PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2782 – transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

1. februar 2007

J.nr.

Ref. PEN/SVF

Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den

15. februar 2007

1. En energipolitik for Europa

Kommissionens meddelelse: En Energipolitik For Europa (Den Strate-

giske Energiredegørelse)

KOM (2007)1

Kommissionens meddelelse: ”Roadmap” for vedvarende energi.

KOM(2006)848

Kommissionens meddelelse: Fremskridtsrapport for Biobrændstof.

KOM(2006)845

Kommissionens meddelelse: Fremskridtsrapport for vedvarende energi

KOM(2006)849

Kommissionens meddelelse: Perspektiver for det indre marked for el og

gas

KOM(2006)841

Kommissionens meddelelse: Sektorundersøgelse af el- og gasmarkeder-

KOM(2006)851

Kommissionens meddelelse: Prioriteret plan for sammenkoblinger af

Medlemsstaternes el- og gasnetværk

KOM(2006)846

Kommissionens meddelelse: Bæredygtig elproduktion baseret på fossile

brændsler

KOM(2006)843

Kommissionens meddelelse: Mod en europæisk energiteknologisk plan

KOM(2006)847



præsentation af Kommissionens Energipakke

politisk debat

Råds-/formandskabskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Resumé

På forårsmødet i Det Europæiske Råd 2006 bad stats- og regeringscheferne Kommissionen

om et oplæg til en samlet energipolitik for Europa. Kommissionens svar herpå er den strate-

giske energiredegørelse ”En Energipolitik For Europa” af 10. januar 2007.

Udgangspunktet for energipolitikken er tredobbelt: Det er nødvendigt at bekæmpe klimaæn-

dringerne, fremme beskæftigelse og vækst og begrænse EU’s afhængighed af import af olie og

gas. Den strategiske energiredegørelse omfatter en 10-punkts handlingsplan. I den samlede

pakke indgår en række redegørelser fra Kommissionen, bl.a.



en køreplan og andre initiativer til fremme af vedvarende energi, herunder en status

for biobrændstof til transportformål



en rapport om medlemsstaternes gennemførelse af det indre marked for el og gas,

ledsaget af en undersøgelse af konkurrenceforholdene inden for de to sektorer,



en plan for prioriterede sammenkoblinger mellem medlemsstaternes el- og gasnet



et forslag til fremme af produktionen af ”low carbon” energi på basis af fossile

brændsler med anvendelse af CO2-opsamling og –lagring,



en analyse af situationen for a-kraft i Europa med forslag der sigter på fremme af

sikkerheden,



et udkast til en fremtidig energistrategisk teknologiplan.

På det ekstraordinære rådsmøde (energi) 15. februar 2007 vil der være en politisk drøftelse

af Den strategiske Energiredegørelse. Dette rådsmøde er indkaldt for at give energiministre-

ne mulighed for at sende et budskab til forårstopmødet i Det Europæiske Råd den 8.-9. marts

2007 enten i form af rådskonklusioner eller, hvis dette ikke er muligt på grund af den korte

frist, formandskabskonklusioner. Disse konklusioner vil sammen med rådskonklusionerne fra

rådsmødet (energi) 21. november 2006 om Kommissionens handlingsplan for energieffektivi-

tet udgøre oplægget til forårstopmødet for så vidt angår energi.

2. Baggrund

Energiforsyning og –forbrug er igennem de senere år rykket højere op på den europæiske

dagsorden. Klimaændringerne, de internationale olieprisers voldsomme forøgelse og EU’s

sårbarhed ikke mindst, når det gælder forsyningen med naturgas, hvor afhængigheden af gas-

leverancerne fra Rusland har været i fokus.

Kommissionen fremlagde i marts 2006 en Grønbog om en Europæisk Energistrategi. Grønbo-

gen opstiller en række overordnede målsætninger for en mere integreret og koordineret ener-

gistrategi for EU og indeholder en række prioriterede indsatsområder. Det Europæiske Råd

anmodede på forårstopmødet den 22. – 23. marts 2006 Kommissionen om at udarbejde et

oplæg til en europæisk energipolitik med henblik på vedtagelse på forårstopmødet i 2007 i

form af en såkaldt ”Prioriteret Energihandlingsplan”.

Som led i den danske opfølgning på forårstopmødet 2006 blev der i oktober 2006 udarbejdet

et dansk EU-indspil til en samlet energipolitik for Europa, som blev støttet af bred kreds af

Folketingets partier.

Hovedelementerne i det danske EU-indspil er:

Side 2/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



20 – 25 pct. Af energiforbruget i EU skal komme fra vedvarende energikilder i 2025.

Danmark foretrækker bindende målsætninger. I dag udgør vedvarende energi 6 pct. I

EU.

Alle 25 EU-lande skal forpligte sig til bindende mål om energieffektiviseringer på

1,15 pct. Årligt.

Der skal indføres normer for energieffektivitet for en lang række produkter.

Biler skal køre længere på literen. EU skal gennem aftaler med bilindustrien og ny

lovgivning fastsætte forpligtende krav til nye person- og varebilers energieffektivitet.

Danmark foreslår en fordobling af midlerne til forskning og udvikling i energibespa-

rende teknologier og vedvarende energi.

Det indre marked for el og gas skal styrkes. Reglerne skal strammes op for at øge

konkurrencen, forsyningssikkerheden og sikre stabile energipriser.

Ny plan for udbygning af el- og gasnettene i Europa, så både forsyningssikkerhed og

fri handel forbedres.

EU skal udarbejde plan for en stor udbygning af havvindmølle-parker.

EU bør opbygge fælles gaslagre til krisesituationer.

Alle lande forpligtes til at udarbejde 3-årige energihandlingsplaner, hvor landets bi-

drag fremgår.

Kommissionen fremlagde videre i oktober 2006 – ligeledes efter anmodning fra Det Europæi-

ske Råd i marts 2006 – en handlingsplan for energieffektivisering. Handlingsplanen indehol-

der analyser, potentialevurderinger og mere end 75 forslag til initiativer rettet mod både slut-

forbruget, forsynings- og transportsektoren. Med udgangspunkt i de mange initiativer har

Kommissionen opstillet 10 prioriterede indsatsområder for energieffektivisering.

Rådet (energiministrene) behandlede handlingsplanen om energieffektivisering i november

2006 og vedtog rådskonklusioner herom, som udgør energiministrenes hovedbidrag til forårs-

topmødet for så vidt angår energieffektiviseringspolitikken.

Kommissionen har den 10. januar fremlagt en meget omfattende energipakke. Hoveddoku-

mentet er den Strategiske Energiredegørelse, som er ledsaget af 10 mere udførlige baggrunds-

dokumenter (Meddelelser) inden for de forskellige sektorer af energipolitikken. Den Strategi-

ske Redegørelse vil danne grundlag for den Prioriterede Energihandlingsplan, der forventes

vedtaget af Det Europæiske Råd på mødet den 8.-9. marts 2007.

Kommissionens energipakke skal i første omgang behandles på et ekstraordinært energiråds-

møde den 15. februar 2007 med henblik på at levere et input fra energisiden til forårstopmø-

det. Det er endnu ikke afklaret, hvordan det tyske formandskab vil håndtere Kommissionens

energiudspil – om der fx vil blive satset på vedtagelse af rådskonklusioner, eller om formand-

skabet vil nøjes med formandskabskonklusioner.

