PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2791 – transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

Udkast

NOTAT

DEPARTEMENTET

Dato

J. nr.

9. marts 2007

121-19

EU- og Luftfartskontoret

Andreas Færgemann

Telefon 33 92 33 59

[email protected]

Samlenotat: Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi)

den 22. marts 2007

Dagsordenspunkt 3: Galileo ................................................................................ 2

Dagsordenspunkt 4: Bæredygtig transportpolitik og klimabeskyttelse inden for

rammerne af rådskonklusionerne vedr. Lissabonstrategien (vedtaget den 19.

februar 2007) ...................................................................................................... 6

Dagsordenspunkt 5: Eksterne relationer ............................................................ 9

Liberalisering af posttjenester ........................................................................... 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Galileo

Revideret notat

På Rådsmøde (transport, telekom og energi) den 22. marts 2007 skal to Gali-

leo-spørgsmål behandles. dvs:



Status for koncessionskontrakt-forhandlingerne og dets indvirken på

udviklingen af Galileo-projektet.

Anbefaling fra Kommissionen til Rådet vedrørende bemyndigelse af

Kommissionen til at åbne forhandliner med ikke-EU-lande med hen-

blik på at afslutte aftaler om associeret medlemskab for samarbejde i

det europæiske GNSS Tilsynsmyndighed (tredjelndes deltagelse i

GSA).

Side 2/42



1. Baggrund og indhold

Forhandlingerne om koncessionskontrakt

Fra Galileo-programmets start har det været Rådets ønske, at projektet skulle

gennemføres i et offentligt/privat partnerskab. Tildeling af en koncession fore-

kom senere at være den bedst egnede løsning til de særlige aspekter ved pro-

grammet. Den består i at give et privat foretagende eneret til brug af infrastruk-

turen over en 20-årig periode til gengæld for, at foretagendet påtager sig at af-

holde mindst to tredjedele af omkostningerne til etablering af infrastrukturen.

Galileo-fællesforetagendet har til opgave at forvalte programmets udviklingsfa-

se og gennemføre proceduren for udvælgelse af den fremtidige koncessionsha-

ver. Infrastrukturen forbliver i offentligt eje.

Tilsynsmyndigheden undertegner koncessionsaftalen og vil være den koncessi-

onsgivende myndighed.

Forhandlingerne med et konsortium bestående af otte partnere (Aena, Alcatel,

EADS, Finmeccanica, Hispasat, Inmarsat, Thales og TeleOp) blev indledt efter

indlevering af et konsolideret bud den 20. juni og den 21. oktober 2005.

En første forhandlingsrunde mundede den 17. februar 2006 ud i indgåelsen af

en aftale om de principper, der skal overholdes under procedurens forløb.

Processen følger en metode, hvorefter spørgsmålene om risikodeling og de øv-

rige principielle spørgsmål behandles inden beslutningstagning og indgåelse af

de finansielle forpligtelser. I overensstemmelse med principperne for et offent-

ligt/privat partnerskab forløber forhandlingerne i etaper under evaluering af,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvilken part – den private sektor eller den offentlige sektor – der er i den bed-

ste position til at påtage sig hver af de identificerede risici.

Der er fastlagt ni grupper af risici: budgetoverskridelser, gennemførelse, yde-

evne, udformning, indtægter og markeder, etablering og ibrugtagning, dækning

af projektrisici, erstatning i tilfælde af opsigelse og refinansiering. Forhandlin-

gerne er allerede godt fremskredne inden for syv af de ni fastlagte områder. Der

er stadig uoverensstemmelser vedrørende primært risikodelingen i forbindelse

med systemets udformning og i forbindelse med de kommercielle indtægter og

markedsudviklingen.

Det er uvist, hvornår forhandlingerne kan ventes afsluttet, jf. punkt 7: For-

handlingssituationen.

Når forhandlingerne er afsluttet, vil Kommissionen forelægge en sammenfat-

tende rapport for Rådet og Europa- Parlamentet, hvori der redegøres for risi-

kodelingen mellem den private og den offentlige sektor og for fordelingen af de

vigtigste rettigheder og forpligtelser mellem de to sektorer.

Rådet og Europa-Parlamentet vil derefter få forelagt konklusioner udarbejdet

af Kommissionen, inden Tilsynsmyndigheden undertegner koncessionsaftalen.

Side 3/42

Relationer med 3.-lande

Det internationale samarbejde er et vigtigt element i Galileo-programmet, hvis

konstellation med tredive satellitter lægger op til en global anvendelse.

Der er indgået samarbejdsaftaler med Kina den 30. oktober 2003 og med Israel

den 13. juli 2004. Tilsvarende aftaler er blevet undertegnet med Ukraine den 3.

juni 2005, med Indien den 7. september 2005, med Marokko den 8. november

2005 og med Sydkorea den 12. januar 2006. Andre aftaler er under forberedel-

se med Norge og Argentina på grundlag af mandater, der blev vedtaget af Rådet

den 18. juli 2005. Således skal en aftale med Norge drøftes den 23. november

mellem medlemslande, Kommissionen og Norge.

Der er drøftelser i gang med Schweiz, Canada, Australien, Saudi-Arabien og

Brasilien. Rusland har for nylig bekræftet sin interesse i at videreføre drøftel-

serne med Den Europæiske Union.

Desuden er det fastsat i den aftale, der blev indgået med USA den 26. juni

2004, at der skal være fuld interoperabilitet mellem det europæiske og det

amerikanske system. Det arbejde, der for øjeblikket udføres inden for rammer-

ne af denne aftale, fokuserer på at optimere signalerne. Derved øges ydeevnen i

de to systemer, Galileo og GPS, der tilbydes brugerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er nødvendigt at afgrænse rækkevidden af og vilkårene for samarbejdet

med tredjelande i de fremtidige etaper af Galileo-programmet, herunder også

på institutionelt plan og under hensyntagen til de forpligtelser, der knytter sig

til intellektuelle ejendomsrettigheder og beskyttelsen af teknologier med dob-

belt anvendelse.

Det centrale i Kommissionens forslag til forhandlingsmandat er, at Rådet be-

myndiger Kommissionen til at starte forhandlinger med 3. lande med henblik

på at afslutte aftaler om associeret medlemskab i den Rådgivende Europæiske

GNSS Myndighed. Videre er et centralt element, at 3.-landes rettigheder og

forpligtelser i forhold til Den Rådgivende Europæiske GNSS Myndighed afkla-

res. Der skal udpeges et specielt udvalg, der skal assistere i denne opgave.

Kommissionens forslag til forhandlingsmandat skal supplere – dvs. ikke erstat-

te – tidligere bemyndigelse givet til Kommissionen til at forhandle med 3.-

lande.

Et særligt aspekt – der har været inde i forhandlingerne, men som ikke indgår i

forhandlingsmandatets tekst - er relationer med Norge og Schweiz. Strategien

er, at man meddeler disse lande, at EU er villig til at drøfte en senere særstatus

(begge lande er tæt knyttet til EU, medlemmer af ESA etc).

2. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Galileo-punkterne på Rådsmødet vedrører ikke retsakter, og vedrører derfor

ikke gældende dansk lovgivning.

3. Høring

Det er regeringens vurdering, at det ikke har været relevant at foretage høring i

relation ovenstående tre punkter.

4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative, miljø-

mæssige og beskyttelsesniveaumæssige konsekvenser.

Galileo-dagsordenspunkterne på det kommende Rådmøde medfører isoleret

set ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljømæssige

konsekvenser. Realisering af det samlede Galileo-projekt medfører imidlertid

betydelige statsfinansielle konsekvenser for EU’s budget. For perioden 2007-

2013 er der afsat € 1,006 mia. (løbende priser) til Galileo-projektet på EU’s

budget. Danmark betaler ca. 2% af EU’s udgifter, svarende til omkring 150 mio.

kr. 2007-2013. Projektet rækker imidlertid ud over perioden 2007-2013 og er

derudover forbundet med en rækkeuafklarede elementer, der kan medføre

øgede udgifter.

5. Nærhedsprincippet

Side 4/42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ikke relevant.

6. Dansk holdning.

Kontraktforhandlingerne om koncessionsaftalen

Fra dansk side ønsker man overordnet set forhandlingerne afsluttet så hurtigt

som det er teknisk muligt under respekt for de økonomiske forudsætninger for

projektet.

Relationer med tredjelande

Danmark ønsker hurtigst muligt klare regler for tredjelandes deltagelse i Gali-

leo-samarbejdet.

7. Forhandlingssituationen.

Kontraktforhandlingerne om koncessionsaftalen

Medlemslandene er ikke direkte involveret i fællesforetagendet Galileos for-

handlinger med den kommende koncessionshaver.

Den seneste oplysning om forhandlingerne er, at de er i en vanskelig fase, van-

skeligere end man kunne forvente.Baggrunden for vanskelighederne er - ifølge

Kommissionen - følgende:



Problemer internt i

det tilbudsgivende

konsortium

om, hvem der skal

have hvilke andele af det arbejde, der skal udføres. De involverede lan-

de er aktivt engagerede i denne magtkamp.

Tvivl om,

hvorvidt de

økonomiske forudsætninger

opstillet af det of-

fentlige holder.

Tidsplanen

synes ikke at kunne holde.

Tekniske problemer,

fordi der stadig kommer nye krav og ønsker til sy-

stemet, hvilket gør det vanskeligt at få finansielle tilsagn.

Gab (uønsket) mellem faser i projektet, dvs. udvikling og implemente-

ring.

Problemer med at få færdiggjort satellitten Giove B,

som er satellit nr.

2, der skal efterfølge den første satellit, der er opsendt, dvs. Giove A.

Side 5/42



Formanden for rådet af transportministre har holdt møde med lederne af de

industriforetagender, der indgår i det tilbudsgivende konsortium. Det er aftalt,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at industrien skal fremkomme med et bud på tidsplan for Galileo projektet.

Formandskabet vil fremkomme med et skriftligt oplæg til drøftelsen blandt mi-

nistrene på rådsmødet den 22. marts, hvor der skal være en politisk debat.

Forslag til mandat til Kommissionen til at kunne forhandle med 3.-lande om

deltagelse i Galileo Tilsynsmyndigheden, GSA.

Der er enighed i arbejdsgruppen om teksten til forhandlingsmandatet, og sagen

vil således gå til Coreper uden udeståender. Sagen må på den baggrund forven-

tes vedtaget som falskt b-punkt på Rådsmødet den 22. marts 2007.

Sagen må forventes vedtaget som falskt b-punkt på Rådsmødet den 22. marts

2007.

Side 6/42

Dagsordenspunkt 4: Bæredygtig transportpolitik og klimabeskyttel-

se inden for rammerne af rådskonklusionerne vedr.

Lissabonstrategien (vedtaget den 19. februar 2007)

Nyt notat

Rådet vedtog den 19. februar 2007 et sæt rådskonklusioner vedr. transport-

sektorens bidrag til Lissabon-strategien. Heri udtalte Rådet sig i overens-

stemmelse med EU’s energipolitiske mål til fordel for en transportpolitik, der

sigter på, at reducere energiforbrug og emissioner med henblik på at mindske

transportens virkninger på klimaforandringen.

Det tyske formandskab ønsker

på rådsmødet en debat herom med fokus på efterspørgselsaspektet med udgangs-

punkt i to spørgsmål til ministrene.

1. Baggrund og indhold

Rådet vedtog den 19. februar 2007 et sæt rådskonklusioner vedr. transportsek-

torens bidrag til Lissabon-strategien.

Heri udtalte Rådet sig i overensstemmelse med EU’s energipolitiske mål til for-

del for en transportpolitik, der sigter på, at reducere energiforbrug og emissio-

ner med henblik på at mindske transportens virkninger på klimaforandringen.

Samtidig anførte Rådet, at effektive, bæredygtige, tilgængelige og sikre trans-

portsystemer er af afgørende betydning for at nå Lissabon-processens mål.

