Europaudvalget 2007-08 (1. samling)
2826 - Miljø Bilag 2
Offentligt
405855_0001.png
MILJØMINISTERIET
EU-koordinationen
24. oktober 2007
Supplerende bidrag til samlenotat til Folketingets Europaudvalg
Rådsmøde (miljø) den 30. oktober 2007
3.
EU’s bæredygtighedsstrategi: Fremskridtsrapport
Orienterende debat
EFTERSENDELSE – SUPPLERENDE MATERIALE
Side 2
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
405855_0002.png
Punkt 3.
Ny EU-strategi for bæredygtig udvikling
- Orienterende debat
Nyt notat
Resume
Det Europæiske Råd vedtog i juni 2006 en ny strategi for bæredygtig udvikling. Kommissionen har den 23. oktober
2007 fremsendt en fremskridtsrapport om implementering af strategien. Kommissionens overordnede vurdering er at
der er moderat fremskridt, men at der også er områder, hvor der er behov for forstærket indsats. Det gælder fx
transportområdet og visse dele af biodiversitetsområdet.
Meddelelsen fra Kommissionen opregner en række prioriteter for den kommende tid. Der er i alt væsentlighed tale om
kendte initiativer.
Fremskridtsrapporten vil ikke i sig selv have økonomiske, erhvervsadministrative konsekvenser eller påvirke
beskyttelsesniveauet. I det omfang meddelelsen fører til nye direktiver, handlingsplaner el. lign. vil disse skulle vurderes
for konsekvenser.
1. Status
Kommissionen har den 23. oktober fremsendt en fremskridtsrapport om bæredygtig udvikling til Rådet og
Europaparlamentet. Fremskridtsrapporten bliver udarbejdet på baggrund af Det Europæiske Råds vedtagelse af en ny
strategi for bæredygtig udvikling for Europa i juni 2006.
EU's oprindelige strategi for bæredygtig udvikling blev vedtaget på DER’s møde i Göteborg i juni 2001, som dermed
tilføjede en miljødimension til EU's Lissabonstrategi. I 2002 blev strategien tilføjet en ekstern dimension i form af en
række globale politikker og forpligtigelser, som indgik i EU's bidrag til Verdenstopmødet for Bæredygtig Udvikling i
Johannesburg. DER besluttede på Göteborgtopmødet, at EU's strategi for bæredygtig udvikling skulle revideres med
tiltrædelse af hver ny Kommission. Strategien blev således evalueret og revideret i 2005 og der blev vedtaget en ny
strategi på DER’s topmøde i juni 2006.
Strategien fastsætter at Kommissionen hvert andet år og første gang i september 2007, skal udarbejde en
fremskridtsrapport om implementering af bæredygtig udvikling i EU og i medlemsstaterne. Fremskridtsrapporten skal
indeholde fremtidige prioriteringer og handlinger.
Sagen foreligges Rådet med henblik på en politisk debat forud for DER’s behandling af rapporten på topmødet i
december. Fremskridtsrapporten forventes endvidere drøftes i en Friends of the Precidency gruppe.
Europa Parlamentet har ikke behandlet sagen.
2. Formål og indhold
Meddelelsen er den første status efter vedtagelsen af den nye strategi. Meddelelsen gør status på de syv prioriterede
områder og identificerer de initiativer på EU niveau og medlemsstatsniveau som har bidraget til udviklingen med år
2000 som basisår. Overordnet set vurderer Kommissionen at der er moderat fremskridt. Udvikling af politiske initiativer
på EU og medlemsstatsniveau er lovende i forhold til politikopfyldelse. Kommissionen mener på den baggrund at der er
grund til at forvente positive resultater de kommende år.
En af nøgleudfordringerne i strategien er gennem partnerskabstankegangen at involvere alle relevante aktører på EU
niveau, nationalt, regionalt og lokal, civilsamfundet og virksomhederne for at sikre sammenhæng på tværs af
politikområder. Kommissionens vurdering er at det kan lade sigt gøre, men at det er en langsigtet proces.
