Europaudvalget 2006-07
2790 – landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer
8. marts 2007
FVM 427
____________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. – 20. marts 2007
____________________________________________________________________
1.
Den fælles markedsordning for korn:
a) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1784/2003 om den
fælles markedsordning for korn
b) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1883/78 om al-
mindelige regler for finansiering af interventioner gennem Den Europæiske Udviklings-
og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen
- (Evt.) Vedtagelse
KOM (2006) 755 og KOM (2007) 12
Side 3 og side 5
(Evt.) Forslag til Rådets forordning om regler for frivillig graduering af direkte betalin-
ger som fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den
fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtte-
ordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005
- Politisk enighed
KOM (2006) 241
Side 8
3.
Forslag forslag til Rådets forordning om én fælles markedsordning for landbrugspro-
dukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter
- Drøftelse
KOM (2006) 822
Side 12
2.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om ”Beskæftigelse i
landdistrikterne: bro over beskæftigelseskløften”
- Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2006) 857
Side 17
5.
(Evt.) Forslag til Rådets forordning om en forvaltningsplan for fiskeriet efter rødspætte
og tunge i Nordsøen
-Vedtagelse på et kommende rådsmøde
KOM (2005) 714
Side 20
Implementering af fødevarekontrol
- Opsamling fra frokostdrøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Side 25
6.
7.
Forslag til Rådets forordning om afsætning af kød fra kvæg som højst er tolv måneder
gammelt
- Forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM (2006) 487
Side 25
Punkterne 1 – 5 hører under Fødevareministeriets ressort og punkterne 6 – 7 hører under Ministeriet
for Familie- og Forbrugeranliggenders ressort.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354838_0003.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 19. – 20. marts 2007
1.
Den fælles markedsordning for korn:
a) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1784/2003
om den fælles markedsordning for korn
KOM (2006) 755
Revideret genoptryk af samlenotat af 19. januar 2007. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen fremsendte den 15. december 2006 et forslag til Rådet om ændring af den fælles
markedsordning for korn vedrørende intervention for majs. Forslaget fremsættes for at bremse
væksten i de offentlige lagre og at gøre landbruget mere markedsorienteret i tråd med retningslin-
jerne i CAP-reformen af 2003. Forslaget indebærer, at muligheden for intervention af majs ophæ-
ves fra markedsåret 2007/2008. Formandskabet har i lyset af forhandlingerne fremsat et kompro-
misforslag, hvor intervention af majs bibeholdes for markedsårene 2007/2008 og 2008/2009, hvor-
efter ordningen afskaffes.
Baggrund
Kommissionen har den 15. december 2006 fremsendt forslag til Rådet om en ændring af den fæl-
lesmarkedsordning for korn vedrørende intervention for majs.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet den 19.-20. marts med henblik på vedtagelse.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet anses for tilgodeset.
Formål og indhold
Den fælles markedsordning for korn fastlægger en interventionsmekanisme som sikkerhedsnet un-
der kornmarkedet i tilfælde af stærke prisfald. I de fleste medlemsstater ligger markedsprisen nor-
malt over interventionsprisen, hvorfor interventionslagrene har været begrænsede. I visse medlems-
stater med lavere produktionsomkostninger og begrænsede transportmuligheder, anvendes interven-
tion dog som en reel afsætningsmulighed og ikke blot som et sikkerhedsnet for avlerne.
I 2003/2004 var interventionslagrene således på et historisk lavt niveau med i alt 3,6 mio. tons,
mens de med udgangen af 2005/2006 var vokset til 14 mio. tons. Problemet med de voksende lagre
er navnlig relateret til majs, hvor EU er gået fra en situation uden interventionslagre i 2003/2004 til
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354838_0004.png
at have 5,6 mio. tons majs på lager ved udgangen af 2005/2006. Det svarer til 40 % af de samlede
lagre. Pt. er ca. 93 % af interventionslagrene for majs placeret i Ungarn.
Ved en fremskrivning af markedsudviklingen forventes majslagrene fortsat at stige og kan nå et
niveau på omkring 15,6 mio. tons i 2013. Hertil kommer, at majs er dårligt egnet til interventions-
oplagring, idet der relativt hurtigt sker en kvalitetsforringelse, ligesom at afsætningsmulighederne
på verdensmarkedet er begrænsede.
Med henblik på at bremse væksten i de offentlige lagre og at gøre landbruget mere markedsoriente-
ret i tråd med retningslinjerne i CAP-reformen af 2003 fremsætter Kommissionen derfor forslag til
ændring af den fælles markedsordning for korn.
Forslaget indebærer, at muligheden for intervention af majs ophæves fra markedsåret 2007/2008.
Formandskabet har i lyset af forhandlingerne om forslaget fremsat et kompromisforslag, hvor inter-
vention af majs bibeholdes for markedsårene 2007/2008 og 2008/2009 hvorefter ordningen afskaf-
fes. I overgangsperioden fastsættes et loft for den mængde majs, som kan interveneres. Formand-
skabet har foreslået, at dette loft i markedsåret 2007/2008 fastsættes til 700.000 tons og en mindre
mængde for markedsåret 2008/2009. Interventionsloftet skal evt. fordeles efter en fordelingsnøgle
mellem de relevante medlemsstater.
Konsekvenser
I henhold til Kommissionens estimater vil forslaget ikke indebære en betydelig reduktion af produk-
tionen af majs i EU. Det fremføres, at de berørte regioner forventes at blive mere konkurrencedyg-
tige både i forhold til eksport og i forhold til kødproduktion, hvor omkostningerne til foder vil falde.
Kommissionen forventer, at såfremt forslaget vedtages, vil interventionslagrene for alle kornpro-
dukter undtagen majs være på omtrent 10 mio. tons i 2013 mod 18,9 mio. tons ved status quo. Af de
18,9 mio. tons vurderes det, at majs vil udgøre 15.6 mio. tons.
Vedtages forslaget, vurderer Kommissionen, at det indebærer en reduktion i EU-udgifterne til dette
område på 617,8 mio. € samlet over perioden 2008 – 2014 i forhold til en situation med status quo i
denne periode og et stigende forventet udgiftsniveau til interventionsopkøb.
Forslaget forventes ikke at have direkte betydning for de danske landbrugere eller den danske ad-
ministration, da der ikke er majs på intervention i Danmark. Forslaget kan dog ikke udelukkes at
påvirke balancen på markedet for byg og hvede.
Med et kompromisforslag med en eventuel overgangsordning må udgifterne forventes at være til-
svarende lavere.
Der forventes ikke statsfinansielle konsekvenser af forslaget.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354838_0005.png
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Høring
Landbrugsraadet bemærkede ved mødet i §2-udvalget (landbrug) den 17. januar 2007, at man prin-
cipielt er imod ændringer igen, idet ordningen senest blev ændret sidste år. Landbrugsraadet fandt,
at det var bedre at sænke interventionsprisen frem for helt at ophæve muligheden for intervention.