På den baggrund er det vigtigt at udvikle en global tilgang til reduktion af ener-

giforbrug og emissioner fra transport, som tager hensyn til kravene i Lissabon-

målene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7/42

Dagen før Rådsmødet vil transportministrene have en diskussion om en euro-

pæisk energistrategi for transportsektoren. Her vil de først og fremmest disku-

tere det potentielle bidrag fra alternative brændstoffer og innovative drivmid-

delsystemer til energieffektivitet og dermed til en mærkbar reduktion af CO

emissioner fra vejtransport.

På selve rådsmødet vil ministrene fokusere på efterspørgselsaspektet. Emnet

her er hvordan man får forbrugerne til at støtte udviklingen på udbydersiden

ved at kræve energieffektive transportvalg.

Formandskabet har i den forbindelse udarbejde følgende to spørgsmål, som

man vil bede ministrene om at besvare på rådsmødet:

Hvordan kan forbrugerne efter ministrenes opfattelse få bedre kend-

skab til mulighederne for at forbedre vejtransportens energieffektivitet

og gøre den mere klimavenlig? Hvilken rolle kan f.eks. køretøjesbeskat-

ning, obligatorisk mærkning eller oplysningskampagner spille?

2. Hvad mener ministrene om udviklingen af energiforbrug og emissioner

– herunder CO

-emissioner – i søtransport, transport ad indre vandve-

je og jernbanetransport? Hvilke tiltag kunne forbedre bidraget til kli-

mabeskyttelse også i disse sektorer?

2. Dansk holdning

Det er Danmarks opfattelse, at der samlet bør være en bindende målsætning

for energibesparelser i slutleddet i hver enkelt medlemsstat på 1,15% om året

frem til 2025, hvilket nogenlunde svarer til Kommissionens udspil på 20 %

energieffektivisering i 2020 på produktionsniveau.

På transportområdet støtter Danmark et mål om at øge energieffektiviteten for

personbiler og lette varebiler, således at den gennemsnitlige bilflåde i 2012

højst udleder 120 g CO

pr. km, og at arbejde for en yderligere reduktion til

højst 100 g CO

pr. km i 2020.

Fra dansk side bør der peges på, at på vejtransportområdet kan bl.a. anvendel-

se af modulvogntog bidrage til at realisere målet om øget energieffektivitet.

En styrket EU-indsats kan medvirke til at begrænse behovet for nationale initi-

ativer med henblik på at opfylde målene for energibesparelser.

Fra dansk side lægges der vægt på normer og mærkning af energiforbrugende

produkter, herunder køretøjer, samt på initiativer som f.eks. informations- og

oplysningskampagner målrettet forbrugerne, som fremmer energieffektiviteten

inden for transportsektoren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår biobrændstoffer støtter Danmark Kommissionens overvejel-

ser om at indføre en form for certificering, der kan bidrage til, at de mest bære-

dygtige biobrændstofteknologier i forhold til energiregnskab og biodiversitet

bliver fremmet. Det er tillige Danmarks opfattelse, at målopfyldelsen for bio-

brændstoffer i de kommende år bør bakkes op af et markant løft i den fælles

indsats for videreudvikling og kommercialisering af 2. generations-

biobrændstofteknologier.

Danmark støtter ligeledes, at der oprettes et europæisk teknologisk institut

med vægt på energieffektivisering og vedvarende energi. Danmark finder, at

man med fordel kan fokusere på styrkelse af vækst- og innovationsmiljøer, som

vil kunne understøtte udvikling og innovation inden for miljøvenlige transport-

løsninger og –teknologier. Endvidere kan vidensdeling vedr.’best practices’

være et velegnet instrument til at øge kendskabet til energieffektivitet og miljø-

hensyn inden for transportsektoren.

Danmark er indstillet på at medvirke konstruktivt til udviklingen af et kvote-

handelssystem for luftfarten.

Danmark finder, at der i relation til skibsfart bør tages højde for, at man i IMO

har påbegyndt revisonen af MARPOL Annex VI og NOx-koden, som EU skal

søge at få indflydelse på for så vidt muligt at sikre international regulering af

skibsfartens udledninger. Samtidig skal Kommissionen erindres om sin forplig-

telse fra 6. miljøhandlingsprogram om, at fastlægge og gennemføre særlige til-

tag til at reducere drivhusgasemissionerne fra skibsfarten i lyset af, at IMO ikke

har vedtaget sådanne tiltag inden udgangen af 2003.

På jernbaneområdet kan især bestræbelserne på at tilrettelægge togdriften så

effektivt som muligt med heraf øgede passagertal bidrage til at nedbringe ener-

giforbruget og dermed emissionerne pr. personkilometer/tonkilometer.

Danmark er overordnet enig i, at afgiftsinstrumentet i visse tilfælde kan være et

velegnet styringsinstrument.

Side 8/42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Eksterne relationer

a) Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om underskrivelse,

foreløbig anvendelse og indgåelse af en luftfartsaftale mellem Det

Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og

Amerikas Forenede Stater på den anden side. KOM(2006) 169 ende-

lig.

Nyt notat

Resumé: Kommissionen foreslår at indgå første fase af en fælles luftfartsafta-

le med USA, som har været til forhandling i nogle år, til afløsning af med-

lemsstaternes bilaterale aftaler. Med forslaget bringes aftalesituationen i

overensstemmelse med Traktaten, der skabes udvidet markedsadgang for

parternes luftfartsselskaber, og disse får bedre mulighed for indbyrdes kom-

mercielle arrangementer. Myndighederne etablerer et udvidet samarbejde om

bl.a. flyvesikkerhed, konkurrence og miljøforhold. Der skal forhandles om en

næste fase med yderligere liberalisering.

1. Baggrund og indhold

Forslaget er fremsendt til Rådssekretariatet den 21. april 2006 og skal vedtages

på grundlag af artikel 80, stk. 2, sammen med første sætning i første afsnit af

artikel 300, stk. 2, og første afsnit af artikel 300, stk. 3 (om indgåelse af aftaler

med tredjelande).

Efter mere begrænsede forhandlinger, der indledtes i 1997, fik Kommissionen i

juni 2003 mandat af Rådet til at forhandle om et åbent luftfartsområde mellem

EU og USA. Der var derefter otte forhandlingsrunder, og i november 2005 nåe-

de delegationerne til enighed om et udkast til en omfattende første delaftale.

Nogle måneder senere fremlagde Kommissionen formelt sit forslag

KOM(2006) 169 til Rådets afgørelse om underskrivelse af en luftfartsaftale,

men forslaget har ikke kunnet behandles af Rådet før nu, idet man afventede

udviklingen i USA, jf. nedenfor.

Inden Rådet kunne tage endelig stilling til aftalen, skulle der afklares nogle

spørgsmål om amerikanske bestemmelser for ejerskab og kontrol med landets

luftfartsselskaber. Det har hele tiden været EU's ønske, at europæiske luftfarts-

selskaber skal kunne deltage mere aktivt i amerikansk luftfartsindustri (og om-

vendt) ved direkte opkøb eller på anden måde.

Dette har man fra amerikansk side modsat sig, men de amerikanske myndig-

heder fremlagde i efteråret 2005 internt i USA et forslag til nyfortolkning af be-

stemmelserne om kontrol med landets luftfartsselskaber. Forslaget blev imid-

Side 9/42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lertid trukket tilbage igen i november 2006 som følge af politisk modstand i

USA.

Der har herefter været tre forhandlingsrunder, og den 2. marts i år nåede for-

handlingsdelegationerne til enighed om et udkast til en omfattende første del-

aftale, idet der er aftalt en række ændringer i forhold til udkastet fra november

2005.

I det følgende beskrives det samlede aftaleudkast:

Ifølge aftalen fjernes alle restriktioner med hensyn til valg af ruter (markedsad-

gang) og kapacitet for parternes luftfartsselskaber for flyvning mellem EU-

landene og USA og for videre flyvning til tredjelande, der accepterer dette. Der

bliver også visse muligheder for EU-selskabers beflyvning af selvstændige ruter

mellem USA og tredjelande, herunder i Europa uden for EU. Ren indenrigs-

flyvning er endnu ikke inkluderet i aftalen.

USA har i denne forbindelse accepteret den afgørende klausul om, at alle EU-

luftfartsselskaber for fremtiden skal kunne flyve til USA fra samtlige EU-lande

og ikke kun fra selskabets hjemland. Dette er den såkaldte "Fællesskabs-

designeringsklausul", som var et hovedkrav i EF-Domstolens sag i 2000 mod

bl.a. Danmark om de bilaterale "open skies"-aftaler med USA. De bilaterale af-

taler er i modsætning den nye fælles aftale baseret på nationalitets-designering,

hvilket ifølge Domstolen strider mod Traktaten.

Der bliver ifølge aftalen mulighed for udvidet europæisk ejerskab i amerikansk

luftfartsindustri, så længe der ikke er tale om overtagelse af kontrol og majori-

tetsstemmeret, og luftfartsselskaberne får forstærkede garantier for betingel-

serne for immunitet over for amerikansk antitrustlovgivning ved indgåelse af

alliancer. Desuden får EU-luftfartsselskaber en vis adgang til transport af ame-

rikanske passagerer på offentligt betalte rejser; sådanne rejser har hidtil skullet

foretages med amerikanske luftfartsselskaber.

Billetpriserne skal kunne sættes frit af luftfartsselskaberne, og der bliver bedre

muligheder for indgåelse af kommercielle aftaler vedr. codesharing (flere rute-

numre på en flyvning) og leasing af luftfartøjer med besætning samt franchi-

sing og samarbejde med operatører af jernbaner og lastbiler. Luftfartsselska-

berne får fleksibilitet med hensyn til udnyttelse af flyskift undervejs og bedre

mulighed for valg af ground handling-system i lufthavnene.

Der vil blive etableret et udvidet samarbejde på flyvesikkerhedsområdet (såvel

security som safety), hvor parterne vil arbejde i retning af mere ensartede reg-

ler og praksis. På konkurrenceområdet vil man forøge samarbejdet mellem

myndighederne med henblik på større ensartethed i vurderingen af evt. kon-

kurrencebegrænsende aftaler mellem luftfartsselskaberne. Også på områderne

statsstøtte, miljøforhold, forbrugerbeskyttelse og behandling af spørgsmål i in-

Side 10/42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ternationale organisationer vil der blive et forstærket samarbejde. Der vil i

denne forbindelse blive tale om et forstærket teknisk samarbejde vedr. klima-

spørgsmål på luftfartsområdet. Samtidig nedsættes en fælles komité til behand-

ling bl.a. af spørgsmål, der måtte opstå om fortolkning af aftalens bestemmel-

ser.

Når aftalen er trådt i kraft, vil de to parter fortsætte forhandlingerne med hen-

blik på yderligere liberalisering og samarbejde, idet der er aftalt faste rammer

og terminer for sådanne forhandlinger.

Hvis forslaget til underskrivelse af luftfartsaftalen godkendes på det foreståen-

de Rådsmøde, vil den kunne træde i kraft sidst på året 2007.

2. Gældende dansk ret

Luftfartsrelationerne mellem Danmark og USA reguleres af lov om luftfart, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1484 af 19. december 2005, samt af den bilaterale luft-

fartsaftale af 1944, som senest ændret i 1995. Endvidere gælder Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 847/2004 om forhandling og gen-

nemførelse af luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande. – Der

skal ikke som følge af forslaget gennemføres ændringer i disse bestemmelser.

3. Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring, men EU-luftfartsselskaber, lufthavne

og arbejdstagerorganisationer har været aktivt involverede i forhandlingspro-

cessen mellem Kommissionen og USA og i koordineringen med medlemslan-

dene.

4. Forslagets statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative

og miljømæssige konsekvenser

Det skønnes, at luftfartsaftalen samfundsøkonomisk vil være til fordel dels for

EU-landenes luftfartsselskaber, dels for passager- og fragtkunder i kraft af stør-

re konkurrence på markedet for transatlantiske flyvninger.

