EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 82: Offentligt referat af Europaudvalgsmødet 19/12-07

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 82
Offentligt

Europaudvalget

OFFENTLIGT REFERAT

AF. 7 EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Onsdag den 19. december 2007

kl. 12.46

Vær. 2-133

Svend Auken (S) formand, Kim Andersen (V), Michael

Aastrup Jensen (V), Erling Bonnesen (V), Henrik Høegh

(V) næstformand, Morten Messerschmidt (DF), Helle Sjel-

le (KF), Kim Mortensen (S), Yildiz Akdogan (S), Steen

Gade (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne Laustsen (S),

Frank Aaen (EL), Line Barfod (EL).

Statsminister Anders Fogh Rasmussen, udenrigsminister

Per Stig Møller og udviklingsminister Ulla Tørnæs.

Desuden deltog:

234

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 82: Offentligt referat af Europaudvalgsmødet 19/12-07

7. Europaudvalgsmøde 19/12-07

Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 14.

december 2007

Det Europæiske Råd 13-14/12-07

–

bilag 6 (formandskabets

konklusioner fra DER 14/12-07)

EU-note (072)

–

E 14 (resumé af konklusioner fra DER 14/12-07)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072)

–

bilag 53, side 181 (referat fra

forelæggelsen af DER i EUU 12/12-07)

Statsministeren:

Vi havde møde i sidste uge i to omgange. Første dag un-

dertegnede vi Lissabontraktaten i Lissabon, og på andendagen var der møde

i Det Europæiske Råd i Bruxelles.

Med undertegnelsen af traktaten kan hvert land nu påbegynde sin nationale

ratifikation af traktaten. Målet er, at den nye traktat skal kunne træde i kraft

den 1. januar 2009. I Danmark vil regeringen den 9. januar fremsætte lovfor-

slag om ratifikation af traktaten. Der var på topmødet enighed om, at den nye

traktat vil komme til at udgøre en vedvarende og stabil ramme for EU-

samarbejdet i mange år fremover. Det betyder, at vi kan fokusere kræfterne

på at skabe konkrete resultater i Europa. Det er noget, som vi fra dansk side

kun kan være tilfredse med.

På selve EU-topmødet var spørgsmålet om Kosovos fremtidige status hoved-

emnet. På mødet besluttede vi at udsende to overordnede budskaber:

Det første hovedbudskab er, at EU står samlet i denne sag. Der er generelt

enighed om, at status quo for Kosovo ikke længere er holdbart. Alle mulighe-

der for en forhandlet løsning har været endevendt, og det står klart, at der

ikke findes en fremtid for Kosovo som en integreret del af Serbien. Derfor

gælder det om at sikre en kontrolleret og hensigtsmæssig proces frem mod

fastlæggelse af Kosovos fremtidige status.

Kosovo er først og fremmest et europæisk anliggende. På mødet i Det Euro-

pæiske Råd besluttede vi derfor, at EU er parat til at påtage sig en ledende,

koordinerende rolle i Kosovo. Det vil bl.a. ske gennem indsættelse af en civil

mission inden for politi og retsvæsen. Der vil være tale om den hidtil største

civile krisestyringsmission, som EU har påtaget sig. EU har også forpligtet sig

til at bidrage til den helt nødvendige økonomiske udvikling af Kosovo og i det

hele taget udviklingen af det vestlige Balkan.

Danmark vil stille

med et markant bidrag til EU’s

nye, civile mission. Derud-

over bidrager Danmark allerede med et betydeligt antal soldater til NATO-

styrken i Kosovo.

Det andet hovedbudskab fra Det Europæiske Råd er, at EU ønsker at knytte

Serbien og de øvrige lande i regionen tættere til EU. Det vil på lang sigt være

den mest effektive måde til at stabilisere regionen og til at fremme yderligere

udvikling.

235

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 82: Offentligt referat af Europaudvalgsmødet 19/12-07

7. Europaudvalgsmøde 19/12-07

Særligt i forhold til Serbien er budskabet, at Serbien har et europæisk per-

spektiv. Men det er fortsat op til Serbien selv at opfylde de nødvendige betin-

gelser, herunder i forhold til samarbejde med krigsforbrydertribunalet i Haag.

På Det Europæiske Råds møde blev det også besluttet at nedsætte en så-

kaldt refleksionsgruppe. Gruppen skal komme med bud på, hvordan EU-

samarbejdet i et langsigtet perspektiv kan sikre konkrete resultater for borger-

ne. Gruppens formand bliver den forhenværende spanske premierminister

Gonzales. Derudover blev der udnævnt to næstformænd: Den forhenværende

lettiske præsident Vike-Freiberga og Nokia-chefen Ollila. Gruppens formand-

skab får til opgave at komme med et forslag til sammensætning af gruppens

øvrige medlemmer. Gruppen vil så blive endeligt etableret på et møde i Det

Europæiske Råd under det franske formandskab i anden halvdel af 2008.

Gruppen får i alt 9 medlemmer og skal aflægge rapport til Det Europæiske

Råds møde i juni 2010. Fra dansk side er vi tilfredse med, at det af gruppens

mandat fremgår, at den ikke skal beskæftige sig med traktatmæssige eller

institutionelle emner.

På mødet vedtog vi endelig en erklæring om, hvordan vi fra EU's side kan

udnytte globaliseringens muligheder i de kommende år med afsæt i de styr-

kede redskaber, som den ny traktat giver os. Erklæringen omhandler en bred

vifte af emner, herunder om økonomiske reformer, klima og energi, frihandel,

regulering af de finansielle markeder, udvikling, sikkerhed og migration. Er-

klæringen understreger vigtigheden af, at EU anlægger en grundlæggende

positiv tilgang til globaliseringen til gavn både for EU's egne borgere og for

verden som helhed. Vi finder det også meget positivt, at erklæringen slår fast,

at EU vil leve op til sine ambitiøse beslutninger på klima- og energiområdet.

Ikke mindst er det positivt, at der er enighed om at arbejde for en global kli-

maaftale på topmødet i København i 2009.

Line Barfod

pegede på, at man stadig ikke havde den endelige udgave af

traktaten komplet med alle bilag osv. på dansk, og spurgte, hvornår man kun-

ne forvente den.

Hun spurgte, om statsministeren ville love, at den endelige traktat med alle

bilag ville blive trykt og blive tilgængelig for offentligheden i så god tid, at det

blev muligt at læse den og debattere den, før der skal ske en ratifikation

–

eller Folketinget siger nej til at ratificere. I den forbindelse nævnte hun, at man

i Ungarn har ratificeret, før man havde den endelige, komplette udgave.

Line Barfod spurgte også, om der bliver afsat midler til at få en folkelig debat

om traktaten.

Morten Messerschmidt

henviste til, at statsministeren ved forelæggelsen af

topmødet havde henvist til udkastet til globaliseringserklæringen, hvor man

sagde, at nu skulle man ikke diskutere traktatændringer i lang tid. Han spurg-

te, hvor den bestemmelse står i det, der blev vedtaget på topmødet.

Han mindede om, at Dansk Folkeparti har taget en reservation over for den

potentielt katastrofale linje, regeringen har anlagt vedrørende Kosovo. Der

236

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 82: Offentligt referat af Europaudvalgsmødet 19/12-07

7. Europaudvalgsmøde 19/12-07

står i konklusionerne, at Kosovo skal være et demokratisk og multietnisk sam-

fund, men det var Morten Messerschmidts klare indtryk, at der ikke var nogen

albanere, der ønskede at have en eneste serber i området.

