EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 192: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/3-08

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 192
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 14. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

13. marts 2008

kl. 9.15

Vær. 2-133

Til stede:

Svend Auken (S) formand, Kim Andersen (V), Henrik

Høegh (V) næstformand, Karsten Lauritzen (V), Morten

Messerschmidt (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen

(S), Orla Hav (S), Steen Gade (SF), Hanne Agersnap

(SF), Karsten Hønge (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne

Laustsen (S), Per Clausen (EL).

Statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsmini-

ster Per Stig Møller.

Desuden deltog:

Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 13.-14. marts

2008

Forelæggelse ved statsministeren

Det Europæiske Råd 13-14/3-08 – bilag 7 (formandskabets

hyrdebrev af 12/3-08)

Det Europæiske Råd 13-14/3-08 – bilag 6 (opdateret revideret

udkast til konklusioner af 7/3-08)

Det Europæiske Råd 13-14/3-08 – bilag 5 (henvendelse fra

Forbrugerrådet af 5/3-08)

Det Europæiske Råd 13-14/3-08 – bilag 1 (udkast til

kommenteret dagsorden af 13/2-08)

EUU alm. del (072) – bilag 163 (Kommissionens og

Generalsekretærens dokument om "Klimaændringer og den

internationale sikkerhed")

Statsministeren:

Senere i dag og i morgen afholdes det traditionelle forårstop-

møde i Bruxelles. De tre overordnede emner vil være vækst og beskæftigelse,

klima og energi og den finansielle situation. Det er i det hele taget et topmøde, der

markerer, at traktatforhandlingerne er afsluttet, og at vi nu kan fokusere kræfterne

på at skabe konkrete resultater.

På topmødet for et år siden forpligtede EU sig til de mest ambitiøse klima- og

energimål i verden. I januar fremlagde Kommissionen sin så klima- og energipak-

ke, som skal omsætte målene til virkelighed. På topmødet vil vi nu få lejlighed til

en første drøftelse af pakken – en drøftelse som vi fra dansk side er positive over-

for. Jeg forudser ikke egentlige realitetsforhandlinger, men som sagt en første

drøftelse af de overordnede principper og den videre forhandlingsproces.

Fra dansk side lægger vi stor vægt på, at Det Europæiske Råd sender et klart

signal om, at pakken skal være færdigforhandlet inden årets udgang. På den må-

de vil EU kunne vise resten af verden, at vi står ved vores løfter, og at EU er klar

til fortsat at udøve globalt lederskab på klimaområdet. Det vil sikre os det bedste

590

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 192: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/3-08

14. Europaudvalgsmøde

grundlag for at indgå en global klimaaftale på klimakonferencen i København i

december 2009. Jeg er derfor meget glad for, at det ikke mindst på dansk foran-

ledning er lykkedes at få en tekst ind i udkastet til konklusionerne, der gør det

klart, at vi skal nå et resultat inden årets udgang.

Et andet hovedemne på mødet vil være vækst og beskæftigelse. I de sidste to år

er der skabt 6�½ million nye arbejdspladser i Europa, og væksten har været høj.

Jeg forventer, at der vil være bred enighed om at fortsætte reformarbejdet i EU og

i medlemslandene. Det er nødvendigt for at sikre, at Europa også i fremtiden kan

klare sig i den globale konkurrence.

Jeg synes i øvrigt, vi fra dansk side igen i år kan glæde os over, at tænketanken

Center for European Reform har kåret Danmark til at være det EU-land, der er

bedst til at opfylde den målsætning, der er indeholdt i den såkaldte Lissabon-

strategi.

Konkret forventer jeg, at topmødet vil sende et klart signal om øget satsning på

forskning, uddannelse og innovation, videreudvikling af det indre marked og et

mere dynamisk erhvervsmiljø med færre administrative byrder og bedre ramme-

vilkår for små og mellemstore virksomheder.

Fra dansk side vil vi især arbejde for, at EU udvikler det, vi kalder et indre marked

for viden. I dag har vi et indre marked med de såkaldte fire friheder: for personer,

for varer, for tjenesteydelser og for kapital. Nu skal vi udbygge det indre marked

med den femte frihed, nemlig den fri bevægelighed for viden. Det er en dagsor-

den, vi fra dansk side har arbejdet meget stærkt for, og det er en dagsorden, de

øvrige EU-lande viser stigende lydhørhed overfor.

Vi vil arbejde for, at denne vision nu bliver omsat til konkrete forslag. Vi skal skabe

bedre mobilitet for studerende. Vi skal sikre et åbent arbejdsmarked for forskere.

Vi skal sikre klarere regler for intellektuelle ejendomsrettigheder fra offentlig forsk-

ning. Og vi skal fremme den gensidige anerkendelse af udannelser.

Det tredje hovedemne på mødet vil være en drøftelse af de finansielle markeder i

lyset af den seneste tids uro.

Lone Dybkjær

spurgte, hvad Danmarks ambition er i forbindelse med klima-

spørgsmålet – set i lyset af de drøftelser, der havde været på det forudgående

møde i Det Udenrigspolitiske Nævn. Vil vi lægge os i spidsen?