5. Nærhedsprincippet

Luftfartsaftalen vil erstatte de gældende bilaterale luftfartsaftaler mellem med-

lemslandene og USA, skabe ensartede betingelser samtidigt for alle EU-

luftfartsselskaber og etablere nye fora for samarbejde på luftfartsområdet mel-

lem myndighederne i Fællesskabet og USA. Det endelige mål for en aftale med

USA er at skabe ensartede betingelser for begge parters luftfartsbranche bl.a.

gennem vidtgående samarbejde vedr. regelfastsættelse. Dette kan ifølge Kom-

missionen kun opnås på Fællesskabsniveau. Det foreliggende forslag om afta-

Side 11/42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lens underskrivelse er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet. –

Regeringen deler denne opfattelse.

6. Dansk holdning

Danmark støtter forslaget, således at aftalen med USA, der er inden for ram-

merne af det forhandlingsmandat, Rådet i juni 2003 gav til Kommissionen, kan

underskrives. Det vurderes, at der gennem de seneste forhandlinger er opnået

en god balance i aftalen, som desuden vil kunne forbedres yderligere gennem

de fastsatte kommende forhandlinger om en anden fase.

Med den nye klausul om "Fællesskabs-designering" af luftfartsselskaber er risi-

koen for konfrontation på dette område mellem Kommissionen og medlems-

landene – måske i form af krav om opsigelse af de bilaterale luftfartsaftaler –

fjernet.

Meget af det rent "trafikmæssige" i aftalen findes i forvejen i Danmarks bilate-

rale luftfartsaftale med USA. Men den nye aftale rummer ikke mindst på sa-

marbejdsområdet mere end "open skies", og desuden kommer den til at gælde

for hele EU-området, dvs. også for de omkring 15 lande, som ikke i forvejen har

en sådan liberal aftale med USA.

7. Forhandlingssituationen

Det ventes, at langt størstedelen af medlemsstaterne, måske alle, vil kunne ac-

ceptere det fremlagte udkast til en førstefase-aftale med USA og dermed vil

kunne støtte Kommissionens aktuelle forslag om underskrivelse.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Spørgsmål om forhandlinger med tredjelande har været forelagt Folketingets

Europaudvalg den 29. november 2002, 21. marts 2003, 3. oktober 2003, 28.

november 2003, 3. marts 2004, 4. juni 2004, 1. oktober 2004, 15. april 2005,

24. juni 2005, 30. september 2005, 2. december 2005, 24. marts 2006, 6. juni

2006, 6. oktober 2006 og 8. december 2006 til orientering samt den 28. maj

2003 til forhandlingsoplæg – sidstnævnte i forbindelse med, at Kommissionen

på Rådsmødet den 5. juni 2003 fik mandat til at indlede forhandlinger med

USA om en fælles luftfartsaftale.

Side 12/42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) Kommissionens forslag til afgørelse truffet af Rådet om under-

skrivelse, foreløbig anvendelse og indgåelse af en aftale i form af

brevveksling om "Aftalte principper for modernisering af det eksi-

sterende system for udnyttelse af de transsibiriske ruter" mellem

Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side

og Den Russiske Føderation på den anden side. KOM(2007)55 ende-

lig. ("Overflyvning af Sibirien").

Nyt notat

Resumé: Kommissionen foreslår at indgå en aftale med Rusland om afskaffel-

se af de særlige "royalty"-betalinger, som Rusland i mange år har forlangt fra

udenlandske luftfartsselskaber for overflyvning af Sibirien på ruter mellem

Europa og Fjernøsten. Der foreligger en foreløbig aftale, hvorefter betalingen

for eksisterende flyvninger gradvis afskaffes til 2014, og nye flyvninger intet

skal betale. Samtidig garanteres eksisterende overflyvningstilladelser, som

måtte være lånt fra russiske selskaber. Internt blandt EU-luftfartsselskaberne

etableres en udligningsmekanisme, der sikrer lige økonomiske vilkår ved

overflyvning af Sibirien i perioden indtil 2014.

1. Baggrund og indhold

Forslaget er fremsendt til Rådssekretariatet den 15. februar 2007 og skal vedta-

ges på grundlag af artikel 80, stk. 2, og første sætning af første afsnit af artikel

300, stk. 2 (om indgåelse af aftaler med tredjelande).

Kommissionen fik i marts 2006 Rådets mandat til at optage forhandlinger med

Rusland mhp. at løse spørgsmålet om betaling for overflyvning af Sibirien. Rus-

land forlanger særlig betaling – "royalties", ud over sædvanlig betaling for luft-

trafikkontroltjeneste – fra udenlandske luftfartsselskaber for hver enkelt over-

flyvning af Sibirien på ruter mellem Europa og Fjernøsten. Der er tale om rela-

tivt store beløb, og betalingerne er ikke i overensstemmelse med bestemmel-

serne i den internationale luftfartsorganisation ICAO, som Rusland er medlem

af.

Der blev herefter opnået enighed mellem forhandlingsdelegationerne i novem-

ber 2006 om en aftale, som skal implementeres i medlemslandenes bilaterale

luftfartsaftaler med Rusland, og som indeholder følgende elementer:

Alle betalinger for overflyvninger skal efter den 1. januar 2014 være omkost-

ningsbaserede, gennemskuelige, ikke-diskriminerende mellem udenlandske

luftfartsselskaber og i overensstemmelse med Chicago-Konventionen om civil

luftfart. Fra 2010 reduceres betalingerne for visse typer af overflyvninger. I

overgangsperioden skal alle nye flyvninger være fritaget for "royalties", og alle

henvisninger i de bilaterale luftfartsaftaler vedr. krav om kommercielle arran-

gementer for overflyvning af Sibirien skal fjernes. Samtidig garanteres det, at

Side 13/42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-luftfartsselskaber, som måtte have lånt overflyvningstilladelser af russiske

luftfartsselskaber, kan beholde disse, og i et separat brev erklærer Rusland sig

villig til at se positivt på anmodninger fra EU-medlemsstater om forøgede over-

flyvningsrettigheder.

I medfør af forslaget fra Kommissionen, men uden russisk medvirken, etable-

res en økonomisk udligningsmekanisme til overførsel af midler fra EU-

luftfartsselskaber, der betaler små eller ingen "royalties", til selskaber, der beta-

ler store "royalties". Medlemsstaterne må kun give tilladelse til beflyvning af

ruter over Sibirien til selskaber, der deltager i arrangementet. Herved sikres li-

ge økonomiske vilkår for selskaber ved overflyvning af Sibirien i perioden indtil

afskaffelse af de særlige betalinger i 2014. Systemet skal styres af en uafhængig

instans, der vælges af luftfartsselskaberne, som også afholder alle udgifter til

arrangementet.

2. Gældende dansk ret

Luftfartsrelationerne mellem Danmark og Rusland reguleres af lov om luftfart,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1484 af 19. december 2005, samt af den bilaterale luft-

fartsaftale mellem Danmark og Sovjetunionen af 1956. Endvidere gælder Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 847/2004 om forhandling og

gennemførelse af luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande. –

Der skal ikke som følge af forslaget gennemføres ændringer i disse bestemmel-

ser.

3. Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring, men EU-luftfartsselskaber har været

aktivt involverede i forhandlingsprocessen mellem Kommissionen og Rusland

og i koordineringen med medlemslandene.

4. Forslagets statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative

og miljømæssige konsekvenser

Forslaget vil samfundsøkonomisk betyde, at luftfartsselskaberne med tiden på-

drager sig færre omkostninger ved flyvning mellem Europa og Fjernøsten, hvil-

ket i sidste ende må forventes at komme passagererne til gode i form af flere

forbindelser og lavere billetpriser.

5. Nærhedsprincippet

Medlemsstaterne har i adskillige års bilaterale luftfartsforhandlinger med Rus-

land forgæves søgt at få fjernet de nævnte "royalties", som deres luftfartssel-

skaber skal betale for overflyvning af Sibirien. Også Kommissionen har forsøgt

sig på uformel basis. Det er først nu kommet til en aftale med Rusland efter

Fællesskabsforhandlinger på basis af et mandat til Kommissionen. Kommissio-

Side 14/42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nen mener derfor, at forslaget om underskrivelse af aftalen er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet. – Regeringen deler denne opfattelse.

6. Dansk holdning

Danmark støtter forslaget, således at aftalen med Rusland, der er inden for

rammerne af det forhandlingsmandat, Rådet i marts 2006 gav til Kommissio-

nen, kan underskrives.

7. Forhandlingssituationen

Rådets arbejdsgruppe har forhandlet om forslaget på basis af et uformelt ud-

kast, og der er principiel enighed om, at aftalen med Rusland skal underskrives.

Løsning af enkelte detailspørgsmål vedr. udligningsmekanismen udestår.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. marts, 6. juni, 6. okto-

ber og 8. december 2006 til orientering.

Side 15/42

Liberalisering af posttjenester

Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets direktiv

97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af fæl-

lesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tje-

nesters kvalitet, som ændret ved direktiv 2002/39/EF af 10. juni

2002 om ændring af direktiv 97/67/EF, for så vidt angår yderligere

åbning af Fællesskabets marked for posttjenester, KOM (2006) 594.

(3. Postdirektiv)

Dette notat supplerer notat af 28. november 2006.

Forslaget er parallelfremsendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Trafikudvalg.

Forslaget er offentliggjort af Europa-kommissionen den 18. oktober 2006 -

dansk sprogversion af forslaget er dateret den 26. oktober 2006.

Resumé

Forslaget er en videreførelse af liberaliseringen af fællesskabets indre marked

for posttjenester, som blev igangsat med vedtagelsen af direktiv 97/67/EF (1.

postdirektiv). Direktivet stiller forslag om, at konkurrencen gives fri på EU’s

postmarkeder i 2009. Forslaget fastholder medlemslandenes pligt til at sikre,

at hele samfundet bliver betjent med gode posttjenester til overkommelige pri-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ser – bl.a. ved at befordringspligten opfyldes ved udpegning af en eller flere

befordringspligtige virksomheder. Med forslaget gives der forbrugerne mu-

lighed for også at kunne klage til en uvildig instans over andre postvirksom-

heder end den befordringspligtige virksomhed.

Med afskaffelsen af eneretsområdet og konkurrencen fra nye markedsaktører

kan brugerne af posttjenesterne forvente, at der sker en yderligere udvikling

af de tjenester, de kan benytte sig af.

1. Baggrund og indhold

Forslaget er fremsat i henhold til Traktaten, særlig artikel 47 (2), artikel 55 og

artikel 95 og skal vedtages efter proceduren i artikel 251 (om fælles beslut-

ningstagen med Europa-Parlamentet).

Forslaget er en videreførelse af liberaliseringen af fællesskabets indre marked

for posttjenester, der blev igangsat med Rådets og Europa-Parlamentets vedta-

gelse af direktiv 97/67/EF (1. postdirektiv), som efterfølgende er ændret ved di-

rektiv 2002/39/EF (2. postdirektiv).

Europa-kommissionen stiller i direktivet forslag om, at konkurrencen gives fri

på EU’s postmarkeder i 2009 (eneretten for de befordringspligtige postvirk-

somheder afskaffes). Dermed vil den måldato, der er fastsat i det nuværende

postdirektiv (97/67/EF og 2002/39/EF), blive overholdt. Det foreslåede nye

direktiv er sidste skridt i en lang reformproces, der gradvis har indskrænket

eneretten. Processen har endvidere tilskyndet enkelte medlemslande til helt at

ophæve eneretten, medens andre medlemslande har offentliggjort planer om at

indføre fri konkurrence på postmarkederne inden 2009.

Posttjenesterne i Europa er omfattet af postdirektivet fra 1997 og 2002. Direk-

tivet indeholder rammebestemmelser, som sikrer borgerne et vist serviceniveau

(postvirksomhederne pålægges befordringspligt), samtidig med at eneretsom-

rådet gradvist er blevet reduceret. I starten omfattede eneretten alle forsendel-

ser under 350 gram, en grænse der i 2002 blev sat ned til 100 gram og 1. januar

2006 til 50 gram (Danmark reducerede allerede 1. januar 2005 eneretten til 50

gram).



Forslaget fastholder medlemsstaternes pligt til at sikre, at hele samfun-

det kan betjenes med gode posttjenester, herunder mindst én omdeling

og indsamling fem dage om ugen for alle EU’s borgere. Forslaget fast-

slår, at befordringspligten bør opfyldes ved obligatorisk forudgående

udpegning (tidsbegrænset) af en eller flere befordringspligtige postvirk-

somheder.