Hvad forventer EU af administrationen i Beograd i forhold til domstolen i

Haag?

Lone Dybkjær

spurgte, om statsministeren i et åbent møde havde en kom-

mentar til Gordon Browns manglende tilstedeværelse ved underskrivelsen af

traktaten i Lissabon.

Hun forstod, at refleksionsgruppen åbenbart først skal nedsættes under det

franske formandskab. Hun kunne godt læse, hvad der stod at refleksions-

gruppen skulle beskæftige sig med, men det måtte betegnes som ”alt godt fra

havet”, idet den skal beskæftige sig med alt det, man beskæftiger sig med i

det europæiske samarbejde i forvejen. Derfor ville hun gerne have statsmini-

steren til at forklare, hvad meningen med at nedsætte en refleksionsgruppe

var. I øvrigt kvitterede hun for, at der var kommet en kvinde med i formand-

skabet.

Hun spurgte, hvordan bistanden til refleksionsgruppen vil bliver organiseret.

Steen Gade

syntes, den balance, man havde fundet med hensyn til Kosovo

og Serbien, var helt rigtig. Når man nu stiller Serbien et perspektiv som kandi-

datland i udsigt, har man så gjort sig nogle overvejelser over, om det ikke ville

være mest hensigtsmæssigt at drøfte hele området samlet? Det ville jo være

skørt, hvis man først gør Kosovo mere og mere selvstændigt, og så bagefter

skal det ind i EU og have et tættere samarbejde med de andre lande. I stedet

for at behandle landene hver for sig skulle man måske behandle dem som et

samlet pulje.

Statsministeren

svarede Line Barfod, at traktaten vanen tro bliver optrykt

som bilag til det lovforslag om ratifikation, som kommer til januar.

Når regeringen har lagt det frem, er det Folketinget, der styrer processen.

Det er traditionen, at de midler, der er til rådighed for oplysning, besluttes af

Folketinget.

I svaret til Morten Messerschmidt henviste statsministeren til punkt 6 i erklæ-

ringen, hvor der står: ”Lissabontraktaten giver EU en stabil og varig institutio-

nel ramme.

Vi forventer ingen ændringer i en overskuelig fremtid … ” Det er vi

særdeles tilfredse med.

På spørgsmålet om, hvordan EU kan sikre, at Kosovo bliver multietnisk

–

med

andre ord at Kosovo vil sikre og beskytte mindretallenes rettigheder, i dette

tilfælde det serbiske mindretals rettigheder, idet Kosovo består af 90 pct. al-

banere og 10 pct. serbere

–

svarede statsministeren, at det vil givet være en

del af det grundlag, hvorpå Kosovo erklærer sin uafhængighed. Han tilføjede,

at det fremgår af EU-planen, at det er en internationalt overvåget selvstæn-

dighed, og at en af betingelserne netop er beskyttelse af mindretal. Der vil

også være en international tilstedeværelse, som vil sikre dette.

Statsministeren mente, det på forhånd var svært at sige i detaljer, hvad EU

237

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 82: Offentligt referat af Europaudvalgsmødet 19/12-07

7. Europaudvalgsmøde 19/12-07

forventer af Serbien med hensyn til samarbejdet med krigsforbrydertribunalet i

Haag, men krigsforbryderdomstolen må erklære, at Serbien samarbejder fuldt

ud med den.

I relation til Lone Dybkjærs spørgsmål havde statsministeren ingen kommen-

tar til Gordon Browns rejseplaner, men han have forstået, at Gordon Brown

var optaget af et møde i det britiske parlament, og han ville aldrig udtrykke

kritik af, at en statsminister tager hensyn til sit parlament.

Der er nu god tid til at sammensætte refleksionsgruppen, når den først går i

gang med sit arbejde til efteråret 2008 under fransk formandskab, og da den

har et utroligt langt tidsperspektiv, gør det ikke noget, om der går et halvt eller

trekvart år, før den indleder sit arbejde. Lone Dybkjær har ret i, at en række af

de emner, som refleksionsgruppen skal beskæftige sig med, er der også an-

dre, der beskæftiger sig med, men det har altså været et ønske at nedsætte

en sådan gruppe, og statsministeren mente ikke, det var nogen skade til, at

der var nogle mennesker, der sad og kiggede på, hvordan udviklingen i EU

skulle være på meget langt sigt. Stats- og regeringscheferne ville først høre

fra gruppen i juni 2010.

Med hensyn til bistanden til refleksionsgruppen henviste statsministeren til

punkt 12 i erklæringen, hvoraf det fremgår, at det er op til gruppen selv at til-

rettelægge sit arbejde. Der er altså ikke taget stilling til sekretariatsbetjenin-

gen.

Statsministeren gav Steen Gade ret i, at EU bør betragte Vestbalkan samlet,

men det er også meningen med de signaler, der udgår fra EU. Vi sikrer, at

landene på Vestbalkan har et europæisk perspektiv, men på den anden side

er det også vigtigt, at vi ikke går på kompromis med de kriterier, der skal være

opfyldt for, at man 1) kan indgå en associeringsaftale, 2) kan få status som

kandidatland og 3) kan indlede optagelsesforhandlinger. EU tager landene i

den rækkefølge, hvori de opfylder kriterierne.

Frank Aaen

henviste til, at man før topmødet havde en drøftelse med stats-

ministeren om folkeafstemning, hvor man var enige om, at der ikke var truffet

beslutning i Danmark for eller imod en folkeafstemning. Derfor spurgte han,

hvordan statsministeren havde formuleret sig med hensyn til folkeafstemning i

Danmark.

Frank Aaen syntes ikke rigtig, Line Barfod fik et svar på spørgsmålet om,

hvorvidt der gives penge til oplysningsarbejde om traktaten. Han var enig med

statsministeren i, at det skal vedtages i Folketinget, men hvad mener regerin-

gen?

Formanden

gjorde opmærksom på, at det normalt er Folketinget eller orga-

ner, som Folketinget har givet midler til, der står for informationsaktiviteterne,

og oplyste, at man havde planlagt, så snart regeringen havde fremsat lovfor-

slaget om ratifikation, at diskutere, hvordan oplysningsaktiviteterne skal tilret-

telægges. Det vil ske, før det egentlige arbejde i Folketinget med lovforslaget

starter.

Frank Aaen

gjorde opmærksom på, at hvis der skal ekstra midler til oplys-

238

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 82: Offentligt referat af Europaudvalgsmødet 19/12-07

7. Europaudvalgsmøde 19/12-07

ningsaktiviteter, skal de komme udefra, og det er regeringen, der har penge-

ne. Derfor ville det være rart at vide, om regeringen er indstillet på, at der skal

gives ekstra penge.

Morten Messerschmidt

mente, det måtte være vanskeligt for regeringen i

Beograd at vide, hvad den skal gøre i relation til krigsforbrydertribunalet for at

komme ind i kredsen af lande, der kan kalde sig kandidatlande. Morten Mes-

serschmidt mente, det ville være utroligt vigtigt at sende et positivt signal til

Serbien,

når man nu er ved at røve en del af landet fra serberne. Er det EU’s

opfattelse, at den serbiske regering ligger inde med viden om, hvor de krigs-

forbrydere, som ikke er taget til fange endnu, befinder sig, og forventer man at

få sådanne oplysninger udleveret?