Steen Gade

henviste til presseforlydender om, at nogle lande ville prøve at

anfægte konklusionerne fra sidste år, og spurgte, om man får en ”omkamp”.

I forbindelse med Kyotoaftalen talte man på Bali om, at der i de industrialise-

rede lande skal ske en nedskæring af CO

-udslippet med 25-40 pct., og hvis

det skal tages alvorligt, skal EU op i nærheden af de 30 pct., så selv om det er

korrekt, at EU har det mest ambitiøse mål i verden, mente Steen Gade ikke,

de 20 pct. er højt nok. Han opfordrede derfor statsministeren til at rejse den

diskussion på topmødet – også som modvægt til dem, der måtte have lyst til

at rokke ved kompromiset fra sidste år.

Han forstod, at Solana på et eller andet tidspunkt ville komme med en rede-

591

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 192: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/3-08

14. Europaudvalgsmøde

gørelse, men der var nok ikke de store overraskelser i den, idet Solana havde

skrevet om klima og sikkerhed i alle Europas aviser. Steen Gade havde for-

stået, at spørgsmålet om klima og sikkerhed bliver et vigtigt tema på dette

møde, hvilket han selvfølgelig bakkede op om. I betragtning af at mange lan-

de synes at gå enegang med hensyn til energiforsyningen, f.eks. i forhold til

Rusland, rejste han spørgsmålet, om tiden ikke er inde til en EU-koordinering.

Han syntes, tiden var inde til, at statsministeren foreslog, at en fornuftig op-

følgning af Solanas rapport kunne være at få sat klimaspørgsmålet permanent

på dagsordenen i FN’s Sikkerhedsråd ved en reform af Sikkerhedsrådets ar-

bejde, sådan at man fik et klimapanel knyttet til Sikkerhedsrådet. I øvrigt hen-

viste han til, at det var en gammel idé, som kansler Kohl i sin tid udkastede.

Per Clausen

syntes, det, statsministeren sagde om et indre marked for viden,

lød vældig godt, men spurgte, hvordan regeringen ville sikre, at det ikke truer

det danske princip om gratis uddannelse.

Han gjorde opmærksom på, at flexicuritymodellen forudsætter en vis form for

ligevægt mellem de faglige organisationer og andre økonomiske og politiske

magthavere. I den forbindelse nævnte han de domme, som EF-Domstolen

har afsagt for nylig, som klart rykker ved, hvem der bestemmer, om der må

være faglig konflikt – de nationale staters arbejdsretlige systemer eller EF-

Domstolen. Den danske regering har gentagne gange understreget, at den er

uenig med EF-Domstolen. Derfor spurgte Per Clausen, om vi vil tilpasse os,

eller om vi gennem de politiske kanaler vil gøre noget ved det, idet han gjorde

opmærksom på, at vi netop nu kan gøre noget ved det.

Ligesom Steen Gade pegede Per Clausen på, at i forhold til Bali-forhandlin-

gerne, hvor man talte om, at de industrialiserede lande skulle reducere med

25-40 pct., var det lidt svagt, at EU nu spillede ud med en reduktion af CO

udslippet på 20 pct. Han spurgte, om det er rigtigt, at aftalen i EU indebærer,

at hvis f.eks. Danmark kommer til at gå lidt længere, kan andre lande gå lidt

kortere.

Morten Messerschmidt

betegnede den måde, det slovenske formandskab

havde håndteret Wilders hollandske film om islam på, som meget vag og nø-

lende, og spurgte, om statsministeren ville kritisere dette. Han mente, man i

EU måtte slå klart fast, at ytringsfriheden er ukrænkelig.

Han spurgte, om man på topmødet slet ikke vil komme ind på, at medlemmer

af det tyske parlament vil indbringe Lissabontraktaten for den tyske forbunds-

domstol, idet de mener, den er i strid med den tyske forfatning.

Han ville gerne vide, om årsagen til, at man ikke vil diskutere traktaten, er, at

der skal være folkeafstemning om den i Irland i den anden uge af juni.

Morten Messerschmidt have været begejstret, da statsministeren for en må-

neds tid siden sagde, at nu var det på tide, at andre EU-lande også tog deres

del af slæbet med reduktion af CO

-udslippet. Derfor spurgte han, hvilke

overvejelser statsministeren har gjort sig om, hvordan han kan gøre det klart

for de andre lande, at Danmark faktisk har leveret meget på dette punkt i de

forgangne år. Han betegnede det i den forbindelse som helt uacceptabelt, at

592

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 192: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/3-08

14. Europaudvalgsmøde

nogle lande får adgang til at udlede mere CO

, end de gør i dag.

I relation til klimapolitikken fremførte Morten Messerschmidt, at enten kunne

man bruge pengene på en reduktion af CO

-udslippet, eller også kunne man

bruge dem til på andre måder at forhindre følgerne af den globale opvarm-

ning, f.eks. til kystbeskyttelse.

I relation til det indre marked for viden, som statsministeren havde talt om,

gjorde Morten Messerschmidt opmærksom på, at det ville rejse det problem,

at i Danmark har vi en offentligt finansieret uddannelse, så udenlandske stu-

derende, f.eks. fra England eller Cypern, ikke skal betale for uddannelsen her

i landet, mens danske studerende, som tager til udlandet, skal betale for ud-

dannelsen dér.

