Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2839+2840 - Almindelige anl. Bilag 2
Offentligt
408648_0001.png
13 Afghanistan
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet forventes at vedtage generelle rådskonklusioner om Afghanistan. Rådskonklusionerne forventes vedtaget
uden forudgående drøftelse.
2. Baggrund
Rådet ønsker at gentage sin opbakning til Afghanistan gennem tilsagn om langvarig støtte til det
afghanske folk og den afghanske regering.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
dette dagsordenspunkt.
5. Formål og indhold
Foruden at gentage sin opbakning til Afghanistan, er det intentionen at påskønne de fremskridt
der har været – særligt indenfor genopbygning af landet. Det forventes, at rådet desuden vil
opfordre den afghanske regering til at sikre fremdrift i regeringsførelsen og retssikkerhed, både
på centralt plan og i provinserne. Ydermere vil rådet understrege sit fortsatte engagement i
arbejdet med politireform via den civile ESDP-mission (EUPOL Afghanistan).
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Ingen konsekvenser
9. Høring
Ikke sendt i høring
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter EU’s engagement i Afghanistan.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at andre medlemslande bakker op om konklusionerne.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. februar 2007.