PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2816+2817 – Almindelige anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Nordgruppen

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 6. juli 2007

Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)

den 23.-24. juli 2007

Samlenotat

1. Kommissionens fjerde rapport om økonomisk og social samhørighed –

”fjerde samhørighedsrapport” – og dertil hørende meddelelse

2. (Evt.) WTO/DDA

3. Det vestlige Balkan

4. Ukraine

5. (Evt.) Iran

6. Mellemøsten

7. Sudan/Darfur

8. Eventuelt

(side 2)

(side 7)

(side 9)

(side 11)

(side 13)

(side 15)

(side 17)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Kommissionens fjerde rapport om økonomisk og social samhørighed –

”fjerde samhørighedsrapport” – og dertil hørende meddelelse

KOM (2007) 0273

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at få præsenteret Kommissionens fjerde samhørighedsrapport og en dertil hørende meddelelse, der begge

blev offentliggjort den 30. maj 2007. Rapporten udarbejdes hvert tredje år i medfør af Traktatens bestemmelser.

Rapporten er faktuel og indeholder en række statistiske informationer om især den økonomiske, beskæftigelses-

mæssige og sociale udvikling i EU’s regioner. Rapporten konkluderer, at væksten i de fire gamle samhørigheds-

lande (Irland, Spanien, Grækenland og Portugal) og de nye medlemslande generelt har været større end EU-

gennemsnittet. Dermed er indkomstforskelle mellem de rigeste og fattigste lande i EU blevet mindre, selvom der

stadig eksisterer markante regionale forskelle. Ifølge rapporten har samhørighedspolitikken bidraget til en vis ud-

ligning. Samhørighedspolitikken i EU står ifølge Kommissionen over for nye udfordringer i form af globaliserin-

gen, klimaforandringer, højere energipriser samt den demografiske udvikling. De nye udfordringer for samhørig-

hedspolitikken skal drøftes på et samhørighedsforum i september 2007 på baggrund af en række spørgsmål,

Kommissionen har stillet i sin meddelelse. Forumet udgør et første skridt i Kommissionens konsultationsproces

frem mod midtvejsevalueringen af EU’s finansielle perspektiver i 2008/09.

2. Baggrund

Kommissionen skal ifølge artikel 159 i Traktaten hvert tredje år aflægge rapport til Europa-

Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vedrørende frem-

skridt, der er gjort for at virkeliggøre økonomisk og social samhørighed i EU. Kommissionen

præsenterede den fjerde samhørighedsrapport i en meddelelse den 30. maj 2007.

3. Hjemmelsgrundlag

Rapporten er udarbejdet i medfør af Traktatens artikel 159.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

I det følgende skitseres hovedkonklusionerne i Kommissionens meddelelse KOM(2007)273 og

den fjerde samhørighedsrapport, der er på knap 200 sider og indeholder en række statistiske in-

formationer om den regionale udvikling i EU. Da den fjerde samhørighedsrapport offentliggøres

på et tidspunkt, hvor de nye strukturfondsforordninger for perioden 2007-2013 først skal til at

træde i kraft, indeholder rapporten ingen oplæg til nye reformer af samhørighedspolitikken. I

2004 anvendte Kommissionen den tredje samhørighedsrapport til at præsentere retningslinjerne

for sine forslag til forordninger for 2007-2013.

Økonomisk og social udvikling

Forskellene i BNP per indbygger mellem de fattigste og rigeste medlemslande og regioner er ble-

vet mindre fra 1995 til 2005. Til trods for denne udvikling er der stadig tale om betydelige for-

skelle mellem de forskellige regioner.

Væksten i de nye medlemslande har været markant højere end gennemsnittet for EU-15 (de gam-

le medlemslande). Især siden 2000 har de nye medlemslande med det laveste BNP haft en høj

vækst. I tre nye medlemslande (Cypern, Slovenien og Tjekkiet) er BNP per indbygger nu over 75

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pct. af EU-gennemsnittet. Det forventes, at yderligere seks (de baltiske lande, Ungarn, Malta og

Slovakiet) vil nå dette i 2016. Polen og især Bulgarien og Rumænien får svært ved at nå dette mål.

I de fire gamle samhørighedslande (Irland, Spanien, Grækenland og Portugal) har den årlige

vækst i perioden 1995 til 2005 været højere end EU-gennemsnittet. Dette gælder dog ikke for

Portugal siden 2000.

