PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2815 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

5. juli 2007

FVM 448

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2007

____________________________________________________________________

Formandskabets Arbejdsprogram

- Forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 3

Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for vin og om ændring

af visse forordninger

Forelæggelse og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 5

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 320/2006 om en mid-

lertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i EU og forslag til Rådets for-

ordning om ændring af forordning (EF) nr. 318/2006 om den fælles markedsordning for

sukker

- Orienterende drøftelse og evt. vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2007) 227

Side 13

(Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005

om finansiering af den fælles landbrugspolitik

Orienterende drøftelse

KOM (2007) 122

Side 18

Mælkeminireform:

a) Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001/114/EF om visse former for

konserveret helt eller delvis inddampet mælk bestemt til konsum,

b) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1255/1999 om den

fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter og

c) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2597/97 om supple-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til

konsummælk

- Vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2007) 58

Side 22

Forslag til Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugs-

produkter på det indre marked og i tredjelande

- Vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2007) 268

Side 26

Rapport til Rådet om resultaterne af støtten tilladt i Finland til visse mængder af mark-

frø og sædekorn og forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1947/2005 angå-

ende national støtte ydet i Finland til markfrø og sædekorn.

- Vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2007) 323

Side 28

Forslag til Rådets beslutning om afvisning af at optage methomyl i bilag I til Rådets di

rektiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler,

der indeholder dette stof

- Vedtagelse

KOM (2007) 290

Side 30

Punkterne 1-7 hører under Fødevareministeriets ressort.

Punkt 8 hører under Miljøministeriets ressort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 16. juli 2007

Formandskabets arbejdsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

På landbrugsområdet vil de centrale temaer for det portugisiske formandskab være vinreformen

samt forberedelse af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i 2008. Formandskabet vil fort-

sætte reformarbejdet af den fælles landbrugspolitik. På fiskeriområdet vil der være fokus på de år-

lige TAC/kvoteforhandlinger på fiskeriområdet. Formandskabets program foreligger endnu ikke og

forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for Danmark.

Baggrund

Det portugisiske formandskab vil på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2007 præsentere

formandskabsprogrammet for andet halvår af 2007 vedrørende fødevarer, landbrug og fiskeri.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingta-

gen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Det portugisiske formandskabsprogram vil være udarbejdet i overensstemmelse med 18-måneders

arbejdsprogrammet for det tyske, portugisiske og slovenske formandskab. Det tyske formandskab

indledte 18-måneders perioden med at sætte fokus på konsolideringen af grundlaget for Unionen ef-

ter udvidelsen med Bulgarien og Rumænien med henblik på at sikre Unionens samhørighed og ef-

fektivitet. Dette arbejde vil fortsætte under det portugisiske formandskab, der også vil have fokus på

Lissabonstrategien.

Det portugisiske formandskab forventes at lægge vægt på følgende temaer indenfor landbrug:

Ligesom det tyske formandskab vil portugiserne lægge vægt på forenkling og afskaffelse af unødigt

bureaukrati med henblik på at lette virksomhedernes administrative byrder.

Formandskabet forventes at lægge særlig vægt på vinreformen, hvor Kommissionen, på baggrund

af sidste efterårs drøftelser i Rådet af Kommissionens meddelelse "Mod

en bæredygtig europæisk

vinsektor",

om en reform af vinsektoren, vil offentliggøre et forslag til en gennemgribende reform

af vinsektoren. Reformens hovedformål er at øge konkurrencedygtigheden hos EU’s vinproducen-

ter, at styrke omdømmet for EU’s kvalitetsvin som den bedste i verden, at generobre tabte markeder

og vinde nye områder i EU og verden over. Man vil desuden skabe en markedsordning, der opererer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennem klare, enkle og effektive regler, der sikrer ligevægten mellem udbud og efterspørgsel, og

endelig også skabe en markedsordning for vin, som sikrer de bedste traditioner for EU’s vinproduk-

tion og styrker den sociale og miljømæssige sammenhæng for landbrugsområderne.

Formandskabet forventes desuden også at lægge vægt på at forberede sundhedstjekket i 2008, der

skal ses som en justering af landbrugspolitikken mere end et væsentligt bidrag til den principielle

diskussion om CAP’ens fremtid efter 2013. De mere grundlæggende drøftelser af den fælles land-

brugspolitik efter 2013 vil derimod ske i forbindelse med midtvejsevalueringen af EU-budgettet og

landbrugsbudgettet i 2009. Kommissionen forventes at fremlægge en meddelelse om sundhedstjek-

ket af 2003 reformen i november 2007. De nødvendige justeringer som følge af sundhedstjekket

forventes at skulle træde i kraft fra 2009.

Formandskabet forventes at afslutte omstruktureringsordningen for sukker. EU´s sukkerreform tråd-

te i kraft i 2006 og indebærer bl.a. en gradvis reduktion af den garanterede pris på sukker med 36 %

over 4 år. Reduktionen bliver delvist kompenseret ved at yde afkoblet støtte til sukkerroedyrkerne.

Reformen indebærer etablering af en omstruktureringsordning, hvor de mindst produktive sukker-

fabrikker, som vælger at ophøre med produktion, kan modtage støtte, og herved frivilligt bidrage til

en reduktion af EU’s samlede sukkerproduktion. Målet med ordningen er en nettoreduktion af EU’s

kvote med 5 mio. ton over fire år. Efter ordningens første to år er der dog kun sket en nettoredukti-

on på 1,2 mio. ton. Der er således udsigt til strukturel ubalance på markedet, hvis omstrukturerings-

ordningen og dermed sukkerreformen ikke kommer til at virke bedre. Kommissionen har på den

baggrund fremlagt et forslag, der sigter mod at gøre omstruktureringsordningen mere attraktiv.

Krydsoverensstemmelse forventes også at blive behandlet i løbet af andet halvår af 2007. Konkrete

forslag til ændring af forordninger forventes således fremsat i oktober 2007. Forslagene forventes

bl.a. at indeholde indfasning af krydsoverensstemmelsesregler i de 12 nye medlemsstater over en

treårig periode, samt at afskaffe reglen om 10-måneders rådighedsperiode i forbindelse med ansøg-

ning om enkeltbetaling. Endelig forventes forslag om at indføre en ”de minimis”-regel for støttere-

duktioner ved manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav.

Det portugisiske formandskab forventes at lægge vægt på følgende temaer indenfor fiskeri:

De vigtigste emner på fiskeriområdet vil være de årlige forhandlinger om TAC/kvoter. Forslag om

at fastsætte de samlede tilladte TAC/kvoter 2008 for Østersøen forventes fremlagt i begyndelsen af

september. Som i 2006 forventes forslaget drøftet og vedtaget på et tidligere tidspunkt end de øvrige

TAC/kvoter, jf. nedenfor, med henblik på forbedring af processen vedrørende vedtagelse af

TAC/kvoteforordningerne (front loading). Forslaget forventes således vedtaget i oktober. Der for-

ventes i år for første gang fremlagt et forslag om TAC/kvoter for Sortehavet i november. Forslag

om TAC/kvoter 2008 for andre bestande forventes fremlagt i november. Med henblik på front loa-

ding vil der foregå forberedende drøftelser på teknisk niveau i løbet af hele andet halvår af 2007.

En anden sag, der vil blive drøftet i løbet af formandskabet, er forslag til en rammeforordning om

dataindsamling, som forventes vedtaget under portugisisk formandskab. Målet med Kommissionens

forslag er at udvikle langsigtede, velintegrerede, regionale stikprøveprogrammer, som omfatter bio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

logiske, økonomiske, miljømæssige og sociale data. Der skal i henhold til forslaget indsamles flere

og bedre data om fiskeriet og fiskebestandene. Herudover skal der indsamles data om miljøpåvirk-

ninger og akvakultur. Der skal også være øget adgang til de indsamlede fiskeridata. Efter forslaget

medfinansierer EU op til 50 % af udgifterne til dataindsamlingen.

En meddelelse og et forslag til bekæmpelse af IUU-fiskeri (ulovligt, urapporteret og ureguleret fi-

skeri) forventes at blive drøftet i november 2007, om end et forslag ikke forventes vedtaget under

portugisisk formandskab.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet. Europa-Parlamentet vil af-

holde en debat om det portugisiske formandskabsprogram på en kommende plenarforsamling.

Konsekvenser

Præsentationen af formandskabsprogrammet forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser. Programmet tager i et vist omfang sigte på at højne beskyttelsesniveauet.