Medlemslandene er samtidig forpligtet til ubegrænset at give andre

postvirksomheder licenser eller tilladelser til på nærmere vilkår til at

Side 16/42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

operere inden for det befordringspligtige område. Der er således mu-

lighed for, at serviceydelser, som ligger indenfor det befordringspligtige

område, og som udføres af andre postvirksomheder kan gøres til gen-

stand for licensudstedelse under passende kriterier og procedurer. Li-

censmodtagere kan således kræves underlagt krav vedrørende kvalitet,

tilgængelighed og udførelse.



Forslaget fastholder det nugældende direktivs krav om, at befordrings-

pligten som minimum skal omfatte postbefordring i indlandet og til ud-

landet af breve op til 2 kg og pakker op til 10 kg (i Danmark 20 kg),

samt postbefordring af rekommanderede og forsikrede forsendelser

(forsendelser med angiven værdi). Endvidere præciserer forslaget, at

taksterne for de befordringspligtige tjenester skal stå i forhold til om-

kostningerne (omkostningsægthed), herunder at taksterne skal stimu-

lere effektivitetsgevinster, der bliver til gavn for brugerne. Pligten til at

sørge for, at posttjenesterne kan benyttes til overkommelige takster,

fastholdes i forslaget, ligesom medlemsstaterne over for den/de udpe-

gede befordringspligtige virksomheder kan forlange, at der skal gælde

landsdækkende enhedstakster for enkeltforsendelser - ”en landsdæk-

kende styktakst” for eksempelvis et brev der er frankeret med et fri-

mærke.

Med indførelsen af fri konkurrence på EU’s postmarkeder giver forsla-

get medlemslandene mulighed for, når det er nødvendigt for at beskytte

brugernes interesser og/eller fremme effektiv konkurrence, og når de

nationale forhold tilsiger det, at give andre postvirksomheder adgang

på gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår til følgende dele af

den postale infrastruktur hhv. posttjenesterne: postnummersystem,

adressedatabase, postbokse, postkasser og brevindkast samt oplysnin-

ger om adresseforandring, eftersendelse og returnering.

Forslaget giver endvidere medlemsstaterne en række muligheder for,

såfremt dette måtte vise sig nødvendigt, at støtte befordringspligten på

områder, hvor befordringspligten udgør en urimelig økonomisk byrde

for den/de befordringspligtige postvirksomheder – f.eks. via statsstøtte,

offentlige udbud, kompensationsfonde og udligning af omkostningerne

mellem operatørerne.

EU-reguleringen stiller i dag krav om, at der skal være interne regn-

skabssystemer/produktøkonomiopgørelser hos den befordringspligtige

postvirksomhed for at sikre gennemsigtighed og med henblik på at

undgå ulovlig krydssubsidiering. Hvis en medlemsstat ikke har givet

eneret på nogen posttjenester og ikke har oprettet en udligningsfond

for at sikre de befordringspligtige tjenester, kan medlemsstaten beslut-

te ikke at stille de nævnte krav til den befordringspligtige virksomheds

regnskaber.

Side 17/42



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 18/42

Regnskabsreglerne i forslaget er nu tilpasset en situation, hvor eneret-

ten er afskaffet. Det indebærer, at såfremt en medlemsstat ikke har op-

rettet en mekanisme f.eks. en udligningsfond, der kan finansiere vare-

tagelsen af de befordringspligtige posttjenester, og konkurrencen på

markedet fungerer effektivt, kan medlemsstaten beslutte at undlade at

anvende de førnævnte regnskabsopgørelser. I modsat fald skal der efter

forslaget udarbejdes interne regnskabsopgørelser, som gør det muligt

at sondre mellem befordringspligtige posttjenester, som støttes øko-

nomisk via eksempelvis en udlignings- eller kompensationsfond og an-

dre posttjenester. Den befordringspligtige virksomhed vil, som hidtil, i

lighed med andre erhvervsvirksomheder, være omfattet af de alminde-

lige konkurrenceretlige regler.



Forslaget indebærer, at brugerne får adgang til også at klage over post-

servicen hos andre postvirksomheder end de befordringspligtige post-

virksomheder. Samtidig styrker forslaget de relevante myndighedsor-

ganers rolle i de enkelte lande, idet forslaget bl.a. kræver samarbejde

mellem de nationale forvaltningsmyndigheder og forbrugerbeskyttelse-

sorganerne.

Endelig foreskriver forslaget, at medlemslandene etablerer én eller flere

forvaltningsmyndigheder for postsektoren. Forslaget stiller i den for-

bindelse krav om – i lighed med hvad der gælder på andre områder i

netværksindustrien - at myndigheds/tilsynsopgaven varetages af en

myndighed, der er garanteret uafhængighed, ikke mindst i forhold til de

ejerskabsrelaterede opgaver, for således at sikre upartiske afgørelser.

Endvidere foreskriver forslaget, at den/de nationale forvaltningsmyn-

digheder samarbejder med de national forbruger- og konkurrencemyn-

digheder samt de postale forvaltningsmyndigheder i EU.



Med afskaffelsen af eneretsområdet kan brugerne af posttjenesterne ifølge for-

slaget forvente, at der sker en yderligere udvikling af de tjenester, de kan benyt-

te sig af. De befordringspligtige virksomheder motiveres til at blive mere påli-

delige og effektive og yderligere lytte til kundernes behov, fordi de bliver udsat

for konkurrence fra nye markedsaktører. Desuden vil den fulde åbning af mar-

kederne skabe nye arbejdspladser, direkte i nye postvirksomheder og indirekte

i de brancher der er afhængige af postsektoren.

Forslaget forventes præsenteret på EU Rådsmødet den 11. december 2006.

2. Gældende dansk ret

- Lov nr. 472 af 9. juni 2004 om postbefordring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Bekendtgørelse nr. 1312 af 14. december 2004 om koncession for Post Dan-

mark A/S.

- Bekendtgørelse nr. 1313 af 14. december 2004 om postvirksomhed og postbe-

fordring.

Gennemførelsen af direktivforslaget (3. postdirektiv) kræver ændringer i lov

om postbefordring samt de tilhørende bekendtgørelser.

3. Høring

Meddelelsen er sendt i høring hos følgende institutioner, virksomheder og or-

ganisationer med frist 17. november 2006 og er endvidere sendt i ekstra høring

med frist den 6. december 2006:

Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforenin-

gen for Handel, Transport og Service (AHTS), Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Jernbaneforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Busvognmænd,

Danske Speditører, Det Kommunale Kartel, Handels- og Kontorfunktionærer-

nes Forbund i Danmark/Service, HK Trafik og Jernbane, International Trans-

port Danmark, Kommunernes Landsforening, Dansk Industri, Danmarks Re-

deriforening, FDM, Bilimportørerne, Landsorganisationen i Danmark, Fagfor-

bundet 3 F, Post Danmark A/S, CityMail Denmark A/S, Danske Dagblades

Forening, HK Post & Kommunikation, HK/STAT, Posttilsynet, Statsansattes

Kartel.

Forslaget er sendt i ekstra høring til følgende modtagere:

Dansk Fagpresse, Det centrale Handicapråd, Dansk Blindesamfund, Dansk

Postordre Handel, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Håndværksrådet,

Danske Fragtmænd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforenin-

gen af Landsbysamfund, Danske Lokalaviser/Provinsens Distriktsblade, Bran-

cheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder, Distributions Services

A/S, Forbruger-Kontakt a-s, Bladkompagniet, Danske Distriktsblade ApS, Uge-

aviserne - Foreningen af danske lokale ugeaviser

Af høringssvarene fremgår følgende:

Post DanmarkA/S

anfører, at det indgår i grundlaget for den nuværende

postlov, at koncessionshaveren skal kompenseres for de byrder, befordrings-

pligten indebærer, med værdien af tildelte rettigheder. Befordringspligten i

Danmark er imidlertid væsentlig mere vidtgående end den tilsvarende europæ-

iske, og det er som konsekvens bl.a. heraf Post Danmarks opfattelse, at lov om

postbefordring samt Post Danmarks koncession i forbindelse med en eventuel

implementering af det nye direktiv må ændres væsentligt, således at en lige-

vægt mellem pligter og rettigheder kan opretholdes.

Side 19/42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 20/42

Indledningsvis fastslås det, at Post Danmark ikke er nogen infrastrukturvirk-

somhed. Selskabet benytter den offentlige infrastruktur (veje, baner, havne,

lufthavne, el- og telenet mv.), som tillige står til rådighed for deres konkurren-

ter. Opstartsomkostningerne for postale forretninger er beskedne, og alle disse

forhold peger i retning af, at hver operatør må etablere sine egne produktions-

anlæg frem for – med myndighedernes bistand – at søge at tiltvinge sig adgang

til andres. Med hensyn til direktivforslagets vage bestemmelser om en mulig

etablering af adgang til visse elementer af Post Danmarks produktionsapparat,

er det således selskabets principielle standpunkt, at andre postvirksomheder

må etablere deres eget produktionsapparat.

I artikel 12 foreslås det, at landsdækkende ensartede priser skal begrænses til

udelukkende at omfatte forsendelser der betales stykvis, f.eks. forsendelser

frankeret med frimærker. Det fastslås endvidere, at priserne skal være omkost-

ningsbestemte. Post Danmark kan fuldt ud tilslutte sig dette, idet det er selska-

bets opfattelse, at taksterne for de respektive produktvarianter skal relatere sig

til de processer og dermed omkostninger, der er forbundet med dem. En om-

kostningsrelateret prissætning af brevprodukterne, vil tillige være nødvendig

for at Post Danmark kan konkurrere på lige vilkår med de konkurrenter, der vil

entrere markedet.

Det er endvidere Post Danmarks principielle opfattelse, at der i et liberaliseret

marked ikke skal gælde andre reguleringer end de, der følger af den almindeli-

ge konkurrencelovgivning. Et prisloft, som det nu gældende, bør derfor afskaf-

fes sammen med eneretten.

Vedrørende de i direktivforslagets artikel 7 angivne finansieringsmodeller for

befordringspligten skal det anføres, at Post Danmark ikke er interesseret i, at

befordringspligten finansieres ved statstilskud eller gennem etableringen af en

fond, som modtager tilskud fra andre postoperatører.

For det første er det i praksis umuligt, at foretage en beregning af meromkost-

ningerne ved befordringspligten, idet dette ville kræve, at der tages stilling til,

hvorledes Post Danmark ville agere, såfremt selskabet ikke var pålagt særlige

pligter. Hertil kommer, at der ville skulle foretages skøn over kundernes og

konkurrenternes reaktioner på de påtænkte teoretiske ændringer i Post Dan-

marks markedsadfærd. Beregningerne ville være af ren spekulativ karakter, og

de ville ikke være egnede som grundlag for udmåling af statstilskud eller lig-

nende.

Post Danmark hæfter sig tillige ved, at sådanne tilskudsordninger forudsætter

opretholdelsen af særskilte foranstaltninger vedrørende de befordringspligtige

virksomheders regnskabsførelse. Sådanne foranstaltninger er fornuftigvis ikke

pligtige, dersom der ikke ydes stats- eller fondstilskud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I henhold til direktivforslagets artikel 9 gives der mulighed for, at serviceydel-

ser, som ligger indenfor det befordringspligtige område kan gøres til genstand

for licensudstedelse under passende kriterier og procedurer. Licensmodtagere

kan således kræves underlagt krav vedrørende kvalitet, tilgængelighed og udfø-

relse. Post Danmark kan støtte, at distribution af breve under 50 gram kræver

licens med tilhørende krav om et veldefineret serviceområde og betinget af uni-

verselle serviceforpligtelser, kvalitetskrav etc.

Som modydelse for pålagte pligter skal andre postoperatører naturligvis tildeles

samme rettigheder som Post Danmark, dvs.



Adgang til at trække på CPR-data.

Momsfritagelse (breve under 50 gram).

Side 21/42

I henhold til direktivforslagets artikel 11a åbnes der mulighed for, at der kan gi-

ves andre operatører adgang til visse elementer i Post Danmarks produktions-

apparat, herunder adressedatabase, postnummersystem og postbokse.