Landene med en gennemsnitsindkomst, der ikke ligger under 75 pct. af EU’s gennemsnit, har

fortsat regioner med en gennemsnitsindkomst på under 75 pct. af EU’s gennemsnit. I 1995 hav-

de 50 EU-15 regioner med 71 millioner indbyggere et BNP, der var under 75 pct. af EU-15’s

gennemsnit. 12 af disse regioner med samlet 10 millioner indbyggere havde i 2004 et BNP på

mere end 75 pct. af EU-15 gennemsnittet. Modsat var fem nye regioner med seks millioner ind-

byggere faldet under 75 pct. af EU-15’s gennemsnit. I EU-27 havde 78 af de 268 regioner i 1995

et BNP per indbygger, der var under 75 pct. af EU-27’s gennemsnit. 51 af disse regioner lå i de

nye medlemslande. Af disse havde 39 regioner et BNP per indbygger, der var mindre end 50 pct.

af EU-27-gennemsnittet. I 2004 var antallet af regioner med en gennemsnitsindkomst på under

75 pct. faldet til 70, hvoraf 49 lå i de nye medlemslande. Antallet af regioner med et BNP per

indbygger på under 50 pct. af EU-gennemsnittet var faldet til 32.

Til trods for en vis udligning af indkomstforskelle mellem landene, har indkomstforskellene in-

ternt i medlemslandene været stigende. Hovedstadsregionerne har haft en højere vækst end øvri-

ge regioner i alle lande med undtagelse af Tyskland. Især Warszawa, Prag, Budapest, Sofia og

Bukarest har øget deres andel af den nationale indkomst.

Produktivitetsstigninger og beskæftigelse

Væksten i de nye medlemslande er hovedsagligt en følge af produktivitetsstigninger. Således lå 27

af de 31 regioner med den største produktivitetsstigning i de nye medlemslande. Beskæftigelsen

er samlet kun steget beskedent i de nye medlemslande. Omvendt er væksten i Spanien drevet

frem af en højere beskæftigelse, således har produktivitetsstigningerne i Spanien været under EU-

gennemsnittet.

Den samlede arbejdsløshed i EU steg fra 8,6 pct. til 8,7 pct. fra 2000 til 2005. Dette dækker over

en stigende arbejdsløshed for mænd og et fald i arbejdsløsheden blandt kvinder. Beskæftigelse af

kvinder er især vokset i Spanien, Italien, Letland og Estland. Regionsforskellene blev mindre, idet

arbejdsløsheden faldt fra 13,4 til 12,4 pct. i de dårligst stillede regioner. I de baltiske lande og

Bulgarien faldt arbejdsløsheden med mere end fem pct. i perioden, mens den i Portugal steg med

fire pct. Kommission forventer ikke, at Lissabon-målene for beskæftigelse (70 pct. i beskæftigelse

i alderen 15-64 år) på baggrund af den hidtidige udvikling kan opfyldes.

Demografisk udvikling

Befolkningsudviklingen fremhæves som en væsentlig faktor for den fremtidige vækst i EU. EU’s

befolkningstal forudses at falde efter 2023. Dette dækker imidlertid over, at antallet af nyfødte

forventes at være lavere end antallet af døde fra 2008. Herefter vil befolkningsvæksten kun op-

retholdes pga. migration. Arbejdsstyrken forventes at falde fra 2018. Dette begrænser mulighe-

derne for vækst gennem øget beskæftigelse. Fortsat vækst er derfor afhængig af produktivitets-

forbedringer.

Virkning af samhørighedsprogrammerne

De regioner, der har fået flest midler under samhørighedspolitikken, har fra 2000-2006 haft en

høj vækst sammenlignet med resten af EU. Kommissionen forventer, at denne vækst fortsætter i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

perioden 2007-2013. Ifølge Kommissionens egne beregninger vil samhørighedspolitikken i 2015

have skabt to millioner ekstra jobs og øget BNP per indbygger med mellem 5 og 15 pct. i de nye

medlemslande.

Under samhørighedspolitikken fra 2000-2006 gik flest midler til infrastruktur (inkl. transport,

telekommunikation og miljø), hvor 49,6 milliarder euro (38,2 pct. af de samlede midler) blev an-

vendt. Der blev givet 44,4 milliarder euro (34,2 pct.) til opkvalificering af arbejdsstyrken og 32,3

milliarder euro (24,9 pct.) til produktive investeringer (små og mellemstore virksomheder samt

forskning og udvikling). I de nye medlemslande blev der særligt investeret i infrastruktur og op-

kvalificering af arbejdsstyrken.

Kommissionen vurderer, at investeringerne i infrastruktur på 73 milliarder euro har skabt en po-

sitiv effekt i modtagerlandene på 79 milliarder euro og på 124 milliarder i Fællesskabet. Højere

kvalitet af human kapital har bidraget til mere end halvdelen af produktivitetsstigningerne i det

sidste årti. Samhørighedsprogrammerne har bidraget til opkvalificeringen af omkring 9 millioner

mennesker årligt gennem forskellige former for træning.

Samhørighedspolitikken i forhold til andre fællesskabspolitikker

Fællesskabspolitikker såsom forskning, udvikling (R&D) og innovation, landbrug, konkurrence

og statsstøtte har alle potentiale til at øge effekten af samhørighedspolitikken.