Høring

§2-udvalget (landbrug) og §5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt om programmet og har ikke haft be-

mærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side vil tage de forventede portugi-

siske prioriteter for arbejdet til efterretning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af programmet til efterretning.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for vin og om

ændring af visse forordninger

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til ændring af forordningen om den fælles markeds-

ordning for vin. Forslag om reform af markedsordningen for vin sigter mod en større markedsori-

entering i EU’s vinsektor. Det sker ved at afskaffe alle eksisterende markedsforanstaltninger omfat-

tende støtte til destillation, støtte til privat oplagring og støtte til at anvende druemost. De budget-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

midler, der i dag er allokeret til markedsforanstaltninger, foreslås dels overført til såkaldte nationa-

le støtteprogrammer og dels overført til landdistriktsprogrammet som en ekstra konvolut til vinpro-

ducerende lande. Hensigten med programmerne er at understøtte overgangen til en bæredygtig

vinproduktion gennem en række konkrete foranstaltninger. De nationale støtteprogrammer inde-

holder støtte til salgsfremme i 3. lande samt til produktionsmæssige tiltag som hjælp til investerin-

ger i ny teknik, overgang til mere hensigtsmæssige druesorter m.m. Tiltagene i landdistriktspro-

grammerne er generelt af bredere socioøkonomisk karakter og indeholder fx miljøvenlig drift og

kulturlandskabsstøtte. Med henblik på at stabilisere markedet umiddelbart efter bortfaldet af mar-

kedsforanstaltningerne foreslår Kommissionen, at der gives rydningspræmier i perioden 2009-

2013. Målet er, at 200.000 ha vindyrkningsareal ryddes. De ryddede arealer indlemmes i enkeltbe-

talingsordningen. Endelig foreslås reglerne for vinfremstilling og mærkning forenklet og tilpasset

internationale regler.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til Rådets forordning om den fælles markedsord-

ning for vin og om ændring af visse forordninger. Notatet er baseret på det forventede indhold.

Forslaget fremsættes med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalifice-

ret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er en udmøntning af de seneste års drøftelser, og som officielt indledtes med

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet ”Mod en bæredygtig europæisk

vinsektor” af 22. juni 2006. Meddelelsen blev drøftet på rådsmøderne (landbrug og fiskeri) i juli og

september 2006. På baggrund af disse drøftelser samt efterfølgende udtalelser fra interessenter, na-

tionale myndigheder og Europa-Parlamentet, har Kommissionen udarbejdet et forslag.

Forslaget er sat på dagsordenen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2007 med henblik

på præsentation.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Forslaget skal ses i forlængelse af de gennemførte reformer af den fælles landbrugspolitik i 2003,

2004 og 2006 samt senest reformforslaget om markedsordningen for frugt og grønt, som blev ved-

taget på rådsmødet den 11.-12. juni 2007, hvorefter alle de store landbrugssektorer er blevet refor-

meret, bortset fra vin.

Forslaget tager endvidere højde for forslag til forordning om én fælles markedsordning for land-

brugsvarer. Visse regler om bl.a. forvaltningskomitéen vil blive indarbejdet i den fælles markeds-

ordning, ligesom visse horisontale regler, der er fælles for flere landbrugsprodukter, som fx udveks-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen og samhandel med tredjelande, er

blevet opdateret og forenklet, således at de let kan indarbejdes i den fælles markedsordning.

Kommissionens mål med reformen er, at markedsordningen for vin skal forenkles og så vidt muligt

bringes i overensstemmelse med den reformerede landbrugspolitik. Samtidig skal reformen imøde-

gå en række af de problemer og tendenser, der præger sektoren:



Oversøiske producenter vinder stadig større markedsandele i EU.



Forbruget af vin i EU er faldende.



Der er en stor overskudsproduktion.



Det nuværende regelsæt er meget indviklet.

Formålet med reformen vil være, at:



Styrke europæisk vinproduktions konkurrenceevne, styrke EU-vinenes omdømme samt

genvinde og forøge markedsandele i såvel EU som i 3. lande.



Skabe et enkelt og klart regelsæt, der effektivt kan skabe en balance mellem udbud og efter-

spørgsel.



Bevare de bedste traditioner inden for europæisk vinproduktion, samt opretholde livet i

landdistrikterne og tage hensyn til miljøet i alle led af produktionen.

Derudover skal EU’s nye vinpolitik tage højde for samfundets øgede fokus på sundhed og forbru-

gerbeskyttelse, behovet for forenelighed med WTO-reglerne og sammenhæng med reformen af den

fælles landbrugspolitik (CAP) samt overensstemmelse med de fremtidige økonomiske rammer.

Reformens hovedlinjer

Forslaget indebærer en reform i to trin. Første fase fra 2008-2013 skal sikre, at markedsbalancen

genoprettes ved at afskaffe markedsforanstaltningerne og derefter hjælpe ikke-konkurrencedygtige

vinproducenter til at ophøre med vinproduktion bl.a. gennem rydningsordningen. Fra 1. januar

2014, når markedsbalancen forventes at være genoprettet, indledes anden fase i reformen med at

ophæve plantningsforbudet. Der vil gennem hele perioden blive introduceret nye tiltag, der kan øge

konkurrenceevnen og forbedre strukturen i sektoren.

Afskaffelse af markedsforanstaltningerne

Forslaget medfører, at støtten til destillation bliver fjernet, herunder støtten til destillation af bi-

produkter, støtten til destillation af vin til konsumalkohol, støtten til destillation af druesorter med

dobbelt klassificering og støtten til krisedestillation. Endvidere afskaffes støtten til privat oplagring

samt støtten til at anvende druemost til bl.a. berigelse, ligesom eksportrestitutionerne fjernes. Be-

grundelsen for en umiddelbar afskaffelse af de eksisterende markedsforanstaltninger er, at de ikke

har været tilstrækkeligt effektive i forhold til at nedbringe overskudsproduktionen, og at de er med

til at holde EU’s vinproduktion kunstigt oppe.

Overførsel af midler til landdistriktsprogrammet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En del af de midler, der frigøres ved at afskaffe markedsforanstaltningerne, overføres til landdi-

striktsprogrammet. De overførte midler skal være øremærket til vinproducerende regioner, og kan

blandt andet gå til investeringer i ny teknik, etableringsstøtte til yngre producenter, støtte til produ-

centorganisationer, støtte til at bevare traditionelle kulturlandskaber og støtte til miljøforanstaltnin-

ger m.v. På årsplan vil de overførte beløb stige fra 100 mio. € i 2009 til 400 mio. € i 2014 og frem.

Overførsel af midler til nationale konvolutter

Af de frigjorte budgetmidler vil der blive overført 623 mio. € til nationale konvolutter i 2009 og

derefter 863 mio. € i 2010 faldende til 830 mio. € i 2013. Hvert år vil en nærmere fastsat procentdel

af de nationale konvolutter gå til salgsfremme i 3. lande. I 2013 drejer det sig om 120 mio. €.

De nationale konvolutter vil blive fordelt til medlemsstaterne på grundlag af deres areal, produktion

og hidtidige udgifter. Medlemsstaterne kan anvende midlerne i forbindelse med iværksættelsen af

5-årige støtteprogrammer. Formålet er at øge konkurrenceevne og markedstilpasning i sektoren.

Medlemsstaterne udarbejder selv programmerne, der skal tilpasses deres specifikke behov. Pro-

grammerne skal forelægges Kommissionen og skal indeholde mindst to af følgende fem foranstalt-

ninger:



Omstrukturering/omstilling (fx nye sorter el. ny teknik).



Salgsfremme i 3. lande (dette er obligatorisk, og en bestemt procentdel af de afsatte midler

skal gå til sådanne aktiviteter).



Grøn høst (høst af umodne druer).



Gensidige forsikringsfonde, der skal sikre mod konjunktursvingninger (midlertidige og fal-

dende støtte til administrative omkostninger).



Høstforsikringer (støtte til forsikringspræmier).

Deltagelse i nationale støtteprogrammer medfører krav til producenterne om krydsoverensstemmel-

se. Overtrædelse af reglerne sanktioneres ved reduktion i støtteudbetalingen fra de nationale støtte-

programmer.

Rydning

Ved at fjerne de traditionelle markedsforanstaltninger gøres det vanskeligt for visse producenter at

opretholde produktionen. Derfor bliver de nuværende rydningspræmier opretholdt og udbygget i en

overgangsperiode fra 2008-2013. For at tilskynde til hurtig omlægning vil præmierne være høje i

begyndelsen for derefter at falde frem til 2013, hvor de vil blive afskaffet. I 2009 vil præmierne ud-

gøre 7.174 €/ha, mens de i 2013 vil være på 2.938 €/ha. Medlemsstaterne har endvidere mulighed

for tildeling af top-up ved hjælp af nationale midler. De ryddede arealer vil blive indlemmet i en-

keltbetalingsordningen og tildelt betalingsrettigheder.

