Europaudvalget 2007-08 (1. samling)
2832 - Konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
1. november 2007
Eksp.nr. 498445
/art-dep
Samlet aktuelt notat vedr. Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 22.-23.
november 2007.
Notatet oversendes ligeledes til Folketingets Erhvervsudvalg til oriente-
ring.
1. Konkurrenceevne/Integreret tilgang ...................................................... 3
2. Bedre Regulering ................................................................................. 22
3. Kommissionens meddelelse om enklere erhvervsbetingelser for
selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision KOM
(2007) 394. .............................................................................................. 28
4. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet
vedrørende forbedring af patentsystemet i Europa - KOM(2007) 165
(”Patentmedddelelsen”) ........................................................................... 38
5. Forslag til et direktiv fra Europa-Parlamentet og Rådet til ændring af
direktiv 94/47/EF om beskyttelse af køber i forbindelse med visse
aspekter ved kontrakter om brugsret til fast ejendom på timeshare-basis.
................................................................................................................. 49
6. Meddelelse fra Kommissionen om Agenda for en bæredygtig og
konkurrencedygtig europæisk turisme .................................................... 69
7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om fælles rammer
for markedsføring af produkter – KOM(2007) 53 endelig ...................... 73
8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
kvartalsstatistikker over ledige stillinger i Fællesskabet, KOM (2007) 76
endelig, af 12. marts 2007. ...................................................................... 89
9. Forslag til Europa-parlamentets og Rådets Direktiv om ændring af
Rådets direktiv 80/181/EØF om indbyrdes tilnærmelse af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/100
medlemsstaternes lovgivning om måleenheder, KOM (2007) 510 endelig.
................................................................................................................. 96
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0003.png
3/100
1. Konkurrenceevne/Integreret tilgang
Resumé
Det portugisiske formandskab har valgt at samle fem punkter under et
dagsordenspunkt kaldet "konkurrenceevne/integreret tilgang. De fem
punkter er a) meddelelsen om midtvejsevalueringen af industripolitikken,
b) en ny strategi om ”e-skills,” c) rådskonklusioner for midtvejsevalue-
ringen om SMV politikken, d) meddelelse fra Kommissionen kaldet "The
European Interest: Succeeding in the age of globalisation,"samt e) med-
delelse fra Kommissionen om den europæiske konkurrenceevne 2007.
Grundet sammensætningen gennemgås punkterne hver for sig i nedenstå-
ende.
A) Som led i at opfylde Lissabon-målsætningerne om vækst og beskæfti-
gelse offentliggjorde Kommissionen i oktober 2005 en meddelelse om in-
dustripolitik, som anlagde en såkaldt ”integreret tilgang” med en række
både horisontale og sektorspecifikke initiativer. Kommissionen har fulgt
op på initiativerne i en midtvejsevaluering (”mid-term review”) offent-
liggjort d. 4. juli 2007. Meddelelsen har ud over de igangsatte initiativer
fokus på tre nye horisontale og to nye sektorspecifikke indsatsområder.
Meddelelsen blev præsenteret på rådsmødet (konkurrenceevne) d. 27-28.
september, og der ventes nu en opfølgende diskussion. Medlemslandene
bakker generelt op om indholdet i midtvejsevalueringen.
B) Kommissionen præsenterede på sidste rådsmøde en handlingsplan
vedrørende E-skills. Handlingsplanen for E-skills berører flere politik-
områder som f.eks. it-politik, social- og beskæftigelsespolitik og uddan-
nelsespolitik. Kommissionens initiativer går generelt på at promovere
samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor for at øge E-
skills samt monitorere EU-borgernes E-skills.
C) Kommissionen har udarbejdet en midtvejsevaluering af deres politik
overfor små og mellemstore virksomheder (SMV’er). På rådsmødet den
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4/100
skal meddelelsen med midtvejsevalueringen drøftes. Rådet har til brug
herfor udarbejdet en række foreløbige rådskonklusioner. Midtvejsevalue-
ringen finder, at der er sket en række fremskridt i vilkårene for SMV’er i
Europa. Fx er det blevet lettere at starte en ny virksomhed, der er kommet
mere fokus på iværksætteri i uddannelsessystemet og de administrative
byrder for SMV’er er formindsket. Fremadrettet finder Kommissionen, at
fokus skal rettes på at udnytte SMV’ernes vækstpotentiale fuldt ud, her-
under udnytte deres innovative potentiale. Dette vil ske i den næste fase
af Lissabon-strategien fra 2008-2010.
I udkast til rådskonklusioner støtter Rådet op om Kommissionens arbejde
med at forbedre vilkårene for SMV’er, herunder arbejdet for at reducere
de administrative byrder, integrere ”Think Small First”-princippet i rele-
vant lovgivning, forbedre SMV’ernes adgang til det indre marked samt
arbejdet med at udvikle SMV’ernes innovationsgrad. Endvidere opfor-
drer Rådet medlemslandene til fortsætte arbejdet med at forbedre vilkå-
rene for SMV’er, herunder at promovere uddannelse i iværksætteri, redu-
cere de administrative byrder, forbedre SMV’ernes adgang til kapital og
deres muligheder for at vinde offentlige udbud.
D) I forbindelse med det uformelle DER den 18. og 19. oktober 2007,
fremsatte Kommissionen meddelelsen ”The European Interest: Succeding
in the age of globalisation”. Meddelelsen er et diskussionsoplæg, der
omhandler, hvordan EU’s konkurrenceevne kan varetages i forhold til de
udfordringer globaliseringen forventes at stille EU overfor i de kommen-
de år. Der nævnes en række indsatsområder, der er centrale i forhold til
at bevare og forbedre EU’s konkurrenceevne, og i forhold til disse ind-
satsområder ses Lissabon strategien, som det centrale redskab, hvormed
implementeringen af indsatsområderne skal finde sted.
E) Der udsendes årligt en redegørelse om EU's konkurrenceevne, således
også i 2007. Redegørelsen beskriver på en række parametre, hvordan ud-
viklingen i EU's konkurrenceevne har været i det forløbne år. Kommissi-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0005.png
5/100
onen offentlig gjorde meddelelsen om Konkurrenceevne redegørelsen den
31. oktober 2007.
1.
A)
Baggrund og indhold
Kommissionen har løbende siden 2002 udarbejdet en række medde-
lelser om industripolitik. Meddelelserne har alle fokus på, hvordan man kan
forbedre rammevilkårene for europæisk industri og foretage de nødvendige
tilpasninger, sådan at industrien rustes til det øgede internationale konkur-
rencepres. Meddelelserne er et led i gennemførelsen af Lissabon-strategien
om økonomisk vækst, konkurrencedygtighed og jobskabelse i EU.
Kommissionens meddelelse om EU’s industripolitik fra 2005 (Kom. nr.
2005 474 endelig) anlagde en såkaldt ”integreret tilgang”, idet den både in-
deholdt en række horisontale og sektorspecifikke initiativer.
De syv horisontale initiativer, der var indeholdt i Kommissionens meddelel-
se var følgende: 1) IPR og piratkopiering 2) etablering af en højniveau-
gruppe om konkurrence, energi og miljø 3) større fokus på eksterne
aspekter af konkurrenceevne og markedsadgang 4) styrket regelforenk-
ling 5) forbedring af uddannelsesniveauet inden for forskellige industri-
sektorer 6) håndtering af strukturændringer inden for industrien samt 7)
en integreret tilgang til forskning og innovation.
Endvidere opstilledes i meddelelsen en række sektorspecifikke initiativer
(fx CARS21, IKT, biotek mv.).
Meddelelsen blev generelt positivt modtaget af medlemslandene. Rådet og
Europaparlamentet anmodede i forbindelse med 2005-meddelelsen
Kommissionen om i 2007 at følge op med en midtvejsevaluering af med-
delelsens initiativer, samt foreslå nye. Derfor er Kommissionen den 4. juli
2007 kommet med et såkaldt ”mid-term review” af EU’s industripolitik.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6/100
Meddelelsen tjener tre formål:
o
At beskrive den nuværende økonomiske situation for EU’s in-
dustri og identificere de væsentligste udfordringer, som sektoren
står overfor.
o
At gøre status over de fremskridt, der har fundet sted i forhold
til de horisontale og sektorspecifikke initiativer i 2005-
meddelsen om industripolitik.
o
At opstille mål og indsatsområder for perioden 2007-2009.
Kommissionen konkluderer i sin midtvejsevaluering, at den integrerede
tilgang har været en succes, og at der ikke er behov for en fundamental
ændring af EU’s industripolitik.
De fleste af de initiativer, der blev beskrevet i 2005-meddelelsen er læn-
gerevarende indsatser, som vil fortsætte i perioden 2007-09. Kommissio-
nen intenderer derfor (i perioden 2007-09) at styrke en række af de initia-
tiver, der allerede er sat i værk.
Samtidig fastslår Kommissionen, at selvom det går godt for europæisk
industri, er der fremover en række udfordringer, som skal håndteres. Det
drejer sig på horisontalt niveau primært om klimaforandringer, globalise-
ring samt den teknologiske udvikling.
For så vidt angår de
globale klimaforandringer
vil Kommissionen primo
2008 lancere en handlingsplan for bæredygtig industripolitik, samt i ef-
teråret 2007 lancere initiativer til at understøtte energiintensive industri-
ers konkurrenceevne, samtidig med at miljøkravene skærpes.
For så vidt angår
globalisering
vil Kommissionen i 2007-2009 fokusere
på at sikre adgangen til råmaterialer, forbedre adgangen til eksterne mar-
keder samt fremme strukturel forandring, herunder tage højde for sam-
spillet mellem industri- og servicesektoren.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7/100
For så vidt angår
den teknologiske udvikling
vil Kommissionen fortsat ar-
bejde for at fremme virksomhedernes innovation, ved at fokusere på
klyngepolitik, lead markets samt brugen af standarder.
Herudover vil Kommissionen fortsat have stort fokus på regelforenkling
og indsatsen for at lette de administrative byrder for virksomhederne.
B) Kommissionen præsenterede fredag den 7. september en handlings-
plan vedrørende E-skills. Planen er struktureret i 3 dele; indledningsvist
med et afsnit om, hvorfor E-skills betyder noget, herefter hvad de væsent-
ligste udfordringer er, samt forslag til at håndtere disse udfordringer. E-
skills er knyttet til konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse, idet IKT’s
betydning vokser, og færdigheder til at begå sig i forhold til IKT bliver
derfor stadig vigtigere for at besvare globaliseringens udfordringer og øge
konkurrenceevnen.
Handlingsplanen for E-skills berører flere politikområder som f.eks. it-
politik, social- og beskæftigelsespolitik og uddannelsespolitik. Kommis-
sionens initiativer/forslag vil være: 1) Samarbejde mellem den offentlige
og den private sektor, 2) investeringer i HR, 3) imageændring af IT-
studier m.m. - særligt med henblik på kønsfordelingen på uddannelsesin-
stitutionerne pt., 4) beskæftigelse og inddragelse samt 5) muligheder for
livslang uddannelse og forstærkede/forbedrede uddannelser for at holde
arbejdskraften opdateret fsva. E-skills.
Der er tale om en langsigtet plan, hvor implementeringen og ansvaret på-
hviler medlemsstaterne. Kommissionens initiativer går generelt på at
promovere samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor for at
øge E-skills samt monitorere EU-borgernes E-skills.
Der var desuden en europæisk håndbog på vej med tre initiativer: 1) ”Ge-
neral mainstreaming” med bl.a. et mentorprogram for at få kvinder ind i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8/100
IT-branchen, 2) adgangsordninger i forhold til højt kvalificerede arbejds-
kraft, der kan udfylde huller fsva. beskæftigelse (dette var et RIA-emne),
samt 3) styrke uddannelsen i E-skills i skolen. Generelt ønsker Kommis-
sionen at højne bevidstheden om E-skills, forbedre beskæftigelsen og
inddragelsen (dette ville ske i Kommissær Redings regi, og en handlings-
plan på dette område lanceres i 2008), samt promovere bedre E-lærings
initiativer.
C) Baggrunden for diskussionen på rådsmødet er, at Kommissionen har
udarbejdet en midtvejsevaluering af SMV-politikken dateret den 9. okto-
ber 2007(KOM (2007) 592).
Midtvejsevalueringen har været forelagt Rådet, som har udarbejdet en
række foreløbige kommentarer dateret den 29. oktober 2007, se “Draft
Council conclusions on the midterm review of SME policy”.
Kommissionens SMV-strategi har følgende fem fokusområder:
-
administrative lettelser til gavn for SMV’er fx højere bagatel-
grænser
-
-
-
-
forbedret markedsadgang til det indre marked fx via netværk
styrket iværksætterkultur via uddannelse i iværksætteri
forbedret adgang til kapital for SMV’er
forstærket dialog med interessenter
Opsummerende identificerer midtvejsevalueringen en række fremskridt i
vilkårene for SMV’er i Europa på de fem områder. Nye og mindre virk-
somheder er således kommet højt på dagsordenen i både EU og medlems-
staterne, det er blevet lettere at starte en ny virksomhed, der er kommet
mere fokus på iværksætteri i uddannelsessystemet og de administrative
byrder for små og mellemstore virksomheder er formindsket.
Samtidig har Kommissionen skærpet sit SMV-fokus i en række støttepro-
grammer for perioden 2007-2013. Dette gælder fx i relation til det syven-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9/100
de rammeprogram vedrørende forskning og teknologisk udvikling samt
forbedret adgang til kapital via rammeprogrammet for konkurrenceevne
og innovation. Fremadrettet skal fokus rettes på at udnytte SMV’ernes
vækstpotentiale fuldt ud, herunder udnytte deres innovative potentiale.
Dette vil ske i den næste fase af Lissabon-strategien fra 2008-2010.
Rådet støtter op om Kommissionens arbejde med at forbedre forholdene
for SMV’er, herunder arbejdet for at reducere de administrative byrder,
integrere ”Think Small First”-princippet i relevant lovgivning, forbedre
SMV’ernes adgang til det indre marked samt arbejdet med at udvikle in-
novationsgraden i SMV’erne. Endvidere opfordrer Rådet medlemslande-
ne til fortsætte arbejdet med at forbedre vilkårene for SMV’erne, herun-
der at promovere uddannelse i iværksætteri, reducere de administrative
byrder, forbedre SMV’ernes adgang til kapital og deres muligheder for at
vinde offentlige udbud.
D) I forbindelse med det uformelle DER den 18. og 19. oktober 2007,
fremsatte Kommissionen meddelelsen ”The European Interest: Succeding
in the age of globalisation”. Meddelelsen er på rådsmødet (Konkurrence-
evne) den 22. og 23. november som et underpunkt under dagsordens-
punktet "konkurrenceevne/integreret tilgang”.
Meddelelsen er et diskussionsoplæg, der omhandler, hvordan EU’s kon-
kurrenceevne kan varetages i forhold til de udfordringer globaliseringen
forventes at stille EU overfor i de kommende år. Meddelelsen nævner en
række indsatsområder, som er centrale for EU’s konkurrenceevne i de
kommende år:
Det Indre Marked
Europas nye sociale udfordringer
Migration i et globaliseret Europa
Bæredygtig energipolitik
Finansiel stabilitet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10/100
Mobilisering af den eksterne dimension
Den globale regulering
I forhold til indsatsområdet
mobiliseringen af den eksterne dimension
nævner Kommissionen i meddelelsen, at et globalt åbent handelssystem
er i EU’s interesse, og at protektionisme ikke er vejen frem. Samtidig
nævner Kommissionen dog, at basis for et åbent europæisk marked er
gensidighed fra EU’s handelspartnere. Kommissionens formulering skal
ses som en respons på et brev som kansler Merkel og præsident Sarkozy i
fællesskab fremsendte til formandskabet den 10. september 2007. Brevet
indeholder en lang række generelle handelspolitiske formuleringer, som
er i overensstemmelse med dansk politik, men på nogle områder er bre-
vets ordlyd tvetydig og bærer præg af en underliggende protektionistisk
tone. I Kommissionens meddelelse er der en nyttig præcisering af gensi-
dighedsbegrebet, hvor det understreges, at der her henvises til, at virk-
somheder, der eksporterer til EU, skal opfylde de samme regler og stan-
darder for sundhed, sikkerhed, miljø m.m. som virksomheder i EU er på-
lagt at følge. Dette er således en vigtig specificering af gensidighedsbe-
grebet, der indtil Kommissionens diskussionsoplæg ikke har været kon-
kretiseret.
Generelt i forhold til alle ovennævnte indsatsområder ses Lissabon strate-
gien som det centrale redskab hvormed implementeringen af indsatsom-
råderne skal finde sted. I forhold til Lissabon strategien fremhæves de
følgende policyområder:
Øget vækst og flere jobs igennem forbedret koordination:
Den nye
governance i Lissabon Strategien, med fokus på partnerskab mellem
det statslige og det europæiske niveau har bevist sit værd. Implemen-
teringen halter dog i visse medlemsstater.
Mere F&U og innovation:
Fokus på dette område har været mod flere
investeringer i F&U, og medlemsstaterne nærmer sig målet om 3 % af
BNP. Dog vil investeringer alene ikke garantere forbedringer – det er
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11/100
nødvendigt også at se på bl.a.: fri bevægelighed af idéer og forskere,
attraktive karrierer for forskere, et moderne IPR-system og pooling af
F&U-ressourcer.
Mere dynamiske erhvervsmæssige rammer:
Her foreslår Kommissio-
nen at se på lettelse af administrative byrder, herunder en gennemsig-
tig og forudsigelig offentlig service og at se på SMV og iværksætteri
skal højt på dagsordenen. Kommissionen vil bl.a. fremlægge en
”Small Business Act” inden udgangen af 2008, der skal tilgodese
SMV’erne.
Investeringer i mennesker:
Globaliseringen og den teknologiske ud-
vikling kan skabe øget risiko for bl.a. ulighed. For at tage hånd om
denne udfordring foreslår Kommissionen, at der skal ses nærmere på
bl.a. uddannelse og oplæring og ”Flexicurity”.
Energi og klima forandringer:
EU’s ambitiøse mål om reduktion i ud-
ledningen af drivhusgasser skal bl.a. opnås gennem to lovgivnings-
pakker, som fremlægges dette efterår; gennem internationale forhand-
linger, der skal sikre, at de globale klimaforandringer håndteres og
gennem en indsats i forhold til erhvervs- og innovationspolitikken,
bl.a. for at fremme bæredygtige teknologier.
E)
Der udsendes årligt en redegørelse om EU's konkurrenceevne, således
også i 2007. Redegørelsen beskriver på en række parametre, hvordan ud-
viklingen i EU's konkurrenceevne har været i det forløbne år.
Meddelelse fra Kommissionen: Raising productivity growth: key
message from the European Competitive Report 2007. KOM(2007)
666
Meddelelsen fra Kommisssionen omhandler dette års konkurrenceevne
rapport. Meddelelsen er opdelt i tre hovedafsnit. Meddelelsen indledes
med et overblik over hvordan europæisk konkurrenceevne har udviklet
sig i det seneste år. Meddelelsen fremhæver den udbredte forbedring af
den økonomiske situation i Europa, herunder at EU's produktivitet er for-
bedret relativt set til USA's produktivitet. Meddelelsen peger
bl.a
på at
denne forbedring kan skyldes strukturelle forandringer, der er forårsaget
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0012.png
12/100
af Lissabon strategien. Andet hovedafsnit beskriver drivkræfterne bag eu-
ropæisk konkurrenceevne. Her bliver Lissabon strategien igen fremhævet,
som et vigtigt redskab til at forbedre produktiviteten. Især bliver koordi-
nationen af de nationale reform programmer fremhævet som et vigtigt fo-
kusområde inden for Lissabon strategien. Herudover bliver forsat han-
delsliberalisering og opkvalificering af arbejdsstyrken udpeget som helt
centrale faktorer for den europæiske konkurrenceevne. Det tredje hoved-
afsnit beskriver de europæiske industriers konkurrenceevne med fokus på
på fremstillingsindustrierne. Her fremhæves vigtigheden af at øge ser-
vicekomponenten i fremstillingsproduktionen, hvis den europæiske frem-
stillingsindustri forsat skal være konkurrencedygtig. Desuden fremhæves
det at de horisontale policytiltag, herunder opkvalificering, bedre regule-
ring og administrative lettelser har haft en positiv indvirken på den euro-
pæiske fremstillingsindustri.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa Parlamentet på hverken a, b, c
d eller e.
3.
Nærhedsprincippet
Det vurderes, at en vurdering af nærhedsprincippet ikke er relevant.
4.
Gældende dansk ret
Det kan endnu ikke vurderes, hvorvidt forslagene vil have betydning for
gældende dansk ret.
5.
Høring
A) Dansk Erhverv finder indholdet af Kommissionens meddelelse om in-
dustripolitik skuffende og uden visioner i retning af de muligheder, der
ligger i den nye globale konkurrencesituation. Dansk Erhverv finder, at
meddelelsen er uden bud på behandlingen af strukturforandringerne og
den omsiggribende protektionisme, og at den tværtimod synes at åbne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0013.png
13/100
yderligere op for statsstøtte og stats- og EU-finansieringsinstrumenter til
at hjælpe fremstillingsindustrien.
Dansk Erhverv finder, at der i større grad burde være fokus på servicesek-
toren i Kommissionens meddelelse. Organisationen fremhæver således
behovet for en egentlig, integreret erhvervspolitik med et dynamisk sam-
spil mellem fremstillingsindustrien og servicesektoren. De mener, at er-
hvervspolitikken skal tage fuldt ud højde for de særlige vilkår, der gælder
i de enkelte servicesektorer og den afgørende betydning, de har for job-
skabelsen og væksten i EU’s økonomi. Endvidere fremhæves det, at
Kommissionens meddelelse forbigår betydningen af det indre marked for
service og dets sammenhæng med industripolitikken, i form af økonomi-
ske og markedsorienterede tiltag – fx et velfungerende marked for offent-
lige indkøb, forsknings-, uddannelses- og regionalpolitikker, der bør ori-
enteres mere mod servicesektorens behov. I forlængelse heraf støtter
Dansk Erhverv Kommissionens hensigt om at fremme udarbejdelsen af
standarder. Endvidere hilser Dansk Erhverv velkommen, at Kommissio-
nen vil foretage en gennemgang (”screening”) af rammebetingelserne og
konkurrenceevnen i udvalgte servicesektorer.