Skal statsministerens udtalelse om intellektuel ejendomsret forstås sådan, at

man nu agter i højere grad at realisere planerne om en EF-patentdomstol?

Orla Hav

spurgte, i hvilket omfang statsministeren er indstillet på at imøde-

komme den venlige henstilling, der er kommet fra Forbrugerrådet.

Statsministeren

svarede Lone Dybkjær, at Danmark er i spidsen på klima-

området. Vor ambition er, at vi får Kommissionens pakke vedtaget inden årets

udgang. Statsministeren tilføjede, at det i sig selv vil være en kæmpe opgave.

Statsministeren svarede Steen Gade, at han ikke havde hørt om, at nogen er

ude på at anfægte de konklusioner, man nåede frem til sidste år. Vi står fast

på de konklusioner, nemlig at vi har en målsætning, der siger 20 pct. redukti-

on af drivhusgasser i EU, men 30 pct., hvis vi når en global aftale.

Han var fuldstændig enig med Steen Gade i, at sikkerhedsaspektet i energi-

politikken er utroligt vigtigt. Derfor syntes han også, det var godt, at Solana

satte fokus på det. Det er vigtigt, at vi får reduceret vor afhængighed af fossilt

brændsel, og at vi får reduceret vor afhængighed af importeret energi fra

udemokratiske lande og regioner.

Lige nu mente statsministeren, det var vigtigt at koncentrere de politiske kræf-

ter om at få Kommissionens pakke bragt helskindet igennem inden årets ud-

gang. Han mente, det kunne være farligt, hvis man begyndte at knytte alle

mulige andre elementer til på nuværende tidspunkt.

Statsministeren svarede Per Clausen og Morten Messerschmidt, at regerin-

gen ikke har nogen som helst planer om at fjerne princippet om gratis uddan-

nelse i Danmark. Han mente ikke, åbningen af et indre marked for viden ville

give problemer i den henseende.

Det er velkendt, at den danske regering står vagt om den danske model for

arbejdsmarkedet, hvorefter det er arbejdsmarkedets parter, der regulerer for-

holdene på arbejdsmarkedet uden statens indblanding via kollektive overens-

komster. Vi ønsker også, at det skal være sådan i fremtiden. I øvrigt gjorde

statsministeren opmærksom på, at der ville blive lejlighed til at drøfte dette

spørgsmål ved det samråd med udenrigsministeren, der stod som punkt 2 på

dagsordenen.

Statsministeren ville ikke gøre sig klog på, hvad der ville ske, hvis et land

593

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 192: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/3-08

14. Europaudvalgsmøde

overopfyldte sit klima- og energimål, men han mente, at det ville blive svært

nok for Danmark at opfylde målet.

Statsministeren svarede Morten Messerschmidt, at han ikke forventede, at

der fra EU-topmødet ville blive udsendt nogen erklæring om den film, som

ingen kendte, og han agtede ikke at sige noget om en film, hvis indhold ingen

kendte noget til. Morten Messerschmidt behøvede dog ikke være i tvivl om, at

Danmark til enhver tid ville stå vagt om ytringsfriheden, som er en fundamen-

tal frihedsrettighed, og skulle man fra hollandsk side ønske opbakning i for-

svaret for ytringsfriheden, skulle det ikke skorte på vores opbakning.

Han havde ikke kendskab til ratifikationsprocessen i Tyskland, og han forven-

tede ikke, at der på topmødet ville blive nogen drøftelse af Lissabontraktaten.

Den er klaret i EU-sammenhæng, og nu er det op til de enkelte lande at gen-

nemføre ratifikationsprocessen.

I svaret til Morten Messerschmidt vedrørende klimapolitikken gjorde statsmini-

steren opmærksom på, at Kommissionen faktisk havde taget hensyn til de

lande, som havde gjort meget for at udnytte vedvarende energi.

Statsministeren sagde til Orla Hav, at han ikke vidste, hvad det specielt var,

Forbrugerrådet havde skrevet, men nævnte, at regeringen ønsker, at det in-

dre marked i EU er båret af stærke forbrugerhensyn. Det havde man også

understreget i den politiske aftale i forbindelse med Lissabontraktaten, som et

meget bredt flertal i Folketinget stod bagved.

Steen Gade

var enig i, at vi selvfølgelig skal sørge for, at Kommissionens

pakke bliver vedtaget, men mente ikke, det var nok.

Han mente, Solana talte om noget andet, når han talte om sikkerhed, idet han

i Politiken havde skrevet om risikoen for konflikter i verden på grund af klima-

ændringer. En mere permanent konstruktion i tilknytning til Sikkerhedsrådet

mente Steen Gade, man kunne komme tilbage til.

Per Clausen

var glad for statsministerens påpegning af, at det er vigtigt at

have en sikkerhedspolitik, der mindsker afhængigheden af fossilt brændstof

og import af energi. Han mente, det var ret uklart, hvad Solana mente; om det

var virkelige internationale aftaler i FN-regi eller en effektivisering af EU’s mu-

ligheder for at gribe ind globalt. Han spurgte, om statsministeren har gjort sig

nogen overvejelser om det.