I hele EU-27 kan 200.000 ha vindyrkningsarealer ryddes under denne ordning. Det vil være produ-

centens beslutning, om et areal skal ryddes. På nuværende tidspunkt kan medlemsstaterne forbyde

rydning, hvilket har medført, at den eksisterende ordning stort set ikke bruges. Medlemsstaterne vil

efter forslaget have mulighed for at stoppe rydningen, når det samlede ryddede areal udgør 10 % af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det pågældende lands vinarealer. På særligt miljøfølsomme arealer kan rydning helt forbydes. Dette

areal må dog ikke overskride 2 % af landets samlede vinareal. Rydningsordningen kan alene finde

anvendelse i medlemsstater med en vinproduktion på over 25.000 hl/år.

Enkeltbetalingsordningen

De ryddede arealer tildeles betalingsrettigheder. Tildelingen af betalingsrettigheder til disse arealer

er sammen med rydningspræmien med til at forstærke incitamentet til et endeligt ophør med vin-

dyrkning, idet det giver producenterne mulighed for at overgå til anden produktion.

Forbud mod nyplantninger

Forbudet mod nyplantninger opretholdes indtil 31. december 2013. Begrundelsen er, at markedet

skal stabiliseres, dvs. at de nye tiltag der findes i reformen, som fx støtte til rydning og omstrukture-

ring, skal have tid til at virke. Fra 2014 vil forbudet dog blive definitivt ophævet, så producenterne

frit kan udvide deres bedrifter. Forbudet mod nyplantninger gælder dog ikke i medlemsstater, hvor

produktionen er under 25.000 hl/år.

Mærkning, geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser

Kommissionen vil forenkle og tilpasse de nuværende regler om mærkning, geografiske betegnelser

og oprindelsesbetegnelser til de regler, der gælder for andre landbrugsprodukter og fødevarer bl.a.

det horisontale mærkningsdirektiv og WTO’s regler. Endelig skal der skabes en bedre overens-

stemmelse mellem kvalitetspolitik og mærkningsregler.

Vinfremstillingsmetoder (ønologiske metoder)

For at sikre større fleksibilitet foreslår Kommissionen, at kompetencen til at godkende ønologiske

metoder og behandlingsmetoder overføres fra Rådet til Kommissionen. Bestemmelserne om meto-

der til forhøjelse af det naturlige alkoholindhold samt syring og afsyring bevares dog som rådskom-

petence.

Det fremgår af forslaget, at Den Internationale Vinorganisation, OIV’s regler skal anvendes for

produkter, der skal eksporteres. Forslaget indebærer endvidere, at der indføres et forbud mod at for-

høje det naturlige alkoholindhold i vin ved at tilsætte sukker, hvorfor der fremover kun kan anven-

des druemost til dette formål. Endelig opretholdes forbudet mod sammenblanding af EU-vin med

vin med oprindelse i tredjelande samt forbudet mod at anvende druemost fra tredjelande til vinfrem-

stilling.

Miljøtiltag

For at få del i de nationale støtteprogrammer skal producenterne opfylde kravene til krydsoverens-

stemmelse. De ryddede arealer vil blive indlemmet i enkeltbetalingsordningen og dermed også un-

derlagt krav om krydsoverensstemmelse. En del midler overføres fra markedsforanstaltningerne

(søjle I) til landdistriktsmidlerne (søjle II), hvor der ydes støtte til miljøtiltag i landområder. Endelig

kan rydning begrænses i særligt miljøfølsomme områder.

Salgsfremme

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En forholdsvis stor del af de midler, der allokeres til de nationale støtteprogrammer, skal gå til mar-

kedsføringstiltag. Disse tiltag finansieres af fællesskabet med max. 50 %, organisationerne min. 20

% og medlemsstaterne op til 30 %. Landdistriktsmidlerne kan ligeledes gå til markedsføring. Ende-

lig indebærer forslaget, at der opstilles rammer for producent- og brancheorganisationer, så de en-

kelte producenter bliver organiseret i enheder, der effektivt kan udnytte de muligheder for koordine-

ret markedsføring, der ligger i markedsordningen.

Endelig vil nye kampagner vil blive iværksat for at oplyse forbrugerne om ansvarligt indtag af vin.

Disse kampagner vil blive finansieret via markedsordningen for salgsfremme.

Konsekvenser

Budget

Udgifterne til den nuværende markedsordning svinger fra år til år, da de markedsregulerende red-

skaber er produktionsafhængige. Almindeligvis udgør markedsordningen for vin mellem 2,5 % og

5,5 % af de samlede udgifter til landbrugspolitikkens søjle I. Forslaget indebærer, at en del af den

produktionsafhængige støtte afkobles og overføres til enkeltbetalingsordningen, mens de resterende

midler overføres til nationale støtteprogrammer, rydningspræmien og landdistriktsordningen. Re-

formen vil derfor formentlig medføre større forudsigelighed for EU's budget på dette område. I

Kommissionens budgetoverslag ligger de samlede udgifter på 1,3 mia. €/år fra 2009-2013. Dette

synes at være i overensstemmelse med Kommissionens udtalelser om budgetneutralitet, da de sam-

lede udgifter til markedsordningen i de næste år anslås til at ligge lidt over dette beløb (1.487 mia. €

i 2007 og 1.377 mia. € i 2008).

I den nuværende markedsordning udgør markedsforanstaltningerne og eksportrestitutionerne ca. 60

% af budgettet. Den resterende del af budgettet går dels til omstrukturering (ca. 37 %) og dels til

rydningspræmier (omkring 2-3%).

Midlerne skal efter reformen fordeles mellem rydning, enkeltbetalingsordningen, nationale støtte-

programmer og landdistriktsordningen. Rydningspræmierne vil gradvist blive formindsket frem til

2013, hvor de ophører helt. Den budgetmæssige fordeling vil i 2015 være som følger:



Ca. 31 % overføres til landdistriktsprogrammet



Ca. 64 % bruges til de nationale støtteprogrammer (heraf skal omkring 15 % gå til salgs-

fremme)



Ca. 5 % overføres til enkeltbetalingsordningen

Lovgivningsmæssig effekt

Forslaget forventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der kan blive tale om mindre til-

pasninger i bekendtgørelse nr. 708 af 18. juli 2000 om dansk vinproduktion samt bekendtgørelse nr.

582 af 6. juni 2007 om tilvirkning af vin for så vidt angår mærkningsregler, geografiske betegnelser

og ønologiske metoder.

Effekt på markedsbalance, prisdannelse og erhvervets indkomster

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at opnå en markedsstabiliserende effekt af reformen skal sektorens strukturelle problemer løses.

Dette er formålet med at afskaffe de eksisterende støtteforanstaltninger, der har bidraget til at opret-

holde overskudsproduktionen. Ifølge Kommissionen vil dette tiltag bevirke, at overskydende vin

ikke fjernes fra markedet, og på kort sigt medføre en nedgang i priser og indkomster. De kortsigtede

negative effekter søges imødegået igennem rydningsordningen, der kan skabe en mere glidende

overgang mod øget markedsorientering. På langt sigt vil markedet blive bragt i balance ved, at pro-

duktionen tilpasses efterspørgslen. Redskaberne i de nationale støtteprogrammer samt landdistrikts-

programmerne kan yderligere bidrage til at skabe og støtte en mere bæredygtig strukturudvikling.

Effekten beror dog på, hvilke redskaber fra disse ordninger, de enkelte medlemslande vælger at

bruge.

Effekter på konkurrenceevnen

Europæisk vinproduktion er hæmmet af en stor andel af meget små produktionsenheder, fraværet af

en effektiv markedsføringsstrategi samt en meget høj grad af regulering af produktionsmetoder og

mærkning. Kommissionen antager, at forslagets forenklingstiltag, mulighederne for nyplantninger i

2014 samt den øgede fokus på salgsfremme i specielt tredjelande vil afhjælpe denne situation bl.a.

ved at åbne for nye markeder og øge kendskabet til EU’s kvalitetsvine.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Høring

På §2-udvalget (landbrug) den 3. juli 2007 spurgte Landbrugsraadet, hvorfor man vil tildele støtte

fra nationale konvolutter og landdistriktsprogrammer i stedet for blot at lægge vinarealerne ind un-

der Enkeltbetalingsordningen.

Fødevareministeriet (FVM) svarede, at alle arealer med forslaget til vinreformen kan være grundlag

for enkeltbetalingsordningen, men kun de ryddede arealer (200.000 hektar ud af 3,4 mio. hektar) får

nye betalingsretttigheder. Flere af de vinproducerende medlemslande har udtrykt ønske om særlige

tiltag, da vinsektoren er i vanskeligheder.