Morten Messerschmidt pegede på, at man i punkt 14 hilser udvidelsen af

Schengenområdet velkommen, og spurgte, om man i den forbindelse havde

overvejet, hvilke retspolitiske initiativer der bliver nødvendiggjort af, at der nu

kommer en lang række lande ind, hvis administration, politimyndigheder og

grænsekontrol er markant ringere, når det drejer sig om at sikre os mod inter-

national kriminalitet, kvindehandel, narkohandel m.v.

Statsministeren

gjorde i svaret til Frank Aaen opmærksom på, at traktaten

ikke var en del af topmødet, men stats- og regeringscheferne var samlet for at

skrive den under. Han havde, da der var interesse for det, orienteret om den

proces, der var tilrettelagt i Danmark, og om den beslutning, der var truffet af

et bredt flertal i Folketinget.

I svaret til Morten Messerschmidt sagde statsministeren, at han ikke mente,

det var svært for Serbien at finde ud af, hvilke betingelser der skulle være op-

fyldt for at få status som kandidatland. Serbien skal fuldt og helt samarbejde

med krigsforbrydertribunalet. Det gør Serbien bare ikke. Statsministeren kun-

ne ikke skrive under på det, Morten Messerschmidt sagde om, at man var ved

at røve en del af Serbien fra serberne. Han mindede om, at serberne i første

omgang fratog Kosovo dets autonomi og derefter igangsatte aktioner, der

kunne opfattes som folkedrab eller forsøg derpå, og at Serbien i øvrigt har

begået uhyrlige forbrydelser i forhold til en del af Serbien. Derfor kunne man

ikke forestille sig en tilbagevenden til en situation, hvor Kosovo er en integre-

ret del af Serbien, og derfor må det ende med en eller anden form for interna-

tionalt overvåget selvstændighed.

Statsministeren delte ikke Morten Messerschmidt bekymring for udvidelsen af

Schengenområdet og sagde, at når det først sker nu, er det fordi de lande,

der nu bliver omfattet af Schengen, først skulle opfylde nogle betingelser med

hensyn til skrap grænsekontrol. Han gik ud fra, at dansk politi og andre dan-

ske myndigheder er opmærksomme på situationen, og hvis den skulle føre til,

at der er behov for ekstraordinær indsats, var han sikker på, at den vil blive

iværksat. I øvrigt tilføjede statsministeren, at det er en misforståelse at tro, at

bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet alene sker ved grænsekon-

trol. Den reelle bekæmpelse sker ved meget mere avancerede metoder.

Frank Aaen

gjorde opmærksom på, at der normalt er blevet bevilget flere

239

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 82: Offentligt referat af Europaudvalgsmødet 19/12-07

7. Europaudvalgsmøde 19/12-07

penge til informationsaktiviteter, når der blev indgået nye traktater. Men det er

der ikke givet penge til nu.

Han syntes, det lød, som om statsministeren var kommet ud i noget snavs,

hvis man havde henvist til beslutninger i Folketinget, idet Frank Aaen ikke

mente, der var truffet beslutning om ikke at sende ratifikationsloven til folkeaf-

stemning.

Morten Messerschmidt

var enig i, at bekæmpelse af grænseoverskridende

kriminalitet ikke alene skete ved grænsekontrol, men når statsministeren sag-

de dette, lå der heri, at en del af kontrollen sker ved grænsen. Derfor ville han

fortsat stille spørgsmålstegn ved, om det var det rigtige tidspunkt at ophæve

grænsekontrollen for de nye lande.

Statsministeren

sagde til Frank Aaen, at han aldeles ikke havde givet forker-

te oplysninger, men givet den korrekte faktuelle oplysning, at et bredt flertal i

Folketinget havde stemt forslag, som gik ud på, at der skulle være folkeaf-

stemning, ned, men endelig beslutning om ratifikation sker først på et senere

tidspunkt.

Det er velkendt, at regeringen og Morten Messerschmidt har forskellig opfat-

telse af Schengensystemet, men statsministeren påpegede, at der fra EU’s

side er givet støtte til de nye medlemslande til forstærkning af grænsekontrol-

len.

Laval-dommen

Formanden

nævnte, at EF-Domstolen dagen før havde afsagt en dom i den

såkaldte Lavalsag. Derfor havde man fra sekretariatet udarbejdet en EU-note

om sagen og om den lignende sag, hvor Domstolen afsagde dom for en uge

siden. Line Barfod havde ringet til formanden for at få stillet et samråds-

spørgsmål til statsministeren om dommen. Det mente formanden ikke, man

kunne få med så kort varsel, idet dommen var uhyre kompliceret, og præmis-

serne stritter i mange forskellige retninger, hvilket formanden havde konstate-

ret, da han mellem kl. 1 og 2 om natten havde læst dommen. Men han havde

aftalt med statsministeren, at denne ville give udvalget en orientering, og så

ville medlemmerne kunne udtale sig om dommen og stille spørgsmål til stats-

ministeren om regeringens holdning. Men en egentlig gennemgang af dom-

men og dens konsekvenser ville man tage på et senere tidspunkt med be-

skæftigelsesministeren. Formanden ville forslå, at man gjorde det sammen

med Arbejdsmarkedsudvalget først i det nye år. Udvalget havde varslet over

for beskæftigelsesministeren, at man forud for et mundtligt samråd ønskede

et skriftligt materiale.

Statsministeren:

Der kom altså den dom i Lavalsagen i går. Det er jo en sag,

vi har fulgt med meget betydelig interesse, fordi udfaldet af sagen kan have

virkninger på det, vi kalder den danske model

–

man kunne måske også sige

240

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 82: Offentligt referat af Europaudvalgsmødet 19/12-07

7. Europaudvalgsmøde 19/12-07

den skandinaviske model

–

for, hvordan arbejdsmarkedet fungerer. Vort sy-

stem er karakteriseret ved, at vi har meget lidt lovgivning til at regulere forhol-

dene på arbejdsmarkedet. Til gengæld har vi et tæt net af overenskomstafta-

ler til at regulere arbejdsmarkedet. Det har utroligt mange fordele. Vi vil derfor

også gøre en indsats for at sikre, at denne model kan overleve i fremtiden.

Til denne model hører altså også de faglige organisationers konfliktret i for-

bindelse med at sikre en regulering af arbejdsmarkedet via overenskomster.

Det er jo det eneste mulige alternativ til lovgivning. Derfor er det selvfølgelig

meget betydningsfuldt for os, at vi kan sikre det system i fremtiden.

Nu er der så kommet denne dom. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at

man nu vil foretage en nærmere undersøgelse af dommen og dens rækkevid-

de, og herefter vil beskæftigelsesministeren tage en drøftelse med arbejds-

markedets parter om konsekvenserne af dommen. Beskæftigelsesministeren

har også oplyst, at man forventer at kunne sende et notat til Europaudvalget

om dommen, når de nærmere konsekvenser af den er afdækket.