Parallelt med energipakken har Kommissionen den 10. januar også fremlagt en Meddelelse

vedrørende EU’s klimapolitik for perioden efter 2012. Klimapolitikken vil blive behandlet på

et miljørådsmøde den 20. februar 2007, hvor der forventes vedtaget rådskonklusioner med

miljøministrenes anbefalinger til forårstopmødet.

Den danske version af energipakken blev fremsendt den 22. januar 2007.

Side 3/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincip

Efter dansk opfattelse kan beslutninger på energiområdet i de enkelte medlemslande få store

konsekvenser med hensyn til forsyningssikkerhed, energipriser og miljøforhold for andre

medlemslande, især på grund af den stigende integration af energimarkederne. Dertil kommer,

at det er rimeligt at der finder en fordeling sted af byrderne ved en udbygning af vedvarende

energi og ved øget energieffektivisering, som led i en indsats for reduktion af drivhusgasemis-

sionerne. Det er derfor relevant at foretage en øget samordning af energipolitikken i EU, idet

man samtidig fastholder princippet om medlemslandenes frie valg af brændselsmiks. I det lys

finder regeringen, at Kommissionens energipakke er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

5. Formål

Ifølge Kommissionens Strategiske Energiredegørelse er udgangspunktet for en fælles europæ-

isk energipolitik:



at bekæmpe klimaforandringer,

at begrænse EU’s sårbarhed over for importafhængighed af olie og gas og

at fremme vækst og jobskabelse og derigennem tilvejebringe sikker energi til forbru-

gerne til en pris de kan betale.

Kommissionen opstiller et nyt mål for klimaområdet, som samtidig skal udgøre et strategisk

mål for energipolitikken (se nedenfor). Kommissionen argumenterer for, at opnåelsen af det

strategiske energimål vil medføre, at Europa vil blive ændret til en stærkt energieffektiv og

CO2-fattig energiøkonomi, der katalyserer

en ny industriel revolution,

som accelererer en

overgang til vækst med lave CO2-emissioner og som over en årrække dramatisk vil øge

mængden af lokalt produceret energi med lave udledninger. Kommissionen fremhæver at ud-

fordringen er at gennemføre dette på en måde, der maksimerer de potentielle gevinster mht.

konkurrencedygtighed og begrænser de potentielle omkostninger.

Kommissionen fremhæver i Den Strategiske Energiredegørelse, at de mange hidtidige energi-

politiske initiativer på områder som vedvarende energi, biobrændstof, energieffektivitet og det

indre energi marked har givet vigtige resultater, men at der mangler den sammenhæng, som er

nødvendig for at opnå bæredygtighed, energiforsyningssikkerhed og konkurrencekraft. Intet

enkeltelement kan alene give alle svarene, de må ses som et hele. De tiltag som beskrives i

Den Strategiske Redegørelse vil sætte EU på sporet, som fører mod målet: En vidensbaseret

low-carbon energi-økonomi.

Kommissionen konstaterer endvidere, at energi (inklusive transport) står for 80 pct. af alle

drivhusgasudledninger i EU, og derfor er hovedårsagen til klimaforandringer. På den bag-

grund foreslår Kommissionen desuden, at energipolitikken suppleres med et strategisk mål

med basis i klimapolitikken. Den europæiske energipolitik skal således understøtte:



At EU i internationale forhandlinger foreslår, at industrilandenes drivhusgasudlednin-

ger skal reduceres med 30 pct. I 2020 sammenlignet med niveauet i 1990. I tilgift bør

Side 4/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de globale drivhusgasudledninger reduceres med op til 50 pct. I 2050, hvilket indebæ-

rer reduktioner i de industrialiserede landes udledninger på 60-80 pct. I 2050.



En EU forpligtelse til – under alle omstændigheder – at reducere egne udledning af

drivhusgasser med mindst 20 pct. I 2020 sammenlignet med 1990.

Energipolitikkens rolle i forhold til ovennævnte strategiske mål er at ”yde et betydeligt bidrag

til at reducere EU’s drivhusgasudledninger med 20 pct. I 2020.”

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens energipakke, men afgav i decem-

ber 2006 en egen-initiativ betænkning om Kommissionens grønbog fra marts 2006 om udvik-

lingen af EU’s energipolitik. Betænkningen berører hovedparten af de temaer, som indgår i

Kommissionens energipakke.

Unbundling

Betænkningen indeholder et indledende punkt (punkt 3), som opsummerer EP’s anbefalinger

til forårstopmødet. Heri foreslås fuld ejermæssig unbundling. Samtidig fastslås i betænknin-

gens hovedafsnit om det indre energimarked (punkt 97), at fuld ejermæssig unbundling først

skal overvejes, hvis mekanismer i den gældende lovgivning viser sig utilstrækkelige i praksis.

Regulering

Parlamentet foreslår en markant forøgelse af de nationale regulatorers beføjelser. De skal væ-

re fuldstændig uafhængige af regeringer og industrien. En eventuel europæisk regulator bør

først overvejes, efter at de nationale regulatorers ansvarsområder er blevet harmoniseret.

Forsyningssikkerhed

Parlamentet understreger, at diversificering af forsyningsruter, øget brug af indenlandske

energiressourcer samt decentraliseret produktion er vigtige instrumenter til at sikre forsy-

ningssikkerheden. EU’s afhængighed af et begrænset antal energiproducenter og forsynings-

ruter udgør en alvor risiko for stabiliteten og velstanden i EU. Beslutninger om energimiks er

dog samtidig et anliggende for medlemslandene. Kommissionen opfordres til at offentliggøre

månedlige tal om EU’s lagre, import og eksport af olieprodukter.

Energieffektivitet

Parlamentet fastslår, at EU i 2020 bør være den mest energieffektive økonomi i verden, og at

energieffektivitet bør være en horisontal prioritet i alle EU’s politikker. Der foreslås et mål for

energieffektivisering på mindst 20 pct. i 2020. Desuden ønskes lovgivning i forhold til bilin-

dustrien med henblik på at sikre udviklingen af mere energieffektive biler.

Vedvarende energi

Parlamentet foreslår bindende sektormål for vedvarende energi med henblik på, at EU samlet

opnår 25 pct. vedvarende energi i 2025. Der bør desuden udarbejdes en køreplan for at nå 50

pct. vedvarende energi i 2040.

Side 5/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Parlamentet anmoder specifikt Kommissionen om at fremlægge et forslag til direktiv om

varme/køling fra vedvarende energi. Desuden foreslås et obligatorisk certificeringssystem for

biobrændstoffer med henblik på at sikre bæredygtig produktion heraf.

Endelig anmodes Kommissionen om at foreslå optioner med henblik på harmoniserede støtte-

ordninger for vedvarende energi.

Strategisk energiteknologiplan

Parlamentet støtter udarbejdelsen af en strategisk energiteknologiplan. Det understreges, at

Kommissionen fortsat bør støtte forskning i alle energiformer (konventionelle, a-kraft og ved-

varende energi). Brint, brændselsceller og ITER fremhæves som vigtige områder.

Parlamentet lægger op til, at forårstopmødet skal sikre, at EU’s energipolitik understøttes af

en ambitiøs F&U-strategi med tilstrækkelige offentlige midler. Medlemslandene bør øge bud-

gettet for energiforskning, navnlig i forbindelse med midtvejsevalueringen af budgettet for 7.

rammeprogram.

