PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2802 – uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Kulturministeriet

3. maj 2007

Samlenotat

Rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 24.-25. maj 2007

Kultur

1. Kulturens økonomi –

side 1

Rådskonklusioner om bidrag fra den kulturelle og kreative sektor til at virkeliggøre

Lissabon-målene

8635/07

- Vedtagelse

- Åben drøftelse

2. Revision direktivet om ”tv uden grænser”

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om revision af Rådets direktiv

89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemssta-

terne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed

(tv uden grænser) –

side 5

KOM (2005) 646

- Politisk enighed

Ad 1. Kulturens økonomi

Rådskonklusioner om bidrag fra den kulturelle og kreative sektor til at virke-

liggøre Lissabon-målene

8635/07

- Vedtagelse

- Åben drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Som led i drøftelsen af kultursektorens mulige bidrag til Lissabon-strategien inden for

rammerne af Rådets arbejdsplan for kultur - og som konkret opfølgning af Rådets ud-

veksling af synspunkter på rådsmøde i november 2006 - er der fremlagt forslag til råds-

konklusioner om emnet.

Med konklusionsforslaget kvitterer Rådet for resultaterne af den uafhængige undersøgel-

se ”The Economy of Culture in Europe” fra november 2006 og for formandskabskonklusi-

onerne fra Det Europæiske Råds møde den 8.-9. marts 2007 om den særlige vægt, der bør

lægges på at øge SMV’ernes potentiale, bl.a. i den kulturelle og kreative sektor, på bag-

grund af deres rolle som drivkraft for vækst, jobskabelse og innovation.

I forslaget fremlægges opfordringer til medlemsstater og Kommissionen m.h.p. yderlige-

re at kortlægge og fremme den kulturelle og kreative sektors bidrag til økonomisk vækst

J.Nr.2004-16403-5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

og beskæftigelse i Europa. Emnet vedr. kulturens økonomi vil i øvrigt efter det oplyste

indgå i Kommissionens bebudede meddelelse om kultur.

Rådskonklusionsforslaget forventes vedtaget på rådsmødet.

2. Baggrund

Emnet vedr. kulturens mulige bidrag til Lissabon-strategien indgår i Rådets arbejds-

plan for kultur 2005-2006, som er forlænget til og med 2007, således at den ny arbejds-

plan kan tage højde for Kommissionens meddelelse om kultur.

Som led arbejdsplanen blev der i efteråret 2006 fremlagt en af Kommissionen foranstal-

tet uafhængig undersøgelse ”The Economy of Culture in Europe”

. Undersøgelsen

konkluderer, at den kulturelle og kreative sektor i Europa yder et væsentligt bidrag til

vækst og beskæftigelse, og der opfordres derfor til, at sektoren indlemmes direkte i

Lissabon-strategien.

For bedre at kunne dokumentere sektorens betydning og udnytte dens potentiale er en

af hovedanbefalingerne fra undersøgelsen, at der både nationalt og på europæisk plan

udvikles passende statistiske metoder og indikatorer på området.

Med henblik på at bane vejen for den kulturelle og kreative sektors indlemmelse i

Lissabon-strategien opstiller undersøgelsen bl.a. følgende anvisninger:



at udnytte de eksisterende fællesskabsprogrammer endnu bedre,

at styrke det indre marked for kreative personer, varer og tjenester,

at fremme uddannelse inden for kreativitet og business,

at fremme bånd mellem kunstnere og teknologi

at øge brugen af finansieringsmuligheder fra Den Europæiske Investerings-

bank/Den Europæiske Investeringsfond

at integrere den kulturelle dimension i samarbejds- og handelsaftaler mellem

EU og tredjelande m.h.p. fremme af udveksling og kulturel mangfoldighed

På rådsmødet (uddannelse, ungdom og kultur) den 13.-14. november 2006 dannede et

resumé af undersøgelsen grundlag for en udveksling af synspunkter. Under drøftelsen

var der bred støtte til at arbejde for udvikling af kulturstatistikker på europæisk ni-

veau, ligesom der var fuld opbakning til at arbejde for en anerkendelse af kulturens

bidrag til Lissabon-processen.

På linje hermed har senest Det Europæiske Råd på sit møde den 8.- 9. marts 2007 som

led i styrkelse af det indre marked og Europas konkurrenceevne peget på, at der bør

lægges særlig vægt på at øge SMV’ernes potentiale i bl.a. den kulturelle og kreative

sektor på baggrund af deres rolle som drivkraft for vækst, jobskabelse og innovation.

Udarbejdet af konsulentfirmaet KEA European Affairs i samarbejde med Turku

School of Economics og MKW Wirschaftsforschung.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

Kulturens økonomi og bidrag til Lissabon-målsætningerne forventes ligeledes taget op i

Kommissionens bebudede meddelelse om kultur.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmål om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Udkastet til rådskonklusioner sammenfatter drøftelser af et emne og af mulige opføl-

gende indsatser inden for rammerne af Rådets arbejdsplan vedr. kultur. Arbejdsplanen

har til formål at undersøge og overveje bedre muligheder for praktisk anvendelse af

Traktatens kulturartikel, herunder stk. 4, hvorefter Fællesskabet tager hensyn til

kulturelle aspekter i henhold til andre bestemmelser i Traktaten. Regeringen finder, at

nærhedsprincippet er overholdt, idet sådanne drøftelser, undersøgelser mv. er relevante

m.h.p. konkret udmøntning af kulturartiklen.

5. Formål og indhold

Det fremlagte rådskonklusionsforslag har til formål at gøre status for drøftelsen af

kulturens økonomi og følge op på den uafhængige undersøgelse og DER-konklusionerne

med opfordringer til konkrete indsatser, der kan fremme den kulturelle og kreative

sektors bidrag til Lissabon-målsætningerne.

Der tages udgangspunkt i, at den kulturelle og kreative sektor yder et væsentlig bidrag

til Lissabon-målsætningerne om vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, men at dette

bidrag kan styrkes yderligere gennem fremme af dataindsamling, udveksling af bedste

praksis, styrkelse af uddannelse og efteruddannelse inden for sektoren samt bedre

udnyttelse af SMV’ernes potentiale og eksisterende strukturer og programmer.

I overensstemmelse hermed peges der frem mod følgende fire hovedsindsatsområder,

som ledsages af opfordringer til medlemsstater og/eller Kommissionen:

A: Fremme af videnbaseret politikudformning gennem indsamling af data

Kommissionen opfordres bl.a. til at bygge videre på og styrke sit arbejde med udvikling

af kulturstatistik, herunder med henblik på gennemførelse af kulturdelen i forslaget til

Fællesskabets statistiske program 2008-2012. Endvidere opfordres der til at samarbejde

med andre relevante internationale institutioner.

Medlemsstaterne opfordres bl.a til at give deres fulde støtte til dataindsamlingen, uden

at virksomheder og organisationer dog pålægges yderligere administrative byrder, samt

udvikle case studies og konsekvensanalyser alt efter behov.

Kommissionen og medlemsstaterne opfordres bl.a. til at opstille yderligere prioriteter og

udpege nye områder for dataindsamling for at måle den kulturelle og kreative sektors

bidrag til Lissabon-dagsordenen og fremme udveksling af bedste prakis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

B: Styrke forbindelsen mellem uddannelse, efteruddannelse og den kulturelle

og kreative sektor

Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at vurdere, om managementaspekterne indgår med

tilstrækkelig vægt i de kunstneriske og kulturelle uddannelser samt til at fremme

adgang til uddannelse i erhvervs- og iværksætterkultur.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres bl.a. til at fremme kontakter og samar-

bejde mellem den kreative sektor og erhvervslivet og synergi mellem kultur og uddan-

nelse m.h.p. at udvikle kreative kvalifikationer.

