rammerne af de hensyn, som loven
tilsigter at varetage. På samme måde bør det ikke være udelukket for f.eks. en hundekennel
eller et museum at erhverve et udstoppet dyr eller lignende til udsmykning eller udstilling. Der
kan også være andre anvendelser af hunde- og katteskind, eksempelvis i forbindelse med er-
hvervsmæssig forskning, der ikke bør være udelukket.
Endelig fremgår det af lovens forarbejder, at bestemmelsen også – som et alternativ til en
egentlig overgangsordning – er tiltænkt at skulle finde anvendelse i forhold til erhvervsdri-
vende der måtte have indrettet sig i tillid til de hidtil gældende regler. Der tænkes her f.eks.
på tilfælde, hvor erhvervsdrivende før lovens ikrafttræden ligger inde med eller har indgået
aftale om erhvervelse af skindprodukter m.v., som i kraft af loven bliver ulovlige.
Overtrædelse af loven straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, jf. lovens § 2, stk. 1. Straffen kan dog under skærpende omstændigheder stige til
fængsel indtil 4 måneder, jf. lovens § 2, stk. 2.
-
7
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget vedtages, vil forordningen være umiddelbart gældende i dansk ret, og den gæl-
dende danske lovgivning på området (lov nr. 390 af 28. maj 2003 om forbud mod erhvervs-
mæssig indførsel og produktion af samt handel med skind og skindprodukter fra hunde og kat-
te) vil ikke længere kunne opretholdes.
7.2. Statsfinansielle konsekvenser
Forordningsforslaget vil have visse begrænsede konsekvenser for staten i forbindelse med
navnlig politiets håndhævelse af loven. Henset til, at antallet af sager må forventes at være
beskedent sammenholdt med politiets samlede antal sager, vil de opgaver, der følger af forord-
ningsforslaget, imidlertid kunne varetages inden for politiets nuværende bevillingsmæssige
rammer. Forordningsforslaget skønnes således på nuværende tidspunkt samlet set at medføre
ingen eller meget begrænsede merudgifter for det offentlige.
7.3. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forordningsforslaget skønnes på nuværende tidspunkt ikke at have økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet af betydning. Forordningsforslaget har ingen miljø-
mæssige konsekvenser.
8. Høring
Forordningsforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Alle Dyrs Ret, Anima, Amts-
rådsforeningen, Brancheforeningen Fokus på Dyr, Buntmagerlauget i Danmark, Danmarks
Civile Hundeførerforening, Danmarks JordbrugsForskning (Forskningscenter Foulum), Dan-
marks Jægerforbund, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Breton Klub, Dansk Hundere-
gister, Dansk Industri, Dansk Jagthunde Udvalg, Dansk Kennel Klub, Dansk Pelsdyravlerfor-
ening, Dansk Pelsgrossistforening, Dansk Racehunde Union, Dansk Ruhår Klub, Dansk Vizla
Klub, Dansk Zoologisk Konservatorforening, Dansk Hundeejeres Landsforening, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Hundeforening, Den Kgl. Vete-
rinær- og Landbohøjskole (KVL), Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, Dom-
merfuldmægtigforeningen, Dyrefondet, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsforeningen Freja, Dy-
reværnsrådet, Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsudvalg (DoSu), Forbrugerrådet, For-
-
8
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eningen af Offentlige Anklagere, Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagt-
hunde i Danmark, Færøernes Landsstyre, Fødevarestyrelsen, Grønlands Hjemmestyre, HTS-A
Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, HTS-I Interesseorganisationen, Inges Kattehjem,
Klubben for Field Trial Spaniels, Kommunernes Landsforening, Korthaarklubben, Landbrugs-
raadet, Miljøministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri, Naturhistorisk Museum, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvo-
katen, Rigspolitichefen, Scandinavian Cat Protection Society, Fagligt Fælles Forbund 3F,
Vildtforvaltningsrådet, WSPA, Zoologisk Institut, Zoologisk Museum København og Økono-
mi- og Erhvervsministeriet.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Dansk Hunderegister, Dansk
Kennel Klub, Dansk Pelsdyravlerforening (tillige på vegne af Dansk Pelsgrossistforening),
Dansk Ruhår Klub, Den Danske Dyrlægeforening, Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære
Sundhedsråd, Dommerfuldmægtigforeningen, Dyrenes Beskyttelse, Fagligt Fælles Forbund
3F, Forbrugerrådet, Fødevarestyrelsen, Grønlands Hjemmestyre, HTS-A Arbejdsgiver- og
Erhvervsorganisationen, Inges Kattehjem og Rigsadvokaten.