For hvert område gives en overordnet vurdering af fremskridt, en status for udvikling på baggrund af udvalgte
indikatorer, en kort beskrivelse af forskellige nationale initiativer (som ikke refereres her) og endelig hvilke fremtidige
initiativer EU og medlemslandene bør tage.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
405855_0003.png
Klimaforandringer og ren energi
Kommissionen vurderer, at EU gør fremskridt mht. at reducere udledningen af drivhusgasser og at fremskrivninger
indikerer at EU kan nå Kyoto målet, hvis medlemslandene så hurtigt som muligt implementerer de planlagte politiske
initiativer.
Meddelelsen beskriver at:
i 2005 er EU's udledning af drivhusgasser faldet med 2 % sammenlignet med Kyoto basisåret.
forbruget af vedvarende energi blev øget med 3,2 % gennem ’90erne og 4,1 % mellem 2000 og 2005. Samlet
er andelen af vedvarende energi i 2005 8,5 %. Den årlige vækst vurderes ikke at være tilstrækkelig til at nå det
fastsatte mål på 12 % i 2010
andelen af biobrændsel var 1,08 % i EU-27. Målet er 5,75 % i 2010.
Kommissionen mener at det er nødvendigt med forsatte bestræbelser for at imødegå klimaforandringer og nå
energimålsætningerne indenfor de fastsatte tidsfrister. Kommissionen peger på at en succesfuld ordning for handel med
emissioner, fremme af vedvarende energi, bæredygtig brug af biobrændsel og udvikling af klimatilpasningsstrategier vil
være påkrævet.
Bæredygtig transport
Kommissionen vurderer at Europas transport endnu ikke er bæredygtig.
Meddelelsen beskriver at:
energiforbruget til transport i EU-27 voksede med 1,3 % pr. år i perioden 2000-2005. I samme periode voksede
BNP med 1,7 %.
transportens emissioner af drivhusgasser i gennemsnit er steget med 1,2 % årligt i perioden 2000-2005.
i 2004 var den hjemlige transport ansvarlig for 21 % af udledningerne af drivhusgasser i EU 15.
udledningerne steg med 26 % i perioden 1990-2004, hvor udledningerne fra de fleste andre sektorer faldt.
den gennemsnitlige udledning af CO2 pr. km fra nye personbiler er faldet støt i perioden 2000-2004 med 1,3 %
i EU-15. Raten er lavere end den foregående periode og ikke tilstrækkelig til at nå 2008/09 målet på 140 gram
pr. km eller 2012 målet på 120 gram pr. km.
EU-27s andel af vejtransport er fortsat øget og udgør i 2005 76,5 %. Passagerkilomenter i bil har vist en relativ
stabilisering, men nåede i 2004 84,8 %.
Forurenende emissioner er reduceret med 4,4 % årligt mellem 2000-2004 for ozonnedbrydende stoffer, og 4,2
% for partikler.
Der er ikke sket en overflytning til mere miljøvenlige transportformer og trængselsproblemer er stigende.
Trods stigning i trafikken er det lykkedes at reducere antallet af dræbte i trafikken. EU-15 er godt på vej til at
nå målet om en halvering i 2010 sammenlignet med 2000, hvorimod EU-27 halter lidt bagefter.
Kommissionen mener der kan gøres yderligere og peger på at medlemsstaterne kan promovere teknologi som kan
fremme brændselseffektivitet, grønnere drivmidler og miljøvenlige mindre energiintensive transportformer, stramme
standarder for forurenende emissioner og drivhusgasintensitet for alle transportformer, fortsætte udviklingen af
støjkortlægning og begrænse støjen ved kilden, igangsætte handling i forhold til bytrafik og gøre optimal nytte af
logistik og endelig udvikling af metoder til infrastrukturrelateret betaling.
Bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion
Kommissionen peger på at emnet er svært at måle entydigt på grund af bredden i emnet.
Meddelelsen beskriver at:
Der har været en vis afkobling af forbruget af ressourcer fra økonomisk vækst
Der er et stigende antal virksomheder som rapporterer om miljø og der er et hurtigt voksende antal
bæredygtige varer og tjenesteydelser på markedet
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
405855_0004.png
EU gennemsnitlige materialeintensitet er 1 kg/EUR. Det er en smule lavere end USA’s, men dobbelt så stort
som Japans
EU kan spare mindst 20 % af energiforbruget svarende til 60 milliarder EUR.
der er ca. 5000 EMAS registrerede virksomheder (ud af omkring 29 millioner som opererer i EU.)