Landbrugsraadet bemærkede, at der ville blive et øget incitament til at dyrke vinarealerne med an-

dre afgrøder. Man spurgte desuden til om mærkningsreglerne ville blive ændret og om der fortsat

ville være mulighed for geografiske betegnelser.

Dertil svarede FVM, at mærkningsreglerne ville blive ændret, og at der i forhold til geografiske be-

tegnelser ville blive ens regler for bordvine med og/eller uden geografiske betegnelser, så man kan

angive druesort og årgang også på bordvine uden geografiske betegnelser. Reglerne i mærkningsdi-

rektivet vil blive suppleret.

Endelig spurgte Landbrugsraadet, om man nationalt vil kunne beslutte at give alle vinarealer beta-

lingsrettigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FVM svarede, at spørgsmål af den detaljeringsgrad må vente til det endelige forslag foreligger. Det

blev tilføjet, at nationale støtteprogrammer også vil være EU-finansieret (nationale konvolutter).

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at en reform af vinsektoren bør fokusere på en øget mar-

kedsorientering og liberalisering af ordningen. Regeringen finder det væsentligt, at reformen af

vinordningen er i tråd med tidligere reformer af markedsordninger for landbrugsvarer samt, at ud-

giftsloftet fra Det Europæiske Råd i Bruxelles 2002 for perioden 2007-2013 respekteres som i land-

brugsreformen fra 2003. Regeringen finder, at reformen samlet set som minimum bør være budget-

neutral og lægger vægt på, at forslaget ikke medfører øgede totale udgifter, såvel nationale som EU-

midler til den fælles landbrugspolitik.

Endvidere skal en reform, inkl. eventuelle krisestyringsforanstaltninger, overholde de forpligtelser,

der følger af internationale aftaler, herunder inden for WTO-reglerne. Principielt finder regeringen,

at krisestyringsforanstaltninger bør undgås, og at salgsfremmeforanstaltninger bør begrænses i vi-

dest muligt omfang.

Regeringen finder endvidere, at tilsætning af sukker fortsat bør være muligt, idet sukkertilsætning er

nødvendig til vinproduktion i de nordlige EU-lande.

Det er desuden regeringens holdning, at det bør være klart, at sundhedsanprisninger af fødevarer,

herunder af alkoholiske drikkevarer, bør behandles i de generelle regler herom.

Endelig bør reformen fokusere på en mærkbar forenkling af hele EU-regelsættet, herunder særligt af

reglerne for mærkning og oprindelsesbetegnelser, idet der må sikres overensstemmelse med de ho-

risontale regler for mærkning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemslandene generel enighed om behovet for en dybdegående reform af markeds-

ordningen for vin.

Flertallet af medlemslande forventes at støtte en reform. Endvidere forventes der at være en generel

tilslutning til en reformmodel i 2 trin, hvor der i en kortere periode kan ydes støtte til rydning sam-

tidig med, at forbudet mod nyplantninger opretholdes, så planen om ophør af støtte til destillation,

oplagring m.m. ikke får så store økonomiske konsekvenser for sektoren.

En gruppe af lande, heriblandt de største vinproducerende lande, forventes at være betænkelige ved

omfattende rydning som et dominerende tiltag. De ønsker i stedet større fokus på støtte til markeds-

føring, samt fremme af kvalitet og konkurrenceevne, en mere glidende overgang samt større natio-

nale konvolutter. På den måde vil der kunne tages hensyn til særlige lokale behov og mulighed for

kriseforanstaltninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 320/2006 om

en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i EU og forslag

til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 318/2006 om den fælles

markedsordning for sukker

KOM (2007) 227

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt den 27. juni 2007. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Med reformen af EU’s sukkermarked, som trådte i kraft den 1. juli 2006, blev der oprettet en mid-

lertidig omstruktureringsordning, hvor sukkervirksomheder mod kompensation kan give afkald på

hele eller dele af deres kvote. Målet med ordningen er en reduktion af EU’s samlede kvote over en

fireårig periode. Der er imidlertid ikke afgivet tilstrækkelige kvotemængder i løbet af ordningens

første to år. Kommissionen har på denne baggrund fremlagt et forslag, der sigter mod at gøre om-

struktureringsordningen mere attraktiv. Derudover foreslås ændringer af en række bestemmelser i

den fælles markedsordning for sukker.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 227 af 7. maj 2007 fremsendt forslag til Rådets forordning om

ændring af forordning (EF) nr. 320/2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukker-

industrien i EU og forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 318/2006 om

den fælles markedsordning for sukker. Forslaget er oversendt til Rådet den 7. maj 2007. Forslaget er

modtaget i dansk sprogversion den 30. maj 2007.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juli med henblik på ori-

enterende drøftelse og evt. vedtagelse på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

I februar 2006 vedtog Rådet (landbrug og fiskeri) en gennemgribende reform af EU’s sukkermar-

ked. Reformen trådte i kraft 1. juli 2006 og indebærer bl.a. en gradvis reduktion af den garanterede

pris på sukker med 36 % over 4 år. Reduktionen kompenseres delvist gennem ydelse af afkoblet

støtte til sukkerroedyrkerne. Reformen indebærer også etablering af en omstruktureringsordning,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor de mindst produktive sukkerfabrikker, som vælger helt eller delvist at ophøre med produktio-

nen, kan modtage støtte og herved frivilligt bidrage til en reduktion af EU’s samlede sukkerproduk-

tion.

Målet med omstruktureringsordningen er en nettoreduktion af EU’s samlede sukkerproduktion med

5 mio. ton over en fireårig periode. I ordningens første to år, hvor det økonomiske incitament til at

anvende ordningen var størst, er der alene sket en nettoreduktion på 1,2 mio. ton. Ved fortsat util-

strækkelig anvendelse af omstruktureringsordningen forventes det, at markedssituationen vil for-

værres i den resterende tid af omstruktureringsperioden som følge af overudbud på det indre marked

og prispres. En situation, som kun delvist kan imødegås ved at tilbagetrække sukker fra markedet.

For at nå sukkerreformens mål om en reduktion af den samlede sukkerproduktion, har Kommissio-

nen derfor fremlagt et forslag, der sigter mod at gøre omstruktureringsordningen mere attraktiv.

Derudover foreslås ændringer af en række bestemmelser i den fælles markedsordning for sukker.

Ændring af omstruktureringsordningen

Kommissionen foreslår følgende ændringer af omstruktureringsordningen:

Den andel af omstruktureringsstøtten, som dyrkere og maskinstationer modtager, fastsættes til 10 %

(i de eksisterende bestemmelser er dette ”mindst” 10 %), og der ydes for produktionsåret 2008/2009

en tillægsbetaling til dyrkerne på 237,5 €/ton kvote, der gives afkald på. Disse ændringer skal gælde

retroaktivt for de dyrkere og fabrikker, som har deltaget i omstruktureringsordningens første to år.

Dyrkerne skal for produktionsåret 2008/2009 have mulighed for at igangsætte en omstrukturerings-

proces ved selv at indsende ansøgninger om omstruktureringsstøtte under forudsætning af, at de af-

giver de leveringsrettigheder, de har haft til en given sukkerfabrik i det foregående produktionsår.

Denne mulighed må dog ikke true sukkerfabrikkens overlevelse, hvorfor dyrkernes samlede direkte

ansøgninger skal være begrænset til en mængde på 10 % af den enkelte sukkerfabriks kvote. Med-

lemsstaten skal acceptere dyrkernes ansøgninger efter et først-til-mølle princip. Virksomheden skal

dog bevare retten til selv at indsende en ansøgning om omstruktureringsstøtte, såfremt der gives af-

kald på en kvotemængde, der mindst svarer til dyrkernes ansøgninger. I det tilfælde falder dyrker-

nes ansøgninger bort.

Virksomheder, som for produktionsåret 2008/2009 giver afkald på en procentdel af sin kvote, der

mindst svarer til den procentdel, som virksomheden skulle tilbagetrække for 2007/2008, fritages for

at betale en del af sin omstruktureringsafgift for 2007/2008.

Målet med de foreslåede ændringer er, at yderligere 3,8 mio. ton vil blive afgivet under omstruktu-

reringsordningen. Med den allerede foretagne nettoreduktion på 1,2 mio. ton vil det være muligt at

I tilfælde af risiko for ubalance på markedet kan Kommissionen beslutte at tilbagetrække kvotesukker fra markedet.

Når sukker er tilbagetrukket, må det ikke markedsføres i det pågældende produktionsår, men skal enten oplagres på

producentens regning eller Kommissionen kan beslutte, at sukkeret kan sælges som industrisukker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nå sukkerreformens mål om en nettoreduktion på 5 mio. ton.