Bjarne Laustsen

takkede statsministeren for, at han sagde nogle ord om

dommen, selv om han måske ikke havde læst alle præmisserne. Grunden til,

at dommen er interessant i Danmark, er, at ordførere fra Venstre, Konservati-

ve og Dansk Folkeparti siger ting, der gør, at konfliktretten reelt bliver afskaf-

fet. Bjarne Laustsen mente, at forudsætningen for, at vi kan have denne dan-

ske model, må være, at der er to parter, og at det er ligeværdige parter uden

indblanding fra tredjepart. Det indebærer selvfølgelig også, at man har en

konfliktret, hvis man ikke kan blive enige. Så må den stærkeste jo vinde.

I forhold til EU bad Bjarne Laustsen statsministeren bekræfte, at konfliktretten

står over hensynet til den frie bevægelighed. Selv om man har en bevægelig-

hed, må det foregå på vilkår, så konfliktretten ikke bliver svækket.

Kim Mortensen

havde ikke læst dommen, men han havde set omtalen af den

og mente, det selvfølgelig var en dom, vi skulle tage alvorligt. Han mente, det

virkede som en ualmindelig hård dom i forhold til det aftalesystem, vi har i

Danmark. Derfor ville han spørge lidt til statsministeren holdning. Han spurg-

te, om statsministeren aktivt over for Kommissionen og over for sine kolleger

ville forsvare vort aftalesystem, både muligheden for at indgå aftaler og mu-

ligheden for at bruge konflikt som redskab. I den forbindelse henviste han til,

at historisk havde såvel lønmodtagerne som arbejdsgiverne benyttet sig her-

af. I øvrigt henviste han til, at det mandat, regeringen fik i forhold til udstatio-

neringsdirektivet, præcist angav, at det er en forudsætning for Danmark, at

det aftalesystem, vi har i Danmark, kan bestå.

Line Barfod

var også glad for, at det kunne lade sig gøre at få en indledende

drøftelse i dag med statsministeren, og for at sekretariatet havde lavet et notat

om dommen. Det er ret alvorlige ting, der er på spil. Hun citerede flere passa-

ger fra den danske regerings indlæg i sagen fra den 30. januar 2006, som

viste, at vi mente, at Fællesskabet hverken direkte eller indirekte havde kom-

petence til at regulere fagbevægelsens ret til at konflikte for at opnå overens-

241

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 82: Offentligt referat af Europaudvalgsmødet 19/12-07

7. Europaudvalgsmøde 19/12-07

komst med en arbejdsgiver, og spurgte, om statsministeren var enig med den

tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, som havde sagt til Politiken i

går, at dommen risikerer at sende det signal til borgerne i Europa, at EU er

mere interesseret i at arbejderne konkurrerer, end den er i at hæve levestan-

darden for alle familier.

Line Barfod spurgte, om statsministeren

–

eventuelt sammen med den sven-

ske statsminister

–

ville tage kontakt til sine kolleger for at få gjort op med, at

Domstolen tiltager sig en kompetence på et område, som regeringen ikke

mener, den har kompetence på.

I øvrigt mente hun, det ville blive et problem i forhold til ratifikationen og en

eventuel folkeafstemning, hvis regeringen siger, der ikke bliver overgivet su-

verænitet, og Domstolen så tiltager sig en suverænitet og blander sig i kon-

fliktretten.

Morten Messerschmidt

afviste, at man fra Dansk Folkepartis side have an-

fægtet septemberforliget, herunder retten til konflikt, men konfliktretten gælder

ikke ulovlige konflikter.

Morten Messerschmidt henviste til, at temaet var taget op for nylig i forbindel-

se med en dom, som godt nok handlede om artikel 66 om frie kapitalbevæ-

gelser, hvor regeringen blev underkendt. Nu bliver vores overenskomstsystem

underkendt. På et eller andet tidspunkt må regeringen indse, at der er et pro-

blem med den måde, artikel 30 er bygget op på, i takt med at EF-Domstolen

udvider sin reguleringssfære. Når charteret får samme juridiske værdi som

traktaten, og charteret meget klart omtaler rettigheder for arbejdstagerne, tror

statsministeren så, at man fra EF-Domstolens side vil være mere tilbagehol-

dende?

Formanden

følte, at partierne i Europaudvalget i denne sag havde et fælles

mål og en fælles bekymring.

Statsministeren

delte formandens opfattelse. Han pointerede, at regeringen

har kæmpet meget aktivt i denne sag, og som statsministeren startede med at

sige, lægger regeringen meget vægt på, at vi kan fastholde den gode traditi-

on, vi har i Danmark for, at arbejdsmarkedet er reguleret af arbejdsmarkedets

parter selv. Det betyder selvfølgelig, at EU-retten også skal respektere, at der

er forskellige måder at håndtere arbejdsmarkedet på.

Han ville besvare de stillede spørgsmål under ét ved at sige, at når man læser

dommen, springer det umiddelbart i øjnene, at den giver nogle begrænsninger

for brugen af konfliktretten i forhold til udenlandske virksomheder. Han havde

bemærket, at dommen siger, at løn og arbejdsvilkår skal være gennemskueli-

ge for den udenlandske virksomhed. Han syntes også, der var grund til at

hæfte sig ved, at EF-Domstolen generelt anerkender fagforeningernes kon-

fliktret som en grundlæggende rettighed. Det syntes han var meget glædeligt.

Det er derfor, man fra regeringens side på nuværende tidspunkt gerne vil af-

holde sig fra at konkludere håndfast om de samlede konsekvenser af dom-

men. Det bør afvente, at fagfolk har haft den fornødne tid til at nærlæse og

drøfte dommen. Så kan vi vende tilbage til sagen på et bedre oplyst grundlag.

242

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 82: Offentligt referat af Europaudvalgsmødet 19/12-07

7. Europaudvalgsmøde 19/12-07

Bjarne Laustsen

mente, det var svært at få EU til at respektere konfliktretten,

når ordførere for Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i forbindelse med

en dansk sag havde udtalt, at der ikke skulle være konfliktret.

Frank Aaen

var helt overbevist om, at regeringen havde gjort hvad den kunne

for at forhindre, at denne sag blev tabt, men hovedproblemet er, at EF-Dom-

stolen inden for de seneste måneder har bevæget sig ind på at afsige dom-

me, som fuldstændig omlægger skattesystemerne vedrørende selskaber,

pensionssystemerne og nu arbejdsmarkedssystemerne. Vi har også set,

hvordan det skrider på velfærdsområdet, hvor man siger, at velfærd er en va-

re. Derfor mente Frank Aaen, man må diskutere Domstolens rolle, når den

bevæger sig ind på områder, vi i Danmark synes er et nationalt anliggende.

Med den nye traktat får Domstolen måske yderligere muligheder for at blande

sig.

Line Barfod

gentog, at regeringen selv har sagt i sit indlæg i sagen, at Fæl-

lesskabsretten slet ikke gælder i forhold til konfliktretten, og hun mente heller

ikke, at Folketinget på noget tidspunkt havde overgivet denne kompetence til

EU. Da de blev spurgt i 1972, gik både DA og LO meget op i, at det overho-

vedet ikke var noget, EF skulle blande sig i. ”Nødderne knækker vi selv”, lød

overskriften. Nu får vi at vide, at EF-Domstolen har kompetence på dette om-

råde. Det må regeringen da have en eller anden holdning til. Line Barfod men-

te, det også havde betydning for, om vi skulle have folkeafstemning eller ikke.

