Europaudvalget 2006-07
2788+2789 - almindelige anl. Bilag 4
Offentligt
357708_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 15. marts 2007
REFERAT
Rådsmøde (almindelige anliggen-
der og eksterne forbindelser) den
5.-6. marts 2007.
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 8.-9. marts 2007:
-
Formandskabets udkast til konklusioner
Udenrigsministrene drøftede udkastet til konklusioner fra stats- og regeringschefernes møde i
Det Europæiske Råd d. 8.-9. marts 2007. Drøftelsen bekræftede, at det centrale emne for
topmødet vil være energi- og klimapolitikken, herunder navnlig spørgsmålet om, hvorvidt der
skal vedtages en bindende eller alene en vejledende målsætning for brugen af vedvarende
energi i EU i 2020. Et flertal af medlemslande talte for et vejledende mål. Derudover drøfte-
des Lissabon-strategien med vægt på den sociale dimension samt arbejdet for at skabe bedre
regulering i EU.
2. Det vestlige Balkan
Rådet drøftede situationen i Bosnien-Hercegovina. Rådet hilste den ny regering i Bosnien-
Hercegovina velkommen og opfordrede den til at gennemføre de reformer, som er nødvendi-
ge for at kunne afslutte forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale mellem
Bosnien-Hercegovina og EU, herunder en politireform. Rådet noterede sig Fredsimplemente-
ringsrådets (Peace Implementation Council) beslutning om at udskyde lukningen af Den Høje
Repræsentants kontor til næste år.
3. Mellemøsten
Rådet drøftede situationen i Mellemøsten og bekræftede, at man måtte afvente den videre ud-
vikling, herunder særligt dannelsen af en mulig palæstinensisk national enhedsregering og den
endelige formulering af et regeringsgrundlag mhp. at afgøre om EU’s politik skulle justeres.
4. Iran
Udenrigsministrene drøftede sagen om Irans atomprogram. Man beklagede dybt, at Iran ikke
havde efterlevet Sikkerhedsrådets resolution 1737. Der var enighed om fortsat støtte
til processen i Sikkerhedsrådet, og EU's ønske om at finde frem til en forhandlet løsning blev
gentaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
357708_0002.png
2
5. Sudan
Rådet havde en drøftelse af Sudan med fokus på situationen i Darfur og mulighederne for
finansiering af den Afrikanske Unions fredsbevarende mission (AMIS). Der var opbakning til
omallokering af ubrugte midler fra den 9. EUF til den afrikanske fredsfacilitet. Der blev ved-
taget rådskonklusioner, hvor Rådet udtrykker bekymring over den humanitære og sikker-
hedsmæssige situationen i Darfur. Sudans regering opfordres samtidigt til at samarbejde med
FN og AU omkring styrkelsen af AMIS. Rådet gentager, at man er parat til træffe yderligere
foranstaltninger mod personer, der modarbejder implementeringen af FN's plan, og man støt-
ter FN's Sikkerhedsråds snarlige overvejelser om yderligere tiltag i overensstemmelse med
resolution 1591.
6. Usbekistan
Rådet vedtog konklusioner vedr. Usbekistan i lyset af erklæret usbekisk villighed til fortsatte
drøftelser med EU om Andijan-massakren i 2005.
7. Eventuelt