Ændring af den fælles markedsordning for sukker

Kommissionen foreslår følgende ændringer af det såkaldte tilbagetrækningsinstrument:

Der laves en teknisk ændring, idet der indføres en ordning med tærskler

, hvor sukker produceret

over tærsklen tilbagetrækkes (i de eksisterende regler anvendes en ordning, hvor en procentdel af

produktionen trækkes tilbage). Det foreslås også, at det traditionelle forsyningsbehov (import til

fuldtidsraffinaderier) ikke som tidligere skal nedsættes i tilfælde af beslutning om tilbagetrækning

af sukker.

Til og med produktionsåret 2009/2010 foreslås det, at der skal være mulighed for at foretage fore-

byggende tilbagetrækninger (midlertidig kvotereduktion). Det betyder, at tærsklerne for tilbage-

trækning skal kunne fastsættes foreløbigt før såning i marts måned, og kunne justeres i oktober må-

ned, når mere præcise estimater for produktionen foreligger. Der skal i den forbindelse tages hensyn

til, hvor meget den enkelte medlemsstat har afgivet af kvote. Tilbagetrækningsforpligtelsen for hver

virksomhed skal differentieres afhængigt af dens omstruktureringsindsats. Det skal dog ske således

at den tilbagetrækningsforpligtelse, der gælder for medlemsstaten som helhed, forbliver uændret.

Tilbagetrækningsforpligtelsen i et produktionsår skal ikke gælde for en virksomhed, der giver af-

kald på hele sin kvote i det følgende produktionsår.

Kommissionen skal i februar 2010, med hensyn til resultaterne af omstruktureringsordningen, træf-

fe beslutning om en eventuel permanent reduktion af de tilbageværende kvoter. Kommissionen fo-

reslår, at denne obligatoriske kvotereduktion skal fastsættes med hensyn til, hvor meget kvote den

enkelte medlemsstat i alt har givet afkald på under omstruktureringsordningen. (I de eksisterende

bestemmelser skal der fastsættes en procentsats fælles for alle medlemsstater). Kommissionens for-

slag indebærer, at de medlemsstater, som har afgivet mere end 60 % af deres oprindelige kvote,

undtages fra at skulle reducere sin kvote i 2010. Kvotereduktionen skal også differentieres for de

enkelte virksomheder afhængigt af deres individuelle omstruktureringsindsats, så den samlede re-

duktion af medlemsstatens kvote forbliver uændret.

Kommissionens begrundelse for forslaget, om hensyntagen til medlemsstaternes afgivelse af kvote

under omstruktureringsordningen i tilfælde af forebyggende tilbagetrækninger og i tilfælde af en

obligatorisk kvotereduktion i 2010, er, at det skal tilskynde til øget deltagelse i omstrukturerings-

ordningen, og dermed øget frivillig reduktion af kvoterne.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse forventes at foreligge i september 2007.

Konsekvenser

For så vidt angår forslag om ændring af den midlertidige omstruktureringsordning, vil udgifterne

Tærsklen fastsættes ved, at hver virksomheds kvote multipliceres med en koefficient. De mængder, som bliver produ-

ceret inden for kvoten, men som overskrider tærsklen, skal trækkes tilbage fra markedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skulle afholdes inden for omstruktureringsfonden. Omstruktureringsfonden finansieres via en afgift,

som sukkerfabrikkerne indbetaler pr. tons kvote, de besidder. Der kan kun udbetales midler fra fon-

den inden for rammerne af de midler, der til rådighed. Princippet om omstruktureringsordningens

selvfinansiering (og dermed budgetneutralitet) vil således fortsat være gældende. Eventuelle reste-

rende midler i omstruktureringsfonden efter udløbet af omstruktureringsordningen tilfalder Den Eu-

ropæiske Garantifond for Landbruget (EGFL).

Forslaget om ændring af den fælles markedsordning for sukker har ingen finansielle konsekvenser

for EU’s budget.

Det kan ikke udelukkes, at forslaget medfører visse administrative konsekvenser i Danmark bl.a.

som følge af, at dyrkerne får mulighed for direkte at ansøge om omstruktureringsstøtte.

I tilfælde af forebyggende tilbagetrækninger (midlertidige kvotereduktioner) til og med produkti-

onsåret 2009/10 vil forslaget indebære, at lande, som forventer at være konkurrencedygtige på sigt

og derfor ikke gør brug af omstruktureringsordningen, vil blive udsat for en højere midlertidig kvo-

tereduktion end andre. Dette forhold gælder tillige ved en eventuel permanent kvotereduktion i

2010.

Høring

På §2-udvalget (landbrug) den 3. juli 2007 bemærkede Landbrugsraadet, at man finder det positivt,

at midlerne fra omstruktureringsfonden nu udnyttes aktivt. Landbrugsraadet finder endvidere, at den

andel som dyrkere og maskinstationer modtager af omstruktureringsfonden på 10% er godt ramt.

Man støtter desuden, at dyrkerne får initiativret og at dyrkernes ansøgninger begrænses til 10 % af

den enkelte virksomheds kvote. Man forventer, at de danske sukkerroedyrkere vil ansøge om afgi-

velse af 10 % kvote. Forslaget er i dets nuværende form administrativt komplekst, og det ville være

enklere, hvis der var tale om en obligatorisk kvotereduktion, hvorved også alle ville bidrage ligeligt.

Det blev understreget, at man grundlæggende var imod, at spillereglerne omkring tilbagetrækning

og kvotereduktion nu laves om. På trods af disse indvendinger er Landbrugsraadet positiv overfor

forslaget og ser hellere dette forslag vedtaget nu end, at intet sker.

FødevareIndustrien hilste forslaget velkomment og tilføjede, at man hellere havde set en tvungen

kvotereduktion på minimum 10 % nu, da man er bekymret for, at de større medlemslande ellers vil

undlade kvotereduktion.

Ved skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) bemærker Landbrugsraadet den 25. april 2007, at man

overordnet støtter forbedringer af den midlertidige omstruktureringsordning, så man i langt højere

grad kan nå målet om reduktion af EU’s samlede sukkerproduktion. Landbrugsraadet finder dog, at

ordningen bør give mulighed for, at sukkerroedyrkernes organisation og sukkerfabrikanten i fælles-

skab kan tilrettelægge den praktiske gennemførelse af sukkerroedyrkernes tilmeldinger til ordnin-

gen. Administrativt kan der udformes en mere enkel fremgangsmåde end brug af først-til-mølle

princippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsraadet støtter, at Kommissionen får den nødvendige mulighed for, inden såning, at fore-

tage en præventiv tilbagetrækning af sukker. En sådan meddelelse skal dog foreligge så tidligt på

året som muligt og senest inden udgangen af februar, af hensyn til sukkerroedyrkernes planlægning

og såning af roerne.

Landbrugsraadet er imod, at man ved fremtidige fastsættelser af reduktionsprocenten for de enkelte

lande tager hensyn til, om en medlemsstat tidligere har afgivet kvote under omstruktureringsordnin-

gen. Fremtidige reduktioner af kvoten, herunder også ved den eventuelt endelige kvotereduktion i

2010, bør foretages med samme procentsats for alle medlemslande på basis af landenes aktuelle

kvoter.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at der søges taget hånd om situationen på sukkermarkedet, herunder at man får

sukkerreformen til at fungere fx ved at gøre kvotereduktioner før såning i den resterende tid af om-

struktureringsperioden mulig. Det er også Regeringens generelle holdning, at markedsvilkårene bør

være ens for alle. Regeringen finder derfor, at kvotereduktioner bør være ens for alle, samt at det

kunne være mere hensigtsmæssigt med en vis permanent kvotereduktion nu.

Regeringen finder desuden ikke, at kompensationen til sukkerroedyrkerne bør øges, ligesom der ik-

ke retroaktivt bør ydes en højere støtte til dyrkere og fabrikker, som allerede har deltaget i omstruk-

tureringsordningen.