CO2-opsamling og –lagring (CCS)

Parlamentet fremhæver de fossile brændslers vigtige rolle på mellemlangt sigt. I den forbin-

delse peges både på behovet for sikre fortsatte forbedringer af kraftværkernes energieffektivi-

tet og yderligere udvikling af økonomiske (omkostningseffektive) metoder til CCS.

A-kraft

Parlamentet finder, at A-kraft er en del af debatten om EU’s energimiks og, at det bør aner-

kendes, at A-kraft spiller en vigtig rolle i nogle medlemslande i relation til både forsynings-

sikkerhed og klima. Beslutninger vedrørende A-kraft kan dog kun tages på medlemsstatsni-

veau i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Kommissionen opfordres til at undersøge

udviklingen af A-kraft i medlemslandene, herunder foretage vurderinger af fordele og ulem-

per ved denne teknologi.

EU’s eksterne energirelationer

Parlamentet understreger, at en fælles holdning i EU’s eksterne relationer vil forbedre EU’s

forhandlingsposition i forhold til energiproducenter og –forbrugere. Det er vitalt, at EU fortsat

påtager sig globalt lederskab på klimaområdet. Vedvarende energi og energieffektivisering

bør integreres i alle EU’s eksterne relationer.

Herudover fremhæves vigtigheden af ikke kun at sikre tættere samarbejde med Rusland, men

også med andre energieksportører. Betydningen af at sikre diversificerede gasforsyninger via

forsyninger direkte fra producenter i Centralasien understreges også. Parlamentet kræver des-

uden russisk ratifikation af Energichartret og underskrivelse af Transitprotokollen.

Overvågning og monitorering

Parlamentet mener, at det foreslåede ”energi observatorium” (: energidatakontor internt i

Kommissionen) skal bidrage til arbejdet med den strategiske energiredegørelse. Der bør på

regelmæssig basis gennemføres strategiske analyser af de problemer, som EU står overfor på

energiområdet.

Strategisk målsætning

Side 6/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I betænkningen opfordrer Parlamentet EU’s ledere til ved udgangen af 2007 at fastsætte et

bindende 2020 CO2-mål og et vejledende CO2-mål for 2050. Der foreslås et EU-CO2-

reduktionsmål på 30 pct. i 2020. Der henvises desuden til EP-resolutionen fra november 2005

(om Winning the Battle against Global Climate Change”), hvori indgår klimamålsætninger på

30 pct. i 2020 og 60-80 pct. i 2050 for de udviklede lande.

7. Gældende dansk ret og energipakkens konsekvenser herfor

Den Strategiske Energiredegørelse med bilag er ikke en retsakt.

8. Høring

Den Strategiske Energiredegørelse med bilag blev sendt i høring til en bred kreds den 26. ja-

nuar 2007.

9. Gennemgang af de centrale delelementer i energipakken

I den omfangsrige energipakke er Den Strategiske Energiredegørelse det centrale overordne-

de og samlende dokument. Som underlag har Kommissionen fremlagt en række meddelelser

og rapporter om det indre marked for el og gas, udbygning af el- og gasinfrastrukturen i Euro-

pa, vedvarende energi, biobrændstof, kernekraft, bæredygtig anvendelse af fossilt brændsel

(via CO2-opsamling og –lagring) og en skitse til en europæisk energiteknologisk udviklings-

plan.

Alle handlingsorienterede initiativer er resumeret i Den Strategiske Energiredegørelse, som

udover i sig selv at være en sammenfatning også indeholder et konkluderende afsnit med

overskriften ”det videre arbejde”. Dette afsnit, som indeholder 20 punkter, rummer essensen

af Kommissionens forslag og er adresseret til Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet.

Det er forventeligt, at drøftelserne på rådsmødet (energi) den 15. februar 2007 i høj grad vil

komme til at dreje sig om disse 20 punkter, sammen med de af formandskabet foreslåede

konklusioner.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Den Strategiske Energiredegørelse. Elemen-

terne er taget i den rækkefølge, som de optræder i redegørelsen.

9.1. Indre marked for el og gas

Kommissionen vurderer, at bestræbelserne for at skabe et integreret indre energimarked i EU

indtil videre har været en begrænset succes. Selv om der kan spores positive resultater, er

konklusionen på Kommissionens undersøgelser, at der fortsat er behov for en stor indsats for

at frigøre det økonomiske potentiale, der vil følge af en effektiv liberalisering af energisekto-

ren.

Kommissionen mener derfor, at det nu er tid til at overveje mulighederne for at tilskynde til et

videre gennembrud i arbejdet med at skabe et fuldt funktionelt el- og gasmarked. På denne

baggrund foreslår Kommissionen en række konkrete initiativer, hvoraf de væsentligste er:



Med henblik på at øge konkurrencen i markedet agter Kommissionen at undersøge

mulige løsninger, der kan sikre en klar adskillelse af transmissionsnetsaktiviteter og

konkurrenceudsatte aktiviteter (”unbundling”). Kommissionen præsenterer to model-

ler, nemlig 1. Fuld ejermæssig unbundling, der fremhæves som den bedste løsning og

2. ISO (independent system operators), hvor det kommercielle selskab stadig ejer net-

Side 7/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

aktiver, men ikke blander sig i driften. Et sådant system er i kraft i bl.a. Skotland.

Hensigten med dette er at opnå fuld uafhængighed for transmissionssystemoperatører-

ne (TSOer) fra kommercielle dele/integrerede selskaber. Dette skal bl.a. forbedre be-

tingelserne for infrastrukturinvesteringer, forbedre adgangen for nye aktører og der-

med i sidste ende konkurrencen.



Regulatorerne (tilsynsmyndighederne) skal styrkes og det foreslås at de skal have be-

føjelser til at træffe beslutning om alle relevante forhold, det vil sige tredjeparts ad-

gang til nettet, adgang til gaslagre, balancemekanismer, markedsovervågning, alle

grænseoverskridende forhold, forbrugerbeskyttelse, informationsindsamling og sank-

tioner for non-compliance. Formålet er at sikre en bedre overvågning af TSO’erne

samt mere ensartede regler. Det skal desuden sikre regulatorerne en større grad af uaf-

hængighed fra både politikere, TSO’ere og vertikalt integrerede selskaber.

Kommissionen ønsker endvidere at forstærke samarbejdet mellem de nationale regula-

torer. Samarbejdet mellem regulatorerne vil blive formaliseret, og regulatorerne vil

blive givet de nødvendige kompetencer til at sikre en uhindret handlen over lande-

grænser. En ny regulatorfunktion på fællesskabsniveau, der særligt skal tage sig af at

få den grænseoverskridende handel til at fungere i praksis, vil blive etableret. Formålet

er at forbedre mulighederne for tværnational transport og dermed skabe bedre betin-

gelser for udviklingen af et indre marked for el og gas, hvor europæiske hensyn træder

foran nationale.

Kommissionen vil tillige introducere bindende retningslinier for harmonisering og of-

fentliggørelse af markedsrelevant information for at øge gennemsigtigheden i marke-

det.