C: Bedre udnyttelse af små og mellemstore virksomheders potentiale i den

kulturelle og kreative sektor

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres bl.a. til at tilskynde til aktiviteter, der

kan forbedre SMV’ers udnyttelse af det økonomiske potentiale ved kultur og kreativitet,

f.eks via fremme af samarbejds- og netværksdannelse. Endvidere opfordres der til at

lette SMV’ers adgang til finansiering, til en afbalanceret og gensidig markedsadgang for

kulturgoder og kulturelle ydelser i tredjelande med henblik på fremme kulturel mang-

foldighed og interkulturel dialog, samt til at sikre beskyttelse af intellektuelle ejen-

domsrettigheder og bekæmpelse af piratkopiering.

D: Bedre udnyttelse af de eksisterende strukturer, programmer og initiativer

Kommissionen opfordres bl.a. til at styrke koordinationen af relevante aktiviteter for

den kulturelle og kreative sektor, at lægge større vægt på den kulturelle og kreative

sektor inden for rammerne af andre fællesskabsprogrammer og -initiativer samt vurde-

re forskellige fællesskabsprogrammer og -initiativers indvirkning på den kulturelle og

kreative sektor.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at bruge Samhørighedsfonden og

strukturfondene mere effektivt til gavn for den kulturelle og kreative sektor.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Udkastet til rådskonklusioner har ingen konsekvenser. Der er tale om opfordringer til

indsatser m.h.p. fremme af den kulturelle og kreative sektors bidrag til Lissabon-

målsætningerne, som i øvrigt falder godt i tråd med eksisterende og planlagte tiltag i

Danmark inden for f.eks. områderne kulturstatistik og kultur og erhverv.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne og samfundsøkonomien

Udkastet til rådskonklusioner medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle,

administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

9. Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for det tyske formandskabs bestræbelser på at videreføre

tidligere formandskabers arbejde med at sikre en fortsat og bæredygtig gennemførelse

af Rådets arbejdsplan 2005-2006, som er forlænget til 2007, samt med at fremme Lissa-

bon-målsætningerne i Det Europæiske Råd og relevante rådsformationer.

Regeringen ser positivt på den kulturelle og kreative sektors mulige bidrag til de eksi-

sterende Lissabon-målsætninger. Sådanne mulige bidrag bør med andre ord fremme de

eksisterende målsætninger, men ikke tilføje nye/yderligere målsætninger til Lissabon-

strategien, da det er regeringens principielle holdning, at der skal fokuseres på gennem-

førelsen af de nuværende målsætninger.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemslande forventes at tilslutte sig det foreliggende forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke været forelagt for Europaudvalget, men forslaget til Rådets konklusio-

ner om arbejdsplanen for kultur 2005-2006 har været forelagt udvalget til orientering

på mødet den 12. november 2004 forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur)

den 15.-16. november 2004 med forudgående notat af 4. november 2004. Endvidere er

emnet vedr. kulturens økonomi i Europa blevet forelagt udvalget til orientering den 10.

november 2006 forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom og kultur) den 13.-14. novem-

ber 2006 med forudgående fremsendelse af notat af 30. oktober 2006. Herudover er

emnet vedr. kreative industrier i Europa blevet forelagt udvalget til orientering den 11.

maj 2006 forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 18.-19. maj 2006 med

forudgående fremsendelse af notat af 1. maj 2006.

Ad 2. Revision direktivet om ”tv uden grænser”

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om revision af Rådets

direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestem-

melser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed

(tv uden grænser)

KOM (2005) 646

- Politisk enighed

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv/fed.

1. Resumé

Kommissionens forslag vedrører revision af Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober

1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne

vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (”tv uden grænser”). Hovedformålet

med forslaget er at sikre, at udbydere af nye on demand audiovisuelle tjenester kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

udnytte fordelene ved det indre marked på linje med traditionelle tv-virksomheder.

Kommissionen vil derfor indføre en teknologineutral regulering. Kommissionen foreslår

således – i tråd med Lissabon-processen, herunder forpligtelsen over for bl.a. bedre

regulering, og i2010 strategien – som noget nyt, at det reviderede direktiv skal omfatte

såvel traditionelt tv (lineære tjenester) som nye on demand (ikke-lineære) audiovisuelle

tjenester, om end med delvis forskellige regler.

Ifølge forslaget skal alle indholdstjenester – lineære såvel som ikke-lineære – følge nogle

basisregler, gerne implementeret ved hjælp af co- eller selvregulering. Lineære tjenester

skal derudover fortsat følge de eksisterende regler, dog i en forenklet udgave for så vidt

angår reklameregler. Hovedårsagen til denne forskel er, at forbrugerne i højere grad selv

vælger on demand-tjenester, og at lineære tjenester har større samfundsindflydelse.

Rådet (uddannelse, ungdom, kultur) vedtog i november 2006 en generel indstil-

ling, og Europa-Parlamentets udtalelser kom i december 2006. Kommissionen

har i slutningen af marts 2007 vedtaget et revideret forslag. Forhandlingerne i

rådsregi er foregået med udgangspunkt i formandskabets oplæg. Der er gene-

relt god overensstemmelse mellem Parlamentets, Kommissionens og formand-

skabets oplægs holdninger til revisionen. Det gælder bl.a. revisionsforslagets

hovedformål, nemlig at udvide direktivets anvendelsesområde til at omfatte on

demand-tjenester, og fastholdelsen af senderlandsprincippet.

Uformelle trilogmøderne har øget enigheden mellem parterne. Formandskabets

oplæg og Kommissionen støtter Parlamentets ønske om, at audiovisuelle tjene-

steudbydere skal tilskyndes til udvikle en adfærdskodeks med hensyn til rekla-

mer for usunde fødevarer i forbindelse med programmer rettet til børn.

Det forventes, at der på rådsmødet opnås politisk enighed.

2. Baggrund

Ifølge art. 26 i det eksisterende direktiv skal Kommissionen hvert andet år forelægge en

beretning om gennemførelsen af direktivet og eventuelt fremsætte yderligere forslag for

at tilpasse det til udviklingen på tv-området, specielt på baggrund af den seneste tekno-

logiske udvikling. Det har ikke tidligere givet anledning til ændringer i direktivet,

bortset fra en mindre opdatering i 1997 (direktiv 97/36/EØF).

Forslaget er fremsat på baggrund af omfattende høringer og konferencer inden for de

seneste år.

3. Hjemmelsgrundlag

Med hjemmel i traktatens artikel 47(2) og 55 har Kommissionen den 13. december 2005

fremlagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om revision af Rådets

direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i

medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed. Direktivet kan

vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutningstagen med

Parlamentet i artikel 251.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet er overholdt, da forslaget til ændringer

har til formål at sikre lige konkurrencevilkår for ikke-lineære audiovisuelle tjenester i

det indre marked. Dette formål kan ikke sikres af medlemsstaterne alene, da tjenester-

ne er grænseoverskridende.

Da formålet med forslaget vedrører realiseringen af det indre marked, finder regerin-

gen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

I sin begrundelse for forslaget anfører Kommissionen, at tv-markedet er ændret drama-

tisk gennem de seneste år, fordi forbrugerne i den digitale medieverden har fået mange

flere muligheder for at modtage audiovisuelle tjenester. Samtidig konkurrerer traditio-

nelle tv-stationer i stigende grad med nye tjenesteudbydere, som tilbyder det samme

indhold, men som er underlagt en anden regulering. Det giver ulige konkurrence.

For at sikre, at udbydere af nye on demand audiovisuelle tjenester kan udnytte fordele-

ne ved det indre marked på linje med traditionelle tv-virksomheder, vil Kommissionen

indføre en teknologineutral regulering. Derfor foreslår Kommissionen – i tråd med

Lissabon-processen, herunder forpligtelsen over for bl.a. bedre regulering, og i2010

strategien – at det reviderede direktiv skal omfatte såvel traditionelt tv (lineære tjene-

ster) som nye on demand (ikke-lineære) audiovisuelle tjenester, om end med delvis

forskellige regler.