Regeringen finder endvidere, at midlerne i omstruktureringsfonden bør benyttes aktivt til at få re-

formen til at fungere. Derfor mener regeringen, at omstruktureringsstøtten bør forblive på det høje

niveau som i ordningens første to år. Endvidere finder regeringen ikke, at der bør betales omstruktu-

reringsafgift af den mængde kvote, som midlertidigt er tilbagetrukket. Det er også Regeringens

holdning, at omstruktureringsafgiften bør tilpasses, såfremt det viser sig, at midlerne i omstrukture-

ringsfonden ikke vil blive anvendt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt en positiv holdning til idéen med forslaget, selvom der er delte holdninger til en

række elementer. En række lande har givet udtryk for, at tillægsbetalingen til dyrkerne er et meget

højt beløb, og at dyrkerne allerede er blevet kompenseret for prisfald. En række lande har desuden

givet udtryk for modstand mod muligheden for direkte ansøgninger om omstruktureringsstøtte fra

dyrkerne. Der er overordnet støtte til forslaget om at introducere muligheden for midlertidig kvote-

reduktion i 2007/08, 2008/09 og 2009/10. Nogle lande finder dog, at den bør være baseret på et li-

neært princip, mens en række lande støtter forslaget om, at der tages hensyn til afgivelse af kvote

under omstruktureringsordningen. Der er uenighed blandt medlemsstaterne om, hvorvidt det traditi-

onelle forsyningsbehov skal reduceres i tilfælde af, at der træffes beslutning om tilbagetrækning af

sukker. Med hensyn til en evt. permanent kvotereduktion i 2010 har en række lande givet udtryk for

støtte til forslaget om, at der tages hensyn til, hvor meget kvote hvert medlemsland har afgivet un-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der omstruktureringsordningen. Omvendt har en række lande givet udtryk for, at man burde fast-

holde de eksisterende bestemmelser, der er baseret på et lineært princip.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 2. maj 2007 med henblik på ori-

entering om det forventede indhold af Kommissionens forslag forud for præsentationen på rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 7. maj 2007, jf. samlenotat oversendt den 26. april 2007.

Der er fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2007.

Notaterne er ligeledes sendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005

om finansiering af den fælles landbrugspolitik

KOM (2007) 122

Nyt notat.

Resumé

I forslaget til ændring af regler for finansiering af den fælles landbrugspolitik foreslås det bl.a. at

medlemsstaterne offentliggør informationer om modtagere af midler fra Den Europæiske

Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL). Videre foreslår Kommissionen en skærpelse af regelsættet for

nedsættelse af de månedlige og øvrige foreløbige betalinger/refusioner af landbrugsstøtte til

medlemsstaterne i specifikke situationer. Desuden foreslås det, at øge Kommissionens mulighed for

at anvende finansielle korrektioner i forbindelse med efterfølgende regnskabskontrol.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 122 af 20. marts 2007 fremsendt forslag til Rådets forordning

om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. For-

slaget er oversendt til Rådet den 21. marts 2007.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, stk. 2, tredje afsnit, og kan vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2007 med henblik på

orienterende drøftelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Kommissionens forslag er todelt. Dels ønsker Kommissionen at fastsætte de nærmere bestemmelser

for offentliggørelse af oplysninger om modtagere af EF-midler, dvs. udmøntning af det krav, der

blev indsat i finansforordningen ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006. Dels ønsker

Kommissionen at afhjælpe en række udestående problemer som forhindrer en effektiv anvendelse af

forordningen. Forslagets to hovedformål er opdelt i 5 delelementer:

1. Offentliggørelse af informationer om modtagere af midler fra Den Europæiske Garantifond

for Landbruget, EGFL og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter-

ne, ELFUL

2. Skærpelse af regelsættet for nedsættelse af de månedlige og mellemliggende landbrugsbeta-

linger til medlemsstaterne

3. Øget mulighed for at anvende finansielle korrektioner (underkendelser) i tilfælde af mangler

ved den efterfølgende regnskabskontrol i medfør af Rådsforordning (EØF) nr. 4045/89

4. Forøgelse/ afklaring af Kommissionens gennemførelsesbeføjelser

5. Løsning af tekniske problemer.

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne offentliggør informationer om de beløb, som støtte-

modtagerne har modtaget fra EGFL og ELFUL. Offentliggørelsen skal finde sted en gang og opgø-

res pr. regnskabsår. For EGFL's udgifter skal de offentliggjorte informationer opdeles i direkte beta-

linger og andre støtteordninger og offentliggøres fra og med 16. oktober 2007. For ELFUL's udgif-

ter, foreslås det at offentliggøre den samlede offentlige støtte pr. modtager samt pr. ordning fra og

med 1. januar 2007.

Hvad angår skærpelsen af regelsættet for nedsættelse af de månedlige og øvrige foreløbige betalin-

ger/refusioner af landbrugsstøtte til medlemsstaterne, medfører forslaget, at Kommissionen får mu-

lighed for at nedsætte eller suspendere betalinger, hvis alle nedennævnte betingelser er opfyldt:



Kommissionen har allerede pålagt to finansielle korrektioner for den samme foranstaltning

og med den samme begrundelse.

En eller flere kernekomponenter af den pågældende kontrolordning eksisterer ikke eller an-

vendes ikke effektivt på grund af de konstaterede manglers alvor eller vedvarende karakter.

Kommissionen har konstateret, at medlemsstaten ikke har gennemført dens henstilling om at

afhjælpe situationen, og at medlemsstaten ikke kan eller ikke vil afhjælpe de pågældende

mangler i den nærmeste fremtid.

Ifølge forslaget vil Kommissionen inden suspenderingen eller nedsættelsen sende en advarselsskri-

velse.

Hvad angår den øgede mulighed for at anvende finansielle korrektioner i de tilfælde, hvor med-

lemsstaterne ikke overholder deres kontrolforpligtelser i forhold til Rådsforordning (EØF) 4045/89

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(efterfølgende regnskabskontrol), foreslår Kommissionen at ændre forordningens artikel 31, stk. 5,

således at Kommissionen kommer til at råde over tilstrækkelig tid til at undersøge, om medlemssta-

terne har opfyldt deres kontrolforpligtelser efter forordningen og i givet fald pålægge finansielle

korrektioner. Udformningen af 24-månedersreglen i forordningens artikel 31, stk. 4, forhindrer i dag

Kommissionen i at pålægge medlemsstaterne finansielle korrektioner som følge af utilstrækkelig

tid.

Det foreslås desuden at tilpasse forordningens artikel 42, således at Kommissionen får mulighed for

at vedtage gennemførelsesbestemmelser til alle bestemmelser i forordningen. Med en ny artikel om

gennemsigtighed i forordningen bør der også henvises direkte til artiklen om gennemførelsesbefø-

jelser for gennemsigtighedsbestemmelser, så Kommissionen kan bemyndiges til at vedtage gennem-

førelsesbestemmelser.

Endelig foreslås det at løse en række mindre tekniske problemer, der navnlig vedrører sammenhæn-

gen mellem den finansielle forvaltning af ELFUL og den finansielle forvaltning af strukturfondene

og finansieringen af interventionsforanstaltninger, hvis der ikke er fastsat et beløb pr. enhed.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har den 14. maj 2007 fremsat en række ændringsforslag til Kommissionens for-

slag. Blandt andet foreslår Europa-Parlamentet yderligere skærpelse af Kommissionens beføjelser

for nedsættelse af de månedlige og mellemliggende landbrugsbetalinger til medlemsstaterne, da reg-

len foreslås udvidet til ikke blot at gælde for et specifikt udbetalingsorgan, men at gælde for samme

type problem, uanset hvilket af medlemsstatens betalingsorgan problemet optræder i.

Konsekvenser

Forslaget har ingen konsekvenser for EU's budget. Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Hvorvidt forslaget om offentliggørelse af støttemodtagere har statsfinansielle konsekvenser, er end-

nu uafklaret. Såfremt forslaget medfører udgifter til afholdelse af betalinger for CVR-data, som of-

fentliggøres af Fødevareministeriets institutioner og efterfølgende downloades af virksomheder og

borgere, vil forslaget kunne få statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget om øgede muligheder for Kommissionen til at gennemføre nedsættelser/suspensioner af

betalinger til medlemslandene samt til at gennemføre finansielle korrektioner (underkendelser) vil

kunne få statsfinansielle konsekvenser, såfremt disse instrumenter anvendes overfor Danmark.

Desuden vil kravet om offentliggørelse af informationer om støtten kræve nogen IT-udvikling, idet

kravene i forslaget ikke efterleves i den offentliggørelse, som Direktoratet for FødevareErhverv fo-

retager i dag. Udgifterne til denne IT-udvikling vil dog først kunne vurderes, når gennemførelsesbe-

stemmelserne til forslaget er vedtaget.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På §2-udvalget (landbrug) den 3. juli 2007 bemærkede Landbrugsraadet, at man fortsat støtter of-

fentliggørelse af støttemodtagere.

§ 2-udvalget er blevet hørt i skriftlig høring den 14. maj 2007. Landbrugsraadet lagde i den forbin-

delse vægt på, at der nu etableres fælles regler for, hvordan offentliggørelse af støttemodtagere i EU

skal ske.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at Danmark på det foreliggende grundlag kan støt-

te forslaget, idet man lægger vægt på, at forslagets sigte og omfang kortlægges i tilstrækkeligt om-

fang til at vurdere forslagets konsekvenser af Kommissionens øgede beføjelser. Desuden bør det

tidsmæssige problem vedr. 2007-oplysningerne afklares. Problemet skyldes, at støttemodtagerne i

mange lande ikke på ansøgningstidspunktet var informeret om, at deres oplysninger ville blive of-

fentliggjort. Dette vurderes dog ikke at være et problem i dansk sammenhæng.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flertallet af lande finder det nuværende forslag problematisk med hensyn til forslagets regler om

indførelse af skærpede regler for nedsættelse af månedlige og øvrige foreløbige

betalinger/refusioner af landbrugsstøtte til medlemsstaterne, samt Kommissionens øgede mulighed

for at anvende finansielle korrektioner i forbindelse med efterfølgende regnskabskontrol.