Problemet med den gratis uddannelse i Danmark er, at den giver en række

uddannelsesinstitutioner i Danmark, herunder universiteterne, økonomiske

vanskeligheder. Derfor mente han, det ville være godt, hvis regeringen kan

komme med et udspil til, hvordan man løser det problem.

Med hensyn til klimapolitikken mente Per Clausen ikke, det var et helt uinte-

ressant eller teoretisk problem, hvad man gjorde, hvis nogle lande nåede

længere end de fastsatte mål, idet han pegede på, at det kunne de måske,

fordi de opdagede nogle nye teknologiske muligheder. Så syntes han, det ville

være dumt, hvis man lavede en aftale, som indebar, at andre lande kunne

”fylde det hul op”.

594

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 192: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/3-08

14. Europaudvalgsmøde

Lone Dybkjær

var sådan set enig i, at man i klimapolitikken skulle koncentre-

re sig om at støtte Kommissionens udspil, men alligevel opfordrede hun

statsministeren til i sin retorik at lægge sig på den linje, at hvis vi skal løse

denne verdens problemer, så er det nødvendigt med en offensiv strategi.

Hun opfattede Solanas papir sådan, at klimaforandringer ikke bare er et

spørgsmål om miljøpolitik, men at klimaforandringer også kan udgøre et sik-

kerhedsmæssigt problem. I den forbindelse pegede hun på, at vi ved, at

vandproblemer og tørkeproblemer godt kan være anledning til sikkerheds-

mæssige problemer.

Hun forstod, at statsministeren ikke lige var bekendt med Forbrugerrådets

henvendelse, men ville bede ham om – bl.a. over for de nye lande – at under-

strege forbrugerhensyn og miljøhensyn i sammenhæng med det indre mar-

ked.

Morten Messerschmidt

troede nok, den globale opvarmning ville blive lidt

mindre, hvis man opfyldte målsætningerne fra Bali, men mente, temperaturen

alligevel ville stige, og spurgte derfor, hvordan statsministeren mente, penge-

ne kunne blive anvendt på en sådan måde, at nettoudkommet ville blive bedst

muligt. Om det sker ved en klimatilpasningspolitik eller ved en klimastyrings-

politik.

Han var lidt forundret over det ikke-svar, statsministeren var kommet med

vedrørende de udenlandske studerende, og beskrev derfor igen situationen

med de udenlandske studerende, som kan studere gratis i Danmark, mens

danske studerende skal betale, hvis de vil studere i udlandet.

Han kunne ikke forstå, at statsministeren behøvede kende indholdet af den

hollandske film for at kunne tage stilling til ytringsfriheden, men det glædede

ham, at Danmark ville stå til rådighed, hvis hollænderne bad om opbakning.

Som Morten Messerschmidt havde forstået Kommissionens klimaudspil, stil-

les der ret store krav til Danmark, hvorimod andre lande kan forøge deres

emissioner. Det mente han ikke var afbalanceret, men ganske urimeligt, også

ud fra et konkurrencesynspunkt.

Bjarne Laustsen

mente, det ville være befriende, hvis statsministeren på re-

geringens vegne ville sige, at den dom, der er faldet på arbejdsmarkedsområ-

det, er uacceptabel, fordi den gør det svært at konflikte sig til bedre løn- og

arbejdsforhold, og at retstilstanden skal laves om.

Orla Hav

opfordrede igen statsministeren til at forholde sig til Forbrugerrådets

henvendelse.

Svend Auken

nævnte, at Europaudvalget havde fået fremsendt Solanas rap-

port, i hvilken der er et afsnit, som hedder ”Konklusioner og anbefalinger”.

Disse anbefalinger til Det Europæiske Råd er ikke afspejlet i det udkast til

konklusioner, som foreligger. Derfor spurgte han, hvornår Det Europæiske

Råd skal tage stilling til disse anbefalinger, som helt flugter med, hvad det

store flertal i Folketinget har sagt.

Statsministeren

sagde i svaret til Steen Gade, at han var fuldstændig enig i

595

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 192: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/3-08

14. Europaudvalgsmøde

Solanas tilgang til klimapolitikken, og han var også enig med Lone Dybkjær i,

at klimaforandringer kan give konflikter, hvis man f.eks. nogle steder kommer

til at mangle vand, mens man andre steder får oversvømmelser.

I anledning af de spørgsmål om gratis uddannelser i Danmark, som både Per

Clausen og Morten Messerschmidt rejste, pegede statsministeren på, at vi i

Danmark har indført en ordning, hvorefter de studerende kan tage deres stu-

diestøtte med sig, når de studerer i udlandet. Det er rigtigt, at dette løser ikke

problemet med udenlandske studerende, som kommer til Danmark, for vi skal

jo behandle studerende fra EU på samme måde som danske studerende,

men den problemstilling er nu taget op til behandling i en arbejdsgruppe, som

Videnskabsministeriet har nedsat, og hvori universiteterne også er repræsen-

teret. Den skal undersøge, hvordan vi sikrer princippet om gratis uddannelse

og samtidig sikrer Danmarks deltagelse i europæiske programmer. Statsmini-

steren slog dog fast, at der ikke fra dansk side er noget ønske om at afskaffe

princippet om gratis uddannelse.