For så vidt angår de kommende udfordringer (klimaforandringer, globali-
seringen og den teknologiske udvikling) savnes mere konkrete retnings-
linjer for, hvad Kommissionen agter at gøre.
Dansk Industri bemærker, at selvom industripolitikken langt hen ad vejen
hører under de nationale kompetenceområder, er det bydende nødvendigt
med en supplerende europæisk dimension, der bidrager til at tackle fælles
europæiske problemstillinger. Derfor ser DI positivt på, at Kommissionen
med midtvejsevalueringen af industripolitikken på en grundig og syste-
matisk måde forsøger at tage hånd om den europæiske dimension af indu-
stripolitikken.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0014.png
14/100
DI finder det ligeledes positivt, at de nye indsatsområder nævnt i medde-
lelsen - globalisering, teknologisk udvikling og klimaforandringer – om-
tales som industripolitiske
muligheder
frem for trusler og håber, at dette
vil afspejle sig i Kommissionens konkrete initiativer og handlinger.
For så vidt angår de syv horisontale initiativer, der fremgik af Kommissi-
onens oprindelige 2005-meddelelse, finder DI det endnu for tidligt at gøre
status og konkludere, om initiativerne bærer frugt eller ej. Handlingspla-
nen for reduktion af administrative byrder er et eksempel på et sådant
område, hvor der er sat et initiativ i søen, som forhåbentlig udmunder i
konkrete administrative lettelser for erhvervslivet.
I grove træk er DI enig i udvælgelsen af de oprindelige horisontale initia-
tiver såvel som udvælgelsen af de fem nye horisontale initiativer. Fx fin-
der DI det positivt, at initiativet om nedsættelsen af en højniveaugruppe
for konkurrenceevne, energi og miljø bliver suppleret af et nyt initiativ
for en bæredygtig industripolitik, hvor der tages behørigt hensyn til de
energiintensive industriers globale konkurrenceevne.
Ligeledes finder DI det positivt, at serviceindustrien i meddelelsen aner-
kendes som en integreret og uadskillelig del af fremstillingsindustrien, og
DI ser derfor også positivt på initiativet om at foretage en detaljeret
screening og analyse af serviceindustriens konkurrenceevne i EU.
Ingeniørforeningen IDA er enig med Kommissionen i beskrivelsen af den
aktuelle tilstand for den europæiske industri og i de udpegede udfordrin-
ger. IDA finder det positivt, at de udpegede basisprincipper for en ”Hand-
lingsplan for bæredygtig produktion og forbrug i EU” i så høj grad foku-
serer på at få udviklet fælles europæiske standarder for energi- og miljø-
teknologi, der udgør en nødvendig forudsætning for at få udviklet et ”lead
market” for disse teknologier i Europa.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0015.png
15/100
Derudover ønsker IDA, at der på europæisk plan fokuseres på at under-
støtte ”state of the art”, dvs. demonstrationsprojekter på miljø- og energi-
teknologiområdet. Endvidere finder de det nødvendigt, at EU går foran i
forhold til at definere bindende mål for indfasning af nye ressourcebespa-
rende teknologier og til udfasning af gamle teknologier. På dette punkt
finder IDA ikke Kommissionens plan om at lade industrierne selv fast-
sætte målene ambitiøs nok.
LO bakker op om arbejdet med at udvikle en helhedsorienteret, integreret
industripolitik, men finder, at det er vigtigt ikke kun at se på industri i
snæver forstand men inddrage fokus på service og videnerhvervene. LO
opfordrer derfor til en ny begrebsdannelse, så der ikke blot tales om indu-
stripolitik men erhvervspolitik i bred forstand. LO ønsker, at arbejdsmar-
kedets parter systematisk inddrages i udviklingen og implementeringen af
en langsigtet industri- og erhvervspolitik.
For så vidt angår det nye fokus på bæredygtig industripolitik finder LO
det af yderste vigtighed, at der ikke udelukkende fokuseres på den miljø-
mæssige del, men også på de sociale aspekter af bæredygtig udvikling.
Generelt opfordrer LO til at indtænke arbejdstagerrettigheder og -forhold
i de initiativer, der iværksættes.
LO finder arbejdet for bedre regulering og færre administrative byrder
væsentligt, men lægger vægt på, at arbejdet ikke må underminere andre
formål, som fx rettigheder og forpligtelser, som skal sikre arbejdstagerne
ordentlige arbejdsvilkår.
I forhold til den teknologiske udvikling er det vigtigt at se på både nega-
tive og positive konsekvenser af at styrke IPR (fx i forhold til SMV’er),
og for at fremme teknologisk udvikling og innovation er det vigtigt at
trække på forskellige discipliner og vidensområder, også de bløde såsom
ledelse, organisation og markedsføring samt have fokus på medarbejder-
dreven innovation.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0016.png
16/100
I forhold til punkt B har dette forslag endnu ikke været sendt i høring.
C) Midtvejsevalueringen har været sendt i høring i specialudvalget den
22. oktober 2007. Nedenfor refereres de indkommende høringssvar fra in-
teresseorganisationerne.
Dansk Industri: Dansk Industri (DI) støtter op om Kommissionens hand-
lingsplan for at forbedre de mindre og mellemstore virksomheders ram-
mevilkår i Europa, især i forhold til at reducere de administrative byrder.
DI opfordrer regeringen til at fjerne de danske særregler på fx fiskeriom-
rådet og arbejde for et europæisk indre marked med lige konkurrencevil-
kår. Videre finder DI, at finansiering til innovation og vækst er centrale
for både MMV'er og iværksættere, og det er derfor positivt, at EU har
styrket sin indsats på dette område. Det er dog vigtigt, at offentlige midler
bliver anset som et supplement til det private kapitalmarked.
Danske Maritimes: Danske Maritimes (DM) finder, at det er positivt med
Kommissionens stigende bevidsthed om mangfoldigheden af forskellige
typer af SMV’er. DM finder videre, at det grundet administrative byrder
kan være vanskeligt at tiltrække SMV’er til forskningsprojekter, der også
uden den administrative byrde kan udgøre en stor belastning for mindre
virksomheder. Endvidere finder DM, at det er problematisk, at regler ofte
risikofrit kan overtrædes, hvis skaden kun rammer SMV’er. Dette skyl-
des, at Kommissionen i dag ikke pligt til at besvare konkrete henvendel-
ser. Samtidig kan passivitet fra en medlemsstats side ikke indbringes for
Kommissionen.
HTS: Ingen bemærkninger.
I forhold til punkt D og E har de som en del af de samlede integrerede
konklusioner været sendt i høring. Der var generel opbakning til konklu-
sionerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0017.png
17/100
6.
Andre landes holdninger
A) Der er generel tilslutning blandt medlemslandene til Kommissionens
midtvejsevaluering af industripolitikken, herunder den integrerede tilgang
med både horisontale og sektorspecifikke initiativer samt de nye initiativ-
områder; klimaforandringer, globalisering samt den teknologiske udvik-
ling. Dog har især Frankrig lagt vægt på, at der fremover kommer et stør-
re fokus på EU’s konkurrenceevne over for 3. lande, hvilket der er blevet
taget højde for i det nuværende udkast til rådskonklusioner.
B) Andres landes holdninger foreligger endnu ikke.
C) På baggrund af kommentarerne fra arbejdsgruppemødet i Konkurren-
ceevne og Vækst den 23. oktober 2007 forventes det, at der vil være op-
bakning til rådskonklusionerne om Kommissionens SMV-politik. På mø-
det blev behovet for et stærkere fokus på bl.a. innovation, bedre regule-
ring, offentlige udbud og det indre marked fremhævet, hvilket efterføl-
gende er ført ind i udkastet til rådskonklusioner. Endvidere understregede
især UK og Finland behovet for et klart vækstfokus i SMV-politikken,
herunder blandt de innovative SMV’er med vækstpotentiale.
D) På uformelle DER den 18. og 19. oktober 2007 var der generel tilslut-
ning til Kommissionens meddelelse, men divergerende opfattelser af
hvordan reciprocitet i forhold til EU’s eksterne skal fortolkes. Dette kan
forventes være et diskussionspunkt der igen tages op på rådsmødet den
22. og 23. november 2007.
E) Andre landes holdninger foreligger endnu ikke.
7.
Foreløbig dansk holdning
A) Danmark hilser Kommissionens midtvejsevaluering velkommen og
støtter herunder det kommende fokus på globale klimaforandringer, glo-
balisering og den teknologiske udvikling. Fra dansk side finder man
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18/100
overordnet de prioriterede initiativområder i Kommissionens meddelelse
relevante i forhold til de muligheder og udfordringer, som Europa står
overfor i forhold til at skabe fortsat vækst og beskæftigelse.
Det gælder ikke mindst for så vidt angår de horisontale initiativer, hvor
der er fokus på det brede erhvervslivs omstilling til nye konkurrencevil-
kår. Fra dansk side er man generelt positiv over for tiltag, som kan bidra-
ge til at styrke adgangen til de internationale markeder og øge konkurren-
cen, herunder tiltag i forhold til fx offentlige indkøb, intellektuelle ejen-
domsrettigheder mv. Ligeledes er man fra dansk side positiv over for til-
tag, som vurderes at fremme anvendelsen af ny teknologi og innovation,
herunder standarder.
Fra dansk side lægges vægt på, at den europæiske erhvervs-, energi- og
klimapolitik er sammenhængende, og man kan derfor tilslutte sig det nye
fokus på bæredygtig industri- og erhvervsudvikling som led i at opfylde
målsætningerne for klima og energi vedtaget på Det Europæiske Råd i
marts og Lissabon-målsætningerne om vækst og beskæftigelse. Det ny
fokus er udtryk for en balanceret tilgang, der kombinerer et stærkt fokus
på EU’s konkurrenceevne og behovet for at udvikle nye energieffektive
teknologier, produkter og services. Fra dansk side lægges vægt på, at der
fortsat arbejdes for at opbygge et dynamisk indre marked, herunder et in-
dre marked for energi.
For så vidt angår strukturforandringer, er man fra dansk side enig i, at en
af de mere markante forandringer i de senere år har været udviklingen i
retning af en større servicesektor og en øget interaktion mellem industri
og service. Fra dansk side finder man det derfor positivt, at Kommissio-
nen fremover vil fokusere på koblingen mellem fremstillings- og service-
erhverv og vil gennemføre en detaljeret screening af serviceerhvervenes
konkurrencevilkår.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19/100
Fra dansk side lægges endvidere vægt på at fremme innovation og vækst i
EU gennem stadige forbedringer af rammevilkårene for alle sektorer og
typer af virksomheder. Derfor finder vi det også væsentligt, at man for så
vidt angår de sektorspecifikke initiativer er opmærksom på, at de ikke fø-
rer til et pres for særlige indsatser, der skævvrider konkurrencen mellem
erhvervene og mellem virksomhederne. Endvidere er det væsentligt, at de
sektorspecifikke initiativer, i overensstemmelse med Lissabon målsæt-
ningerne, ikke fører til øget brug af statsstøtte.
Endelig kan man fra dansk side støtte det fortsatte fokus på administrative
lettelser for virksomhederne.
B) Linjen i strategiudspillet fra EU-Kommissionen er generelt i tråd med
den danske digitaliseringsstrategi, og fokus på det privat-offentlige sam-
arbejde, HR-investeringer, image-udvikling for IT-studierne, beskæftigel-
se og inklusion, samt forstærket livslang uddannelse i forhold til E-skills
forekommer fornuftigt.
C) Danmark støtter op om Kommissionens arbejde med at forbedre vilkå-
rene for især nye og mindre virksomheder. Danmark tilslutter sig endvi-
dere Kommissionens fokus på, at vækstpotentialet blandt de nye og min-
dre virksomheder skal udnyttes fuldt ud. Danmark finder således, at især
vækstiværksættere – i forening med en fortsat indsats for at reducere de
administrative byrder – bør være den vigtigste prioritet hos Kommissio-
nen i forhold til SMV-politikken.
I forhold til afsnittet om SMV’ernes bæredygtige vækst er Danmark enig
i, at det bl.a. i lyset af fællesskabets ambitiøse klima- og energipolitiske
mål er vigtigt at få SMV'erne involveret i skiftet mod bæredygtig produk-
tion og forbrug i Europa og samtidig sikre, at SMV'ere får adgang til de
fordele som dette indebærer. Danmark finder det i den forbindelse vigtigt,
at Kommissionen sikrer sammenhæng og integration mellem SMV-
politikken, EU's bæredygtighedsstrategi og andre relevante fællesskabs-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0020.png
20/100
politikker på miljøområdet, herunder den kommende handlingsplan for
bæredygtig produktion og forbrug, samt handlingsplanen for bæredygtig
industripolitik.
Samtidig angives, at Kommissionen vil udarbejde et forslag til et pro-
gram, som skal støtte SMV’ers integration af miljøhensyn i produktions-
processer og produkter, herunder bedre overholdelse af eksisterende mil-
jølovgivning, hvilket støttes fra dansk side.
D) Kommissionens oplæg er i god tråd med dansk politik, herunder dansk
handelspolitik, da meddelelse ligger afstand fra en protektionistisk tilgang
i forbindelse med EU’s eksterne relationer. Det er vigtigt at gensidig-
hedsbegrebet med Kommissionen meddelelse nu er blevet præciseret.
E) Da forslaget endnu ikke foreligger er det ikke muligt at indtage en
dansk holdning.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslagene vurderes ikke at have hverken lovgivningsmæssige eller stats-
finansielle konsekvenser.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslagene A og B ventes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
C) Ved at reducere de administrative byrder og forbedre forholdene for
bl.a. nye og mindre virksomheder forventes forslaget at have positive
samfundsøkonomiske konsekvenser.
D og E: Det er endnu ikke muligt at vurdere de samfundsøkonomiske
konsekvenser.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
A) Det følger af midtvejsevalueringen, at bestræbelserne for at reducere de
administrative byrder for virksomhederne fortsættes. B) Det er endnu ikke
muligt at vurdere de administrative konsekvenser for erhvervslivet. C)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0021.png
21/100
Meddelelsen forventes at medføre en række positive administrative lettel-
ser for erhvervslivet.
D og E: Det er endnu ikke muligt at vurdere de administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
A) Industripolitik har tidligere været på dagsordenen i forbindelse med
Rådsmøde (Konkurrenceevne) d. 16. maj 2007 og forelagt Europaudvalget
den 21. september 2007.
B) Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21.
september 2007.
C) SMV politikken har i form af meddelelse Kom (2005)551 "Moderne
SMV politik for vækst og beskæftigelse" været på Folketingets Europaud-
valgs dagsorden henholdsvis den 24. februar 2006, den 3. marts 2006 og
den 21. september 2007.
D) Meddelelsen har ikke tidligere været forlagt for Folketingets Euro-
paudvalg.
E) Redegørelsen har ikke tidligere være forlagt for Folketingets Euro-
paudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0022.png
22/100
2. Bedre Regulering
Resumé
Bedre regulering er på dagordenen på Konkurrenceevnerådsmødet den
22.-23. november 2007. Drøftelsen sker på baggrund af en fremskridts-
rapport fra formandskabet, som bl.a. beskriver status for arbejdet med
Kommissionens handlingsprogram for administrative lettelser samt kon-
sekvensvurderinger af ny regulering. Der ventes ingen direkte påvirkning af
gældende dansk ret som følge af drøftelsen.
1.
Baggrund og indhold
I marts 2000 pålagde Det Europæiske Råd (DER) Kommissionen, Rådet
og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regule-
ring. Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-strategien, hvis
formål er at øge vækst og beskæftigelse i EU. I 2002 offentliggjorde
Kommissionen en handlingsplan for bedre regulering, og som led i gen-
nemførelsen heraf vedtog Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i
2003 en interinstitutionel aftale om bedre regulering.
I januar 2004 udarbejdede EU-formandskabslandene Irland, Nederlande-
ne, Luxembourg og Storbritannien et ”fælles initiativpapir om reform af
reguleringen”. Papiret blev i december 2004 udvidet og opdateret således,
at nu også Østrig og Finland står bag initiativet. Blandt initiativerne er
bl.a. konsekvensvurderinger, regelforenkling og en fælles metode til må-
ling af de administrative byrder.
På ECOFIN i oktober 2004 blev det besluttet, at der skulle udvikles en
fælles metode til at måle de administrative byrder i EU. På dansk foran-
ledning blev det endvidere besluttet, at det skal overvejes at fastsætte
kvantitative mål for reduktion af de administrative byrder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23/100
Kommissionen iværksatte i april 2005 en række pilotprojekter med hen-
blik på at teste anvendeligheden af en fælles målemetode. Den 20. okto-
ber 2005 præsenterede Kommissionen en meddelelse om en fælles meto-
de (baseret på den såkaldte Standard Cost Model) til måling af de admini-
strative byrder i EU.
Det Europæiske Råd (DER) hilste i december 2005 arbejdet med bedre re-
gulering velkommen, og på DER i marts 2006 opfordrede Rådet atter
Kommissionen til at anvende den fælles metode til måling af administrative
byrder og til at undersøge mulighederne for fastsættelse af kvantitative mål
for reduktionen af de administrative byrder i specifikke sektorer. Kommis-
sionen blev endelig opfordret til at aflægge rapport til Rådet om fremskridt
inden udgangen af 2006.
Kommissionen udsendte i november 2006 en meddelelse om strategisk
gennemgang af initiativet om bedre regulering samt to arbejdspapirer om
henholdsvis administrative byrder og regelforenkling. Her foreslår Kom-
missionen blandt andet en fælles målemetode til at opgøre de administra-
tive byrder, et reduktionsmål på 25 pct. for administrative byrder i EU og
etableringen af en særlig enhed til at kvalitetssikre Kommissionens kon-
sekvensvurderinger. Endelig indstiller Kommissionen, at DER tilslutter
sig en liste over prioriterede indsatsområder samt en liste over såkaldte
”fast track” forenklingsforslag dvs. forenklingsforslag, der med relativt
simple tiltag vil kunne reducere virksomhedernes administrative byr-
der inden for en kort tidshorisont. Begge lister indgik i det handlingspro-
gram, som Kommissionen vedtog den 24. januar 2007.
Det Europæiske Råd (DER) hilste på forårstopmødet i marts 2007 Kom-
missionens handlingsprogram velkommen og tilsluttede sig målsætningen
om at reducere de administrative byrder, der stammer fra EU-regulering
med 25 pct. inden 2012. Samtidig opfordrede DER medlemslandene til at
fastsætte tilsvarende ambitiøse mål på nationalt niveau. DER tilsluttede
sig desuden målingerne af de administrative byrder inden for de udvalgte
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24/100
prioritetsområder samt indsatsen over for ”fast track” forenklingsforsla-
gene. I den forbindelse opfordrede DER Rådet og Parlamentet til at prio-
ritere disse forenklingsforslag med henblik på at de kunne blive vedtaget
hurtigst muligt i løbet af 2007.
Formandskabets fremskridtsrapport forventes at beskrive status for arbej-
det med administrative lettelser, konsekvensvurderinger og regelforenkling.
I forlængelse af 25 pct. målsætningen og Rådets opfordring til, at medlems-
landene opstiller tilsvarende mål på nationalt niveau, understreges det, at
man i den forbindelse også bør sikre, at SMV’er og nystartede virksomhe-
ders forhold tages i betragtning.
Fremskridtsrapporten forventes at beskrive Kommissionens indsats for at
måle og forenkle de 13 prioriterede områder. Dette arbejde er påbegyndt
medio 2007 og forventes endeligt afsluttet ultimo 2008.
Desuden forventes fremskridtsrapporten at nævne den meddelelse, Kom-
missionen udsendte i juli 2007 om forslag til forenkling af selskabsretten.
Det forventes, at formandskabet vil gøre status for antallet af vedtagne fast
track forslag, herunder at Kommissionen vil præsentere en ny liste af for-
slag i begyndelsen af 2008 i forbindelse med den planlagte strategiske med-
delelse om bedre regulering.
Formandskabet forventes derudover at nævne, at Kommissionen har etable-
ret en uafhængig gruppe af interessenter, der skal støtte Kommissionen med
implementeringen af handlingsprogrammet. I den forbindelse har Kommis-
sionen samtidig oprettet en hjemmeside, hvor interessenter kan indsende
forslag og kommentarer til forenklingsindsatsen.
Det forventes ligeledes, at formandskabet vil anføre, hvilke medlemslande
der har sat nationale reduktionsmål.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0025.png
25/100
Fremskridtsrapporten forventes at gøre status for arbejdet med konsekvens-
vurderinger, herunder antallet af lovforslag og andre større Kommissions-
initiativer, der er blevet fulgt af en konsekvensvurdering. Samtidig nævnes
antallet af konsekvensvurderinger, som Impact Assessment Boardet (IAB)
har gennemgået og givet kommentarer til. Det forventes endvidere, at
Formandskabet vil lægge op til, at Kommissionen følger anbefalingerne fra
den evaluering, der er blevet udarbejdet af det eksisterende konsekvensvur-
deringssystem. Det drejer sig primært om at forbedre kvaliteten af konse-
kvensvurderingerne, særligt i forhold til anvendelsesområde for vurderin-
gerne, høringsprocesserne, grundigere vurdering af administrative byrder,
kvantificering, SMV’ers særlige vilkår og for EU institutionernes samarbej-
de. Formandskabet forventes i den forbindelse at bemærke, at Parlamentet
har opfordret Kommissionen til at inkorporere en ”indre markeds test” i
arbejdet for bedre regulering for at sikre, at der bliver taget hensyn til det
indre markeds fire grundprincipper sammen med andre aspekter så som
bæredygtighed og beskæftigelse.
