Dato:	15. maj 2008
	Kontor:	Internationalt Kontor
	J.nr.:	2008/4050-1111
	Sagsbeh.:	sba
	Fil-navn:	Notat

 

Notat til Folketingets Europaudvalg

om

afgivelse af indlæg i EF-Domstolens præjudicielle sag C-127/08,

Metock e.a.

 

 

 

1. Indledning

 

”High Court” i Irland har anmodet EF-Domstolen om en præjudiciel afgørelse om fortolkningen af artikel 3, stk. 1, og artikel 7, stk. 2, i direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet) i forbindelse med fire verserende sager om ophold efter EU-retten.

 

Alle sagerne omhandler den situation, hvor en tredjelandsstatsborger (herefter ansøgerne), der er kommet til værtsmedlemsstaten som asylansøger og dermed uafhængigt af EU-borgeren, under påberåbelse af EF-traktatens regler om fri bevægelighed og opholdsdirektivet, ønsker at opnå en opholdsret under henvisning til ægteskab.

 

EF-Domstolen har ved kendelse af 17. april 2008 besluttet, at sagen skal være omfattet af den fremskyndede procedure i henhold til procesreglementets artikel 104 a.

 

Verwaltungsgerichtshof i Østrig anmodede i december 2007 EF-Domstolen om en præjudiciel afgørelse om fortolkningen af ovennævnte bestemmelser i en sag med en lignende problemstilling (Sahin-sagen, C-551/07). Danmark afgav 3. april 2008 skriftligt indlæg i Sahin-sagen, og Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen den 4. april 2008.

 

Grundet den fremskyndede procedure er det forventeligt, at der vil blive afsagt dom i nærværende sag forud for afsigelse af dom i Sahin-sagen, hvorfor Danmark bør intervenere i sagen.

 

 

 

 

2. Sagernes faktiske omstændigheder

 

Alle EU-borgerne (herefter hovedpersonerne) der er statsborgere i henholdsvis Storbritannien, Tyskland og Polen, har lovligt ophold i Irland, og tre af hovedpersonerne har status som arbejdstagere.

 

For så vidt angår ansøgerne, indrejste disse i Irland som asylansøgere i årene 2004-2006, og blev alle meddelt endeligt afslag på asyl i årene 2005-2007. De irske myndigheder traf afgørelse om at udvise to af ansøgerne, og den ene ansøger blev udsendt i december 2007.

 

Det ene par har haft et familieliv i 13 år og har to fællesbørn. De tre andre par har først stiftet familielivet efter ansøgernes indrejse i Irland.

 

Alle par indgav ansøgning om opholdsbevis efter opholdsdirektivet under henvisning til ægteskab, hvilket de irske myndigheder meddelte afslag på. Tre af afslagene var begrundet i, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at ansøgerne har haft et forudgående lovligt ophold i et andet EU-land, hvorimod det ene afslag var begrundet i, at ansøgeren havde ulovligt ophold i Irland på tidspunktet for ægteskabets indgåelse grundet udvisningsafgørelsen, jf. ovenfor.

 

”High Court” i Irland har derfor forelagt spørgsmålet om, hvorvidt EU-medlemslandene i medfør af opholdsdirektivet kan betinge tildelingen af et EU-opholdsbevis af, at en tredjelandsstatsborger har haft et forudgående lovligt ophold i et andet EU-land, for EF-Domstolen.

 

Endvidere har ”High Court” i Irland forelagt to supplerende spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 3, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, idet den ønsker klarlagt om en EU-borger, der opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra a-c, og opholder sig i værtsmedlemsstaten, kan opnå familiesammenføring med en tredjelandsstatsborger, uagtet tidspunktet for tredjelandsstatsborgerens indrejse i værtsmedlemsstaten og ægteskabets indgåelse, samt årsagen til tredjelandsstatsborgerens indrejse i værtsmedlemsstaten.

 

Såfremt retten til opholdsbevis efter opholdsdirektivet ikke kan indrømmes uden at skele til de nævnte omstændigheder, ønsker den forelæggende ret klarlagt, om artikel 3, stk. 1, omfatter et tilfælde, hvor ansøgeren opholder sig i værtsmedlemsstaten med EU-borgeren, men er indrejst i værtsmedlemsstaten uafhængigt af denne og ægteskabet først er blevet indgået i værtsmedlemsstaten.

 

3. Dansk praksis

 

Forelæggelsen kan få stor betydning for den danske praksis på grund af kravet om forudgående lovligt ophold i et EU-land som betingelse for ophold efter EU-retten for familiemedlemmer, jf. § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 300 af 29. april 2008 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen). Denne betingelse er udledt af principperne i Akrich-dommen.

 

Sager, hvor en EU-statsborger opholder sig her i landet pÃ¥ baggrund af EU-reglerne og gifter sig med en tredjelandsstatsborger, der ligeledes opholder sig her i landet (dvs. parret først etablerer et familieliv i Danmark), administreres i dag sÃ¥ledes, at tredjelandsstatsborgeren efter ansøgning kan fÃ¥ opholdskort efter EU-opholdsbekendtgørelsen, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Kravet om et forudgÃ¥ende fast, lovligt ophold i et andet EU-land, modificeres sÃ¥ledes i situationer, hvor tredjelandsstatsborgeren har et fast, lovligt ophold i Danmark. Et visumophold eller et processuelt ophold konstituerer ikke et fast, lovligt ophold i Danmark. Det er sÃ¥ledes et krav, at tredjelandsstatsborgeren har en opholdstilladelse i Danmark.

 

Da sagens udfald vil kunne påvirke den danske lovgivning på området, bør der fra dansk side afgives indlæg i sagen, hvori der argumenteres for, at opholdsdirektivet ikke er til hinder for, at en medlemsstat stiller krav om et forudgående fast, lovligt ophold i et andet EU-land som betingelse for familiesammenføring, samt at opholdsdirektivet i den forbindelse ikke er til hinder for at opretholde et krav om, at tredjelandsstatsborgeren skal have lovligt ophold i et andet EU-land i form af en egentlig opholdstilladelse.

 

Der er afgivet dansk skriftligt indlæg i overensstemmelse med ovennævnte.

 

 

                                                                  Â