I svaret til Per Clausen sagde statsministeren, at han troede, man foreløbig

kunne koncentrere sig om at nå de mål, der var sat. Han tilføjede, at det, der

virkelig vil rykke, er at få en global aftale, idet man må have lande som USA,

Kina og Indien med.

Statsministeren gav Lone Dybkjær ret i, at det er vigtigt med retorikken, og

tilføjede, at hun ikke behøvede være i tvivl om, at den danske regering pres-

ser på for ambitiøse mål i klima- og energipolitikken.

I svaret til Morten Messerschmidt sagde statsministeren, at han ikke mente,

der var tale om et enten eller i klimapolitikken. Han erkendte, at han længe

havde hørt til dem, der mente, der var tvivl om, hvorvidt temperaturstigningen

var menneskeskabt eller skabt af naturen selv, men nu lagde han FN’s klima-

panels rapport til grund, som sagde, at i hvert fald størsteparten var skabt af

menneskelig aktivitet. Han mente, vi havde en politisk forpligtelse til at fore-

bygge den menneskeskabte del af temperaturstigningen. Men selv om vi gør

vort yderste, vil der stadig væk ske klimaforandringer, og derfor er tilpasning

også vigtig. Fattige lande har svært ved at finansiere tilpasningen, og østater

kan risikere at blive oversvømmet, hvis vandstanden stiger.

Den danske regering er ikke på nogen måde nølende i spørgsmålet om yt-

ringsfrihed. Vi står vagt om ytringsfriheden, men vi ønsker ikke at blande os i

andre landes interne forhold. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at sikre EU-solidaritet

i forsvaret for ytringsfriheden.

I anledning af Morten Messerschmidts undren over, at vi ville tillade nogle EU-

lande at øge deres udslip, pegede statsministeren på, at nogle af de nye med-

lemslande befandt sig på et lavere velstandsniveau, og han ville ikke finde det

fair at berøve dem muligheden for at skabe bedre levevilkår for deres befolk-

ninger. Han gjorde dog opmærksom på, at i Kommissionens udspil skal de

også levere noget, bl.a. i form af øget energieffektivitet. Her ligger der et stort

potentiale for de nye medlemslande.

I svaret til Bjarne Laustsen henviste statsministeren til, at der under det næste

596

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 192: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/3-08

14. Europaudvalgsmøde

punkt på dagsordenen bliver lejlighed til at drøfte de afsagte domme. Han

mindede dog og, at han faktisk tidligere i Europaudvalget havde haft lejlighed

til at give udtryk for, at regeringen står vagt om den danske model, og gjorde

yderligere opmærksom på, at beskæftigelsesministeren har nedsat en grup-

pe, hvori arbejdsmarkedets parter også sidder, som kigger på konsekvenser-

ne af dommene, så vi kan håndtere dem på en sådan måde, at vi kan bevare

de grundlæggende principper i den danske model, som bliver berømmet fra

andre landes side, fordi den er fleksibel og samtidig giver en god social tryg-

hed.

Statsministeren måtte tilstå over for Orla Hav, at han ikke inden mødet havde

læst henvendelsen fra Forbrugerrådet, men nu havde han ved formandens

venlige mellemkomst fået læst den, og var derfor glad for det svar, han havde

givet i første omgang, hvor han havde henvist til den politiske aftale, som et

bredt flertal stod bagved, hvori man udtrykkeligt skriver, at de fælles regler om

det indre marked skal udformes sådan, at man opprioriterer miljø, sundhed og

forbrugerbeskyttelse. Han syntes, det lå på linje med henvendelsen fra For-

brugerrådet, som han opfattede som meget konstruktiv.

Statsministeren svarede Svend Auken, at Solana vil tage de spørgsmål, han

har beskrevet i rapporten, op under middagen i aften. Det opfattede statsmini-

steren som et første skridt i en proces, og pointerede, at mange lande er inte-

resseret i også den udadvendte debat om klimapolitikken. Det handler også

om solidaritet mellem EU-landene i forhandlingerne med energiudbyderne

udefra. Statsministeren kunne ikke sige, hvornår sagen er moden til at blive

taget op til en beslutning i Det Europæiske Råd.

Morten Messerschmidt

gjorde i anledning af det, statsministeren sagde om

solidaritet med de østeuropæiske lande, opmærksom på, at der ikke er nogen

lande, for hvem det er nemmere at effektivisere deres produktionsapparat,

hvori der ligger store besparelsesmuligheder.

Når han læste udkastet til konklusioner, kunne han kun finde punkt 26, som

handlede om klimatilpasninger, og spurgte, om statsministeren syntes, det var

balanceret.

Statsministeren

henviste i anledning af Morten Messerschmidts omtale af de

østeuropæiske landes potentiale til den mekanisme, som tillader salg af kvo-

ter, hvilket gør, at man kan investere i miljøforbedringer dér, hvor man får

mest miljø for pengene.

Når han talte om balance, tænkte han på den globale aftale, som man skal nå

i København i slutningen af 2009. I en EU-sammenhæng er der mulighed for

at udvikle vedvarende energi og at yde et bidrag til reduktion af CO

-udslippet.