Samhørighedspolitikken og EU’s politikker for forskning, udvikling (R&D) og innovation er

komplementære redskaber til fremme af vækst og jobskabelse. Dermed bidrager de begge til

Lissabon-strategiens mål om at gøre EU til et vidensamfund. Deltagelse i forskningsrammepro-

grammerne har været tæt forbundet til regionale og lokale forhold såsom koncentration af forsk-

ningsfaciliteter og universiteter. Dette har i relation til samhørighedslandene betydet, at det ho-

vedsagligt er hovedstæderne, der har modtaget midler under forskningsrammeprogrammerne.

Kommissionen introducerede derfor en række tiltag, der sikrede, at flere midler gik til de dårligst

stillede regioner i det seneste forskningsrammeprogram (2000-2006). For fortsat at sikre fokus på

de svageste regioner, og dermed komplementariteten til samhørighedspolitikken, er tiltagene ble-

vet suppleret med nye initiativer med samme formål for forskningsrammeprogrammet for 2007-

2013.

Hidtil har statsstøtten per indbygger til de nye medlemslande med undtagelse af Cypern og Malta

været betydeligt lavere end til resten af EU. Statsstøtten har virket i modsat retning af samhørig-

hedspolitikken, da der er omfordelt midler til de rigeste regioner. Kommissionen har påbegyndt

en ambitiøs reform af statsstøtten for at fokusere den mere på Lissabon-målene og de svageste

regioner.

Størstedelen af landbrugspolitikkens markedsstøtte går til de mere udviklede landbrugsregioner i

Nordeuropa, mens den direkte landbrugsstøtte går til områder med et lavere BNP per indbygger.

Da den direkte støtte kun gradvist er blevet indfaset i de nye medlemslande, får disse regioner en

forholdsvist mindre del af disse midler. Siden 1992 har der været en forskydning i den fælles

landbrugspolitik fra markedsstøtte til direkte støtte, hvilket har bragt landbrugspolitikken i bedre

overensstemmelse med samhørighedspolitikken. Inden for CAP’en går en stadig stigende del af

midlerne til landdistriktsstøtte i 2007-2013 på bekostning af den direkte støtte. Mindst halvdelen

af landdistriktsmidlerne skal gå til mål 1-regioner, hvilket vil styrke konvergensen mellem landdi-

strikts- og samhørighedspolitikken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udover samhørighedspolitikken er der en række andre fællesskabspolitikker i relation til jobska-

belse, uddannelse, sundhed, sociale forhold og lige muligheder, der direkte medvirker til større

økonomisk og social samhørighed.

Mens kun samhørighedspolitikken eksplicit har en omfordelende funktion, har alle EU’s udgifter

direkte eller indirekte en omfordelende effekt. Det har kun været muligt for Kommissionen at se

på dette aspekt for forholdet i EU-15 (det gamle EU), da der endnu ikke er pålidelige data for de

nye medlemslande i EU. Kommissionens data viser, at fordelingen af samhørighedsmidler er tæt

forbundet med medlemslandets BNP per indbygger (des lavere BNP des flere samhørighedsmid-

ler). Der kan ikke påvises en statistisk sammenhæng mellem BNP per indbygger og midler tildelt

under landbrugspolitikken eller de interne politikker.

Samhørighedsprogrammer 2007-2013

Kommission har på baggrund af aftalen om finansielle rammer fra maj 2006 og de nye regler, der

træder i kraft til august 2007 forelagt følgende køreplan for den næste generation af samhørig-

hedsprogrammer: (1) Formel vedtagelse af Fællesskabets strategiske retningslinier for samhørig-

hed (”Community Strategic Guidelines on Cohesion”). Disse blev vedtaget af Rådet i 2006.

(2)

Indsendelse af de nationale strategier (”National Strategic Reference Frameworks”) fra medlems-

landene. (3) Indsendelse af individuelle programmer til Kommissionen. Disse skal redegøre for,

hvordan nationale strategier vil blive implementeret gennem regions- og sektorprogrammer. Det

forventes, at de fleste af de 444 nye programmer kan godkendes i midten af 2007.

På baggrund af erfaringerne fra 2000-2006 har Rådet endvidere vedtaget en række ændringer i de

nye forordninger for at forbedre samhørighedspolitikken:

ii)

iii)

iv)

Programmerne skal være mere strategiske og fokuserede på Lissabon-målsætningerne

Introduktion af mere decentralt ansvar

Monitoreringen skal forbedres for at styrke fokus på resultater og kvalitet

Reglerne for gennemførelsen af strukturfondsprogrammerne mellem 2007 og 2013 for-

enkles, så der nu kun er et regelsæt mod ti forskellige regelsæt for 2000-2006.