Statsministeren

følte, det var ved at udvikle sig til en mere almindelig EU-

debat og en debat for og imod traktaten. Han gentog, at han mente, det var

klogest, at de overvejelser, der gøres, bliver baseret på en juridisk, faglig

gennemgang af dommen. Derefter vil regeringen drøfte sagen med arbejds-

markedets parter, og på det grundlag vil regeringen træffe beslutning om,

hvordan den vil agere i sagen. En mere principiel debat om Domstolens rolle

nu og i fremtiden mente han faldt uden for rammerne af dette punkt, som dre-

jede sig om en konkret dom.

Formanden

mente, det var rigtigt, at partierne havde haft lejlighed til at give

udtryk for deres synspunkter. Til gengæld må man affinde sig med, at stats-

ministeren og hans ministre må læse dommen grundigt igennem, før de giver

et endegyldigt svar på de stillede spørgsmål.

243

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 82: Offentligt referat af Europaudvalgsmødet 19/12-07

7. Europaudvalgsmøde 19/12-07

Punkt 2. Samråd med udviklingsministeren om KOM (2007) 0717

–

samrådsspørgsmål B og A (spørgsmål om lande uden EPA-aftaler og

spørgsmål om mandatet af 15. maj 1998 og vedtagelse af V 41 af 25.

januar 2007)

KOM (2007) 0717

–

samrådsspørgsmål B (vedlagt)

KOM (2007) 0717

–

samrådsspørgsmål A (vedlagt)

KOM (2007) 0717

–

svar på spørgsmål 1-10 (om EPA-aftaler)

KOM (2007) 0717

–

bilag 1 (fortroligt) (erklæring om økonomiske

partnerskabsaftaler)

EU-note (072)

–

E 12 (notat om økonomiske partnerskabsaftaler)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072)

–

bilag 51, side 157 (seneste behandling i

EUU 7/12-07)

(98) side 246 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 15/5-98)

Samrådssørgsmålene havde følgende ordlyd:

Samrådsspørgsmål A:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt og hvordan de foreløbige aftaler med

nogle AVS-lande, der søges indgået, er dækket ind af og i overensstemmelse

med mandatet af 15. maj 1998 og vedtagelse V 41 af 25. januar. Endvidere

bedes ministeren oplyse, om der er fortilfælde, hvor et 9 år gammelt mandat

bruges frem for at indhente et nyt mandat.”

Samrådsspørgsmål B:

”Ministeren bedes oplyse,

hvad der præcist sker den 1. januar 2008 i forhold

til de lande, der hverken har lavet en EPA-aftale, en foreløbig aftale eller er et

LDC-land,

herunder om disse lande skal til at betale told.”

Steen Gade

begrundede samrådsspørgsmålene. Den reelle baggrund er, at

de lande, som kommer ud i ingenmandsland, er ganske alvorligt stillet øko-

nomisk. Den formelle baggrund er, at Steen Gade faktisk ikke mente, regerin-

gen havde mandat til at gå med til det, man gik med til, idet han mente, at det

mandat fra 1998, udenrigsministeren henviste til på det sidste møde i Euro-

paudvalget, hvor han forelagde sagen, drejede sig om en helt anden sag.

Han mente, EU faktisk opfører sig uacceptabelt, hvilket han fik bestyrket af

den erklæring, som Danmark sammen med Irland, Nederlandene og UK har

afgivet.

Udviklingsministeren:

Jeg er glad for, at jeg må svare samlet på samråds-

spørgsmålene, og med udvalgets tilladelse vil jeg tillade mig at besvare sam-

rådsspørgsmål B først.

244

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 82: Offentligt referat af Europaudvalgsmødet 19/12-07

7. Europaudvalgsmøde 19/12-07

Der er indtil nu indgået i alt 35 aftaler med AVS-landene. Heraf er 20 aftaler

om varehandel. 9 af de mindst udviklede AVS-lande har indgået aftaler. 32

mindst udviklede AVS-lande

forbliver omfattet af ”Alt undtagen våben”.

Kapverdiske Øer fortsætter også under denne ordning indtil den 1. januar

2011. Det var bare for at ridse op, hvad der er hovedpunkterne.

Jeg vil samtidig gerne understrege, at processen jo ikke stopper den 1. januar

2008. Kommissionsformand Barroso annoncerede faktisk på EU-Afrika top-

mødet, at forhandlingerne fortsætter om indgåelse af egentlige EPA-aftaler.

Det har vist sig, at det har været svært at indgå fuldstændige EPA-aftaler med

alle AVS-lande inden for den fastsatte frist med årets udgang, hvor undtagel-

sen i WTO

–

waiveren

–

udløber. Der forhandles fortsat mellem Kommissio-

nen og visse AVS-lande. Det er således fortsat noget usikkert, hvordan den

helt endelige forhandlingssituation vil være ved årets udgang, men der kan

dog gives en rimelig god oversigt. Bortset fra forhandlingerne med AVS-

landene i Vestindien har forhandlingerne på det seneste været koncentreret

om at indgå aftaler om varehandel. Der er ifølge oplysninger fra Europa-

Kommissionen indtil nu indgået aftaler om varehandel med følgende AVS-

lande:

Botswana, Burundi, Cameroun, Comoerne, Elfenbenskysten, Fiji, Ghana, Ke-

nya, Lesotho, Madagaskar, Mauritius, Mozambique, Namibia, Papua New

Guinea, Rwanda, Seychellerne, Swaziland, Tanzania, Uganda og Zimbabwe.

Hertil kommer, at Kommissionen har oplyst, at der er underskrevet mere om-

fangsrige aftaler

–

det vil sige også om tjenesteydelser

–

med AVS-landene i

Vestindien. Det er Antigua og Barbuda, Bahamaøerne, Barbados, Belize, Den

Domenikanske Republik, Dominica, Grenada, Gyuana, Haiti, Jamaica, St.

Kitts og Nevis, St. Lucia, St. Vincent og Grenadinerne, Surinam samt Trinidad

og Tobago.

Eksport til EU fra disse lande vil derfor blive omfattet af markedsforordningen,

der skal gælde for visse AVS-lande, fra den 1. januar 2008. Det indebærer, at

disse AVS-lande

vil have markedsadgangsvilkår i EU, der svarer til ”Alt und-

tagen Våben”

toldpræferencerne. Det vil sige told-

og kvotefri markedsadgang

for alle varer med undtagelse af våben og med overgangsordninger for ris og

sukker.

Eksporten af varer fra EU til de AVS-lande, som jeg har nævnt, der har indgå-

et en vareaftale, er ikke omfattet af markedsforordningen. AVS-landenes for-

pligtelser til at liberalisere samhandelen og afvikle told på eksportvarer fra EU

varierer i de indgåede aftaler. AVS-landene skal selv etablere regler til opfyl-

delse af de indgåede aftaler. Toldafviklingen vil i de fleste tilfælde skulle finde

sted i etaper. Der er overgangsordninger på op til 15-25 år for visse varer og

undtagelse for særligt følsomme varer. Den endelige toldafvikling varierer fra

80,5 pct. til 97,5 pct.