9.2. Infrastruktur

Kommissionen præsenterer i sin plan for infrastrukturprojekter følgende 5 initiativer til at

fremme etablering af vigtig infrastruktur i el- og gassystemerne:



identifikation af de vigtigste infrastrukturprojekter, der har vanskeligt ved at blive rea-

liseret og der skal tilvejebringes politisk opbakning over hele Europa til at få udfyldt

hullerne;

udpegning af europæiske koordinatorer som skal sætte gang i de fire højest prioritere-

de konkrete projekter (højspændingsforbindelsen mellem Tyskland, Polen og Litauen,

forbindelser til havvindmølleparker i Nordeuropa, elforbindelser mellem Frankrig og

Spanien samt Nabucco-rørledningen, der skal føre gas fra Det Kaspiske Hav til Cen-

traleuropa);

strømlining af godkendelsesprocedurer for ny infrastruktur, inkl. aftale om en højst

femårig periode til gennemførelse af planlægning og godkendelse af projekter;

behovet for øgede tilskud til finansiering af de transeuropæiske energinet skal under-

søges, særlig for at gøre det lettere at integrere vedvarende el i forsyningsnettet; og

der skal oprettes en ny EF-mekanisme og -struktur for transmissionssystemoperatører

med ansvar for samordnet netplanlægning;



Side 8/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.3. Energieffektivisering

Kommissionen fastslår, at energieffektivisering er det element i en hvilken som helst europæ-

isk energipolitik, som på den mest umiddelbare måde påvirker EU’s borgere. Energieffektivi-

sering kan yde det afgørende bidrag til opnåelse af bæredygtighed, konkurrencekraft og ener-

giforsyningssikkerhed. På den baggrund anmoder Kommissionen Det Europæiske Råd og

Europa-Parlamentet om at godkende en målsætning om at reducere energiforbruget med 20 %

i 2020.

Kommissionen henviser til Handlingsplan for Energieffektivitet, som blev fremlagt i oktober

2006. Handlingsplanen indeholder mere end 75 konkrete forslag til initiativer inden for trans-

port, energiforbrugende produkter, bygninger, og produktion og transmission af el og varme

m.v. Hvis disse initiativer gennemføres, vil EU efter Kommissionens vurdering kunne reduce-

re bruttoenergiforbruget med 20 % i 2020 i forhold til et business-as-usual-scenarium. Sat i

forhold til det aktuelle energiforbrug er det Kommissionens forventning, at der kan opnås en

reduktion på 13 pct. Dette baseres dog på meget usikre forudsætninger om reduceret energi-

forbrug som følge af strukturændringer og grundlæggende teknologiske fremskridt.

Energistrategien nævner følgende nøgle-indsatsområder: Transport, herunder forstærket an-

vendelse af brændstofeffektive køretøjer, skrappere minimumsstandarder og bedre mærkning

af energiforbrugende produkter, hurtig forbedring af energieffektiviteten i bygninger, sam-

menhængende anvendelse af beskatning m.h.p. mere effektiv anvendelse af energi, mere ef-

fektiv produktion af el og varme og effektivere el-transmission, en ny international aftale om

energieffektivitet med andre OECD-lande og udvalgte udviklingslande, som Kina, Indien og

Brasilien. En sådan aftale kunne indeholde forbud mod energiforbrugende udstyr, der ikke

lever op til gængse energieffektivitetskrav og en koordination af nationale energisparetiltag.

Kommissionen nævner, at det globale energieffektiviseringspotentiale er enormt, og at effek-

ten af en international aftale om energieffektivisering vil kunne medføre CO

reduktioner sva-

rende til omkring 20 % af den nuværende globale udledning.

I konklusionsafsnittet af den Strategiske Energiredegørelse anmoder Kommissionen om Rå-

dets og Europa-Parlamentets tilslutning til målsætningen om i 2020 på en omkostningseffek-

tiv måde at spare 20 % af EU's energiforbrug, sådan som det er redegjort for i Handlingspla-

nen for Energieffektivisering, og til Kommissionens konkrete initiativer med henblik på at

realisere målsætningen, herunder især:



Etablere og jævnligt opdatere minimumseffektivitetsstandarder for energiforbrugende

produkter

realisere yderligere energibesparelser i bygninger inden for rammerne af rammerne af

bygningsdirektivet

udnytte det betydelige energieffektivitetspotentiale i transportsektoren, med forskelige

midler, herunder om nødvendig ved brug af lovgivning

forbedre energieffektiviteten og energibesparelser gennem adfærdsændringer og ud-

nyttelse af teknologi inden for energieffektivitet

fortsætte forbedringen af energieffektiviteten i energikonverteringen, specielt ved at

fremme høj-effektive kraftvarmeteknologier.

9.4. Vedvarende energi

Side 9/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at medlemslandene ud fra et generelt mål for anvendelse af vedva-

rende energi (VE) på 20 pct. i 2020 hver især tildeles et specifikt bindende mål. De bindende

mål for hvert enkelt medlemsland vil blive fastsat efter vedtagelse af den overordnede mål-

sætning. Hvert medlemsland skal fremlægge en national handlingsplan for VE, som redegør

for, hvordan man vil nå sit nationale mål. Det er ifølge Kommissionen nødvendigt, at med-

lemslandene får frihed til at sammensætte deres vedvarende energimix ud fra deres egne for-

hold. Ikke desto mindre foreslås der på forhånd et bindende mål for biobrændstof, jf. afsnit

9.5.

9.5. Biobrændstof

Kommissionen foreslår, at hver enkelt medlemsstat i 2020 som bindende målsætning skal

have iblandet 10 pct. biobrændstoffer i deres brændselsforbrug i transportsektoren. Det for-

ventes, at konkrete forslag til direktivændringer i denne forbindelse vil blive fremlagt i juni

2007. Kommissionen erkender, at biobrændstoffer er dyrere end anden anvendelse af biomas-

se, men gør gældende, at biobrændstoffer er ”den eneste tilgængelige måde til en betydelig

reduktion af olieafhængigheden i transportsektoren over de næste 15 år”.

9.6. Teknologifremme

Kommissionens udspil mht. en strategi for teknologifremme på energiområdet er i en indle-

dende fase, og Kommissionen understreger, at der er tale om illustrative eksempler. Kommis-

sionen vil i løbet af 2007 fremlægge en konkret strategisk energiteknologiplan. Planen skal

rumme en langsigtet vision på vej mod et ”low carbon” energisystem. Der lægges op til en

ambitiøs plan med klare mål og milepæle. Kommissionen nævner, at Europa har to nøgle mål

inden for energiteknologi: at sænke prisen på ren energi og at sørge for at europæisk industri

er i front inden for den hastigt voksende ”low carbon” teknologiske sektor.

Kommissionen fremhæver energieffektivisering som et generelt tema i forbindelse med tek-

nologifremme, men fokuserer i øvrigt på forsyningsteknologier med vægt på de centraliserede

former. Kommissionen lægger op til, at teknologifremme sker ved udnyttelse af de europæi-

ske teknologiplatforme inden for energiområdet, samt gennem et nyt europæisk teknologisk

institut. Desuden nævnes, at EU’s budget for energiforskning og udvikling gennem 7. ram-

meprogram og programmet Intelligent Energi – Europa øges med 50 pct. 2007-2013, men at

en yderligere forøgelse af midlerne til energiforskning er påkrævet.

9.7. CO2 udskillelse og lagring (CCS)

Kommissionen peger på, at kul og naturgas dækker 50 % af EU’s elektricitetsforsyning og vil

fortsætte med at være vigtige dele i EU’s energimix. De globale kulreserver er betydelige,

men kul frembringer dobbelt så meget CO2 som naturgas. Meget renere kulteknologi og re-

duktion af CO2 udledningen ved elproduktion er nødvendig ikke kun i EU, men også interna-

tionalt. I tillæg til den ovenfornævnte plan for fremme af energiteknologi er det nødvendigt

med andre tiltag for at igangsætte international forskning og initiativer inden for CO2 udskil-

lelse og lagring. (CCS – Carbon Capture and Storage). Kommissionen ønsker, at EU påtager

sig et globalt lederskab og kommer med en klar vision for introduktion af CCS i EU, herunder

tilvejebringer de nødvendige rammer og midler.