Nye udfordringer og imødegåelse af disse

Væksten i EU står over for en række udfordringer, der vil påvirke den fremtidige udvikling. Glo-

baliseringen vil fortsat skabe et pres for restrukturering og modernisering. Presset for restruktu-

rering og innovation vil især rettes mod regioner, der er domineret af sektorer, hvor der kan for-

ventes konkurrence fra de asiatiske vækstøkonomier. Flere regioner vil blive stærkt påvirket af

klimaforandringerne. Dette vil især påvirke områder, som er afhængige af turisme, landbrug og

fiskeri. Det forudses endvidere, at højere energipriser og spørgsmål vedrørende forsyningssik-

kerhed vil spille en vigtig rolle i forskellige regioners udvikling. Dertil vil den demografiske ud-

vikling skabe begrænsninger for fremtidens vækstmuligheder.

Kommissionen vil afholde et samhørighedsforum den 27.-28. september 2007. Dette skal give

interessenter mulighed for at drøfte udfordringerne. Kommissionen har i sin meddelelse opstillet

en række spørgsmål, som forummet kan forventes organiseret omkring. Den første gruppe

spørgsmål er centreret omkring samhørighedspolitikkens evne til at imødegå de nye udfordringer

i form af restrukturering som følge af global konkurrence, demografiske ændringer og klimaæn-

dringer. Den anden gruppe spørgsmål går på, hvordan samhørighedspolitikken kan fremme en

harmonisk og balanceret udvikling i et EU med stor diversitet. Hvordan kan de mest udsatte om-

råder sikres udvikling? Hvilke kernekompetencer er nødvendige for EU’s borgere til at imødegå

de nye udfordringer? Den sidste gruppe spørgsmål er fokuseret på, hvordan svarene på de forri-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ge spørgsmål kan give input til en diskussion af ansvarsfordelingen mellem Fællesskabet, nationa-

le og regionale niveauer i forvaltningen af samhørighedsprogrammerne, hvordan der kan skabes

bedre synergi til andre fællesskabspolitikker og nationale politikker, og hvilke muligheder der er

for samarbejde mellem regioner både udenfor og indenfor EU. Samhørighedsforummet vil også

give et første input til Kommissionens høringsproces for budgetreviewet 2008/2009. Hørings-

processen forud for budgetreviewet forventes at blive sat i gang i løbet af efteråret 2007.

6. Europa-Parlamentets udtalelse

Kommissionen skal ifølge TEF artikel 159 også aflægge rapport til Europa-Parlamentet. Der

foreligger endnu ikke en udtalelse, men Europa-Parlamentet forventes at udtale sig om rapporten

i begyndelsen af 2008.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Meddelelsen og rapport har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Meddelelsen og rapporten har ikke været i høring, da alle interessenter får mulighed for at kom-

me med bemærkninger til spørgsmålene i meddelelsen på samhørighedsforummet i september

2007.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Rapporten er primært af deskriptiv og faktuel karakter, og regeringen vil derfor tage den til efter-

retning. Det er efter regeringens opfattelse positivt, at Kommissionen i rapporten beskriver

sammenhængen mellem strukturfondsindsatsen og en række af EU’s politikker bl.a. inden for

forskning og udvikling, landbrug, statsstøtte m.v.

Regeringen finder, at Kommissionen frem over og til brug for de kommende rapporter bør styr-

ke arbejdet med at udvikle velegnede metoder til påvisning af strukturfondsstøttens virkninger,

da det kun i ringe grad fremgår af rapporten, hvordan Kommissionen er nået frem til sine øko-

nomiske vurderinger samt i hvilket omfang den anførte udvikling i vækst mv. kan tilskrives ind-

satsen via strukturfondene.

Angående de fremadrettede spørgsmål vil regeringen generelt understrege behovet for at fasthol-

de samhørighedspolitikkens traktatfæstede fokusering på at formindske forskelle i udviklingsni-

veauerne i EU.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rapporten ventes at blive taget til efterretning. De fremadrettede spørgsmål i Kommissionens

meddelelse kan af visse lande blive udsat for kritik for ikke at være tilstrækkeligt udtømmende i

forhold til en debat om strukturfondenes fremtidige indretning.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. (Evt.) WTO/DDA

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

EU-kommissionen ventes at redegøre for status for drøftelserne i forlængelse af forhandlingssammenbruddet i G4

den 21. juni 2007 i Potsdam, og efter at drøftelserne nu er vendt tilbage til Geneve, hvor WTO’s generaldirektør

og forhandlingsgruppeformændene ventes at fremlægge kompromispapirer i midten af juli. Kommissionen ventes

endvidere at ville konsultere medlemslandene om de sidstnævnte kompromispapirer, herunder særligt med hensyn

til evt. yderligere markedsadgang for landbrugsprodukter.