Endelig forventes det, at fremskridtsrapporten vil gøre status over antallet
af forenklingsinitiativer i Kommissionens arbejdsprogram for 2008 samt
antallet af nye initiativer, der skal styrke det rullende forenklingsprogram.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om fremskridtsrapporten.
3.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
4.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
5.
Høring
Ikke relevant.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0026.png
26/100
6.
Andre landes holdninger
Rådet støtter generelt arbejdet med bedre regulering i EU, og der forven-
tes ikke nævneværdige problemer under drøftelsen af fremskridtsrappor-
ten.
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og kan tage
formandskabets fremskridtsrapport til efterretning. Arbejdet med bedre
regulering i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenk-
ling og administrative lettelser i Danmark.
Danmark støtter, at bedre regulering sker ud fra en balanceret og integre-
ret tilgang, som ikke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugerbeskyt-
telsen eller sundhedsstandarder. Danmark ser endvidere bedre regulering
som en mulighed for også at kunne forbedre beskyttelsesniveauet.
8.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Fremskridtsrapporten ventes ikke at få direkte lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Gennemførelsen af konkrete
regelforenklinger i EU kan medføre både lovgivningsmæssige og statsfi-
nansielle konsekvenser for Danmark, men konsekvenserne skal vurderes
fra sag til sag.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Fremskridtsrapporten medfører ingen direkte samfundsøkonomiske kon-
sekvenser for Danmark. Administrative lettelser for virksomheder og der-
igennem omkostningseffektive løsninger vil have positive samfundsøko-
nomiske konsekvenser for Danmark.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0027.png
27/100
Fremskridtsrapporten medfører ingen administrative konsekvenser for er-
hvervslivet. Et væsentligt formål med at gennemføre konkrete regelfor-
enklinger i EU er at reducere europæiske virksomheders administrative
byrder.
11.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Bedre regulering har siden 2001 været forelagt Folketingets Europaud-
valg, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 4. december 2006 til
orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 30. januar 2007 til orien-
tering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 19. februar 2007 til
orientering, for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 21. maj 2007 til orien-
tering samt senest forud for rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 til
orientering.
Endelig har Kommissionens handlingsprogram været forelagt Folketin-
gets Europaudvalg den 26. januar 2007 i forbindelse med ECOFINs be-
handling af Kommissionens handlingsprogram den 30. januar 2007.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0028.png
28/100
3. Kommissionens meddelelse om enklere erhvervsbetingelser for sel-
skaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision KOM
(2007) 394.
Resumé
Kommissionen vedtog den 10. juli 2007 meddelelsen om enklere er-
hvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og
revision KOM (2007) 394. Disse områder er prioriterede som led i
Kommissionens handlingsprogram for reduktion af de administrative
byrder vedtaget den 24. januar 2007. Sagen er på dagsordenen for Kon-
kurrenceevnerådsmødet den
22.-23. november 2007 til rådskonklusioner.
Konklusionerne vil ikke have nogen direkte påvirkning af gældende dansk
ret.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen vedtog den 10. juli 2007 meddelelsen om enklere er-
hvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og
revision KOM (2007) 394. Disse områder er prioriterede som led i
Kommissionens handlingsprogram for reduktion af de administrative
byrder vedtaget den 24. januar 2007. Sagen er på dagsordenen for Kon-
kurrenceevnerådsmødet den
22.-23. november 2007
til rådskonklusioner.
Baggrunden for Kommissionens meddelelse er, at Det Europæiske Råd
den 8.-9. marts 2007 understregede, at reduktion af de administrative
byrder er en vigtig foranstaltning for at stimulere Europas økonomi, især
på grund af dens indvirkning på små og mellemstore virksomheder - så-
kaldte SMV'er. Baggrunden er endvidere Kommissionens opdaterede for-
enklingsprogram af 14. november 2006 om bl.a. de vigtigste faktorer til
måling af administrative omkostninger og reduktion af administrative
byrder. Det Europæiske Råd (DER) hilste på forårstopmødet i marts 2007
Kommissionens handlingsprogram velkommen og tilsluttede sig målsæt-
ningen om at reducere de administrative byrder, der stammer fra EU-
regulering med 25 pct. inden 2012.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
29/100
Disse to dokumenter supplerer det handlingsprogram, som blev vedtaget
den 24. januar 2007. I begge programmer understreges behovet for at
skabe mærkbare økonomiske fordele. Europæisk selskabsret, regnskabs-
førelse og revision er udpeget som prioriterede områder som led i dette
initiativ.
Foreløbige undersøgelser udført af en række medlemsstater har vist, at
EU-reglerne på de pågældende områder fører særlig høje administrative
omkostninger med sig. Samtidig er Kommissionen, som den bebudede i
november 2006, begyndt at måle de administrative byrder inden for sel-
skabsret og regnskabsførelse i hele EU.
Kommissionen vurderer derfor i meddelelsen, at det er absolut nødven-
digt med en omfattende gennemgang af gældende EU-ret på disse områ-
der for at sikre, at selskaberne i EU kan konkurrere mere effektivt og kla-
re sig bedre i det stærkt konkurrenceprægede globale klima. Bl.a. fordi
selskabernes større mobilitet både inden for EU og globalt kræver flek-
sible reaktioner på den konstante udvikling.
Så vidt angår de nationale forhold om selskabsret ser Kommissionen 2
valgmuligheder. Den første består i at se på, om der stadig er behov for at se
på eksisterende direktiver eller om selskabsretten i EU skal begrænses til
retsakter, der alene regulerer grænseoverskridende forhold. Den anden mu-
lighed er at koncentrere indsatsen om konkrete forenklingstiltag for selska-
berne.
For den del af EU's selskabsret som regulerer grænseoverskridende spørgs-
mål samt regnskabsførelse og revision mener Kommissionen, at særskilte
forenklingsforslag vil være det rette middel. Især med henblik på at reduce-
re de administrative byrder for SMVerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
30/100
Selskabsretten:
Andet, tredje, sjette og tolvte selskabsdirektiv omhandler primært nationale
forhold og løser ikke grænseoverskridende problemstillinger. Den oprinde-
lige hensigt var at skabe nye muligheder for selskaberne i det indre marked
og sikre mindstebeskyttelse af aktionærer og kreditorer i EU. Da der dog
ikke er tale om totalharmonisering, eksisterer der national lovgivning på
disse områder, som dermed ikke skaber lige konkurrencevilkår.
Kommissionen opfordrer derfor berørte parter til at tage stilling til hel eller
delvis ophævelse af:
-
Reglerne om nationale fusioner og spaltninger i tredje og sjette di-
rektiv
-
Reglerne om aktieselskabers kapitalgrundlag eller kapitalvedlige-
holdelsessystemet i andet direktiv
-
Reglerne om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar i tolvte
direktiv
Derudover opfordrer Kommissionen de berørte parter til at fremsætte syns-
punkter om hhv. ophævelse af nogle rapporteringskrav i tredje og sjette sel-
skabsdirektiv hhv. krav om kreditors godtgørelse af dækning ved overtagel-
se, forudsat at disse har ret til at se dokumenterne en måned inden overta-
gelsen. Derudover foreslår Kommissionen at ophæve krav om fysisk offent-
liggørelse af oplysninger i henhold til første selskabsdirektiv og begræns-
ning af formelle krav til medlemsstaterne om offentlighed vedr. filialer.
Endelig foreslår Kommissionen at bringe SE statuttens artikel 7 i overens-
stemmelse med EF-domstolens praksis, således at medlemsstaterne ikke
længere kan stille krav om, at hovedkontoret skal ligge i samme medlems-
stat som det vedtægtsmæssige hjemsted.
Hvis interessenterne ikke anser Kommissionens forslag som hensigtsmæs-
sige, skal der redegøres for, hvorfor de gældende regler skal bevares.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
31/100
Enklere regnskabsførelse og revision for SMV’er
Yderligere forenkling af regnskabsførelse og revision vil gavne SMV’er. De
overordnede mål med fjerde, syvende og ottende direktiv bør fastholdes,
men der er efter Kommissionens opfattelse krav, som er unødigt tunge. Der
skal både ske tiltag på EU-plan og nationalt. Nationalt bør rapportering, der
sker med forskellige formål, sammenlægges for at reducere de administrati-
ve byrder. Et af de midler, der peges på, er at fremme brugen af elektroniske
rapporteringsformer, f.eks. XBRL.
Kommissionen opfordrer berørte parter til at fremsætte synspunkter om,
Kommissionens forslag om, at fritage ”mikroselskaber” fra at udarbejde
årsregnskaber (anvendelsesområdet i 4. direktiv). Dvs. selskaber med under
10 ansatte, en samlet balance på under 500.000 euro, hvilket svarer til ca.
3,7 millioner danske kr og en årlig omsætninger på under 1 mio. euro, hvil-
ket svarer til ca. 7,5 millioner kr. En ny definition af mikroselskaber, som
Kommissionen også ønsker synspunkter om.
Derudover foreslår Kommissionen, at forlænge overgangsperioden for
SMVer, der overskrider tærskelværdierne, fra 2 til 5 år, inden der skal udar-
bejdes detaljerede regnskaber. Kommissionen foreslår endvidere at fritage
små selskaber fra at skulle offentliggøre deres regnskaber samt tillade at
visse mellemstore virksomheder får mulighed for at bliver undtaget såvel
som små selskaber, fx selskaber uden nævneværdige eksterne brugere samt
med ubegrænset ansvar. Kommissionen foreslår endvidere at forenkle pro-
cedurerne for ændring af tærskelværdierne.
Derudover opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at udnytte fuldt ud,
at Kommissionen i fjerde direktivs artikel 57 tillader, at visse datterselska-
ber af koncerner ikke skal offentliggøre regnskaber fuldt ud.
Endelig foreslår Kommissionen at afskaffe kravet om konsoliderede regn-
skaber for personlige holdingselskaber samt kravet om oplysninger om ud-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0032.png
32/100
skudte skatter samt krav om forklaring af beløb under ”etableringsomkost-
ninger” samt kravet om at opstille nettoomsætning fordelt på aktiviteter og
geografisk markeder.
Hvis interessenterne ikke anser Kommissionens forslag som hensigtsmæs-
sige, skal der redegøres for, hvorfor de gældende regler skal bevares.
Næste skridt
Kommissionen har i meddelelsen bedt medlemsstaterne, Europa-
Parlamentet samt andre berørte parter om senest medio oktober at fremsætte
deres synspunkter i forslaget til meddelelsen. I forlængelser heraf vil Kom-
missionen gennemføre konsekvensanalyser under hensyn til de igangvæ-
rende målinger af de administrative omkostninger. Alt efter udfaldet vil
Kommissionen primo 2008 præsentere konkrete lovgivningsforslag som
opfølgning på meddelelsen.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.
3.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om en
meddelelse.
4.
Gældende dansk ret
De forhold, som Kommissionen berører i meddelelsen, er i Danmark regu-
leret i aktieselskabsloven, lov om det europæiske selskab, anpartsselskabs-
loven, årsregnskabsloven samt lov om statsautoriserede og registrerede re-
visorer.
5.
Høring
Meddelelsen er sendt i høring i specialudvalget for etablering og tjeneste-
ydelser med frist den 27. august 2007.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
33/100
Der er modtaget høringssvar fra følgende parter:
Dansk Industri (DI) støtter ophævelse af 3. og 6. direktiv, og støtter for-
slaget om at forenkle 2. direktiv samt forslagene i bilag 3 bl.a. vedr. 11.
direktiv. DI mener, det skal være muligt for alle virksomheder at benytte
IFRS standarder og at det bør reguleres i en forordning. DI støtter frita-
gelsen af mikroselskaber fra regnskabskravene og kan støtte de forslåede
tærskler, som dog bør være højere, hvad angår balance og omsætning. DI
ser gerne, at flere virksomheder sikres muligheden for en enklere rappor-
tering, hvor regnskabsstatistik, skatteregnskab og finansielt regnskab kan
udarbejdes samlet. DI gør opmærksom på, at statistikkravene i regnskabs-
statistikken også bør forenkles. DI støtter generelt forslagene i bilag 4.
Endelig foreslår DI, at artikel 57 i fjerde direktiv suppleres med en be-
stemmelse, hvorefter datterselskaber kan aflægge regnskab efter en lavere
regnskabsklasse, dvs. i Danmark efter regnskabsklasse B, når dattersel-
skabet indgår i et koncernregnskab.
Rederiforenklingen støtter, at 3, 6. og 11. direktiv forenkles, men ikke at
de ophæves. Rederiforeningen støtter således forslag til forenkling i bilag
2 og 3. Derudover støtter rederiforeningen samtlige forslag i bilag 4.
Dansk Aktionærforening kan tilslutte sig princippet om at forenkle og
modernisere erhvervsbetingelserne for selskaber, men vi lægger vægt på,
at forenkling ikke sker på unødig bekostning af borgerne og disses for-
ventninger til rettigheder og pligter i forhold til selskaber.
Dansk Erhverv støtter forenklingsforslagene vedr. 3. og 6. direktiv, men
mener, at der udtalt er behov for at analysere og vurdere opretholdelsen af
de øvrige deltaljerede regulering i direktiverne, idet reglerne om fusion
og spaltning med fordel kan begrænses til grænseoverskridende forhold.
Dansk Erhverv kan ikke tilslutte sig undtagelsen af mikroselskaber fra
regnskabs og revisionspligten. Bl.a. pga. af, at den ikke vil have reel ef-
fekt, da virksomhederne stadig skal udarbejde skatteregnskab, og da let-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
34/100
telsen af revisionspligten i Danmark endnu ikke har haft nogen effekt. DE
kan heller ikke tilslutte sig forslaget om at forlænge vurderingsperioden
fra 2-5 år.
XBRL anbefaler, at Kommissionen sætter en deadline for virksomheder-
nes brug af fælles taksonomi, da det vil lette virksomhedernes indberet-
ningspligter. XBRL støtter ikke, at offentliggørelse fjernes samt at der
indføres mikroselskaber.
Finansrådet støtter Kommissionens foreslåede forenkling af den selskabs-
retlige del, og det Finansrådets opfattelse, at det centrale ved udformning
af fremtidig EU-regulering på det selskabsretlige område skal ske med en
sådan fleksibilitet, at de kan implementeres proportionalt i medlemssta-
terne. I de fleste tilfælde vil en principorienteret regulering være det mest
hensigtsmæssige udgangspunkt, men i sidste ende må det bero på en in-
dividuel vurdering fra emne til emne. Finansrådet støtter ikke indførelsen
af mikroselskaber mhp. fritagelse fra regnskabsaflæggelse, da bankerne
har behov for offentliggjorte regnskaber på alle SMV-kunder (uanset
størrelse) og de krav, der stilles til klasse B virksomheder, er minimums-
krav i denne sammenhæng. Herudover er der et ønske om offentliggørel-
se af omsætningstal.
FRR mener ikke, at reguleringen alene skal vedrøre grænseoverskridende
forhold. FRR tilslutter sig valgmulighed 2, som er ikke at ophæve direk-
tiver, men se på forenklinger. Forenklingsforslag bør dog alene gennem-
føres i den udstrækning, at kreditorbeskyttelsen ikke udvandes. Derud-
over kan FRR tilslutte sig forslag til supplerende forenklinger af 1.og 11.
selskabsdirektiv samt SE-statutten. FRR kan ikke tilslutte sig nogen af
forslagene i bilag 4. FRR mener, at det er vigtigt at virksomheder i vækst
afrapportere til omverdenen. Derimod mener FRR, at selskaber, der igen
er blevet små virksomheder, kan rapportere efter krav allerede efter den
1- årsperiode, som Kommissionen foreslår, idet rapporteringskravene
hurtigere vil svare til den størrelse selskaberne har.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
35/100
FSR mener ikke, at reguleringen alene skal vedrører grænseoverskridende
forhold. FSR tilslutter sig valgmulighed 2, som er ikke at ophæve direkti-
ver, men se på forenklinger. FSR kan også delvist støtte de konkrete for-
enklingsforslag i bilag 2. FSR mener dog, at kravene om, at ledelsen skal
udarbejde en skriftlig beretning/redegørelse om fusions- eller spaltnings-
planen, at der skal udarbejdes en beretning fra en uafhængig sagkyndig,
og at der eventuelt skal udarbejdes en mellembalance, er berettigede un-
der hensyntagen til de interessegrupper, der kan blive berørt af en fusion
eller spaltning.
Derudover kan FSR tilslutte sig forslag til supplerende forenklinger af 1.
og 11. selskabsdirektiv samt SE-statutten. FSR kan ikke tilslutte sig no-
gen af forslagene i bilag 4, bortset fra FSR ikke ser noget problem i at af-
skaffe kravet om, at små selskaber skal forklare ”etableringsomkostnin-
ger” eller opdele nettoomsætningen på aktiviteter og geografiske marke-
der, da det ikke er af afgørende betydning for selskaber i denne størrelse.
FSR mener, at hvis kravet om at aflægge et årsregnskab fjernes, vil det
medføre, at den administrative belastning blot flyttes fra årsregnskab til
skatteregnskab for disse mindre virksomheder. De grænser, Kommissio-
nen foreslår, er ifølge FSR for høje. Det vil i givet fald medføre, at en
meget stor del af de danske selskaber vil blive defineret som ”mikrosel-
skaber” og ifølge EU-Kommissionens overvejelser derfor fritaget for re-
vision og offentliggørelse af deres regnskab.
FSR kan heller ikke støtte forslaget om at forlænge ”overgangsperioden”
fra 2 år til 5 år for virksomheder. En 5-årig periode er – med de hastige
ændringer, som i dag kendetegner erhvervslivet – alt for lang for de inte-
ressegrupper, der har behov for aktuel information om virksomhedens
økonomiske forhold ud fra virksomhedens aktuelle størrelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0036.png
36/100
FSR kan navnlig ikke støtte, at små selskaber eller ”mikroselskaber” fri-
tages fra kravene om offentliggørelse af årsregnskab eller årsrapport.
Mange interessenter har behov for pålidelig regnskabsinformation, og
omkostningerne ved at have fælles krav om regnskabsaflæggelse er, efter
FSRs vurdering, mindre end de omkostninger, som samhandelspartnere
og samfundet ville påføres ved selv at skulle indhente/kræve denne in-
formation.
OMX har meddelt, at de ikke har bemærkninger til meddelelsen.
6.
Andre landes holdninger
Rådet støtter generelt arbejdet med bedre regulering i EU, og der forven-
tes ikke nævneværdige problemer med rådskonklusionerne.
7.
Foreløbig dansk holdning
Bedre regulering i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regel-
forenkling og administrative lettelser i Danmark.
Fra dansk side støttes Kommissionens intention om at skabe bred debat
med alle berørte parter om, hvordan der på områderne inden for selskabs-
ret, regnskab og revision bør reguleres – ikke mindst intentionen om at
drøfte, hvilke forhold der mest naturligt reguleres i EU, og hvilke mest
naturligt nationalt. Danmark støtter, at bedre regulering sker ud fra en ba-
lanceret og integreret tilgang. Det indebærer bl.a., at forenklingsinitiativer
understøtter et velfungerende indre marked, og tager hensyn til beskyttel-
se af selskabernes aftaleparter, kreditorer og offentlige interessenter.
8.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen i sig selv har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Hvis meddelelsen udmøntes i konkrete initiativer fra Kom-
missionen kan det medføre lovgivningsmæssige og statsfinansielle konse-
kvenser, men konsekvenserne skal vurderes fra sag til sag.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0037.png
37/100
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen har i sig selv ingen samfundsøkonomiske konsekvenser. En
udmøntning af meddelelsen i konkrete initiativer må dog vurderes at kunne
få positive samfundsøkonomiske konsekvenser, som følge af de enklere er-
hvervsbetingelser, som det kan for selskaber inden for selskabsret, regn-
skabsførelsen og revision.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen medfører ingen direkte administrative konsekvenser for er-
hvervslivet. En konkret udmøntning af meddelelsen i forslag til forenk-
linger i EU må forventes at reducere europæiske virksomheders admini-
strative byrder væsentligt.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. august
2007.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0038.png
38/100
4. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet
vedrørende forbedring af patentsystemet i Europa - KOM(2007) 165
(”Patentmedddelelsen”)
Resumé
Kommissionens meddelelse indeholder en strategi til forbedring af det
europæiske patentsystem og herunder etablering af en fælles europæisk
patentdomstol. Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser, men såfremt de foreslåede initiativer senere
realiseres, vil det kræve en ændring af patentloven og eventuelt retspleje-
loven. En fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen af en fælles europæisk
patentdomstol vil formentlig kræve anvendelse af proceduren i Grundlo-
vens § 20.
Meddelelsen har endnu ikke været behandlet i Rådet
(Konkurrenceevne).
1.
Baggrund og indhold
1.1 Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 3. april 2007 en meddelelse om forbed-
ring af patentsystemet i Europa – KOM(2007) 165. Dansk version af med-
delelsen forelå den 7. maj 2007.
Spørgsmål om hjemmel og beslutningsprocedure er ikke relevant i
denne sammenhæng, da sagen angår en meddelelse.
Meddelelsen forventes behandlet på Rådsmødet den 22.-23. november
2007.
Et patent er en kontrakt mellem opfinderen og samfundet. Opfinderen får
eneret til at udnytte sin opfindelse i en begrænset periode, mens samfun-
det til gengæld får fuld oplysning om opfindelsen, der således kan bidra-
ge til en fortsat teknisk udvikling. En opfindelse kan kun patenteres, hvis
den er ny og adskiller sig væsentligt fra, hvad der er kendt i forvejen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
39/100
Patenter er vigtige for samfundsøkonomien. Det skyldes for det første, at
virksomhederne investerer mere i forskning og udvikling, når innovatio-
ner kan beskyttes. For det andet øger patenter videnspredningen i forbin-
delse med offentliggørelse af patentet. Derved kan andre lade sig inspire-
re og bygge videre på eksisterende opfindelser.