Kommissionen anfører endvidere, at det er nødvendigt, at CCS inkluderes i EU´s CO2-

kvotehandelssystem.

Side 10/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vil i 2007 påbegynde en indsats for at designe og etablere en mekanisme, som

kan medføre bygningen af op til 12 storskala CCS-demonstrationsanlæg inden for elsektoren

baseret på kul eller gas inden 2015.

Kommissionen ønsker i 2007 desuden at påbegynde arbejdet med at give et klart perspektiv

for hvornår kul- og gasfyrede kraftværker skal installere CCS. På basis af den viden der findes

i dag, er det Kommissionens opfattelse, at alle nye kulkraftværker i princippet skal have CCS

i 2020, og at eksisterende kraftværker derefter også skal udstyres med CCS. Kommissionen

håber at kunne komme med klare anbefalinger herom snarest muligt.

9.8. A-kraft

Kommissionen slår fast, at det er helt op til det enkelte medlemsland at bestemme, om man vil

anvende a-kraft. Men hvis andelen af a-kraft skulle falde som følge af skrotning af ældre vær-

ker, er det helt afgørende, at dette fald modsvares af en introduktion af andre former for low-

carbon energiteknologier til elproduktion, ellers vil det blive vanskeligere at opfylde CO

reduktionsmålsætningen. Kommissionen skønner, at en levetidsforlængelse af den del af den

eksisterende kernekraftkapacitet i EU, som ellers forventedes skrottet, vil indebære en CO

reduktion på 148 Mt (avoided emissions). Kommissionen understreger, at EU’s rolle bør være

at videreudvikle de mest avancerede rammer for kerneenergi i de medlemsstater, der vælger

kernekraft, således at de højeste standarder for sikkerhed og ikke-spredning opfyldes som

krævet af Euratom-traktaten. Kommissionen påpeger videre, at kernekraften også rummer

store problemer mht. affald og nedlæggelse af værker, så håndtering af nukleart affald og ned-

læggelse af kernekraftanlæg bør også indgå i Fællesskabets fremtidige indsats.

Kommissionens ønsker, at der nedsættes en EU Højniveaugruppe vedr. a-kraft sikkerhed med

det formål efterhånden at udvikle fælles forståelse for og til slut fælles EU-regler for a-

kraftsikkerhed. Det foreslås også, at der indføres fælles standarder for håndtering af nukleart

affald og finansiering af skrotning. Højniveaugruppen skal desuden bistå de medlemslande,

som vælger at fortsætte med at benytte a-kraft.

9.9. Energistrategiens internationale dimension

Kommissionen peger på, at EU ikke kan opnå sine egne energi- og klimamålsætninger alene.

Det er nødvendigt, at EU samarbejder både med udviklingslande, energiproducerende og

energiforbrugende lande for at sikre konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energiforsy-

ning. Behovet for, at EU i eksterne energipolitiske relationer taler med én stemme understre-

ges, og der peges på, at energi bør blive en vigtig del af alle EU’s eksterne relationer. EU skal

derfor udvikle effektive relationer på energiområdet med alle internationale partnere, baseret

på gensidig tillid, samarbejde og gensidig afhængighed.

EU bør være den drivende i udformningen af internationale aftaler, herunder udviklingen af

Energichartertraktaten, Post Kyoto Klima-aftalen. Fællesskabets energi-relationer med nabo-

lande er fundamentet for europæisk sikkerhed og stabilitet, og derfor skal EU have som mål at

opbygge et bredt netværk med nabolandene med på fælles principper baseret på EU’s energi-

politik. EU skal udvikle brugen af finansielle instrumenter (EIB og EBRD) med henblik på at

øge EU’s energiforsyningssikkerhed. EU skal også arbejde for bedre investeringsbeskyttelse i

internationale energiprojekter. EU skal fortsat udvikle samarbejdet og energirelationerne med

andre store energiforbugere, særligt gennem Det Internationale Energiagentur og G8. Endelig

skal EU fremme ikke-spredning og nuklear sikkerhed.

Side 11/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen anmoder herunder specielt om opbakning til forslaget om at udvikle og igang-

sætte et europæisk-afrikansk partnerskab på energiområdet i 2007, og af målet om at indgå en

international aftale om energi effektivitet. Kommissionen nævner, at det er dens plan at frem-

lægge grundlaget for en sådan aftale i løbet af første halvår 2007 for Rådet og Parlamentet.

9.10. Monitorering

Kommissionen slår fast, at monitorering, transparens og rapportering vil være centrale ele-

menter i en kommende effektiv europæisk energipolitik. Det forbliver medlemslandenes ret

selv at vælge det præcise energimiks under hensyntagen til specifikke mål som fx et VE-mål,

vedtaget af Rådet. Men det er det enkelte medlemslands ansvar at sikre, at det bidrager til at

EU kan leve op til sine overordnede målsætninger.

Kommissionen foreslår, at der oprettes et særligt kontor, kaldet ”energi observatoriet” (”the

Office of the Energy Observatory”), inden for Generaldirektoratet for energi og transport, som

skal varetage nøglefunktionerne mht. monitorering mv.

Dette kontor skal overvåge udviklingen i de enkelte lande på alle relevante områder af energi-

politikken og udarbejde den Strategiske Energiredegørelse, der skal fremlægges hvert andet

år.

10. Konsekvenser for Danmark

Indre marked for el og gas

Forslagene vurderes ikke at have statsfinansielle eller miljømæssige konsekvenser for Dan-

mark. En mere effektiv konkurrence som resultat af forslagene kan medføre lavere energipri-

ser, hvilket vil få positive samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser i et om-

fang, det dog ikke er muligt at skønne på det foreliggende grundlag.

Infrastruktur

Forslaget forventes ikke at få statsfinansielle konsekvenser, idet det forventes, at øgede midler

vil skulle skaffes gennem omprioritering inden for EU’s budget. Forbedret konkurrence som

følge af en øget udbygning af infrastrukturen vil få positive samfundsøkonomiske og er-

hvervsmæssige konsekvenser i et omfang, det ikke skønnes muligt at vurdere på det nuværen-

de grundlag. Forslaget forventes ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser eller konse-

kvenser for beskyttelsesniveauet.

Energieffektivisering

Konsekvenserne for Danmark af handlingsplanen for Energi Effektivitet fremgår af den

kommenterede dagsorden til rådsmødet den 23.november 2006:

”Handlingsplanen i sig selv har ikke direkte konsekvenser for Danmark, men det vil Kommis-

sionens kommende konkrete lovgivningsforslag få. De samlede økonomiske konsekvenser

kan dog ikke specificeres nærmere på nuværende tidspunkt.