2. Baggrund

G4 (Indien, Brasilien, USA og EU) indledte i februar et intensiveret forhandlingsforløb, at nå til

enighed om en overordnet forhandlingspakke, som derefter skulle udbredes i den øvrige kreds af

WTO-medlemmer inden udgangen af juli 2007. G4-processen skulle kulminere i et flerdagsmøde

i Potsdam den 19.-23. juni. På mødet i Potsdam viste forhandlingerne sig imidlertid vanskelige,

og forhandlingerne brød sammen den 21. juni efter kun to dages forhandlinger. Efter sigende

forårsagedes sammenbruddet af en blanding af manglende amerikansk ambition for så vidt angik

reduktion af amerikansk landbrugsstøtte, manglende indisk og brasiliansk ambition mht. mar-

kedsadgang for industriprodukter – samt uvilje fra EU’s side til at ”lægge mere markedsadgang

for landbrugsvarer på bordet” uden samtidig at se koncessioner fra de andre parter.

Processen er dermed igen blevet bragt til Geneve, hvor forhandlingsgruppeformændene for

landbrug hhv. industrivarer (NAMA) vil udarbejde kompromispapirer. Der er endnu ikke klar-

hed over den videre proces. Papirerne fra forhandlingsgruppeformændene ventes at foreligge i

midten af juli. Derefter vil der formentligt efter nogle dages refleksion være drøftelser i forhand-

lingsgrupperne i Geneve med henblik på forberedelse af en drøftelse i det generelle råd i slutnin-

gen af juli 2007.

Det tyske formandskab valgte på baggrund af sammenbruddet i G4 at aflyse det ekstraordinære

GAERC, som var indkaldt til den 25. juni med henblik på at drøfte forhandlingssituationen med

medlemslandene og eventuelt at opnå yderligere fleksibilitet med hensyn til markedsadgang for

landbrugsprodukter.

Særligt Frankrig, støttet af Irland og de sydlige EU-lande, har været yderst skeptiske overfor

Kommissionen og udviklingen i forhandlingerne.

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der ventes en orientering om status for forhandlingerne fra EU-kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Det er vanskeligt at forudsige de økonomiske konsekvenser af en afslutning på Doha-Runden, da

dette afhænger af indholdet af det endelige resultat. Overordnet set forventes det, at såfremt de

globale WTO-forhandlinger om handelsliberalisering afsluttes med en samlet aftale, der nedsæt-

ter told- og andre barrierer samt skaber mere gennemsigtige regler for samhandel, vil det få posi-

tive konsekvenser for samfundsøkonomien. Dette skyldes primært forventningerne til øget sam-

handel, med deraf afledte effekter i form af øget beskæftigelse, lavere forbrugerpriser m.v.

Fsva. de statsfinansielle konsekvenser forventes disse primært at ske via EU-budgettet. Dels vil

nedsatte toldsatser betyde lavere egen-indtægter til EU-budgettet. Dette vil dog muligvis modvir-

kes af øget handel. Dels vil en aftale på landbrugsområdet have betydning for fordelingen af

udgifterne til EU's landbrugspolitik, f.eks. i forbindelse med udfasningen af eksportrestitutioner.

De endelige effekter kendes dog først, når aftale og modaliteter er fastlagt.

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark vil fremhæve vigtigheden af at nå til en Doha-aftale, og at EU medvirker konstruktivt

og proaktivt hertil.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Indholdet af kompromispapirerne fra forhandlingsgruppeformændene vil være afgørende for

medlemslandenes holdning. Men der forventes generelt opbakning til EU-kommissionen, idet

bl.a. Frankrig dog forventes at ville problematisere en evt. pakkes indhold i forhold til EU-

kommissionens forhandlingsmandat, som i fransk optik allerede sidste år var udnyttet til det

yderste.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for det ekstraor-

dinære rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25. juni 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Det vestlige Balkan

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der ventes vedtaget rådskonklusioner for Det vestlige Balkan. Fokus ventes at være på Albanien og Kosovo.

2. Baggrund

Det internationale samfund opfordrer de politiske ledere fra både regering og opposition i Alba-

nien til at skabe konsensus om en ny præsident. Den nuværende præsident Moisius mandat ud-

løber i juli måned. Præsidenten vælges af parlamentet for en 5-årig periode, og det kræver et fler-

tal på tre femtedele af parlamentets medlemmer (84 stemmer) at blive valgt. Den albanske for-

fatning muliggør op til fem afstemningsrunder for valget af ny præsident. Såfremt ingen kandidat

opnår det nødvendige flertal i løbet af de op til fem afstemningsrunder, skal der udskrives nyvalg

til parlamentet.

Der har gennem foråret pågået forhandlinger i Sikkerhedsrådet i New York om en ny sikker-

hedsrådsresolution vedr. Kosovos status. Det er endnu ikke lykkedes at opnå enighed. Resoluti-

onen skal bl.a. sikre mandat for den fremtidige internationale tilstedeværelse, herunder EU’s

ESDP-mission.