Inden jeg nævner de AVS-lande, som der ikke er indgået aftaler med, vil jeg

gerne generelt sige, at som udgangspunkt er deres situation forskellig efter

den 1. januar. Det afhænger af, om de er mindst udviklede eller ikke mindst

245

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 82: Offentligt referat af Europaudvalgsmødet 19/12-07

7. Europaudvalgsmøde 19/12-07

udviklede. Og samtidig vil jeg endnu engang erindre om, at der stadig for-

handles med visse lande.

De mindst udviklede AVS-lande har fortsat mulighed for at være begunstiget

af ”Alt undtagen Våben” toldpræferencerne, hvor der ikke stilles krav om gen-

sidighed

–

det vil sige, at de ikke skal afvikle told på import fra EU

–

og hvor

der sikres dem toldfri adgang til EU’s marked for alle varer undtaget våben,

dog med overgangsordninger for ris og sukker.

De AVS-lande, der ikke er mindst udviklede, og som ikke har indgået en EPA-

aftale, vil som hovedregel være henvist til at være omfattet af EU’s almindeli-

ge, generelle toldpræferencer, altså GSP. De er mindre favorable end han-

delsregimet under Cotonouaftalen.

Der forhandles som sagt fortsat med nogle AVS-lande, men situationen i de

seks forhandlingsgrupper synes at kunne beskrives på følgende måde:

I Vestindien er der som nævnt indgået EPA-aftaler med alle AVS-lande.

I det sydlige Afrika er der indgået foreløbige vareaftaler med samtlige lande

med undtagelse af Angola og Sydafrika. Angola vil som mindst udviklet land

fortsat kunne

være begunstiget af ”Alt undtagen Våben” toldpræferencerne.

Fortsatte forhandlinger kan ikke udelukkes. Sydafrika kan fortsætte med at

være begunstiget af den gældende handelsaftale mellem EU og Sydafrika.

Kommissionens formand, Barroso, tilkendegav som sagt under EU-Afrika

topmødet over for den sydafrikanske præsident Mbeki, at EU var rede til nye

forhandlinger i det nye år.

I det østlige og sydlige Afrika er der ikke indgået aftaler med Djibouti, Eritrea,

Etiopien, Malawi, Somalia, Sudan og Zambia. Alle disse lande er mindst ud-

viklede. De vil derfor fortsat være omfattet af ”Alt undtagen Våben” toldpræfe-

rencerne.

I Centralafrika er der indgået aftale med Cameroun. Der forhandles fortsat

med Gabon. De mindst udviklede lande

–

Den Centralafrikanske Republik,

Den demokratiske republik Congo, Sao Tomé og Principe, Tchad samt Ækva-

torialguinea

– vil fortsat være begunstiget af ”Alt undtagen Våben” toldpræfe-

rencerne. Congo-Brazzaville og Gabon, der ikke er mindst udviklede, vil i gi-

vet fald blive overført til almindelige toldpræferencer, altså GSP.

I Vestafrika er der indtil nu kun indgået aftaler med Elfenbenskysten og Gha-

na. Det vil sige, at følgende mindst udviklede lande fortsat vil være begunsti-

get af ”Alt undtagen Våben” toldpræferencerne: Benin, Burkina

Fasso, Gam-

bia, Guinea Bissau, Liberia, Mali, Mauritanien, Niger, Senegal, Sierra Leone

og Togo. De Kapverdiske Øer, der den 1. januar 2008 ophører med at være

mindst udviklede, vil i en særlig overgangsordning fortsat være begunstiget af

”Alt undtagen Våben” toldpræferencerne indtil den 1. januar 2011. Tilbage vil

så være Nigeria, som ikke er mindst udviklet, og hvor der ikke er fremskridt i

forhandlingerne. Nigeria vil blive omfattet af de generelle toldpræferencer,

GSP.

246

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 82: Offentligt referat af Europaudvalgsmødet 19/12-07

7. Europaudvalgsmøde 19/12-07

I Stillehavsområdet er der ikke indgået aftaler med følgende mindst udviklede

lande: Kiribati, Salomonøerne, Samoa, Vanuatu og Østtimor. Disse lande vil

fortsat være begunstiget af ”Alt undtagen Våben” toldpræferencerne.

Blandt

de ikke mindst udviklede lande er der indgået aftaler med Fiji og Papua Ny

Guinea. Der er derimod ikke indgået aftaler med Cookøerne, Marshalløerne,

Nauru, Niue, Palau, Tonga og Tuvalu. Disse lande, der har en meget be-

grænset eksport til EU, vil blive omfattet af de generelle toldpræferencer,

GSP.

Der er som sagt indtil nu indgået i alt 35 aftaler med AVS-lande. Heraf er 20

aftaler om varehandel. 9 af de mindst udviklede AVS-lande har indgået afta-

ler. 32 mindst udviklede AVS-lande

forbliver omfattet af ”Alt undtagen Våben”

toldpræferencerne. De Kapverdiske Øer fortsætter som nævnt også under

denne ordning til den 1. januar 2011.

Nigeria, Congo-Brazzaville, Gabon og Stillehavsøstaterne Cookøerne, Mar-

shalløerne, Nauru, Niue, Palau, Tonga og Tuvalu, i alt 10 lande, vil blive om-

fattet af de almindelige toldpræferencer.

Sydafrika fortsætter med den særlige aftale, landet allerede har med EU.

Der synes at være mulighed for fortsatte forhandlinger med Gabon om vareaf-

taler. De syv østater i Stillehavet har som nævnt en begrænset eksport til EU.

Tilbage er altså i givet fald, at det især er Nigeria og Congo-Brazzaville, der

toldmæssigt stilles ringere fra den 1. januar. En stor del af eksporten fra Nige-

ria er imidlertid olie, hvor der ikke vil være nogen forskel. Der vil fortsat være

toldfrihed. Nigeria har anmodet om at få de særlige toldpræferencer GSP+,

også selv om Nigeria ikke har indgået alle de særlige internationale aftaler,

der kan berettige til det.

Skulle der blive indgået aftaler med flere lande inden årsskiftet, og skulle for-

maliteterne ikke blive klaret, så disse lande i en kort tid skulle komme til at

betale told ved eksport til EU, vil regeringen sammen med andre ligesindede

EU-medlemslande arbejde for en beslutning om, at tolden betales tilbage.

Som svar på samrådsspørgsmål A vil jeg sige:

Som nævnt i det skriftlige svar på spørgsmål 8 fra Europaudvalget er EPA-

forhandlingerne en udmøntning af bestemmelserne i Cotonouaftalen, der blev

indgået mellem AVS-landene og EU. Forhandlingsdirektiverne for denne afta-

–

herunder handelsspørgsmålene

–

blev forelagt for Folketinget Europaud-

valg med henblik på forhandlingsoplæg på mødet den 15. maj 1998. Udvalget

blev holdt orienteret om forhandlingerne om Cotonouaftalen frem til forhand-

lingsresultatet senest forud for mødet i Rådet af udenrigsministre den 24.-25.

januar 2000. Folketingets samtykke til Danmarks ratifikation af Cotonouaftalen

blev givet den 30. maj 2001. I fortsættelse heraf blev Folketingets Europaud-

valg orienteret om forslaget til mandat til forhandlingerne med AVS-landene

forud for mødet i Rådet den 13. maj 2002. Folketingsvedtagelse V 41, hvori

regeringen bl.a. opfordres til at arbejde for visse retningslinjer i forhandlinger-

ne mellem AVS-landene og EU, blev vedtaget den 24. januar 2007.

247

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 82: Offentligt referat af Europaudvalgsmødet 19/12-07

7. Europaudvalgsmøde 19/12-07

Forhandlingerne med AVS-lande fortsætter også udover 2007. Markedsfor-

ordningen skal afbøde virkningerne af, at undtagelsen i WTO ophører, og sik-

re, at de AVS-lande, der har indgået aftaler med EU, rent faktisk også får de

rettigheder på EU-markedet, som de har forhandlet sig frem til. På baggrund

af den omfattende løbende inddragelse af Folketinget blev det skønnet, at der

ikke var tale om et nyt forslag af vidtgående rækkevidde.

Jeg vil ikke begynde med at sammenligne med eventuelle andre sager. Jeg

vil gerne understrege, at det er indholdet af forhandlingsoplægget, der er det

væsentlige, ikke datoen. Det har gennem hele forløbet været klart, at der skul-

le indgås aftaler om et nyt handelsarrangement for yderligere at integrere

AVS-landene i verdenshandelen på ligeværdige vilkår inden for en rimelig

overgangsperiode og under hensyntagen til AVS-landenes udviklingsgrad.

Der kan naturligvis ikke indgås aftaler, uden at EU også opfylder sin del. Det

er det, der foreløbig sker med forordningen om markedsadgang for AVS-

lande.

Hvad angår de foreløbige aftalers overensstemmelse med Folketingsvedta-

gelse V 41 fra januar 2007 så indgik det i et af spørgsmålene fra udvalget i

sidste uge, som jeg besvarede i mandags. Af min besvarelse fremgik det, at

V 41 bidrager til at fastlægge den danske holdning til EPA-forhandlingerne

med AVS-landene. Hovedelementerne er, at regeringen skal arbejde for, at

aftalerne skal være udviklingsvenlige, og at EU skal tilbyde told- og kvotefri

markedsadgang. Oprindelsesreglerne til EU skal lempes, EU skal øge sin ud-

viklingsbistand til støtte for EPA-processen, og reduktion af told og afgifter

skal ske i et statsfinansielt ansvarligt tempo. Endelig fremgår det af vedtagel-

sen, at handelsrelaterede spørgsmål og tjenesteydelser kun indgår i aftalerne,

såfremt AVS-landene ønsker dette, og at det tjener deres udvikling.

Danmarks har i forhandlingerne være i front med udviklingsorienterede hold-

ninger. V 41 er blevet afspejlet i rådskonklusioner om EPA-aftalerne fra maj

og november måned 2007, og på det uformelle EU-udviklingsministermøde i

Bonn i marts 2007, hvor der var deltagelse af AVS-lande, var mit indlæg bl.a.

baseret på retningslinjerne i V 41.

De aftaler, der er indgået med AVS-lande, afspejler efter min mening folke-

tingsvedtagelsen. Disse AVS-lande er tilbudt told- og kvotefri markedsadgang

i EU for

”Alt undtagen

Våben” dog med overgangsordninger for ris og sukker.

I markedsforordningen indgår endvidere mere lempelige oprindelsesregler.

Derudover er der i de enkelte vare- og EPA-aftaler lange overgangsordninger

for AVS-landene for toldafvikling og undtagelser for særligt følsomme varer.

Den endelige toldafvikling er for nogle af aftalerne ned til 80,5 pct.

Fra dansk side førte jeg an på det uformelle udviklingsministermøde på Ma-

deira i september 2007 med budskabet om, at der var behov for mere tid til at

færdiggøre forhandlingerne. Kommissionen valgte derefter en totrins tilgang,

hvor man forsøger at færdigforhandle foreløbige aftaler om markedsadgang

for varer inden udløbet af WTO-fristen den 31. december 2007, mens man for

de fleste aftalers vedkommende afventer forhandlinger om tjenesteydelser.

248

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 82: Offentligt referat af Europaudvalgsmødet 19/12-07

7. Europaudvalgsmøde 19/12-07

Danmark har fortløbende arbejdet for en løsning, hvor den mindre gruppe af

ikke mindst udviklede AVS-lande, som ikke på nuværende tidspunkt ser sig i

stand til at indgå i økonomiske partnerskabsaftaler, ikke i deres markedsad-

gang til EU ville blive stillet ringere, end da EPA-forhandlingerne påbegyndte.

I forhandlingerne inden for EU viste det sig ikke muligt at opnå tilstrækkelig

tilslutning til en sådan løsning, der samtidigt er WTO-medholdelig. På råds-

mødet den 10. december 2007 afgav Danmark sammen med tre andre med-

lemslande en erklæring, hvori Kommissionen blev opfordret til både at udvise

fleksibilitet med henblik på at søge at indgå vareaftaler inden udgangen af

2007 med AVS-lande, som der endnu ikke var indgået aftaler med, og undgå,

at nogen AVS-lande bliver ringere stillet fra den 1. januar 2008.

Formanden

bad om at få en genpart af udviklingsministerens talepapir over-

sendt til Europaudvalget.

Steen Gade

takkede for den grundige besvarelse. Han var helt på det rene

med

–

og glad for

–

at udviklingsministeren havde gjort en stor indsats for at

følge vedtagelsen i Folketinget, men han mente ikke, udviklingsministeren

havde gjort det klart, at det var tilstrækkeligt at henvise til det gamle forhand-

lingsoplæg og vedtagelsen i Folketinget. Man er kommet i en situation, hvor

man går ind for noget andet end det, der var hele ideen i vedtagelsen, nemlig

at der ikke var nogen, der måtte komme i klemme. Det er regeringens syns-

punkt, at hvis der bliver opkrævet en told, skal den tilbagebetales, når man

har indgået en ny aftale. Derfor ville han fortsat kritisere, at regeringen ikke

havde søgt et nyt mandat.

Han forstod, at sagen var på dagsordenen for rådsmødet næste dag som et

A-punkt, og spurgte, om dette var rigtigt.

Han spurgte, om det ikke er muligt i EU at fremkalde en situation, hvor der

ikke er nogen lande, der kommer i den klemme, at de skal betale told

–

f.eks.

ved at forlænge fristen. Hvis så nogle lande anlægger en sag i WTO, vil der jo

gå nogle år, inden den afgøres, og det har EU før benyttet sig af. Hvad kan

man gøre, og hvad vil udviklingsministeren gøre?

Frank Aaen

mente, sagen kunne koges ned til, at de rige landes selskaber

tiltvinger sig adgang til fattige landes markeder for at tjene flest mulige penge.

Det har Danmark sådan set været imod, men nu har Danmark bøjet sig og

accepteret, at de, der ikke vil tvinges til at indgå en meget dårlig aftale, skal

betale straftold. Mener udviklingsministeren, det er godt, eller mener hun, det

er noget svineri, der foregår nede i EU?

Udviklingsministeren

var glad for, at Steen Gade anerkendte, at hun havde

arbejdet ud fra Folketingets vedtagelse fra januar måned. Hun kunne ikke ac-

ceptere kritikken af regeringens brug af et gammelt mandat og gentog, at det

ikke er datoen, der er afgørende, men indholdet, og i øvrigt henviste hun til

vedtagelsen i Folketinget og den tætte kontakt, der havde været til Europaud-

valget om denne sag.