Ifølge forslaget skal alle indholdstjenester – lineære såvel som ikke-lineære – følge

nogle basisregler, gerne implementeret ved hjælp af co- eller selvregulering. Lineære

tjenester skal derudover fortsat følge de eksisterende regler, dog i en forenklet udgave

for så vidt angår reklameregler. Hovedårsagen til denne forskel er, at forbrugerne i

højere grad selv vælger on demand-tjenester, og at lineære tjenester har større sam-

fundsindflydelse.

Væsentlige ændringer

Nedenfor følger en gennemgang af de vigtigste ændringsforslag. De drejer sig især om

følgende:



Udvidelse af direktivets rækkevidde fra alene at være traditionelt tv til også at

omfatte on demand-tjenester



der indføres en ret for tv-stationer til at få korte nyhedsklip fra transmission af

vigtige begivenheder, som en tv-station i en anden medlemsstat har købt eneret

til



reglerne om indholdet af tv-reklamer skal også gælde for on demand-tjenester



reglerne om tv-sponsorering skal også gælde for on demand-tjenester



visse regler om beskyttelse i tv af mindreårige og den menneskelige værdighed

skal også gælde for on demand-tjenester



som noget nyt tillades produktplacering som en form for sponsorering – det har

hidtil ikke været reguleret i direktivet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8



reglerne for reklamer i tv forenkles og liberaliseres, så der bliver mulighed for

flere afbrydelser i visse programmer, end der er i dag.

Da direktivet er et minimumsdirektiv, er Danmark ikke forpligtet til at liberalisere de

eksisterende danske reklameregler eller indføre nye regler om produktplacering. Der er

således ikke noget til hinder for at videreføre de gældende danske regler, hvorefter det

som hovedregel ikke er tilladt at afbryde programmer med reklameblokke, og hvorefter

produktplacering – således som dette er defineret i direktivforslaget – ikke er tilladt.

Definitioner

Formålet er primært at adskille traditionelt tv (lineære tjenester) fra on demand-

tjenester (ikke-lineære tjenester), så der ikke opstår tvivl om, hvorvidt en audiovisuel

tjeneste skal følge basisreglerne eller de mere omfattende tv-regler.

Direktivets navn ændres til ”Europa-Parlamentets og Rådets direktiv [nr. og dato] om

samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende

udbud af audiovisuelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester).

I artikel 1, Definitioner, er der følgende væsentlige nyheder:



”fjernsynsvirksomhed” er en lineær audiovisuel medietjeneste, hvor udbyderen

bestemmer tidspunktet for et programs udsendelse og sammensætter program-

fladen



”ikke-lineær tjeneste” er en audiovisuel medietjeneste, hvor brugeren bestem-

mer tidspunktet for udsendelsen af et bestemt program, som vælges ud fra et

udvalg sammensat af udbyderen



der indføres et nyt begreb, audiovisuel kommerciel kommunikation, som beteg-

ner alle former for kommercielle budskaber



der er fortsat forbud mod skjult reklame, men produktplacering (som hidtil har

været anset for skjult reklame) tillades. Det defineres som enhver form for au-

diovisuel kommerciel kommunikation, der inde i et program viser eller henviser

til et produkt, en tjeneste eller logo hertil, normalt mod betaling.

Jurisdiktion

Der er ingen væsentlige ændringer i forhold til senderlandsprincippet. Det skal dog

bemærkes, at der er tilføjet nye bestemmelser om muligheden for at gribe ind over for

medietjenester, der sendes fra en anden medlemsstat. Bestemmelserne skønnes imid-

lertid ikke at ændre afgørende ved status quo.

I artikel 2 erstattes ”tv-spredningsforetagende” af ”medietjeneste udbyder”.

Desuden er der i stk. 4 byttet om på rækkefølgen mellem brugen af satellit-uplink og

satellit-kapacitet ved fastlæggelsen af, hvilket land der har ansvaret for en medietjene-

ste fra et 3.land. Dette forslag har baggrund i franske erfaringer med en libanesisk

antisemitisk satellit-tv-kanal, der blev udsendt via det franske satellitselskab Eutelsat

til de europæiske lande. Derved blev det ifølge reglerne i direktivet et fransk ansvar at

forhindre udsendelserne (idet racisme er forbudt i henhold til direktivet). Ved at bytte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

om på rækkefølgen kan det undgås, at Frankrig automatisk bliver ansvarlig for alle de

kanaler, som udsendes via Eutelsat.

Herudover er der tilføjet fire nye stykker, som beskriver, under hvilke forhold medlems-

stat A kan gribe ind over for en medietjeneste udbyder fra medlemsstat B, der retter sin

virksomhed mod A. Det er en mulighed, hvis medietjeneste udbyderen uretmæssigt har

valgt at flytte til B for at undgå de nationale regler i A.

Medlemsstater kan kun gribe ind over for sådanne medietjenester, hvis følgende vilkår

er opfyldt:



Modtagerlandet beder afsenderlandet om at gribe ind



afsenderlandet griber ikke ind



modtagerlandet oplyser Kommissionen og afsenderlandet om, at det agter at

gribe ind, og



Kommissionen beslutter, at modtagerlandets foranstaltninger er i overens-

stemmelse med EU-retten.

I artikel 2a, som fastlægger betingelser og procedurer i forbindelse med medlemsstaters

mulighed for at hindre modtagelse af et udenlandsk tv-program, erstattes ”fjernsynsud-

sendelser” med ”medietjenester” i stk. 1. Stk. 2 og 3 opererer imidlertid fortsat med tv-

udsendelser.

Opfordring til selvregulering

I artikel 3 (om medlemsstaters ret til at indføre mere restriktive regler for nationale

medietjenester) indføres som noget nyt en opfordring til medlemsstaterne om at indføre

selvreguleringssystemer. Sådanne systemer skal være bredt accepteret af de berørte

parter, og de skal indeholde effektive håndhævelsesregler.

Korte nyhedsindslag

I artikel 3b indføres som noget nyt en ret for alle tv-stationer fra andre medlemsstater

til at få korte nyhedsklip fra transmission af vigtige begivenheder, som en tv-station har

købt eneret til. Sådanne korte nyhedsklip skal frit kunne vælges af tv-stationerne fra

den transmitterende tv-stations signal. Som minimum skal kilden identificeres.

Basisregler

Artikel 3c – 3h er nye og udgør de basisregler, som alle audiovisuelle tjenester, lineære

såvel som ikke-lineære, skal følge. Reglerne drejer sig om identifikation af tjenesteud-

byder, om beskyttelse af mindreårige og af den menneskelige værdighed, om fremme af

europæiske værker, om indhold og identifikation af reklame og lignende. Herunder

indføres som noget nyt mulighed for produktplacering som en form for reklame.

3c (identifikation): Alle av-medietjeneste udbydere skal identificere sig med navn,

geografisk adresse, e-mail adresse eller hjemmeside, og evt. hvilken kompetent myn-

dighed udbyderen hører under.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10

3d (beskyttelse af mindreårige): Medlemsstaterne skal sikre, at audiovisuelle medietje-

nester under deres jurisdiktion ikke gøres tilgængelige på en sådan måde, at de i alvor-

lig grad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, jf. art. 22.

3e (beskyttelse af den menneskelige værdighed): Medlemsstaterne skal sikre, at audio-

visuelle medietjenester og audiovisuelle kommercielle kommunikationstjenester under

deres jurisdiktion ikke på nogen måde tilskynder til had på grund af køn, race eller

etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

3f (”kvoter” mv. for europæiske værker):



Medlemsstaterne skal, når det er muligt og med passende midler, sørge for, at

medietjenester under deres jurisdiktion fremmer produktion af og adgang til

europæiske værker.



Medlemsstaterne skal sikre, at medietjeneste udbydere under deres jurisdikti-

on ikke sender spillefilm uden for de perioder, som er aftalt med rettighedsha-

verne.



Medlemsstaterne skal senest fjerde år efter vedtagelsen af dette direktiv og

derefter hvert tredje år rapportere til Kommissionen, hvordan de har imple-

menteret kvote-bestemmelsen.