For så vidt angår konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet vil initiativer, der indebæ-

rer et lavere energiforbrug, medføre positive konsekvenser for miljøet, da det i videst mulige

udstrækning vil være energi baseret på forurenende og drivhusgasudledende fossile brænds-

ler, som fortrænges. I forbindelse med behandlingen af de konkrete forslag, som Kommissio-

Side 12/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nen efterfølgende fremlægger, vil konsekvenserne for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet blive belyst. På en række områder kan fælles EU-initiativer

give større og mere omkostningseffektive energibesparelser end nationale initiativer. Realise-

ringen af forslagene i handlingsplanen kan derfor medvirke til at reducere udgifterne til opfyl-

delsen af de nationale danske energibesparelsesmålsætninger. I forbindelse med gennemførel-

sesforanstaltninger under Eco-design direktivet, som er blandt de konkrete tiltag i handlings-

planen, kan det dog allerede nu konstateres, at den hastigere og mere ambitiøse implemente-

ring indebærer betydelig højere administrative omkostninger for staten end oprindelig forven-

tet.”

Vedvarende energi

Kommissionens forslag om en bindende målsætning på 20 pct. VE i 2020 falder inden for

rammerne af det danske forslag om en bindende målsætning for EU som helhed på 20-25 pct.

VE i 2025. Forslaget om nationale handlingsplaner indgår også i det danske EU-indspil. Der-

imod indgår bindende mål for biobrændstof ikke. Potentielt vil der være betydelige sam-

fundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser af målsætningen, men det endelige omfang

heraf vil afhænge af byrdefordelingen mellem landene. Danmark har pt. en VE-andel på 15 %

af bruttoenergiforbruget. Meromkostningerne ved at øge VE-andelen afhænger blandt andet af

teknologiudviklingen og priserne på de fossile brændsler.

En vækst i VE-udnyttelsen i EU kan forventes at give øgede eksportmuligheder for danske

virksomheder. Eksporten af energiudstyr har i de seneste 10 år været stærkt voksende og ud-

gør nu omkring 40 mia. kr/år.

En øget anvendelse af VE vil have positive miljøkonsekvenser for såvel Danmark som resten

af EU.

Biobrændstof

De statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget om en bindende 10 %

målsætning vil i høj grad afhænge af, hvorvidt der i 2020 vil være kommercielt bæredygtige

2. generations biobrændstoffer på markedet. Med udgangspunkt i den nuværende viden om

omkostningsniveau mv. kan der blive tale om markante samfundsøkonomiske og statsfinan-

sielle konsekvenser. De erhvervsmæssige konsekvenser kan blive omfattende i kraft af Dan-

marks betydelige erhvervskompetencer indenfor 2. generations biobrændstoffer. Forslagets

konsekvenser for miljøbeskyttelsesniveauet vil også afhænge af tempoet i udviklingen af 2.

generationsteknologien

Teknologifremme

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervsmæs-

sige konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

CO2-opsamling og –lagring (CCS)

CCS nyder stor international interesse, da det har potentialet til at yde et væsentligt bidrag til

såvel løsningen af klimaproblemet som forsyningssikkerheden, samtidig med at det ikke æn-

drer de grundlæggende strukturer og økonomiske styrkeforhold i energisektoren. Anvendelse

af CCS forudsætter dog, at der findes løsninger på de tekniske, miljømæssige og økonomiske

problemer, der knytter sig til teknologien.

Side 13/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til Kommissionens tanker om at nye kraftværker med tiden skal være forberedt til

CCS, vurderes det, at nye kraftværker uden nævneværdige øgede omkostninger i anlægsfasen

kan være klar til senere anvendelse af CCS, hvis man efterfølgende anvender den i dag kendte

teknologi med CO2 rensning af røggasserne. Hvis en anden rensemetode viser sig mere om-

kostningseffektiv i fremtiden, vil der kunne blive behov for en væsentlig ombygning af nye

kraftværker. At nye kraftværker skal være forberedt til tilføjelse af CCS kan altså blive enten

meget billigt eller meget dyrt.

Injektion af CO2 i de danske oliefelter i Nordsøen med samtidig henblik på at øge olieproduk-

tionen er måske teknisk muligt. Det vil dog kræve en meget betydelig og omkostningskræ-

vende ombygning af felterne i Nordsøen. Tidsmæssigt skal injektion af CO2 skulle ske sent i

et oliefelts levetid. Det vil vare en del år, før de første danske oliefelter vil være nået til en

fase, hvor CO2 injektion for at øge olieindvindingen fra feltet vil være en mulighed.

Samlet set giver anvendelse af CCS teoretisk set store muligheder for nedbringelse af CO2

udledninger, men det er i dag en meget dyr og energikrævende metode.

Det er for tidligt at vurdere forslagets konsekvenser for Danmark.

A-kraft

Kommissionens forslag vedrørende a-kraft skønnes hverken at have samfundsøkonomiske,

statsfinansielle, erhvervsmæssige eller miljøbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

Energistrategiens internationale dimension

Forslaget skønnes ikke i sig selv at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervsmæs-

sige eller miljøbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark. Opfølgningen på forslaget

forventes dog at bidrage positivt til målsætningerne om forsyningssikkerhed, konkurrenceev-

ne og bæredygtighed.

Monitorering

Kommissionens forslag vedrørende monitorering skønnes hverken at have samfundsøkonomi-

ske, statsfinansielle, erhvervsmæssige eller miljøbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Dan-

mark.

11. Regeringens foreløbige holdning

Regeringens holdning til pakken som helhed er positiv. Energipakken indeholder den fornød-

ne balance mellem hensynet til EU’s forsyningssikkerhed, økonomiske vækst og konkurren-

ceevne samt bæredygtighed. Da energisektoren står for langt hovedparten af udledningerne af

drivhusgasser, anerkender Danmark, at energisektoren (inklusive transport) i forbindelse med

et ambitiøst samlet klimamål må yde et væsentligt bidrag til drivhusgas-reduktioner.

Det er derfor også af væsentlig betydning, at energipakken bakkes op af ambitiøse og forplig-

tende virkemidler på EU-niveau i energipolitikken. Kommissionens pakke lægger op til, at

der senere skal vedtages sådanne virkemidler på en række områder inden for energipolitikken.

Indre marked

Generelt set matcher Kommissionens initiativer på dette område med det, som Danmark har

foreslået, senest i det danske EU-indspil fra oktober 2006.

Side 14/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det gælder unbundling, hvor man fra dansk side anbefaler ejermæssig unbundling på trans-

missionsniveau. Kommissionen anbefaler også en egentlig ejermæssig unbundling, men øn-

sker samtidig at undersøge, om det er muligt at opnå samme effekt ved at stille krav om at

udskille systemansvarsfunktionen i et uafhængigt selskab, der tildeles fuld råderet over trans-

missionsnettet både i forhold til drift, vedligehold og udbygning. Det vil sige, at selve ejer-

skabet til nettet kan forblive hos den eksisterende ejer, som også ejer kommercielle aktiviteter.

Styrkelsen af regulatorfunktionen matcher også det, som Danmark har foreslået om at sikre de

nationale regulatorer fuld uafhængighed og udvidede beføjelser til sikre markedsfunktionen

samt en egentlig EU-regulator med ansvar for grænsehandelsspørgsmål.