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der ventes vedtaget rådskonklusioner for Det vestlige Balkan. Indholdet af rådskonklusionerne

vil for Albaniens vedkommende være bestemt af forløbet af valgprocessen og af, om en ny præ-

sident er blevet valgt. Vedr. Kosovo vil der udarbejdes rådskonklusioner, såfremt der er afgøren-

de nyt fra forhandlingerne i Sikkerhedsrådet. I så fald ventes Rådet at forholde sig til en sikker-

hedsrådsresolution samt bekræfte EU’s vilje til at løfte det mandat, der er givet i resolutionen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-

økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side venter man at kunne støtte rådskonklusionerne med det forudsete indhold.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel enighed om synspunkter, som svarer til de danske.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet

(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. juni 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at have en kort drøftelse af EU-Ukraine topmødet den 14. september 2007 på basis af et oplæg fra

Formandskabet og Kommissionen. Hovedvægten i EU’s budskaber ventes at ligge på, at Ukraine skal fortsætte

den demokratiske konsolidering og fremme reformarbejdet.

2. Baggrund

Der er indgået aftale om afholdelse af parlamentsvalg i Ukraine den 30. september 2007. Aftalen

er et led i de politiske drøftelser i forbindelse med den politiske og konstitutionelle krise i landet.

EU-Ukraine topmødet finder således sted i en uklar politisk situation op til parlamentsvalget.

Krisen i Ukraine kan risikere at underminere de grundlæggende demokratiske strukturer i landet,

herunder magtdelingen, og derfor ventes EU på topmødet i lyset af det forestående valg at op-

fordre Ukraine til fortsat at opretholde respekten for de grundlæggende demokratiske principper.

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

De unge og skrøbelige demokratiske strukturer i Ukraine har været under stort pres som følge af

den heftige politiske debat i landet. Derfor ventes EU på topmødet, uanset valgprocessen og

udfaldet af valget, at arbejde for en konsolidering af de politiske strukturer i Ukraine.

På grund af den politiske krise har de nødvendige politiske og økonomiske reformer stået i

stampe. For at videreudvikle EU-Ukraine forholdet er det derfor væsentligt, at Ukraine finder

løsninger på sine grundlæggende demokratiske og konstitutionelle problemer og genoptager re-

formarbejdet.

På topmødet ventes hovedbudskabet fra EU til Ukraine at være en klar opfordring til Ukraine

om, at de grundlæggende demokratiske principper respekteres, at konsolideringen af demokratiet

fortsætter, og at den politiske og økonomiske reformproces bliver videreført.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-

økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side venter man at kunne støtte en fælles EU-holdning om, at Ukraine bør fortsætte

den demokratiske konsolidering og fremme reformarbejdet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel enighed om synspunkter, som svarer til de danske.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. (Evt.) Iran

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19.

juni 2007. Ny tekst er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Status og perspektiver i sagen om det iranske atomprogram efter Javier Solanas seneste drøftelser med Irans chef-

forhandler ventes at stå centralt.

2. Baggrund

Rådet har løbende drøftet sagen om det iranske atomprogram, senest på rådsmødet (almindelige

anliggender og eksterne forbindelser) den 14.-15. maj 2007. På rådsmødet (almindelige anliggen-

der og eksterne forbindelser) den 18.-19. juni 2007 vedtoges uden drøftelse udkast til rådskon-

klusioner, der understreger, at Irans fortsættelse af atomprogrammet og begrænsede samarbejde

med IAEA skaber yderligere tvivl om programmets udelukkende fredelige karakter.

Rådet har

vedtaget et antal retsakter vedrørende restriktive foranstaltninger mod Iran til implementering

af FN’s Sikkerhedsrådsresolutioner 1737 og 1747.

Med vedtagelsen den 6. juni af den EU-

forordning, som skal sikre implementering af Sikkerhedsrådsresolution 1747, er alle sanktioner

mod Iran indeholdt i resolution 1737 og 1747 trådt i kraft.

Resolution 1737 af 23. december 2006 pålagde Iran at indstille alle uranberigelses-, oparbejd-

nings- og tungtvandsaktiviteter og at samarbejde fuldt ud med IAEA. Resolutionen indførte

sanktioner (herunder vedr. eksportkontrol, finansielle indefrysninger og rejserestriktioner) efter

FN-Pagtens VII, artikel 41, rettet mod sådanne aktiviteter samt mod iranske aktiviteter til udvik-

ling af fremførelsesmidler til atomvåben. Alle FN-lande pålagdes endvidere inden 60 dage at rap-

portere til en under Sikkerhedsrådet etableret sanktionskomité om gennemførelsen af resolutio-

nen, hvilket Danmark gjorde inden fristens udløb. Danmark har også rapporteret i henhold til

resolution 1747 inden for dennes 60-dages-frist.