Europa-Parlamentets skærpelse af forslaget forventes at medføre yderligere modstand fra flere

medlemsstater.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Mælkeminireform:

a) Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001/114/EF om visse for-

mer for konserveret helt eller delvis inddampet mælk bestemt til konsum,

b) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1255/1999

om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

c) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2597/97 om

supplerende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter

med hensyn til konsummælk

KOM(2007) 58

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. marts 2007.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget vedrører ændringer af gældende forordninger og direktiv, og kan ses som et led i forenk-

lingsøvelsen af den fælles landbrugspolitik. Man vil tillade standardisering af proteinindholdet i

mælkepulver til 34 % og som følge heraf reduceres interventionsprisen for skummetmælkspulver

med 2,8 %. Mekanismen for udløsning af interventionsopkøb af smør foreslås afskaffet, ligesom de

nationale kvalitetskrav til smør ved intervention og støtte til privatoplagring foreslås ophævet. Det

foreslås endvidere, at støtte til privat oplagring af fløde og skummetmælkspulver og støtte til afsæt-

ning til de væbnede styrker i udlandet afskaffes, samt at importører i nogle tilfælde fritages for at

anvende importlicenser. Med forslaget kan det også tillades at markedsføre konsummælk med et

fedtindhold, der ligger uden for retningslinierne for de tre kategorier sødmælk, letmælk og skum-

metmælk, forudsat at fedtindholdet er tydeligt angivet på emballagen, og at mælken ikke kaldes

sødmælk, letmælk eller skummetmælk. Der indføres en flat rate støtte til skolemælk, så støttebeløbet

til skolemælken vil være ens uanset fedtprocent. I de gældende regler får skolemælken flere støtte-

kroner jo højere fedtprocent. Forslaget tager delvis hensyn til det danske krav om, at støtteniveauet

bør afspejle gældende kostråd, så der ikke gives mest støtte til produkter med det højeste fedtind-

hold og imødekommer et dansk ønske om, at der også skal kunne ydes støtte til kærnemælk. Forsla-

get skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 58 af 15. februar 2007 fremsat forslag om en minireform på

mælke- og mejeriområdet. Forslaget er oversendt til Rådet den 15. februar 2007. Forslaget er mod-

taget fra Rådssekretariatet i dansk sprogversion den 23. februar 2007.

Forslagene er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret fler-

tal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende Rådsmøde i efteråret 2007.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til mini-reform-pakken på mælke- og mejeriområdet indeholder en række ændringer af

grundforordningen om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (EF) nr.

1255/1999, ændring af rådsforordningen om supplerende regler vedrørende drikkemælk (EF) nr.

2597/1997 samt ændring af Rådets direktiv 2001/114/EF om konserveret helt eller delvis inddampet

mælk bestemt til konsum. Ændringerne kan ses som et led i forenklingsøvelsen af den fælles land-

brugspolitik.

Ændringer i grundforordningen for mælk og mejeriprodukter (EF) nr. 1255/1999

Flat rate støtte til skolemælk

Kommissionen vil indføre en flat rate støtte til skolemælk, så støttebeløbet bliver ens uanset fedt-

procent. Dette er en væsentlig ændring fra de nuværende regler, hvor skolemælken får flere støtte-

kroner desto højere fedtprocent. Enhedsstøtten foreslås sat til 18,15 €/100kg for al mælk. Der er tale

om delvis hensyntagen til det danske ønske om, at støtteniveauet bør afspejle gældende kostråd, så

der ikke gives højest støtte til produkter med det højeste fedtindhold. Endvidere vil listen af produk-

ter, der kan opnå støtte blive udvidet, således at flere fedtfattige produkter, herunder kærnemælk,

kan opnå støtte. Hermed imødekommes endnu et ønske fra dansk side.

Fjernelse af prisstyring ved smørintervention

Forslaget lægger op til en ændring af det administrativt tunge system f.s.v.a. den udløsende pris ved

opkøb af smør til intervention, så man fremover skal kunne opkøbe smør til intervention til 90 % af

interventionsprisen i perioden 1. marts - 31. august op til grænsen for opkøb på 30.000 tons. Heref-

ter kan Kommissionen suspendere opkøbene. Hidtil blev interventionsopkøbene indledt efter at pri-

sen i to på hinanden følgende uger havde ligget under 92 % af interventionsprisen.

Salg af smør med støtte til de væbnede styrker

Hidtil har det været muligt at yde støtte til, at fløde, smør og koncentreret smør kan købes til nedsat-

te priser af medlemsstaternes væbnede styrker. Den mulighed ophører med forslaget, da ordningen

ikke har været anvendt gennem de sidste mange år og dermed er forældet.

Fjernelse af krav om anvendelse af licenser ved import

Der er i dag et generelt krav om, at import af mejeriprodukter skal ske på baggrund af en importli-

cens. Det foreslås, at i de tilfælde hvor overvågningen af kvoterne efter først til mølle-princippet

kan ske af DG TAXUD ved den daglige overvågning af import, skal importørerne kunne fritages fra

at anvende importlicenser. Forvaltningskomiteen skal fastlægge, hvornår dette kan lade sig gøre.

Afskaffelse af muligheden for privat oplagring af skummetmælkspulver og fløde

Privat oplagring af fløde og skummetmælkspulver (SMP) har ikke været anvendt de sidste mange

år, hvorfor foranstaltningen foreslås afskaffet.

Nationale kvalitetskrav til smør ved intervention og støtte til privatoplagring foreslås ophævet

Det er foreslået, at de nationale kvalitetsklasser for smør, der gælder ved intervention og støtte til

privat oplagring af smør, erstattes med de kvalitetskrav for smør, som Fællesskabet stiller ved ek-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sportrestitutioner. Dette vil medvirke til en forenkling af reglerne, idet der ikke længere skal kon-

trolleres efter 27 forskellige nationale kvalitetsklasser.

Nedjustering af interventionsprisen for SMP som følge af proteinstandardisering

Interventionsprisen for SMP skal nedjusteres med 2,8 % som følge af, at standardproteinindholdet i

SMP til intervention ændres fra et proteinindhold på 35,6 % til 34 %, jf. nedenfor om Rådets direk-

tiv 2001/114/EF.

Ændringer i rådsforordningen om drikkemælk (EF) nr. 2597/1997

Ændrede krav til kategorier for drikkemælk

Forslaget lægger op til en mere fleksibel tilgang f.s.v.a. kategorier af drikkemælk, som skal afspejle

forbrugernes mange forskellige ønsker. Der eksisterer allerede undtagelser for en række lande, her-

under de nye medlemsstater. Det tillades, at der kan markedsføres konsummælk med et fedtindhold,

der ligger uden for de tre kategorier sødmælk, letmælk eller skummetmælk, forudsat at fedtindhol-

det er klart og tydeligt angivet på emballagen, og at mælken ikke kaldes sødmælk, letmælk eller

skummetmælk.

Ændringer i Rådets direktiv 2001/114/EF om konserveret helt eller delvis inddampet mælk

bestemt til konsum

Proteinstandardisering

I forlængelse af en vedtagelse i Codex Alimentarius i 1999 foreslår Kommissionen, at proteinind-

holdet i mælkepulver standardiseres til 34 %, hvor det normalt ligger mellem 31 og 37 %. Herved

ligestilles EU-producenterne med producenterne fra tredjelande.

Udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse forventes at foreligge den 8. september 2007.

Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 335 af 10. maj 2004 om mælkeprodukter m.v., som ændret ved bekendtgørelse

nr. 750 af 25. juli 2005 om ændring af bekendtgørelse om mælkeprodukter m.v., implementerer Rå-

dets direktiv 2001/114/EF.

Konsekvenser

Forslaget indebærer ændring af bekendtgørelse nr. 335 af 10. maj 2004 som følge af ændringen af

Rådets direktiv 2001/114/EF.