Ved møde i § 2-udvalget (landbrug) den 7. marts 2007 bemærkede Landbrugsraadet, at man kunne
have forståelse for en overgangsordning, men at man nu principielt mener, at intervention af majs
bør afskaffes.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at der skal arbejdes mod en øget markedsorientering og libe-
ralisering af den fælles landbrugspolitik. Regeringen støtter derfor forslaget, herunder et eventuelt
kompromisforslag, og finder ligeledes konsekvenserne for EU’s budget positive.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Ungarn finder, at loftet i kompromisforslaget for den mængde majs, som kan interveneres, på
700.000 tons er for lavt og foreslår i stedet et loft på 2.000.000 tons. En række andre berørte lande
mener ikke, at man på nuværende tidspunkt skal ophæve intervention af majs. Dette har formand-
skabet afvist.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar i forbindelse med
forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. januar 2007, jf. samlenotat oversendt den
19. januar 2007.
Notatet er endvidere fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
1.
Den fælles markedsordning for korn:
b) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1883/78
om almindelige regler for finansiering af interventioner gennem Den Europæi-
ske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen
KOM (2007) 12
Revideret genoptryk af samlenotat af 19. januar 2007. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354838_0006.png
Kommissionen foreslår en yderligere 2-årig EU-finansiering af medlemsstaternes renteudgifter i de
tilfælde, hvor medlemsstaternes renteniveau overstiger det dobbelte af det gennemsnitlige renteni-
veau i EU.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2007) af 17. januar 2007 fremsendt forslag om ændring af forord-
ning (EØF) nr. 1883/78 om almindelige regler for finansiering af interventioner gennem Den Euro-
pæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen.
Ordningen om midlertidig EU-finansiering af medlemsstaternes renteudgifter, der var gældende for
2005 og 2006 foreslås dermed forlænget for perioden 2007-2008. Forslaget er fremsat med hjemmel
i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-
Parlamentet.
Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. – 20.
marts 2007 med henblik på drøftelse og vedtagelse.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er
tilgodeset.
Formål og indhold
I forslaget om ændring af den fælles markedsordning for korn vedrørende intervention af majs
nævnes, at Kommissionen som supplement til dette forslag straks vil forelægge Rådet et forslag til
en midlertidig ændring af EUGFL’s finansieringsvilkår for medlemsstaternes udgifter til offentlig
oplagring. Kommissionen finder, at de to forslag skal ses i en sammenhæng og bør vedtages af Rå-
det samtidigt.
Lovgivningen vedrørende den fælles landbrugspolitik forpligter medlemsstaterne til at opkøbe
landbrugsprodukter, der er omfattet af en interventionsordning, hvilket medfører en økonomisk
byrde for medlemsstaterne, som skal låne de midler, der er nødvendige for at foretage disse inter-
ventionsopkøb. Det er endvidere fastsat, at de deraf følgende finansielle udgifter for disse medlems-
stater refunderes på basis af en ensartet sats for hele EU.
Den tidligere ordning blev begrundet med, at visse nye medlemsstater vil få væsentlige finansielle
byrder som følge af de øgede kornmængder, der frembydes til intervention som følge af den øgede
kornproduktion kombineret med en højere rentesats end generelt i EU. EU har derfor i 2005 og
2006 finansieret en del af ekstraomkostningerne, hvis en medlemsstats rentesats er højere end det
dobbelte af den ensartede rentesats. Denne foranstaltning foreslås nu forlænget for 2007 og 2008,
når det gælder de yderligere udgifter til offentlig oplagring, som afholdes af medlemsstaterne til en
meget høj intern rente.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354838_0007.png
EU dækker dermed renteforskellen for de medlemsstater, som skal betale en rentesats, der er højere
end det dobbelte af den ensartede rentesats. Den del af udgifterne, der defineres som forskellen mel-
lem den ensartede sats og det dobbelte af denne sats, forventes fortsat at skulle afholdes af med-
lemsstaterne. En lignende ordning fungerede endvidere fra 1994-1996.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover ind-
virkningerne på EU-budgettet. Af forslaget fremgår det, at udgiften for 2007 vil udgøre 9,3 mio. €
og 10,4 mio. € for 2008. Kommissionen har efterfølgende revideret dette skøn, således at det nu
vurderes, at udgiften for 2007 bliver 7,2 mio. € og 5,21 mio. € for 2008.
Der er i beregningerne ikke taget højde for et eventuelt kompromisforslag.
Høring
På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 17. januar 2007 udtrykte Landbrugsraadet forståelse for en
vis fleksibilitet i lyset af forslaget om afskaffelse af intervention af majs.
§2-udvalget (landbrug) er på ny blevet hørt og havde ikke bemærkninger ved mødet den 7. marts
2007.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at der skal arbejdes mod en øget markedsorientering og libe-
ralisering af den fælles landbrugspolitik. Regeringen støtter derfor forslaget om udelukkelse af majs
fra interventionsordningen, herunder et eventuelt kompromisforslag om en overgangsordning. Idet
Kommissionen finder, at de to forslag skal ses i en sammenhæng og bør vedtages af Rådet samti-
digt, er det regeringens foreløbige generelle holdning, at Danmark på det foreliggende grundlag kan
støtte forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Ungarn ønsker, at forslaget om finansiering af renteudgifter i forbindelse med medlemsstaternes
udgifter til intervention behandles separat, således at det ikke længere kædes sammen med et ophør
af intervention af majs for markedsåret 2007/08.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar i forbindelse med
forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. januar 2007, jf. samlenotat oversendt den
19. januar 2007.
Notatet er endvidere fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354838_0008.png
2.
(Evt.) Forslag til Rådets forordning om regler for frivillig graduering af direkte
betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles
regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fast-
læggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning
(EF) nr. 1290/2005
KOM (2006) 241
Revideret genoptryk af samlenotat af 5. oktober 2006. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
I forslaget til regler for frivillig graduering (modulation) foreslås det bl.a., at den frivillige
graduering alene skal gælde ”direkte betalinger”, at medlemslandene én gang for alle årene 2007-
2012 skal meddele Kommissionen de årlige procentsatser for eventuel frivillig graduering, og at de
frivilligt graduerede midler også skal være underlagt minimumsprocenterne for anvendelse af EU-
midler pr. akse i landdistriktsprogrammet. Europa-Parlamentet har senest den 14. februar 2007
afvist Kommissionens forslag, og man har besluttet at blokere 20 % af udgifterne til
landdistrikterne. Formandsakabet har skitseret en kompromispakke med henblik på at få en hurtig
vedtagelse af Kommissionens forslag og dermed at få frigivet de blokerede landdistriktsmidler.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2006) 241 af 24. maj 2006 fremsendt forslag til Rådets forordning
om regler for frivillig graduering af direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003
om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om
fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EF) nr.
1290/2005. Forslaget er modtaget på dansk den 29. juni 2006.