Resolution 1747, der blev vedtaget i enstemmighed den 25. marts 2007, indebærer en række

stramninger af sanktionerne i resolution 1737. Desuden indføres en embargo mod køb af våben

fra Iran og visse begrænsninger vedr. konventionel våbeneksport til Iran, og regeringer og inter-

nationale finansielle institutioner opfordres til at afholde sig fra ny finansiel bistand og långivning

til den iranske regering. Manglende efterlevelse kan ifølge resolution 1747 føre til vedtagelse af

yderligere sanktioner. Såfremt IAEA derimod kan verificere, at Iran har suspenderet de nævnte

aktiviteter, suspenderes også implementeringen af sanktionerne, med henblik på genoptagelse af

forhandlinger med Iran. Sanktionerne kan afsluttes ved en Sikkerhedsrådsbeslutning om, at Iran

fuldt ud har efterlevet alle IAEA’s og Sikkerhedsrådets krav.

IAEA’s Generaldirektør pålagdes ved resolution 1747 at rapportere inden 60 dage om Irans ef-

terlevelse af resolutionen. Generaldirektøren fastslog den 23. maj 2007 endnu engang, at Iran

ikke havde efterlevet Sikkerhedsrådets krav, idet Iran fortsat ikke har suspenderet sine uranberi-

gelsesaktiviteter men tværtimod udvidet disse. Derudover er landets samarbejde med IAEA fort-

sat utilfredsstillende.

Med henblik på at undersøge mulighederne for en genoptagelse af forhandlinger har EU’s Høje

Repræsentant, Javier Solana, som led i den løbende kontakt med Iran fortsat afholdt sonderende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

møder med den iranske chefforhandler i atomsagen, Ali Larijani. I fravær af snarligt fremskridt i

forhandlingssporet forudses yderligere stramninger af Sikkerhedsrådets sanktioner som forudset i

resolution 1747.

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet forventes at drøfte status og perspektiver i sagen om det iranske atomprogram.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at EU’s målsætning i atomsagen fortsat må være en fuldstændig og verificer-

bar iransk efterlevelse af IAEA’s og Sikkerhedsrådets vedtagelser, herunder garanti for det iran-

ske atomprograms udelukkende civile karakter. I den forbindelse tillægges suspension af iranske

uranberigelsesrelaterede aktiviteter afgørende betydning. Såfremt man fra iransk side fastholder

sin afvisning af at efterleve IAEA’s og Sikkerhedsrådets resolutioner, forudses forslag om yderli-

gere restriktive tiltag i overensstemmelse med resolution 1747.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes tilsvarende holdninger i de øvrige EU-lande.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europavalg til orientering forud for rådsmødet

(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. juni 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Mellemøsten

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte situationen i Mellemøsten med særlig fokus på den aktuelle situation i Gaza og betydningen

for fredsprocessen. Derudover vil mødet formentlig fokusere på EU's opfølgning på det møde i Kvartetten, der for-

ventes afholdt i Egypten i midten af juli. Der bliver muligvis vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Situationen i den israelsk-palæstinensiske konflikt er præget af Hamas’ magtovertagelse i Gaza,

hvorefter den palæstinensiske præsident Abbas den 17. juni 2007 erklærede undtagelsestilstand,

opløste Haniyyeh-regeringen og indsatte en nødregering under den uafhængige premierminister

Salam Fayyad.

Den 25. juni afholdtes et Firepartsmøde i Sharm el-Sheikh for at styrke - og levere arabisk legiti-

mitet til - præsident Abbas og den palæstinensiske nødregering. Mødet markerede intet gennem-

brud i fredsprocessen, men der fremkom positive signaler og konkrete løfter fra Israel, herunder

om løsladelse af palæstinensiske fanger. Desuden blev der indgået en aftale om intensiveret sik-

kerhedskoordination og fortsættelse af de regelmæssige (hver 14. dag) møder mellem præsident

Abbas og den israelske premierminister Olmert.

På rådsmødet den 18.-19. juni 2007 vedtog Rådet at åbne op for direkte finansiel støtte til den

nye palæstinensiske regering, idet der dog udelukkende vil blive ydet nødhjælp til Gaza for ikke at

bidrage til en legitimering af Hamas’ magtovertagelse. Derudover satte ministrene gang i arbejdet

med at reaktivere EU's støtte til det civile palæstinensiske politi gennem missionen EUPOL

COPPS og EU's grænsemission ved Rafah (EUBAM Rafah). Derudover gav ministrene udtryk

for betydningen af at fastholde fokus på en politisk løsning af fredsprocessen.

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet forventes at drøfte situationen i Mellemøsten med særligt fokus på afrapportering fra og

opfølgning på det møde i Kvartetten, der forventes afholdt i Egypten medio juli. Derudover vil

den aktuelle situation i Gaza og betydningen for fredsprocessen formentlig stå centralt, ligesom

det vil være væsentligt at drøfte, hvad man kan gøre fra EU’s og det internationale samfunds side

for at lægge en dæmper på situationen og bringe fredsprocessen tilbage på sporet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen deler det internationale samfunds generelle fordømmelse af Hamas’ aktioner i Gaza.

Regeringen støtter fuldt ud op om præsident Abbas, både finansielt og politisk, gennem en nor-

malisering af EU's og Danmarks relationer til de palæstinensiske selvstyremyndigheder samt

genoptagning af bistand til Abbas’ nødregering.