Forslaget om at indføre en proteinstandardisering på 34 % vil resultere i en ny interventionspris, der

er 2,8 % lavere end den gældende pris. Herved kommer der en besparelse i EU’s budget i 2008 på

16,1 mio. €, svarende til omkring 120 mio. DKK. Ifølge foreløbige beregninger fra Kommissionen

betyder en enhedsstøtte til skolemælk på 18,15 €/100kg, i stedet for 16,11 €/100kg som oprindeligt

foreslået, en øget udgift til ordningen på omkring 5 millioner €.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der vil således være årlige udgifter på 56 millioner € i stedet for 51 millioner € til ordningen, men

idet den samlede minireform på mælkeområdet giver besparelser, kan kompromisforslaget ses som

budgetneutralt i forhold til de hidtidige samlede udgifter til de ordninger, der er med i minirefor-

men. Da Danmark betaler omkring 2 % af EU’s budget, vil der i 2008 være en besparelse på 1,7

mio. DKK for Danmark.

2008

Besparelse

mio. €

Udgift til

skolemælk,

mio. €

Besparelse

mio. DKK

Dansk be-

sparelse 2 %

16,1

2009

22,4

2010

19,5

2011

21,2

2012

19,6

2013

18,5

ca.

1,7 mio.

131

ca.

2,6 mio.

109

ca.

2,2 mio.

122

ca.

2,4 mio.

110

ca.

2,2 mio.

101

ca.

2,0 mio.

Forslagets indførelse af en flat rate støtte for skolemælk vurderes at bevirke en mindre lettelse i de

administrative udgifter.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

På § 2-udvalget (landbrug) den 3. juli 2007 udtalte Landbrugsraadet deres fortsatte støtte til forsla-

get under forudsætning af, at forslaget hænger sammen som en pakke.

Landbrugsraadet udtrykte på et møde den 7. marts 2007 støtte til forslaget såfremt, der er tale om, at

forslaget hænger sammen som en pakke.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig forslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget forventes at kunne opnå kvalificeret flertal blandt medlemslandene. Det skyldes primært,

at enhedsstøtten til skolemælk nu er blevet fastsat til 18,15 €/100kg, mod de oprindeligt foreslåede

16,11 €/100kg. Endvidere vil listen af produkter, der kan opnå støtte blive udvidet, således at også

eksempelvis kærnemælk kan opnå støtte.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der er oversendt grundnotat den

14. marts 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for

landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande

KOM (2007) 268

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for

landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande. Formålet er at etablere fælles rammebe-

stemmelser ved at sammenskrive de to eksisterende rådsforordninger, som vedrører hhv. oplys-

ningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande og på

det indre marked. Derved opnås en overordnet sammenhængende politik samtidig med, at foran-

staltningerne på det indre marked og i tredjelande bevarer deres særpræg. Forslaget forventes at

medføre en betydelig forenkling af de administrative procedurer.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2007) 268 fremsat forslag til rådsforordning om oplysningskampag-

ner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande. Forslaget er

oversendt til Rådet den 23. maj 2007.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslaget er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

På baggrund af de seneste års erfaringer med at anvende ordningen om oplysningskampagner og

salgsfremstød og af hensyn til den forenklingsproces, der foregår i EU, foreslår Kommissionen, at

der laves fælles rammebestemmelser ved at sammenskrive de to eksisterende rådsforordninger. Det

sker, idet de har en del fælles bestemmelser, som med fordel kan samles i én forordning.

Med forslaget omarbejdes og sammenskrives således Rådets forordning (EF) nr. 2702/1999 om op-

lysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande og

Rådets forordning (EF) nr. 2826/2000 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugs-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

produkter på det indre marked. Forslaget medfører ingen substantielle ændringer i forhold til det ek-

sisterende regelsæt.

Forslaget indebærer bl.a., at programmerne skal være mere specifikke, at budgetudgifterne fastlæg-

ges efter finansår i stedet for 12-måneders perioder, og at det valgte gennemførende organ skal

fremgå af programmet og skal vælges, inden kontrakten underskrives.

Forslaget indebærer også, at listerne med temaer/produkter/lande skal revideres hvert andet år og

kan tages op til revision i den mellemliggende periode, hvis der er behov for det. Kommissionen

udarbejder retningslinier, der beskriver de mål, målgrupper, temaer, typer af tiltag, programmernes

varighed samt vejledende budgetfordeling for det indre marked. Endelig har Kommissionen mulig-

hed for at fastlægge retningslinier, der beskriver strategien for programmer i tredjelande for nogle

eller alle produkter.

Forslaget forventes at medføre en betydelig forenkling af de administrative procedurer til gennem-

førelse af denne politik.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Forslaget er en sammenskrivning og forenkling af det eksisterende regelsæt uden substantielle æn-

dringer. Forslaget forventes ikke at få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for

Danmark og vil ikke få konsekvenser for EU-budgettet.

I praksis er det for Danmarks vedkommende EU, der finansierer 50 % af de faktiske omkostninger,

mens den forslagsstillende organisation finansierer de resterende 50 %. Hele eller dele af beløbet,

som finansieres af organisationen, kan komme fra midler fra de respektive produktionsafgiftsfonde.

Høring

På § 2-udvalget (landbrug) den 3. juli 2007 udtalte Landbrugsraadet støtte til forenkling af ordnin-

gerne, og man opfordrede til yderligere forenkling på området.

Fødevareindustrien ønskede, at også forarbejdede produkter og fiskeriprodukter bliver omfattet af

ordningerne i fremtiden.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man støtte sammenskrivningen af reglerne om oplysningskampagner og salgs-

fremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande, idet der er tale om forenkling

af eksisterende regler.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af medlemsstaterne synes at være generelt positive over for forenklingsforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rapport til Rådet om resultaterne af støtten tilladt i Finland til visse mængder

af markfrø og sædekorn og forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr.

1947/2005 angående national støtte ydet i Finland til markfrø og sædekorn

KOM (2007) 323

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har udarbejdet en rapport om den særlige adgang for Finland til at yde national

støtte til produktion af markfrø og sædekorn som følge af de særlige klimatiske betingelser i Fin-

land. Af rapporten fremgår det, at hensynet til de særlige klimatiske forhold i Finland bliver tilgo-

deset via andre støtteordninger. Der er således ikke behov for at fortsætte med ordningen med nati-

onal støtte til markfrø og sædekorn i Finland. Ordningen blev indført i forbindelse med Finlands

tiltræden i 1995, og med dette forslag lægges der op til, at ordningen ophæves med udgangen af

2010.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2007) 323 af 13. juni 2007 fremsendt rapport til Rådet om resultater-

ne af støtten, der er tilladt i Finland, til visse mængder af markfrø og sædekorn og forslag om æn-

dring af Rådets forordning (EF) nr. 1947/2005 angående national støtte ydet i Finland til markfrø og

sædekorn. Forslaget er oversendt til Rådet den 13. juni 2007.

I medfør af artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 1947/2005 skal Kommissionen inden 1. januar

2006 fremlægge en rapport om resultaterne af støtten.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37, stk. 2, og kan vedtages af Rådet med kva-

lificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med Kommissionens forslag er at ophæve den særlige adgang for Finland til at yde natio-

nal støtte til produktion af markfrø og sædekorn for at kompensere producenterne for de særlige

klimatiske forhold i Finland. Adgangen følger af Finlands tiltrædelsesaftale fra 1995.

Kommissionen begrunder forslaget med, at de finske producenter af markfrø og sædekorn bliver

kompenseret for de særlige klimatiske forhold via andre støtteordninger. Kommissionen ønsker at

undgå dobbelt-kompensation.

Det er Kommissionens vurdering, at ordningen kan have en konkurrenceforvridende effekt i forhold

til import af markfrø og sædekorn fra andre medlemsstater. En ophævelse af ordningen vil således

fremme konkurrencen på det indre marked.

Forslaget betyder, at støtten for markfrø og sædekorn ophører endeligt ved udgangen af 2010. For

markfrø af arten timoté gælder det, at der siden 2006 ikke er ydet støtte i medfør af denne ordning,

idet der ydes en koblet støtte hertil efter enkeltbetalingsordningen, som blev indført i Finland fra

2006. For markfrø af arten timoté vurderer Kommissionen, at Finland er fuldt konkurrencedygtig og

ikke er påvirket af de særlige klimatiske forhold.

Kommissionen har foreslået en overgangsordning frem til og med 2010 af hensyn til producenter-

nes omstillingsmuligheder.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

På § 2-udvalget (landbrug) den 3. juli 2007 udtrykte Landbrugsraadet støtte til forslaget. Dog fandt

man ikke behov for en overgangsperiode frem til 2010.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for en øget liberalisering af den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse

med principperne i WTO. Regeringen er også modstander af konkurrenceforvridende statsstøtte.

Regeringens holdning er derfor, at støtten til markfrø og sædekorn i Finland skal ophøre.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes at støtte forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til rådsbeslutning om afvisning af optagelse af aktivstoffet methomyl på

bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler

KOM (2007) 290

Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet.