Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2826 - Miljø
Offentligt
578084_0001.png
KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET
MINISTEREN
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato 27. juni 2008
J nr.
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 3392 2800
Europaudvalget har den 31. oktober 2007 stillet mig følgende spørgsmål 2,
2826 – Miljø, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 2:
”Ministeren bedes sende udvalget en redegørelse for den eksisterende viden
om, herunder igangværende og afsluttede undersøgelser, hvad der skal til for at
nå målet om en maksimal temperaturstigning på 2 grader. Vil Danmark i den
forbindelse støtte det forslag, som de små ø-stater har fremsat om, at der som
grundlag for de videre klimaforhandlinger skal udarbejdes analyser af, hvad det
kræver at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser under 450 ppmv
CO2-ækvivalenter, jf. UNFCCC Dialogue working paper 14 (2007), 24 august
2007, submission from AOSIS og FCCC/KP/AWG/2007/4 para 20.”
Svar:
Den Fjerde Hovedrapport fra FN’s Klimapanel (IPCC), der udkom i 2007, op-
summerer den indtil dette tidspunkt eksisterende viden på området. Rapporten
anerkendes bredt som det hidtil bedste videnskabelige arbejde vedrørende kli-
maforandringer, og udgør derfor indtil videre det faglige grundlag for forhand-
lingerne frem mod en klimaaftale i 2009. I rapporten vurderes det, at det fort-
sat er teknisk og økonomisk muligt at begrænse de stigende udledninger af
drivhusgasser til atmosfæren, således at koncentrationen kan stabiliseres på et
niveau svarende til 445-490 ppm CO
2
-ækv. Derved kan den globale opvarm-
ning begrænses til ca. 2 grader over det før-industrielle niveau, hvilket er i tråd
med EU’s målsætning.
Ifølge IPCC-rapporten foreligger der endnu kun få publicerede undersøgelser
af, hvorledes en international, bindende aftale kan medvirke til at reducere ud-
ledningerne af drivhusgasser til et niveau, hvor det er muligt at begrænse de
negative konsekvenser til et nogenlunde acceptabelt niveau. Indsatsen vurderes
at koste op til tre procent af verdens BNP i perioden frem til 2030. I gennem-
snit betyder det en årlig reduceret vækst i det globale BNP på 0,12 %.
IPCC-rapporten indeholder ligeledes vurderinger af potentialet for en række
tekniske og markedsbaserede tiltag, der kan bidrage til en reduktion af udled-
ningerne. Klimapanelet vurderer, at der er behov for en meget bred vifte af tek-
nologier for at reducere udledningerne af drivhusgasser fra det nuværende ni-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
veau omkring 30 Gt CO
2
årligt til de ca. 5-15 Gt årligt i 2050, der anses for nød-
vendigt for at stabilisere koncentrationen af drivhusgasser på længere sigt.
Som optakt til arbejdet med IPCC's Femte Hovedrapport, der skal udgives i
2013-14, er der igangsat en proces, hvor de videnskabelige eksperter på områ-
det skal fastlægge et sæt repræsentative koncentrationsscenarier, som på bag-
grund af eksisterende videnskabelig litteratur vurderes at være såvel teknisk
som økonomisk mulige. Formålet er at definere nye referencescenarier for
kommende analyser af problemets omfang. Denne proces er bl.a. igangsat for
at opnå en bredere videnbasis og opfylde behovet for flere studier af, hvorledes
de lave stabiliseringsscenarier kan nås mest omkostningseffektivt.
Som vært for det 15. partsmøde under FN’s Klimakonvention i 2009 er Dan-
mark interesseret i, at den samlede videnbase for en fremtidig international af-
tale om at reducere udledningerne af drivhusgasser bliver så solid som mulig;
også hvad angår de lavest mulige stabiliseringsscenarier. Danmark står ligele-
des bag EU’s målsætning om, at den globale opvarmning skal begrænses til
maksimalt 2 grader, og EU-Kommissionen har da også iværksat arbejde for at
belyse denne målsætning nærmere. Imidlertid kan Danmark som værtsland ik-
ke på forhånd ensidigt pege på én mulig løsning af dette globale klimaproblem.
Derfor kan Danmark heller ikke på nuværende tidspunkt støtte et specifikt for-
slag fra de små ø-stater.
Med venlig hilsen
Side 2/2
Connie Hedegaard