Det nuværende europæiske patentsystem
Patentbeskyttelse i Danmark kan i dag opnås gennem indlevering af enten
1) en dansk patentansøgning, 2) en europæisk patentansøgning eller 3) en
international patentansøgning. Ønskes der patentbeskyttelse i flere europæi-
ske lande, kan dette opnås ved indlevering af én enkelt ansøgning til Den
Europæiske Patentorganisation (EPO). EPO er en international organisation
med 32 medlemsstater. Europæiske patentansøgninger behandles centralt af
EPO, som kan udstede ”europæisk patent”. Det europæiske patent får dog
først retsvirkning i de enkelte lande, når det meddelte patent er oversat til de
nationale sprog i samtlige de lande, hvor patent ønskes. Patentet overgår
herefter til at blive nationalt patent i de enkelte lande. Omkostningerne til
oversættelse er en betydelig medvirkende faktor, til at et europæisk patent,
der dækker for eksempel 13 europæiske lande, koster 11 gange så meget
som et tilsvarende amerikansk patent.
På denne baggrund indgik en ræk-
ke europæiske lande herunder Danmark i år 2000 den såkaldte Lon-
don-aftalen, der begrænser kravet om oversættelse. London-aftalen vil
træde i kraft i første halvdel af 2008 og betyde en væsentlig besparelse
for danske virksomheder.
Det nuværende europæiske håndhævelsessystem på patentområdet
Spørgsmål om gyldigheden af europæiske patenter kan i dag kun afgøres
ved de nationale domstole i de enkelte lande, hvor patent er udstedt. Det be-
tyder, at det er nødvendigt at anlægge retssag i alle de lande, hvor spørgs-
målet om gyldigheden af et europæisk patent skal afgøres. Det kan derfor
være særdeles dyrt og vanskeligt, både for patenthaver og dennes modpar-
ter, at få klarhed over retsstillingen. Samtidig er der risiko for, at sagerne
kan få forskelligt udfald i de enkelte lande.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
40/100
Små- og mellemstore virksomheders patentaktivitet
Små- og mellemstore virksomheder forsker, udvikler og patenterer rela-
tivt mindre end store virksomheder. Det skyldes blandt andet, at omkost-
ningerne ved patentering og efterfølgende håndhævelse er for høje til, at
små og mellemstore virksomheder, der ikke har et solidt kapitalgrundlag,
kan finansiere omkostningerne. For at få mere forskning og udvikling i
små og mellemstore virksomheder er det derfor nødvendigt, at omkost-
ningerne reduceres.
1.2 Indhold
Kommissionens meddelelse adresserer de ovenfor beskrevne udfordringer
for det europæiske patentsystem. Kommissionen anfører, at patentområdet
er afgørende for innovationen. Det er derfor, i en konkurrenceorienteret og
globaliseret økonomi, uholdbart for EU at tabe terræn på dette område.
Kommissionen iværksatte på denne baggrund en høringsproces i 2006 med
det formål at afklare brugernes ønsker til fremtidens europæiske patentsy-
stem. Kommissionens meddelelse følger op på de modtagne høringssvar, og
Kommissionen foreslår en række tiltag, der skal forbedre det europæiske
patentsystem og bringe forhandlingerne om patentsystemet ud af det nuvæ-
rende dødvande.
Fælles europæisk patentdomstol
Det centrale punkt i meddelelsen er etablering af en fælles europæisk pa-
tentdomstol, der kan nedbringe omkostningerne ved førelse af retssager om
patenter i Europa.
Kommissionen fremsatte allerede i august 2000 forslag om etablering af
et EF-patentsystem. Det er en integreret del af denne løsningsmodel, at
der samtidig oprettes en fælles europæisk patentdomstol, som er enekom-
petent til at afgøre sager om krænkelse og gyldighed af EF-patenter. Pa-
tentdomstolen er tænkt oprettet i EF-domstolens regi. Indførelse af EF-
patentet med en tilhørende patentdomstol, kræver anvendelse af procedu-
ren i Grundlovens § 20.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
41/100
Parallelt med forhandlingerne om EF-patentet, og den tilhørende patent-
domstol, har de 32 medlemslande af Den Europæiske Patentkonvention
(EPK) drøftet muligheden for etablering af en fælles europæisk patent-
domstol udenfor EU-regi i form af en European Patent Litigation Agree-
ment (EPLA).
EPLA-løsningen vil indebære oprettelse af en ny international organisati-
on, ”The European Patent Judiciary”, der skal behandle sager om gyldig-
hed og krænkelse af europæiske patenter. Patentdomstolen vil bestå af en
førsteinstans-domstol og en central appeldomstol. EPLA-modellen åbner
mulighed for at oprette regionale kamre af førsteinstans-domstolen i de
enkelte medlemsstater, herunder i Danmark. EPLA-modellen indebærer
afgivelse af dømmende beføjelser til ”The European Patent Judiciary”.
En eventuel dansk deltagelse i EPLA vil derfor efter al sandsynlighed
kræve anvendelse af proceduren i Grundlovens § 20.
Frankrig har i efteråret 2006 fremsat et selvstændigt forslag, hvorefter
EF-domstolen, ved en selvstændig international aftale mellem EU-
landene, tillægges kompetence til at dømme i sager om europæiske paten-
ter.
Kommissionen foreslår i meddelelsen, at der findes en mellemløsning
mellem de ovennævnte modeller. Kommissionen foreslår således, at der
etableres en fælles patentdomstol i EU-regi, der i opbygningen er stærkt
inspireret af EPLA-modellen. Domstolen skal have kompetence til at be-
handle sager om europæiske patenter (dvs. nationale patenter med euro-
pæisk baggrund, jfr. afsnittet ovenfor øverst på side 2 om det nuværende
europæiske patentsystem) og eventuelle fremtidige EF-patenter. De nati-
onale domstole skal fortsat have kompetence til at dømme i sager vedrø-
rende de patenter, som hele vejen har benyttet den nationale rute.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
42/100
Domstolen skal bestå af en decentral førsteinstans-domstol med lokale
kamre, som benytter sig af lokale ressourcer. Andeninstans-domstolen
skal derimod være en central appeldomstol. Domstolen skal anvende
dommere med juridiske kompetencer og dommere med tekniske kompe-
tencer. Patentdomstolen vil være bundet af EF-domstolens fortolkninger
af EU-retten.
Kvalitet og effektivitet i det europæiske patentsystem
Kommissionen anfører, at et patentsystem, der leverer afgørelser af høj kva-
litet, er afgørende, hvis man skal undgå, at patenter af dårlig kvalitet anven-
des til at hæmme konkurrence og innovation. Brugerne af det europæiske
patentsystem har på linje hermed understreget behovet for en grundig be-
handling af patentansøgninger og herunder en stram fortolkning af patenter-
barhedskriteriet.
Efterspørgslen efter patenter er stigende. I lyset heraf er det nødvendigt at
effektivisere patentsagsbehandlingen i Europa. Såfremt effektiviteten skal
højnes, er det afgørende, at de europæiske patentkontorer samarbejder og
udnytter det arbejde, som andre kontorer allerede har udført i relation til an-
søgninger om samme patent.
Særlige initiativer til fordel for små- og mellemstore virksomheder
Kommissionen anfører, at små- og mellemstore virksomheder anvender pa-
tentsystemet mindre end store virksomheder blandt andet på grund af mang-
lende kendskab til systemet. Kommissionen stiller derfor i udsigt, at der
skal ses nærmere på, hvorledes det generelle oplysningsniveau for små- og
mellemstore virksomheder kan forøges. Endvidere skal der udvikles nye
former for vejledning, der er målrettet mod disse virksomheders særlige be-
hov.
Håndhævelse af patentrettigheder
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0043.png
43/100
Udover etablering af en fælles europæisk patentdomstol agter Kommissio-
nen at undersøge mulighederne for øget brug af mediation, voldgift og an-
dre alternative konfliktløsningsmodeller.
I relation til håndhævelse af immaterielle rettigheder i international sam-
menhæng finder Kommissionen, at der er behov for yderligere at intensive-
re dialogen med EU’s handelspartnere med henblik på at bekæmpe piratko-
piering.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
Meddelelsen vil blive
behandlet i Parlamentets Retsudvalg. Det vides endnu ikke, hvornår
meddelelsen sættes på udvalgets dagsorden.
3.
Nærhedsprincippet
Formålet med Kommissionens forslag vedrørende en fælles patentdom-
stol er at fjerne de store ulemper, som er til stede i det nuværende euro-
pæiske patentdomstolssystem. Det vurderes ikke, at disse ulemper kan
fjernes gennem nationale eller lokale tiltag. Det vurderes derfor, at Kom-
missionens meddelelse er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
Den gældende lovgivning om patenter findes i lovbekendtgørelse nr.
1136 af 16. november 2004 som ændret ved lov nr. 1430 af 21. de-
cember 2005, lov nr. 538 af 8. juni 2006, lov nr. 546 af 08/06/2006 og
lov nr. 399 af 30. april 2007.
Herudover findes bekendtgørelse nr. 6 af 6.
januar 2003 om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater. Dan-
mark har tillige ratificeret Den Europæiske Patentkonvention.
Reglerne
om behandling af retssager om patenter findes i bekendtgørelse af
lov om rettens pleje nr. 1001 af 5. oktober 2006 med senere ændrin-
ger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0044.png
44/100
5.
Høring
Kommissionens meddelelse har været sendt i høring i følgende virksomhe-
der og organisationer med frist til svar den 11. maj 2007:
92-Gruppen, Activinova, Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Viden-
skaber, Bech-Bruun Advokatfirma, Bioteknologisk Institut, Budde, Schou
& Ostenfeld A/S, Chas. Hude A/S, Chr. Hansen A/S, CBS Copenhagen
Business School v/ Tho-mas Riis, Coop Danmark A/S, Dansk Erhverv,
Dansk Opfinderforening (DaFFO), DAKO A/S, Danfoss A/S, Danisco A/S,
Danmarks Fødevare Forskning, Dan-marks Jordbrugsforskning, Danmarks
Tekniske Universitet, Dansk Design Center, Dansk Forening for Industriens
Patent- og Varemærkespecialister, Dansk For-ening til Bekæmpelse af Pro-
duktpirateri v/adv. Sture Rygaard, Dansk Handel & Service, Dansk Industri,
Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening af 1953, De Danske Patent-
agenters Forening, Dumex-Alpharma A/S, Durascan Medical Products A/S,
Elektronikindustrien, Emballage- og Transportinstituttet, Emballage-
industrien, F.L. Smidth & Co. A/S, Ferring A/S, Ferrosan A/S, Fødevarein-
dustrien, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen
Industriel Rets-beskyttelse, GN Danavox A/S, H. Lundbeck A/S, Haldor
Topsøe A/S, Håndværks-rådet, Handelshøjskolen i Århus v/Tine Sommer,
Hans Harding ApS, Heiden A/S, Hexal A/S, Høiberg ApS, HTS Interesse-
organisationen, Ingeniørforbundet i Dan-mark, Ingeniørforeningen i Dan-
mark, Internationalt Patentbureau A/S, Johan Schlüter advokatfirma, Kø-
benhavns Universitet v/Professor, dr.jur. Jens Schovs-bo, Den Kgl. Veteri-
nær og landbohøjskole, Landbrugsrådet, Landsforeningen til fremme af op-
finders rettigheder, Larsen & Birkeholm A/S, LEGO Holding A/S, LEGO
Juris A/S, LIF Lægemiddelindustriforeningen, LK A/S, Løvens Kemiske
Fabrik, Magnus Jensens Eftf., Man B&W Diesel A/S, NeuroSearch A/S,
NIRO A/S, NKT Research & Innovation A/S, Novo Nordisk A/S, Novo-
zymes A/S, Nyco-med A/S, Ole Olsson Rådgivende Civilingeniører ApS,
Opfinderforeningen.dk, Oticon A/S, Patentgruppen ApS, Patrade A/S,
Plastindustrien i Danmark, Plesner, Svane, Grønborg advokatfirma, Ploug-
mann & Vingtoft A/S, Pressalit A/S, Radio-meter Medical A/S, Rigsrevisi-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
45/100
onen, Rockwool International A/S, Sandel, Løje & Wallberg, SJP Consult,
Smithkline Beecham Consumer Health Care, Sø- og Handelsretten, Statens
Seruminstitut, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Uno-medical A/S,
VELUX Industri A/S, Zacco Danmark A/S, Århus universitet v/ Palle Bo
Madsen
De hørte parter støtter bredt den overordnede målsætning om en forbedring
af det europæiske patentsystem og herunder etablering af en fælles europæ-
isk patentdomstol. Der er generelt fleksibilitet med hensyn til valget af løs-
ningsmodel for den fælles domstol. De hørte parter støtter generelt de i
meddelelsen foreslåede tiltag vedrørende:
kvalitet og effektivitet i patentsystemet
særlig støtte til små- og mellemstore virksomheder
håndhævelse af patentrettigheder
Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, Læge-
middelindustriforeningen og Professor dr. jur. Jens Schovsbo ser etablering
af et EF-patentsystem som det primære mål i relation til forbedring af det
europæiske patentsystem.
Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, Dansk Industri, Patentagentforenin-
gen og Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister
støtter den af Kommissionen foreslåede kompromismodel vedrørende etab-
lering af en europæisk patentdomstol.
Advokatrådet, Patentagentforeningen og Foreningen Industriel Retsbeskyt-
telse finder i relation til en kommende europæisk patentdomstol:
at der bør være mindst et førsteinstanskammer i hvert medlemsland
at sagsøgte bør stævnes ved førsteinstanskammeret i sit hjemland,
og at domstolen skal besættes med nationale dommere
at sagen i første instans skal føres på domicillandets sprog
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0046.png
46/100
at sager om grænseoverskridende fogedforbud skal føres ved sag-
søgtes hjemting
Patentagentforeningen finder videre, at nationale domstole skal varetage
funktionen som førsteinstans-domstole, for Danmarks vedkommende Sø-
og Handelsretten.
Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister finder, at
der kun bør oprettes førsteinstanskamre i et begrænset antal lande.
Dansk Industri lægger vægt på, at der sker en begrænsning af antallet af
processprog, og at domstolen kan gøre brug af tekniske dommere. Dansk
Erhverv ønsker generelt en reduktion i antallet af sprog, hvortil EF-patenter
skal oversættes.
Sagen har været forelagt for EU-specialudvalg for konkurrenceevne og
vækst den 23. maj 2007.
6.
Andre landes holdninger
Forhandlingerne om EF-patentet og den tilhørende domstolsordning
har været fastlåst siden 2004 på grund af uenighed om, i hvilket om-
fang EF-patenter skal oversættes til EU-landenes nationale sprog.
Der har indtil nu været afholdt fem møder om Kommissionens pa-
tentmeddelelse i Rådets arbejdsgruppe for immaterialret (patenter).
Medlemslandene er generelt positive overfor meddelelsens indhold.
Kommissionens forslag skitserer en overordnet ramme for en euro-
pæisk patentdomstol. Medlemsstaterne har under møderne tilkende-
givet forskellige syn på, hvordan de nærmere rammer bør konstrue-
res. En række sydeuropæiske lande har tilkendegivet, at en europæ-
isk patentdomstol bør være inspireret af det ovennævnte franske for-
slag, der er baseret på EF-domstolen. De nordeuropæiske lande har
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0047.png
47/100
derimod generelt ytret ønske om, at en fælles domstol skal bygge på
EPLA-modellen.
7.
Foreløbig dansk holdning
Under det nuværende europæiske patent domstolssystem skal der an-
lægges retssag ved de nationale domstole i alle de lande, hvor et patent
ønskes kendt ugyldigt. Hvis initiativerne i Kommissionens meddelelse
realiseres, vil patentrettigheder baseret på europæiske patenter og
fremtidige EF-patenter kunne håndhæves eller kendes ugyldige i hele
Europa ved at føre retssag for én fælles europæisk patentdomstol. For-
slaget vil derfor gøre det nemmere og billigere for danske virksomhe-
der at anvende patentsystemet i Europa. Dette vil især være til gavn for
små- og mellemstore virksomheder.
Danmark er på denne baggrund generelt positiv overfor indholdet i Kom-
missionens meddelelse, og fra dansk side støtter man Kommissionens og
formandskabets bestræbelser på at finde en løsning i spørgsmålet om en
fælles europæisk patentdomstol.
8.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
Der er endnu ikke opnået enighed om rammerne for en fælles euro-
pæisk patentdomstol. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt
muligt at vurdere, hvilke statsfinansielle konsekvenser det vil få, hvis
man i Rådet når til enighed om rammerne for en løsning, som efter-
følgende søges realiseret gennem fremsættelse af nye EU-retsakter.
Såfremt Kommissionens forslag om en fælles europæisk patentdomstol
senere søges realiseret gennem fremsættelse af nye EU-retsakter vil im-
plementering heraf i dansk ret kræve ændringer af patentloven og eventu-
elt retsplejeloven. En fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen af en fæl-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0048.png
48/100
les europæisk patentdomstol vil indebære afgivelse af dømmende beføjel-
ser til den fælles domstol og derfor formentlig kræve anvendelse af pro-
ceduren i Grundlovens § 20.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Såfremt initiativerne i Kommissionens meddelelse realiseres, vil det blive
nemmere og billigere for danske virksomheder at håndhæve deres patenter i
Europa. Det vil derfor blive mere attraktivt for især små- og mellemstore
danske virksomheder at patentere innovative produkter på de europæiske
eksportmarkeder. En øget dansk patentaktivitet i Europa vil have positiv
indflydelse på danske virksomheders indtjening og på danske eksportind-
tægter.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Hvis initiativerne i Kommissionens meddelelse realiseres, vil patentret-
tigheder baseret på europæiske patenter og fremtidige EF-patenter
kunne håndhæves i hele Europa ved at føre retssag for én fælles euro-
pæisk patentdomstol. Under det nuværende system skal der anlægges
retssag ved de nationale domstole i alle de implicerede lande. Forslaget
vil derfor gøre det nemmere og billigere for danske virksomheder at
håndhæve deres patentrettigheder i Europa. Erhvervslivets admini-
strative byrder vil dermed blive mindsket.
11.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Grundnotat af 21. maj 2007 er sendt til udvalget den 31. maj 2007.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0049.png
49/100
5. Forslag til et direktiv fra Europa-Parlamentet og Rådet til æn-
dring af direktiv 94/47/EF om beskyttelse af køber i forbindelse med
visse aspekter ved kontrakter om brugsret til fast ejendom på time-
share-basis.
Resumé
Kommissionen har den 7. juni 2007 fremsat forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af forbrugerne i forbin-
delse med visse aspekter ved timeshare, varige ferieprodukter, videresalg
og bytte. Direktivet – der indfører totalharmonisering på de områder, der
er omfattet af direktivet – indebærer en væsentlig udvidelse af anvendel-
sesområdet i forhold til det gældende timesharedirektiv. Direktivet inde-
holder endvidere en række ændringer og præciseringer i forhold til det
gældende direktiv, herunder en forlængelse af fristen for at træde tilbage
fra en aftale omfattet af direktivet. Forslaget vurderes ikke at være i strid
med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have en række lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser. Der ses ikke på nuværende tidspunkt at fo-
religge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdnin-
ger til forslaget. Fra dansk side er man umiddelbart positiv over for for-
slaget, der vil kunne medvirke til at øge forbrugerbeskyttelsen inden for
EU.
På baggrund af drøftelserne i Rådets arbejdsgruppe om forbrugerbeskyt-
telse har det portugisiske formandskab uarbejdet flere kompromisforslag,
senest et forslag af 11. oktober 2007.
Det portugisiske formandskab har sat direktivet på dagsordenen for råds-
mødet med henblik på afgivelse af en fremskridtsrapport.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0050.png
50/100
1.
Baggrund og indhold
1.1. Baggrund
De gældende regler på området findes i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 94/47/EF om beskyttelse af køber i forbindelse med visse aspek-
ter ved kontrakter om brugsret til fast ejendom på timeshare-basis.
Kommissionen offentliggjorde i 1999 en rapport om anvendelsen af di-
rektivet i de enkelte medlemsstater. Rapporten indeholdt en beskrivelse af
medlemsstaternes gennemførelse af direktivets bestemmelser i national
lovgivning, og Kommissionen fremkom på baggrund heraf med en række
konklusioner og overvejelser om mulige ændringer af direktivets be-
stemmelser.
Rådet fremhævede i april 2000 i forbindelse med vedtagelsen af konklu-
sioner om gennemførelsen af det gældende direktiv en række elementer,
som Kommissionen kunne tage i betragtning ved en revision af direktivet.
Europa-Parlamentet henstillede ved beslutning af 4. juli 2002 til Kom-
missionen, at der blev truffet en række foranstaltninger med henblik på at
løse forbrugernes problemer med timeshareprodukter.
Kommissionen iværksatte i begyndelsen af 2006 en omfattende høring af
interesserede parter, bl.a. ved udsendelse af et spørgeskema. Kommissio-
nen offentliggjorde endvidere i juli 2006 et høringsdokument med en be-
skrivelse af de vigtigste elementer i revisionen. Høringsprocessen blev
afsluttet med afholdelsen af en omfattende workshop i juli 2006 med del-
tagelse af en række relevante aktører og medlemsstater.
Det er Kommissionens opfattelse, at høringsprocessen har bekræftet be-
hovet for en revision af de gældende regler på området, herunder en ud-
videlse af direktivets anvendelsesområde.
Kommissionen har på baggrund heraf den 7. juni 2007 fremsat forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af forbrugerne i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
51/100
forbindelse med visse aspekter ved timeshare, varige ferieprodukter, vi-
deresalg og bytte, som skal erstatte det gældende direktiv på området.