Kommissionen peger på implementering af IIP tilgangen, styrkelse af grønne offentlige indkøb, revision af EMAS og
miljømærkeordningerne og fremme forskning i produkter og processer som er mindre ressourceintensive som
kommende initiativer.
Bevaring og forvaltning af naturressourcer
Kommissionen peger på at der er en vis stabilitet i udviklingen vedrørende ressourceeffektivitet, skovbrug og affald,
men at området fiskeressourcer viser grund til bekymring. Datagrundlaget for EU-27 på dette område er mangelfuldt.
Meddelelsen beskriver at:
DMC (domestics material consumption) er faldet med 0,8 % mellem 2000-2004 i modsætning til en svag
stigning på 0,1 % fra 1990-2000.
Ressourceproduktiviteten er steget med 2,3 % mellem 2000-2004.
Forbruget af grundvand er reduceret.
Luftkvaliteten er svagt forbedret
Jordkvaliteten forringes fortsat, hvor klimaændringer forværrer både udledninger af drivhusgasser fra jorden
og trusler som erosion, jordskred og nedgang i organisk materiale.
Udtømning af fiskeressourcer fortsætter. En stor del af fangsterne i EU's farvand er fra ressourcer som allerede
er under deres biologisk sikre grænse.
De almindelige fuglepopulationer ser ud til at være stabiliseret.
15 % af EU’s pattedyr er truede og yderligere 9 % er tæt på status som truede.
Kommissionen peger på at fremtidige initiativer skal omfatte en styrkelse af integrationen af biodiversitetseffekter i
politikker og programmer, fortsat fokus implementering af affalds-, luftkvalitets- og vandrammedirektiver,
færdiggørelse af NATURA2000 netværk af beskyttede områder på land og til vand, styrke international
biodiversitetsgovernance. Medlemsstaterne har en særlig forpligtigelse til at forbedre planlægning, afveje behov for
arealer med bevarelse af biodiversitet og vedligeholdelse af økosystemers ressourcer.
Folkesundhed
Kommissionen vurderer at europærerne lever længere og lever en større del af deres liv uberørt af alvorlige
sundhedsproblemer. Færre dør af kroniske lidelser og der er en fortsat reduktion af alvorlige ulykker på arbejdspladser.
Meddelelsen beskriver, at:
Livsstilsygdomme som fedme og psykiske lidelser er et stadigt større problem. Mellem 30-64 % af mænd
mellem 25 og 34 er overvægtige i 2003. Det samme tal for kvinder er mellem 12-47 %.
Andelen af ældre over 65 som er overvægtige er mellem 62-80 %
Udgifterne som følge af fedme varierer fra 1 % af sundhedsudgifterne i Holland til 6 % i Belgien.
Rygning er et fortsat sundhedsproblem. 26 % af alle europæere er rygere
Antallet af selvmord er faldet
Mentale sundhedsproblemer vurderes at udgøre mindst 3-4 % af BNP
Variationen i forventet levetid i forskellige sociale grupper varierer med 4-6 år for mænd og 2-4 år for
kvinder.
Kommissionen peger på at det fortsat er nødvendigt at arbejde for at bremse stigningen i livsstilssygdomme både i EU
og i medlemsstaterne. Der bør fortsat være fokus på miljø og sundhed (kemikalier og luftforurening).
Social inklusion, demografi og migration
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
405855_0005.png
Meddelelsen beskriver at:
16 % af EU’s befolkning er i risiko for at leve i fattigdom
integration er en udfordring i mange EU lande, hvor der er langvarig høj arbejdsløshed hos indvandregrupper.
Arbejdsløsheden generelt er faldet som helhed
der er stor forskel på de rigeste og fattigste regioner i Europa
kvinder deltager i højere grad på arbejdsmarkedet
alderen hvor arbejdsmarkedet forlades, øges gradvist.
Kommissionen peger på en række initiativer for fremtiden: Fokus på social beskyttelse, sundhed og pensionssystemer i
lyset af den demografiske udvikling, medlemslandene må øge kvinders, ældres, yngres og immigranters andel af
arbejdsstyrken, fortsat udvikling af strategier for livslang læring, effektive arbejdsmarkedspolitikker og moderne
velfærdssystemer.
Globale udfordringer i forbindelse med fattigdom og udvikling
Der er positive tendenser i forhold til opfyldelse af 2015 Millenium Development målene.