På Det Europæiske Råd (DER) i december 2005 blev de finansielle perspektiver for perioden 2007-
2013 fastlagt. Tildelingen til det nye landdistriktsudviklingsinstrument vil være på 69,75 mia. € før
den obligatoriske graduering, der sker i medfør af midtvejsreformen af den fælles landbrugspolitik
fra 2003
1
. Af aftaleteksten fremgår det, at de enkelte medlemsstater herudover frivilligt kan
fastlægge yderligere graduering på op til 20 pct. af de markedsrelaterede udgifter og de direkte
betalinger, og dermed kan overføre yderligere midler til deres landdistriktsprogram. Det fremgår af
DER-konklusionerne (punkt 62), at de beløb, der overføres til støtte for
landdistriktsudviklingsforanstaltninger i henhold til sådanne ordninger, ikke underkastes de regler
for medlemsstaternes samfinansiering og minimumsudgifter for hver af akserne, der er fastlagt i
forordningen om udvikling af landdistrikterne.
Rådet skal på forslag fra Kommissionen fastlægge reglerne for denne frivillige graduering.
1
Graduering: Overførsel af midler fra direkte støtte (del af søjle I) til støtte til landdistriktsudvikling (søjle II).
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354838_0009.png
Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af regler for frivillig graduering er fremsat med
hjemmel i TEF, artikel 37, og kan vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-
Parlamentet.
Sagen forventes sat på dagsordenen for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. og 20. marts 2007
med henblik på politisk enighed.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er
tilgodeset.
Formål og indhold
Kommissionens forslag har til formål at fastlægge de nærmere regler for muligheden for anvendelse
af frivillig graduering, som aftalt på Det Europæiske Råd (DER) i december 2005.
Kommissionen har i forhold til aftalen fra Det Europæisk Råd (DER-aftalen) valgt at fortolke
aftalen således, at den frivillige graduering begrænses til alene at gælde ”direkte betalinger” i
overensstemmelse med artikel 2(d) i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003, og dermed udelukke
markedsrelaterede udgifter (eksportstøtte m.v.), idet disse udgifter støtter det samlede europæiske
marked og ikke det enkelte medlemsland.
Kommissionen foreslår også, at der tilsvarende den eksisterende obligatoriske graduering skal
fastlægges en nedre grænse, således at der ikke kan ske graduering af de første 5.000 € i støtte til
den enkelte landmand.
Videre foreslås det, at medlemslandene én gang for alle årene 2007-2012 skal meddele
Kommissionen de årlige procentsatser for eventuel frivillig graduering senest to måneder efter
ikrafttræden af forordningen. Disse procentsatser kan i løbet af perioden være progressive, men ikke
degressive.
Kommissionen foreslår desuden, at de frivilligt graduerede midler skal indgå i landdistrikts-
programmet som de øvrige midler heri og dermed være underlagt reglerne i Rådets forordning (EF)
nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne.
Medlemsstaterne gives frihed til at undlade at medfinansiere frivilligt graduerede midler. Det er
dermed muligt for medlemsstaterne i modsætning til DER-aftalen at vælge at supplere med national
medfinansiering i overensstemmelse med reglerne i landdistriktsforordningen.
Modsat hvad der fremgår af DER-aftalen, foreslår Kommissionen, at de frivilligt graduerede midler
skal være underlagt minimumsprocenterne for anvendelse af EU-midler pr. akse i
landdistriktsprogrammet.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354838_0010.png
Idet Europa-Parlamentet ikke kan acceptere Kommissionens forslag og man derudover har blokeret
20 % af udgifterne til landdistrikter og opført disse i reserven, har formandskabet skitseret en
kompromispakke bestående af tre elementer: 1) ændringer af forordningen i forhold til Kommissio-
nens forslag, 2) en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen og 3) erklæringer fra medlemssta-
ter, der har til hensigt at anvende frivillig graduering.
Ændringerne i forordningen ville indebære a) en sammenhæng mellem frivillig og obligatorisk gra-
duering, således at ordningen for frivillig graduering reduceres, hvis det på et senere tidspunkt be-
sluttes at udvide ordningen for obligatorisk graduering, b) mulighed for at medlemsstater, der ikke
fritager de mindste producenter (dvs. under 5.000 €) fra graduering kan gøre brug af samme ordning
for frivillig graduering, ligesom der er mulighed for regionaliseret anvendelse af ordningen samt c)
bestemmelse om, at de medlemsstater, der anvender ordningen for frivillig graduering skal overvå-
ge virkningerne heraf.
I den fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen lægges der op til, at Rådet under behandlingen af
forslaget noterer sig, at kun to medlemsstater har til hensigt at anvende ordningen. Endvidere læg-
ges der op til, at man i forbindelse med sundhedstjekket og på grundlag af en rapport fra Kommissi-
onen skal se nærmere på graduering, herunder den fremtidige finansiering af CAP’ens søjle 2. End-
videre skal man på basis af Kommissionens rapport om anvendelse af frivillig graduering se nærme-
re på a) muligheden for at øge den obligatoriske graduering og i samme forbindelse reducere den
frivillige graduering, samt b) muligheden for at medlemsstater indfører eller ophører med at anven-
de frivillig graduering i 2010 eller ændrer satserne. Endelig lægges der op til, at de medlemsstater,
der har til hensigt at anvende ordningen for frivillig graduering giver meddelelse herom i en erklæ-
ring.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har senest på sin plenarforsamling den 14. februar 2007 afvist Kommissionens
forslag. Europa-Parlamentet begrunder sin afvisning med Kommissionens manglende
konsekvensanalyse, faren for forskelsbehandling mellem EU’s landmænd samt risikoen for
renationalisering af EU’s fælles landbrugspolitik. Herudover har Europa-Parlamentet besluttet at
blokere 20 % af udgifterne til landdistrikterne.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller samfundsøkonimiske konsekvenser,
ligesom forslaget ikke forventes at have indflydelse på Danmarks udbetalinger eller
bidragsstørrelse, heller ikke selvom andre medlemslande skulle vælge at benytte sig af instrumentet.
Høring
§ 2- udvalget (landbrug) er blevet hørt om forslaget.
I § 2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet givet udtryk for, at graduering alene er acceptabel,
hvis den er obligatorisk og gennemføres efter samme regler i medlemslandene. Frivillig graduering
er efter Landbrugsraadets opfattelse derfor ikke acceptabel. Landbrugsraadet noterer sig DER-
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354838_0011.png
beslutningen, og støtter på den baggrund Kommissionens forslag, idet det vil indebære, at en
eventuel anvendelse af ordningen i videst mulig udstrækning kommer til at ske i overensstemmelse
med de eksisterende regler for graduering og landdistriktsudvikling.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) har i § 2-udvalget (landbrug) givet udtryk for, at man hilser
forslaget velkommen og fuldt ud støtter ambitionen om på sigt at skabe en bedre balance mellem
landbrugspolitikkens to søjler. I fraværet af en hurtig harmoniseret omlægning af landbrugsstøtten i
EU, finder DN det afgørende, at de enkelte EU-lande får mulighed for at overføre op til 20 % af de
direkte betalinger til landdistrikterne. DN finder det problematisk, at medlemslandene ifølge
forslaget to måneder efter forordningens ikrafttræden skal meddele Kommissionen de årlige
procentsatser for eventuel frivillig graduering for perioden 2007-12. DN ønsker, at medlemsstaterne
senere i programperioden kan beslutte sig for at anvende ordningen, hvilket bl.a. begrundes med, at
Danmarks internationale natur- og miljøforpligtelser (EU’s vandramme- og habitatdirektiv) er
uafklarede finansieringsmæssigt.