Emnet vedrørende Post Danmarks adressedatabase blev behandlet grundigt

ved seneste lovrevision. Post Danmarks ret til at oprette og anvende en modta-

gerdatabase er givet som kompensation for, at selskabet, modsat andre post-

virksomheder, er pålagt en befordringspligt. Post Danmark vil ikke have ind-

vendinger imod, at andre postvirksomheder får en tilsvarende adgang til of-

fentlige registre, som selskabet har.

Generelt er det dog Post Danmarks principielle standpunkt, at andre postvirk-

somheder må etablere deres eget produktionsapparat.

Det fremgår af direktivforslagets artikel 14, at hvis man fravælger de finansie-

ringsmodeller, som tillades i henhold til artikel 7, kan det besluttes, at kravet

om udarbejdelse af særlige regnskaber i henhold til et regnskabsreglement

bortfalder. Post Danmark kan bifalde et bortfald af et særligt regnskabsregle-

ment. Dette vil være en helt naturlig beslutning, idet der ikke længere er en

eneret, der kan krydssubsidieres fra, og da der ikke er behov for at opgøre og

kontrollere opgørelsen af tilskud. Der vil været tale om et fuldt liberaliseret

marked, hvor Post Danmark er underlagt de almindelige konkurrenceretlige

regler i lighed med andre operatører på markedet.

Post Danmark gør opmærksom på vigtigheden af, at der politisk aftales en sam-

let plan i forbindelse med en stillingtagen til direktivet. Der skal således tages

stilling til en udmøntning af direktivet i Danmark, før dette er vedtaget i EU-

regi.

Under hensyntagen til de ovenfor givne bemærkninger og under forbehold for

at alle ”betydelige” lande liberaliserer samtidig kan Post Danmark give sin støt-

te til direktivforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 22/42

Dansk Industri (DI)

kan overordnet støtte det fremsendte direktivforslag og

ser frem til det videre arbejde med direktivet og dets implementering i dansk

ret.

DI har følgende mere detaljerede kommentarer til direktivforslaget:



DI er enig med EU-Kommissionen i, at tvungen brug af ensartede pri-

ser i et konkurrencepræget marked ikke vil være hensigtsmæssig. DI

kan således tilslutte sig forslaget om, at landsdækkende ensartede pri-

ser begrænses til at omfatte forsendelser, der betales stykvis, f.eks. for-

sendelser frankeret med frimærker. Der kan således ske en markedsba-

seret prisfastsættelse for forsendelser, der eksempelvis afsendes i større

volumen eller forbehandles af afsender. Der vil dog næppe være grund-

lag for en geografisk baseret prisdifferentiering.

DI anser det ikke for hensigtsmæssigt, at finansieringen af befordrings-

pligten sker gennem statstilskud eller gennem etableringen af en fond,

som modtager tilskud fra andre postoperatører. Det vil i praksis være

særdeles vanskeligt at foretage en beregning af meromkostningerne ved

befordringspligten, idet dette ville kræve, at der opstilles en model for,

hvorledes operatøren optimalt ville agere, såfremt selskabet ikke var

pålagt nogle pligter.

DI støtter, at distribution af breve under 50 gram kræver licens med

tilhørende krav om et veldefineret serviceområde og betinget af univer-

selle serviceforpligtelser, kvalitetskrav etc. Ved denne model sikres det,

at der er lige konkurrencevilkår mellem de operatører, som vil operere

på markedet for breve under 50 gram.

I henhold til direktivforslagets artikel 11a skal medlemsstaterne sikre,

at der skabes lige adgang til en række elementer i den postale infra-

struktur, herunder adressedatabase, postnummersystem og postbokse.

Det er, ifølge DI, afgørende at denne forpligtelse, som det også nævnes i

direktivforslaget, ses i lyset af de nationale forhold. Her er det særlig re-

levant at se på, hvilke infrastrukturelementer, der i særlig grad er knyt-

tet til befordringspligten.

Direktivforslaget levner medlemsstaterne en betydelig frihed til at im-

plementere i overensstemmelse med nationale forudsætninger. Gen-

nemførelsen i Danmark kan derfor være af stor betydning for udviklin-

gen af postsektoren. DI skal på den baggrund opfordre til, at der tages

stilling til udmøntning af direktivet i Danmark, før dette er vedtaget i

EU-regi.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

CityMail Denmark A/S

hilser initiativet fra Kommissionen velkommen. En

ændring af de nugældende regler på det postale område med henblik på senest

i 2009 at fjerne de mange barrierer, som der i dag forvrider konkurrencen, er

den eneste farbare vej til sikring af en effektiv og konkurrencedygtig postsektor

i EU. En effektiv og konkurrencedygtig postsektor er forudsætningen for at der

fortsat kan leveres højkvalitetstjenester til en overkommelig pris til gavn for

borgere og virksomheder i EU.

CityMail Denmark´s opfattelse er, at en dansk implementering af tiltag, som ef-

fektivt fjerner hindringerne for skabelsen af et konkurrencekraftigt og effektivt

postmarked i Danmark, bør ske hurtigst muligt. Man bør fra dansk side ikke

afvente en fælleseuropæisk implementering i 2009, men allerede nu foretage

de fornødne ændringer for at positionere alle danske postaktører bedst muligt

på fremtidens europæiske postmarked.

Med hensyn til direktivforslagets regulering af både befordringspligtens om-

fang og standarderne herfor er det CityMail Danmarks opfattelse, at man bør

overveje mere fleksible regler, der er bedre tilpasset den dynamik og de æn-

dringer, som kommunikations- og logistikmarkederne har undergået siden be-

gyndelsen af 90’rne. For eksempel bør man nøje overveje om der faktisk er be-

hov for en minimum omdeling på 5 dage i hele EU. Tilsvarende må det være til-

strækkeligt, at man fastsætter krav til befordringshastigheden, hvorfor krav til

uddelingsfrekvensen er overflødige. Endelig er det CityMail Denmark´s stand-

punkt, at fastsættelsen af enhedstakster indskrænkes til kun at omfatte enkelt-

forsendelser.

Hvad angår finansieringen af befordringspligten bør det nøje undersøges,

hvorvidt der overhovedet består et behov for at finansiere udbuddet af tjenester

under befordringspligten på anden måde end gennem almene markedsmeka-

nismer. Den svenske regering har foretaget undersøgelser heraf, og har kon-

kluderet at en befordringspligt baseret på EU's standarder i sig selv generer til-

strækkelig indkomst for en operatør (Ds 1997:58), og at anden form for finan-

siering og subsidiering er unødvendig. Den i direktivforslaget omtalte løsning,

hvorefter alle postoperatører skal bidrage til at finansiere nettoomkostningerne

forbundet med befordringspligten vil derfor næppe være aktuel for Danmarks

vedkommende, da Danmarks infrastruktur og geografi må anses at give en

postoperatør mere fordelagtige betingelser end tilfældet er i Sverige. En even-

tuel subsidiering af befordringspligten bør dog under ingen omstændigheder

omfatte ydelser, som en postoperatør i alle tilfælde ville vælge at udbyde som

en del af vedkommende operatørs basale forretningsmodel.

En eventuel finansiering af nettoomkostningerne i Danmark forbundet med

services udover EU's minimums standarder bør ikke på nogen måde belaste

andre operatører, som ikke tager del i den befordringspligtige servicering. Løs-

ninger, hvor der pålægges de postbefordrende virksomheder en pligt til i fæl-

lesskab at finansiere nettoomkostningerne forbundet med befordringspligten –

Side 23/42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uanset dens omfang – vil ikke føre til et mere konkurrencedygtigt og effektivt

marked.

I det omfang der kan påvises et behov for at afdække en nettoomkostning gen-

nem en fondsetablering eller lignende tiltag, er det CityMail Denmarks vurde-

ring, at sådanne løsninger altid forinden bør forelægges Kommissionen, for at

tilsikre at fremgangsmåden ikke har en konkurrencedæmpende effekt.

Med hensyn til de enkelte operatørers adgang til postal infrastruktur er det op-

fattelsen hos CityMail Denmark, at myndighederne i den enkelte medlemsstat

må have en pligt til at sikre, at der skabes adgang til disse faciliteter. En effek-

tiv, ligeværdig og kostbaseret adgang til faciliteter som postnummerbaser,

postbokse, adresseændringer etc. er en absolut forudsætning for at der kan

skabes et dynamisk, konkurrencedygtigt og effektivt postmarked i EU. Det bør

ikke være op til den enkelte medlemsstat at afgøre, hvorvidt der skal være ad-

gang til disse faciliteter.

Endelig er det glædeligt at konstatere, at man fra kommissionens side ønsker at

sikre indførelsen af effektive og gennemskuelige regnskabssystemer og regler

for de befordringspligtige virksomheder. Det er væsentligt at sådanne regn-

skabssystemer er gennemskuelige for at forhindre at den befordringspligtige

virksomhed misbruger sin dominerende stilling.

Dansk Handel og Service – Industri (HTSI)

hilser Kommissionens for-

slag om liberalisering af postmarkedet den 1. januar 2009 velkomment.

De finder det afgørende for leverancen af prisbillig post af høj kvalitet, at mar-

kedet konkurrenceudsættes. Erfaringerne fra blandt andet Sverige, der har et

liberaliseret postmarked, viser tydeligt, at dette er til gavn for både forbrugere

og virksomheder.

Det fremgår af forslaget, at Kommissionen søger at finde en balance mellem

sikring af, at alle EU-borgere har en regelmæssig leverance af postforsendelser

og at skabe en basis for fri konkurrence.

Det er HTSIs opfattelse, at Kommissionen særligt i artikel 7, stk. 3 samt artikel

9, stk. 2, 1. i for høj grad giver adgang til etablering af nationale særordninger

for sikring af stabile posttjenester. Et liberaliseret marked etableret i overens-

stemmelse med de i direktivforslaget angivne rammer vil få en så forskelligartet

gennemførsel i de enkelte lande, at markedsadgangen for internationale post-

virksomheder i alvorlig grad hæmmes, idet disse risikerer at skulle etablere et

særligt system i hvert enkelt land. Dermed mister disse virksomheder en lang

række stordriftsfordele og bliver mindre effektive, hvilket er skadeligt for både

borgere og erhvervsliv.

Side 24/42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HTSI anerkender Kommissionens tydelige intention om at skabe transparens

for de støtteordninger med videre, der kan etableres til sikring af, at befor-

dringspligten opfyldes. Samtidig finder de dog, at man i højere grad bør indføre

EU-regulering af de nærmere betingelser for opsplitning af de aktiviteter i en

postvirksomhed, der er omfattet af offentlig støtte under én eller anden form og

de ydelser, der tilbydes på et konkurrenceudsat marked. Dette vil igen medføre

et mere ensartet marked over landegrænserne, hvilket vil styrke den internati-

onale konkurrence.

HTSI kan på den baggrund anbefale, at den danske holdning til direktivforsla-

get bliver positiv, men at man i det videre arbejde fokuserer på at etablere en

ordning, der i højere grad muliggør international konkurrence på området ba-

seret på ensartede, sammenlignelige og gennemsigtige gennemførselsforan-

staltninger på nationalt niveau.

Handel, Transport og Service - Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisa-

tionen (HTS-A)

går ind for en fuld liberalisering af markedet for posttjene-

ster. Det er afgørende, at EU og medlemslandene lægger de nødvendige kræfter

i at fuldende etableringen af et indre marked for posttjenester – og ikke mindst

sikrer en gennemsigtig, fri og lige konkurrence mellem alle aktører på post-

markedet.

HTS-A ønsker på nuværende tidspunkt at koncentrere bemærkningerne om

særligt to spørgsmål:

1. Fremtiden for befordringspligten

HTS-A mener, at det bør analyseres nærmere, om der også i fremtiden er

grundlag for at opretholde befordringspligten. Dette skal ikke mindst ses i lyset

af postmarkedets udvikling og de stadigt flere aktører på postmarkedet.