Forslaget til et nyt timesharedirektiv er fremsat under henvisning til arti-
kel 95 i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF), der
giver hjemmel til at vedtage foranstaltninger med henblik på indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser,
der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.
Forslaget skal i henhold til TEF artikel 95 vedtages ved fælles beslut-
ningstagen efter reglerne i TEF artikel 251.
Kommissionens arbejde med en revision af det gældende timesharedirek-
tiv er baseret på en konsekvensanalyse, der ud over en generel beskrivel-
se af det gældende direktiv og det europæiske timesharemarked på bag-
grund af en analyse af de forventede konsekvenser konkluderer, at en så-
kaldt vertikal revision af det gældende direktiv – dvs. en særskilt revision
af bestemmelserne i det eksisterende direktiv – vil sikre de bedste mar-
kedsresultater for flest af de involverede aktører.
Det portugisiske formandskab har på baggrund af drøftelserne i Rådets
arbejdsgruppe om forbrugerbeskyttelse uarbejdet flere kompromisforslag,
senest et forslag af 11. oktober 2007. I den følgende gennemgang af di-
rektivforslaget er indholdet af formandskabets kompromisforslag beskre-
vet de steder, hvor det er relevant.
Det bemærkes, at det gældende timesharedirektiv er omfattet af Kommis-
sionens grønbog om gennemgang af forbrugerlovgivningen (KOM (2006)
744 final). Kommissionen har imidlertid fundet, at en revision af reglerne
på området er af hastende karakter, og derfor er direktivforslaget fremsat,
inden Kommissionens generelle vurdering af behovet for lovgivningsini-
tiativer på forbrugerområdet foreligger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0052.png
52/100
1.2. Overordnet indhold
Der er siden vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/47/EF om beskyttelse af køber i forbindelse med visse aspekter ved
kontrakter om brugsret til fast ejendom på timesharebasis sket en betyde-
lig udvikling på området, og en række nye produkter, der på mange må-
der minder om timeshare, er kommet på markedet. Dette har medført
problemer for forbrugere og visse sælgere, idet disse produkter falder
uden for det gældende direktivs anvendelsesområde og dermed ikke er
underlagt samme regulering.
Med henblik på at styrke forbrugerbeskyttelsen på området udvider direk-
tivforslaget derfor direktivets anvendelsesområde, således at disse nye
produkter samt videresalg og bytte af timeshareprodukter mv. fremover
vil være omfattet af direktivets bestemmelser.
Forslaget indebærer endvidere, at der gennemføres en totalharmonisering
af de enkelte medlemsstaters nationale lovgivninger med henblik på at
styrke det indre marked. Det gældende direktiv på området indeholder
alene minimumsharmonisering.
1.3. Forslagets enkelte bestemmelser
Artikel 1 og 2 - Anvendelsesområde og definitioner
Direktivforslaget indebærer en væsentlig udvidelse af anvendelsesområ-
det i forhold til det gældende direktiv, som alene omfatter aftaler med en
varighed på mere end 3 år, der vedrører brugsret til fast ejendom på time-
share-basis, og som giver forbrugeren brugsretten i et tidsrum på mere
end en uge.
Forslagets artikel 1 fastsætter således, at direktivets anvendelsesområde
omfatter markedsføring, salg og videresalg af timeshare og varige ferie-
produkter. Omfattet af direktivforslaget er endvidere bytte af timeshare.
I formandskabets kompromisforslag er der efter ønske fra flere medlems-
stater i artikel 1 indsat en kort beskrivelse af direktivets formål.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
53/100
Direktivet, der alene finder anvendelse på forbrugerkøb, berører ikke na-
tionale aftaleretlige regler, der giver forbrugeren adgang til at bringe kon-
trakten til ophør.
Medlemsstaternes adgang til at fastsætte regler, der indebærer en højere
grad af forbrugerbeskyttelse, begrænses i henhold til forslagets artikel 1,
stk. 2, til bestemmelser om begyndelsestidspunktet for fortrydelsesretten,
de nærmere bestemmelser om udøvelse af fortrydelsesretten samt konse-
kvenserne af fortrydelsesretten. På disse punkter forslås der således ikke
indført totalharmonisering.
På baggrund af drøftelser i Rådets arbejdsgruppe er der i formandskabets
kompromisforslag foretaget en yderligere begrænsning i denne adgang
for medlemsstaterne til at fastsætte nationale regler, idet begyndelsestids-
punktet for fortrydelsesretten foreslås undergivet totalharmonisering.
Forslagets artikel 2 indeholder definitioner af en række af begreberne i di-
rektivforslaget, herunder en ny forståelse af begrebet ”timeshare” samt
fastlæggelse af begreberne ”varigt ferieprodukt”, ”videresalg” og ”bytte”.
Begrebet ”timeshare” er defineret som en aftale af over ét års varighed,
hvorved forbrugeren mod vederlag erhverver ret til at benytte et eller fle-
re logier i mere end én periode. Begrebet ”varigt ferieprodukt” er define-
ret som en aftale af over ét års varighed, hvorved forbrugeren mod veder-
lag alene eller sammen med transport eller andre tjenesteydelser primært
erhverver retten til at få rabatter eller andre fordele vedrørende logi. Be-
grebet ”videresalg” er defineret som en aftale, ifølge hvilken en erhvervs-
drivende mod vederlag hjælper en forbruger med at sælge eller købe en
timeshare eller et varigt ferieprodukt. Begrebet ”bytte” er defineret som
en aftale, hvorved en forbruger mod vederlag tilslutter sig en ordning, der
giver vedkommende mulighed for at bytte sig til andet logi og/eller tids-
punkt for timeshareudnyttelse.
Artikel 2 indeholder herudover en nyaffattet definition af begreberne ”er-
hvervsdrivende” og ”forbruger”, der svarer til definitionerne i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige
handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked. Artikel 2 defi-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0054.png
54/100
nerer endelig som noget nyt begrebet ”tilknyttet aftale” som en aftale, der
er underordnet en anden aftale.
Der er i formandskabets reviderede udkast foretaget en række præciserin-
ger i direktivets definitioner, herunder en nyaffattet definition af begrebet
”tilknyttet aftale” som en aftale, der er afhængig af en timesharekontrakt,
en kontrakt om et varigt ferieprodukt, en byttekontrakt eller en videre-
salgskontrakt. Der er endvidere i direktivets artikel 2 indsat en ny defini-
tion af begrebet ”varigt medium”, der svarer til definitionen i Rådets fæl-
les holdning af 20. september 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkreditaftaler.
Udvidelsen af direktivets anvendelsesområde, herunder den ændrede de-
finition af begrebet timeshare, indebærer bl.a., at ikke kun aftaler om logi
i fast ejendom, men også på krydstogtskibe eller flodbåde, samt produkter
som ferieklubber med rabatter fremover vil være omfattet af direktivets
bestemmelser.
Det er i en præambel i formandskabets kompromisforslag præciseret, at
flerårige reservationer af et hotelværelse og almindelige lejekontrakter
ikke vil være omfattet af direktivets bestemmelser, selvom der er foreta-
get forudbetaling og kontrakterne er af mere end et års varighed.
Artikel 3 – Oplysning forud for indgåelse af aftalen og reklame
Forslagets artikel 3 indeholder i overensstemmelse med det gældende di-
rektiv en bestemmelse om, at sælger – ud over en generel beskrivelse af
produktet - skriftligt skal forsyne enhver forbruger, der anmoder herom,
med en række oplysninger som følger af direktivets bilag I, III, IV og V,
hvor disse er relevante.
Der skal ved samtlige produkter gives forbrugeren en række generelle op-
lysninger, herunder oplysning om den pris forbrugeren skal betale, at der
ikke påhviler forbrugeren andre omkostninger eller forpligtelser end dem,
der er angivet i aftalen, samt til hvem og hvordan meddelelse om tilbage-
trædelse fra aftalen skal sendes.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
55/100
Forslaget tilpasser derudover som noget nyt listen over oplysninger, der
skal fremgå af salgsmaterialet, til de forskellige produkter, hvorfor de en-
kelte bilag indeholder en række specifikke krav til oplysningerne vedrø-
rende hvert enkelt produkt.
Ved timeshare indføres som noget nyt krav om, at forbrugeren skal have
en nøjagtig beskrivelse af, hvordan alle udgifter bliver fordelt på forbru-
gerne, samt hvornår og hvordan sådanne udgifter kan forhøjes. Forbruge-
ren skal endvidere i givet fald have oplysning om, hvorvidt der er tinglyst
prioritetslån, pant eller andre hæftelser vedrørende logiet.
Ved samtlige produkter indføres krav om angivelse af, på hvilket eller
hvilke sprog efterfølgende kommunikation vedrørende aftalen vil foregå
samt oplysning om eventuelle adfærdskodekser og deres indhold, og om
hvordan de kontrolleres og håndhæves. Der skal endvidere altid gives
forbrugeren oplysning om muligheden for udenretslig afgørelse af tvister.
Hvis aftalen omfatter et logi under opførelse, indeholder bilag II en række
supplerende krav til salgsmaterialet.
Med henblik på en forenkling af de gældende sprogregler skal informati-
onerne som noget nyt affattes på det officielle sprog i EU, som forbruge-
ren ønsker.
Forslagets artikel 3, stk. 1, viderefører den gældende bestemmelse om, at
al reklame skal indeholde oplysning om muligheden for at erhverve disse
oplysninger og om, hvor oplysningerne kan fås.
Der er i formandskabets kompromisforslag foretaget en række mindre
ændringer og præciseringer.
Dette gælder bl.a. artikel 3, stk. 2, der er delvist nyaffattet og nu fastlæg-
ger, at sælger i rimelig tid, inden forbrugeren bliver bundet af en kontrakt
eller et tilbud, gratis skal stille de oplysninger, der fremgår af direktivets
bilag, til rådighed på papir eller et andet varigt medium. Der er i direkti-
vets enkelte bilag foretaget en række tilpasninger, således at visse oplys-
ninger alene skal gives, hvor der er relevant.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0056.png
56/100
Der er endvidere indsat en ny artikel 3 a, som vedrører salgsfremmende
foranstaltninger og salgsfremstød.
Det følger af bestemmelsen, at en sælger af et timeshareprodukt eller et
varigt ferieprodukt i invitationen til salgsfremmende foranstaltninger og
salgsfremstød klart skal oplyse om arrangementernes kommercielle for-
mål og art, hvis forbrugeren personligt under arrangementet tilbydes et
timeshareprodukt eller et varigt ferieprodukt.
Bestemmelsen fastlægger endvidere, at de prækontraktuelle oplysninger,
der fremgår af artikel 3, stk. 2, skal være til rådighed for forbrugeren un-
der hele arrangementet, samt at en timesharerettighed ikke må markeds-
føres eller sælges som en investering.
Artikel 4 - Aftalen
Forslagets artikel 4, der i vidt omfang er en videreførelse af den tilsva-
rende bestemmelse i det gældende timesharedirektiv, fastlægger kravene
til aftalens indhold.
Det fremgår af bestemmelsen, at de oplysninger, som er omhandlet i arti-
kel 3, stk. 2, skal udgøre en integreret del af den endelige aftale. Oplys-
ningerne kan alene ændres, hvis parterne er enige herom, eller ændrin-
gerne er en følge af omstændigheder, som sælger ikke er herre over. Så-
danne ændringer, der skal meddeles forbrugeren inden aftalens indgåelse,
skal udtrykkeligt fremgå af aftalen.
I overensstemmelse med forslaget til artikel 4, stk. 1, skal også aftalen af-
fattes på et officielt sprog i EU efter forbrugerens valg.
Artikel 4 indfører endvidere som noget nyt en pligt for sælger til udtryk-
keligt at henlede forbrugerens opmærksomhed på fortrydelsesretten og
fortrydelsesfristen, jf. artikel 5, og forbuddet mod forskudsbetaling i for-
trydelsesperioden, jf. artikel 6, inden aftalen underskrives. Artikel 4 fore-
skriver endvidere, at aftalebestemmelser herom skal underskrives særskilt
af forbrugeren.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0057.png
57/100
Der er i formandskabets kompromisforslag foretaget enkelte ændringer.
Dels er der i artikel 4, stk. 2, foretaget en indskrænkning i sælgers adgang
til at ændre i de prækontraktuelle oplysninger, inden indgåelsen af en
kontrakt, dels er der indsat et nyt stykke 2 a, der – som en konsekvens af
de tilpasninger, der er foretaget i de enkelte bilag – stiller supplerende
krav til kontraktens indhold. Der er endelig i artikel 4, stk. 4, efter ønske
fra flere medlemsstater indsat en ny bestemmelse om, at forbrugeren skal
modtage en kopi af kontrakten.
Artikel 5 - Fortrydelsesret
Medlemsstaterne skal ifølge forslagets artikel 5 sikre, at forbrugeren, når
der er indgået en bindende aftale, uden begrundelse kan træde tilbage fra
aftalen indtil 14 dage efter det tidspunkt, hvor begge parter har under-
skrevet en kontrakt eller en bindende foreløbig kontrakt.
Indeholder aftalen ikke en nærmere bestemt del af de oplysninger, der er
opregnet i bilag I-V, kan forbrugeren dog gøre fortrydelsesretten gælden-
de indtil 3 måneder og 14 dage efter aftalens indgåelse – dog senest 14
dage efter den dag, hvor en skriftlig meddelelse med de manglende op-
lysninger er kommet frem til forbrugeren – ved at give meddelelse til den,
hvis navn og adresse er anført i aftalen med henblik herpå.
Bestemmelsen, der i øvrigt er en videreførelse af den tilsvarende be-
stemmelse i det gældende direktiv, indebærer således at fortrydelsesfri-
sten udvides fra 10 til 14 dage, samt at fristen harmoniseres i hele EU.
Der er i formandskabets kompromisforslag som konsekvens af forslaget
om at ophæve artikel 1, stk. 2, litra a, foretaget en nærmere regulering og
harmonisering af begyndelsestidspunktet for fortrydelsesretten.
Det fremgår således af artikel 5, stk. 1, i forslaget, at fortrydelsesfristen
løber fra enten den dag, hvor en kontrakt eller en bindende foreløbig kon-
trakt er indgået, eller fra den dag, hvor forbrugeren modtager kontrakten
eller en bindende foreløbig kontrakt, hvis denne dag ligger senere.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0058.png
58/100
Kompromisforslaget indeholder endvidere en række andre justeringer og
præciseringer, herunder i artikel 5, stk. 4, hvori det præciseres, at forbru-
geren skal fremsende en meddelelse om fortrydelse på en måde, som kan
bevises i henhold til national lovgivning. Endelig foreslår formandskabet,
at der ikke medtages en bestemmelse som foreslået i artikel 5, stk. 5,
hvorefter forbrugeren i tilfælde af ophævelse af kontrakten alene kan på-
lægges at godtgøre udgifter, der i henhold til national lovgivning er pålø-
bet som følge af handlinger, der obligatorisk skal foretages inden fortry-
delsesfristens udløb.
Artikel 6 – Forskudsbetaling
Medlemsstaterne skal ifølge forslagets artikel 6 forbyde enhver form for
forskudsbetaling, garantistillelse, reservation af et beløb på et kreditkort,
anerkendelse af gæld eller anden form for vederlag til sælger eller tred-
jemand inden fortrydelsesfristens udløb.
Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at tilsvarende former for forskuds-
betaling til sælger eller tredjemand vedrørende videresalg forbydes, indtil
et salg reelt har fundet sted, eller videresalgsaftalen er bragt til ophør.
Bestemmelsen, der i det væsentlige er en videreførelse af den tilsvarende
bestemmelse i det gældende direktiv, præciserer, at forbuddet omfatter al-
le former for vederlag fra forbrugerens side og ikke alene retter sig mod
sælger, men enhver erhvervsdrivende.
Artikel 7 – Tilknyttede aftalers ophør
Forslagets artikel 7 forpligter medlemsstaterne til at sikre, at enhver til-
knyttet aftale, herunder bytteaftaler, automatisk bringes til ophør, uden at
der kan kræves bod, hvis forbrugeren benytter sin ret til at træde tilbage
fra en aftale om timeshare eller et varigt ferieprodukt.
Omfattet af bestemmelsen er tillige aftaler, hvorefter prisen helt eller del-
vist er dækket af en kredit, der ydes forbrugeren af sælger eller en tred-
jemand på baggrund af en aftale herom mellem denne og sælger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0059.png
59/100
Det er i formandskabets reviderede udkast præciseret, at artikel 7, stk. 1,
ikke alene omfatter bod, men enhver form for kompensation fra forbruge-
ren.
Artikel 8, 9 og 10 – Direktivets ufravigelige karakter, søgsmål og klage-
muligheder samt forbrugeroplysninger og udenretslig bilæggelse af tvi-
ster
Medlemsstaterne skal ifølge forslagets artikel 8 sikre, at hvis loven i et
EU-land finder anvendelse på aftalen, skal enhver bestemmelse, hvorved
forbrugeren giver afkald på sine rettigheder i henhold til direktivet, ikke
være bindende. Bestemmelsen fastslår endvidere, at forbrugeren uanset
hvilken lov der i henhold til de internationalt privatretlige regler finder
anvendelse på aftalen, ikke kan fratages sine rettigheder efter direktivet,
hvis den faste ejendom er placeret i eller kontrakten er indgået i en med-
lemsstat.
Artikel 9, der er en nyaffattelse, pålægger medlemsstaterne at sikre, at der
findes tilstrækkelige og effektive midler til at sikre, at direktivets be-
stemmelser overholdes i overensstemmelse med forbrugernes interesser.
Disse midler skal ifølge artikel 9, stk. 2, omfatte bestemmelser om, at of-
fentlige organer eller disses repræsentanter, forbrugerorganisationer eller
erhvervsorganisationer, der har en legitim interesse deri, efter national ret
kan indbringe en sag for domstolene eller eventuelle kompetente admini-
strative myndigheder med henblik på at sikre, at de nationale regler, der
gennemfører direktivet, overholdes.
Direktivets artikel 10 pålægger som noget nyt medlemsstaterne at træffe
passende foranstaltninger for at informere forbrugerne om de nationale
bestemmelser, der gennemfører direktivet. Bestemmelsen pålægger end-
videre medlemsstaterne at tilskynde de erhvervsdrivende til, hvor det er
relevant, at oplyse forbrugerne om deres adfærdskodekser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0060.png
60/100
Artikel 10 pålægger endelig medlemsstaterne at tilskynde til, at der opret-
tes eller udvikles egnede og effektive udenretslige organer til at afgøre
tvister på forbrugerområdet, som er omfattet af direktivforslaget.
Artikel 11 - Sanktioner
Forslagets artikel 11 forpligter medlemsstaterne til nationalt at fastsætte
sanktioner for sælgers overtrædelse af de nationale regler, der gennemfø-
rer direktivet. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsernes grovhed og have en afskrækkende virkning.
Artikel 12–16 - Afsluttende bestemmelser
Forslagets artikel 12 og 15 indeholder nærmere regler om, hvornår direk-
tivet træder i kraft, og hvornår det senest skal være gennemført i med-
lemsstaterne, mens artikel 14 ophæver det gældende direktiv på området.
Forslaget indeholder i artikel 13 en revisionsklausul, hvorefter Kommis-
sionen senest fem år efter datoen for medlemsstaternes indførelse af nati-
onale bestemmelser til gennemførelse af direktivet skal genoverveje di-
rektivet og rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen
skal endvidere om fornødent fremsætte yderligere forslag for at tilpasse
direktivet udviklingen på området. Kommissionen kan i forbindelse her-
med anmode medlemsstaterne og de nationale myndigheder om oplys-
ninger.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse om direktivfor-
slaget.
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet anført, at formålet
med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0061.png
61/100
Kommissionen henviser i den forbindelse til, at forskelle i de enkelte
medlemsstaters nationale lovgivninger skaber hindringer for det indre
marked, konkurrenceforvridning og retsusikkerhed på et område, hvor af-
taler ofte indgås på tværs af landegrænserne.
Kommissionen fremhæver særligt, at en indsats på fællesskabsplan vil
være et mere effektivt redskab til at nå formålene med forslaget, idet en
fællesskabsretsakt, der gælder for alle medlemsstater, vil give et højt for-
brugerbeskyttelsesniveau i forbindelse med aftaler på tværs af landegræn-
serne.
Kommissionen fremhæver endvidere, at hovedparten af alle forbruger-
klager angående timeshare vedrører tværnationale spørgsmål, at forslaget
indeholder regler på et område, hvor der i forvejen findes regler på fæl-
lesskabsniveau, og at transaktioner på området meget ofte går på tværs af
landegrænserne, hvorfor der er behov for en retsakt, der omfatter hele
fællesskabet.
Regeringen finder, at forslaget må anses for at være i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, og man kan i den forbindelse tilslutte sig de be-
tragtninger, som Kommissionen er fremkommet med.
4.
Gældende dansk ret
De gældende danske regler om brugsret til fast ejendom på timeshareba-
sis findes i lov nr. 234 af 2. februar 1997 om forbrugeraftaler, der giver
brugsret til fast ejendom på timesharebasis (timeshareloven). Loven gen-
nemfører det gældende timesharedirektiv. Der er ikke fastsat administra-
tive bestemmelser i medfør af loven.
Timeshareloven indeholder ud over en række definitioner bl.a. bestem-
melser om:
-
Hvilke informationer sælger skal give om ejendommen til enhver,
der over for sælger anmoder om oplysninger herom (§§ 4-5).
-
-
Aftalens indhold og sprog mv. (§§ 6-7)
Fortrydelsesret (§§ 8-10)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0062.png
62/100
-
-
Kreditaftaler (§ 11)
Forskudsbetaling mv. (§ 12)
For en nærmere beskrivelse af lovens bestemmelser henvises til grundno-
tatet, der er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. juli 2007.
5.