Meddelelsen beskriver, at:
Global fattigdom faldt med næsten 4 % siden 2000
Andelen som færdiggør grundskolen steg fra 78 % i 2000 til 83 % i 2005.
Presset på miljøet er højt, særligt for så vidt angår nøgleressourcer som vand, træ eller agerland
1 milliard mennesker lever fortsat i ekstrem fattigdom.
Ingen udviklingsregioner har nået målet for reduktion af børnedødelighed og en tredjedel af børn i
udviklingslandene er undervægtige eller hæmmet vækst
Halvdelen af befolkningerne i udviklingslandene mangler adgang til sanitet.
EU landenes ODA er 0,43 %
Kommissionen peger på at det fortsat er muligt at nå målet for ODA på 0,56 % af BNI i 2010 og 0,7 % i 2015, men at
der skal gøres en indsats for at nå målet. Kommissionen beskriver en række udfordringer for de kommende år: afsætte
midler på de generelle budgetter, takling af det stigende antal miljøflygtningen og internt fordrevne, øge
medlemsstaternes engagement i vand og skov initiativerne, sikre at miljøelementet i bæredygtig udvikling er
tilstrækkeligt indarbejdet i fordeling af udviklingshjælp.
Tværgående emner
Kommissionen vurderer at medlemsstaterne i stigende grad lever op til fem nøglebenchmarks for uddannelse og
træning, som der er enighed om. Livslang læringsandelen er øget fra 7,5 % i 2000 til 9,6 % i 2006 i EU-25. Målet er 12
% i 2010.
Investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP er stagneret mellem 2000 og 2005 på 1,9 % i EU-15 og 1,4 %
i EU-25. Målet er 3 % af BNP i 2010. Ca. 40 % af midlerne i det 7. rammeprogram for forskning er relateret til
udfordringer i EU's strategi for bæredygtig udvikling. Kommissionen vil arbejde yderligere for at målrette udnyttelsen
af forsknings- og udviklingsmidlerne til bæredygtig udvikling med henblik på at udnytte synergierne mellem
Lissabonstrategien for vækst og jobskabelse og EU's strategi for bæredygtig udvikling.
Der er udbredt anvendelse af markedsbaserede instrumenter og specifikke markedsorienterede politikker i EU og
medlemslandene. Kommissionen finder at der er potentiale for yderligere anvendelse af markedsbaserede instrumenter.
Kommissionen vil bl.a. evaluere direktivet om energibeskatning og påbegynde en analyse af hvilke og hvorledes man
kan udfase miljøskadelige subsidier.
Partnerskaber
Meddelelsen omtaler forskellige partnerskabsinitiativer som involverer borgere, NGO og erhvervslivet.
3. Europa Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
405855_0006.png
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Konsekvenser for Danmark
Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser: Danmarks nationale strategi blev offentliggjort i
juni 2002. Regeringen har i juni 2007 udsendt et debatoplæg om en ny strategi for bæredygtig udvikling.
Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser: Kommissionens meddelelse forventes ikke at medføre
direkte satsfinansielle, kommunaløkonomiske eller samfundsøkonomiske konsekvenser, idet meddelelsen er en ramme,
som bygger på eksisterende mål og tiltag. Hvis meddelelsen fører til nye forslag til direktiver el.lign. vil de eventuelle
økonomiske konsekvenser skulle undersøges.
Meddelelsen vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Beskyttelsesniveau: Meddelelsen har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet. I det omfang meddelelsen
fører til nye forslag til direktiver el.lign. kan disse have konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
6. Høring
Fremskridtsrapporten har ikke været i høring.
7. Forhandlingssituationen
Formandskabet har nedsat en Friends-of-the-Presidency Group som skal forholde sig til fremskridtsrapporten.
Formandskabet forventer at gruppen skal mødes tre til fire gange frem til DER’s topmøde i december. Formandskabet
beslutter hvilke rådsformationer, der skal involveres i behandlingen af fremskridtsrapporten i betragtning af strategiens
tværgående karakter. Rådet (miljø) vil være det første råd som drøfter meddelelsen.
8. Dansk holdning
Danmark er generelt enig i Kommissionens vurderinger for forslag til prioriteringer for de kommende år. Danmark vil i
nærmeste fremtid studere Kommissionens forslag nærmere og i den forbindelse tage stilling til hvilke, der bør
prioriteres.
6