På mødet i § 2-udvalget den 4. juli 2006 henviste Landbrugsraadet til sine tidligere høringssvar og
understregede, at man var meget imod graduering, der ikke er obligatorisk, idet en frivillig
graduering vil indebære en risiko for underminering af den fælles landbrugspolitik. Derudover
anførte Landbrugsraadet, at man ikke ønsker, at muligheden for frivillig graduering anvendes i
Danmark.
Danmarks Naturfredningsforening gentog sine synspunkter fra den tidligere høring.
Ved møde i § 2-udvalget den 4. oktober 2006 og den 7. marts 2007 gentog Landbrugsraadet, at man
ønsker en fælles ordning for graduering i hele EU, således at de europæiske landmænd sikres
samme vilkår.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at man fra dansk side støtter forslaget til
gennemførelse af frivillig graduering, herunder en eventuel kompromispakke, idet man overordnet
har accepteret, at instrumentet indføres på EU-plan. Regeringen lægger vægt på at undgå
konkurrenceforvridning mellem de europæiske landmænd.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget gennemfører aftalen fra DER i december 2005, hvorfor der må forventes at være
kvalificeret flertal for forslaget, herunder en eventuel kompromispakke.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. juli 2006 i forbindelse med forelæggelsen af
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2006. jf. samlenotat oversendt den 6. juli 2006. Sagen
blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. oktober 2006 i forbindelse med
forelæggelsen af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. og 25. oktober 2006, jf. samlenotat
oversendt den 5. oktober 2006.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354838_0012.png
Der er den 22. juni 2006 fremsendt notat om nærhedsprincippet til Folketingets Europaudvalg. Der
er den 30. juni 2006 fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til
orientering.
3.
Forslag forslag til Rådets forordning om én fælles markedsordning for land-
brugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter
KOM (2006) 822
Revideret genoptryk af grundnotat af 1. februar 2007.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til forordning om én fælles markedsordning for landbrugsvarer.
Hensigten med forslaget er at skrive 21 markedsordninger sammen uden at ændre ved deres under-
liggende politiske indhold. Der er primært tale om en sammenskrivning af regelsættet, som skal
skabe et større overblik over støtteordningerne. Med forslaget søges det så vidt muligt at justere og
tilnærme administrative procedurer og forvaltningsmekanismer for at effektivisere og omkostnings-
effektivisere. For en række overvejende tekniske bestemmelser foreslås det at overflytte kompeten-
cen til regeludstedelse fra Rådet til Kommissionen efter forelæggelse for en forvaltningskomité. De
igangværende reformer af markedsordningerne for frugt og grønt samt vin bliver som udgangs-
punkt ikke berørt, men resultatet heraf vil efterfølgende blive indskrevet i forordningsteksten. For-
slaget forventes at medføre forenkling af og større gennemsigtighed i regelsættet. Forslaget i dets
nuværende form forventes i begrænset omfang at medføre lettelser af producenters og myndighe-
ders administrative byrder.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2006) 822 af 18. december 2006 fremsendt forslag til Rådsforord-
ning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse
landbrugsprodukter. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 3. januar 2007.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget forventes at blive sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. – 20.
marts 2007 med henblik på drøftelse.
Nærhedsprincippet
Forslaget indebærer en teknisk sammenskrivning af eksisterende markedsordninger under den fæl-
les landbrugspolitik uden politikændringer, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Formål og indhold
Kommissionen har som led i udmøntningen af sin handlingsplan om forenkling af den fælles land-
brugspolitik fremsat forslag til forordning, som sammenskriver 21 markedsordninger for landbrugs-
varer i én forordningstekst. Forslaget har tidligere været omtalt i Kommissionens meddelelse om
forenkling og bedre regulering inden for den fælles landbrugspolitik, KOM (2005)509.
Forslaget er en opfølgning på den strategi, der blev påbegyndt ved 2003-reformen, hvor der blev
fastsat horisontale rammebestemmelser for alle direkte betalinger, og hvor en række støtteordninger
blev samlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (enkeltbetalingsordningen). Kommissionen
fortsætter den horisontale strategi med at samle de resterende 21 fælles markedsordninger for land-
brugsvarer, der reguleres af hver deres rådsgrundforordning, ofte ledsaget af supplerende rådsfor-
ordninger.
De fleste af de rådsgrundforordninger, der indgår i forordningsteksten, har samme struktur og har
flere bestemmelser til fælles, men indeholder ofte forskellige løsninger på de samme eller lignende
problemstillinger. Forslaget etablerer således ét fælles sæt samordnede regler for klassiske områder
af markedspolitikken såsom bestemmelser for det indre marked (intervention, privat oplagring, kvo-
ter, støtteordninger m.m.), bestemmelser for samhandel med tredjelande (toldkontingenter, eksport-
restitutioner, beskyttelsesforanstaltninger) samt områder som konkurrenceregler, meddelelser og
datarapportering.
Forslagets systematik er, at de gældende sektor-specifikke regler inddeles efter deres instrument
eller politikområde og sammenlægges til horisontale bestemmelser, hvor det er muligt.
Hensigten med forslaget er at forenkle markedsordningerne mest muligt uden at ændre ved deres
underliggende politikindhold. Der er ikke tale om en reform af landbrugsordningerne, men primært
en lovteknisk oprydning, som skal skabe et samlet overblik over de forskellige støtteordninger. Med
forslaget søges så vidt muligt en justering og tilnærmelse af administrative procedurer og forvalt-
ningsmekanismer med henblik på effektivisering og større omkostningseffektivitet. De eksisterende
instrumenter og mekanismer vil således ikke blive ændret væsentligt, undtagen i de tilfælde, hvor
det er berettiget på grund af fordelene ved samordning. Eksisterende bestemmelser vil kun blive
ændret eller slettet i det omfang de er forældede, overflødige eller kan sammenlægges med andre
bestemmelser, eller hvis de efter deres tekniske karakter ikke hører hjemme i rådsretsakter.