Advokatrådet, Dansk Hunderegister, Den Danske Dyrlægeforening, Det Veterinære
Sundhedsråd, Dommerfuldmægtigforeningen, Dyrenes Beskyttelse, Fagligt Fælles For-
bund 3F, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen
og
Rigsadvokaten
har ikke haft
bemærkninger til forslaget.
Forbrugerrådet
har oplyst, at rådet af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed for at for-
holde sig forslaget. Forbrugerrådet kan derfor ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller
for at gøre det modsatte.
Inges Kattehjem
er tilfredse med forslaget.
Dansk Ruhår Klub
støtter forslaget. Efter foreningens opfattelse bør det dog ikke være muligt
generelt at markedsføre skind fra hunde og katte, når de stammer fra dyr, der ikke er avlet
eller aflivet med henblik på skindproduktion. I sådanne tilfælde bør der i stedet gives mulighed
for dispensation fra forbuddet mod markedsføring på baggrund af en skriftlig ansøgning og
behørig dokumentation.
Dansk Kennel Klub
oplyser, at foreningen har troet, at forordningsforslaget ville videreføre
det gældende danske forbud mod handel med skind fra hunde og katte. Foreningen er imidler-
tid efterfølgende kommet i tvivl om, hvorvidt dette er tilfældet. Foreningen anfører i den for-
-
9
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bindelse, at selv om man kan ræsonnere, at der ikke kan sælges skind og skindprodukter, hvis
de ikke har kunnet indføres i EU, så forudser foreningen betydelige problemer med at ”trevle
sagerne op”, hvis man ikke også har mulighed for at gøre et strafansvar gældende over for
sælgeren af varerne. Dette forhold må forudses at vanskeliggøre kontrolopgaven – med forven-
telig mindre målopfyldelse til følge. Foreningen finder endvidere, at når man tillige foreslår to
undtagelsesbestemmelser til det generelle forbud, så afsvækkes kontrolmulighederne i et om-
fang, som kan risikere at gøre forordningen til en ren ”narresut” over for forbrugerne. For-
eningen er derfor af den klare opfattelse, at de to undtagelsesmuligheder bør udgå af forslaget.
Det Dyreetiske Råd
henviser til rådets høringssvar over Justitsministeriets lovforslag (L 201)
om forbud mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind og skind-
produkter fra hunde og katte. Her påpegede rådet bl.a. det problematiske i at give visse dyre-
arter særlig status med henvisning til disse arters tilknytning til mennesker. Selv om der i rådet
kan herske uenighed om, hvordan hensyn til dyrevelfærd og overvejelser omkring formålet
med brugen af dyr skal vægtes, er der dog fuld enighed om, at det er disse hensyn og ikke
spørgsmålet om dyreartens status, tilknytning til mennesker, dyrenes appellerende udseende
eller lignende, der bør være grundlag for lovgivning. I sit tidligere høringssvar anførte rådet
også, at produktionen af hunde- og katteskind, således som denne er gengivet i medierne, fore-
går på en helt uacceptabel måde. Rådet erklærede derfor sin støtte – helt generelt – til bestræ-
belser for at sikre, at produktionen af animalske produkter, som kan købes i danske butikker,
sker på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, hvad enten produktionen foregår i Danmark
eller i udlandet. Rådet kan endvidere støtte, at sådanne initiativer tages på EU-niveau. Endelig
pegede rådet i sit tidligere høringssvar på problemet med manglende gennemskuelighed for
forbrugere, der køber produkter af skind eller hvor skind indgår. Rådet hilser derfor initiativet
til centralt at samle oplysninger om, hvordan skindets oprindelse kan fastslås, velkomment.