Herudover vil regeringen arbejde for at opfordre Israel til at engagere sig konstruktivt i stabilise-

ringen af de palæstinensiske områder - ved bl.a. at sikre kontinuerlige udbetalinger af de tilbage-

holdte palæstinensiske skatter og afgifter og lette de mange vejspærringer på Vestbredden.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel enighed blandt medlemslandene om både analysen af situationen i de be-

satte områder efter Hamas’ overtagelse af Gaza og om behovet for hurtig - praktisk og politisk -

handling fra EU og Kvartettens side med henblik på at støtte Abbas.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet

(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. juni 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Sudan/Darfur

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådets drøftelse af Sudan forventes at fokusere på de politiske forhandlinger om fred i Darfur samt mulige EU

tiltag for at afhjælpe den humanitære situation i regionen, herunder en mulig ESDP mission til Tchad på 2.500-

3.000 mand.

2. Baggrund

Sudan har under trepartsforhandlinger i Addis Abeba mellem AU, FN og Sudans regering den

11. og 12. juni 2007 accepteret den 3. fase i FN’s plan for en styrkelse af den fredsbevarende

mission i Darfur. Fase 3 omfatter deployeringen af en AU-FN hybridstyrke på op mod 17.000

militærfolk og 3.000 polititjenestemænd. Deployering af styrkerne til hybridstyrken forventes

indledt i år, men først afsluttet i foråret 2008.

I mellemtiden vil FN fortsætte med arbejdet med indsættelsen af den 3.000 mand store støtte-

pakke til den Afrikanske Unions mission i Sudan (AMIS). Støttepakken omfatter to felthospita-

ler, en kommunikationsenhed, tre ingeniørenheder, en transportenhed, en logistikenhed samt

transport-, overvågnings- og kamphelikoptere. Det forventes, at deployeringen af enhederne vil

blive indledt snarest og tilendebragt inden årets udgang.

Den Afrikanske Unions Freds og Sikkerhedsråd har den 22. juni 2007 forlænget den nuværende

styrkes (AMIS) mandat til udgangen af 2007. Med den forventede overdragelse i 2008 af den

fredsbevarende mission til AU-FN hybridstyrken vil FN overtage finansieringen af missionen.

Finansieringen af missionen vil indtil da fortsat være afhængig af donorbidrag til AU.

Under et udvidet kontaktgruppemøde i Paris den 25. juni 2007 bekræftede det internationale

samfund, inkl. Kina og Rusland viljen til at bringe fredsprocessen i Darfur videre. Der var desu-

den bred enighed om nu at fokusere på den politiske proces indenfor rammerne af den Road

Map, der er udarbejdet af AU og FN’s særlige udsendinge Salim og Eliasson. Processen er van-

skeliggjort af en betydelig fragmentering af oprørsgrupperne. Med henblik på at sikre momentum

er tidligere EUSR Haavisto ansat som seniorrådgiver for Eliasson og arbejder for, at de mange

oprørsbevægelser samles og indgår i forhandlingerne.

Med henblik på stabilisering af situationen i flygtningelejrene i grænseområdet til Darfur er der

fra fransk side stillet forslag om en ESDP-mission til Tchad. ESDP-missionen forventes at om-

fatte 2.500-3.000 mand, hvoraf Frankrig er parat til at stille med 1.500-2.000 mand. Missionen,

der evt. vil udsendes i oktober 2007, skal være forankret i en FN-resolution, som også omfatter

en politistyrke på op til 1.200 mand, heraf ca. 800 politifolk fra Tchad og 300-400 politifolk fra

andre lande.

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

Drøftelse af EU tiltag for at afhjælpe den humanitære situation i regionen samt støtte til den nu-

værende fredsbevarende mission i Darfur.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Drøftelsen af Sudan forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. EU har siden 2004 ydet støtte for 357 mio.

euro til den humanitære krise i Darfur og 282 mio. euro til AMIS. Danmark betaler ca. 2 procent

af EU's udgifter.

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil under drøftelserne i Rådet arbejde for, at EU fastholder sit humanitære engage-

ment i Darfur og støtte til AMIS, samtidig med at Sudans regering holdes fast på sin accept af

indsættelsen af en AU-FN hybridstyrke. Fsva. forslaget om udsendelse af en ESDP-mission til

Tchad vil Danmark ikke kunne bidrage til en militær ESDP-operation pga. forsvarsforbeholdet.

Dog vil Danmark kunne deltage i klart adskilte civile elementer af et evt. ESDP-engagement,

herunder en klart adskilt civil politimission.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger bred enighed om behovet for aktiv støtte til den humanitære indsats i Darfur og

Tchad samt fastholdelse af FN’s plan i tre faser som udgangspunkt for styrkelsen af den fredsbe-

varende mission i Darfur.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europavalg til orientering forud for rådsmødet

(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19.juni 2007.