Følgende fælles markedsordninger for landbrugsvarer vil blive indlemmet i den nye forordning:
-
Den fælles markedsordning for levende planter og blomsterdyrkningens produkter
-
Den fælles markedsordning for visse varer der er anført i bilag II til traktaten
-
Den fælles markedsordning for svinekød
-
Den fælles markedsordning for æg
-
Den fælles markedsordning for fjerkrækød
-
Den fælles markedsordning for råtobak
-
Den fælles markedsordning for bananer
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354838_0014.png
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Den fælles markedsordning for frugt og grønt
Den fælles markedsordning for forarbejdet frugt og grønt
Den fælles markedsordning for oksekød
Den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter
Den fælles markedsordning for vin
Den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til fiberproduktion
Den fælles markedsordning for fåre- og gedekød
Den fælles markedsordning for korn
Den fælles markedsordning for ris
Den fælles markedsordning for tørret foder
Den fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven
Den fælles markedsordning for frø
Den fælles markedsordning for humle
Den fælles markedsordning for sukker
De igangværende reformer af markedsordningerne for frisk og forarbejdet frugt og grønt samt vin,
vil som udgangspunkt ikke blive berørt af forslaget, men resultatet af reformen af disse markeds-
ordninger vil efter deres vedtagelse blive inkorporeret i forordningen.
Udover grundforordningerne om markedsordningerne foreslås en række gældende rådsforordninger,
som supplerer bestemmelserne i grundforordningerne, inkorporeret i forslaget.
Endvidere omfatter forslaget - udover de egentlige markedsordninger for landbrugsvarer - specifik-
ke regler om en række produkter, som i øjeblikket er genstand for separate rådsforordninger uden
dog at have egne markedsordninger eller direkte tilknytning til de eksisterende markedsordninger.
Det drejer sig om:
-
særlige foranstaltninger til fremme af avlen af silkeormslarver
-
specifikke foranstaltninger vedrørende landbrugsethanolmarkedet
-
foranstaltninger til forbedring af betingelserne for produktion og afsætning af biavlsproduk-
ter
Ifølge Kommissionen vil forslaget således føre til, at man ophæver 40 eksisterende rådsforordninger
og det forventes at medføre en væsentlig reduktion i lovgivningsmængden.
Kommissionen foreslår herudover, at adgangen til at intervenere svinekød ophæves, da muligheden
ikke har været anvendt i 30 år og ikke forventes taget i brug.
Forslaget lægger op til, at den række af forvaltningskomitéer, som eksisterer i dag, vil blive afløst af
én fælles komité. Denne komité kan støttes af underkomitéer eller ekspertgruppemøder, så der op-
retholdes en effektiv markedsforvaltning.
Bestemmelserne i den foreslåede forordning forventes at træde i kraft, så der opnås en smidig over-
gang til de nye rammebestemmelser. Hvis Rådet formelt vedtager den foreslåede forordning i efter-
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354838_0015.png
året 2007, er det Kommissionens oplæg, at bestemmelserne skal træde i kraft:
– fra det pågældende produktionsårs begyndelse i 2008 i sektorer, hvor man har produkti-
onsår og
– fra den 1. januar 2008 i sektorer, hvor man ikke har produktionsår
I tråd med de nuværende ordninger bør bestemmelserne for sukker og mælkekvoter kun anvendes
indtil udgangen af sukkerproduktionsåret/mælkekvoteåret 2014/15.
Kompetenceoverførsel fra Rådet til Kommissionen
Visse bestemmelser i de gældende rådsforordninger er vurderet til at have en så teknisk karakter, at
det ikke skønnes at være hensigtsmæssigt at bevare reguleringskompetencen i Rådet fremover. For
disse bestemmelser bliver reguleringskompetencen foreslået overdraget til Kommissionen bistået af
en forvaltningskomité. Det drejer sig om at fastsætte betingelser for fastsættelse af standardkvalite-
ter for de referencepriser, der danner grundlag for at udløse intervention og privat oplagring. Kom-
petencen til at fastsætte handelsnormer for æg og fjerkrækød bliver ligeledes overført til Kommissi-
onen. Det samme gælder reglerne for klassificering af slagtekroppe af svin, kvæg og får.
Der overføres også kompetence til Kommissionen for bestemmelser af anden teknisk karakter, her-
under detaljer til kontraktvilkår, krav om oplagringskontrakter, nærmere krav om eksportrestitutio-
ner, fastsættelse af loft for eksportrestitutioner, kontrolbestemmelser, bestemmelser om administra-
tion af særregler om fællesskabsoprindelse, krav om meddelelse og offentliggørelse af brancheafta-
ler, opstilling af liste over produkter omfattet af privat oplagring m.v.
I en række af de tilfælde, hvor det foreslås, at beføjelsen til at fastsætte regler overføres til Kommis-
sionen, har de pågældende rådsretsakter haft form af såkaldte andengenerationsforordninger. En
andengenerationsforordning er en rådsforordning, der har hjemmel i en anden rådsforordning, og
den vedtages af Rådet uden høring af Europa-Parlamentet. En førstegenerationsforordning har
hjemmel i Traktatens artikel 37 og vedtages af Rådet på grundlag af forslag fra Kommissionen og
efter høring af Europa-Parlamentet.
Kommissionen vurderer, at det ikke strider imod Traktaten at lade andengenerationsforordninger
blive i kraft, selv om førstegenerationsforordningen, som den har hjemmel i, ophæves.
Det er Kommissionens hensigt at lade de pågældende andengenerationsforordninger forblive i kraft,
indtil Kommissionen finder det formålstjenligt at ændre eller ophæve dem, (efter forvaltningskomi-
téprocedure).
Udtalelser
Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget den 10. maj 2007.
Konsekvenser
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354838_0016.png
Forslaget forventes at medføre forenkling af og større gennemsigtighed i regelsættet. Forslaget vil
ikke få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark og vil ikke få konse-
kvenser for EU-budgettet.
Forslaget vil i begrænset omfang medføre administrative lettelser for myndigheder og producenter,
da forslaget generelt sigter mod at gøre hele regelsættet mere læseligt og fjerne unødvendige byrder
hos producenterne, idet der lægges op til større ensretning af de administrative procedurer.
Forslaget vil ikke berøre beskyttelsesniveauet.
Høring
Sagen har tidligere været forelagt §2-udvalget (landbrug).
Landbrugsrådet understregede på mødet den 17. januar 2007 vigtigheden af, at der er tale om tekni-
ske forenklinger og ikke reform ad bagvejen. Endvidere lagde man vægt på, at der bliver oprettet
ekspertgrupper. FødevareIndustrien støttede dette synspunkt og hilste det velkomment, at direktora-
tet havde lagt op til et tæt samarbejde med erhvervet.
Landbrugsraadet bemærkede ved mødet i § 2-udvalget (landbrug) den 7. marts 2007, at det er posi-
tivt, at de forskellige ordninger med forslaget for fremtiden vil blive behandlet mere ensartet.
Dansk Kvæg og Landbrugsraadet understregede desuden betydningen af at opretholde den relevante
faglige ekspertise i forbindelse mede deltagelse i forvaltningskomitéen.
Danske Slagterier spurgte, om der havde været drøftelse af privat oplagring af svinekød.