Kommissionen skal, på basis af informationen fra medlemsstaterne, rapportere

til Europa-Parlamentet og Rådet.

3g (om reklamer og lign.):

Reglerne i denne artikel eksisterer tillige i det nuværende direktiv. Det nye er, at disse

”almindelige” regler udvides til at omfatte al audiovisuel kommerciel kommunikation.

Med hensyn til reklamer for alkohol vil der efter forslaget fortsat gælde yderligere

betingelser for reklamer udsendt i fjernsyn (i art. 15).

Medlemsstaterne skal sikre, at audiovisuel kommerciel kommunikation leveret af

udbydere under deres jurisdiktion overholder følgende regler:



Klar identifikation som kommerciel kommunikation. Skjult audiovisuel kom-

merciel kommunikation er forbudt.



Der må ikke anvendes subliminale teknikker.



Audiovisuel kommerciel kommunikation må ikke diskriminere på grund af race,

køn eller nationalitet, krænke religiøs eller politisk overbevisning, tilskynde til

adfærd, der kan være skadelig for sundheden, sikkerheden eller miljøet.



Alle former for audiovisuel kommerciel kommunikation og teleshop for cigaret-

ter og andre tobaksvarer er forbudt.



Audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer må ikke

rettes til mindreårige og må ikke opfordre til umådeholden indtagelse af alko-

hol.



Audiovisuel kommerciel kommunikation må ikke skade mindreårige moralsk el-

ler fysisk. De må derfor ikke direkte tilskynde mindreårige til at købe et pro-

dukt eller en service ved at udnytte deres uerfarenhed og godtroenhed eller op-

fordre direkte til at overtale forældre eller andre til at købe de varer m.v. der

reklameres for, udnytte den særlige tillid mindreårige har til forældre, lærere

eller andre og må ikke uden grund vise mindreårige i farlige situationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11

Artikel 3h (om sponsorering og produktplacering):

Det er flere nye elementer i denne bestemmelse. Dels udvides reglerne om sponsorering

til også at omfatte produktplacering, dels udvides bestemmelsen til at omfatte alle

audiovisuelle medietjenester i modsætning til tidligere, hvor den alene omfattede tradi-

tionelle fjernsynsprogrammer.

Audiovisuelle medietjenester, dvs. levende billeder som har til formål at informere,

underholde eller uddanne generelt ved hjælp af elektroniske netværk, som er sponsore-

rede eller som indeholder produktplacering skal opfylde følgende betingelser:



Programsætning og indhold af sådanne medietjenester må under ingen om-

stændigheder påvirkes på en sådan måde, at det influerer på tjenesteudbyde-

rens ansvar og redaktionelle selvstændighed.



De må ikke direkte opfordre til køb eller leje af varer eller tjenester, navnlig må

disse ikke fremhæves på særlig måde.



Seerne skal tydeligt informeres om, at der foreligger aftale om sponsorering el-

ler produktplacering. Sponsorerede programmer skal klart identificeres som så-

danne ved, at sponsorens navn, mærke (logo) og/eller andre symboler for spon-

soren er angivet ved programmets begyndelse, udsendelse og/eller slutning.

Programmer som indeholder produktplacering skal angive dette i begyndelsen

af programmet med henblik på at undgå forvirring hos seerne.

Audiovisuelle medietjenester må ikke sponsoreres af virksomheder, hvis hovedvirksom-

hed er at producere eller sælge cigaretter eller andre tobaksprodukter. Audiovisuelle

medietjenester må endvidere ikke indeholde produktplacering af tobaksprodukter eller

cigaretter eller i øvrigt indeholde produktplacering fra virksomheder, hvis hovedvirk-

somhed er at producere eller sælge cigaretter eller andre tobaksprodukter.

Såfremt foretagender, hvis virksomhed omfatter fremstilling eller salg af lægemidler og

medicinsk behandling, sponsorerer medietjenester, må denne sponsorering kun fremme

foretagendets navn eller image, men ikke bestemte lægemidler eller medicinske be-

handlinger, der er receptpligtige i den medlemsstat, under hvis jurisdiktion tjenesteud-

byderen hører.

Nyheds- og aktualitetstjenester må ikke sponsoreres og må ikke indeholde produktpla-

cering.

Audiovisuelle medietjenester for børn samt dokumentarprogrammer må ikke indeholde

produktplacering.

Definition på europæiske programmer

Artikel 6 (definition på europæiske værker) forenkles, og som noget nyt indgår co-

produktioner produceret i henhold til aftaler mellem EU og 3.lande.

Forenkling og liberalisering af reklamereglerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12

Som noget nyt foreslås det, at enkeltstående reklamespots tillades i sportsudsendelser.

Herved lovliggøres en praksis, som gennem længere tid har været anvendt i f.eks.

Italien. Desuden ændres reglerne om reklameafbrydelser af programmer, så det i højere

grad end i dag er op til tv-stationen at placere afbrydelser.

Artikel 10 (om reklamer og teleshopping i fjernsyn):

Reklamer i fjernsyn og teleshopping skal kunne identificeres som sådanne og skal

adskilles fra andre dele af programfladen ved hjælp af optiske og/eller akustiske midler.

Enkeltstående reklame- og teleshoppingspots skal, bortset fra i sportsprogrammer,

være en undtagelse.

Artikel 11 (reklameafbrydelser af programmer):

Reglerne om reklameafbrydelser af programmer foreslås betydeligt forenklet, og således

at følgende regulering foreslås:

Medlemsstaterne skal sikre, at reklamer og teleshopping i forbindelse med fjernsyns-

programmer ikke krænker programmets integritet eller indehaverens rettigheder.

Film produceret for tv, spillefilm, børneprogrammer og nyhedsprogrammer kan blive

afbrudt af reklamer/teleshopping en gang for hver periode på 35 minutter.

Gudstjenester (eller lign.) må ikke afbrydes med reklamer/teleshopping.

For alle andre programmer såsom serier, underholdningsprogrammer, talkshows og

dokumentarprogrammer gælder ingen tidsmæssige krav med hensyn til afbrydelserne.

Det nuværende regelsæt indeholder betydeligt flere programsondringer og tidsinterval-

ler, som skal forløbe mellem reklameafbrydelserne, herunder bl.a. at der som udgangs-

punkt skal forløbe 20 minutter mellem hver reklameafbrydelse for så vidt angår de

programmer, der nu slet ikke foreslås omfattet af tidsintervaller.

Artikel 18 (reklamers omfang):

Reklamer og teleshopping i forbindelse med programmer må højst udgøre 20 % af en

klokketime – dvs. 12 minutter pr. time.

Reglen om reklamers omfang gælder dog ikke meddelelser fra broadcasteren i tilknyt-

ning til dennes egne programmer og tilhørende produkter, som er direkte afledt fra

programmerne, identifikation af sponsor og produkt placering.

Det nye i denne bestemmelse er, at en nuværende begrænsning på dagligt omfang

udgår.

Artikel 20 (særregler for tjenester, der ikke er grænseoverskridende) er ændret, således

at medlemsstaterne kan fastsætte andre reklameregler end dem, der nævnes i artikel

11 og 18, ikke alene for tv-kanaler, som ikke kan modtages i andre lande, men også for

tv-kanaler med lave seertal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 13

Andet

Artikel 23a (Kontakt Komiteen) ændres, så også ikke-lineære tjenester omfattes.

Ny artikel 23b (regulerende myndigheder):

1. Medlemsstaterne skal garantere nationale regulerende myndigheders uafhængighed

og sikre, at de udøver deres virksomhed på en upartisk og gennemsigtig måde.

2. Nationale regulerende myndigheder skal forsyne hinanden og Kommissionen med

den nødvendige information vedrørende anvendelsen af direktivets regler.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har afsluttet sin 1. læsning den 13. december 2006. Der er generelt

god overensstemmelse mellem Parlamentets, Rådets og Kommissionens holdninger til

revisionen af direktivet, herunder til udvidelse af direktivets anvendelsesområde til at

omfatte visse audiovisuelle on demand-tjenester.