Hvis der – på grundlag af analysearbejdet – træffes beslutning om fortsat at

opretholde befordringspligten, bør der åbnes op for, at alle aktører på postmar-

kedet kan byde ind på befordringspligten.

HTS-A mener, at grundlaget for en fri og lige adgang for alle markedsaktører til

at byde ind på befordringspligten skal være forankret i det eksisterende fælles

regelsæt for posttjenester.

Det er derfor af afgørende betydning, at spørgsmålet om befordringspligten og

de fremtidige perspektiver for at opretholde befordringspligten afklares hur-

tigst muligt – og ikke mindst at rammerne for en fri og lige adgang for alle ak-

tører til at byde ind på befordringspligten også reguleres i det foreliggende æn-

dringsforslag fra Kommissionen.

2. Moms på postydelser

Side 25/42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktørerne på postmarkedet er i dag undergivet forskellige vilkår, når det gæl-

der moms på postydelser. Postmarkedet er under fortsat liberalisering, og

postydelser er ikke længere en service, som alene leveres fra statsejede mono-

poler. Det er således alt andet end udtryk for frie og lige konkurrencevilkår, at

Post Danmark A/S – i modsætning til andre aktører på det danske postmarked

– i dag er fritaget for moms på postydelser, der er omfattet af befordringsplig-

ten.

Også Kommissionen er opmærksom på problemstillingen og overvejer for øje-

blikket muligheder og konsekvenser af fælles regler for moms på samtlige post-

ydelser.

HTS-A skal hermed opfordre medlemslandene og EU til at opstille en klar og

fælles målsætning om, at problemstillingen om forskelsbehandling af aktører,

når det gælder om moms på postydelser, finder sin afklaring hurtigst muligt og

under alle omstændigheder inden den fulde liberalisering af postmarkedet træ-

der i kraft fra 2009.

HTS-A ser en løsning af spørgsmålet om moms på postydelser som afgørende

for opfyldelse af succeskriteriet om at skabe et indre marked for posttjenester

med en gennemsigtig, fri og lige adgang for alle aktører.

Danske Dagblades Forening

ser en effektiv og billig distribution som en re-

el nødvendighed for overhovedet at kunne udgive dagblade herhjemme.

Branchen hilser derfor alle tiltag velkomne, der kan skabe øget konkurrence på

distributionsmarkedet med faldende priser og bedre service til følge.

Det har altid fra politisk hold været et ønske, at tilgængeligheden af danske

dagblade skal være høj og uanset, hvor i landet man bor, skal det være muligt at

kunne modtage ikke én, men alle de aviser, man ønsker.

Det er derfor ikke nok alene at se på de konkurrencemæssige forbedringer, der

kan ske i kølvandet på en liberalisering af den danske postbefordring, det er og-

så nødvendigt at forhindre, at dele af landet vil få en ringere service og/eller et

højere prisniveau.

Under den nuværende ordning koster omdeling af breve og aviser det samme,

uanset hvor i landet det sker. Den ens pris opretholdes gennem Post Danmarks

befordringspligt og de urbane områder betaler således til, at tyndt befolkede

egne/landsbysamfund kan modtage post til den samme takst, som er gældende

i byer.

Hvis liberaliseringen af posttjenesterne resulterer i en fri prissætning, vil der

blive en voldsom forskel på priserne for at modtage post i byerne henholdsvis

på landet. En fri prissætning vil således øge konkurrencen i byområderne,

mens den fri prissætning vil resultere i en prisdiskriminering af tyndere beboe-

Side 26/42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de egne og modvirke de tiltag, der ellers sættes i værk for at bevare liv og ar-

bejdspladser på landet og i landsbyerne. Danske Dagblades Forening vil derfor

opfordre til, at der opretholdes en lige prissætning mellem land og by.

Der har tidligere fra Post Danmarks side været rejst ønske om at sænke omde-

lingsfrekvensen i tyndere beboede områder og undlade at omdele post på alle

hverdage. Hvis postomdelingsfrekvensen bliver lavere på landet og i tyndt be-

byggede områder, vil borgerne dér opleve en geografisk diskrimination, og de-

res mulighed for at kommunikere vil sammenlignet med ’byboere’ være ringe-

re.

For de danske dagblade er de eksisterende servicemål for Post Danmark ikke

optimale, da mange husstande oplever at få posten så sent, at de allerede er ta-

get på arbejde, men morgenaviser bliver trods alt stadig leveret samme dag.

Hvis omdelingsfrekvensen sænkes til færre dage end ugens hverdage, vil efter-

spørgslen efter dagblade naturligt falde, da de færreste ønsker at købe daggam-

le aviser, endsige modtage to på én gang. Det vil ikke kun berøre dagbladene,

men i høj grad også lokalsamfundene, da formidling af lokale nyheder og debat

i høj grad sker gennem aviserne.

Som nævnt indledningsvis hilser de danske dagblade alle tiltag der øger kon-

kurrencen inden for distribution velkommen. De mener dog samtidigt, at en

øgning af konkurrencen ikke må ske på bekostning af landsbyerne og de tyndt

befolkede egne. Det er derfor i alles interesse, at det kommende liberaliserings-

arbejde bliver til glæde for alle og ikke blot sker på bekostning af nogen, for ek-

sempel landsbefolkningen.

Fagligt Fælles Forbund (Industrigruppen 3 F)

anfører, at man i forbin-

delse med de tidligere gennemførte høringer om direktiv 97/67 og tillægsdirek-

tiv 2002/39/EF har taget afstand fra en fuld åbning af det indre marked for

posttjenester, idet 3F finder, at en sådan åbning vil skade mulighederne for at

finansiere den universelle service og føre til forringelse af dennes omfang og

kvalitet.

Kommissionen foreslår nu en fuld åbning af posttjenesterne til trods for, at der

ikke er gennemført fyldestgørende studier af, hvilke konsekvenser en fuld libe-

ralisering vil have for den universelle service i de enkelte medlemsstater.

I stedet for at foreslå nye fælleseuropæiske bestemmelser for, hvordan den uni-

verselle service fremover skal finansieres, overlader Kommissionen det til den

enkelte medlemsstat at træffe beslutning om, hvorvidt der skal ydes tilskud til

finansiering af den universelle service, omfanget og formen heraf, om der skal

ske finansiering via en såkaldt fondsmodel eller, om der i evt. i stedet skal an-

vendes en procedure for udstedelse af autorisation betinget af f.eks. universel

serviceforpligtelse.

Side 27/42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3 F mener, at frem for at bidrage til en harmonisering af vilkårene i postsekto-

ren – som var en af begrundelserne for gennemførelse af det oprindelige post-

direktiv – fører Kommissionens forslag til, at vilkårene for adgang til de enkelte

nationale markeder gøres fuldstændigt uigennemskuelige.

Kommissionens forslag bidrager efter 3 F’s opfattelse ikke til etableringen af et

indre marked for posttjenesterne. Reguleringen af de nationale markeder må

forudses yderligere differentieret. Samtidig afviger den universelle servicefor-

pligtelse ikke fra de forpligtelser, der allerede følger af UPU-konventionen og

alle hidtidige erfaringer med de foreslåede modeller til finansiering af den uni-

verselle forpligtelse har været negative.

Forslaget bidrager således alene til en afvikling af brevmonopolet, uden der an-

vises tilfredsstillende alternative finansieringsformer eller garantier for videre-

førelsen af en universel service af høj kvalitet og til overkommelige priser. Og

forslaget indebærer samtidig en begrænsning af muligheden for – som det el-

lers har været princippet siden postvæsnernes fødsel – at operere med enheds-

takster, idet disse vil virke konkurrenceforstyrrende.

Forslaget bygger på den antagelse, at markedet i vidt omfang selv vil være i

stand til at sikre den universelle service. Alle hidtidige erfaringer viser det mod-

satte. Der er ifølge 3 F ikke nogen kommerciel interesse for at yde universel

service – tværtimod viser undersøgelser blandt potentielle konkurrerende ope-

ratører, at der alene er kommercielt grundlag for at konkurrere på udvalgte

delmarkeder. Erfaringer fra f.eks. Sverige har vist, at det er meget svært at opnå

en fornuftig økonomisk balance, selv på afgrænsede delmarkeder, og de kon-

kurrerende udbydere har da også gennem år opereret med underskud, som har

måttet finansieres af ejerne – i det svenske eksempel af de britiske og efterføl-

gende de norske postkunder.

3F anfører, at Kommissionen da også erkender, at den reelle konkurrence har

trange kår og har derfor i artikel 11a indarbejdet bestemmelser om ”open ac-

cess/down stream access” til de postale produktionssystemer. Forslaget virker

ude af proportion, er stærkt konkurrenceforvridende og vil medvirke til at øge

presset på den universelle service.

Efter 3F’s opfattelse forekommer det ganske enkelt ikke logisk på den ene side,

at ville liberalisere det postale marked, mens man på den anden side foreslår

særlige bestemmelser om adgang til konkurrerende produktionssystemer i et

omfang, der ligger ud over de generelle konkurrencebestemmelser. Eventuelle

konkurrenters adgang til de postale produktionssystemer må naturligvis base-

res på rent kommercielle vilkår.

3F finder, at opretholdelsen af et brevmonopol af en passende størrelse, fortsat

er den bedste metode til at garantere universelle tjenester af høj kvalitet og til

overkommelige priser.

Side 28/42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 29/42

Konkurrencestyrelsen

finder det positivt, at tidsfristen for den fulde libera-

lisering senest 1. januar 2009 hermed bekræftes, og at forslagene til de over-

ordnede rammer for et liberaliseret postmarked skitseres.

På den ene side er det en forbedring, at medlemsstaterne får forskellige valg-

muligheder med hensyn til at vælge de mest passende midler for at sikre opret-

holdelse af en befordringspligt. På den anden side, er det også af stor betyd-

ning, at det sikres, at de forskellige reguleringsmodeller ikke skaber så store

forskelle mellem medlemsstaterne, at det hindrer udviklingen af grænseover-

skridende posttjenester og hæmmer postvirksomheders udvikling. For at undgå

at en sådan situation udvikler sig, kunne direktivet tillægge Kommissionen en

mere overordnet kontrolfunktion, hvorved Kommissionen tillægges en vetoret,

der kan anvendes, hvis reguleringen i medlemsland ud fra en samlet betragt-

ning udvikler sig, så direktivets målsætning om udvikling af et indre marked for

posttjenester bringes i fare.

Forslaget stiller krav til medlemsstaterne om, at de vurderer, om der i en libe-

raliseret postsektor kan identificeres en række postinfrastrukturer eller -

tjenester, som den befordringspligtige virksomhed udbyder, der bør gøres til-

gængelige for andre operatører, som udbyder tilsvarende tjenester. Det drejer

sig fx om adgang til hhv.: postnummer system, adressedatabase, postbokse,

postkasser, oplysninger om adresseændringer og returservice.

I direktivforslaget begrænses dette krav til medlemsstaterne til, at de alene skal

træffe en informeret beslutning om behovet for og udstrækningen af en sådan

regulering. Efter Konkurrencestyrelsens vurdering bør det drøftes, om man på

EU-plan skulle overveje modeller for tredjeparts adgang til den befordrings-

pligtige virksomheds postbokse, adressedatabase mv. Det skyldes, at det ud-

over eneretten i høj grad er problemer med adgang til ovennævnte infrastruk-

turer/tjenester, som fra konkurrenternes side hævdes at hindre deres adgang

til markedet.

Det Centrale Handicapråd

mener, at det må sikres, at der fortsat kan tages

hensyn til de særlige forhold for blinde i relation til posttjenester. Dette er alle-

rede nævnt i direktivudkastet men på en måde, som kan vise sig at være util-

strækkelig i en situation, hvor der bliver fri konkurrence på markedet.

En generel hjemmel til at videreføre eksisterende ordninger, som direktivfor-

slaget foreslår, tager ikke højde for de vanskeligheder, der vil være ved at fast-

holde nationale ordninger, hvor en bestemt leverandør er forpligtet på at levere

blindeforsendelser gratis, når andre leverandører, som skal indgå i den fri kon-

kurrence, ikke har tilsvarende forpligtelser.