Høring
Direktivforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv. med frist den 10. august 2007:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, samtlige 24 byretter,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
stolsstyrelsen, Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Timeshare-
ejer Forening, Danske Regioner, Datatilsynet, Ejendomsmæglernes
Landsorganisation, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbru-
gerrådet, Frederiksberg Kommune, Horesta, Klagenævnet for Ejen-
domsformidling, Kommunernes Landsforening, Københavns Kom-
mune, Liberale Erhvervs Råd, Realkreditrådet, Skandinavisk Time-
shareforening og VisitDenmark.
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret
oplyser, at man ikke fin-
der anledning til at fremkomme med bemærkninger til forslaget.
Præsidenten for Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet,
Forbrugerombudsmanden, Horesta og Realkreditrådet
oplyser, at
forslaget ikke giver anledning til bemærkninger.
Finansrådet
oplyser generelt, at direktivudkastet ikke giver anledning til
bemærkninger. Finansrådet bemærker dog, at de tilbagemeldinger, som
Finansrådet har fået fra sin medlemskreds, tyder på, at danske banker og
sparekasser ikke har negative erfaringer med kunders køb af timeshare-
ferieboliger.
Dansk Ejendomsmæglerforening
oplyser, at foreningen ikke har be-
mærkninger til det fremsendte direktivudkast. Dansk Ejendomsmægler-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
63/100
forening henviser dog til foreningens brev af 12. juli 2006 til Justitsmini-
steriet vedrørende høring om en mulig revision af timesharedirektivet,
hvoraf det fremgår, at foreningen som udgangspunkt er positivt indstillet
over for en revision af timesharedirektivets anvendelsesområde, således
at direktivet kommer til at omfatte så mange som muligt af de med tiden
opståede typer af timeshareprodukter.
Advokatrådet
oplyser generelt, at rådet er enig i, at en revision af det
gældende timesharedirektiv, således at dette bliver tidssvarende, er for-
målstjenlig.
For så vidt angår direktivudkastets artikel 2, stk. 1, litra f, foreslår Advo-
katrådet, at den sædvanlige danske definition af ”forbruger” anvendes.
For så vidt angår direktivudkastets artikel 3, stk. 4, og artikel 4, stk. 1,
bemærker Advokatrådet, at bestemmelserne pålægger medlemsstaterne at
sikre, at de særligt opregnede oplysninger og den skriftlige aftale i for-
bindelse med indgåelsen af timeshareaftaler affattes på et af Fællesska-
bets officielle sprog efter forbrugerens valg. Advokatrådet bemærker her-
om endvidere, at ”i den nærmere redegørelse for direktivforslaget inde-
holdt i brev af 12. juni 2007 fra Rådet for Den Europæiske Union anføres
det i bemærkningerne til de to artikler, at medlemsstaterne i henhold til
det eksisterende direktiv kan kræve supplerende sprog, men at den mu-
lighed ikke er bibeholdt i forslaget. Ifølge EU’s hjemmesider defineres al-
le medlemsstaternes sprog som fællesskabets officielle sprog. Hvis det er
korrekt, giver bemærkningerne i begrundelsen ikke megen mening.” Ad-
vokatrådet anfører endelig, at den erhvervsdrivendes markedsføring bør
begrænse mulighederne for oversættelse for ikke at belaste den erhvervs-
drivende med omfattende oversættelsesproblemer. Hvis en dansk er-
hvervsdrivende alene udbyder de af direktivet omfattede produkter i
Danmark, bør en forbruger således efter Advokatrådets opfattelse ikke
kunne kræve materialet oversat til en lang række af de øvrige officielle
fællesskabssprog.
For så vidt angår direktivudkastets artikel 5, stk. 1, bemærker Advokatrå-
det, at det ikke fremgår af teksten, om det er en helligdag i den erhvervs-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
64/100
drivende hjemstat eller forbrugerens hjemstat, som kan medføre en for-
længelse af fortrydelsesfristen på 14 dage.
Advokatrådet anfører i den forbindelse, at det efter rådet opfattelse vil
være hensigtsmæssigt at skabe en større klarhed over dette spørgsmål.
Det mest hensigtsmæssige vil dog efter Advokatrådets opfattelse være en
forlængelse af fortrydelsesfristen – f.eks. til 18 dage – uden hensyn til
helligdage, idet placeringen af helligdage varierer medlemsstaterne imel-
lem.
Advokatrådet bemærker endelig, at det i den danske oversættelse af di-
rektivet formentlig vil være mest hensigtsmæssigt at anvende betegnelsen
”hverdage” i stedet for betegnelsen ”arbejdsdage”.
For så vidt angår direktivudkastets artikel 6, stk. 1 og 2, bemærker Advo-
katrådet, at artikel 6, stk. 1, anvender begrebet ”eksplicit anerkendelse af
gæld”, hvorimod artikel 6, stk. 2, alene omfatter ”anerkendelse af gæld”.
Denne forskel vil kunne give anledning til senere tvivl.
For så vidt angår direktivudkastets artikel 8, stk. 2, bemærker Advokatrå-
det om betegnelsen ”hvis den pågældende faste ejendom ligger i en med-
lemsstat”, at det bør overvejes i stedet at anvende betegnelsen ”hvis det
pågældende logi ligger i en medlemsstat” eller en kombination af de to
betegnelser for at sikre, at campingpladser, lystbåde mv. omfattes af be-
stemmelsen.
Advokatrådet anfører endelig, at der i direktivudkastets bilag I, litra o,
stilles krav om, at forbrugeren skal oplyses om, til hvem og hvordan
meddelelse om tilbagetræden skal sendes. Advokatrådet bemærker i den
forbindelse, at det bør overvejes, om en anden formulering vil være mere
hensigtsmæssig for at undgå misforståelser om, hvorvidt den erhvervsdri-
vende kan stille særlige krav til udformningen og måden, hvorpå en med-
delelse om tilbagetræden kan ske.
Dansk Timeshareejer Forening
oplyser generelt, at foreningen ikke har
særlige bemærkninger til direktivforslaget. Dansk Timeshareejer For-
ening bemærker i den forbindelse, at direktivforslaget ikke er i konflikt
med de høringssvar, foreningen tidligere har sendt til Justitsministeriet,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0065.png
65/100
og foreningen er ikke bekendt med forhold, der vil gøre det vanskeligt for
de ni feriesteder, der er medlemmer af foreningen, at leve op til forslaget.
Dansk Timeshareejer Forening bemærker endvidere, at foreningen finder
en fortrydelsesfrist på 14 dage rimelig, og foreningen finder det naturligt,
at der ikke i fortrydelsesperioden kan ske forudbetaling.
Sagen har været drøftet på et møde i
Juridisk Specialudvalg
den 31. au-
gust 2007.
6.
Andre landes holdninger
Forslaget har været drøftet på en række møder i Rådets arbejdsgruppe om
forbrugerbeskyttelse, senest den 16. oktober 2007.
Første læsning af direktivforslaget, som navnlig har taget sigte på at give
medlemsstaterne mulighed for at få nærmere oplysninger om rækkevid-
den af forslaget, er færdiggjort, og de egentlige forhandlinger om forsla-
get er påbegyndt.
Under de foreløbige drøftelser har det kunnet konstateres, at der generelt
er en positiv holdning til en revision af det gældende direktiv. Forhand-
lingerne har dog været præget af visse vanskeligheder i relation til enkelte
spørgsmål, herunder fastlæggelsen af, i hvilket omfang mere tværgående
emner bør underkastes totalharmonisering eller afvente Kommissionens
arbejde med et såkaldt horisontalt instrument.
Det portugisiske formandskab har i lyset af drøftelserne på de første ar-
bejdsgruppemøder fremlagt flere kompromisforslag, senest et forslag af
11. oktober 2007.
Formandskabet vil på baggrund af drøftelserne på de seneste arbejds-
gruppemøder forsøge at få afklaret medlemsstaternes overordnede hold-
ning til det udarbejdede kompromisudkast.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0066.png
66/100
7.
Foreløbig dansk holdning
Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget, der inde-
bærer en ajourføring af de gældende regler på området, således at disse
tilpasses udviklingen, herunder udbuddet af nye produkter, der på afgø-
rende punkter minder om timeshare. Man finder fra dansk side, at forsla-
get kan medvirke til at forøge forbrugerbeskyttelsen inden for EU.
Regeringen er endvidere umiddelbart positivt indstillet over for forslaget
om at indføre totalharmonisering på området, herunder af reglerne om
sælgers oplysningspligt over for forbrugeren, idet dette vil kunne give
forbrugerne et bedre grundlag for at sammenligne tilbud på tværs af lan-
degrænserne. Dette hensyn er især relevant på dette område, hvor der
særligt ofte indgås aftaler med et grænseoverskridende element.
Regeringen finder imidlertid, at direktivet ikke bør foregribe den gen-
nemgang af forbrugerlovgivningen, som er iværksat i forbindelse med
Kommissionens grønbog om gennemgang af forbrugerlovgivningen. Re-
geringen finder det derfor hensigtsmæssigt, at visse horisontale spørgsmål
- f.eks. vedrørende udøvelse af fortrydelsesretten og konsekvenserne her-
af – ikke underkastes totalharmonisering i dette direktiv, men derimod
afventer vedtagelsen af et eventuelt kommende horisontalt instrument,
der vil finde generel anvendelse på forbrugerområdet.
Regeringen har dog visse betænkeligheder i forhold til den af Kommissi-
onen foreslåede ordning, hvorefter sælger er forpligtet til at affatte even-
tuelle prækontraktuelle oplysninger og aftalen på det officielle EU-sprog,
som forbrugeren ønsker. Regeringen vil derfor arbejde for en løsning,
hvorefter forbrugeren – i overensstemmelse med de gældende regler –
kan vælge at få oplysningerne og aftalen udleveret på sproget i den med-
lemsstat, hvor forbrugeren har bopæl eller er statsborger. En sådan løs-
ning vil efter regeringens opfattelse sikre, at forbrugeren får udleveret de
relevante oplysninger på et sprog, som forbrugeren kan forstå, samtidig
med, at der ikke pålægges de erhvervsdrivende unødige pligter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0067.png
67/100
Endvidere kan regeringen ikke umiddelbart støtte den foreslåede formule-
ring af artikel 8. Man vil fra regeringens side arbejde for, at bestemmel-
sen udformes således, at direktivets bestemmelser alene finder anvendelse
på en aftale, hvis der er en vis nærmere tilknytning til EU.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
En vedtagelse af det fremsatte direktivforslag vil få lovgivningsmæssige
konsekvenser i form af en række ændringer af timeshareloven.
Loven omfatter f.eks. alene aftaler, der giver brugsret til fast ejendom på
timesharebasis, hvis aftalen gælder i mindst tre år og giver forbrugeren
brugsretten i et tidsrum på mindre end ét år. Dette betyder, at en række
timeshareaftaler og varige ferieprodukter omfattet af direktivforslaget ik-
ke falder ind under lovens bestemmelser. En ændring af lovens anvendel-
sesområde og definitioner vil derfor skulle gennemføres, således at for-
brugerbeskyttelsen efter loven udvides til også at omfatte disse produkter
samt videresalg og bytte.
Det kan endvidere nævnes, at lovens bestemmelse om fortrydelsesret mv.
vil skulle ændres som følge af forslagets forlængelse af fortrydelsesfri-
sten, og der vil skulle gennemføres en revision af lovens bestemmelser
om sprog, således at aftalen og de øvrige informationer, som forbrugeren
modtager om produktet, skal affattes på det officielle sprog i EU, som
forbrugeren ønsker.
Direktivforslaget forventes ikke at indebære økonomiske konsekvenser af
betydning for det offentlige. Det bemærkes i den forbindelse, at forslagets
artikel 10, stk. 2, alene opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til op-
rettelsen af offentlige eller private organer til udenretslig bilæggelse af
tvister på dette område, men ikke indeholder en forpligtelse hertil.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivforslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekven-
ser af betydning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0068.png
68/100
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Direktivforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for
erhvervslivet af betydning.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget Europaudvalg.
Forslaget tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 20. juli 2007. Et høringsnotat og høringssvar vedrø-
rende forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. sep-
tember 2007.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0069.png
69/100
6. Meddelelse fra Kommissionen om Agenda for en bæredygtig og
konkurrencedygtig europæisk turisme
Resumé
Rådskonklusionerne om Agenda for en bæredygtig og konkurrencedygtig
europæisk turisme er udarbejdet i forlængelse af Kommissionens meddelel-
se fra 19. oktober 2007 om ”Agenda for en bæredygtig og konkurrence-
dygtig europæisk turisme” (KOM(2007)621-endelig).
Rådskonklusionerne opfordrer Kommissionen til at arbejde for, at relevante
EU-politikker effektivt kan tages i anvendelse i bestræbelserne på at sikre
udviklingen af en bæredygtig og konkurrencedygtig turisme i EU. Derud-
over inviterer Rådskonklusionerne medlemsstaterne til at respektere og ef-
terleve en række overordnede principper for udvikling af bæredygtig turis-
me i Europa. Rådskonklusionerne baserer sig således på eksisterende poli-
tikker og indebærer ikke ny regulering og lovgivning i Danmark.
1.
Baggrund og indhold
Baggrund for Rådskonklusionerne er Kommissionens meddelelse ”Agenda
for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme”. Meddelel-
sen indeholder Kommissionens bud på hvordan EU’s politikker i lang høje-
re grad kan bidrage til at sikre udviklingen af bæredygtig og konkurrence-
dygtig turisme i Europa fremover.
I forlængelse af Kommissionens meddelelse har det portugisiske formand-
skab udarbejdet et første udkast til Rådskonklusioner med henblik på vedta-
gelse på Konkurrencerådsmødet den 22-23. november 2007. Det endelige
udkast til konklusionsteksten fra det portugisiske formandskab foreligger
endnu ikke. Det er dog forventningen, at konklusionstekstens indhold vil
ligge sig meget tæt opad indholdet i Kommissionens meddelelse.
Kommissionens meddelelse bygger på arbejdet i den uafhængige ”gruppe
vedrørende bæredygtig turisme” (TSG), som Kommissionen nedsatte i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0070.png
70/100
2004 med henblik på at udarbejde en europæisk agenda 21 for turismen.
Gruppen vedrørende bæredygtig turisme offentliggjorde sin rapport primo
2007. I forlængelse heraf har Kommissionen henover foråret 2007 gennem-
ført en offentlig høring målrettet relevante interessenter på turismeområdet.
Kommissionens meddelelse, der bl.a. baserer sig på denne offentlige høring,
lægger op til en bred og holistisk tilgang, hvor relevante private og offentli-
ge interessenter på turismeområdet inviteres til - ad frivillig vej - at arbejde
ud fra ni bærende principper for udvikling af bæredygtig turisme i Europa.
Disse principper involverer bl.a. behovet for langsigtet planlægning, bred
involvering af relevante aktører på turismeområdet, brug af eksisterende vi-
den, effektvurderinger og løbende konsekvensanalyser.
Kommissionens meddelelse fremhæver derudover hvordan EU’s eksiste-
rende politikker kan understøtte og bidrage til udviklingen af bæredygtig
udvikling. Dette kan bl.a. ske ved at sikre gunstige rammer for at producere,
dele og tilgængeliggøre ny viden om bæredygtig turisme, bidrage til bred
synliggørelse af særligt bæredygtige europæiske turismedestinationer, an-
vendelse af EU’s finansielle instrumenter samt integration af bæredygtighed
og konkurrenceevne i Kommissionens aktiviteter.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet
3.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
4.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
5.
Høring
Rådskonklusioner og Kommissionens meddelelse ”Agenda for en bære-
dygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme” er sendt i høring i speci-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0071.png
71/100
aludvalget for Konkurrenceevne og Vækst den 30. oktober med svarfrist
den 2. november. I forbindelse med høringen er der modtaget bidrag fra
Handel, Transport og Service (HTS), Fødevareministeriet, Kommunernes
Landsforening, Miljøministeriet (Skov & Naturstyrelsen). Ingen af disse har
haft bemærkninger til Rådskonklusionerne og Kommissionens meddelelse.
Dansk Erhverv og HORESTA, der bakker Rådskonklusioner og Kommis-
sionens meddelelse op, har i forbindelse med høringen påpeget behovet for
også at fokusere på økonomisk bæredygtighed hos relevante turismevirk-
somheder når det gælder sikring af bæredygtig turisme. Derudover peges
der på behovet for også at sikre bæredygtighed inden for andre EU-
politikker, herunder bl.a. transportområdet.
Friluftsrådet, der bakker Rådskonklusioner og Kommissionens meddelelse
op, peger på behovet for at sikre målrettede finansielle EU-instrumenter, der
kan understøtte udviklingen af en bæredygtig og konkurrencedygtig euro-
pæisk turisme.
6.
Andre landes holdninger
Rådskonklusionerne inviterer Kommissionen til at være særlig opmærksom
på regulering, der kan hæmme turismens udvikling samt fremme erfarings-
udveksling, good-practises og videndeling i relation til bæredygtig turisme.
Samtidig inviterer Rådskonklusionerne medlemsstaterne til, ad frivillig vej,
at bakke op om pilotprojekter, der kan understøtte udviklingen af bæredyg-
tig europæisk turisme. Således lægger de foreliggende rådskonklusioner ik-
ke op til at pålægge EU’s medlemslande nye opgaver på turismeområdet.
Det er derfor vurderingen, at der vil kunne skabes bred opbakning til Råds-
konklusionerne fra det portugisiske formandskab.
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark er enig i behovet for at fastholde fokus på udvikling af bæredygtig
turisme i Europa. Samtidig er det Danmarks holdning på turismeområdet, at
turismepolitik er et nationalt anliggende, og at turismepolitik på EU-niveau
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0072.png
72/100
udelukkende skal supplere nationale tiltag ved anvendelse af den åbne ko-
ordinationsmetode.
Kommissionens meddelelse ”Agenda for en bæredygtig og konkurrence-
dygtig europæisk turisme”, som Rådskonklusionerne vil basere sig på, re-
spekterer dette snit. Meddelelsen fra Kommissionen om bæredygtig turisme
lægger udelukkende op til at anvende bløde instrumenter (fx støtte til pilot-
projekter, informationsudveksling mv.) på de områder i turismepolitikken,
hvor det er relevant og i medlemslandenes interesse at koble sig på fælles-
europæiske initiativer.
8.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne baseret på Kommissionens meddelelse ”Agenda for en
bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme” medfører ikke lov-
givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne baseret på Kommissionens meddelelse om ”Agenda
for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme” indebærer i
sig selv ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Rådskonklusionerne baseret på Kommissionens meddelelse om ”Agenda
for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme” medfører ik-
ke administrative konsekvenser for erhvervslivet.
11.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Rådskonklusionerne og Kommissionens meddelelse om ”Agenda for en
bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme” har ikke tidligere
været forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0073.png
73/100
7.
Forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om fælles
rammer for markedsføring af produkter – KOM(2007) 53 endelig
Revideret samlenotat
Resumé
Kommissionen har den 14. februar 2007 fremlagt et forslag til afgørelse
om fælles rammer for markedsføring af produkter (KOM(2007) 53 ende-
lig). Kommissionen baserer sit forslag på artikel 95 i TEF, hvilket medfø-
rer, at Rådet med kvalificeret flertal træffer afgørelse i fælles beslutningsta-
gen med Europa-Parlamentet, jf. artikel 251 i TEF.
Forslaget er en del af en samlet ”pakke” for det indre marked, der har til
formål at forbedre det indre markeds funktion på vareområdet samt for-
enkle og modernisere regler og principper i overensstemmelse med Fæl-
lesskabets strategi for bedre regulering.
Forslaget fastlægger fælles principper og referencebestemmelser, der skal
anvendes i fremtidige sektorspecifikke retsakter på EU niveau. Afgørelsen
udgør derfor en generel horisontal ramme for fremtidig EU lovgivning om
harmonisering af betingelserne for markedsføring af produkter og tjener
som referencetekst for den gældende lovgivning herom. En række sektorer
er dog undtaget af forslaget.
Forslaget indeholder bestemmelser om, at fremtidig specifik produktlovgiv-
ning skal udformes efter principperne i den nye metode. Det foreslås, at
lovgivningen til varetagelse af almene samfundshensyn så vidt muligt ikke
bør være for teknisk detaljeret, men derimod begrænses til at fastlægge de
væsentlige krav, der efterfølgende omsættes som tekniske krav via harmoni-
serede standarder. Hvis det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at anvende
væsentlige krav, kan der i den pågældende fællesskabslovgivning fastsættes
detaljerede specifikationer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0074.png
74/100
Forslaget indeholder endvidere de relevante referencebestemmelser i kom-
mende fællesskabslovgivning, herunder en række definitioner og generelle
forpligtelser for de erhvervsdrivende (dvs. fabrikanten, fabrikantens be-
myndigede repræsentant, importør, distributør), krav til produktets spor-
barhed (identifikation af produktet/den erhvervsdrivende), krav til indhold i
fabrikantens overensstemmelseserklæring, der ledsager produktet, krav til
udformning af CE-mærket, detaljerede krav til bemyndigede organer mv.
samt beskrivelse af de faste moduler for overensstemmelsesvurdering (mo-
dul A-H).
Kommissionen foretog en samlet præsentation af indre markedsinitiati-
verne, herunder nærværende forslag, på rådsmøde (Konkurrenceevne)
den 19. februar 2007. Rådet godkendte en fremskridtsrapport om indre
markeds pakken på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007.
Forslaget forventes ikke sat på dagsordenen for rådsmødet (Konkurren-
ceevne) den 22.-23. november 2007. Det forventes, at forslaget sættes på
dagsordenen på et rådsmøde (Konkurrenceevne) i foråret 2008.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 14. februar 2007 fremlagt et forslag til afgørelse om
fælles rammer for markedsføring af produkter - KOM(2007) 53 endelig.
Kommissionen baserer sit forslag på artikel 95 i TEF, hvilket medfører, at
Rådet med kvalificeret flertal træffer afgørelse i fælles beslutningstagen
med Europa-Parlamentet, jf. artikel 251 i TEF.
Forslaget er en del af en samlet ”pakke” for det indre marked, der har til
formål at forbedre det indre markeds funktion på vareområdet samt forenkle
og modernisere regler og principper i overensstemmelse med Fællesskabets
strategi for bedre regulering. Forslaget skal ses i sammenhæng med Kom-
missionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om akkre-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0075.png
75/100
diterings- og markedstilsynskrav i forbindelse med markedsføring af pro-
dukter (KOM(2007) 37 endelig).
Baggrunden for forslaget er bl.a. Rådets resolution af 10. november 2003,
hvor Rådet opfordrede Kommissionen til at foreslå initiativer, der kan styr-
ke og forstærke implementeringen af direktiver efter den nye metode
1
.
Forslagets anvendelsesområde er bredere end direktiverne efter den nye me-
tode, idet Kommissionen finder det hensigtsmæssigt at foreslå harmonise-
rede begreber og procedurer, der kan anvendes på så mange sektorer som
muligt, uanset hvilken lovgivningsteknik der ligger til grund (gammel eller
ny metode).
Forslagets anvendelsesområde
Forslaget fastlægger fælles principper og referencebestemmelser, der skal
anvendes i de sektorspecifikke retsakter, således at der skabes et ensartet
grundlag for ændringer i eller omarbejdning af lovgivningen. Afgørelsen
udgør derfor en generel horisontal ramme for fremtidig lovgivning om har-
monisering af betingelserne for markedsføring af produkter og tjener som
referencetekst for den gældende lovgivning herom. Ved
produkter
forstås i
forslaget ethvert stof, præparat eller omdannet produkt.
Følgende sektorlovgivning
undtages
dog fra forslaget:
a) Fødevarelovgivning som defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr.
178/2002
b) Foderstoflovgivning som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr.
882/2004
1
Den nye metode er en metode til harmonisering i det indre marked, hvor lovgivningen
alene indeholder såkaldte væsentlige krav til sundhed, sikkerhed, miljø mv. De væsent-
lige krav omsættes efterfølgende til tekniske krav via harmoniserede standarder. Den
nye metode blev indført i 1985, og ca. 25 direktiver er i dag vedtaget efter denne meto-
de. Der lovgives også fortsat efter den gamle metode, hvor direktiverne indeholder de
specificerede krav, som produktet skal overholde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
76/100
c) Direktiv 2001/37/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation
og salg af tobaksvarer
d) Direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for ve-
terinærlægemidler
e) Direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for hu-
manmedicinske lægemidler
f) Direktiv 2002/98/EF om fastsættelse af standarder for kvaliteten og
sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distri-
bution af humant blod og blodkomponenter
g) Direktiv 2004/23/EF om fastsættelse af standarder for kvaliteten og
sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præser-
vering, opbevaring og distribution af humane væv og celler
h) Forordning (EF) nr. 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsproce-
durer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedi-
cinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddel-
agentur.
Forslagets indhold:
Generelle principper for udarbejdelse af fællesskabslovgivning om betin-
gelser for markedsføring af produkter
Det foreslås, at fællesskabslovgivningen skal gøre brug af de generelle prin-
cipper i afsnit I og af de relevante referencebestemmelser i afsnit II og i bi-
lag I og II, idet der i nødvendigt omfang tages hensyn til de særlige forhold,
der gør sig gældende for den pågældende lovgivning.
Forslaget indeholder bestemmelser om, at fremtidig specifik produktlovgiv-
ning skal udformes efter principperne i den nye metode. Det foreslås såle-
des, at lovgivningen til varetagelse af almene samfundshensyn så vidt mu-
ligt ikke bør være for teknisk detaljeret, men derimod begrænset til at fast-
lægge de væsentlige krav. Kravene skal udtrykkes i form af de resultater,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
77/100
der skal opnås, og bør udformes præcist nok til at skabe retligt bindende
forpligtelser.
Hvis det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at anvende væsentlige krav,
kan der i den pågældende fællesskabslovgivning fastsættes detaljerede spe-
cifikationer.
Hvis der er fastsat væsentlige krav i fællesskabslovgivningen, skal det i
denne lovgivning fastsættes, at der skal anvendes harmoniserede standarder,
der er vedtaget i henhold til direktiv 98/34/EF, og som udtrykker sådanne
krav i teknisk forstand, og som alene eller sammenholdt med andre harmo-
niserede standarder giver formodning om overensstemmelse med de væ-
sentlige krav.
Hvis der i fællesskabslovgivningen skal foretages overensstemmelsesvurde-
ring af et bestemt produkt, skal de procedurer, der anvendes, vælges blandt
de moduler, der fremgår af forslagets bilag I, og under visse betingelser.
Endvidere skal det i lovgivningen fastsættes, at de organer, der af medlems-
staterne er udpeget til vurdere, om et produkt er i overensstemmelse med di-
rektivkravene (herefter bemyndigede organer), skal opfylde de kriterier,
som er fastsat i afgørelsen.
Referencebestemmelser for fællesskabslovgivning om betingelserne for
markedsføring af produkter
Afsnit II samt bilag I og II indeholder de relevante referencebestemmelser i
kommende fællesskabslovgivning, herunder en række definitioner og gene-
relle forpligtelser for de erhvervsdrivende (dvs. fabrikanten, fabrikantens
bemyndigede repræsentant, importør, distributør), krav til produktets spor-
barhed (identifikation af produktet/den erhvervsdrivende), krav til indhold i
fabrikantens overensstemmelseserklæring, der ledsager produktet, krav til
udformning af CE-mærket, detaljerede krav til bemyndigede organer, krav
til myndigheder, der selv er udpeget som bemyndiget organ, en harmonise-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
78/100
ret beskyttelsesklausulprocedure samt beskrivelse af de faste moduler for
overensstemmelsesvurdering (modul A-H).
Kapitel 1. Definitioner
Tidligere er der i lovgivningen om varernes frie bevægelighed blevet an-
vendt en række begreber, der i et vist omfang ikke er blevet defineret, og
som derfor har krævet yderligere retningslinier og vejledning. I tilfælde,
hvor der er blevet anvendt retlige definitioner, er de i et vist omfang blevet
formuleret forskelligt og har nogle gange forskellig betydning, hvilket be-
sværliggør fortolkningen og den korrekte anvendelse. Med forslaget indfø-
res en række definitioner af en række grundlæggende begreber.
Kapitel 2. Erhvervsdrivendes forpligtelser
Alle erhvervsdrivende, der indgår i forsynings- og distributionskæden (fa-
brikant, fabrikantens bemyndigede repræsentant, importør, distributør), er
forpligtede til at sikre, at de kun gør produkter tilgængelige på markedet,
som er i overensstemmelse med den pågældende lovgivning.
Forslaget fastsætter en klar og forholdsmæssig fordeling af de enkelte aktø-
rers forpligtelser svarende til hver enkelt aktørs respektive rolle i forsy-
nings- og distributionsprocessen. Det foreslås blandt andet, at overens-
stemmelsesvurderingen fortsat - dog med undtagelse af helt særlige tilfælde
- alene bør være fabrikantens ansvar, idet importører og distributører opfyl-
der en handelsfunktion og derfor ikke har indflydelse på fremstillingspro-
cessen. Importørers og distributørers ansvar foreslås ændret til visse foran-
staltninger til kontrol af, at fabrikanten har opfyldt sine forpligtelser, fx at
produktet er forsynet med CE-mærke, og at den krævede dokumentation
medfølger.
Forslaget fastsætter herudover krav til sporbarhed af produktet og af de er-
hvervsdrivende. Det er vigtigt, at et produkt kan spores gennem hele forsy-
ningskæden, idet dette gør det lettere for markedsovervågningsmyndighe-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
79/100
derne at finde de erhvervsdrivende, der er ansvarlige for at levere produkter,
som ikke opfylder kravene.
Kapitel 3. Produktets overensstemmelse
Forslaget fastsætter generelle principper for anvendelse af CE-mærket og
for anbringelse af mærket, når fællesskabslovgivningen indeholder regler
herom. Det fastslås, at det alene er fabrikanten eller dennes befuldmægtige-
de, der må påsætte CE-mærket, og at CE-mærket er det eneste mærke, der
viser, at produktet er i overensstemmelse med direktivkravene.
Medlemsstaterne skal sikre, at reglerne om CE-mærkning anvendes korrekt
og skal om fornødent tage retlige skridt i tilfælde af uretmæssig anvendelse.
Medlemsstaterne skal desuden indføre sanktioner, der er proportionale i
forhold til forseelsen.
Forslaget indeholder herudover bestemmelser om indholdet i fabrikantens
EF-overensstemmelseserklæring, jf. også bilag II.
Kapitel 4. Notifikation af overensstemmelsesorganer
Det anføres, at de kriterier, der er fastsat i sektordirektiverne, og som de
bemyndigede organer skal opfylde, ikke er tilstrækkelige til at sikre et ens-
artet højt præstationsniveau for sådanne organer i hele Fællesskabet. Det er
imidlertid afgørende, at alle bemyndigede organer udfører deres opgaver på
samme niveau og under lige konkurrencebetingelser. Forslaget indeholder
derfor konsoliderede krav, som overensstemmelsesorganerne skal opfylde.
Herudover fastsættes krav til de myndigheder, der bemyndiger organerne,
samt andre organer, der er involveret i vurdering, notifikation og overvåg-
ning af bemyndigede organer.
Kapitel 5. Beskyttelsesprocedurer
Med henblik på at styrke håndhævelsen af det indre marked og begrænse
sagsbehandlingstiden foreslås indført en beskyttelsesklausulprocedure,
hvorefter Kommissionen kan træffe en bindende afgørelse i de tilfælde,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
80/100
hvor medlemslandene eller Kommissionen finder, at en national foranstalt-
ning er uberettiget.
Herudover foreslås, at medlemsstaten, hvis den konstaterer en formel man-
gel ved et produkt, skal pålægge den erhvervsdrivende at bringe manglen til
ophør. Formelle mangler er fx fejlagtig eller manglende anbringelse af CE-
mærket eller manglende eller ukorrekt udarbejdet EF- overensstemmelses-
erklæring.
Ophævelse
Forslaget ophæver samtidig afgørelse 93/465/EØS af 22. juli 1993 om mo-
dulerne for de forskellige faser i procedurerne for overensstemmelsesvur-
dering og regler om anbringelse og anvendelse af CE- overensstemmel-
sesmærkningen.
Formandskabets kompromisforslag
Det portugisiske formandskab har udarbejdet et kompromisforslag,
bl.a. på basis af udkast til betænkning fra Europa-Parlamentets ord-
fører. Formandskabet foreslår, at anvendelsesområdet ændres, såle-
des at afgørelsen finder anvendelse på al fremtidig harmoniserings-
lovgivning på produktområdet. Formandskabet foreslår dog, at det
anføres i betragtningerne, at sektorspecifikke forhold kan gøre det
nødvendigt at anvende andre lovgivningsmæssige løsninger. Det fore-
slås, at der nævnes en række sektorer og konkret lovgivning som ek-
sempler på områder, hvor der allerede eksisterer fælles og ensartede
regimer for de anliggender, der er omfattet af afgørelsen.
Det foreslås endvidere, at det tydeliggøres, at der kan anvendes detal-
jerede specifikationer, hvis det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt
at anvende væsentlige krav under hensyn til at sikre en fyldestgøren-
de beskyttelse af forbrugerne, folkesundheden, miljøet eller andre
områder til sikring af almene samfundshensyn.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0081.png
81/100
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal i henhold til artikel 251 i TEF udtale sig om
forslaget.
Forslaget er forankret i udvalget for Indre Marked og Forbrugerbe-
skyttelse (IMCO). Der foreligger udkast til betænkning fra ordføreren
og ændringsforslag fra medlemmerne af IMCO. Det forventes, at
IMCO vedtager sin betænkning den 26.-27. november 2007. Endvidere
skal en række øvrige udvalg i Europa-Parlamentet udtale sig. Europa-
Parlamentets endelige betænkning forventes vedtaget på plenarmøde i
februar 2008.
I sit udkast til betænkning foreslår Europa-Parlamentets ordfører, at
fjerne undtagelserne vedrørende fødevare- og foderstofområdet samt
visse andre direktiver. Begrundelsen er, at det fremtidige valg af lov-
givningsmæssigt instrument under alle omstændigheder vil ske ud fra
en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Der foreslås endvidere
konkrete tekstændringer, som tydeliggør, at der kan anvendes detalje-
rede specifikationer (lovgivning efter den gamle metode), når det ikke
er muligt eller hensigtsmæssigt at anvende væsentlige krav under hen-
syn til at sikre beskyttelsen af forbrugerne, folkesundheden og miljøet.
Betænkningsudkastet indeholder herudover forskellige ændringsfor-
slag bl.a. vedrørende fastsættelse af de erhvervsdrivendes forpligtelser
og krav om, at de bemyndigede organer skal være akkrediterede.
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet. Erfaringen med gennemførelsen af fællesskabslovgivningen for
det indre marked er, at nationale initiativer, som ikke er harmoniserede, fø-
rer til forskelle, som modvirker fordelene ved harmoniseringen og det indre
marked, og gør det vanskeligt at skabe et ensartet beskyttelsesniveau i hele
Fællesskabet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0082.png
82/100
Formålet med fællesskabslovgivningen er at skabe et tilstrækkeligt højt til-
lidsniveau mellem de nationale myndigheder og mellem de erhvervsdriven-
de i hele EU. Dette kan kun lade sig gøre, hvis kriterierne for anvendelsen
af fællesskabskravene fastsættes i fællesskab, og hvis de nationale gennem-
førelsesforanstaltninger påviseligt følger de samme regler og procedurer og
giver indbyrdes samme resultater.
Indholdsmæssigt går størstedelen af forslaget således ud på at komplettere
og skabe sammenhæng i de retsakter, der anvendes af Fællesskabets institu-
tioner til at harmonisere de nationale lovgivninger.
Regeringen kan på det foreliggende grundlag tilslutte sig Kommissionens
vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt.
4.
Gældende dansk ret
Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for gældende dansk ret. For-
slaget vil imidlertid være retningsgivende for fremtidig fællesskabslovgiv-
ning på produktområdet, idet ny lovgivning og ændring af eksisterende lov-
givning, jf. forslagets artikel 1, skal gøre brug af forslagets generelle prin-
cipper og af de relevante referencebestemmelser. I følge forslaget kan der
dog i nødvendigt omfang tages hensyn til særlige forhold, der gør sig gæl-
dende i sektorlovgivningen.
5.
Høring
Forslaget blev sendt i bred høring i Specialudvalget for Vækst og Konkur-
renceevne den 23. februar 2007 med svarfrist den 7. marts 2007.
Følgende parter har haft bemærkninger til forslaget: Dansk Industri (DI),
Dansk Erhverv, LO og Forbrugerrådet,
HTS Handel, Transport og Service og Akademikernes Centralorganisation
(AC) har meddelt, at de ikke har bemærkninger til forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0083.png
83/100
Dansk Industri (DI) kan generelt tilslutte sig forslaget. Det er vigtigt, at der
skabes en fælles ramme for produktlovgivning, og principperne i den ny
metode har vist sig meget hensigtsmæssige i praksis, idet de sætter en flek-
sibel ramme med krav, der samtidig lægger grunden for et højt sikkerheds-
niveau og lige konkurrencevilkår. DI finder det derfor positivt, at den fore-
liggende tekst omfatter de elementer, der er kendetegnende for den nye me-
tode.
DI finder det væsentligt, at forslagets bestemmelser relativt hurtigt indføres
i eksisterende produktlovgivning, hvilket bedst kan ske gennem en generel
bestemmelse, idet en åbning for revision af hvert enkelt direktiv gennem
den almindelige beslutningsprocedure risikerer at medføre mange andre
ændringer af lovgivningen.
DI mener, at forslaget i art. 3 bør udtrykke en klar præference for den over-
ensstemmelsesprocedure, hvor producenten selv foretager kontrol (modul
A), idet det er den mindst omkostningstunge metode. Desuden bør alle pro-
duktdirektiver angive, hvorledes der kan påvises overensstemmelse med
kravene. Det er ikke hensigtsmæssigt at benytte samme procedurer for
overensstemmelse, når et produkt er underlagt flere direktiver, da det risike-
rer at medføre, at en fabrikant altid skal følge det højeste modulkrav, hvilket
medfører unødvendige omkostninger for virksomheden.
DI vurderer, at forslaget indeholder visse ekstra krav og byrder for produ-
centerne, som ikke er berettiget ud fra erfaringerne med den nye metode.
Det gælder art. 7.4, som pålægger fabrikanten i alle tilfælde, hvor det er
hensigtsmæssigt, at foretage stikprøvekontrol af markedsførte produkter og
om nødvendigt føre register over klager og holde distributørerne orienteret
herom. Det gælder desuden art. 7.7, som pålægger fabrikanten at orientere
myndighederne, hvis det opdages, at et produkt ikke er i overensstemmelse
med kravene, også selvom fabrikanten allerede har bragt sagen i orden.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
84/100
Kravet om, at en importørs navn skal angives på produktet (art. 9), kan i
følge DI risikere at skabe forvirring om ansvar og ejerskab for produktet.
Endvidere kan det være uhensigtsmæssigt, hvor en virksomhed benytter fle-
re forskellige importører inden for EU, idet produktet skal mærkes forskel-
ligt fra fabrikkens side eller undergå en særlig mærkning ved ankomsten til
EU. Det bør være tilstrækkeligt, at importørens navn anføres i overens-
stemmelseserklæringen og dokumentationen, f.eks. i brugsanvisningen.
DI finder, at kravene om at opsætte et register for hvert produkts leverandø-
rer og aftagere (art. 12) er uberettiget. Hvis kravet opretholdes, bør der som
minimum fremgå, hvor længe sådanne oplysninger skal opbevares samt
specificeres, hvad der menes med et produkt.
DI foreslår at fjerne kravet om, at overensstemmelseserklæringer skal opda-
teres løbende, jf. art. 15. Der henvises til den gældende vejledning til ny
metode direktiver, som fastslår, at erklæringen skal udfærdiges, når produk-
tet bringes på markedet.
Det er ifølge DI for vidtgående, at de bemyndigede organer ikke må levere
rådgivningsydelser, som ligger inden for deres bemyndigelse, jf. art. 22. Det
vil være hensigtsmæssigt, hvis organet kan udnytte sin viden til generel
rådgivning, da det kan danne indtægtsgrundlag. DI mener også, at akkredi-
terede in-house funktioner i forhold til overensstemmelsesvurdering ikke
må forbydes at levere ydelser uden for moderselskabet (art. 25).
DI mener, at virksomhedernes rettigheder bør sikres bedre i beskyttelses-
procedurerne, jf. kap. 5. Der foreslås etableret en europæisk appelinstans,
som virksomheder kan anvende, hvis de finder, at en medlemsstat har truf-
fet en urimelig beslutning. Salgsforbud eller krav om tilbagetrækning som
følge af formelle mangler bør ifølge DI også meddeles til Kommissionen og
de andre medlemslande, så der skabes ens vilkår og sikkerhed for forbru-
gerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0085.png
85/100
Dansk Erhverv anerkender behovet for at effektivisere og ensarte proces-
serne om akkreditering, markedsovervågning og markedsføring, samt at sik-
re koordineringen mellem de enkelte medlemslande og skabe en ensartet
praksis inden for indre markedsområderne. Det er imidlertid vigtigt, at der
ikke sker en unødig forøgelse af de administrative processer, ligesom det er
af stor betydning, at der bliver givet god tid til omstilling (lange overgangs-
perioder), da der på nogle af områderne vil være administrative konsekven-
ser som følge af nye overensstemmelsesprocedurer og ændrede krav inden
for eksisterende direktiver. Desuden er det vigtigt, at der på enkelte områder
tages hensyn til specielle tekniske forhold i landene, som fx drikkevands-,
gas- og visse el-installationer, som kan variere inden for EU.
LO oplyser, at man generelt er positiv over for forslagene i indre markeds
pakken. LO understreger dog, at forslagene ikke må forringe beskyttelsen
af almene hensyn - ikke mindst med hensyn til forbrugernes og arbejdsta-
gernes sikkerhed og sundhed. Nærværende forslag vurderes ikke at kunne
få konsekvenser i retning af at forringe sikkerheden og sundheden.
Forbrugerrådet konstaterer, at forslaget fastlægger fælles principper og der-
for udgør en horisontal ramme for fremtidig lovgivning om harmonisering.
En række sektorer er undtaget af forslaget, og samtidig er anvendelsesom-
rådet bredere end direktiverne efter den nye metode. Forbrugerrådet har ik-
ke overblik over, hvilken lovgivning der vil være omfattet af Kommissio-
nens forslag, og hvad det i så fald vil betyde for disse områder i forhold til,
hvad situationen er i dag. Forbrugerrådet er derfor enig i, at man fra dansk
side finder, at der er behov for en grundig analyse og drøftelse af forslagets
anvendelsesområde samt de mulige konsekvenser heraf for sektorlovgiv-
ningen. Forbrugerrådet er imidlertid usikker på, hvornår dette skal ske, og
om man kan afvente sådanne undersøgelser, hvis Kommissionens forslag
vedtages forinden.
Forbrugerrådet er enig med LO i, at forslagene ikke må forringe beskyttel-
sen af almindelige hensyn, ikke mindst forbrugernes og arbejdstagernes
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0086.png
86/100
sikkerhed og sundhed samt den juridiske og økonomiske beskyttelser. For-
brugerrådet finder imidlertid, at det ikke på fyldestgørende måde er beskre-
vet, om dette overhovedet er muligt, når der ikke er klarhed over, hvilke
sektorer der omfattes.