597

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 192: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/3-08

14. Europaudvalgsmøde

Punkt 2. Samråd med udenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål F

om, hvilke initiativer regeringen vil iværksætte på EU-niveau

foranlediget af EF-Domstolens domme i hhv. Laval og Viking Line-sagen

EUU alm. del (072) – samrådsspørgsmål F (vedlagt)

EUU alm. del (072) – bilag 113 (henvendelse fra Kristelig

Fagbevægelse af 5/2-08)

EUU alm. del (072) – svar på spørgsmål 9 (om Viking Line- og

Laval-dommen)

EUU alm. del (072) – svar på spørgsmål 17 (om Laval-dommen)

EUU alm. del (072) – svar på spørgsmål 39-40 (om Viking Line-

og Laval-dommen)

EUU alm. del (072) – svar på spørgsmål 42 (om sagen Rüffert

mod Land Niedersachsen)

EU-note (072) – E 13 (notat af 18/12-07 om Vaxholm-dommen)

EU-note (072) – E 11 (notat af 12/12-07 om Viking Line-

dommen)

EU-note (06) – E 60 (notat af 25/5-07 om generaladvokatens

udtalelse i sagen)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 140, side 350

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Hvilke initiativer vil den danske regering iværksætte på EU-niveau, foranledi-

get af EF-Domstolens domme i henholdsvis Laval-sagen (C-431/05) og Viking

Line-sagen (C-438/05), med henblik på at imødegå de tiltagende angreb på

den nordiske aftalemodel for arbejdsmarkedet?”

Formanden

begrundede samrådsspørgsmålet med, at beskæftigelsesmini-

steren under det samråd, han havde været til, havde sagt, at spørgsmålet om,

hvilke initiativer Danmark ville tage i EU, måtte være udenrigsministerens om-

råde.

Udenrigsministeren:

Emnet for samrådet i dag er, hvilke EU-initiativer rege-

ringen påtænker som følge af EF-Domstolens afgørelser i Laval og Viking

Line sagerne, der begge blev afsagt i december sidste år.

Beskæftigelsesministeren har den 7. februar redegjort udførligt for de to domme,

og udvalget har den 30. januar modtaget et notat fra Beskæftigelsesministeriet

om sagerne. Jeg vil på den baggrund udelukkende holde mig til den fremadrette-

de proces. Det er også det, man gerne vil have. Det skal jeg gøre meget kort.

Som Europaudvalget tidligere er blevet orienteret om, har regeringen igangsat et

udredningsarbejde, som skal analysere konsekvenserne af de to domme. Det er

et arbejde med bred deltagelse fra arbejdsmarkedets parter, og som parterne

støtter op om. Arbejdet har primært fokus på EF-Domstolens afgørelse i Laval-

598

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 192: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/3-08

14. Europaudvalgsmøde

sagen. Det skyldes – som beskæftigelsesministeren oplyste under samrådet den

7. februar – at afgørelsen i Viking Line-sagen ikke umiddelbart har betydning for

den danske retstilstand.

I spidsen for udredningsarbejdet står teaterchef Michael Christiansen. Han er

valgt på grund af sin brede baggrund og ekspertise. Valget af ham har fuld op-

bakning fra arbejdsmarkedets parter. Beskæftigelsesministeriet er sekretariat for

arbejdet, hvor der udover arbejdsmarkedets parter også deltager repræsentanter

fra Justitsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet.

Arbejdsgruppen holder sit første møde allerede i morgen. Formålet med grup-

pens arbejde er at analysere de to domme og vurdere virkningerne for retsstillin-

gen i Danmark. Det ligger fast, at målet er at bevare den danske arbejdsmar-

kedsmodel, herunder at lønmodtagerorganisationer kan anvende kollektive

kampskridt – såsom strejke – for at opnå overenskomst. Udredningsarbejdet skal

færdiggøres hurtigst muligt. Det skal altså ikke tage ni år.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at Sverige også har igangsat et udredningsarbejde som

opfølgning på dommene.

Som beskæftigelsesministeren sagde under samrådet den 7. februar, anerkender

EF-Domstolen i Laval-sagen, at brug af kollektive kampskridt udgør en grund-

læggende rettighed i EU. Samtidig anfører EF-Domstolen, at brug af kollektive

kampskridt skal afbalanceres i forhold til den fri bevægelighed af f.eks. tjeneste-

ydelser. EF-Domstolen stiller med andre ord ikke spørgsmål ved kollektive kamp-

skridt som sådan. Kommissionsformand Barroso har da også efterfølgende be-

kræftet, at Laval-dommen ikke rejser tvivl om den nordiske arbejdsmarkedsmo-

del. Han har så sent som i dag udtalt sig i Europa-Parlamentet på denne linje.

Udredningsarbejdet har til formål at afklare eventuelle behov for justeringer af

retsstillingen i Danmark. Det er med andre ord ikke på tale med EU-initiativer på

området. Vi har nemlig fuld tillid til, at udredningsarbejdet kan finde holdbare løs-

ninger med bevarelse af den gode danske arbejdsmarkedsmodel.

Der er ingen grund til at sætte EU-systemet i gang, hvis vi selv kan løse proble-

merne. Det er også en linje, som arbejdsmarkedets parter er fuldstændig enige i.

