Europaudvalget 2006-07
2790 – landbrug og fiskeri Bilag 6
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1. Kontoret for europapolitik og internationale anliggender / EMFJ
Den 22. marts 2007
FVM 431
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2007 for så vidt angår de punkter,
der hører under Fødevareministeriets ressort
1. Forslag om intervention af majs og forslag om finansiering af interventioner
Punktet var ikke på dagsordenen.
2. Frivillig graduering
Der blev opnået politisk enighed med ensstemmighed om det reviderede kompromisforslag, idet
Letland afstod fra at stemme.
Danmark tilsluttede sig forslaget, og understregede, at man lagde stor vægt på, at den fælles erklæ-
ring fra Rådet og Kommissionen gør det klart, at graduering bør tages op i forbindelse med sund-
hedstjekket i 2008 i hvilken forbindelse Danmark fortsat vil arbejde for, at reglerne bliver så flek-
sible som muligt, således at f.eks. det enkelte medlemsland har mulighed for at vælge ordningen til
eller fra hvert år.
Europa-Parlamentets budgetudvalg har godkendt forslaget den 21. marts 2007, og forslaget forven-
tes endeligt vedtaget på et kommende rådsmøde snarest muligt.
3. En fælles markedsordning
Rådet drøftede 3 spørgsmål, som formandskabet havde stillet vedrørende inddragelse af frugt, grønt
og vin i den fælles markedsordning, overførsel af kompetence til Kommissionen og fjernelse af
svineinterventionsordningen.
Det blev på baggrund af debatten konkluderet, at sektorerne frugt og grønt samt vin bør medtages i
en fælles markedsordning samt at der var bred tilslutning til, at rådsarbejdsgruppen vil gå videre
med arbejdet om kompetenceoverdragelse på basis af ønsket om en sag-for-sag tilgang. Rådet vil
fortsat have kompetencen for så vidt angår de politiske områder, og Kommissionen fortrinsvis have
kompetence for så vidt angår de teknisk/administrative områder. Der kunne desuden konstateres
overvejende stemning for at bevare mulighed for intervention af svinekød. Danmark anbefaler en
afskaffelse af intervention af svinekød.
Specialkomitéen for landbrug blev anmodet om at arbejde videre med sagen med henblik på at opnå
politisk enighed i Rådet i juni.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Meddelelse om "Beskæftigelse i landdistrikterne: bro over beskæftigelseskløften"
Konklusionerne om "Beskæftigelse i landdistrikterne: bro over beskæftigelseskløften" blev en-
stemmigt vedtaget af Rådet.
5. Forvaltningsplan for fladfisk i Nordsøen
Punktet var ikke på dagsordenen.
6. Implementering af fødevarekontrol
Der henvises til særskilt referat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.
7. Forslag om afsætning af kød fra kvæg som er højst tolv måneder gammelt
Der henvises til særskilt referat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.
2