249

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 82: Offentligt referat af Europaudvalgsmødet 19/12-07

7. Europaudvalgsmøde 19/12-07

Hun bekræftede, at sagen kommer på rådsmødet dagen efter som et A-punkt.

I svaret til Frank Aaen understregede udviklingsministeren, at der er tale om

midlertidige aftaler, og kommissionsformanden har faktisk stillet sig i spidsen

for at sikre, at der blive indkaldt til nye forhandlinger med de regionale organi-

sationer med henblik på at indgå egentlige EPA-aftaler. Hun mente ikke, det

tjente nogens interesser at forsøge at blokere en vedtagelse af sådanne mid-

lertidige aftaler. Hun pointerede i øvrigt, at der er tale om frivillige aftaler.

Formanden

sagde, at når Europaudvalget på det sidste møde havde diskute-

ret det manglende forhandlingsoplæg, hang det bl.a. sammen med, at det lå

før indgåelsen af Cotonouaftalen, og at man på grund af kendelsen i WTO er

kommet i den situation, at der fra den 1. januar 2008 indføres told for en ræk-

ke lande, som ikke har fået aftaler, og som ikke

er omfattet af ”Alt undtagen

Våben”

toldpræferencerne. Så der lå ikke bare formaliteter bag spørgsmålet

om det gamle mandat; der lå også realiteter i det.

Frank Aaen

mente ikke, man kunne tale om ”frivillige” aftaler mellem de

små,

fattige lande og det mægtige EU, som truer dem med, at hvis de ikke skriver

under på den stiplede linje, så vil man stoppe deres eksport af kakao til EU.

Han ville kalde det usmagelig tvang.

Steen Gade

fastholdt sit synspunkt på mandatet og mente stadig, det var util-

stedeligt at henvise til det gamle mandat fra 1998, som handlede om noget

andet, nemlig om hvad der skulle ske efter Loméaftalen.

Med hensyn til substansen må regeringen jo også mene, at det, der er vedta-

get, ikke er godt, idet den i erklæringen beklager, at de pågældende lande

kommer til at betale told. Hvad kan regeringen så gøre for, at det ikke sker?

Man kunne f.eks. ”sætte uret i stå”, hvis man vil. Alt kan lade sig gøre, hvis

man vil.

Udviklingsministeren

svarede, at regeringen havde gjort, hvad den kunne,

men der var ikke flertal for et bedre resultat, og regeringen kunne ikke bloke-

re, for så ville alle AVS-landene

blive straffet, idet WTO’s undtagelsesbe-

stemmelse udløber.

Steen Gade

opfordrede endnu engang regeringen til at vise flaget, f.eks. ved

at stemme imod eller ved at skrive et brev til kommissionsformanden.

Frank Aaen

mente, Folketinget måtte være mere skarp i sine vedtagelser, og

at Europaudvalget måtte være mere skarp i sine mandater, således at et

mandat ikke er gyldigt til evig tid.

Han spurgte, om det ikke er sådan, at når landene får forskellige ordninger, så

forhindrer man samhandelen mellem disse lande, altså Syd-Syd handelen.

Der var sat megen fokus på de lande, som ikke har indgået en aftale, men

Frank Aaen gjorde opmærksom på, at de øvrige lande nok havde indgået af-

taler, men de var blevet presset til det, og det var dårlige aftaler.

Lone Dybkjær

spurgte, hvorfor regeringen først havde meddelt, at den ville

forelægge forhandlingsoplæg om sagen, og så senere trak det tilbage.

Hun spurgte, hvad regeringen de facto kan gøre på mødet i morgen.

250

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 82: Offentligt referat af Europaudvalgsmødet 19/12-07

7. Europaudvalgsmøde 19/12-07

Udviklingsministeren

var ikke sikker på, hun forstod Frank Aaens spørgsmål

om Syd-Syd handelen, men hun mente ikke, man ville hindre den.

Udviklingsministeren svarede på Lone Dybkjærs spørgsmål, at regeringen de

facto ikke kan gøre noget på mødet i morgen, som vil ændre på den klemme,

nogle lande er kommet i. Vi kan lave nogle tomme gestus, f.eks. skrive et brev

til kommissionsformanden, men det ville hun ikke.

Frank Aaen

mente, det var elementær logik inden for handelspolitikken, at

når et land havde en aftale og kunne eksportere uden told til EU, så kunne et

andet land, som ikke havde en aftale, ikke eksportere en vare til det først-

nævnte land, som blev solgt videre til Europa.

Udviklingsministeren

sagde, at et af formålene med EPA-aftalerne netop

var et fremme den regionale handel. Hvis de enkelte bomuldsproducerende

lande i Vestafrika ikke er store nok til at stå for forarbejdningen, men alene

kan videresælge råvarer, så kunne de eksportere til andre lande i regionen,

som så kunne påtage sig forarbejdningen, inden varerne blev solgt til Europa.

251

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 82: Offentligt referat af Europaudvalgsmødet 19/12-07

7. Europaudvalgsmøde 19/12-07

Punkt 3. Udvalgets videre behandling af beslutningsforslag nr. B 75

(folketingsåret 2006-07) om udarbejdelse af strategi for afvikling

af EU’s

landbrugsstøtte

B 75 (beslutningsforslaget)

B 75 (06)

–

bilag 4 (betænkning afgivet af EUU 23/5-07)

Dette punkt blev behandlet for lukkede døre.

Formanden

foreslog, at Europaudvalget afholder en eksperthøring den 6.

februar 2008 kl. 9-12

om afvikling af EU’s landbrugsstøtte og nævnte nogle

mulige oplægsholdere.

Lone Dybkjær

pointerede, at der må foreligge nogle papirer fra regeringen

som grundlag for høringen.

Kim Andersen

rejste spørgsmålet, om man ikke kunne lave en høring sam-

men med regeringen, og mente, der eventuelt skulle nogle eksperter med,

som repræsenterede erhvervsinteresser.

Formanden

foreslog, da der var nye medlemmer i udvalget, at sekretariatet

udarbejdede en faktuel note om sagens forhistorie og samtidig gjorde rede

for, hvem man kunne tænke sig som oplægsholdere. Så kunne medlemmerne

tage stilling til det og eventuelt komme med andre forslag.

Europaudvalget tilsluttede sig formandens sidste forslag.

252

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 82: Offentligt referat af Europaudvalgsmødet 19/12-07

7. Europaudvalgsmøde 19/12-07

Punkt 4. Eventuelt

Dette punkt blev behandlet for lukkede døre.

Formanden

sagde med udgangspunkt i den diskussion, der havde været un-

der dagsordenens punkt 2 i samrådet med udviklingsministeren om brugen af

gamle mandater, at han havde læst forhandlingsoplægget fra 1998 og ikke

mente, det havde noget med den nu foreliggende situation at gøre. Han tilbød

at lave udkast til en beretning, hvori man

–

uden at der skulle være tale om

nogen næse til regeringen

–

dels gav sin mening til kende om behandlingen

af den foreliggende sag og dels lægger op til en bedre fremtidig procedure.

Europaudvalget drøftede mandatgivningen og tilsluttede sig formandens for-

slag.

Til sidst ønskede

formanden

udvalgets medlemmer god jul og oplyste, at det

næste Europaudvalgsmøde finder sted den 18. januar 2008.

Mødet slut kl. 15.00

Ref.: BE/jh

253