Parlamentet ønsker at bevare senderlandsprincippet, kombineret med muligheden for at

gribe ind over for tv-tjenester, der sendes fra et andet medlemsland, hvis modtagerlan-

dets regler omgås ved misbrug eller svig. Muligheden for at gribe ind over for on de-

mand-tjenester foreslås gennemført med regler, der lægger sig op ad reglerne i e-

handelsdirektivet. Kommissionen støtter forslaget.

Parlamentet foreslår som noget nyt, at audiovisuelle medietjenesteudbydere tilskyndes til

at udvikle en adfærdskodeks vedrørende reklamer for usunde fødevarer i forbindelse med

børneprogrammer. Kommissionen støtter forslaget.

Parlamentet foreslår endvidere som noget nyt, at der skal gives forbedret adgang til

audiovisuelle medietjenester for syns- og hørehæmmede. Kommissionen støtter forslaget.

Parlamentet er enigt med Kommissionen i, at der skal indføres regler for produktplace-

ring. Parlamentet præciserer, at det skal foregå ved hjælp af en såkaldt ”opt-out” model,

dvs. at selv om produktplacering som udgangspunkt er forbudt, så vil det automatisk

være tilladt i forhold til film, tv-serier og sportsprogrammer samt i tilfælde, hvor der

ikke er ydet betaling, men alene stillet produkter til rådighed, medmindre andet beslut-

tes. Det vil sige, at man aktivt skal forbyde produktplacering i de undtagne programty-

per, hvis man ønsker et totalt forbud.

Kommissionen støtter forslaget, men tilføjer en regel om, at en medietjenesteudbyder ikke

er forpligtet til at kreditere produktplaceringen i tilfælde, hvor udbyderen ikke har mod-

taget betaling eller lignende i forbindelse med produktplaceringen. Desuden vil Kommis-

sionen gøre produktplacering lovlig i underholdningsprogrammer. Parlamentet foreslår,

at der ved hjælp af et signal hvert 20. minut skal gøres opmærksom på, at et program

indeholder produktplacering. Kommissionen foreslår alternativt, at der skal gøres op-

mærksom på produktplacering i forbindelse med reklameafbrydelser af et program –

foruden før og efter programmet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 14

Parlamentet har foreslået, at medlemslandene skal etablere uafhængige regulerende

myndigheder på området. Kommissionens oprindelige forslag gik på, at medlemslandene

skal garantere sådanne myndigheders uafhængighed. Kommissionen støtter imidlertid

Parlamentets forslag.

Parlamentet ønsker at indføre ret til genmæle i forbindelse med on demand-tjenester,

ligesom der er det for tv-tjenester. Kommissionen er imod forslaget.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Tv-området er reguleret efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Ikke-lineære tjene-

ster som defineret i forslaget er ikke særskilt reguleret i dansk ret. Det skal dog be-

mærkes, at der i lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 784 af 28. juli 2005, er en – uudnyttet - hjemmel for videnskabsmini-

steren til at fastsætte regler for indholdet af informations- og indholdstjenester i det

omfang de pågældende tjenester indholdsmæssigt kan sidestilles med radio- eller tv-

programmer.

Lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse

aspekter af elektronisk handel (e-handelsloven), og lov nr. 1389 af 21. december 2005

om markedsføring indeholder bestemmelser om identifikation af tjenesteudbyder,

identifikation af kommerciel kommunikation (reklame), beskyttelse af mindreårige

samt om hensyn til den menneskelige værdighed.

For så vidt angår Kulturministeriets område skønnes konsekvenserne for lovgivningen

at være begrænset. Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed indeholder allerede i dag en

(uudnyttet) hjemmel til at indføre regler om ret til korte nyhedsindslag. For så vidt

angår produkt placering er dette ikke tilladt i tv (bortset fra produktsponsorering, dvs.

indirekte tilskud i form af vederlagsfri tilrådighedsstillelse af produkter i forbindelse

med produktionen af tv-programmer).

Forbrugerstyrelsen har meddelt følgende:

Udvidelsen af anvendelsesområdet for direktivet om tv uden grænser til også at omfatte

on-demand tjenester vurderes ikke umiddelbart at medføre behov for ændring af e-

handelsloven. Afhængig af den endelige afgrænsning af direktivets anvendelsesområde

kan der eventuelt være behov for ændring af markedsføringsloven.

IT- og Telestyrelsen har meddelt følgende:

Forudsat at afgrænsningen i Kommissionens forslag vedrørende revision af ”tv uden

grænser”-direktivet afgrænses til informations- og indholdstjenester der indholdsmæs-

sigt kan sidestilles med tv-programmer, vurderes Kommissionens forslag ikke umiddel-

bart at have konsekvenser for lovgivning på Videnskabsministeriets område. Det skal i

den forbindelse bemærkes, at der i lovbekendtgørelse nr. 784 af 28. juli 2005 – lov om

konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet – er en (uudnyttet) hjemmel for

videnskabsministeren til at fastsætte nærmere regler på området. Det kan således være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 15

relevant at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse for at implementere direkti-

vet.

På denne baggrund skønnes forslagets konsekvenser for dansk ret at være begrænset,

jf. i øvrigt pkt. 10.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-

hvervslivet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konse-

kvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

9. Høring

Forslaget har været sendt i en bred høring i branchen: BranchenForbrugerElektronik

(BFE), Canal Digital Danmark A/S, CIAC Holding/dk4, Danmarks Lokal-TV Forening,

Dansk Annoncørforening, Dansk Handel og Service, Dansk Journalistforbund, Dansk

Reklame Film A/S, Danske Dagblades Forening (DDF), Danske Reklamebureauers

Brancheforening (DRRB), Dansk IT, Dansk Student TV Forening, Den Kristne Produ-

centkomité for Lokalradio og TV, Det Danske Filminstitut, DIF, DR, Forbrugerom-

budsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen af Danske

Internetmedier, Foreningen af kommercielle Lokalradio og tv-stationer, Foreningen for

Dansk Internethandel, IT-Brancheforeningen, ITEK, Mesopotamia Broadcast A/S,

Producenterne, Radio- og tv-nævnet, Ritzaus Bureau, Samarbejdsforum for Danske

Lytter- og Seerorganisationer, Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet, SAT-

gruppen, SMID, TDC, TeamDanmark, Telekommunikationsindustrien i Danmark,

Telia/STOFA A/S, TV 2/Bornholm, TV 2/DANMARK, TV 2/FYN, TV 2/Lorry, TV

2/NORD, TV 2/Øst, TV 2/ØSTJYLLAND, TV 3 (MTG), TV Midt-Vest, TV SYD, TvDan-

mark, Værkstedssammenslutningen. Der er modtaget svar fra de understregede. Der er

desuden kommet svar fra Sonofon, Hi3G.

Direktivets rækkevidde (definitioner) (art. 1)

DR udtrykker tilfredshed med, at forslaget omfatter lineære og ikke-lineære tjenester,

men ikke radio.

TV 2/DANMARK støtter forslaget om at udvide direktivets rækkevidde og støtter også,

at lineære og ikke-lineære tjenester på visse områder bør reguleres forskelligt. Desuden

ønsker TV 2/DANMARK, at det fremgår direkte af definitionen på reklame, at såkaldte

egenreklamer ikke er omfattet.

DDF tilslutter sig det ønskelige i at undgå ulig konkurrence mellem massemedier, der

har til formål at distribuere audiovisuelt indhold. DDF finder der derfor som udgangs-

punkt rimeligt, at audiovisuelle medietjenester, der har til hovedformål at distribuere

audiovisuelt indhold på Internettet, og som derfor kan anses som direkte konkurrenter

til de traditionelle tv-stationer, omfattes af de samme minimumsregler som traditionelle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 16

tv-stationer. DDF udtrykker endvidere tilfredshed med, at den elektroniske udgave af

aviser ikke er omfattet af forslaget.

Dansk Journalistforbund finder det overordentlig relevant, at direktivet opdateres og

udvides i forhold til den udvikling, der gør sig gældende for tv med mange flere elektro-

niske platforme.