Det gælder også ønsket om øget gennemsigtighed i markedet. Det vil sikre bedre adgang for

nye aktører. Fra dansk side støtter man forslag der kan øge markedstransparensen og dermed

forbedre mulighederne for ’level playing field’ mellem lande og mellem aktører på el og gas-

markederne

Infrastruktur

Der er god overensstemmelse mellem regeringens udspil og Kommissionens oplæg. Danmark

har for at styrke konkurrencen og forsyningssikkerhed for el og naturgas foreslået, at Kom-

missionen undersøger, hvordan man sikrer gennemførelse af en plan for udbygning af el- og

gasnettene i Europa, så forsyningssikkerhed og mulighed for handel forbedres. Danmark har

endvidere foreslået, at Kommissionen udarbejder et oplæg til en handlingsplan for udbygning

af havvindmølleparker og en tilhørende plan for udbygning af el-infrastruktur. Endelig har

Danmark foreslået, at der fortsat ydes finansiel støtte til projekterne fra EU gennem pro-

grammet for transeuropæiske net og opfordret til Den Europæiske Investeringsbank, EIB, til

at undersøge mulighederne for at udbygge sin långivning til energiinfrastruktureren i EU.

Dette harmonerer godt med Kommissionens forslag om udpegning af europæiske koordinato-

rer, som skal sætte gang i blandt andet havvindmølleparker i Nordeuropa samt at behovet for

øgede tilskud til finansiering af de transeuropæiske energinet skal undersøges, særlig for at

gøre det lettere at integrere vedvarende el i forsyningsnettet;

Energieffektivisering

I det danske indspil til en samlet energipolitik for Europa foreslås en

bindende

målsætning for

energibesparelser i slutforbruget af energi i hvert enkelt medlemsstat på 1,15 % gældende

frem til 2025. Kommissionens overordnede målsætning om 20 % energieffektivisering svarer

til ca. 1,5 % per år i perioden 2005-20. I denne målsætning indgår også effektiviseringer i

produktionen og distributionen af el og varme. Det danske indspil fokuserer på energiforbru-

get i slutforbruget og omfatter ikke elementer, der effektiviserer produktionen og distributio-

nen af el og varme. Det er vurderingen, at i Kommissionens beregninger kommer ca. 1,15 %

af effektiviseringerne fra slutanvendelserne og resten fra produktionen og distributionen af el

og varme. På transportområdet foreslår Kommissionen i Handlingsplanen for Energieffektivi-

tet, at sigtet er at nå målet om en motoreffektivitet i personbiler og varevogne på 120 g CO

/km i 2012 svarende til det danske indspil. Det danske indspil omfatter dog også en målsæt-

ning for effektiviteten i 2020 på højest 100 g CO

/km.

Side 15/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis der alene ses på målsætningernes størrelse er ambitionsniveauet nogenlunde det samme i

det danske indspil og i Kommissionens Handlingsplan. På rådsmødet (energi) i november

2006 var Danmark ene om at anbefale, at rådskonklusionerne indeholdt en tekst om bindende

målsætninger for medlemslandenes energispareindsats. Kommissionen lægger ikke op til nye

eller bindende mål for energibesparelser eller -effektivisering i de enkelte medlemslande

Realisering af Energieffektivitetshandlingsplanens forslag vil være i Danmarks interesse, bl.a.

fordi potentialet for omkostningseffektive energibesparelser og CO

-reduktioner er betydeligt

både i EU som helhed og i Danmark. På en række områder kan der opnås større og billigere

besparelser gennem fælles EU initiativer, og en styrket EU-indsats kan medvirke til at be-

grænse behovet for nationale initiativer med henblik på at opfylde de danske mål for energi-

besparelser. Endvidere har danske virksomheder betydelige kompetencer inden for energief-

fektivisering.

Fra dansk side prioriteres gennemførelse af energieffektiviseringshandlingsplanens forslag

som et vigtigt hovedområde i den fælles energistrategi, og konkret er det især i dansk interes-

se, at der lægges vægt på normer og mærkning af energiforbrugende produkter, initiativer,

som fremmer energieffektiviteten inden for transportsektoren samt initiativer, som effektivise-

rer energiforbruget i bygninger. Det er endvidere i dansk interesse, at forslaget om en interna-

tional aftale om energieffektivisering fremmes. Danmark bør fortsat tilkendegive, at man går

ind for et bindende mål for energieffektivisering.

Vedvarende energi

Fremme af VE bør effektivt ske ved økonomiske virkemidler, der spiller sammen med mar-

kedet. Danmark har derfor foreslået, at Kommissionen undersøger mulighederne for etable-

ring af et VE-bevismarked.

Erfaringerne med vejledende mål har været, at ikke alle lande bestræber sig på at opfylde

dem. Dette gælder eksempelvis på el-området, hvor kun 9 lande, herunder Danmark, forven-

tes at realisere VE-eldirektivets vejledende VE-andele af elproduktionen i 2010. Det er vigtigt

at andre medlemslande forpligtes til at gøre en større indsats, således at byrden forbundet med

fremme af VE fordeles mere rimeligt end det er tilfældet i dag. Danmark går derfor ind for et

bindende overordnet EU-mål på 20 pct. i 2020 med frihed til selv at beslutte, hvordan mål-

sætningen nås, herunder med hvilket VE-miks.

Danmark støtter også, at landene skal udarbejde nationale handlingsplaner for udbygningen

med henblik på en effektiv opfølgning.

Selv om der ved overgang til et generelt VE-mål ikke vil skulle opstilles et nyt VE-sektormål

på EU-niveau for 2020 for el fra vedvarende energi er det i dansk interesse, at VE-

eldirektivets bestemmelser i øvrigt, fx vedr. tilslutningsret, strømlining af administrative pro-

cedurer etc., fastholdes i et nyt regime og håndhæves effektivt af Kommissionen.

Det er i dansk interesse, at der ved byrdefordelingen på medlemslandene af EU-målet på 20

pct. tages hensyn til landenes hidtidige indsats. Regeringen har med energioplægget ”En visi-

onær dansk energipolitik” spillet ud med en målsætning om, at andelen af vedvarende energi

skal udgøre mindst 30 pct. i 2025. Dette mål må – omregnet til 2020-niveau - antages at indgå

Side 16/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i Kommissionens overvejelser som et mindstemål for Danmark i forbindelse med et forslag til

byrdefordeling.

Biobrændstof

Danmark har i sit EU-indspil ikke berørt spørgsmålet om målsætninger for biobrændstoffer til

transportsektoren, men stiller forslag om, at EU etablerer en langsigtet strategi for udviklingen

og anvendelsen af 2. generations biobrændstoffer baseret på en grundig analyse af deres po-

tentiale. Der satses ligeledes på forskning i 2. generations biobrændstoffer i regeringens nati-

onale energioplæg.

Regeringen har i sit energioplæg "En visionær dansk energipolitik" angivet, at andelen af bio-

brændstoffer til transport forøges til 10 % i 2020. Regeringen er parat til at fastsætte et delmål

tidligere end 2020, forudsat at der er udviklet tilstrækkeligt samfundsøkonomiske konkurren-

cedygtige og miljømæssigt bæredygtige teknologier.

Teknologifremme

Udspillet omfatter en bred vifte af teknologier, rækkende fra energieffektivisering over vedva-

rende energi via fossile brændsler til kernekraft. Der er på mange områder god overensstem-

melse med det danske EU indspil og de kommentarer, man fra dansk side har afgivet til for-

slag til det 7. forskningsrammeprogram (FP7).

Generelt må det hilses velkommen, at der opstilles en energiteknologisk strategi i EU-regi. En

sådan strategi kan blive et vigtigt instrument til gennemførelsen af en europæisk energipolitik,

og der må sikres en tæt sammenkobling. Mange af ideerne i udkastet korresponderer med de

forslag og ønsker, som i processen er fremsat fra dansk side.