Fødevareministeriet kunne meddele, at der ikke havde været politiske drøftelser om privat oplagring
af svinekød.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støtter man generelt forenklingen af den fælles landbrugspolitik og hilser Kommissi-
onens forslag velkomment. Dog finder man det mest hensigtsmæssigt, at der ikke sker ændringer i
kompetencen til at fastsætte handelsnormer for æg og fjerkrækød.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række lande er usikre på, om det er hensigtsmæssigt allerede nu at forberede indføjelsen af sek-
torerne for frugt og grønt og vin, inden reformforslagene for disse sektorer er vedtaget.
En lang række lande er modstandere af Kommissionens forslag om at fjerne adgangen til interventi-
on af svinekød, uagtet at denne mulighed ikke har været anvendt de sidste 30 år. Flere lande ønsker
mere klarhed over, hvordan den foreslåede forvaltningskomite, der omfatter alle sektorer, skal fun-
gere. Et enkelt land har oplyst, at man ønsker de sektorspecifikke forvaltningskomiteer bibeholdt.
Endelig er en række lande skeptiske over for overførslen af kompetence fra Rådet til Kommissio-
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354838_0017.png
nen. Det gælder navnlig fastsættelse af standardkvaliteter for intervention og privat oplagring og
fastsættelse af handelsnormer.
Det vurderes, at der kan opnås kvalificeret flertal for forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 1. februar 2007.
Notatet er endvidere fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
4.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om ”Beskæfti-
gelse i landdistrikterne: bro over beskæftigelseskløften”
KOM (2006) 857
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har fremlagt en meddelelse om beskæftigelsen i landdistrikterne med særlig fokus på
unge og kvinder. I meddelelsen redegøres for de store forskelle, der er på landdistrikterne i EU -
med tendens til lavere beskæftigelse på landet end i byområderne. Den stadig stigende beskæftigel-
seskløft mellem land og by skyldes bl.a. lave indkomstniveauer i landdistrikterne, der gør det van-
skeligt at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Den fælles udfordring for EU’s landdi-
strikter er at skabe langsigtede beskæftigelsesmuligheder af høj kvalitet. Den overordnede konklu-
sion i meddelelsen er, at det er vigtigt at tilpasse støtteinstrumenterne yderligere for at fremme be-
skæftigelsen.
På baggrund af Kommissionens meddelelse har formandskabet udarbejdet udkast til rådskonklusi-
oner, hvor det fremgår, at der er behov for yderligere at udvikle CAP’ens søjle 2, der skal ledsage
CAP-reformen på lige fod med implementeringen af Lissabon- og Göteborg- strategierne. Samtidig
anmoder Rådet om, at Kommissionen iværksætter yderligere undersøgelser af beskæftigelsessitua-
tionen i landdistrikterne med fokus på unge og kvinder samt adgangen til informations- og kommu-
nikationsteknologi (IKT). Meddelelsen har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark
og EU.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2006) 857 af 21. december 2006 fremsendt meddelelse om ”Beskæf-
tigelse i landdistrikterne: bro over beskæftigelseskløften”. Meddelelsen er oversendt til Rådet den
22. december 2006. Meddelelsen er modtaget i dansk sprogversion den 4. januar 2007.
Meddelelsen skal ses i forlængelse af rådskonklusionerne fra juli 2003 om ”Beskæftigelsen i land-
distrikterne som led i den europæiske beskæftigelsesstrategi”. Rådet kortlagde her en række udfor-
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dringer for den fremtidige beskæftigelse i landdistrikterne som f.eks. landbefolkningens stigende
gennemsnitsalder, unge og kvinders deltagelse i landdistriktsøkonomien, udvidelsen af EU og CAP-
reformen. Kommissionen opfordrede til at udarbejde en indgående analyse af beskæftigelsesudsig-
terne i landdistrikterne.
Meddelelsen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. - 20. marts
2007 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om en medde-
lelse fra Kommissionen.
Formål og indhold
Formålet med Kommissionens meddelelse er at give et overblik over beskæftigelsessituationen i
landdistrikterne samt at indlede overvejelser om indførelse af statistiske værktøjer for disse områ-
der.
For at slå bro over beskæftigelseskløften mellem landdistrikter og byområder anbefaler Kommissi-
onen en styrkelse af tværsektorielle, områdebaserede strategier på grundlag af partnerskabstilgang,
der rækker ud over landbrug, landbrugsfødevareindustri og landboturisme. Især bør foranstaltninger
til udvikling af landdistrikterne udnyttes fuldt ud til beskæftigelse og vækst.
Kommissionen anbefaler følgende:
en opretholdelse og konsolidering af reformen af den fælles landbrugspolitik,
at fremme og støtte dyrkning af energiafgrøder samt udvikling af virksomheder inden for
vedvarende energi,
omstrukturering og integration af de nye medlemslandes landbrugsproduktion,
opfordring til at anvende programmer, der vedrører overførsel af viden, modernisering, in-
novation og kvalitet i fødevarekæden, investering i menneskelige ressourcer og den over-
ordnede prioritet vedrørende skabelse af beskæftigelsesmuligheder og betingelser for vækst,
medlemsstaterne skal sikre, at synergieffekten mellem strukturpolitikken, beskæftigelsespo-
litikken og politikken for landdistriktsudvikling udnyttes optimalt,
alle medlemsstater bør foregribe ændringerne i landbrugssektoren ved hjælp af strukturom-
lægning og udvikle en aktiv holdning til uddannelse og omskoling af landmænd, ikke
mindst når det gælder overflyttelige kvalifikationer,
netværket for landdistriktsudvikling bør fastlægge jobskabelse i landdistrikterne som sit cen-
trale arbejdstema i 2008.
På baggrund af Kommissionens meddelelse har formandskabet udarbejdet et udkast til rådskonklu-
sioner, hvor der lægges op til, at Rådet vurderer, at det er tydeligt, at den stigende konkurrence i
landbrugserhvervet medvirker til en stadig større differentiering af landbrugsproduktionen og ud-
nyttelsen af det eksisterende landbrugsareal. Endvidere lægges op til, at søjle 2 må ledsage CAP-
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354838_0019.png
reformen i landdistrikterne. Udfordringen er at forøge landbrugets konkurrenceevne i lyset af struk-
turudviklingen under hensyntagen til omgivelserne. Desuden må søjle 2 fortsat prioritere at bevare
attraktive kulturlandskaber, som ikke er egnede til produktion.