Viasat er grundlæggende enig i, at der bør være et sæt regler, som alle medietjenester i

EU skal underlægges, både lineære og ikke-lineære. Kun på den måde bliver regulerin-

gen teknologineutral.

Producentforeningen tilslutter sig forslaget om udvide de basale principper i direktivet

til at omfatte ikke-lineære audiovisuelle tjenester, da de er ved at blive vigtige distribu-

tionskanaler.

SLS ønsker, at tv-stationers såkaldte egenreklamer skal være omfattet af reglerne om

reklamers omfang.

IT-Branchen finder, at udvidelsen er meget væsentlig og principiel, og tvivler på, at der

er et reelt behov for udvidelsen af rækkevidden. De peger desuden på, at markedet for

IP-tjenester ikke kan afgrænses til EU, og at specifikke regler derfor vil kunne virke

hæmmende for de europæiske aktører på et globalt marked. ITB finder, at målet om en

teknologineutral regulering skal nås gennem en deregulering af de traditionelle tv-

tjenester. Herudover er ITB skeptisk over for at udstrække dele af den gældende medie-

regulering til lineære av-tjenester som f.eks. web-tv. Disse aktører opererer i et globalt

marked, og en særlig europæisk regulering kan indebære, at disse aktører vælger at

etablere sig uden for Europa.

ITEK finder, at e-handelsdirektivet udgør et godt grundlag for reguleringen af online-

tjenester, og at der derfor ikke er behov for flere regler. ITEK accepterer, at definitionen

af broadcasting skal ændres, så den inkluderer tjenester, der er helt identiske med

traditionelle tv-tjenester, altså flow-tv, også når de leveres på en anden platform som

f.eks. Internettet.

SBS TV finder, at yderligere regulering end den allerede gældende via e-

handelsdirektivet af ikke-lineære tjenester vil kunne svække udviklingen af suppleren-

de ikke-lineære tjenester hos udbyderne af traditionelle tv-programmer og dermed lede

til en svækkelse af disse medievirksomheder generelt.

Sonofon mener, at det giver anledning til stærk bekymring, at de ikke-lineære audiovi-

suelle tjenester foreslås omfattet af direktivet. Sonofon finder, at der lægges op til at

overføre en detaljeret regulering udviklet under helt andre tekniske og mediemæssige

forhold til et dynamisk marked, og at effekten må forventes at blive en nedgearing i

væksten på konvergensområdet.

Canal Digital finder, at teknologineutral lovgivning generelt er et positivt skridt, men

at det ikke må blive et mål i sig selv – og at der på dette område allerede er et utal af

regler.

Hi3G foreslår, at man helt undlader at regulere ikke-lineære tjenester og i øvrigt indfø-

rer nogle undtagelser i reglerne for lineære tjenester, så det f.eks. bliver muligt for

mobile tjenester at vise enkeltstående reklameindslag også i andre programtyper end

sportsprogrammer.

Jurisdiktion (art. 2)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 17

TV 2 finder, at tilføjelsen af stk. 7-10 i artikel 2 indebærer en væsentlig processuel

lettelse i tilfælde af, at en medlemsstat ønsker at iværksætte foranstaltninger mod en

broadcaster, som er etableret i en anden medlemsstat.

Radio- og tv-nævnet er som udgangspunkt enig i at bevare det gældende afsenderlands-

kriterium, men finder, at det ville være en forbedring, hvis sproget (herunder tekstning)

i programmerne tillige indføjes som et af flere kriterier til afgørelse af, i hvilken med-

lemsstat en tv-station er hjemmehørende. Nævnet foreslår desuden, at det overvejes at

indføre markedsandel som endnu et kriterium.

Samarbejdsforum for Danske Lytter- og seerorganisationer (SLS) ser gerne, at der

indføres bedre muligheder for at gribe ind over for medietjenester, der sendes fra en

anden medlemsstat, men mener ikke, at forslaget opfylder dette ønske.

Danske Dagblades Forening tilslutter sig, at det er oprindelseslandsprincippet, der

gælder, bl.a. fordi det er nødvendigt for at sikre den frie udveksling af informationer og

audiovisuelle programmer i det indre marked, og fordi det skaber den fornødne klarhed

og retssikkerhed for de audiovisuelle medietjenester.

Viasat finder, at senderlandsprincippet er grundlæggende for internationale medievirk-

somheders eksistens. Hvis tv-kanaler skulle reguleres efter et modtagerlandsprincip,

ville de praktiske og juridiske vanskeligheder være af et meget betydeligt omfang, bl.a.

fordi reglerne for tv-programmers indhold er meget forskellig fra land til land.

ITEK finer, at der fortsat bør reguleres efter senderlandsprincippet. ITEK ønsker en

harmonisering af reguleringen i hele EU.

SBS TV støtter, at forslaget ikke ændrer principielt ved afsenderlandsprincippet, men

finder, at de nye artikler 7-10 i artikel 2 er uklare og medfører risiko for, at modtager-

lande på et løst grundlag vil blokere udsendelser fra andre lande. SBS TV anser det for

betænkeligt at ændre den nuværende praksis med brug af domstolen ved afgørelse af,

om der er sket omgåelse af senderlandsprincippet.

Canal Digital mener, at senderlandsprincippet bør bevares.

Forbrugerombudsmanden går ind for, at det er modtagerlandets regler, som gælder. Det

er endnu vigtigere, nu hvor de forskellige teknikker i netsamfundet får indpas. Det vil

gøre det enkelte lands beskyttelse af forbrugerne effektiv, idet landets egne regler ikke

vil kunne blive omgået ved, at virksomhederne opsøger opsenderlande med lempeligere

reklameregler (forumshopping).

Sam- og selvregulering (art. 3)

TV 2/DANMARK støtter muligheden for at indføre co- eller selvregulering og ønsker det

præciseret i artikel 3, at ikke alene co-regulering, men også selvregulering er mulig.

Radio- og tv-nævnet tilslutter sig, at der sker en forenkling af reglerne og at der indfø-

res co-regulering med branchen.

Korte nyhedsindslag (art. 3b)

TV 2/DANMARK er imod bestemmelsen, da den indebærer et indgreb i kontraktfrihe-

den. Under alle omstændigheder bør formuleringen ændres, så den bliver subsidiær i

forhold til nationale ordninger på området.

DDF finder, at eneretshaveren til begivenheder, der har offentlighedens interesse, skal

give andre medier – og ikke kun tv-stationer i andre medlemsstater – ret til at sende

korte nyhedsindslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 18

Dansk Journalistforbund går ind for, at tv-stationer får ret til at få korte nyhedsklip fra

transmission af vigtige begivenheder, som en tv-station i en anden medlemsstat har

købt eneret til.

MTG finder, at forslaget om ret til korte nyhedsklip er til skade for rettighedshaverne,

specielt på sportsområdet. Det samme gælder den eksisterende bestemmelse i art. 3a

om udsendelse af vigtige (sports)begivenheder i landsdækkende, gratis tv.

Hvis art. 3b bevares, ønsker MTG at beskytte rettighedshaverne mest muligt, f.eks. ved

at tilføje en regel om, at der skal gå to timer fra begivenhedens slutning, før andre end

eneretshaveren kan sende nyhedsklip, eller en regel om, at der skal være en forudgåen-

de aftale mellem eneretshaveren og andre tv-stationer om retten til at sende korte

nyhedsklip.

BFE er imod forslaget om retten til korte nyhedsklip, idet de er en vigtig indtægtskilde

for både medietjenester og sportsindustrien.

ITEK kan ikke tilslutter sig forslaget om ret til korte nyhedsindslag.

SBS-TV vil ikke anbefale at indføre en ret til korte nyhedsindslag.

Canal Digital går ikke ind for at indføre en ret til korte nyhedsindslag.

Identifikation (art. 3c)

Beskyttelse af mindreårige (art. 3d) og beskyttelse af den menneskelige værdighed

(racisme mv.) art. 3e)

SBS-TV går ind for, at den beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed

som kendes for tv-udbydere, udvides til at omfatte on demand-tjenester.