Dansk Pelsdyravlerforening (tillige på vegne af Dansk Pelsgrossistforening)
oplyser, at de
to foreninger ikke vil blive berørt af forslaget, da hverken Dansk Pelsgrossistforening eller
Dansk Pelsdyravlerforening – herunder auktionsselskabet Kopenhagen Fur - producerer, mar-
kedsfører, indfører eller handler med hunde- og katteskind, eller produkter, hvori sådanne
skind indgår. De to foreninger finder det imidlertid positivt, at EU fremsætter forslag til har-
moniserede regler på området. Forskellige nationale foranstaltninger vedrørende skind fra
hunde og katte kan hæmme handelen med skind i almindelighed som følge af forskellige han-
delsvilkår og mærkningskrav for pelsgrossister m.v. Harmoniserede regler vil således ifølge de
to foreninger fjerne disse usikkerheder på markedet. Det er endvidere efter de to foreningers
opfattelse glædeligt, at der ikke foreslås indført et generelt mærkningskrav med hensyn til
pelsprodukter, idet dette ville medføre en uforholdsmæssig økonomisk byrde for pelsbranchen.
-
10
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Grønlands Hjemmestyre
oplyser, at der i Grønland ikke avles hunde med henblik på pelspro-
duktion. Det er dog visse steder brugt, at man anvender pels fra slædehunde, som aflives af
anden årsag. Disse skind eksporteres ikke ud af Grønland. Dette gælder i særdeleshed siden
Danmark i 2003 forbød erhvervsmæssig import af hunde- og katteskind, men skyldes også, at
det traditionelt drejer sig om så lille et antal, at det ikke er kommercielt interessant. Hunde-
skind anvendes som nævnt af og til af private husflidskunstnere og små systuer til f.eks. kant-
ning af vanter, besætning, kraver m.m., og som sådan sælges det af og til som unika til turister
i Grønland. Disse turister bør ifølge hjemmestyret kunne tage deres lovligt indkøbte varer med
ind i EU. Grønlands Hjemmestyre opfordrer derfor til, at forordningsforslaget i lighed med
den gældende danske lov kun kommer til at omfatte erhvervsmæssig import, og ikke udvides
til at omfatte privat indførsel.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser initiativet fra Kommissionen velkomment og er overordnet set positiv over
for forordningsforslaget.
I Danmark har man gennemført et indførselsforbud på nationalt plan (lov nr. 390 af 28. maj
2003 om forbud mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind og
skindprodukter fra hunde og katte). Loven trådte i kraft 1. oktober 2003.
Det er imidlertid fortsat opfattelsen fra dansk side, at et forbud på EU-plan mod erhvervsmæs-
sig indførsel og produktion af samt handel med skind og skindprodukter fra hunde og katte vil
være at foretrække.
Baggrunden herfor er bl.a., at told- og skattemyndighederne i f.eks. Danmark efter de almin-
delige regler herom foretager kontrol af varer, der kommer til Danmark fra tredjelande. En
tilsvarende kontrol foretages i sagens natur ikke, når der er tale om indførsel til Danmark fra et
andet EU-land.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forordningsforslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. januar
2007 med henblik på præsentation og efterfølgende politisk drøftelse.
Det forventes, at medlemslandene i den forbindelse generelt vil hilse initiativet fra Kommissio-
nen velkomment. Medlemslandene holdning til forslagets enkelte dele kendes endnu ikke.
-
11
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forordningsforslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
-
12
-