Afslutningsvis vil jeg gerne benytte anledningen til at knytte en kommentar til EF-

Domstolen som institution. Vi har tidligere drøftet EF-Domstolen i Folketingssalen.

Det skete den 1. februar i år i forbindelse med beslutningsforslag nr. 8 fremsat af

Dansk Folkeparti. Det er godt og nyttigt med en kritisk debat om EF-Domstolen.

Den har vi så haft.

I den forbindelse vil jeg dog erindre om, at EF-Domstolen spiller en vigtig rolle i

EU-samarbejdet som en garant for det retsbaserede samarbejde. Det må vi ikke

glemme i debatten om for eksempel Laval-dommen.

Også af den grund hilser jeg det velkomment, at udvalget har besluttet at besøge

EF-Domstolen i efteråret. Det vil forhåbentlig give ”syn for sagn” og indsigt i de

overvejelser dommerne gør sig, når de skal træffe afgørelse i sager, hvor der er

mange vigtige – og modstridende eller ikke helt forenelige – interesser på spil.

Samtidig ved jeg, at dommerne vil være interesserede i at høre om de nationale

599

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 192: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/3-08

14. Europaudvalgsmøde

parlamenters syn på dem og deres arbejde. Jeg ønsker jer en god og behagelig

rejse.

Bjarne Laustsen

syntes ikke, han havde hørt så meget til udenrigsministe-

rens holdning til spørgsmålet, og ville derfor gerne vide, om det er en sag,

som det er den danske regering meget magtpåliggende at få løst. Han mente,

mange danskere ville være tvivlende over for EU, hvis vi ikke bevarer det, der

er essentielt for det danske arbejdsmarked, nemlig at man kan kæmpe sig til

bedre løn- og arbejdsforhold uden indblanding fra tredjepart.

Han rejste spørgsmålet, om vi måske skal ændre udstationeringsdirektivet.

Han forstod, at udenrigsministeren mente, man kunne finde en dansk eller en

nordisk løsning på problemet, og spurgte, hvilke løsningsmodeller han havde i

tankerne, idet han gjorde opmærksom på, at løsningen skulle accepteres af

de andre lande, for at EF-Domstolen ikke engang til skulle underkende den

danske model.

Per Clausen

var tvivlende over for, at sagen kunne løses i Danmark, idet han

pegede på, at den danske regering før dommen havde sagt klart, at EF-

Domstolen ikke havde kompetence til at blande sig i arbejdsmarkedets for-

hold, men denne opfattelse var blevet underkendt af Domstolen. Han spurgte,

om han skulle opfatte udenrigsministerens svar sådan, at regeringen mente,

vi måtte tilpasse det danske fagretslige system til EF-retten, eller om regerin-

gen også er indstillet på at rejse problemstillingen i forhold til EU for at sikre,

at regeringens oprindelige synspunkt bliver gældende.

Morten Messerschmidt

pegede på, at vi i Danmark har mere end 100 års

fagretslig tradition for, hvornår man kan anvende kollektive kampskridt, og det

bør EU’s institutioner anerkende. Når man i aftalen mellem ja-partierne har en

passus om arbejdsmarkedet, er det så ikke netop foranlediget af, at EF-

Domstolen er begyndt at æde sig ind på vores arbejdsmarkedsmodel?

Hvis svaret på dette spørgsmål er ja, bliver det næste spørgsmål, hvor meget

en sådan aftale imellem de danske partier egentlig er værd. Vil EF-Domstolen

og Kommissionen føle sig forpligtet til at følge den?

Hvis vi ikke kan være sikre på det, vil regeringen så i forbindelse med ratifika-

tionen af Lissabontraktaten få indført en protokol, som gør det krystalklart, at

den nordiske aftalemodel ikke kan anfægtes af EF-Domstolen eller andre EU-

institutioner?

Kim Mortensen

spurgte i forlængelse af Bjarne Laustens indlæg, hvilke initia-

tiver den danske regering vil tage i forhold til Kommissionen og i forhold til de

øvrige EU-lande.

Karsten Hønge

ville gerne høre udenrigsministerens forklaring på, at det kan

lade sig gøre at finde en intern dansk løsning på problemstillingen. Han men-

te, en sådan aftale ”ville være skrevet i en balje vand” og ikke være noget

værd. Han gjorde opmærksom på, at der allerede nu er udenlandske firmaer,

som er klar til at køre retssager mod de danske fagforeninger.

600

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 192: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/3-08

14. Europaudvalgsmøde

Svend Auken

pointerede, at for EU-tilhængerne er det et kernepunkt, at dette

er noget, landene selv bestemmer.

Udenrigsministeren

sagde til Bjarne Laustsen, at han mente ikke, han be-

høvede at give udtryk for en holdning til sagen. Det havde beskæftigelsesmi-

nisteren klart gjort på regeringens vegne. Han ville indskrænke sig til at svare

på det, der var relevant for ham som udenrigsminister. Udenrigsministeren

tilføjede dog, at selvfølgelig er sagen magtpåliggende for regeringen, og det

er et kernepunkt, at vi kan bevare den danske model. Det fremgår også af

den tekst, ja-partierne er enige om.