Fremme af europæiske værker (art. 3f)

Dansk Journalistforbund afviser krav om kvoter af europæiske programmer og uaf-

hængige produktioner.

MTG finder principielt, at kvoterne for europæiske programmer og uafhængige produk-

tioner ikke bør gælde for kommercielle tjenester – ikke-lineære såvel som lineære. Hvis

kvoterne skal bevares for lineære tjenester, bør der være noget lignende for ikke-

lineære tjenester.

Producentforeningen ønsker, at også udbydere af ikke-lineære tjenester bør engagere

sig i uafhængig produktion, og ikke kun i europæiske produktion.

Reklameregler (art. 3g)

TV 2/DANMARK ønsker, at forbudet mod diskriminering (art. 3g, c) skal omfatte de

samme kategorier som er omfattet af beskyttelse af den menneskelige værdighed (art.

3e).

MTG finder, at der bør være ens regler om indhold af reklamer for lineære og ikke-

lineære tjenester.

BFE finder liberaliseringerne fornuftige.

Sponsorering og produktplacering (art. 3h)

DR mener, at produktplacering skal defineres mere præcist.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 19

TV 2/DANMARK finder det vigtigt, at markering af produktplacering differentieres i

forhold til kravene til sponsorkreditering, så de to typer af kommerciel kommunikation

ikke bliver forvekslet.

Radio- og tv-nævnet tilslutter sig reglerne om produktplacering. Det påpeger, at det bør

være et nationalt anliggende at definere børneprogrammer, hvis de skal friholdes for

produktplacering.

SLS er betænkelig ved at tillade produktplacering, da det vil betyde en forøgelse af

denne reklameform, som for forbrugerne er skjult reklame.

Dansk Journalistforbund går ikke ind for at tillade produktplacering.

MTG går ind for de foreslåede regler om produktplacering.

IT-Branchen går ind for, at der åbnes op for produktplacering.

BFE er tilfreds med de foreslåede regler om produktplacering.

SBS-TV er positiv over for produkt placering.

Canal Digital er positiv over for produktplacering.

Forbrugerombudsmanden er imod produktplacering, fordi det gør adskillelsen mellem

programmer og reklame flydende, og det forringer forbrugerbeskyttelsen.

DRRB hilser det velkommen, at der indføres regler for produktplacering.

Reklamer i tv (art. 10)

MTG ønsker restriktionerne på isolerede reklamespots fjernet.

Hi3G finder, at reklamereglerne er uegnede til mobil modtagelse, fordi lineære mobile

tjenester bruges på en anden måde end traditionelt tv – hele reklameblokke fylder for

meget, og der ønskes i stedet ret til at benytte enkeltstående reklameindslag.

DRRB ønsker en definition på og regulering af tv-stationers egenreklame, som af seerne

opleves som enhver anden form for reklame.

Reklameafbrydelser af tv-programmer (art. 11)

SLS er kritisk over for liberaliseringen af reglerne om reklameafbrydelse af program-

merne.

MTG er generelt tilfreds med liberaliseringsforslagene, men ønsker dog 35 minutters-

regelen for film mv. fjernet.

ITEK finder det unødvendigt at have en særregel for afbrydelser af film.

SBS-TV finder det positivt, at reklamereglerne forenkles. Men de ønsker yderligere

liberalisering mht. omfang og placering af reklamer.

DRRB går ind for de foreslåede liberaliserede regler.

Omfang af reklamer (art. 18)

TV 2/DANMARK foreslår, at det daglige omfang af reklamer bevares, og at det klokke-

timereguleringen ophæves – (hvilket er det modsatte af Kommissionens forslag). Alter-

nativt foreslås, at kriterierne ændres fra 1 klokketime til 3 klokketimer, og at grænsen

for omfanget hæves til 25 pct. Desuden foreslås, at man ved direkte sportstransmissio-

ner kan overføre ”opsparet reklametid” fra en klokketime til den næste, således at den

samlede reklametid ikke overstiger grænsen på 20 pct.

Radio- og tv-nævnet tilslutter sig forslaget om alene at bevare en begrænsning af re-

klame pr. klokketime.

DRRB tilslutter sig forslaget, men ønsker at tilføje en regel om egenreklamers omfang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 20

Andet

Pirateri

MTG, BFE, ITEK, Sonofon, Canal Digital gør opmærksom på, at pirateri er et stadig

voksende problem, og de opfordrer til strengere regulering på europæisk plan.

Reklame mv.

Forbrugerombudsmanden finder, at der ikke bør være reklameblokke før og efter børne

– og ungdomsprogrammer og –film. Mht. sponsorering mener forbrugerombudsmanden,

at det ikke bør være tilladt at vise sponsorkreditering i løbet af programmet, at produ-

center og sælgere af tobak, alkohol og medicinalvarer ikke bør kunne optræde som

sponsorer, at børneprogrammer og børnefilm ikke bør kunne sponsoreres. Forbruger-

ombudsmanden mener desuden, at der bør indføres begrænsning i reklamer rettet mod

børn og unge for usunde føde- og drikkevarer. Endelig finder forbrugerombudsmanden,

at reklamers indhold bør være reguleret af generelle og horisontale basis regler og

således ikke ske i dette direktiv.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

De forslag, der ligger på bordet nu fra formandskabet og Kommissionen, har i det væ-

sentlige samme indhold som Kommissionens oprindelige forslag, der dannede grundlag

for regeringens holdning op til rådsmødet i november 2006.

Regeringen accepterer i princippet forslaget om at inkludere tv-lignende ikke-lineære

(on demand) tjenester i det reviderede direktiv under forudsætning af, at udvidelsen af

anvendelsesområdet fastlægges tilstrækkeligt præcist. Det er efter regeringens opfattel-

se vigtigt at sikre en ensartet regulering af audiovisuelle tjenester, som ligner hinan-

den.

Ligeledes bør kategoriseringen af de forskellige typer af tjenester gøres så klar og utvety-

dig som muligt.

Efter regeringens opfattelse er den ønskede præcisering af direktivets anvendelsesområde

og kategoriseringen af omfattede tjenestetyper i det foreliggende forslag tilfredsstillende.

Regeringen kan tilslutte sig, at de gældende regler for tv-programmer om, at der ikke må

tilskyndes til had på grund af køn, race eller etnisk oprindelse mv. udvides til også at

dække de ovennævnte tv-lignende medietjenester.

Regeringen hilser det velkommen, at jurisdiktionsbestemmelserne fortsat baseres på

senderlandsprincippet, både fordi det er den eneste administrerbare ordning på det

audiovisuelle område, og fordi det indre marked er baseret på dette princip.

En række

lande har ønsket at lempe princippet, idet de påpeger, at deres egne, mere restriktive

regler ikke kan håndhæves i forhold til grænseoverskridende tjenester, og at dette bl.a.

mindsker deres mulighed for at beskytte forbrugerne. For at afhjælpe omgåelsesproble-

matikken har såvel Kommissionen som formandskabet og Parlamentet foreslået tilføjelse

af nye muligheder for at gribe ind, og det støtter regeringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 21

Kommissionens forslag om liberalisering af reklamereglerne er i det store og hele fulgt af

såvel formandskabets oplæg som Parlamentet. Regeringens holdning er fortsat, at der

ikke er behov for denne liberalisering.

På linje hermed er regeringen enig i opstramningen for så vidt angår reklamer for usun-

de fødevarer ved, at Parlamentets og Kommissionens forslag om, at tilskyndelsen til

medietjenesteudbydere om at lave en adfærdskodeks vedrørende reklamer for usunde

fødevarer i forbindelse med børneprogrammer flyttes fra en betragtning til en artikel i

direktivet.

Regeringen finder, at der endnu ikke er opnået tilstrækkelig tillid til, at produktplace-

ring kan reguleres tilstrækkelig effektivt til, at seerne bliver klare over, at der er tale om

en form for reklame. På den baggrund mener regeringen, at denne reklameform ikke på

nuværende tidspunkt bør introduceres systematisk i de europæiske lande.