Danmark støtter, at strategien lægges tæt op ad ambitionerne om en omfattende udbygning

med vedvarende energi, herunder havvindmølleparker, og energieffektivisering. Man støtter

ligeledes, at der oprettes et europæisk teknologisk institut med vægt på energieffektivisering

og vedvarende energi. Endelig støtter man, at en forskningsstrategi for 2. generations bio-

brændstoffer indgår i strategien. Evt. midler til forskning og udvikling af ’clean coal’ tekno-

logi og CO2-lagring bør være additionelle ift. de samlede midler, der pt. er til rådighed og i

videst muligt omfang betales af de kommercielle aktører, der har en interesse i at anvende kul

til el-produktion uden samtidig at blive pålagt en omkostning til CO2-kvoter.

Danmark støtter, at Kommissionen senere på året fremlægger et forslag til en energiteknolo-

gisk plan med hovedvægten på energieffektivitet og vedvarende energi, herunder fremme af

2. generations biobrændstoffer.

CO2-opsamling og –lagring (CCS)

Anvendelse af CCS indgår ikke i det danske EU-udspil. Danmark kan støtte forskning, udvik-

ling og demonstration af CCS, men med forbehold for finansieringen af indsatsen, herunder

særligt de op til 12 demonstrationsanlæg.

Danmark har i sit EU-indspil foreslået, at der i forbindelse med midtvejsevalueringen af

forskningsbudgettet for 2007-13 og næste budgetperiode sker en fordobling af midlerne til

forskning og udvikling i vedvarende energi og energieffektivisering. Prioriteringen af CCS

Side 17/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

må således ikke ske på bekostning af denne øgede indsats for vedvarende energi og energief-

fektivitet.

Danmark støtter endvidere Kommissionens overvejelser om at inkludere CCS i EU’s CO2-

kvotehandelssystem.

A-kraft

Danmark har i det danske EU-indspil lagt vægt på medlemslandenes frie valg af energikilder.

Derudover tager EU-indspillet ikke stilling til a-kraften. Kommissionens udspil bygger loyalt

på samme grundpræmis fra EF-traktaten om frit valg af energimiks. Det skal fastholdes, at det

er op til hvert enkelt medlemsland selv at bestemme om man vil satse på kernekraft. Det vur-

deres samtidigt som udsigtsløst at hindre de kernekraftvenlige lande i at gøre brug af denne

energiform. Danmark lægger til gengæld vægt på, at det sikres, at de lande, der vælger kerne-

kraft, anvender den på et sikkert grundlag mht. drift og affaldshåndtering, og med overholdel-

se af de gældende bestemmelser om ikke-spredning. I det lys kan Danmark acceptere Kom-

missionens oplæg. Danmark lægger desuden vægt på, at markedsadgangen for el fra kerne-

kraft skal ske i overensstemmelse med principperne for det indre marked og under overhol-

delse af de almindelige statsstøtteregler. Danmark støtter endelig, at der etableres fælles regler

for henlæggelser til skrotning (dekommissionering).

Energistrategiens internationale dimension

Forslaget harmonerer med det danske EU-indspil, hvor der bl.a. peges på, at der bør være en

sammenhængende tilgang til EU’s interne og eksterne energiudfordringer, og at EU’s energi-

politik skal understøtte Fællesskabets klimapolitik. Desuden peges der på, at energidialogen

med tredjelande skal fremme miljøvenlig og energieffektive løsninger og teknologier. Dan-

mark kan støtte Kommissionens tilgang til de eksterne energirelationer. Det er i dansk interes-

se, at overensstemmelse mellem EU's interne energipolitiske tilgang og EU’s eksterne energi-

relationer prioriteres. I de eksterne energirelationer bør der derfor lægges vægt på energieffek-

tivisering og vedvarende energi, samt at fremme miljøvenlige og energieffektive løsninger og

teknologier. Danmark støtter ligeledes øget samarbejde indenfor internationale organisationer.

Danmark kan endvidere støtte, at der lægges mere vægt på energi i EU’s udviklingsbistand.

Monitorering

Forslaget harmonerer godt med det danske EU-indspil. I det danske indspil indgår, at landene

skal forpligtes til at udarbejde samlede 3-årige energihandlingsplaner, hvori angives det re-

spektive lands fulde bidrag til opfyldelsen af den fælleseuropæiske energipolitiske strategi,

herunder indsatsen for fremme af energibesparelser og vedvarende energi. Endvidere skal der

ske en regelmæssig, grundig evaluering af målsætninger og instrumenter. Det forudsætter en

effektiv overvågning af udviklingen som foreslået af Kommissionen.

Fra dansk side støtter man Kommissionens forslag om en effektiv monitorering og afrapporte-

ring. Det vil kunne medvirke til, at alle medlemslande forpligtes effektivt til at yde en passen-

de indsats.

12. Forhandlingssituationen

Som et led i forhandlingerne har formandskabet den 19. januar 2007 fremlagt et forslag til

konklusioner fra rådsmødet (energi) den 15. februar 2007. Teksten vil udgøre energiministre-

nes bidrag til forberedelsen af forårstopmødets drøftelser af en Prioriteret Energihandlings-

Side 18/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

plan for EU, sammen med energiministrenes rådskonklusioner fra rådsmødet den 23. novem-

ber 2006 om energieffektivisering. I lyset af den meget korte tid, der er til rådighed til for-

handling af denne tekst er det mest sandsynligt, at den ikke vil kunne vedtages som rådskon-

klusioner og at formandskabet derfor vil vælge at forelægge den for Det Europæiske Råd som

formandskabskonklusioner.

Der tegner sig det indledende, generelle billede, at Kommissionen ikke får megen støtte til

sine forslag om bindende målsætninger inden for vedvarende energi, dvs. 20 % vedvarende

energi generelt og 10 % biobrændstof i 2020. Størsteparten af medlemslandene har foreløbigt

indikeret, at de foretrækker vejledende målsætninger. Derimod synes der at være bred opbak-

ning til niveauet for målsætningerne. Indtil videre har ingen lande foreslået lavere målsætnin-

ger end de af Kommissionen foreslåede.

Det er samtidig tvivlsomt, om der er opbakning til et vejledende mål på 20 % forbedring i

2020 for energieffektivitet. Et flertal af medlemslandene henholder sig til rådskonklusionerne

om energieffektivitet fra energirådsmødet i november og ønsker ikke at genåbne diskussio-

nen.

Forslaget om fremme af CO2-opsamling og –lagring (CCS) synes at få opbakning på grund af

det store strategiske potentiale, herunder som middel til at bringe lande som Kina ombord i et

globalt regime - uanset mængden af uløste spørgsmål og den store omkostningsbyrde.

Atomkraft som energikilde forventes ikke tematiseret direkte.

Med hensyn til det indre energimarked for el og gas er opgaven for formandskabet principielt

at finde en balance mellem de lande, som ser en klar interesse i et liberaliseret marked og en

gruppe af lande, der ser det indre energimarked – især ejermæssig unbundling - som en stor,

konkret trussel imod nationale interesser. Den første gruppe har accepteret, at der ikke under

tysk formandskab vil kunne vedtages væsentlige beslutninger om videreudvikling af det indre

marked, herunder navnlig ejermæssig unbundling, og arbejder derfor aktivt for at lægge for-

holdende bedst muligt tilrette for, at der vil kunne lægges et ambitiøst forslag frem herom

snarest muligt efter det tyske formandskab, hvilket der skønnes at være gode muligheder for.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 19/19