Specielt mht. CE-mærket minder Forbrugerrådet om, at CE-mærket ikke er
et kvalitetsmærke, således som forbrugerne opfatter det, fordi det er placeret
på varen. Talrige undersøgelser viser, at forbrugerne misforstår mærket bå-
de som værende et kvalitetsmærke og også som en angivelse af, at produk-
tet er produceret i EU. Generelt bør CE-mærket angives på de ledsagende
papirer, da forbrugeren må gå ud fra, at de produkter, der markedsføres i
EU, naturligvis opfylder de gældende regler.
Endelig er Forbrugerrådet ikke enig med Dansk Industri i, at man bør ud-
trykke en klar præference for overensstemmelsesproceduren i modul A,
hvor producenten selv foretager kontrol af produktet. Dette bør afhænge af,
hvilke produkter, der er tale om.
6.
Andre landes holdning
Medlemslandene har generelt udtrykt sig positivt over for forslaget,
som overordnet vurderes at bidrage til en styrkelse af det indre mar-
ked. Man anerkender, at der er behov for at justere og ensarte de be-
stemmelser, som regulerer det indre marked. Særligt vedrørende CE-
mærket er der blandt medlemslandene opbakning til at bibeholde
mærkets nuværende betydning, som det eneste mærke, der attesterer,
at et produkt overholder samtlige fællesskabskrav.
Flere lande har udtrykt ønske om at få indarbejdet mere fleksibilitet i
forslaget, således at det er muligt at afvige fra bestemmelserne i kom-
mende EU-lovgivning, hvor dette måtte være relevant. Der er generel
opbakning til formandskabets kompromisforslag, som imødekommer
ønsket om øget fleksibilitet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0087.png
87/100
7.
Foreløbig dansk holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for initiativer, der kan
styrke det indre markeds funktionsmåde, idet det indre marked har
haft afgørende betydning for vækst og velfærd i EU. Forslaget vil
skabe større gennemsigtighed samt et mere entydigt og forenklet regel-
grundlag til gavn for virksomhedernes konkurrenceevne.
I lyset af den stigende internationale handel og globaliseringen er der
samtidig behov for at sikre øget beskyttelse af forbrugerne. Derfor er
der behov for, at markedsovervågningsmyndighederne i højere grad
arbejder ud fra ensartede regelsæt for placering af ansvar. Med klare
enslydende regler reduceres risikoen for uens eller svigtende markeds-
kontrol i medlemsstaterne.
Regeringen finder det samtidig væsentligt, at der i reguleringen af
det indre marked fremover fortsat er mulighed for at anvende andre
principper og bestemmelser end de, som er fastlagt i afgørelsen, hvor
dette er relevant. Det kan være på områder, hvor der er etableret
andre lovgivningsregimer, eller når hensynet til forbrugersikkerhed,
miljø, sundhed og andre beskyttelsesværdige hensyn berettiger hertil.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-
sekvenser eller konsekvenser for EU´s budget.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser. I forbindelse
med, at der foreslås fællesskabsretsakter baseret på forslagets rammebe-
stemmelser vurderes, at de administrative konsekvenser vil indebære let-
tere omstillingsbyrder for erhvervslivet. Desuden vurderes øgede admini-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0088.png
88/100
strative byrder som følge af forslagets bestemmelser om, at fabrikanten
skal foretage stikprøvekontrol af markedsførte produkter, hvor dette er hen-
sigtsmæssigt og om nødvendigt føre register over klager og holde distribu-
tørerne orienteret herom. Omvendt vurderes erhvervslivet at opnå admini-
strative lettelser som følge af en harmoniseret og mere enkel lovgivning på
produktområdet som helhed.
Fra dansk side arbejdes for, at de administrative byrder forsøges reduceret
i videst muligt omfang, således at virksomhederne ikke påføres unødven-
dige administrative byrder.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Nærhedsnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 12. marts
2007 og grundnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 28.
marts 2007.
Samlet aktuelt notat vedr. Rådsmøde (Konkurrenceevne)
den 21.-22. maj 2007 er fremsendt den 2. maj 2007.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0089.png
89/100
8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kvar-
talsstatistikker over ledige stillinger i Fællesskabet, KOM (2007) 76
endelig, af 12. marts 2007.
Opdateret notat (ændringer er markeret med kursiv)
Resumé
Formålet med forslaget er dels, som led i ØMU-handlingsplanen, at imø-
dekomme efterspørgslen efter en central beskæftigelsesindikator, der kan
anvendes til at vurdere og gennemføre europæisk økonomisk politik, og
dels, som led i Lissabon-strategien, at skabe grundlag for overvågning og
analyser af omfanget og strukturen i efterspørgslen af arbejdskraft.
For-
slaget forelægges Rådsmødet den 22.-23. november 2007 som A punkt.
Forslaget har ingen lovmæssige konsekvenser.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte d. 12. marts 2007 ovennævnte forslag til for-
ordning. Den danske version af forslaget blev modtaget i Danmarks Faste
Repræsentation ved EU d. 20. marts 2007. Efterfølgende har formand-
skabet fremsendt kompromisforslag i forbindelse med møder i Rådsar-
bejdsgruppen.
Forslaget forelægges Rådsmødet den 22.-23. november
2007 som A punkt.
Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285 om udarbejdelse af fæl-
lesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter
proceduren om fælles beslutningstagen i henhold til traktatens artikel
251.
Formålet med forslaget er, som led i ØMU-handlingsplanen, at udarbejde
en central økonomisk konjunkturindikator, der kan indgå i vurderingen af
arbejdsmarkedsforholdene i EU-området.
Indikatoren
”ledige
stillinger”
indgår i
en
gruppe af
i alt 19
indikatorer, der er udpeget
af Economic Fi-
nancial Committee - og tiltrådt af ECOFIN Rådet -
som
værende
særligt
vigtige for konjunkturvurdering og gennemførelse af europæisk økono-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0090.png
90/100
misk politik.
Der er tale om de såkaldte Principal European Economic
Indicators (PEEI).
Formålet med statistikken over ledige stillinger er desuden, som led i Lis-
sabon-strategien, at imødekomme efterspørgslen efter statistik, der kan
bruges til at overvåge og analysere omfanget af og strukturen i efter-
spørgslen af arbejdskraft og bl.a. kortlægge mangel på arbejdskraft, fla-
skehalse og uligevægt mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft i
forskellige regioner, aktiviteter eller erhverv.
Desuden vil statistikken være vigtig for en række nationale brugere med
henblik på at overvåge og analysere arbejdsmarkedet samt kunne indgå
som grundlag for nationale beslutninger om arbejdsmarkedspolitik. For-
ordningen åbner dog for, at der på sigt etableres en fælles europæisk stik-
prøve til opstilling af fællesskabsskøn. Det kan få den konsekvens, at der
ikke kan laves en særskilt statistik for Danmark.
Denne bestemmelse vil
dog næppe finde anvendelse, da kun tre medlemslande i dag ikke udar-
bejder statistikken.
Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemfører på halvårlig basis en rekrutte-
ringssurvey. Dataindsamlingen danner grundlag for den regionale og na-
tionale overvågning af arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsstyrelsens sur-
vey imødekommer imidlertid ikke kravene i forordningsudkastet, og der
er ingen overlappende spørgsmål. Danmarks Statistik og Arbejdsmar-
kedsstyrelsen er dog nået til enighed om at samordne de to statistikker på
en måde, der sikrer høj kvalitet i begge undersøgelser samtidig med, at
den samlede administrative byrde ikke forøges.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 251
vedrørende proceduren om fælles beslutningstagen. Der foreligger endnu
ikke en udtalelse, men Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse
den 12. november 2007.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0091.png
91/100
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at sammenlignelige statistikker over ledige stil-
linger ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og derfor
bedre kan gennemføres på fællesskabsniveau.
Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
4.
Gældende dansk ret
Der er ingen gældende bestemmelser på området.
5.
Høring
Forslaget blev sendt i høring med svarfrist d. 18. april 2007 hos følgende
interessenter:
AI-BOA, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, BAT-Kartellet, Nationalbanken, Danmarks Apotekerforening,
Danmarks Rederiforening,
Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk
Textil & Beklædning, Dansk Transport og Logistik, Dansk Sygeplejeråd,
Danske Malermestre, Danske Mediers Arbejdsgiverforening, Danske
Slagterier, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Re-
visorer FRR, FTF, Grafisk Arbejdsgiverforening, HTS – Handel, Trans-
port og Service, Håndværksrådet, IDA, KL, Landbrugsrådet, LO, Leder-
nes Hovedorganisation, Sammenslutningen af landbrugets arbejdsgiver-
forening, Sammenslutningen af Mindre Arbejdsgivere, Skibsværftsfor-
eningen samt TEKNIQ Installatørernes Organisation.
Der er modtaget høringssvar med substantielle kommentarer til forslaget
fra Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Finanssektorens Ar-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
92/100
bejdsgiverforening, Handel, Transport & Service, Ledernes Hovedorgani-
sation, Foreningen Registrerede Revisorer og Dansk Erhverv.
Et fællestræk ved interessenternes høringssvar, uanset om interessenten er
positiv eller skeptisk over for statistikken, er at byrden bliver mindst mulig.
Flere nævner desuden, at det er vigtigt, at byrden indgår i de samlede må-
linger af administrative byrder.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører derudover, at indberetnings-
byrden for arbejdsgiverne bør gøres mindst mulig, fx ved brug af en be-
grænset stikprøvestørrelse og en kort og præcis udformning af spørgeske-
maet. Selve brugbarheden af statistikken, har Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening svært ved at vurdere ud fra forordningsteksten. De påpeger i den
forbindelse, at det er vigtigt, at en ”ledig stilling” defineres klart.
Registrerede Revisorer, FRR, mener, at udtrukne virksomheder næppe kan
se nogen egeninteresse i at udfylde et spørgeskema over antallet af ledige
stillinger og tvivler på, om den individuelle indsats hos virksomhederne vil
stå i en fornuftig relation til de samfundsmæssige gevinster ved en sådan
statistik. Registrerede Revisorer mener, at statistikken måske kan være
brugbar for større lande med træge arbejdsmarkeder, men at den forekom-
mer overflødig i Danmark, da de ikke mener, at den vil kunne løse flaske-
halsproblemerne.
Handel, Transport & Service henstiller til, at deltagelsen i den nye statistik
bliver frivillig eller baseres på administrative data. Handel, Transport &
Service mener, at udviklingen over antallet af ledige stillinger allerede bely-
ses af Arbejdsmarkedsstyrelsens kvartalsvise redegørelse af flaskehalspro-
blemer, samt at der bliver udarbejdet en statistik på baggrund af stillingsop-
slagene på jobindex.dk.
Dansk Arbejdsgiverforening er skeptisk overfor forslaget, og mener ikke, at
gevinsterne ved en ny statistik om virksomhedernes arbejdskraftbehov i til-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0093.png
93/100
strækkelig grad opvejes af den øgede indberetningsbyrde. Dansk Arbejds-
giverforening forventer desuden at blive inddraget i Danmarks Statistiks vi-
dere tilrettelæggelse af dataindsamlingen samt i fastsættelsen af undersøgel-
sens stikprøve.
Ledernes Hovedorganisation er af den opfattelse, at der er et stort behov for
at udvikle en nogenlunde opdateret beskæftigelsesstatistik, og at statistikken
over ledige stillinger kunne være et bidrag. Dog bør statistikken ikke stå
øverst på listen over nødvendige statistikker.
Dansk Industri er positivt indstillet over for en statistik over ledige stillinger
og mener, at den klart vil kunne forbedre den nuværende arbejdsmarkeds-
statistik. De efterlyser konkrete overvejelser om, hvorvidt der kan skabes en
statistik, som slet ikke belaster virksomhederne administrativt, fx ud fra
kontakter til jobcentrene og via forskellige internetportaler.
Dansk Erhverv mener, at statistikken vil give en vigtig viden til brug for ar-
bejdsmarkedspolitiske beslutninger, men påpeger, at statistikken næppe gi-
ver et bedre beslutningsgrundlag end der i dag kan opnås via Arbejdsmar-
kedsstyrelsens redegørelser. Danske Erhverv erkender dog, at det kan være
hensigtsmæssigt af hensyn til overvågningen af det samlede arbejdsmarked
i EU, at Danmark, som er et af de få lande, der ikke udarbejder statistikken,
er på linje med forslaget og alligevel udarbejder statistikken.
6.
Andre landes holdninger
Statistikker over ledige stillinger har været indsamlet i de fleste EU-lande
siden 2003 i henhold til en gentlemanaftale
mellem Kommissionen og de
enkelte medlemslande.
Kun tre lande, deriblandt Danmark, laver ikke sta-
tistikken.
Det er fremgået af forhandlingerne i Rådsarbejdsgruppen, at
formentlig alle medlemslande derfor vil tilslutte sig kompromisforslaget.
7.
Foreløbig dansk holdning
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0094.png
94/100
Kommissionen og Den europæiske Centralbank (ECB) lægger afgørende
vægt på etablering af den nye statistik, ligesom Danmark anser opgørel-
sen over ledige stillinger som en væsentlig indikator for overvågningen
og gennemførelsen af centrale EU-politikker.
Dertil kommer, at det er lykkedes at neutralisere de administrative byr-
der, der følger af forordningen. Danmarks Statistik og Arbejdsmarkeds-
styrelsen er nået frem til en løsning, der samordner den ny EU-statistik
med Arbejdsmarkedsstyrelsens allerede eksisterende rekrutteringssurvey.
Et produktionssamarbejde mellem Danmarks Statistik og Arbejdsmar-
kedsstyrelsen vil medføre en samlet lettelse af de administrative byrder,
der modsvarer den byrde, som den nye EU-forordning vil påføre virk-
somhederne. Dermed vil forordningen være byrdeneutral for virksomhe-
derne.
Danmark støtter på den baggrund forslaget.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen lovmæssige konsekvenser.
Forslaget påfører Danmark omkostninger til udvikling og drift af den nye
statistik over ledige stillinger i Danmark. Etableringsomkostningerne vil
det første år beløbe sig til 2,5 mio. kr., mens de årlige udviklings- og
driftsomkostninger i de efterfølgende år vil beløbe sig til 2,9 mio. kr.
Omkostningerne afholdes inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets
ramme.
Forslaget indebærer en udgift på EU’s budget på 4,5 mio. € for perioden
2008-2010. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter svarende til et
dansk bidrag på ca. 670.000 kr. for perioden 2008-2010.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0095.png
95/100
Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser ud over de anfør-
te administrative konsekvenser nævnt under punkt 10.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Gennemførelsen af en dansk undersøgelse vil indebære, at der skal ind-
samles oplysninger fra alle erhvervsenheder med én ansat og derover.
Enkelte brancher er undtaget. Det skønnes, at de samlede administrative
konsekvenser i form af øget svarbyrde ikke vil overstige 8.000 timer sva-
rende til 2,5 mio. kr.
Den i pkt. 7 nævnte samordning mellem den nye EU-statistik og Arbejds-
markedsstyrelsens rekrutteringsurvey vil dog betyde en samlet lettelse på
skønsmæssigt 8000 timer svarende til den byrde, som den nye statistik på-
fører virksomhederne. Således er forordningen i praksis byrdeneutral.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-
tering den 21. september 2007.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0096.png
96/100
9. Forslag til Europa-parlamentets og Rådets Direktiv om ændring af
Rådets direktiv 80/181/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlems-
staternes lovgivning om måleenheder, KOM (2007) 510 endelig.
Revideret notat (ændringer er markeret med kursiv)
Resumé
Kommissionen har den 10. september 2007 fremlagt et forslag til Euro-
paparlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlems-
staternes lovgivning om måleenheder. Forslaget indeholder en ajourfø-
ring af direktivet på tre væsentlige områder. 1) Det skal være tilladt for
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (herefter Storbri-
tannien) og Irland fremover at anvende de særlige britiske måleenheder
(f.eks. mile, pint og troy ounce) på ubestemt tid. 2) Det skal være tilladt at
anvende den nye internationale SI-enhed for katalytisk aktivitet (katal), der
bruges inden for det kemiske procesområde, som forskriftsmæssig måleen-
hed. 3) Fremover bliver det muligt at bibeholde de supplerende angivelser
på ubestemt tid.
En ajourføring af direktivet betyder en fortsættelse af den nuværende
praksis, som ikke har givet problemer og ikke medfører nye administrati-
ve omkostninger.
Forslaget forventes at blive sat på dagsordenen som et A-punkt på råds-
mødet (Konkurrenceevne) i februar med henblik på vedtagelse.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 10. september 2007 fremlagt et forslag til Europa-
parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlems-
staternes lovgivning om måleenheder (f.eks. meter og kilo), KOM (2007)
510 endelig. Retsgrundlaget for forslaget er traktatens artikel 95.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
97/100
Efter at have foretaget en bred høring af de berørte parter og en konse-
kvensanalyse foreslår Kommissionen, at direktiv 80/181/EØF ajourføres
med henblik på
at medtage den nye SI-enhed (system for måleenheder) for kataly-
tisk aktivitet (katal), der bruges inden for det kemiske procesområ-
de, som forskriftsmæssig måleenhed.
at give mulighed for at anvende supplerende angivelser på ubestemt
tid,
således at virksomheder fortsat kan anføre metriske og ikke-
metriske angivelser på samme pakning.
ikke længere kræve, at
Storbritannien
og Irland ophører med de be-
grænsede lokale undtagelser for pint, mile og troy ounce, hvor disse
stadig finder anvendelse.
Det gældende direktiv og dets problemstillinger
Det nuværende direktiv har været gældende siden 1980 og har til formål at
standardisere anvendelsen af forskriftsmæssige måleenheder inden for EU i
overensstemmelse med det internationale system (SI), som det internationa-
le organ Bureau International des Poids et Mesures forvalter. Det gældende
direktiv kræver, at alle angivelser skal være metriske. Det rejser følgende
problemstillinger:
USA kræver mærkning med ikke-metriske angivelser parallelt med
de metriske, hvilket kan give problemer for de erhvervsdrivende.
Således vil virksomheder, der eksporterer til både EU og USA være
nødt til at have to forskellige pakninger/mærkninger ved et uændret
direktiv, mens de ved direktivændringen kan fortsætte den praksis,
der er for at angive både metriske og ikke-metriske mål på samme
pakning.
Direktivet er ikke opdateret med hensyn til den nyeste tekniske ud-
vikling. I 1980, da direktivet blev vedtaget, besluttede man kun at
medtage enheder, der var gældende på det tidspunkt. De nye inter-
nationale SI-enheder, der er vedtaget fra 1980 til 2007 vil derfor ik-
ke kunne anvendes i EU.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0098.png
98/100
Storbritannien
og i nogle tilfælde Irland bliver nødt til at fastsætte
en dato for udløbet af de sidste undtagelser for de særlige britiske
måleenheder (pint, mile, troy ounce). Begge lande ønsker fortsat at
kunne anvende disse enheder og har flere gange fået forlænget und-
tagelserne.
Forslaget forventes at blive sat på dagsordenen som et A-punkt på rådsmø-
det (Konkurrenceevne) i februar med henblik på vedtagelse.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
3.
Nærhedsprincippet
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget er i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet, da forslaget er i overensstemmelse
med den måde, som anvendelsen af måleenheder hidtil har været regule-
ret i EU.
Ophævelse af tidsbegrænsningen på gældende undtagelser (pint, mile, troy
ounce) synes ikke at have nogen indflydelse på det indre marked og er der-
for i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
Den danske implementering af 80/181/EØF sker via LOV nr 602 af
24/06/2005 Erhvervsfremmeloven, BEK nr 1138 af 15/12/2003 Bekendt-
gørelse om det internationale enhedssystem (SI) og andre lovlige enhe-
der, BEK nr 74 af 09/02/2006 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgø-
relse om det internationale enhedssystem (SI) og andre lovlige enheder,
BEK nr 1268 af 12/12/2005 Implementering af direktiv om medicinsk
udstyr, BEK nr 1269 af 12/12/2005 Implementering af In-vitro diagnostic
direktivet, BEK nr 436 af 16/05/2006 Bekendtgørelse om ikrafttræden af
EF-direktiv om måleinstrumenter (MID) og om udpegning af notificerede
organer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0099.png
99/100
5.
Høring
Forslaget er sendt i bred høring i EU-Specialudvalget for Vækst og Kon-
kurrenceevne, Metrologiudvalget under Det Tekniske Sikkerhedsråd,
samt de danske GTS-institutter med svarfrist den 17. oktober 2007.
Følgende parter havde bemærkninger til direktivforslaget:
Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv, Danmarks Rederiforening og Dansk
Fundamental Metrologi.
Alle høringssvarene støtter direktivforslagets overordnede målsætning.
Dog påpeger Dansk Erhverv, at muligheden for at angive to typer måleen-
heder modarbejder bestræbelsen på at undgå fejl i arbejdet med tekniske
dokumenter som f.eks. standarder. Ofte kan to typer måleenheder skabe
forvirring, fordi ikke-metriske måleenheder forveksles med metriske.
6.
Andre landes holdninger
Ud fra de meldinger, der foreløbigt er tilkendegivet, støtter et kvalificeret
flertal af lande forslaget.
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark støtter forslaget, da det giver danske virksomheder mulighed
for at benytte samme emballage/mærkning både på det europæiske og det
amerikanske marked. Derudover medfører direktivforslaget ikke nye ad-
ministrative omkostninger for danske virksomheder og har ikke umiddelbart
betydning for danske borgere.
Danmark påpeger dog, at anvendelsen af supplerende angivelser kan skabe
forvirring, eksempelvis i arbejdet med tekniske dokumenter så som standar-
der.
8.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406646_0100.png
100/100
Forslaget kræver ikke lovændring. Hjemmel til at gennemføre ændringerne
fremgår af Erhvervsfremmelovens § 15.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konse-
kvenser.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
En ajourføring af direktivet betyder en fortsættelse af den nuværende prak-
sis, som generelt set ikke har givet større problemer og ikke medfører nye
administrative omkostninger (omkostninger til mærkning).
11.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Grundnotatet er fremsendt den 9. oktober 2007.
Notatet er samtidig oversendt til Folketingets Erhvervsudvalg.