Der lægges fra formandskabet op til, at Rådet konkluderer:
en understregning af behovet for at udvikle søjle 2 yderligere som et nøgleinstrument til at
ledsage CAP-reformen samt sikre implementering af Lissabon- og Gøteborg-strategierne,
at man i lyset af den stigende liberalisering er opmærksom på behovet for at forbedre land-
brugserhvervets konkurrenceevne for at sikre fortsat beskæftigelse af den faglærte arbejds-
kraft,
for at tilskynde kvinder og unge til at blive i landdistrikterne skal der ske en overvejelse af
nødvendigheden af at fremme en passende familievenlig infrastruktur, hvor der er børnepas-
ning, skoler, indkøbsmuligheder mm. inden for en rimelig afstand,
en understregning af behovet for at opretholde en passende infrastruktur især i svage landdi-
strikter og skabe beskæftigelse og vækst både inden og uden for landbrugserhvervet,
en fremhævelse af nødvendigheden af en koordineret indsats inden for uddannelse, forsk-
ning, transport, infrastruktur, sundhed og familiepolitik,
en anmodning om at Kommissionen iværksætter yderligere undersøgelser med henblik på en
opdateret rapport af beskæftigelsessituationen i landdistrikterne med fokus på især unge og
kvinder,
en anmodning om at Kommissionen iværksætter en undersøgelse af spørgsmålet om bedre
adgang til IKT i landdistrikterne med fokus på hurtige internetforbindelser.
En understregning af, at beskæftigelse og vækst er et vigtigt mål med landdistriktsprogram-
merne.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Kommissionens meddelelse og Rådets udkast til konklusioner har i sig selv ingen lovgivningsmæs-
sige, statsfinansielle, administrative eller samfundsøkonomiske konsekvenser for det offentlige eller
for erhvervet. Der vil heller ikke ske berøring af beskyttelsesniveauet.
Høring
Ved møde i § 2-udvalget (landbrug) den 7. marts 2007 bemærkede Landbrugsraadet, at man var
enig i de generelle vendinger, som konklusionsudkastet var formuleret i. Det blev understreget, at
udvikling i landdistrikterne også vedrører sektorer uden for det primære landbrugserhverv.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er overordnet betragtet enig i behovet for at udnytte de instrumenter, der er til rådighed,
for at udligne forskellen mellem land og by. Ligeledes kan regeringen generelt støtte Rådets udkast
til konklusioner.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354838_0020.png
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes blandt medlemsstaterne generel tilslutning til meddelelsen og Rådets udkast til kon-
klusioner.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Notatet er endvidere fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
5.
(Evt.) Forslag til Rådets forordning om en forvaltningsplan for fiskeriet efter
rødspætte og tunge i Nordsøen
KOM (2005) 714
Nyt notat.
Resumé
Forslaget indebærer en forvaltningsplan for at sikre et langsigtet, bæredygtigt fiskeri efter tunge og
rødspætte i Nordsøen. Dette skal ske ved en årlig reduktion i fiskeridødeligheden med 10 pct. Be-
stemmelserne suppleres med en række kontrolbestemmelser. Forvaltningsplanen skal løbende eva-
lueres.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2005) 714 af 10. januar 2006 fremsat et forslag til Rådets forordning
om en forvaltningsplan for fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nordsøen. Forslaget er fremsendt til
Rådet den 11. januar 2006.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget forventes sat på dagsordenen på et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse.
Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles
fiskeripolitik.
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at sikre et bæredygtigt fiskeri efter rødspætte og tunge i Nordsøen.
Fiskeriet efter tunge og særligt rødspætte i Nordsøen igennem flere årtier har resulteret i en så høj
fiskeridødelighed, at de to bestande er gået tilbage. Landingerne er i de senere år faldet til samme
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354838_0021.png
niveau som i slutningen af 1960’erne. Det Internationale Havforskningsråd (ICES) og Kommissio-
nens Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komite for Fiskeri (STECF) vurderer, at begge
bestande overfiskes i forhold til det maksimum-udbytte, der vil kunne opnås på lang sigt. Særligt
for rødspætte, der bl.a. fanges som følge af tungefiskeriet i den sydlige del af Nordsøen, er discard-
niveauet meget højt og der er risiko for, at gydebestandens reproduktionskapacitet reduceres.
Forvaltningsplanens mål
Målet for forvaltningsplanen er at sikre en bæredygtig udnyttelse af rødspætte- og tungebestanden i
Nordsøen. Kommissionen foreslår, at det for rødspætte konkret indebærer et mål for fiskeridødelig-
heden på F=0,3 og for tunge et mål for fiskeridødeligheden på F=0,2.
Metode til fastsættelse af årlige fiskerimuligheder
Der fastsættes som i dag årlige tilladte fangstmængder for tunge og rødspætte i Nordsøen, idet der
tilsigtes en årlig reduktion i fiskeridødeligheden med 10 pct. fra år til år. Når målet for fiskeridøde-
ligheden er nået, fastsættes TAC’en, så fiskeridødeligheden fastholdes. Det foreslås desuden, at
TAC’en højst må variere 15 pct. i forhold til året før.
Reduktion af fiskeriindsatsen
Metoden til fastsættelse af TAC for de to bestande suppleres med en begrænsning af fiskeriindsat-
sen for bomtrawlfiskeriet. Antallet af havdage skal justeres i overensstemmelse med den årlige ju-
stering af fiskeridødeligheden. Såfremt det fx af hensyn til genopretning af torskebestandene anses
for nødvendigt, kan Rådet fastsætte et lavere antal havdage, end hvad der følger af denne forvalt-
ningsplan.
Særlige omstændigheder
Såfremt reproduktionskapaciteten er faldende for den ene eller begge bestande, kan Rådet træffe
afgørelse om en større reduktion i TAC’en og antallet af havdage, end hvad der følger af den fore-
slåede metode til fastsættelse af TAC og havdage.
Kontrolregler
Kommissionen stiller forslag om en række kontrolbestemmelser som fx tolerancemargin på 8 pct. af
tallet for skøn af vægt i logbøger, pligt til autoriseret vejning af landinger af mere end 500 kg rød-
spætte og 300 kg tunge, forudanmeldelse til de nationale kontrolmyndigheder af landinger af mere
end 500 kg rødspætte og 300 kg tunge, separat opbevaring af rødspætte og tunge ombord på fartøjet
samt krav om fangst- og landingsoplysninger i transportdokumenter.
Kommissionens reviderede non-paper rundsendt 21. februar 2007
Kommissionen har i januar 2007 fremlagt et revideret tekstudkast (”non-paper”) indeholdende en
række tilpasninger til Kommissionens oprindelige tekst.
Hvad angår mål for planen, lægger Kommissionen nu op til, at der skal fastsættes en to trins model
for arbejdet mod et langsigtet bæredygtigt fiskeri. I det første trin skal der fastsættes sikre biologi-
ske grænser for både gydebiomasse og fiskeridødelighed. Målet for gydebiomassen for rødspætte
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354838_0022.png
skal være 230.000 t og for tunge 35.000 t. Målene for fiskeridødelighed skal være henholdsvis un-
der F=0,60 for rødspætte og F=0,40 for tunge. Målene skal opnås ved en årlig reduktion i fiskeridø-
deligheden med 10 pct., idet TAC’en højest må variere 15 pct. i forhold til året før.
