Europaudvalget 2007-08 (1. samling)
2819 - landbrug og fiskeri Bilag 6
Offentligt
401374_0001.png
Den: 28. september 2007
Referat af Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 26. september 2007 til
Folketingets Europaudvalg for så vidt angår Familie- og Forbrugermini-
steriets punkter på dagsordenen
Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter indeholdende, bestå-
ende af eller fremstillet af genetisk modificeret majs 59122
Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter indeholdende, bestå-
ende af eller fremstillet af genetisk modificeret majs 1507xNK603
Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter indeholdende, bestå-
ende af eller fremstillet af genetisk modificeret majs NK603xMON810
Dagsordenspunkterne om forslag til beslutninger om tilladelse til markedsføring af produkter indehol-
de, bestående af eller fremstilet af GMO blev behandlet. Flere medlemsstater redegjorde for deres stil-
ling til forslagene og formandskabet konkluderede derpå, at der ikke kunne konstateres et kvalificeret
flertal for forslagene, ligesom der heller ikke kunne konstateres kvalificeret flertal imod.
Kommissionen, ved kommissær Markos Kyprianou, understregede, at han er bevidst om, medlemssta-
ternes holdning ikke alene er motiveret af det videnskabelige grundlag for godkendelserne, men også
af de politiske standpunkter i medlemsstaterne. Kyprianou lagde vægt på, at de tre forslag bygger på et
videnskabeligt grundlag og, at EFSA’s vurdering er foretaget på baggrund af de nye risikovurderings-
retningslinjer fra 2006. Kyprianou pointerede, at EFSA har foretaget den nødvendige risikovurdering
og konkluderet, at godkendelserne hverken udsætter mennesker eller miljø for nogen risiko. Ky-
prianou fremhævede afslutningsvist at han gerne havde set de tre forslag vedtaget i lyset af, at EU ikke
er selvforsynende for så vidt angår foder og at de stigende foderpriser på verdensmarkedet kan blive
problematisk for den europæiske fødevareproduktion.
Stormgade 2-6
1470 København K
T 33 95 13 10
F 33 95 13 11
www.minff.dk
[email protected]