Under forhandlingerne har der været bred opbakning til at regulere produktplacering.

Et flertal af medlemslande foretrak opt-in modellen. Det er den model, som indgår i

Rådets generelle indstilling fra november 2006, og som Danmark foretrak. Den model

kræver, at man eksplicit tillader produktplacering, hvorimod opt-out modellen kræver, at

man eksplicit forbyder det, hvis man ønsker et totalforbud. Men som et led i et kompro-

mis med Parlamentet har formandskabet foreslået, at man accepterer opt-out modellen.

Regeringen er imidlertid tilfreds med, at forslaget om produktplacering i det foreliggen-

de forslag er blevet strammet i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, så pro-

duktplacering nu som udgangspunkt er forbudt. Regeringen går endvidere ind for, at der

gives mulighed for at fravige kravet om identifikation af produktplacering i tilfælde,

hvor hverken medieudbyderen eller et tilknyttet selskab har produceret eller bestilt det

program, der indeholder produktplacering. Det er en logisk følge af, at indkøbte pro-

grammer – f.eks. film – ikke altid ledsages af oplysning om tilstedeværelsen af produkt-

placering.

Regeringen finder, at der ikke er behov for at indføre en obligatorisk ret til korte ny-

hedsindslag, men finder, at i Danmark varetages dette område bedst gennem frivillige

aftaler de berørte parter imellem.

Regeringen er dog tilfreds med, at det er præciseret, at

de korte nyhedsindslag alene kan bruges i generelle nyhedsudsendelser. Regeringen kan

endvidere gå ind for, at det præciseres – som foreslået af formandskabet og af Parlamen-

tet – at ophavsretslovgivningen ikke anfægtes.

Regeringen går ind for, at forslaget om forbedret adgang for syns- og hørehæmmede til

audiovisuelle medietjenester formuleres på en måde, som muliggør en fleksibel gennem-

førelse.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens nye revisionsforslag var ventet i slutningen af januar 2007, men kom

først den 29. marts. Derfor har forhandlingerne i rådsregi om Parlamentets ændrings-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 22

forslag, vedtaget i 1. læsning den 13. december 2006, siden begyndelsen af 2007 foregået

med udgangspunkt i et formandskabsdokument.

Formandskabets oplæg til Parlamentet støtter en række af Parlamentets ændringsfor-

slag.

Det gælder i forhold til produktplacering, hvor Rådets generelle indstilling gik ind for en

”opt-in” model – dvs. at man eksplicit skal tillade produktplacering i visse programtyper.

Formandskabets kompromisforslag går ind for Parlamentets forslag om en ”opt-out”

model, det vil sige, at man eksplicit skal forbyde produktplacering i de undtagne pro-

gramtyper, hvis man ønsker totalforbud mod produktplacering.

Kommissionen, Parlamentet og formandskabet er enige om, at produktplacering som

udgangspunkt skal være forbudt, men at det automatisk skal være tilladt i forhold til

film, tv-serier og sportsprogrammer samt i tilfælde, hvor der ikke er ydet betaling, men

alene stillet produkter til rådighed, medmindre andet besluttes - den såkaldte ”opt-out”

model. Der er bred opbakning blandt medlemslandene til at imødekomme Parlamentets

”opt-out” model som led i et kompromis.

Kommissionen støtter forslaget, men tilføjer en regel om, at en medietjenesteudbyder ikke

er forpligtet til at kreditere produktplaceringen i tilfælde, hvor hverken udbyderen eller

et tilknyttet selskab har produceret eller bestilt det program, der indeholder produktpla-

cering. Desuden vil Kommissionen gøre produktplacering lovlig i underholdningspro-

grammer. Endelig har Kommissionen for at imødekomme et ønske fra Parlamentet

foreslået, at der skal gøres opmærksom på produktplacering i forbindelse med reklame-

afbrydelser af et program – foruden før og efter programmet.

Formandskabets oplæg støtter endvidere Parlamentets forslag om at e-handelsdirektivets

regler skal benyttes i tilfælde af indgreb over for on demand-tjenester fra andre medlems-

lande. Det har general opbakning blandt medlemslandene. Kommissionens forslag

indeholder samme procedure, men indsnævrer mulige årsager til indgreb til beskyttelse

af mindreårige og mod tilskyndelse til had p.g.a. race, køn, religion eller nationalitet.

Formandskabet støtter Parlamentets og Kommissionens ønske med hensyn til at tilskyn-

de medietjenesteudbydere til at indføre en adfærdskodeks for reklamer for usunde føde-

varer i forbindelse med børneprogrammer i en artikel i direktivet.

Parlamentets forslag om forbedret adgang for syns- og hørehandicappede til audiovisuel-

le medietjenester følges af Kommissionen og støttes af formandskabets udspil som led i et

kompromis.

Formandskabets udspil følger ikke Parlamentets og Kommissionens forslag om, at med-

lemslandene skal etablere uafhængige regulerende myndigheder.

Formandskabets udspil følger heller ikke Parlamentets ønske om at indføre en ret til

genmæle i forbindelse med on demand-tjenester. Kommissionen støtter ikke Parlamentets

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 23

forslag. Der er bred opbakning til formandskabets og Kommissionens holdning i dette

spørgsmål.

Med hensyn til anvendelsesområdet er der fortsat meget bred enighed om, at visse

audiovisuelle on demand-medietjenester skal være omfattet af direktivet. I løbet af

forhandlingerne er der opnået bred opbakning til en præcisering af definitionerne på de

omfattede tjenester, idet de foreslås betegnet som ”tv-lignende”. Der er desuden fortsat

enighed om at præcisere, at spil ikke er omfattet af forslaget.

Med hensyn til jurisdiktionsspørgsmålet har der været forsøg på at gøre det muligt for

medlemsstaterne at fravige senderlandsprincippet i visse tilfælde. Der har dog ikke

været opbakning hertil.

Der er enighed om at indføre en procedure for samarbejde mel-

lem medlemslandene og mulighed for at gribe ind i tilfælde, hvor tv-tjenester sendes fra

ét medlemsland til et andet medlemsland, og modtagerlandets regler derved omgås.

Der er bred enighed om, at medlemsstaternes mulighed for at gribe ind over for tjene-

ster, der overtræder bestemmelserne om menneskelig værdighed (racisme mv.) skal

gælde for on-demand tjenester såvel som for lineære tjenester.

Kommissionens forslag i art. 3b om ret til korte nyhedsindslag skulle oprindelig alene

gælde i lande, hvor der eksisterer sådanne regler på national basis. Der har imidlertid

vist sig at være betydelig opbakning – incl. fra Kommissionen

og Parlamentet

– til at

ændre forslaget, så det bliver obligatorisk for alle medlemsstater at garantere denne

ret.

Retten skal også gælde på nationalt plan. Der er enighed om, at sådanne korte

nyhedsindslag alene kan bringes i generelle nyhedsudsendelser, og at det præciseres, at

ophavsretslovgivningen skal overholdes.

Parlamentet og formandskabet foreslår, med tilslutning fra Kommissionen,

at film,

spillefilm, børneudsendelser og nyhedsudsendelser skal kunne afbrydes af reklamer én

gang for hver 30 minutter – og således ikke for hver 35 minutter som oprindeligt fore-

slået af Kommissionen.

Der er desuden enighed om, at andre typer af programmer kan

afbrydes når som helst, så længe den samlede reklametid på 12 minutter pr. time ikke

overskrides, og programmets integritet og rettighedshavernes rettigheder ikke skades.

Gudstjenester må ikke afbrydes af reklamer eller teleshopping.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 11.

maj 2006 forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur) den 18. maj 2006 med

forudgående udsendelse af notat af 1. maj 2006 og den 10. november 2006 med henblik

på forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur) den 13. no-

vember 2006 med forudgående udsendelse af notat af 30. oktober 2006.