Når bestandene over to år har befundet sig inden for sikre biologiske grænser, skal man som det
næste trin bevæge sig mod de mål for fiskeridødeligheden på henholdsvis 0,30 for rødspætte og
0,20 for tunge, som er indeholdt i Kommissionens oprindelige forslag. Hvordan dette mål for fiske-
ridødeligheden skal gennemføres, skal Rådet træffe nærmere beslutning om på forslag af Kommis-
sionen.
Hvad angår begrænsning af fiskeriindsatsen, lægger Kommissionen nu op til, at det ikke bare skal
være bomtrawlfiskeriet, som skal være omfattet af reguleringen, men alt fiskeri, hvor rødspætte og
tunge udgør en ”vigtig” andel af de landede mængder eller hvor der er en ”betydelig” discard af de
to bestande.
Endelig foreslår Kommissionen, at de til forvaltningsplanen knyttede kontrolbestemmelser stort set
skal svare til de bestemmelser, som er gældende i forvaltningsplanen for tunge i Biscayen. Det in-
debærer mindre vidtgående kontrolbestemmelser end indeholdt i det oprindelige forslag.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse til Kommissionens forslag i september måned 2006. EU-
Parlamentet stiller en række ændringsforslag, bl.a. at mål for forvaltningsplanen ikke bare skal fast-
sættes i fiskeridødelighed, men også konkrete mål for gydebiomassen. Det foreslås også, at Kom-
missionen skal iværksætte en undersøgelse af bomtrawls-fiskeriets effekter på øko-systemet.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.
Ved en ”worst case” analyse af Kommissionens oprindelige forslag skønnedes de samlede statsfi-
nansielle udgifter at kunne udgøre mellem ca. 3 og 82 mio. kr. Den helt overvejende del af udgiften
vedrørte udgift til fiskerikontrollører. Med det seneste tekstudkast er der identificeret følgende stats-
finansielle udgifter:
Tilpasning af Fiskeridirektoratets system for anmeldelse af ankomst og landing
Udvikling af et nyt system for modtagelse af indsatsrapporter og meldinger integreret i Fiskerisy-
stemet – ca. 1 mio. kr.
Understøttelse af Fiskeridirektoratets døgnvagt
Opnormering af Fiskeridirektoratets døgnvagt med 2 årsværk henblik på at kunne modtage meldin-
ger, som ikke kan modtages automatisk, samt til kvalitetssikring af modtagne oplysninger og op-
følgning på manglende modtagelse af meldinger – ca. 1,2 mio. kr. (0,8 mio i lønsum og 0,4 mio. kr
i øvrig drift).
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354838_0023.png
Danske fiskere i Nordsøen har en betydelig del af deres indtægter fra rødspættefiskeriet i den nord-
lige del af Nordsøen. Eventuelle reduktioner i TAC’erne og fiskeriindsatsen kan på kort sigt have
negative erhvervsøkonomiske konsekvenser. På langt sigt forventes forslaget at sikre et større ud-
bytte i rødspætte- og tunge-fiskeriet og derved sikre større lønsomhed i erhvervet.
Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.
Høring
Forslaget har været behandlet på mødet i §5-udvalget den 3. april og den 4. december 2006.
3F har ved den skriftlige høring fremført, at organisationen som udgangspunkt kan acceptere, at der
laves en forvaltningsplan for de to bestande, men man er betænkelig ved, at der allerede fastsættes
de procenter, som den samlede kvote skal sættes op eller ned med. Endvidere understreges det, at
der må tages initiativ til ændring af de tekniske bevaringsforanstaltninger, således at maskestørrel-
sen i nettene øges væsentligt i alle fiskerier.
På mødet i §5-udvalget den 3. april 2006 blev der fremført følgende:
Danmarks Fiskeriforening bemærkede, at man allerede har reduceret fiskeriindsatsen og flådekapa-
citeten i forbindelse med genopretningsplanen for torsk, og at der ikke er taget tilstrækkelig højde
herfor i forslaget. En fiskeridødelighed på 0,3 anses som et meget ambitiøst mål for rødspætte. Man
fandt det endeligt væsentligt at indarbejde tekniske regler for bl.a. maskestørrelse i forslaget med
henblik på at reducere niveauet for discard, særligt i den sydlige del af Nordsøen.
WWF fandt, at forslaget mangler en række centrale elementer, herunder definition af fiskeridøde-
lighed og mål for fiskeriindsatsen. Herudover fandt man, at der fokuseres for ensidigt på fiskeridø-
deligheden, og at man bør se forvaltningsplanen i sammenhæng med andre arter.
Dansk Fisk fandt det væsentligt at fokusere på en reduktion af discard af rødspætter og tunge i den
sydlige del af Nordsøen.
Det seneste tekstudkast har været sendt i skriftlig høring i §5-udvalget den 11. januar 2007, hvilket
ikke har medført yderligere bemærkninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark hilser forslaget om en forvaltningsplan til at sikre et bæredygtigt fiskeri efter tunge og
rødspætte i Nordsøen velkommen. Med planen fastlægges rammerne for forvaltning af økonomisk
vigtige bestande, hvilket på sigt kan give forbedrede fiskerimuligheder.
Hvor der i Kommissionens oprindelige forslag ikke var proportionalitet mellem kontrolforpligtel-
serne og formålet med planen, er der med den seneste tekst skabt en betydelig bedre balance.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fra dansk side finder man dog, at en forvaltningsplan også burde indeholde en revision af de tekni-
ske bestemmelser, der forbedrer fiskerimønstret i fiskerierne i den sydlige del af Nordsøen og der-
med reducerer fangsterne af små rødspætter, så discard af rødspætte kan reduceres.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene er generelt positivt indstillede over for en forvaltningsplan for rødspætte og tunge
i Nordsøen.
De medlemslande, som har de største interesser i tunge-fiskeriet i den sydlige del af Nordsøen, fin-
der dog, at Kommissionens oprindelige forslag til langsigtede mål for fiskeridødeligheden går for
langt i forhold til, hvad medlemslandene er parate til og støtter en to-trins model for tilpasningen til
en fiskeridødelighed, som sikrer et langsigtet bæredygtigt fiskeri.
Alle medlemslande med fladfisk-fiskeri i Nordsøen fandt, at der i Kommissionens oprindelige for-
slag manglede proportionalitet mellem krav til kontrolindsats og forslagets formål. Medlemslandene
kan derfor generelt støtte de nye formuleringer af kontrolbestemmelserne.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. april 2006 i forbindelse
med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006, jf. samlenotat af 7. april
2006 og den 15. december 2006 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 19.-21. december 2006, jf. samlenotat af 7. december 2006.
Der er oversendt notat om nærhedsprincippet den 26. januar 2006. Grundnotat er oversendt den 15.
februar 2006.
Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354838_0025.png
6.
Implementering af fødevarekontrol
KOM-dokument foreligger ikke
Der henvises til særskilt notat fra Familie- og Forbrugerministeriet.
7.
Forslag til Rådets forordning om afsætning af kød fra kvæg som højst er tolv
måneder gammelt
KOM (2006) 487
Der henvises til særskilt notat fra Familie- og Forbrugerministeriet.
25