Rådet vil derfor anbefale, at interessenter på dette område inviteres til dialog

om, hvordan man fortsat kan sikre gratis blindeforsendelser i en situation, hvor

markedet for posttjenester gives helt frit.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 30/42

Dansk Blindesamfund

hilser det velkommen, at muligheden for at opret-

holde og indføre gratis postbefordring for blinde og svagsynede nu er medtaget

i direktivets artikel 12. Der er imidlertid flere forhold som gør, at direktivtek-

sten ikke sikrer en videreførelse af blindeforsendelsesordningen i et liberalise-

ret marked.

Direktivforslaget omtaler en mulighed, men ikke en forpligtelse til at oprethol-

de eksisterende ordninger med blindeforsendelser. Dansk Blindesamfund har

gennem European Blind Union påpeget nødvendigheden af at forpligte EU’s

medlemslande til at sikre, at gratis postservice er til rådighed for blinde og

svagsynede og de organisationer, som servicerer dem, for på den måde at kom-

pensere blinde og svagsynede, som er afhængige af at modtage trykt materiale

på alternative medier.

Blindesamfundet henviser til, at blindeforsendelser i dag er en del af koncessi-

onsvilkårene for Post Danmark A/S, som financierer ordningen over den øvrige

postvirksomhed. Som konsekvens af konkurrencen på et liberaliseret marked,

er det nærliggende at mene, at der vil blive tale om en anden finansieringsform

i fremtiden. Blindesamfundet frygter således, at det vil medføre forringet ser-

vice for blinde og svagsynede, når ordningen underlægges markedsvilkår, uden

at der samtidig stilles garanti for ordningens videreførelse i den form, som

kendes i dag.

Det nævnes, at det forhold, at Danmark sammen de fleste andre lande har til-

trådt Verdenspostkonventionens artikel 8.4., ikke er en sikkerhed mod forrin-

gelser af den nationale ordning med blindeforsendelser, da konventionen alene

omfatter grænseoverskridende post. Ifølge Dansk Blindesamfund understreges

denne tvivl af forslagets indledende bemærkninger, pkt. 3.3.4 om styrkelse af

forbrugerbeskyttelsen samt forudsætningernes pkt. 23, lægger de internationa-

le forpligtelser i henhold til postkonventionen til grund for bevarelsen af ord-

ningen med blindeforsendelser. Desuden peges der på, at konventionen i øvrigt

udløber med udgangen af 2009.

Dansk Fagpresse

hilser liberaliseringen velkommen og ser det som et væ-

sentligt skridt frem mod at få skabt en hårdt tiltrængt konkurrence på distribu-

tionsmarkedet. Derfor kan man fuldt ud tilslutte sig, at alle ene- og særret-

tigheder i postsektoren bliver afskaffet fra 2009.

Foreningen finder det vigtigt, at befordringspligten opretholdes, og at den bl.a.

kommer til at omfatte blade, tidsskrifter og aviser.

Foreningen mener videre, at det ligeledes er af afgørende betydning, at den be-

fordringspligtige virksomhed anvender de samme takster over hele landet, så

man ikke komme i en situation, hvor taksterne for blade, tidsskrifter og aviser

bliver betydeligt højere ved forsendelse til tyndt befolkede områder end til by-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

områderne. Både mediepolitisk og regionalpolitisk vil det være et uheldigt sig-

nal, hvis det bliver dyrere at modtage trykte medier i de tyndt befolkede områ-

der.

Dansk Fagpresse ser med tilfredshed på, at direktivet giver mulighed for, at der

kan ske alternativ finansiering af befordringspligten – herunder at det er mu-

ligt gennem statsstøtte at holde det befordringspligtige selskab skadesløs for de

ekstra omkostninger herved.

Foreningen finder det desuden væsentligt, at der fortsat ikke opkræves moms

af de befordringspligtige ydelser. Et stort antal uge- og månedsblade udgives af

foreninger, der ikke er momspligtige, og derfor ikke kan modregne momsen

fuldt ud. En beslutning om i forbindelse med liberaliseringen at lægge moms på

befordringspligtige ydelser vil være et hårdt slag for foreningsDanmark, der al-

lerede er økonomisk hårdt ramt som følge af portostøttens afskaffelse 1. marts

2004.

Dansk Fagpresse kan også støtte, at der – som foreslået i direktivet – sker en

styrkelse af tilsynet og behandlingen af klager over den befordringspligtige

virksomhed.

HK/Post & Kommunikation

anfører, at UNI-Europa Postal, der repræsen-

terer mere end 1 mio. postansatte inden for EU, har opfordret Ministerrådet og

EU-Parlamentet til at afvise forslaget om fuld liberalisering fra 2009 som ufor-

svarligt med den begrundelse, at det vil undergrave postservicens hovedopga-

ve: en effektiv og landsdækkende postbetjening af høj kvalitet til en overkom-

melig pris for alle borgere.

HK/Post & Kommunikation deler UNI-Europa Postal’s synspunkter på områ-

det og henviser til en udtalelse af 19. oktober 2006 fra denne organisation. Til-

lige deler HK/Post & Kommunikation også de synspunkter, som 3F har givet

udtryk for i denne sag.

Herudover stiller HK/Post & Kommunikation sig undrende over for, at en gen-

nemførelse af forslaget forventes at have positiv indflydelse på beskæftigelsen,

da hidtidig erfaring taler for det modsatte, og organisationen mener derfor ik-

ke, at der er belæg for denne påstand.

Af den medsendte udtalelse af 19. oktober 2006 fra UNI -Europa Postal frem-

går det bl.a., at uagtet Kommissionen til stadighed lovpriser princippet om en

universel befordringspligt, giver Kommissionen ikke noget brugbart svar på

spørgsmålet om, hvordan det garanteres, at denne befordringspligt finansieres.

Der peges på, at finansieringen af pligten i dag er garanteret af et meget be-

grænset monopol (breve op til 50 gram), et monopol som Kommissionen vil af-

skaffe, men som er den eneste finansieringsmetode, som har vist sig anvende-

lig.

Side 31/42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Desuden peges på, at alle erfaringer med kompensationsfonde til finansiering

af befordringspligten indtil nu har vist, at disse fonde ikke fungerer. UNI-

Europa Postal anfører desuden, at man finder, at flere virksomheder ikke skal

dele befordringspligten. Private postvirksomheder er alene interesseret i at få

overskud og ikke i at varetage postbefordring, som giver underskud.

UNI-Europa Postal er især bekymret for de beskæftigelsesmæssige konsekven-

ser, som forslaget medfører – både i antallet og kvaliteten i arbejdspladserne.

Det nævnes, at siden liberaliseringen af postmarkedet begyndte, er der for hver

10 tabte arbejdspladser kun etableret en eller to nye. Der er en række årsager

hertil, herunder ny teknologi, men hovedårsagen har været liberaliseringen og

erfaringerne hermed har været usikre arbejdsbetingelser med dårlige løn- og

arbejdsforhold. I længden vil denne udvikling have meget mere vidtrækkende

negative konsekvenser for EU.

Da Kommissionens forslag ikke giver svaret på, hvordan befordringspligten fi-

nansieres, er det opfattelsen, at Kommissionen bør genoverveje sagen og frem-

komme med et forslag til regulering af posttjenesterne, som lever op til for-

ventningerne hos den brede offentlighed.

Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder

byder en

fuld liberalisering af postsektoren velkommen, og er derfor positivt stemt over

for det overordnede formål med Kommissionens udkast til nyt postdirektiv.

Kommissionens forslag synes efter foreningens opfattelse imidlertid at overse,

at en forudsætning for en reel liberalisering af postsektoren og opnåelse af de

samfundsøkonomiske gevinster, dette kan medføre, er, at private virksomheder

kan konkurrere med de gamle statsmonopoler på lige og fair konkurrencevil-

kår, hvilket blandt andet omfatter fravær af krydssubsidiering.

En reel liberalisering forudsætter lige konkurrencevilkår

Kommissionen ønsker med forslaget til nyt postdirektiv at gennemføre en fuld

liberalisering af postsektoren. Brancheforeningen byder et sådant initiativ vel-

kommen og er enig i 5. betragtning til direktivets præambel, hvorefter fuldfø-

relse af et indre marked for posttjenester er et middel til at fremme væksten og

skabe flere og bedre jobs. Disse samfundsøkonomiske gevinster ved en liberali-

sering vil dog kun kunne realiseres, hvis der gennemføres en

reel

liberalisering

af postsektoren. En reel liberalisering forudsætter, at private virksomheder vil

være i stand til at konkurrere med de gamle statsmonopoler på lige konkurren-

cevilkår.

Så længe de gamle statsmonopoler på den ene eller den anden måde stadig har

nogle konkurrencemæssige fordele i kraft af at være det gamle statsmonopol,

vil en reel liberalisering af postsektoren være i fare, og dermed vil også de po-

tentielle samfundsøkonomiske fordele være i fare. Det forhold, at de tidligere

Side 32/42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

statsmonopoler ikke længere vil have et lukrativt eneretsområde, medfører ikke

samtidigt, at de særlige fordele, disse virksomheder har, forsvinder. Dette er

desto mere tilfældet, hvor de gamle statsmonopoler i fremtiden vil modtage en

finansiel kompensation for udførelse af public service-opgaver.

Brancheforeningen mener derfor, at Kommissionens forslag i højere grad, end

tilfældet er, bør bidrage til at sikre, at de gamle statsmonopoler ikke kan an-

vende deres specielle fordele til at konkurrere med private virksomheder, men

at der i stedet eksisterer lige konkurrenceforhold i postsektoren uden mulighed

for krydssubsidiering.

Det anføres, at direktivets artikel 14 ikke afspejler retspraksis, for så vidt angår

beregning af nettoomkostninger ved befordringspligten

Det fremgår af forslagets artikel 7, stk. 1, at "[m]ed

virkning fra 1. januar 2009

undlader medlemsstaterne at udstede eller opretholde ene- eller særrettighe-

der til opretholdelse og drift af postbefordrende virksomheder. […]"

Af stk. 3 fremgår, at "[h]vis

en medlemsstat fastslår, at befordringspligten som

omhandlet i dette direktiv medfører en nettoomkostning og udgør en urimelig

økonomisk byrde for den eller de befordringspligtige virksomheder, kan den:

a) indføre en mekanisme, hvorefter den eller de pågældende virksomheder

kompenseres med offentlige midler b) fordele nettoomkostningerne ved befor-

dringspligten mellem postbefordrende virksomheder og/eller brugere."

I forlængelse heraf indeholder artikel 14 de principper, som skal anvendes til

fordeling af omkostninger mellem tjenester og produkter relateret til befor-

dringspligten (public service-opgaven) og tjenester og produkter, som ikke er

relateret til befordringspligten. Det fremgår direkte af artikel 14, at formålet

med denne artikel er at kunne beregne nettoomkostningerne ved opfyldelse af

befordringspligten.

Brancheforeningen er enig med Kommissionen i, at der er brug for at kunne

beregne nettoomkostningerne ved befordringspligten, samt at det er en fordel,

at alle postvirksomheder med en befordringspligt foretager en ensartet forde-

ling af omkostninger.

En korrekt beregning af nettoomkostningerne ved befordringspligten forudsæt-

ter imidlertid, at de fordelingsprincipper, som anvendes, reelt kan anvendes til

at opgøre disse omkostninger. Det er derfor nødvendigt, at de i postdirektivet

foreslåede fordelingsprincipper ikke er "tilfældige", men at de tjener til at op-

fylde de krav til omkostningsfordeling, som er krævet i retspraksis.

Det er ikke forklaret nærmere i forslaget, hvorfor Kommissionens ønsker at an-

vende den metode, der er valgt i artikel 14, herunder om Kommissionen måtte

Side 33/42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mene, at denne metode er specielt godt egnet til at opgøre omkostningerne ved

befordringspligten (og eventuelt sikre mod krydssubsidiering).

De i artikel 14 beskrevne principper til fordeling af omkostninger er for det før-

ste ikke i overensstemmelse med retspraksis vedrørende beregning af omkost-

ningerne ved udførelse af en tjeneste af almen økonomisk interesse, og for det

andet er disse principper ikke i overensstemmelse med forslagets betragtning

20, hvorefter nettoomkostningerne ved befordringspligten skal beregnes som

"forskellen

mellem nettoomkostningerne for en udpeget virksomhed ved drift

med og uden denne pligt".