Udenrigsministeren pointerede, at der udtrykkelig står i dommen, at der er en

konfliktret, men den må naturligvis afbalanceres over for den frie bevægelig-

hed og proportionalitetsprincippet.

Udenrigsministeren oplyste, at kommissionsformand Barroso netop over for

Europa-Parlamentet meget klart havde støttet den nordiske model. Så Kom-

missionen er meget klart på vor side.

Udenrigsministeren gjorde opmærksom på, at der er tale om to svenske

domme, og den svenske regering vil ikke tage EU-initiativer, men ligesom vi

analysere dommene.

I relation til det, Bjarne Laustsen sagde om ændring af udstationeringsdirekti-

vet, sagde udenrigsministeren, at han syntes, man først skulle se, hvad ud-

redningerne fører til.

Han svarede Per Clausen, at han ikke så noget behov for at ændre lovene

eller EU-reglerne, før nogen kom og fortalte ham, at de skulle ændres.

Udenrigsministeren mente ikke, vi bøjede nakken for EU. Med den udtalelse,

Barroso var kommet med, var der ingen grund til at bøje nakken, for Barroso

havde rost den danske model.

I svaret til Morten Messerschmidt sagde udenrigsministeren, at han ikke ville

tage Lissabontraktaten som gidsel i denne sag, idet dommen er faldet på

grundlag af den gældende traktat, og Lissabontraktaten ændrer ikke noget på

dette punkt.

Bjarne Laustsen

pegede igen på, at forudsætningen for den danske EU-

tilslutning var, at den danske aftalemodel kunne bevares uantastet, og det er

der stadig et stort flertal for i Folketinget.

Per Clausen

argumenterede med, at under drøftelserne om Lissabontrakta-

ten havde vi forudsat, at der ikke skete nogen ændringer med hensyn til ar-

bejdsmarkedspolitikken, men nu var retstilstanden ændret, og derfor er det

relevant at tage sagen op. Han ville gerne vide, om aftalen mellem ja-

partierne indebærer, at vi tager til efterretning, at konfliktretten er underlagt

fællesskabsretten. Han mente, at uanset at Barroso holder en smuk tale, så

er retstilstanden sådan, som EF-Domstolen har fundet frem til, indtil man får

en ministerbeslutning eller en protokol, som bringer retstilstanden tilbage til

det, vi troede den var.

Morten Messerschmidt

fastholdt, at der sker en begrænsning i konfliktretten,

601

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 192: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/3-08

14. Europaudvalgsmøde

når den skal overholde proportionalitetsprincippet, sådan som EF-Domstolen

fortolker det.

Karsten Hønge

mente, Lissabontraktaten var en anledning til at tage sagen

op, hvilket også kunne ske på et topmøde eller på anden måde.

Udenrigsministeren

erklærede sig fuldstændig enig med Bjarne Laustsen,

men mente, sagen måske kunne klares ved transparens. Hvis det nedsatte

udvalg, hvori arbejdsmarkedets parter deltager, ikke mener, vi kan klare sa-

gen selv, var udenrigsministeren fuldstændig indstillet på at være bydreng og

hjælpe, idet han igen pegede på, at vi kunne regne med støtte fra Barroso.

Retstilstanden er selvfølgelig, som Domstolen siger, indtil noget andet bliver

bestemt politisk. Når man laver uklare love, må domstolene fortolke dem.

Udenrigsministeren betegnede det som fuldstændig ubetids at blande denne

sag sammen med ratifikationsprocessen, som er i fuld gang i de enkelte lan-

de.

Han var enig med Karsten Hønge i, at man kan tage sagen op politisk på an-

den måde, hvis det bliver nødvendigt.

Per Clausen

mente stadig ikke, det var tilstrækkeligt med en aftale mellem

danskerne, men forstod, at man ville tage sagen op i EU på en eller anden

måde, hvis der ikke kom en løsning, som vi ønskede det.

Bjarne Laustsen

takkede for den klare tilkendegivelse, der var kommet fra

udenrigsministeren om, at han i givet fald gerne ville være bydreng og få EU-

systemet til at anerkende den aftale, der bliver lavet lokalt i Danmark. Han

forstod, at regeringen dermed garanterede, at der kommer en løsning.

Morten Messerschmidt

mente, udenrigsministeren var angrebet af en EU-

bacille og var bange for reaktionen fra EU. Han kunne ikke anerkende, at man

talte om at tage Lissabontraktaten som gidsel, men mente, sagen kunne kla-

res med en protokol til Lissabontraktaten, så denne som planlagt kunne træde

i kraft den 1. januar 2009.

Udenrigsministeren

bekræftede Bjarne Laustsens sammenfatning.

Formanden

pegede på, at ikke blot var lovene åbenbart uklare. EU-dommen

var også uklar og strittede i alle mulige retninger. Derfor mente han, det var

nyttigt, at man havde fået den afklaring, som samrådet havde givet. Ligesom

udenrigsministeren var han glad for den utvetydige erklæring, der var kommet

fra Kommissionens side.

NOT

Han bad om, at udvalget får tilstillet den nøjagtige ordlyd af Barrosos

udtalelser.

602