EF-Domstolen har i Altmark-dommen af 24. juli 2003

fastlagt, hvilke betin-

gelser der skal være opfyldt for, at offentligt tilskud til levering af ydelser til op-

fyldelse af forpligtelser til offentlig tjeneste ikke udgør statsstøtte. Tredje betin-

gelse vedrører kompensationens størrelse:

"For

det tredje overstiger kompensationen ikke, hvad der er nødvendigt for helt el-

ler delvist af dække de udgifter, der er afholdt ved opfyldelse af forpligtelserne til

offentlig tjeneste, idet der skal tages hensyn til de hermed forbundne indtægter og

til en rimelig fortjeneste ved opfyldelse af forpligtelserne."

Side 34/42

Hvis bestemmelsen i postdirektivet vedrørende beregning af nettoomkostnin-

ger ved befordringspligten skal have nogen praktisk anvendelse, herunder bi-

drage til at sikre mod overkompensation, bør disse nettoomkostninger bereg-

nes med udgangspunkt i det tredje kriterium i Altmark-dommen. Det tredje

kriterium lægger op til, at der skal kompenseres for yderligere netto-

omkostninger, virksomheden må afholde ved opfyldelse af forpligtelsen til of-

fentlig tjeneste, hvilket er i overensstemmelse med præamblens 20. betragtning

i direktivforslaget:

"[…]

Nettoomkostningerne ved at opfylde befordringspligten bør således, på den

nationale forvaltningsmyndigheds ansvar, beregnes som forskellen mellem netto-

omkostningerne for en udpeget virksomhed ved drift med og uden denne pligt. Ved

beregningen skal der tages hensyn til alle andre relevante elementer, herunder

markedsmæssige fordele, som en virksomhed får ved at være udpeget til at varetage

den fortjeneste, der er omfattet af befordringspligten, retten til en rimelig fortjene-

ste og incitamenter til omkostningseffektivitet."

20. betragtning i direktivforslaget synes dermed at være i overensstemmelse

med EF-Domstolens praksis, mens artikel 14, som udover at opgøre de direkte

omkostninger også fordeler fællesomkostninger, synes at stride direkte mod

retspraksis.

Direktivets artikel 14 findes allerede i det eksisterende direktiv og blev indsat i

direktivet på et tidspunkt, hvor Altmark-dommen endnu ikke var blevet afsagt.

EF-Domstolens dom af 24. juli 2003 i sag C-280/00,

Altmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er derfor beklageligt, at direktivets artikel 14 ikke er blevet taget op til for-

nyet overvejelse i lyset af senere udvikling i retspraksis.

Det er derfor Brancheforeningens opfordring, at Folketinget arbejder for, at

formuleringen i artikel 14 ændres således at den bringe i overensstemmelse

med retspraksis for beregning af nettomeromkostninger, således som udtrykt i

Altmark-dommen. Kun herved sikres det, at der ikke forekommer overkom-

pensation.

Kommissionens forslag synes at negligere krydssubsidieringsproblematikken

Det er Brancheforeningens opfattelse, at overvågning af krydssubsidiering i med-

lemsstaterne ikke bør foretages af medlemsstaterne selv.

Side 35/42

Det fremgår af 25. betragtning i præamblen til Kommissionens forslag til nyt

postdirektiv, at medlemsstater selv frit bør kunne afgøre, hvordan krydssubsi-

diering skal overvåges. Denne betragtning skal ses i sammenhæng med det ne-

denfor anførte vedrørende fjernelse af henvisningen til "krydssubsidiering" i

det eksisterende direktivs 28. betragtning.

Brancheforeningen mener, at det er højst betænkeligt at lade de enkelte med-

lemsstater selv overvåge krydssubsidiering i deres medlemsstater.

Overvågningen af krydssubsidiering bør – ligesom enhver anden monitering af

statsstøttereglernes overholdelse – ligge hos Kommissionen. At overlade det til

medlemsstaterne selv at overvåge, om der foregår krydssubsidiering, vil være

som at sætte ræven til at vogte gæs.

Overdragelse af overvågningen til medlemsstaterne vil kunne medføre uensar-

tede konkurrencesituationer i de enkelte medlemsstater, hvilket vil lægge hin-

dringer i vejen for fuldførelse af et indre marked for posttjenester.

Afskaffelsen af al krydssubsidiering er en afgørende forudsætning for, at der

kan ske en reel liberalisering af postsektoren, og dette er for vigtig en opgave til

at blive overladt til medlemsstaterne.

På denne baggrund er præamblens 25. betragtning såvel i strid med tankerne

bag direktivet og en markant fravigelse fra de almindelige principper, der gæl-

der inden for statsstøtteområdet.

Det er derfor Brancheforeningens opfordring, at Folketinget arbejder for, at

præamblens 25. betragtning udgår, og at det således er de almindelige stats-

støtteretlige principper, der gælder. Disse tilsiger, at det overlades til Kommis-

sionen at overvåge krydssubsidiering i de enkelte medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den eksisterende præambels sammenkædning mellem krydssubsidiering og opde-

ling af regnskaber bør ikke fjernes

Side 36/42

En reel liberalisering af postsektoren og realisering af de potentielle samfunds-

økonomiske gevinster forudsætter lige konkurrencevilkår, herunder fravær af

krydssubsidiering.

Det er derfor overraskende for Brancheforeningen at kunne konstatere, at det

eksisterende direktivs 28. betragtning, hvorefter regnskabsmæssig adskillelse

er et middel til at

undgå krydssubsidiering,

er fjernet. Ligeledes er bemærk-

ningen om den konkurrenceskadelige effekt af krydssubsidiering fjernet. Tilba-

ge står kun en ny artikel 26, hvorefter der stadig skal opretholdes en vis regn-

skabsmæssig adskillelse. Enhver omtalt af krydssubsidiering er således gledet

ud af direktivet.

Både de fordele, de gamle statsmonopoler på den ene eller anden måde har,

herunder momsfritagelsen, og den kompensation, nogle gamle statsmonopoler

vil modtage for udførelse af public service-opgaver/befordringspligten, kan po-

tentielt anvendes til at krydssubsidiere andre forretningsområder. Der er derfor

også efter en

de jure

liberalisering - og for at sikre en

de facto

liberalisering -

behov for bestemmelser i postdirektivet, som sikrer mod og forbyder krydssub-

sidiering. Brancheforeningen er derfor også enig i, at artikel 12, 6. led, bør ud-

gå.

Det er derfor Brancheforeningens opfordring, at Folketinget arbejder for, at

præamblen fortsat skal indeholde en betragtning, som understreger, at kryds-

subsidiering ikke er tilladt, eftersom krydssubsidiering er konkurrenceforvri-

dende.

Direktivet, herunder artikel 14, tager ikke højde for krydssubsidiering

I forlængelse af Brancheforeningens konstatering af, at en reel liberalisering af

postsektoren forudsætter lige konkurrencevilkår, herunder at de gamle post-

monopoler ikke på nogen måde krydssubsidierer visse konkurrenceudsatte ak-

tiviteter, står Brancheforeningen uforstående over for, at forslaget ikke søger at

sikre mod krydssubsidiering fra forretningsområder med befordringspligt til

andre forretningsområder. Her tænkes også på, at Post Danmark A/S har nogle

særlige fordele i kraft af at være det tidligere statsmonopol. Det havde været

nærliggende - og i overensstemmelse med den eksisterende betragtning 28 - at

tilføje en bestemmelse, fx i forlængelse af artikel 14, om, at krydssubsidiering

ikke er tilladt og samtidig fastsætte principper for, hvilken pris det rene kon-

kurrenceområde

skal betale ved køb af ydelser fra forretningsområderne om-

fattet af befordringspligten.

Det rene konkurrenceområde defineres i denne sammenhæng som produkter, der

på ingen måde er omfattet af befordringspligten, og som i et vist omfang kan ha-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 37/42

Brancheforeningen vil i den forbindelse henlede opmærksomheden på EF-

Domstolens dom af 3. juli 2003 i

Chronopost-sagen,

som vedrører statsstøtte.

Af dommens præmis 40 fremgår, at afregningsprisen som udgangspunktet er

markedsprisen. Hvis der imidlertid ikke er en markedspris, er statsstøtte ude-

lukket, hvis afregningsprisen dækker følgende omkostninger:

"de variable yderligere omkostninger, der følger af ydelsen af den logistiske og

forretningsmæssige bistand" (dvs. de inkrementelle omkostninger), og

"et passende tilskud til de faste omkostninger, der følger af anvendelsen af

postnettet", samt

"en passende egenkapitalforrentning".

Herudover skal det sikres, at

(4) "der ikke er noget, der tyder på, at disse faktorer er undervurderet eller vil-

kårligt fastsat".

Hvis de samme principper anvendes i postdirektivet til at opgøre afregnings-

prisen mellem forretningsområder omfattet af befordringspligten og forret-

ningsområder, som ikke er omfattet af befordringspligten (det rene konkurren-

ceområde), vil der være sikret mod krydssubsidiering samtidig med, at forde-

lingsprincipperne bygger på gældende retspraksis. Hvis Kommissionen ikke

mener, at kriterierne i Chronopost er tilstrækkeligt præcise til at kunne anven-

des i praksis, kan Kommissionen præcisere, hvad Kommissionen mener med

de enkelte omkostningselementer.

Det er derfor Brancheforeningens opfordring, at Folketinget arbejder for, at der

i postdirektivet indarbejdes principper for opgørelse af afregningspriser ved

salg fra forretningsområder omfattet af befordringspligten til forretningsområ-

der, der ikke er omfattet af befordringspligten, samt at disse principper skal

være i overensstemmelse med EF-domstolens dom i Chronopost-sagen, even-

tuelt med yderligere præciseringer.

Artikel 14 strider med retspraksis for så vidt angår beregning af nettoomkostnin-

ger ved befordringspligten

Det fremgår af forslagets artikel 7, stk. 1, at "[m]ed

virkning fra 1. januar 2009

undlader medlemsstaterne at udstede eller opretholde ene- eller særrettighe-

der til opretholdelse og drift af postbefordrende virksomheder. […]"

Af stk. 3 fremgår, at "[h]vis

en medlemsstat fastslår, at befordringspligten som

omhandlet i dette direktiv medfører en nettoomkostning og udgør en urimelig

økonomisk byrde for den eller de befordringspligtige virksomheder, kan den:

a) indføre en mekanisme, hvorefter den eller de pågældende virksomheder

ve behov for at købe ydelser af forretningsområder omfattet af befordringsplig-

ten.

EF-Domstolens dom af 3. juli 2003 i de forenede sager C-83/01 P, C-93/01 P og

C-94/01 P,

Chronopost.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kompenseres med offentlige midler b) fordele nettoomkostningerne ved befor-

dringspligten mellem postbefordrende virksomheder og/eller brugere."

I forlængelse heraf indeholder artikel 14 de principper, som skal anvendes til

fordeling af omkostninger mellem tjenester og produkter relateret til befor-

dringspligten (public service-opgaven) og tjenester og produkter, som ikke er

relateret til befordringspligten. Det fremgår direkte af artikel 14, at formålet

med denne artikel er at kunne beregne nettoomkostningerne ved opfyldelse af

befordringspligten.

Brancheforeningen er enig med Kommissionen i, at der er brug for at kunne

beregne nettoomkostningerne ved befordringspligten, samt at det er en fordel,

at alle postvirksomheder med en befordringspligt foretager en ensartet forde-

ling af omkostninger.

En korrekt beregning af nettoomkostningerne ved befordringspligten forudsæt-

ter imidlertid, at de fordelingsprincipper, som anvendes, reelt kan anvendes til

at opgøre disse omkostninger. Det er derfor nødvendigt, at de i postdirektivet

foreslåede fordelingsprincipper ikke er, så at sige, "tilfældige", men at de tjener

til at opfylde de krav til omkostningsfordeling, som er krævet i retspraksis.